William Moberg var glad for de første minutter i FHK-trøjen, da FHK vandt 34-26 mod HØJ, men han pegede på to punkter, som kan forbedres.
FHK vandt kampen 34-26. Det var holdets første træningskamp, og dermed Mobergs første kamp i Middelfart Sparekasse Arena siden skiftet fra IFK Sävehof.
– Det var sjovt. Der var flere fans, end jeg forventede, siger Moberg.
Moberg startede på banen som playmaker. Han bidrog selv med fire mål og flere assists, men der er mange elementer af spillet og samspillet at træne endnu. Blandt andet holdkammeraternes løbemønstre.
– Det er svært i begyndelsen, vi har kun trænet i en uge, vi gjorde det fint, men vi kan gøre det bedre, forklarer Moberg.
Særligt en ting mener svenskeren skal blive bedre.
– Vi skal kende hinanden bedre og lave hurtigere afleveringer, siger han.
Næste gang FHK skal i kamp, er på tirsdag, hvor TTH Holstebro er modstanderen.
Se hele indslaget med William Moberg her: