Håndboldlandskamp danmark - Spanien i Royal Arena københavn onsdag den 12. oktober 2022

Danmark var i problemer mod Tjekkiet i første halvleg ved deres åbningskamp ved EM, men overvandt dem i anden halvleg og vandt sikkert.

Landstræner Nikolaj Jacobsen havde på forhånd frygtet kampen mod tjekkerne, og det viste sig at være velbegrundet. Tjekkiets keeper, Tomas Mrkva, var et levende plankeværk og pillede gang på gang de danske skytter. Særligt Emil Jakobsen havde det svært. Den ellers normalt træfsikre venstre fløj, da han brændte sit tredje skud ud af ligeså mange mulige, og ind i stedet kom substitutten Magnus Landin, der til gengæld var træfsikker.

Ligeledes blev den danske angrebsrytme gang på gang slået ud af et aggressivt tjekkisk forsvar, der særligt gik meget, meget højt på Mathias Gidsel, hvilket gav Danmark problemer med at finde angrebsrytmen.

I den anden ende af banen ramte Niklas Landin heller ikke sit vanlige niveau, men en indskiftning af Emil Nielsen i det 22. minut viste sig at blive kampafgørende. Han lukkede ikke nogen mål ind i resten af første halvleg, og det var med til at gøre, at stillingen ved pausen var 9-9.

I anden halvleg var det et forvandlet dansk hold. Én ting forblev dog, som den var i slutningen af første halvleg, nemlig med en forrygende Emil Nielsen. Den danske keeper var fuldstændig ustyrlig i målet, og han pillede det ene tjekkiske skud efter det andet. 44 minutter inde i anden halvleg havde tjekkerne blot scoret en enkelt gang efter pausen, og da Danmark samtidig fik gang i angrebsspillet afgjorde det tidligt kampen.

Magnus Landin blev gang på gang spillet fri på fløjen, og med en indskiftning af Rasmus Lauge kom der mere gennembrudskraft i det danske angrebsspil, der endte med at flå tjekkernes offensive forsvar fra hinanden, hvilket endte med at give en sikker dansk sejr på 23-14.

Danmark løber på banen igen på lørdag, hvor modstanderen er Grækenland.