9.9 C
Copenhagen
lørdag 25. oktober 2025

BUPL: Dybt bekymrende hvis populær ordning for meritpædagoger afskaffes

0
Elisa BUPL

Brev fra KL til kommunerne sætter en stopper for populær ordning, som sikrer flere pædagoger ved at tilbyde erfarne pædagogmedhjælpere løn under uddannelse. Det er dybt bekymrende, mener BUPL-formand.

Et uventet juridisk notat fra KL til kommunerne fjerner ud af det blå muligheden for, at pædagogmedhjælpere kan uddanne sig til pædagoger med løn under uddannelsen.

Ordningen er ellers en stor succes i mange kommuner, som både studerende og arbejdsgivere er glade for.

– Beskeden fra KL kommer som et lyn fra en klar himmel, og det er dybt bekymrende, at det bliver endnu sværere at skaffe nye pædagoger til vores børn og unge. Merituddannelsen er en rigtig god vej til at sikre, at dygtige pædagogmedhjælpere får lyst til at blive i faget, samtidig med at vi styrker det faglige niveau og pædagogandelen, som ellers bare rasler ned, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Udsigten til færre meritpædagoger er bekymrende, fordi der i forvejen er stor mangel på pædagoger. Hver femte nye studerende er forsvundet fra den ordinære pædagoguddannelse siden 2016, og flere end 4000 ledige pædagogstillinger blev ikke besat fra marts til august 2022.

– Det er helt uforståeligt, hvis KL fratager kommunerne en oplagt løsning på et akut problem, der udfordrer den pædagogiske kvalitet i institutionerne, siger Elisa Rimpler.

Derfor kræver hun handling fra KL.

– Hvis KL ikke mener, der er hjemmel til at give løn under uddannelse, må de se at skaffe den i en vis fart. Det går ikke at sidde på hænderne, når vi står med stigende børnetal og voldsom pædagogmangel. Det er ikke rimeligt, at uforståelige juridiske spidsfindigheder skal forhindre fornuftig politisk handlekraft, når det kommer til børns velfærd, siger Elisa Rimpler.

Kommunernes lønningsnævn har inden jul givet dispensation til, at pædagogmedhjælpere, der allerede er i gang med et uddannelsesforløb, kan fortsætte.

Fakta:

Mindst 28 kommuner er allerede i gang med at uddanne pædagoger ved at sende pædagogmedhjælpere i uddannelse med løn. Deriblandt København, Aarhus, Vejle, Holbæk, Randers, Silkeborg og Næstved.

Erhvervschef i Middelfart med klar plan for fremtiden

0

Middelfart Erhvervscenter har det seneste års tid haft en lidt udfordrende periode med manglende bemanding, men nu er der lagt nye planer og Erhvervschef Mikkel Johansen ser lyst på fremtiden.

​- Da jeg tiltrådte i september, der var den vigtigste opgave for mig nok lige at få spændt buen igen og kridtet skoene. Organisationen har været lidt underdrejet i en lang periode, fordi der næsten ingen bemanding har været, så alting har været lidt sat på standby, udtaler Mikkel Johansen.

For at genoprette aktivitetsniveauet har erhvervschefen valgt at tage en markedsorienteret tilgang og spurgt foreningens medlemmer, hvad de ønsker sig fra Erhvervscenteret. Derfor har de været samlet i grupper fra oplandsbyerne, hvor man blandt andet har spurgt ind til deres ønsker og behov.

– Vi skal ikke bare være et erhvervscenter for Middelfart, nej vi skal være hele områdets erhvervscenter. Vi samlede nogle grupperinger ude i oplandsbyerne, da vi havde en fornemmelse af, at mange måske synes, Middelfart Erhvervscenter primært var for virksomheder i Middelfart. Og det synes, vi var forkert. Så det lå os meget på sinde at mødes med virksomhederne, så vi faktisk var nærværende og også lyttede til dem i Branderup, Nørre Åby, Gelsted og så videre, understreger Mikkel.

Indtil videre har denne tilgang vist sig at være en succes, da Erhvervscenteret har fået nye medlemmer og set en øget aktivitet. Der er masser af planer om at udvide deres kursustilbud og skabe flere networking-muligheder for medlemmerne, men Mikkel Johansen vil ikke ud med hvad præcist de kan forvente.

– Nej det er jo spændende nyt for medlemmerne og de har meget i vente, så det fortæller vi dem selv, siger Mikkel med et smil.

Der er dog en større helhed som erhvervschefen vil opnå i et samarbejde med kommunen og de lokale virksomheder ved hjælp at erhvervscentrets arbejde.

– Der vil blive skabt nye grupper, og der vil blive sat gang i flere initiativer, som også kan bidrage til at få Middelfart endnu mere på radaren. Vi arbejder også på, hvad vi kalder en attraktivitetsdagsorden, hvor vi vil bidrage til at gøre kommunen endnu mere attraktiv. Er Middelfart kommune interesseret i at være den mest klimavenlige kommune, samtidig med, at den er bedst til at tiltrække arbejdskraft? Ja, selvfølgelig. Der vil også komme tiltag, der understøtter dette.

Selvom Erhvervscenteret har en klar erhvervsstrategi, der skal følges, så er det også vigtigt, at der er smidighed i tingene til at justere hen ad vejen, hvis det viser sig nødvendigt.

– Vi er her for vores medlemmer, og det er dem, vi skal tage os af og understøtte, og ændrer behovet sig hos virksomhederne, skal vi kunne reagere på det, afslutter Mikkel Johansen.

Byrgesen: Jeg er ikke chokeret

0

Medlem af regionsrådet i Region Syddanmark og Fredericia Byråd, Karsten Byrgesen, havde ikke forventet, at Pernille Vermund havde meldt afgang sin som formand nu. Han er dog heller ikke chokeret over udmeldingen, da han kun havde forventet, at hun ville tage en periode i Folketinget.

Tidligere tirsdag meldte Pernille Vermund ud, at hun stopper som formand for Nye Borgerlige ved næste årsmøde i partiet, og samtidig offentliggjorde Vermund, at hun ikke fortsætter i Folketinget efter næste valg.

– Hun har hele tiden sagt, at hun ikke ville sidde i Folketinget på ubestemt tid, så jeg troede faktisk kun hun ville tage en enkelt periode, så på den mål kommer det ikke fuldstændig bag på mig, men jeg havde ikke forventet det ville ske nu. Allerede inden, at hun meldte det ud havde jeg i min kalender, at jeg skal mødes med hende onsdag aften, så det er lidt pudsigt, siger Byrgesen.

Læs også:
Pernille Vermund vil gå af som formand

Lige siden partiet blev stiftet har Pernille Vermund tegnet billedet ud af til i Nye Borgerlige. Byrgesen mener dog, at der er en arvtager klar.

– Jeg synes, at Lars Boje er klar i mælet, og han er dygtig og faktuel. Så det kunne være en ny politisk leder for os, lyder buddet fra Byrgesen.

Da Nye Borgerlige blev stiftet af Lars Seier og Pernille Vermund var det med en klar udmelding. 

– Det var med et mantra om, at vi siger det vi mener, og vi gør vi siger. Det er usædvanligt at have politikere, der er sådan. Det er pinligt at høre på, hvordan andre pakker tingene ind. Den ånd skal vi føre videre, slår Karsten Byrgesen fast.

Den helt store stemmesluger i partiet ved de to seneste Folketingsvalg har været Pernille Vermund, men det får ikke Byrgesen til at frygte for partiets fremtid.

– På ingen måde. Vermund har henvendt sig til en masse menensker, der synes om hendes stil og måde at være på. De mennesker er ikke skuffede over nu at skulle stemme på den næste i rækken, siger Byrgesen og slutter:

– Pernille har taget mange personlige stemmer i Syd- og Sønderjylland. Det hun ikke stiller op betyder, at de stemmer hun fik skal fordeles på andre. Det giver en anden dynamik. Hun fik et virkelig godt valg.  Det var kun få stemmer til os andre. Feltet åbnes mere, med mindre der kommer en ny spidskandidat, der støvsuger markedet.

Erhversminister Morten Bødskov på robotbesøg i Middelfart

0

Erhvervsminister Morten Bødskov besøgte i går Danrobotics i Middelfart, en virksomhed, der i hans optik spiller en central rolle i at gøre Fyn til et vækstcenter for robotteknologi. Under besøget blev ministeren introduceret for virksomhedens innovative teknologier og fik en rundvisning på fabrikken, hvor han så flere af robotterne i aktion.

Danrobotics er en førende producent af avancerede robotter, der anvendes i produktion, automatisering og materialehåndtering. Virksomheden har været med til at sætte hele Fyn på landkortet når det gælder robotteknologi og har ligeledes skabt mange arbejdspladser i området. De må siges at være pionerer inden for automatisering med speciale i at levere avancerede robotløsninger til både enkle og komplekse produktionslinjer.

Foruden erhvervsminister Morten Bødskov deltog også Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, kommunaldirektør Steen Vinderslev og direktør Bjarne Tvede for ABB.

– Vi flytter ind i vores nye domicil lige heromme bagved, med cirka 200 ansatte om fire ugers tid, sagde direktør Bjarne Tvede fra ABB.

Som et led i den grønne omstilling samler ABB deres to nuværende afdelinger i henholdsvis Odense og Fredericia på adressen i Middelfart.

Erhvervsminister Morten Bødskovs besøg hos Danrobotics er et tegn på regeringens ønske om at være mere engageret i at understøtte væksten i erhvervslivet og i den teknologiske udvikling, især inden for robotteknologi.

Robotteknologien kan bidrage til at forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv og skabe endnu flere danske arbejdspladser, sagde erhvervsminister Morten Bødskov.

– Vi er glade for ministerens besøg og for regeringens engagement i at støtte den teknologiske udvikling. Danmark har stort potentiale som global fører på området, men at det er vigtigt at regeringen understøtter os og teknologien. Danske SMV’er står over for udfordringer med at automatisere deres produktion og processer, herunder også manglende ekspertise og finansiering. Ministeren og hans embedsværk kan hjælpe især med muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling, foruden at øge adgangen til finansiering og investeringsstøtte, fortalte Danrobotics direktør, Kim Koertsen.

Erhvervsministeren var lydhør og gav udtryk for at der ville komme flere muligheder og udvikling på området.

– Den teknologiske ekspertise, som Danrobotics besidder er imponerende, og vi ser store muligheder for, at robotteknologi kan bidrage til vækst og udvikling i det danske erhvervsliv. Regeringen vil arbejde for at understøtte denne udvikling ved for så vidt muligt at sikre, adgang til den nødvendige støtte, sluttede Erhvervsminister Morten Bødskov.

Den nyudnævnte Erhversminister er for tiden på Danmarksturne og besøger her flere forskellige danske virksomheder, tidligere på ugen var det Ardagh Group Holmegaard, og deres verdensførende produktion af glas til blandt andet fødevarer.

Eilersen håber at kunne tale Fredericias sager

0
Foto: AVISEN

Susanne Eilersen, der sidder i Fredericia Byråd, har fået nyt civilt job. Hun er ny landskasserer i Dansk Folkeparti, og får dermed en fast gang på Christiansborg, som hun håber at kunne udnytte til Fredericias fordel.

Eilersen blev i 2022 ansat som lokalforeningskonsulent, og den del af arbejdet fortsætter hun med, men hendes stillingsbeskrivelse er blevet lavet om. Nu venter der mere arbejdstid på Christiansborg.

– Jeg får en mere daglig gang på Christianborg, og samtidig en større tilknytning og en tættere kontakt til ledelsen af mit parti. Den politiske platform vil jeg også gerne bruge til gavn for Fredericia, hvor det kan være det anvendelse. Det kan være til aktuelle sager som Fæstningscentret, men også noget store med infrastruktur, hvor vi har brug for at have et talerør direkte til Christiansborg, siger Susanne Eilersen.

DF’eren har været glad for at komme rundt i de forskellige partiforeninger, og det vil hun fortsat komme til. Hun er glad for at arbejde for det parti, som hun har været medlem af i 25 år.

– For min egen udvikling er det et spændende arbejde, som jeg gerne vil. Jeg har et fuldtidspolitisk job. Jeg er deltid i partiet, og deltid i kommunalpolitik, og det er en stor glæde for mig, at det kan lade sig gøre at arbejde med noget jeg brænder så meget for. Det er en ære for mig i mit 25. år i partiet, at jeg stadig har den tillid og tilknytning til ledelsen. Jeg får en mulighed for at genopbygge partiet efter de udfordringer har haft, og jeg er klar til at tage det ansvar på mig, fortæller Eilersen.

Selvom det har været hårde tider i DF ser Susanne Eilersen lyst på at være medlem af partiet.

– Jeg har altid synes, at det er dejligt at være DF’er. Jeg har holdt ved nu, hvor vi har været i stormvejr. Vinden har blæst mere om ørerne på en, og vi har konkurrence fra andre partier, men vi har den rigtige politik, synes jeg. Jeg hører hjemme her, og har aldrig været medlem af andre partier. Jeg tror på, at det vil være anderledes at være DF’er om 2 år end i dag, og jeg håber medlemmerne holder ud, slutter hun.

Inflationen falder for anden måned i træk

0

Det er en fortsat aftagende inflationen i Danmark. Det viser forbruger- og nettoprisindeks december 2022. Dermed falder inflationen for anden måned i træk i Danmark

I december 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned året før. I november var den tilsvarende stigning 8,9 pct. Det er særligt prisændringer inden for boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, herunder prisstigninger på elektricitet, der trækker mest op i inflationen i december. Det er fortsat i høj grad prisændringer inden for varer, der bidrager til den stadig høje inflation. Varer er i gennemsnit steget 12,8 pct. det seneste år, hvilket i høj grad skyldes årlige prisstigninger på fødevarer og elektricitet. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,6 pct. i december, hvilket er en stigning fra 6,0 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på leasing af bil samt køb af TV og møbler, der trækker kerneinflationen op i forhold til november.Inflation og kerneinflationKilde: www.statistikbanken.dk/pris111

Elektricitet hæver prisudviklingen det seneste år

Produktgruppen boligbenyttelse, el og varme havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i december. Isoleret set bidrog produktgruppen med 2,9 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet i december 2022 i forhold til december 2021.Vækstbidrag for inflationen i procentpoint - hovedgrupperKilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111

Elektricitet, benzin og diesel trak indekset ned den seneste måned

Fra november til december faldt forbrugerprisindekset med 0,6 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer indekset ned med 0,74 procentpoint. Modsat trak prisændringer på radio/TV-udstyr, møbler og boligudstyr samt nye biler indekset op med 0,17 procentpoint.

Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint

 Nov. – dec. 2022  Dec. 2021 – dec. 2022
  pct.   pct.
Månedlig ændring i   Årlig ændring i forbrugerprisindekset
forbrugerprisindekset -0,6 (inflation) 8,7
 vægt i
FPI
i pct.
vækst-
bidrag
i procent-
point
  vægt i
FPI
i pct.
vækst-
bidrag
i procent-
point
Største positive bidrag   Største positive bidrag  
Radio/TV-udstyr0,950,08 Fødevarer11,021,71
Møbler og boligudstyr2,420,06 Elektricitet2,551,38
Nye biler2,930,03 Husleje21,060,58
Største negative bidrag   Største negative bidrag  
Elektricitet2,55-0,34 Bøger0,29-0,03
Benzin og diesel2,39-0,23 Spil og hobbyartikler0,28-0,01
Fødevarer11,03-0,17 Andre medicinske prod.0,09-0,01

Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111

Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)

  20212022Ændring
 Vægte
pr. januar
2022
Dec.


 
Nov.


 
Dec.


 
Nov.
– dec.
2022
 
Nov.
2021
– nov.
2022
Dec.
2021
– dec.
2022
Gns.
2021
– gns.
2022
  Indeks, 2015 = 100pct.
Forbrugerprisindeks i alt100,00106,6116,6115,9-0,68,98,77,7
Fødevarer og ikke-alkoholiske        
drikkevarer12,58105,5123,5121,2-1,915,314,911,5
Alkoholiske drikkevarer og tobak4,27118,7129,2127,8-1,17,87,76,0
Beklædning og fodtøj4,5894,097,897,6-0,23,43,82,6
Boligbenyttelse, el og varme29,93109,8122,0120,5-1,211,29,79,9
Boligudstyr,        
husholdningstjenester6,4095,6106,5107,61,011,612,67,9
Sundhed3,17104,7107,7108,10,43,23,21,9
Transport11,82108,5119,0117,3-1,47,68,110,5
Kommunikation1,9581,084,886,01,43,56,22,4
Fritid og kultur10,62105,4109,5110,50,93,64,83,3
Uddannelse0,92119,4122,4122,40,02,52,52,3
Restauranter og hoteller5,01111,4121,2121,30,18,78,97,9
Andre varer og tjenester8,76108,2113,4113,60,24,75,03,2
Varer52,45103,3117,9116,5-1,213,312,811,8
Tjenester47,55109,5114,1114,10,03,94,23,4
Forbrugerprisindeks        
ekskl. energi og        
ikke-forarbejdede fødevarer87,15105,6112,5112,60,16,06,64,7
         
Nettoprisindeks i alt106,5116,7116,0-0,69,18,97,7
HICP i alt106,3117,3116,5-0,79,79,68,5
HICP-CT i alt106,0116,9116,1-0,79,79,58,3

Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111pris114pris117 og pris118

Højeste årlige prisstigninger i forbrugerprisindekset siden 1982

Stigningen i det årlige forbrugerprisindeks fra 2021 til 2022 ligger på 7,7 pct. Dermed er den årlige prisstigning den højeste siden 1982, hvor stigningen udgjorde 10,1 pct. Fra 2021 til 2022 er priserne steget mest inden for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, hvor stigningen var 11,5 pct.

Økonomisk håndsrækning på vej til godt 300.000 danskere

0
Fjernvarme, varme, energi. Radiator. Foto: AVISEN

I dag begynder udbetalingen af et engangsbeløb på 2.000 kr. til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det sker for at afbøde slaget fra de stigende energipriser.

Fra i dag begynder udbetalingen af i alt 2.000 kr. til personer, der i marts 2022 helt eller delvis modtog enten førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse. Udbetalingerne sker efter et bredt flertal i Folketinget i september sidste år stemte for en lov, der skal sikre økonomisk støtte til en række vanskeligt stillede borgere.

Engangsbeløbet på 2.000 kr. er skattefrit, og indvirker ikke på de offentlige ydelser, man i forvejen modtager. Det forventes, at langt de fleste modtagere vil have beløbet på deres konto i dag tirsdag, men i visse tilfælde kan der gå op til et par hverdage.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Priserne på energi har været historisk høje, og flere danskere oplever desværre fortsat, at det er svært at få enderne til at mødes. Derfor er jeg glad for, at vi i regeringen nu er klar med endnu en håndsrækning – denne gang til modtagere af førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn og fleksydelse.

– Der er tale om borgere, som har forladt arbejdsmarkedet og har vanskeligt ved at øge deres indkomst ved for eksempel at gå op i tid. Derfor falder den her økonomiske hjælp på et særligt tørt sted og kan forhåbentlig bidrage til at gøre vintermånederne en smule lettere at komme igennem.

– Jeg og regeringen følger situationen tæt, og vi er opmærksomme på, at der er behov for at gøre endnu mere. For nylig begyndte udbetalingen af anden rate af den ekstra økonomiske støtte på samlet 5.000 kr. skattefrit til pensionister, der modtager ældrecheck. Det beløb har vi blandt andet lagt op til at supplere med ekstra 5.000 kr. i år, ligesom vi ønsker at forhøje ældrechecken varigt.

Yderligere information:

Man kan læse mere om engangsbeløbet på www.borger.dk/engangsbeløb-overførselsindkomst

ATP har derudover etableret et callcenter dedikeret til at besvare spørgsmål om engangsudbetalingen. Ved spørgsmål kan man ringe på tlf. 70 12 80 56.

Nyt rekordår for Aarhus Havn

0

Nye tal viser, at Danmarks største erhvervshavn fortsætter fremgangen og kan præsentere den største godsomsætning i de seneste fjorten år. I 2022, der netop er afsluttet, er der en samlet fremgang for både containere og massegods på hele 9 pct. sammenlignet med 2021.

Fremgangen i godsmængder, der sendes over kaj på Aarhus Havn, sker i et år, der har været præget af store ændringer og usikkerheder på de globale markeder.

– 2022 har på mange måder været et specielt år. Samtidig med at der sker store uforudsete ting i verden, oplever vi, at flere virksomheder sender større mængder gods gennem Aarhus Havn. Det er jeg selvfølgelig enormt glad for. Det betyder nemlig fremgang, udvikling og arbejdspladser i Aarhus, Østjylland og hele Danmark, lyder det fra havnedirektør Thomas Haber Borch, der ser en tendens til, at skibstransporten vinder markedsandele:

– Fremgangen i Aarhus Havn skyldes blandt andet, at skibstransporten til Aarhus vinder stigende markedsandele i forhold til for eksempel transport med lastbil fra Hamborg. Det er en gevinst for klimaet, da skibstransporten er den mest bæredygtige transportform. Det skal vi selvfølgelig kunne understøtte på havnen nu og fremadrettet.

Der har over de seneste 10 år været en fremgang i den samlede godsomsætning på havnen på over 30 procent. I 2022 blev der sendt samlet 11.047.351 millioner tons og 759.000 teus containere over kaj. Det er den største godsomsætning i hele fjorten år og største containeromsætning nogensinde.

Fremgangen presser kapaciteten på havnen til uset niveau

Der har længe været pladsmangel på Aarhus Havn. Den store fremgang i godsmængderne presser da også kapaciteten på havnen til et niveau, der ikke er set før, lyder det fra havnedirektøren:

– Fremgangen understreger Aarhus Havns rolle i ikke bare Danmark, men i hele verden. Vi er en central del af den nationale og internationale infrastruktur, og vi skal hele tiden sikre danskernes forsyning, og at danske virksomheder har de bedste og mest effektive forbindelser til verden. Men fremgangen presser kapaciteten på et niveau, vi ikke har set før, og behovet for mere areal har nok aldrig været større.

Det nye år bliver usikkert

2023 tegner til at blive et usikkert år, hvor krigen i Ukraine kommer til at sætte sine spor. Det får også Thomas Haber Borch til at være mere afdæmpet i forventningerne til godsomsætningen på havnen.

– Vi har haft en meget markant fremgang i godsomsætningen over flere år. Også større end vi og flere analyser havde forventet. Det er klart, at når verden omkring os er præget af så store usikkerheder, som i øjeblikket, så kommer billedet i 2023 formentlig til at være et andet. Vi forventer derfor ikke, at fremgangen bliver så markant som tidligere, men i stedet aftager i 2023.

Fakta: Udvikling i godsomsætning på Aarhus Havn seneste 10 år

ÅrGodsomsætning (tons)
20128.483.000
20138.212.000
20147.753.000
20157.881.000
20168.224.708
20178.628.163
20188.802.207
20198.943.490
20209.247.665
202110.136.225
202211.047.351

HK’ere dumper regeringens planer om at afskaffe store bededag

0
(Foto: AVISEN)

Et stort flertal af medlemmerne i HK Privat er imod regeringens planer om at afskaffe store bededag som helligdag.

Udsigten til fra næste år at give afkald på en helligdag og i stedet gå på arbejde falder ikke i de privatansatte HK’eres smag.

I en rundspørge, som over 5000 medlemmer af HK Privat har gennemført, svarer 85 procent ’nej’ på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at afskaffe store bededag.

Formand i HK Privat, Simon Tøgern, glæder sig over, at så mange medlemmer forholder sig til spørgsmålet, og han er ikke overrasket over resultatet.

– Det er ikke i orden, at regeringen med loven i hånden vil tage en fridag fra folk på denne her måde. Først var argumentet fremrykkede forsvarsinvesteringer, siden er det også blevet psykiatri og klima. Hvis regeringen absolut vil have lønmodtagere til at give permanent afkald på en rettighed, så lad os i det mindste have en ærlig diskussion af, hvad de betaler for, siger han.

Ligesom mange andre lønmodtagere skal de fleste medlemmer af HK Privat have nye overenskomster i løbet af foråret i år. Overenskomstforhandlingerne så i forvejen vanskelige ud, men da regeringen, kort før forhandlingernes start, præsenterede planen om at afskaffe en helligdag, blev de med ét gjort vanskeligere, mener Simon Tøgern. Ikke mindst fordi regeringen endnu ikke har anvist en klar løsning på, hvordan lønmodtagere skal kompenseres for en ekstra dags arbejde.

– Regeringen kaster en vejsidebombe ind i overenskomstforhandlingerne, når de hiver afskaffelsen af store bededag op af hatten, så kort tid inden forhandlingsstart. De må få den bombe af vejen hurtigst muligt, og for indtil videre skaber den ikke andet end uro omkring forhandlingerne – og der er brug for det præcis modsatte, siger han.

Derfor er hans opfordring til regeringen klar:

– Drop planerne om at afskaffe store bededag. Vi kunne jo for eksempel – i respekt for lønmodtagerne og den danske model – diskutere hvordan vi øger arbejdsudbuddet klogt i en trepart, siger han.

HK Privat organiserer omkring 60.000 erhvervsaktive medlemmer. Cirka halvdelen af dem er ansat i industrien, hvor overenskomstforhandlingerne blev skudt i gang den 4. januar.

Om undersøgelsen:

5004 medlemmer af HK Privat har fra den 5. til den 9. januar 2023 gennemført rundspørgen, som er sendt ud med nyhedsbrev.

På spørgsmålet ’Mener du, at det er i orden at afskaffe store bededag?’ svarer 85 procent ‘nej’, mens 11 procent svarer ’ja’ og 4 procent svarer ’ved ikke’.

Otte gode råd til SVM-regeringen

0
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

Dansk Erhverv præsenterer politisk udspil på ældreområdet: Verdens bedste samarbejde om velfærden.

Dansk Erhverv er glade for SVM-regeringens målsætning om, at Danmark skal have et stærkt offentligt-privat samarbejde på fair og lige vilkår. Derfor lancerer Dansk Erhverv otte konkrete initiativer og tiltag, som skal understøtte målsætningen og sikre, at Danmark får verdens bedste samarbejde om velfærden på ældreområdet.

Der er behov for nytænkning på ældreområdet i Danmark, fordi antallet af 80+ årige forventes at stige med 160.000 i 2030 sammenlignet med 2020. Derudover står Danmark til at mangle 90.000 medarbejdere i 2030 samtidig med, at der er en faldende tilslutning til velfærdsuddannelserne. Det er et regnestykke, der ikke går op, og derfor bliver det store spørgsmål, hvem der skal tage sig af de mange ældre i fremtiden.

– Det kræver nytænkning og forskelligartede indsatser at løse den velfærdskrise, som truer i horisonten. Helt konkret kræver det, at vi får skabt verdens bedste samarbejde på tværs af offentlige, private og selvejende aktører samt civilsamfundet. På den måde kan vi nemlig sikre, at alle kræfter i samfundet bringes i spil, siger direktør for markeder i Dansk Erhverv, Gitte Lillelund Bech.

Dansk Erhverv har derfor udarbejdet otte konkrete forslag til indsatser og tiltag, der kan sikre verdens bedste samarbejde om velfærden i ældreplejen:

Otte forslag til verdens bedste samarbejde om velfærd

Fair og lige vilkår for dem, der leverer velfærden

Fair og lige rammevilkår for alle leverandører uanset virksomhedsform. Alle regler, der rammer skævt, skal enten afskaffes eller pålægges alle leverandører uanset virksomhedsform.

Etablering af en uafhængig kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal sikre ensartet og korrekt beregning af afregningspriser for ikke-offentlige leverandører.

Et uafhængigt ældretilsyn skal sikre ensartethed på tværs af kommuner og virksomhedsformer. Tilsynsopgaven skal derfor fjernes fra kommunerne og lægges over i ét samlet statsligt tilsyn.

Styrket og udbygget frit valg for dem, der skal bruge velfærden

Det frie valg skal styrkes og udvides på tværs af velfærdsydelser. Derfor skal ikke-offentlige leverandører have mulighed for at levere de samme velfærdsydelser som det offentlige i dag.

Etablering af en central certificeringsordning, hvor ikke-offentlige leverandører godkendes ét sted med afsæt i nationale standarder. Det skal fjerne den tværkommunale barriere for det frie valg. Men det ændrer ikke på, at hver kommune bestemmer kvalitets- og serviceniveau.

En uvildig ældrevejleder skal vejlede borgeren om deres rettigheder og valgmuligheder og sikre, at den pleje, der gives til den enkelte, i videst muligt omfang matcher behov, ønsker og forudsætninger.

Bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet

Revision og regnskab på tilbudsniveau skal sikre, at sammenhængen mellem pris og kvalitet kan sammenlignes på tværs af kommuner og virksomhedsformer. Dette indebærer klare og ensrettede regnskabs- og afrapporteringskrav for både offentlige og ikke-offentlige leverandører.

Implementering af OECD-principper for det offentliges beregning af egne priser skal udbredes til kommunerne. Det skal fremme en fair og lige konkurrence mellem offentlige- og ikke-offentlige leverandører for at få serviceopgaver løst bedst og billigst.