I august 2023 var der 3.000.600 lønmodtagere i job. Det er 4.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden august 2022 er der dermed samlet set kommet 37.000 flere beskæftigede til.
Ser man på den private sektor, er der kommet 3.300 flere lønmodtagere fra juli til august måned. I samme periode er der kommet 900 flere offentligt ansatte.
– Vi har nu rundet de magiske tre millioner. Aldrig nogensinde før har så mange i Danmark haft et job. Det er afgørende for vores samfund, at så mange har et arbejde og bidrager.
– Det er positivt for den enkelte, der er kommet i arbejde, og for hele samfundet, da det viser, at der er rigtig god gang i de danske virksomheder og dansk økonomi generelt. Og så glæder jeg mig særligt over, at mange af dem, der tidligere har været på kanten af arbejdsmarkedet, nu har fået fodfæste.
– Vi er ikke i mål endnu. Vi skal have et mere rummeligt arbejdsmarked. Flere unge uden job og uddannelse skal have en plads på arbejdsmarkedet, flere indvandrere skal i job og flere skal opkvalificeres og efteruddannes. Det skal sikre, at virksomhederne og velfærdssamfundet kan få den arbejdskraft, de har brug for.
Fredag og lørdag forventes kraftig blæst, som kan påvirke trafikken på Storebæltsbroen. Det oplyses, at når middelvinden når en hastighed på over 25 m/s, vil broen blive lukket for al biltrafik.
DMI’s vindprognose indikerer, at den største risiko for vindstyrker over 25 m/s er i tidsrummet fra fredag aften kl. 21.00 til lørdag morgen kl. 04.00.
Det er også værd at bemærke, at trafikbegrænsninger allerede træder i kraft ved lavere vindhastigheder. Når middelvinden når 15 m/s, vil forbindelsen lukkes for vindfølsomme køretøjer. Derfor forventes det, at der vil være en risiko for lukning for sådanne køretøjer fra fredag midt på dagen til lørdag formiddag.
Bilister opfordres til at følge vejrmeldinger og trafikinformation nøje og tage forholdsregler, hvis de planlægger at benytte Storebæltsbroen i den nævnte periode.
Antallet af CT-skanninger er steget jævnt over de sidste mange år, og der er jævnligt blevet sat spørgsmålstegn ved, om alle skanninger er berettigede. Det er der nu blevet kastet lidt mere lys over gennem en europæisk analyse.
Danmark har via Sundhedsstyrelsen deltaget i et europæisk projekt (EU-JUST-CT) om, hvornår CT-skanninger er fagligt relevante. Der er foretaget evalueringer (audits) i syv lande, hvor der i hvert land er udtaget 1.000 henvisninger til CT-skanninger foretaget i februar 2022.
Henvisningerne er blevet evalueret efter en fælles metode af en kombination af radiologer fra det enkelte land og et internationalt team. Projektets resultater blev foreløbigt præsenteret i Luxembourg i slutningen af september og vil blive samlet endeligt i en EU-rapport, som forventes udgivet i 2024.
Gennemgangen af de foretagne CT-skanninger i Danmark viser, at langt de fleste, cirka 86 procent, blev vurderet som fagligt korrekte, mens cirka 14 procent helt eller delvist manglede en klar faglig begrundelse.
– Tallene, vi har fået, er fra én region. De dækker over en meget begrænset periode og er fra et enkelt evalueringsprojekt, så der er brug for mere viden, før vi kan konkludere på tallene nationalt, men de giver en anslået størrelsesorden, som både de der arbejder med området og vi selv kan tænke med ind i vores videre arbejde på området, siger sektionsleder Hanne Waltenburg, der har været koordinator for den danske del af projektet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Hun fortsætter:
– Det europæiske projekt har givet et mere konkret grundlag for at se på, om der foretages for mange skanninger, men vi har brug for mere viden om omfanget og årsagerne. Der foretages hvert år over 1 million CT-skanninger i Danmark, så hvis vi ganger tallene for denne ene region op på landsplan, kan der skønsmæssigt undlades op til en størrelsesorden på måske 150.000 CT-skanninger hvert år. Dermed vil mange patienter kunne undgå de overflødige stråledoser, siger sektionsleder Hanne Waltenburg.
Resultaterne kan derfor åbne op for en vurdering på de afdelinger, der foretager CT-skanninger, af, om der er mulighed for at skære ned på nogle af dem. Sundhedsstyrelsen følger også op på afdelingernes brug, i forbindelse med tilsynene med brugen af stråling i forhold til strålebeskyttelse. Her holdes afdelingerne op på, om de har procedurer for at gennemgå henvisninger, og om de gennemfører klinisk audit. Ved det sidstnævnte skal afdelingens procedurer og resultater blandt andet holdes op imod god klinisk praksis, og et oplagt emne er at gennemgå afdelingens visitation af henvisninger, for at se, om alle er hensigtsmæssige.
– Berettigelse er et af de helt grundlæggende principper for strålebeskyttelse, når der bruges ioniserende stråling inden for det medicinske område, fordi stråling kan være sundhedsskadelig. Det er derfor vigtigt, at vi bruger stråling med omtanke. En CT-skanning skal udelukkende foretages, når det giver værdi for en patient, som overstiger ulemperne. Denne afvejning skal være med til at begrænse unødig stråling og udnytte sundhedsvæsenets ressourcer effektivt, udtaler Hanne Waltenburg.
Fakta om den danske del af undersøgelsen: I Danmark blev Region Syddanmark udvalgt til projektet, og alle offentlige sygehuse og ét privathospital deltog. Alle CT-skanninger fra 1,5 døgn blev udtrukket fra de billeddiagnostiske afdelinger på de offentlige sygehuse sammen med 10 CT-skanninger fra privathospitalet. 990 henvisninger fra de offentlige sygehuse og 10 fra privathospitalet blev inkluderet i materialet sendt til auditørerne. De fire auditører var radiologer fra de øvrige regioner, som Dansk Radiologisk Selskab havde fundet til projektet.
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)
De første oversvømmelser har betydet, at enkelte husstande er uden elektricitet. Der var tale om en planlagt strømafbrydelse for at skåne udstyret mod havvandet.
DMIs prognoser viser fortsat, at der fredag og lørdag er risiko for farligt vejr, når en kombination af kuling fra øst og en høj vandstand rammer østkysten.
Ifølge de seneste prognoser vil der være tale om stigninger på mindst to meter over dagligt vande i de berørte kommuner, hvilket betyder, at lavtliggende områder, havne m.m. risikerer at blive oversvømmet.
Allerede torsdag eftermiddag oplevede enkelte sommerhuse de første konsekvenser i form af strømsvigt, da kabelskabe i to områder i Haderslev Kommune blev afbrudt som følge af den forføjede vandstand.
Der var tale om en planlagt afbrydelse fra netselskabet N1s side for at skåne udstyret i tilfælde af oversvømmelse, og de berørte borgere var orienteret direkte af N1 på forhånd.
Syd- og Sønderjyllands Politi koordinerer i øjeblikket sammen med kommunernes beredskaber, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og andre myndigheder indsatsen for at sikre de kystnære områder.
Det sker i regi af Den Lokale Beredskabsstab.
– Vi opfordrer borgerne til at følge nøje med i meddelelserne fra DMI, kommunerne og politiet i forhold til, hvordan situationen udvikler sig, og hvordan man skal forholde sig, fx om det bliver nødvendigt at skulle forlade et område som følge af risiko for oversvømmelse, ligesom vejnettet og elforsyningen risikerer at blive påvirket, påpeger politiinspektør Gert Bisgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Efterårsferien slutter med et voldsomt stormvejr. Det på virker togtrafikken flere steder. Det oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse. Banedanmark er samtidig klar til at rykke ud.
Allerede i dag blev togtrafikken påvirket, da et træt væltede ned på togskinnerne midt på Fyn. Nu varsler Banedanmark reduceret togtrafik.
DMI varsler storm flere steder i landet. Det vil påvirke togtrafikken fra fredag eftermiddag og frem til lørdag tidlig morgen, hvor der vil være færre togafgange og nedsat hastighed flere steder.
Når stormen raser, vil følgende strækninger være påvirket, hvor der indføres timedrift – dvs. at der kører tog én gang i timen. Flere steder, hvor jernbanen kører gennem skovområder, vil der desuden være nedsat hastighed.
Sjælland fredag kl. 10.00 til lørdag kl. 11.00
Hastighed nedsættes til 70 km/t på hele S-banen.
Sjælland fredag kl. 15.00 til lørdag kl. 02.00
Næstved-Nykøbing (timedrift)
København-Næstved over Køge Nord (timedrift)
Roskilde-Ringsted-Næstved (halvtimesdrift)
Fyn fredag kl. 20.00 til lørdag kl. 05.00
Odense-Svendborg (timedrift)
Hastighed nedsættes til 60 km/t mellem Kværndrup – Stenstrup Jylland fredag kl. 20.00 til lørdag kl. 05.00
Aarhus-Aalborg (timedrift)
Fredericia-Aarhus (reduceret togtrafik)
Hastighed nedsættes til 60 km/t mellem Børkop og mellem Gråsten-Sønderborg
Det er en god idé at tjekke Rejseplanen, som opdateres sidst på eftermiddagen torsdag den 19. oktober med ændringer i trafikken.
Banedanmark har under stormen et beredskab klar, der kan rykke ud, hvis f.eks. væltede træer og skader på køreledninger skaber problemer for trafikken Læs mere om stormberedskabet.
Moogio startede for mange år siden i Sverige som en kæde. Kæden ønskede at ekspandere til andre lande, herunder Danmark. I den forbindelse blev navnet Moogio fundet, og her er Lars Junker francisetager. Det var ved et tilfælde, at han havnede hos Moogio.
Se og hør historien om virksomheden, der leverer solafskærmninger i alle udgaver til inde og ude her, og erhvervsmanden Lars Junker, der har prøvet lidt af hvert.
Statsminister Mette Frederiksen rettede i sin åbningstale og i ugen efter et stort fokus på Folkeskolen. Det glæder Fredericia Lærerkreds, hvor næstformanden håber, at det betyder, at man bringer dannelseselementet i Folkeskolen tilbage.
Der er brug for fokus på Folkeskolen, det er næstformand i Fredericia Lærerkreds, Christian Ellekrog ikke i tvivl om, derfor er han også tilfreds med, at statsministeren rettede fokus på skolen.
– Lærerne er klar til det fokus, som statsminister Mette Frederiksen brugte i sin åbningstale på Folkeskolen, den er vi meget glad for. Det er med en lille optimisme, at jeg hører, hvad der bliver sagt. Det ved jeg også, at mange af mine kolleger deler. Det med at få mere praktik ind i Folkeskolen via flere praktiske aktiviteter handler for mig om se undervisningen på en anden måde end, hvad vi har gjort. Det er der brug for, siger Christian Ellekrog, næstformand i Fredericia Lærerkreds.
Når virksomhederne og regeringen vil have faglært arbejdskraft, så er det vigtigt at give tid til det til hele menneske igen. I lang tid har fokus været på de akademiske discipliner.
– Der er brug for, at vi ikke kun laver uddannelse. Der er brug for, at vi bliver en dannelsesinstitution igen, samt at vi vender tilbage til, at Folkeskolen har en dannelsesmæssig funktion. Denne del har vi mistet over de senere år, hvor der har været meget målstyring. Der har været rigtig bundne mål for, hvad lærerne kunne og skulle, hvilket har betydet, at undervisningen og fagene er gået i en retning, hvor vi måske har akademiseret dem rigtig meget. Der er blandt andet kommet eksaminer i rigtige mange praktiske fag, der i min optik ikke har været hensigtsmæssig, siger Christian Ellekrog og tilføjer:
– Det er ikke hensigtsmæssigt, at man i musik skal forklare en masse teorier omkring musik, eller at man i idræt skal udføre nogle aktiviteter, og bagefter komme med en teoretisk forklaring på, hvordan og hvad kroppen gør i den forskellige situationer. Der har vi skudt lidt for meget ved siden af, hvis du spørger mig. Vi har en Folkeskole, der har handlet meget om uddannelse, og alt for lidt om dannelse. Derfor tror jeg, at mange lærere byder statsministerens ord velkomne med et ændret fokus.
I et årti har man udelukket for mange mennesker ved den akademisering, og det ændrede fokus væk fra mål, er Christian Ellekrog sikker på, bliver en fordel.
– Folkeskolen er en skole for folket. Det ligger i begrebet. Man udelukker en masse mennesker i at kunne lykkes og bevise deres potentialer, når man tager skolen over i en retning, der er meget faglig. Der er mange børn, der trives med det faglige, og det er ikke sådan, at man ikke skal være ambitiøse omkring, hvad eleverne skal kunne og udvikle sig til. Vi skal bare huske, at det er hele mennesket, vi skal kigge på, hele elever, alle børn fortjener at få set deres potentiale og arbejder med det. Derfor tror også, at det er rigtigt, at vi har fået en akademisering af Folkeskolen, og det kan der også være mange gode grunde til, siger Christian Ellekrog og uddyber:
– Akademiseringen handler også om, at vi vil være dygtigere som samfund, og det skal vi også stile efter, men vi har glemt, hvad Folkeskolens primære opgave er, nemlig at skabe hele mennesker, som vi danner til et samfundsliv i Danmark.
Christian Ellekrog er ikke i tvivl om, at det vil blive modtaget positivt hos lærere og elever, når der fjernes mål og Folkeskolen forhåbentligt sættes fri.
– Lærerne har efterspurgt, at skolerummet ikke kun er målstyring, samt at der er tid og rum til at tage undervisningen i den retning, der er brug for. Der var et tydeligt eksempel under coronatiden, hvor man var nødt til at være under andre rammer. Man var nødt til at komme ud, man var nødt til at bevæge sig mere og være mere aktiv omkring skolen, og det er der ikke altid tid til, når man skal leve op til mange mål, derfor er det klart noget, vi har efterspurgt, siger næstformanden og slutter:
– Jeg tror også, at de fleste elever trives med en varieret skoledag, hvor man kan bruge forskellige kompetencer. Det giver en mere varieret skoledag, og det tror jeg også elevernes trives med. Det med at give tid til eleverne, og lade dem finde deres plads, det er der også brug for.
Benjamin Abana har malet i mange år. Han har senest arbejdet sammen med kunstudvalget i Missionshuset hos Indre Mission i Fredericia. Det er blevet til tre spændende værker med bibelreferencer, men også referencer til Fredericias historie.
Kunstner Benjamin Abana, der også er kendt fra Danmarks bedste portrætmalere, har malet tre store værker for Indre Mission. De kan nu ses i Fredericia. Kunstneren fortæller i et interview om sine tanker om de tre værker. Han har ønsket at bringe de gamle bibelfortælling til live via en lettere fortolkning.
– Jeg har kunstnerisk frihed. Jeg har taget udgangspunkt i tre bibelhistorier fra Det Nye Testamente. Noget, som jeg ved, at folk kender til. Efter de praktiske dele var på plads, har jeg arbejdet med projektet i den sammenhæng, som jeg synes gav mening, blandt andet starter vi med “stormen” – stormvejr i venstre side, og så har vi i midten fiskefangsten, der handler om arbejdertro, og til sidst tro og håb, det med at som kristen tror man på et evigt liv. Det handler om tro, men måske lidt ikke så teologisk baseret, men mere i en verdensagtig situationer, fortæller Benjamin Abana.
Lokale islæt går igen i værkerne, da både Den Nye Lillebæltsbro, Danmarks Port og Landsoldaten er blandt de lokale vartegn, som Benjamin Abana har valgt at inddrage. Det var dog ikke specifikt planlagt, at de skulle med.
– De var ikke nævnt specifikt fra starten af, men vi havde en snak om at bringe Fredericia i spil, og så gav det bare mening at gøre det, da jeg satte dem sammen. Når det starter med havet, så giver det mening, at bruge lillebæltsbroen, fordi det kunne være meget sjovt. På samme måde at tage noget gammelt, og tage noget tidsvarende ind i maleriet. Jeg arbejder med tre tidsperioder, hvor Fredericias historier passer godt ind. Derfor har jeg indarbejdet fortiden og nutiden. Der er også personer med briller på malerier for at trække fortiden ind i nutiden, fortæller Benjamin Abana.
Formmæssigt har Abana valgt at arbejde med en masse små lærreder for at give det en kirkelig stil med et moderne touch.
– Jeg har valgt at arbejde med et mosaikagtig udtryk. For at tage noget gammelt fra en kirke, og gøre det moderne med opsætningen. Det var faktisk også nemmere at arbejde med, når jeg tog en masse mindre lærreder og sætte dem sammen. Så fik jeg også den form, jeg ønskede. Det går lidt nedefra og op mod vinduet i højre side, og det bryder med det rum, vi står i, så kunsten får lov til at få sin egen plads i rummet, og ikke bare være udsmykning, men i stedet noget man skal tage stilling til.
Det er ikke første gang, at Benjamin arbejder med kristen kunst.
– Det er ikke nyt for mig at lave kristen kunst. Jeg er selv kristen, men det er nyt for mig at lave noget i stå stor skala. Det er det største, jeg indtil videre har malet i min karriere. Jeg har lavet noget i samme størrelse, men ikke i denne skala og med den kompleksitet, så det var en dejlig udfordring, fortæller Benjamin Abana og slutter:
– Det har været inspirerende at arbejde med, hvilket hus er vi, det er Indre Mission, og den kristne tro er hovedtema, og så det med at få noget fra den gamle bog ind i nutiden. Gøre det mere relevant for at folk at tolke og se. Nogle gange kan det være meget teologisk og tungt, så jeg har været inspireret til at gøre det lettere ved at tage noget lidt gammelt til noget, man bedre kan forstå og se sig selv i.
Om Benjamin Abana
Benjamin Abana, f. 1982 i Danmark.
Selvlært billedkunstner med både dansk og nigeriansk oprindelse. Hans stil er ekspressionistisk og figurativ med stærke bånd til den neoklassiske stil. Han bevæger sig elegant på lærredet, men elsker også at eksperimentere med andre medier. Størstedelen af hans kunstværker skildrer levende ting som planter, dyr og mennesker, ofte fanget i et øjeblik mellem stillestående liv og bevægelse. Karakteristisk for Benjamins værker er hans evne til at kombinere det narrative med det visuelle. Værkerne er ofte præget af klare farver og stærke kontraster, som fremhæver dybde og lag i hans malerier. De er rige på visuel pragt og giver alligevel masser af plads til fortolkning. Benjamin er en ægte kolorist. Farver bruges til at afspejle grundlæggende menneskelige følelser og til at fremhæve skønheden i melankolien, indfange personlighed og iscenesætte den. Drevet af sin nysgerrighed og passion for menneskers mangfoldighed, deres udtryk og aftryk, er Benjamin en observatør og fortæller, som viser alt fra menneskets smigrende sider til ærligt og direkte at tænde for de mørkere sider hos andre. Han finder inspiration i kristen filosofi, bibelhistorier og sit eget personlige liv.
Inden længe er der igen midler at hente fra EU’s Innovationsfond. Der er i 2023 afsat over fire mia. euro til nye innovative klima- og energiteknologier. Indkaldelsen af ansøgninger åbner den 23. november 2023, og ansøgningsfristerne forventes at ligge den 8. februar og den 9. april 2024.
Innovationsfondens funktion og de omfattede områder. EU Kommissionen Den 23. november åbnes der igen for projektsøgninger til EU Kommissionens omfattende Innovationsfond til at støtte banebrydende energiteknologier i stor skala. Fonden, som er finansieret af salget af CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem, støtter projekter inden for vedvarende energi, energilagring, industriprocesser samt optag, lagring og anvendelse af CO2.
Det er fjerde gang, der åbnes for en fælles indkaldelse under EU’s Innovationsfond til grønne projekter for alle berettigede sektorer i samtlige projektstørrelser. Puljen forventes denne gang at overstige 4 mia. euro, og den foreløbige frist for ansøgninger er den 9. april 2024.
Find mere information om EU’s Innovationsfond og ansøgningsprocessen for den fælles indkaldelse på EU-Kommissionens hjemmeside om EU ETS Innovation Fund.
Nye initiativer i EU’s Innovationsfond skal styrke udbyttet af midlerne
EU-innovationsfonden er i 2023 blevet styrket markant. Fonden er nu finansieret af salget af hele 530 mio. CO2-kvoter, og foruden tidligere inkluderede sektorer åbnes der denne gang også for ansøgninger til projekter inden for søfart og transport.
Projektstørrelserne er yderligere blevet tilpasset, og der kan nu søges støtte til projekter i størrelsesordenen:
– Små projekter på op til 20 mio. euro. – Mellemstore projekter mellem 20-100 mio. euro. – Storskalaprojekter på over 100 mio. euro. – Ud over den fælles indkaldelse åbnes der som noget nyt for et konkurrenceudbud, der støtter pilotprojekter inden for grøn brintproduktion. – Denne pulje forventes ligeledes at åbne d. 23. november 2023, men forventes at lukke allerede d. 8. februar 2024, eller når budgetgrænsen er nået. I denne pulje er der i alt 800 mio. euro at hente.
Læs mere om det nye konkurrenceudbud på EU-kommissionens hjemmeside om EU ETS Innovation Fund.
Desuden skal et nyoprettet sekretariat i Energistyrelsen fremover gøre det lettere for danske virksomheder at få del i EU-midlerne ved proaktivt at understøtte virksomhedernes egen indsats for at hjemtage EU-finansiering.
Sekretariatet, der er under etablering, får den helt centrale arbejdsopgave at accelerere hjemtagningen af midler primært fra den meget store EU-Innovationsfond ved at facilitere og kvalificere ansøgninger fra danske virksomheder.
Kom til informationsmøde
Danske ansøgere kan allerede nu sætte kryds i kalenderen den 18. januar 2024, hvor der afholdes en national informationsdag om indkaldelsen og ansøgningsmulighederne.
Herudover afholdes der i forbindelse med åbningen af de nye udbud internationale informationsmøder. Datoer for møderne er endnu ikke endeligt fastlagt.
Når solens stråler bryder gennem himlen og sender sit varme lys ind gennem vores vinduer, kan det for mange skabe drømme om Sydeuropa og minder om solrige eftermiddage på en terrasse i Italien eller Spanien. Men med de store, smukke vinduer, som mange nybyggede huse i dag er prydet med, kommer også udfordringer. Hvordan balancerer man lysindfaldet med et optimalt indeklima? Hvordan håndterer man den moderne arkitekturs kombination af store glaspartier og solens kraft?
Lars Junker fra Moogio, ekspert inden for solafskærmning, guider os gennem vigtigheden af at tænke på solafskærmning i moderne hjem, inspireret af Sydeuropa, og hvordan det kan forbedre vores dagligdag og komfort.
