Efter en intens og hård kamp mod Aalborg, som resulterede i en sejr til hjemmeholdet, satte Fredericias Kasper Young ord på holdets udfordringer og præstationer. Han anerkendte Aalborgs overlegenhed, men mener samtidig, at Fredericia kæmpede. Derfor skal der også kæmpes videre onsdag.

Kasper Young hang med hovedet, da han kom ud fra omklædningsrummet i Aalborg i dag, men når han skal sætte ord på kampen, så synes han dog, at der var mange gode momenter i dagens kamp.

– Det foregik lidt på Aalborgs præmisser; de kom med fysik, intensitet og råstyrke. De kom med et helt andet tryk, end vi har oplevet i år. Det blev vi presset på i dag, hvilket kommer til udtryk flere gange i løbet af kampen, fortalte Young.

https://xn--fkr-1na.dk/

Young understregede dog, da Fredericia AVISEN talte med ham efter kampen, at Fredericia på ingen måde lod sig knække af modstanden, og han var stolt af holdets kampgejst og sammenhold. Selvom holdet var presset, holdt de hinanden oppe og fortsatte med at kæmpe til det sidste fløjt, sagde han.

– Aalborgs spil i dag betyder på ingen måde, at vi gav op. Vi holder hinanden oppe hele vejen. Vi står i DM-finalen. Vi er ikke kommet for at give op. Vi vil kæmpe hele vejen, og det synes jeg på mange måder også, at vi viste i dag, hvor vi flere gange kom tæt på Aalborg. Vi kommer ikke for at sige værsgo Aalborg og så give dem guldet. Vi giver ikke op, og det synes jeg også, at vi viser i dag, lød det fra Kasper Young.

Young: Vi skal spille mere kynisk på onsdag

Når kampen fløjtes i gang på onsdag i thansen ARENA, tror Kasper Young også på, at holdet kan gøre det endnu bedre. Der blev vist mange gode redskaber frem i dag, fortalte han og fortsatte:

– Vi skal fortsætte de gode dele af vores spil på onsdag. Ser man på kampen i dag, så hver eneste gang Aalborg lavede den mindste fejl, så greb vi fejlen og fik noget ud af den. Vi kommer til at kæmpe gennem hele finaleserien. Vi har mange redskaber endnu, vi kan bruge. Jeg synes allerede i dag, at vi viste mange af dem frem i angrebsspillet, og dem kan vi bruge igen onsdag, og så kan vi bygge videre på de mange gode momenter, vi viser i dag, selvom vi taber kampen. Vi skal spille mere kynisk på onsdag.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Godt 350 fans havde fundet vej Aalborg i dag, og det lagde spillerne mærke til.

– Så jeg glæder mig til kampen på onsdag, selvom jeg er skuffet nu. Det er også fedt at se, hvor mange fredericianere der finder vejen til Aalborg. De er altid med os. Vi kan høre dem lige meget hvor i landet vi er, også selvom man skruer op hos DJ’en i Aalborg i dag. De stod over 350 mennesker og klappede ad os efter kampen i dag også, det betyder virkelig noget for os. Det sætter vi stor pris på. Derfor kæmper vi også for at kunne levere et godt resultat nu på onsdag, sluttede Kasper Young.

Læs også

Annonce