Transportministeren fra Kolding
LEDER. Der er poster i en regering, som afgør, hvor et land kommer fra, og hvor det kan nå hen. Posten som minister for by, land og transport er en af dem. I dag er den gået til Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF, som afløser Signe Munk og er præsenteret for Kongen. Hun er født i Kolding, uddannet folkeskolelærer og har siddet i Folketinget siden 2019 og tidligere fra 2007 til 2015, med en kort periode i Kolding Byråd imellem. Hun har desuden ledet Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer. Hun overtager et ansvar, der for Syddanmark er mere end et ressort. Det er en del af egnens egen geografi.
Fredericia blev grundlagt i 1650 på et sted, hvor Lillebælt er smallest, og hvor den, der holdt overgangen, holdt landet sammen. Siden er stedet blevet jernbaneknudepunkt, og de to Lillebæltsbroer binder Jylland og Fyn sammen. Mellem Trekantområdet og resten af landet løber trafikken, som en stor del af Danmark bruger, uden at tænke over det. Det er egnens styrke og dens sårbarhed. Når broerne, banerne og motorvejene fungerer, mærker ingen dem. Når de ikke gør, mærker alle det.
Derfor er det af betydning, hvem der sidder med ansvaret, og hvad vedkommende kender til egnen. En minister, der er vokset op i Kolding, har siddet i byrådet dér og har haft landdistrikternes sag som sit område i Folketinget, kender både byen og landet fra egen erfaring. Det er ikke en garanti for en bestemt politik, og lederen skal ikke gætte på, hvad ministeren vil. Men det er en forudsætning for at forstå, hvorfor en vej, en bro eller en køreplan i Syddanmark sjældent kun er lokal.
Statsministeren sagde i åbningstalen, at kommunerne skal have mere handlerum, at staten i højere grad skal finde veje til at sige ja, hvor det før blev nej, og at det aldrig må være postnummeret, der bestemmer kvaliteten af velfærdssamfundet. Det er ord, som en egn kan tage på ordet. Spørgsmålet om en tredje Lillebæltsforbindelse har gennem flere år været genstand for debat, og AVISEN har beskrevet positionerne i en serie. Projektet har en tidshorisont, der overlever både ministre og folketingsvalg, og det kræver, at egnen taler med en stemme, der er klar nok til at blive hørt, og tålmodig nok til at blive ved.
Det er her, muligheden ligger. En ny minister lytter bedst i den første tid, hvor områder og sager endnu ikke er faldet på plads, og hvor dem, der kommer med viden, bliver husket. Kommunerne i Trekantområdet, erhvervslivet, havnene, banerne og de mange, der hver dag pendler over Lillebælt, har i den fase noget at byde ind med, som kun en egn kan levere, nemlig erfaringen fra at leve med strækningen. Det er en indbydelse, der ikke kommer ofte, og som går begge veje, for en minister, der kender egnens tal, træffer også bedre beslutninger om den.
Syddanmark har ikke altid fået den opmærksomhed, som dens betydning for landets trafik og erhvervsliv kunne begrunde. Det skyldes ikke ond vilje, men at landsdele, der fungerer, sjældent er dem, der larmer. Det ændrer sig ikke af sig selv. Det ændrer sig, når egnen både viser, hvad den kan, og fortæller, hvad den har brug for, i en tone, der kan høres og bruges.
Tillykke til Karina Lorentzen Dehnhardt med ministerposten, og held og lykke med et ansvar, hvor hver beslutning rammer et sted, nogen bor.
Andreas Dyhrberg Andreassen, ansvarshavende chefredaktør
