Højtprofilerede lækagesager mod den tidligere danske Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og efterretningstjenestemedarbejdere, herunder Lars Findsen, er afblæst.
Straffesagerne mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen, og en tidligere medarbejder af Politiets Efterretningstjeneste (PET) er blevet droppet. Denne beslutning lukker kapitlet på en række sager, der har været i centrum for en intens debat om balancegangen mellem national sikkerhed og retsstatsprincipper.
Det skriver Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.
Oprindeligt anklaget for at have delt statshemmeligheder, har de tre mænds situation fremhævet de komplekse juridiske og etiske spørgsmål, som omgiver beskyttelsen af følsomme nationale oplysninger. Men i skyggen af dette dilemma har Forsvarets Efterretningstjeneste trukket sig tilbage, idet det er vurderet, at det ikke længere er sikkert at frigive de højt klassificerede oplysninger, som er nødvendige for retsforfølgelse.
Statsadvokat Jakob Berger Nielsen har skitseret det vanskelige ved at forsætte sagerne, idet han påpegede, at uden mulighed for at fremlægge de klassificerede oplysninger i retten, kunne anklagemyndigheden ikke opfylde sin bevisbyrde. Denne beslutning blev understøttet af en række Højesterets kendelser, som har begrænset mulighederne for at håndtere de følsomme informationer med den nødvendige sikkerhed. Dette udstiller en kritisk sårbarhed i retssystemet og sætter spørgsmålstegn ved, hvordan Danmark kan beskytte sine mest følsomme oplysninger, samtidig med at det sikres, at retsvæsenet kan operere effektivt.
Risikoen for ukontrolleret spredning af fortrolige oplysninger var et afgørende argument for at droppe sagerne. De tiltalte havde adgang til anklageskrifter og dokumenter, men yderligere krav om åbenhed fra retssystemet har øget bekymringerne om informationssikkerhed. Efterretningstjenesterne understreger, at fortroligheden og sikkerheden omkring disse oplysninger er essentiel for at kunne beskytte Danmark og dets interesser.
Denne udvikling rejser et mere alvorligt spørgsmål om lovgivningens tilstrækkelighed. Rigsadvokat Jan Reckendorff har belyst det problematiske i, at vigtige beviser ikke kan præsenteres retsligt, hvilket i praksis kan resultere i, at det bliver straffrit at bryde sin tavshedspligt i sager, der involverer alvorlige statshemmeligheder. Det peger på et potentiel juridisk vakuum, hvor Danmarks mest fortrolige oplysninger er uden tilstrækkeligt strafferetligt værn.
I forbindelse med sagen slog Højesteret fast, at man anså sagen for “politisk”.
