Fredericia Kommune står over for betydelige udfordringer med en forventet stigning på 42 procent i antallet af ældre over 80 år frem mod 2035. Dette kræver en omfattende og målrettet indsats for at sikre, at ældreområdet er rustet til fremtiden. Medlem af Senior- og Socialudvalget, Susanne Eilersen (O), har delt sine tanker og strategier for at håndtere denne demografiske udvikling.
Danmarks befolkning over 80 år forventes at stige med 45 procent inden for de næste 10 år, hvilket svarer til 144.000 flere ældre personer. Mange af disse ældre vil have brug for omfattende hjælp og støtte fra den kommunale ældrepleje. Denne demografiske ændring skaber betydelige udfordringer for flere kommuner, herunder Fredericia. Fredericia står over for en markant stigning på 42 procent i antallet af ældre over 80 år, hvilket betyder, at kommunen i 2035 vil have 4.395 ældre borgere, en væsentlig stigning fra de nuværende 3.101. Denne udvikling kræver, at Fredericia Kommune iværksætter målrettede strategier og foranstaltninger for at kunne imødekomme de ældre borgeres behov i fremtiden.
Det er noget Susanne Eilersen har noteret sig. Hun understreger vigtigheden af forebyggende tiltag for at sikre, at de ældre borgere kan forblive sunde og selvhjulpne så længe som muligt. Eilersen påpeger, at ved at fokusere på tidlig intervention og forebyggende indsatser kan kommunen ikke kun forbedre livskvaliteten for de ældre, men også reducere behovet for mere omfattende og kostbar pleje på længere sigt. Hun mener, at det er afgørende at møde de ældre borgere tidligt i deres aldringsproces, for at identificere og adressere potentielle sundhedsproblemer, før de udvikler sig til alvorlige tilstande, der kræver intensiv behandling og pleje
– Vi gør klogt i at møde de ældre og sørge for at have forebyggende tiltag. Samtaler på forhånd er godt. Det er billigere, hvis man forebygger, at ældre bliver alvorligt syge og har brug for hjælp. Hvis vi skal rumme det hele, så skal vi fokusere mere på de forebyggende tiltag, så vi kan håndtere de flere ældre. Vi skal møde dem så hurtigt som muligt, så de afhjælpes. Vi skal ikke gøre det samme som for år tilbage, men vi skal se, hvordan vi kan sikre, at folk har det bedst muligt, længst muligt. Det vil betyde, at vi skal øge vores tidlige indsats og lave tiltag, så folk kan være friske og raske og klare sig selv længst muligt med så lidt hjælp fra kommunen som muligt, siger Susanne Eilersen.
Eilersen påpeger nødvendigheden af at finde nye måder at drive plejehjem på for at kunne imødekomme det stigende antal ældre borgere og sikre, at plejen lever op til moderne standarder. Hun understreger, at det er vigtigt at tænke innovativt og fleksibelt i forhold til plejehjemmenes drift.
– Vi ser gerne, at når man kigger ind i et nyt plejehjem, at det er privat eller nogen bygger det og drifter bygningen, og kommunen kan leje sig ind. Der er lange udsigter til, at vi kan bygge et kommunalt plejehjem, så vi skal i gang med at tale med nogle fonde og se, hvad der er muligt, for at nogen bygger for os. Det koster selvfølgelig i drift, men nogle af de plejehjem, der ikke er tidssvarende, kan man måske nedlægge for at få et andet og bedre. Store plejehjem kan dog også blive for store, så man skal kigge på mange pladser, men det skal bygges, så det for den enkelte borger virker, forklarer Susanne Eilersen.
Teknologi kan ikke løse alt
Selvom teknologi kan spille en væsentlig rolle i fremtidens ældrepleje, advarer Eilersen mod at tro, at teknologi kan løse alle problemer. Hun påpeger, at mens teknologiske løsninger som robotstøvsugere og avancerede alarmsystemer kan lette arbejdsbyrden for personalet og skabe effektivitet i visse opgaver, kan de aldrig erstatte den menneskelige kontakt og omsorg, som er afgørende for ældres trivsel og velbefindende.
– Teknologien kommer og buldrer derudaf. Det vil være naivt at tro, at teknologien kan løse alt. Der er også menneskelig kontakt, der gør, at man kan sige til andre i byrådet, at dette budget skal indføre støvsugere, og så kommer man færre gange ud til de ældre. Ved at komme færre gange, så smuldrer det forebyggende, hvor man ser, om den ældre bliver dårlig eller dehydreret, når det bliver varmt. Så kan den ældre blive meget syg. Det er til gene for den ældre, men det koster også kommunen i den sidste ende. Det bliver sværere at forebygge og sværere at se, hvad man kan gøre. Det er en skrue uden ende. Et serviceniveau handler også om det sociale, og det er dem, der kommer hos de ældre, med til også. Det med at tro, at teknologi kan afløse, at man også er der fysisk, tror jeg ikke på, men vi skal gøre noget andet med tiden, og med tiden kommer der generationer, som også har vænnet sig til teknologien, siger DF’eren.
For at sikre en effektiv pleje fremhæver Eilersen behovet for gode arbejdsforhold og ansvar til medarbejderne. Hun understreger, at det er afgørende at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig værdsatte og støttede, da dette i høj grad påvirker deres evne til at levere pleje af høj kvalitet. Eilersen mener, at det er vigtigt at investere i efteruddannelse og udviklingsmuligheder for personalet, så de er bedst muligt rustet til at håndtere de udfordringer, der følger med en stigende ældrebefolkning.
– Der kører en proces i øjeblikket. Der er nogen, der har henvendt sig om, at de mangler hænder og bliver stresset af det. Man skal ikke spare for meget på medarbejderne, så det bliver stressende for dem, der er der, så vi skal sørge for at have gode teams, så folk når det, de skal. Folk skal have mere ansvar, eksempelvis selvkørende teams. Vi har dygtige medarbejdere derude, som godt kan finde ud af selv at gøre noget, de vil, så de optimerer selv, slutter Susanne Eilersen.
