Ny direktør har lært af tidligere job

Af
Redaktionen
-
0
(Foto: AVISEN)

Efter en periode med en ledig direktørstol i Fredericia Kommune, har man nu ansat en ny og erfaren direktør for børn-, unge- og kulturområdet, og dermed er direktionen fuldtallig. Det skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelse efter byrådsmødet i går. I samme pressemeddelelse slutter den nye direktør med at slå fast, at han har lært af sin ansættelse i Randers Kommune.

Om knap en måned – den 20. februar for at være helt præcis – får medarbejderne i Fredericia Kommunes børn, unge og kulturforvaltning ny direktør. 

Stillingen har været ledig i en periode, efter Mette Heidemann skiftede titlen som direktør for Børn, Unge og Kultur ud medBeskæftigelse og Velfærd, men nu er det lykkedes at finde det rigtige match, der skal være med til at drifte og udvikle det store område, der dagligt arbejder med kommunens børn og unge.

Den nye børn-, unge- og kulturdirektør er Michael Maaløe, der tidligere har været børn og ungedirektør i Randers Kommune, og det ser borgmester Steen Wrist frem til.

– Jeg er tilfreds med, at vi nu får en erfaren direktør, som har prøvet at stå med svære opgaver før. Vi har brug for hans erfaring og hans faglighed til at løse de store udfordringer og potentialer, vi har på området her i kommunen. Alt det skal naturligvis ske i samarbejde med ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og politikere, siger borgmester Steen Wrist, der sammen med et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra medarbejderne, ledelsen og byrådet har peget på Michael Maaløe som Fredericia Kommunes nye børn-, unge- og kulturdirektør.

En direktør, der arbejder på tværs

En af de byrådspolitikere, der også sad med i ansættelsesudvalget, er Peder Tind, som er formand for Kultur og Idrætsudvalget. Og han ser også frem til at få en erfaren direktør for området.

– Jeg er glad for, at vi har besat stillingen – det har været længe ventet, og det er godt for vores organisation at få en direktør på plads. Den nye direktør for Børn, Unge og Kultur kender det politiske landskab på godt og ondt, og han har tidligere bevist, at selv der, hvor det er svært, gør han sit bedste. Så jeg er helt tryg ved, at vi nu får en fagligt stærk og robust direktør, og jeg er overbevist om, at han kan sætte sig i direktørstolen og levere fra dag ét. Det glæder jeg mig til, at vi i Fredericia Kommune kan nyde godt af, siger Peder Tind.

Vil bidrage til den positive udvikling

Også den nye direktør for børn-, unge- og kulturområdet Michael Maaløe ser frem til at komme i gang med arbejdet i Fredericia Kommune, hvor han som direktør for området får ansvar for Børn- og Skoleudvalget, Unge- og Uddannelsesudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at stå i spidsen for en forvaltning, der har indflydelse på så mange af kommunens borgere – både børn, unge og deres forældre. Fredericia Kommune står et godt sted. Der er god struktur på området, der er meget potentiale, og så jeg ser frem til at bidrage til den positive udvikling, der allerede er i gang, siger Michael Maaløe, der forlod stillingen i Randers Kommune efter politisk ønske.

Selv siger han om forløbet i Randers Kommune:

– Der skete ting i mit tidligere job, som jeg vil sikre, at jeg ikke havner i igen. Sådan et forløb kan man altid lærer noget af, og jeg har helt bestemt også lært noget, siger Michael Maaløe.

Michael Maaløe endte med at blive fyret i Randers Kommune efter en større undersøgelse, hvor medarbejderne fortalte om en frygtkultur og manipulation. Konklusionerne fra rapporten i børne- og skoleforvaltningen i Randers kostede Michael Maaløe jobbet. Nu starter Michael i jobbet i Fredericia den 20. februar 2023.

Råd fra bilforhandler: Køb bil efter behov

Af
Christian Runge Fris
-
0
Jon Slot Hansen, Medindehaver af Kraft Biler. Foto: AVISEN

2023 er i gang, og hos Kraft Biler i Fredericia ser man lyst på året, hvilket der også er god grund til efter et godt januarsalg. Bilbranchen er ramt af et nyt fokus, hvor de danske bilister oplever et positivt fokus mod el-biler, men det er slet ikke sikkert, at el-bilen er så grøn, som reklamerne giver udtryk for. Samtidig er det danske el-bilmarked blevet ramt af en kæmpe bombe, da Tesla for nylig satte prisen ned med 100.000 kroner, men hvordan ser forhandlererne bilmarkedet anno 2023?

Da jeg træder ind ad døren hos Kraft Biler, bliver jeg som altid overvældet af, hvor blank man kan polere en bil, lyset og den specille duft, der kan give alle lyst til at sætte sig ind bag rattet. Måske det bare er mig, men jeg synes, det er en spændende og imponerende oplevelse, når man går rundt mellem alle de mange biler. Jeg kan høre en motor gennem væggen fra værkstedet og ovre i hjørnet er sælgerne samlet, de ser TV2 News og drikker kaffe, de er ved at være klar til en ny dag. Jon, medindehaver af Kraft Biler, kigger op og vinker mig over.

Jon er også bestyrelsesmedlem i AutoBranchen Danmark, og dermed kan han, udover den lokale vinkel, give et større indblik i, hvordan det rent faktisk går i bilbranchen, hvor den ene nyhed afløser den anden.

– Vi er overbevidste om, at man i 2023 kan møde et stille første kvartal i bilsalget generelt. Det er dog ikke den oplevelse, vi har fået her i firmaet. Vi har haft en kanon januar måned. Det er også baseret på, at vi har et godt varelager til tiden. Det redder os i forhold til mange andre bilforretninger, fortæller Jon Slot Hansen.

Det er særligt den markante prisnedsættelse på Teslaen, der koster lige nu, og der har Kraft Biler været noget mere konservative i sit indkøb inden, så man står ikke med et stort varelager af eksempelvis Teslaer.

– Da jeg kørte hjem fra skiferie i søndags, holdt der minimum 30 autotransportere ved grænsen, der ventede på at køre ind i Danmark. De må ikke køre dernede i Tyskland om søndagen. Det viser igen, at der er nogle bilhandlere, der bliver ramt af, at man skal binde 100.000 kroner i enden af en Tesla lige nu. Det bliver bilforhandlerne hårdt ramt af nu.

På værkstedet hos Kraft Biler. Foto: AVISEN

Der er flere årsager til, at man ikke har satset på at købe stort ind af el-bilerne endnu hos Kraft Biler. Jon Slot Hansen peger på, at infrastrukturen, der skal bakke det nye bilmarked op slet ikke er på plads i praksis endnu.

– Generelt så fungerer de nye grønne biler ikke for mig. Hvis jeg skal til møde i København, videre til Aarhus og videre igen, så skal jeg lade rigtig mange gange, og selvom jeg har en lader, så tager det bare tid. Jeg kan også se, at ladestationerne er overbebyrdet, og det sikkerhedsnet, der skulle være med, at man kan lade hurtigt, det fungerer ikke endnu.

Kraft Biler sælger en tredjedel af alle biler til bilister i lokalområdet, og derfor tror Jon Slot Hansen også, at det er vigtigt, at man ved, hvad kunderne efterspørger, hvis man vil have succes.

– Det er ikke fordi, vi ikke satser på el-bilerne. Jeg tror mere, at det handler om, at vi er en gammel bilforretning, der har eksisteret siden 1986. Vi har siden starten altid haft det gode købmandsskab for øje. Vi har købt det, folk har efterspurgt. Når krisen er ovre, og alle ville køre de store biler, som eksempelvis BMW, så har vi nogle af dem, men ikke mange. Vi er bedre til Hr. og Fru Danmark. Skolelærerne, dem der arbejder i byen, på værftet, Carlsberg, raffinaderiet og så videre. Hver tredje bil vi sælger, sælger vi i lokalområdet. Vi prøver derfor at købe de biler, som kunderne efterspørger, siger han.

Og den lokale satsning og tilstedeværelse bliver bemærket af kunderne, der belønner bilforretningen med gode anmeldelser på eksempelvis værkstedsdelen.

– Vi har en score på 4,9 ud af 5 mulige. Alle byens lokale håndværkere får serviceret biler hos os, fordi vi altid kan tilbyde dem en låne bil, fordi vi er hurtige og effektive. Vi har et sindsygt godt team over hele linjen. Vi holder vores medarbejdere i mange år. Nogen har 20-, 25- og 30-års jubilæum, siger Jon Slot Hansen.

Jon Slot Hansen er heller ikke sikker på, at el-biler bliver fremtidens vinder blandt bilisterne.

– Over tid vil bilparken i Danmark skifte, men om det bliver el-biler, brintbiler eller rent faktisk dieselbiler, der bliver vinderen, det ved man ikke. Det kan jo være, at dieselbilen ikke forurener så meget samlet set. Det kan være, at billedet er anderledes, hvis man ser på processen fra man starter med at producere en bil til den ender i graven. Der er slet ikke lavet målinger nok på, hvor meget en el-bil eksempelvis kommer til at forurene fra start til slut, fortæller Jon Slot Hansen.

Politisk blæser vindene mod de løsninger, der jo markedsføres som mere grønne, så hvad vil du mene, at forbrugerne skal vælge af biltype?

– Jeg har altid haft den holdning, at man skal købe bilen ud fra det behov, man har i dag. Jeg venter eksempelvis selv på den længere rækkevidde for el-biler. Jeg var til bestyrelsesmøde i San Francisco, hvor vi besøgte Tesla og en bilfabrikant, der hedder Lucid. De havde en flot el-bil med en rækkevidde på 900 kilometer, men det kostede også 1,5 millioner kroner, hvis den skulle til Danmark. 900 kilometer, så giver det mening med en opladning, men for mig er de normale el-biler med 300 kilometer på en opladning, når det er varmt og lidt mindre, når det er koldt vejr, er det ikke mange kilometer, hvis du skal til Italien, København eller Skagen, men nu ser vi, fortæller Jon Slot Hansen og slutter:

– Vi er meget positive på året 2023, og vi tror på fremgang. Vi kan hurtigt købe flere biler ind, hvis vi skal. Vores styrke er, at vi har været her i mange år, og har et værksted, der er klar til at servicere kunderne, så vi er klar på året. Vi glemmer måske noget hurtigt, som danskere, at der er penge nok i samfundet. Familien Danmark har aldrig været så rige før, så normalt vil mange sige, at det ser fornuftigt ud. Der betyder de nuværende renter mindre, end de gjorde i vores forældres generationer, hvor renterne lå på 18 procent og op. Det er stadig meget billigt at købe en bil på afbetaling. I dag får man meget bil for pengene, og der er mange spændende brugte biler på markedet.

Læs også:

Hvad betyder Teslas vilde prisnedsættelser?

Borgmester og erhvervsformand vil have de unge på arbejdsmarkedet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Til nytårskuren i Fredericia slog borgmester Steen Wrist (S) og formand for Business Fredericia, Bent Jensen, blandt andet ned på, at de skal have byens unge til at tage en uddannelse og komme i arbejde, da der i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft.

Boblerne og kransekagen var fundet frem i Eksercerhuset, der onsdag den 25. januar dannede rammerne om nytårskuren, der blev holdt i samarbejde med Fredericia Kommune og Business Fredericia. Der var tid til at få en kold i baren og gå rundt at netværke, da døren blev åbnet klokken 15:30, og første taler først gik på klokken 17:00.

Der var smil hos erhvervslivet, der igen kunne mødes til nytårskur. Foto: AVISEN

I flere år har det ikke været muligt at afholde en nytårskur. Restriktioner har gjort, at årets erhvervspris i Fredericia, i de foregående år er blevet uddelt i forbindelse med generalforsamlingen i Business Fredericia, men i år blev prisen uddelt, hvor det oprindeligt hører sig til. Og at der ikke har været afholdt en nytårskur i Fredericia i flere år var også til at se. 650 virksomheder var tilmeldt, og det er sjældent, at så mange erhvervsfolk i Fredericia, er samlet på ét sted. Lejligheden blev derfor benyttet til at få hilst på alle de forbindelser, som man ikke ser i dagligdagen.

Klokken 17:00 indtog aftenens vært, Ibi Støving, scenen. Ibi fortalte om sit filmprojekt, som hun har lavet i Fredericia, og roste den imødekommenhed, som hun har mødt rundt omkring i byen. Lige fra, når hendes team har skullet ud og spise sammen, men også til når de akut har manglet et wc. Efter det overlod hun scenen til den første taler, Steen Wrist. Han talte særligt om en ny samarbejdsaftale mellem Fredericia Kommune, Business Fredericia, Fagbevægelsens Hovedkontor og Fredericia Uddannelsesråd.

– Kan vi få uddannelser til, kan vi også få kvalificeret arbejdskraft, der slår sig ned i byen. Sammen skal vi sikre de bedste rammer til erhvervslivet. Nogle løsninger er nemmere end andre, og i årtier har vi talt om at afskaffe dækningsbidraget, og nu har vi givet håndslag på at afskaffe det over tre år. Alle udfordringer kræver større indsats, større omtanke og større koordinering. En af de store udfordringer er rekruttering. Det er formentlig en rekruttering I (virksomhederne til nytårskuren, red.) allerede er stødt på. Selvom Fredericia på mange måder er enestående, så er vi det ikke her. Rekruttering er en udfordring i hele landet, og vi er i benhård konkurrence. Man skal ikke altid tro på prognoser, men de kan være en rimelig indikator. Frem mod 2030 kommer der 150.000 flere jobs på landsplan, og det er godt, men der kommer kun 50.000 ud på arbejdsmarkedet. Alene på plejeområdet i Fredericia Kommune vil der komme til at mangle over 400 SOSU-assistenter. Velfærdsteknologi kan hjælpe lidt, men vi kommer til at mangle hænder, sagde borgmesteren.

Steen Wrist. Foto: AVISEN

Fredericia Kommune og erhvervsorganisationerne i byen kommer derfor til at have stort fokus på at hjælpe de unge på vej.

– Der er kun én vej. Den vej er brolagt med de sten, der hedder samarbejde og nytænkning. Den bedste vej igennem er ikke kun en forpligtet vej, men vi er tvunget til det. En anden opgave, som vi bedst løser i fællesskab, er de unge mennesker. Man bør være en del af et fællesskab, man bør få en uddanelse og det er der mange der ikke gør, da de ikke trives og mange står udenfor arbejdsmarkedet og helt unge uden udannelse . Ingen kan alt, men alle kan noget. Sammen håber jeg, at vi kan hjælpe de unge med, hvad de kan og brænder for. De får det ikke kun bedre, men som samfund får vi flere dygtige unge der trives og dygtige, dedikerede medarbejdere ud af det, forklarede Steen Wrist.

Bent Jensen. Foto: AVISEN

Formand for Business Fredericia, Bent Jensen, har igennem en del år været fortaler for at fjerne dækningsafgiften i byen for at fremme byens erhvervsliv. En udfasning af afgiften blev vedtaget i budget 2023, og det er ikke gået Jensens næse forbi.

– Kigger vi tilbage på 2022 valgte et flertal i byrådet i Fredericia at udfase dækningsafgiften over de næste tre år. Det er en skat, som udover selve beløbet til virksomheden, også i Business Fredericias optik, har kostet os på det image på erhvervsvenligeden og dermed placeringen vi måles når Dansk Industri laver årlige målinger. Siden starten af Business Fredericia  i 2015 har vi ønsket at udfase dækningsafgiften så vi kom med niveau på de omkringliggende kommuner. Hele byens erhvervsliv har hjulpet med at få borgere i beskæftigelse, og det lykkedes så godt, at vi er kommet til at politikerne nu har besluttet sig. Beslutningen vil gavne erhvervsudviklingen og byen helt generelt i de kommende DI-målinger, sagde Bent Jensen.

Bent Jensen har, ligesom Steen Wist, noteret sig, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft.

– Vi er klar til at have fokus på efteruddannelse og få de unge på arbejdsmarkedet igen. Byrådet har vist mod og viljestyrke med beslutningen om at udfase dækningsafgiften, og det har vi bemærket. Da vi startede Business Fredericia var det med baggrund i optimisme, og det gav hurtige resultater. Mange skeptikere, der så håret i suppen, talte pludselig om mulighedernes by og de mange forventninger de havde, og forretninger så dagens liv. Vi har en levende bymidten nu, da restauranter skød op. Det er fantastisk, men vi er ikke færdige. Det er nu vi for alvor skal så de næste frø. Nu skal vi lave en vision, og skal vise vi er endnu mere. Den postitive stemning skal løftes efter år med corona og år med interne afdækninger, og en pressedækning, der har været træls til tider, sagde Bent Jensen.

Med de ord fra både Steen Wrist og Bent Jensen vil Fredericia i de kommende år have særligt fokus på at få unge i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, hvor de skal være med til at løse de problemer, som der ses ind i længere ude i fremtiden.

Læs også:

Havneselskab vandt årets erhvervspris

Den politiske kultur trænger til en ny motor

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

I kølvandet på Folketingets åbningsdebat, efter dannelsen af flertalsregeringen med dens omfattende regeringsgrundlag, som vi tidligere har omtalt og debatteret, er der god grund til, allerede nu at stoppe op med et opråb til vores politikere, fagbevægelsen og medierne om ikke alene at skifte fra ”MOL” til ”DUR” i samfundsdebatten, men om behovet for en helt ny politisk kultur. Det handler denne uges artikel om.

Behovet

Lise Nørgaard havde ret. Det duer ikke med mol, hverken i det levede liv eller i samfundsdebatten. Vi skal have sat mere ”DUR” på samfundsdebatten, så vi i fællesskab udvikler de politiske og helt praktiske løsninger til hurtigst mulig implementering. Men det er ikke nok. De første uger i den nye flertalsregerings levetid viser, at der er behov for en helt ny politisk kultur.

De udfordringer, som vi står overfor, ikke bare som land og rige, men også som verdenssamfund, er for alvorlige til, at vi sætter nogen uden for fællesskabet, eller som Rasmus Modsat sætter sig uden for på tværs af de reformer og forandringer, som er nødvendige. Ønsker vi at skabe en bedre verden for de næste generationer, så skal der tages politisk ansvar og konkret handling til.

De gamle kort over og forestillinger om det politiske landskab i Danmark er forældede. Det blev de med dannelsen af den nye flertalsregering med det omfattende regeringsgrundlag og den heraf opståede opposition. Det handler ikke bare om Store Bededag. Det handler om noget meget større. Det handler om, at tiden er ved at løbe fra den hæderkronede danske demokratiske model. Vi skal have et skift. Men det handler ikke bare om et gearskifte. Det handler om at udvikle en helt ny motor for dansk demokratiudvikling, der kan matche den verden, som vi lever i netop NU – i det 21. århundrede. En motor, som sætter nye mål for den demokratiske udvikling i Danmark og i verden omkring os.

Det omfattende regeringsgrundlag taler – med andre ord – om det samme. Samfundsdiagnosen er de fleste sikkert enige i, og medier og presse er ekvilibrister til at pege på det, der ikke virker, og pege fingre ad dem, der søge at påtage sig ansvaret for at bringe konkrete løsninger i spil. Som borgere er vi desværre over tid også blevet dygtigere og dygtigere til at sluge sidstnævnte pege-fingre – råt for usødet. Derfor er et gearskifte ikke nok. Der må sættes en ny motor i samfundsma-skineriet.

Kravene

Men det er ikke nok at sætte en ny motor i samfundsmaskineriet. Det viser oppositionens modtagelse af det nye regeringsgrundlag. Vi kan ikke bare sætter en ny formel 1 motor i samfundsmaskinen uden også, at vi træner og uddanner kørerne (vores politikere), deres teams (partierne) og samarbejdspartnere (arbejdsmarkedets parter, organisationer, foreninger m. fl.). Men det er heller ikke nok. For de konkurrerende teams (oppositionen/oppositionerne) skal også trænes og ud-dannes i at håndtere det nye terræn, som folder sig ud undervejs, så de kan agere som dygtige, kritiske og konstruktive opponenter med konkrete, alternative løsninger. Opposition og regering skal dermed spille hinanden langt bedre.

Det vil også sige, at for at vi kan bevare vores position, som et af verdens bedste demokratiske samfund og levested for os alle, så bliver vi nødt til at foretage de nødvendige ”motorskift” rettidigt. Det er nødvendigt for at bevare den danske demokratiske model i en opdateret version til-passet den nye verden, som vi står midt i og over for, inden det er for sent. Det er ikke let og kræver mod, indsigt og vilje. Det kræver også det, som Lise Nørgård var inde på. Det kræver, at vi alle overgår til at leve vores liv mere i DUR end det modsatte. DUR-modellen er den ”motorolie”, som får den nye formel 1 motor (regeringsgrundlaget) op i gear og yde maksimalt.

Metoden

Men som sagt. Det kræver, at både regering og opposition tager ordentligt fat. Det kræver, at pressen og medierne tager fat, og det kræver, at vi borgere tager fat på en ny måde. Recepten er enkelt, men har vist sig ikke særlig let, for så var det sikkert allerede sket.

Recepten er DUR-modellen. DUR-modellen er den helt særlige måde, som vi tilgår det levede liv på. Durmodellen er den måde, som vi taler med hinanden på, involverer hinanden og debatterer på, finder fælles fodslag på, opnår komplekse kompromisser på, håndterer en uforudsigelig verden på og skaber det samfund, som vi ønsker.

I stedet for at tale om det vi ikke vil have (fx taler oppositionen næsten kun om Store Bededag), så skal vi sætte fokus på at tale, om det vi ønsker samfundet skal udvikle sig til, hvordan det skal ske, og hvad de første, næste skridt skal være, og slutte med at handle derfra.

Det er ikke nok med at tale om det. Der skal eksekveres. Der skal handles konkret. I debatforummet om Det Ønskede Samfund har vi fra begyndelsen søgt – gennem eksemplets magt – at følge recepten til inspiration for andre.

Paradigmeskiftet

Paradigmeskiftet kræver ærlighed, vilje, mod, loyalitet, initiativ og handlekraft af os alle. Ikke mindst de politikere, som vi har valgt til at træffe de nødvendige beslutninger til gavn for hele samfundet.

Ved det repræsentative demokrati, som det danske, anerkender og vedstår vi flertallets beslutningskraft, når der tages hensyn til og lyttes til mindretallet/oppositionen. Det kræver på den anden side også, at den siddende opposition til en hver tid respekterer flertallets beslutninger. Og det er vel det helt grundlæggende for den danske demokratiske models overlevelse og gunstige videreudvikling.

Næste debataften

Torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 Zooooooomer vi ind på debatten om ”Hvordan skaber vi borgertrivsel blandt de unge, som en del fremtidens velfærdssamfund”. Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og tilmelde dig til Erik via mail på es@es-leadership.dk.

Så meget mere koster den nye lægevagtsaftale

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det var ikke med med fuld opbakning, at den nye lægevagtsaftale mellem PLO-Syddanmark og Region Syddanmark blev vedtaget. Flere partier påpegede, at det var en dyr løsning, og et enkelt medlem af regionsrådet valgte at gå imod sit eget parti og stemte imod vedtagelsen.

Tirsdag den 17. januar blev der indgået en ny lægevagtsaftale mellem PLO-Syddanmark og Region Syddanmark efter langtrukne forhandlinger. 

Forhandlingsdelegationen har fra Region Syddanmarks side bestået af Bo Libergren (V), Jette Damsø Henriksen (S), Dan Skjerning (S) og  Carsten Sørensen (DF). Forhandlingsdelegationens mandat har været at sikre, at PLO Syddanmark fortsat varetager driften af lægevagten, at sikre et nært og tilgængeligt lægevagtstilbud samt at sikre god kvalitet i lægevagtsordningen, herunder sammenhæng til det øvrige akutberedskab.

Aftalen indeholder følgende hovedelementer:

Konsultationssteder

Der vil fremover være 19 konsultationssteder i Region Syddanmark:

  • Heraf bemander PLO-Syddanmark senest den 1. februar 2024 i alt 16 konsultationssteder i Odense, Kolding, Esbjerg, Aabenraa, Sønderborg, Vejle, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varde, Brørup og Rudkøbing. Frem til den fulde indfasning bemander PLO-Syddanmark mindst ti konsultationssteder.
  • Lægevagtskonsultationerne i Ribe og Ringe nedlægges og konsultationsstedet på Fanø erstattes med sygebesøg.
  • Region Syddanmarks to skadeklinikker i Tønder og Grindsted inddrages i lægevagten. Klinikkerne bemandes af regionale sygeplejersker med lægefaglig back up fra lægevagten.
  • Lægevagtskonsultationen på Ærø bemandes som hidtil af læger fra Ærø Sygehus.

Aftalens samlede merudgift forventes at udgøre 28,4 mio. kr. årligt, når aftalen er fuldt indfaset, samt forventet 4,7 mio. kr. i etableringsomkostninger i 2023. Der er dog en usikkerhed om den økonomiske konsekvens af visse af aftalens elementer. Dertil kommer formentlig en netto merudgift til overtagelse af natten. Der vil blive fremlagt særskilt sag om finansiering heraf.

Kameler blev slugt

Som følge af aftalen, vil Region Syddanmark genoptage betalingen af driftstilskuddet til vagtsekretariatet samt øvrige funktioner, der bortfaldt med regionsrådets beslutning den 19. december 2022.

– Aftalen sikrer, at vi fortsat har en lægevagt med speciallæger i almen medicin. Det er den bedste faglighed til en svær opgave. Det er en aftale, der sikrer tilgængelighed, som var et kernepunkt i forhandlingerne. Både fysisk og telefonisk. I den aftale vi indgår, har vi 16+2 steder. De +2 er skadeklinikker der inddrages i lægevagten. Der sikres hjælpepersonale på en anden måde end nu. Akutknappen, hvis man benytter den, skal 95 procent af de opkald der sker, skal besvares inden for to minutter. Det er et servicemål vi kan stå ved. Der bliver bedre vilkår for de kørende læger også. Vi har givet indrømmelse, som at vi må lukke Ribe og Ringe. Vi har måtte tage ansvaret for dækningen fra klokken 23-08. Det har været en forhandling, og det gør vi skal i gang med en proces for at løse den opgave. En gang imellem giver det en regning, som man kan se, sagde Bo Libergren (V).

Jette Damsø Henriksen forklarede om den forhandlingerne, hvor Region Syddanmark ikke har kunne have en åben proces.

– Det har været godt at opleve fortroligheden i processen. Vi har været tålmodige, hvor vi ikke har kunnet dele så meget, men I har haft tillid til os. Under hele forløbet har det været magtpåliggende, at en ny aftale skulle være bedre end den gamle. Vi krævede en modernisering og ville fastholde det nære. Med aftalen får vi bedre samarbejde med PLO, og kan løse eventuelle opståede problemstillinger, fortalte hun.

De Konservatives Morten Weiss-Pedersen medgav, at aftalen er dyr.

– Jeg vil gerne takke for et godt arbejde. Aftalen er god geografisk, den koster skillinger, når resultatet er som det er, sagde han.

SF’s Annette Blynel mente, at det overordnet set er en god aftale.

– Det har været en sej proces. Efter vores mening er der gode elementer i aftalen. Vi mener, at PLO går meget langt i deres områder. PLO-formandens forsikringer om, at der ikke har været økonomi i det, tror jeg ikke på. De får regionaltbetalt behandling om natten nu. Vi har 19 steder og det giver nærhed, og vi får en akutknap. Det er supergodt. Det er godt, at lægerne sikrer bedre tilgængelighed i dagtimerne. Sammenlagt, på trods af kameler, mener vi, at det er en ok aftale, forklarede Blynel.

Lars Mogensen fra Enhedslisten mener, at aftalen er bedre end den nuværende.

– Når vi endelig skulle aftale noget med dem, er aftalen udemærket, selvom den er dyr. Den giver os bedre muligheder, sagde Mogensen.

Dansk Folkepartis Carsten Sørensen, der var en del af forhandlingsgruppen, løftede sløret for, at han troede der var ventede nogle nemme forhandlinger, da Region Syddanmark gik ind i dem.

– Da vi for ti måneder startede, så tænkte jeg vi har et let arbejde. Jeg ved ikke om jeg skal sige om den proces nu er sværere, men det går lige op. Der venter et stort politisk arbejde med at drive natten nu. Jeg forstår godt de negative stemmer, men vi skal se det i lyset af PLO’s krav. Vi endte med 19 åbner steder – de ville have syv åbne steder. Det har været kompliceret at forhandle. Vi kan sige, at vi fik en lægevagt, der dækker det godt geografisk. Jeg mener, at den gør det. Når vi godkender aftalen, skal vi kunne se os selv i øjnene, sagde Sørensen.

Stemte imod sit eget parti

Karsten Uno Petersen fra Socialdemokratiet tog ordet, og valgte at gå imod sit eget partis indstilling om at godkende aftalen.

– Jeg vil gerne anerkende udvalget for deres forhandlinger. Der er et minus. Fra Broager til Tønder er der ikke mulighed for at få en lægebehandling i nattetimerne. Det handler ikke om tilgængelig og nærhed i det tilfælde. Der er for lang tid til det hele genåbner. Det er en dyrere og dårligere aftale, synes jeg. Jeg stemmer imod aftalen, sagde Uno Petersen.

De Radikales Anne Marie Geisler Andersen knyttede også en kommentar til aftalen.

– Det har været forhandlinger men jeg synes vi er kommet godt ud. Jeg har tillid til, at vi har gjort det bedste for at lande en god aftale, fortalte hun.

Venstres Bo Libergren igen ordet.

– Vi har lavet den vurdering, at de steder, hvor der er to visitationssteder , har vi valgt hvilke steder vi ville opretholde. Det er ikke en blomst, der er groet i vores baghave, men det er en kamel at sluge. Vi har indgået en forhandling, hvor der er en modpart, sagde Libergren.

Slutteligt konstaterede Regionsrådets formand, Stephanie Lose (V), at samtlige undtagen Karsten Uno Petersen, stemte for lægevagtsaftalen, der gav anledning til debat i regionsrådssalen i Vejle, da den koster 28,4 millioner kroner mere end den nuværende aftale.

Sådan undgår regionen nedlukning af lægevagten igen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

11 konsulationssteder i Region Syddanmark endte med at lukke som følge af coronapandemien. De blev ikke genåbnet igen, men med den nye lægevagtaftale mener Region Syddanmark, at man undgår en lignende situation igen.

Den gamle aftale lød på, at der er 21 konsulationssteder, men som følge af covid-19 blev 11 lukket ned. Det betød, at eksempelvis borgere i Fredericia var henvist til lægevagten i Kolding, selvom det betød en køretur på omkring en halv time. Det har Region Syddanmark slået ned på i forhandlingerne om en ny aftale med PLO-Syddanmark. Aftalen blev indgået tirsdag aften, og blev torsdag præsenteret på Hindsgavl Slot i Middelfart.

Til stede fra regionsrådet til pressemødet var chefforhandler Bo Liebergren (Venstre), Carsten Sørensen (DF) og Jette Damsø Henriksen.

– Det har været hårdt og belastende. I den her proces har det betydet meget for partierne at have nærhed. Derfor har forhandlingerne været hårde, da vi har insisterer på det skal være nært. Vi har set ind i det pga. corona og derfor er det glædeligt med en ny aftale, siger Carsten Sørensen.

PLO-Syddanmark mener ikke, at det har været utrygt for borgerne i perioden uden 21 konsulationssteder. Jette Damsø Henriksen er enig.

– Der er ingen tvivl om, når man taler om sikkerheden, at det har været i orden, da PLO ved behov har de kørt ud, men for os er det ligeså vigtigt, at man kan opleve trygheden med, at man kan komme til en lægevagt, siger hun og uddyber:

– Det har været utrygt på den facon, at det ikke var nært. Der har ikke været utryghed over fagligheden. Det har været nærværet, der har været problemet. Dem, som bor tæt på de store byer, har ikke skænket det en tanke, men dem der bor i små områder har været nervøse.

Carsten Sørensen forstår, at PLO-Syddanmark lukkede konsulationssteder ned som følge af coronapandemien. Efterfølgende genåbnede stederne dog ikke.

– Det har været et irritationsmoment, da corona ikke var samfundskritik længere, at man fastholdt det med ti steder, da vi havde en aftale med 21 steder, siger Sørensen.

For at undgå en lignende situation igen, hvor politikerne slet ikke var opmærksomme på, at lægevagten var lukket ned i flere byer, er der der nu tilføjet et punkt i aftalen for at undgå det sker igen.

– Vi kommer jævnligt til at tale sammen nu, hvor vi skal diskutere noget med implementeringen, og årligt kommer vi til at tale sammen to gange. På den måde bliver vi holdt opdateret nu, fortæller Jette Damsø Henriksen.

Aftalen træder i kraft den 1. februar, men det betyder ikke, at alle lægevagterne igen er åbne der.

– Jeg tør ikke sige, hvornår de åbner igen. PLO skal komme med en plan for genåbningen, og så skal vi i dialog med kommunerne omkring den bistand de skal yde, siger Bo Liebergren.

Den nye aftale mellem Region Syddanmark og PLO-Syddanmark betyder blandt andet, at fra den 1. februar 2024, skal Region Syddanmark overtage alle lægevagtens opgaver i tidsrummet klokken 23:00 – 08:00. Hvordan behandlingen præcis vil foregå i det tidsrum, kan regionen endnu ikke oplyse.

PLO om lukket lægevagt: Vi har ikke fået klager

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Torsdag offentliggjorde Region Syddanmark og PLO-Syddanmark, at de har indgået en ny aftale om lægevagten. På pressemødet, der blev holdt, afviste Birgitte Ries Møller, formand for PLO-Syddanmark, at der har været klager over lukningerne rundt i byerne.

I forbindelse med coronapandemien lukkede PLO-Syddanmark ned for flere lægevagtskonsultationer. Først efter presseomtale blev politikerne opmærksomme på sagen, hvor det viste sig, at omkring halvdelen af Region Syddanmarks konsultationer var lukket uden information til borgerne om, at dette var sket. I stedet blev borgerne sendt til eksempelvis Vejle eller Kolding. I efteråret 2022 skulle der forhandles en ny aftaler på plads mellem regionen og PLO, men forhandlingerne brød sammen.

Uden den store opmærksom blev forhandlingerne optaget, og tirsdag aften nåede parterne til enighed. Torsdag blev aftalen præsenteret på et pressemøde på Hindsgavl Slot, hvor det kom frem, at der fremover vil være 19 konsulationssteder. De 16 steder skal PLO-Syddanmark bemande fra senest den 1. februar 2024, og det drejer sig om lægevagten i Odense, Kolding, Esbjerg, Aabenraa, Sønderborg, Vejle, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varede, Brørup og Rudkøbing. Dertil kommer, at Region Syddanmarks to skadeklinikker i Tønder og Grindsted inddrages i lægevagten. Klinikkerne bemandes af regionale sygeplejersker med lægefaglig backup fra lægevagten. Lægevagtskonsulationen på Ærø bemandes som hidtil af læger fra Ærø Sygehus, mens konsulationsstederne i Ribe og Ringe nedlægges.

Aftalen træder i kraft den 1. februar 2023, men i perioden fra, da coronapandemien indtraf i foråret 2020, og frem til nu, har der ikke været nogen lægevagt flere af stederne, blandt andet i Fredericia og Middelfart. Politikernes anke har gået på, at det har givet utryghed for borgerne, men den køber Birgitte Ries Møller ikke.

– Vi har ikke haft klage fra patienter i den perioder. Vi har besøgt dem, som ikke kunne komme ind, så trygheden i den perioden har været stor, sagde hun til AVISEN på pressemødet.

Chefforhandler for Region Syddanmark, Bo Liebergren (V), har ønsket, at lægevagten blev mere tilgængelig end den har været i den seneste periode.

– Lægerne betragter det ikke som et lægefagligt problem. Vi har modsat haft et ønske om at være tilgængelige. I den aftale, vi har indgået, er der 16 steder der betjenes af PLO. Seks lukkes op igen eller otte alt efter, hvordan man regner det, sagde Liebergren.

I aftalen er der blandt andet indført en akutknap i den telefoniske visitation. Det betyder, at patienter med akut behov kommer foran i køen, og det er også muligt for udvalgt personale på plejehjem og bosteder at komme foran i køen til lægevagten.

– Det er en moderne aftale og tilføjer nye måder at se patienten på. Nu får vi en akutknap og en masse hjælpepersonale ud på de små steder, vi skal modernisere. Det giver tryghed til patienterne, og vi håber, vi får flere læger til at deltage i ordningen, forklarede Birgitte Ries Møller.

Med den nye aftale mener Bo Liebergren, at Region Syddanmark får Danmarks bedste lægevagt.

– Vi har et højt fagligt niveau i lægevagten. Vi har en aftale, der indeholder tilgængelighed. Vi har fortsat landets bedste lægevagt ud fra faglig kvalitet og nærhedssetuppet. Vi har også moderniseringer i det. Ambitionen er at besvare 90 procent af opkaldene inden for ti minutter. Vi har lavet en teknisk løsning så bosteder, og plejehjem kan komme foran den almindelige kø, så fagpersoner ikke skal vente i den almindelige kø, så den ene sundhedsprofessionelle ikke skal vente på den anden, sagde Bo Liebergren.

At lægevagterne er retur i store dele af Region Syddanmark bragte også glæde. Læs mere om det her:

Lokalpolitikere: Urimeligt hvis vi ikke fik en lægevagt

Borgertrivsel

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

Grundstenen til et velfærdssamfund er ubetinget, at borgerne trives, at borgerne har et godt og meningsfuldt liv. Spørgsmålet er ikke det modsatte, men alene spørgsmålet om hvad det vil sige at trives. Hvad det vil sige at have et godt og meningsfuldt liv, samt, og ikke mindst, hvordan skaber vi forudsætninger og rammer for god trivsel og et godt og meningsfuldt liv for hver enkelt borger. Det handler denne uges artikel om, som oplæg til årets første debat.

At borgere trives er ikke kun samfundets ansvar og pligt. Den enkelte borger skal også ønske det og ville det. Det er borgerens ret til, men også pligt til at være med på rejsen mod en bedre trivsel, herunder pligten til at yde individuelle og kollektive bidrag efter individuel evne.

At trives

Vi mennesker er forskellige fra fødsel og præges af arv og miljø gennem livets mange faser. Det at trives, og det at have et godt og meningsfuldt liv, er forskelligt fra menneske til menneske, og varierer gennem hele livet. Så når vi taler om, hvad det vil sige at trives som menneske, så må vi først og fremmest lytte til det enkelte menneske, og vi bliver nødt til at spørge ind til: ”Hvad er det gode liv for dig/for det enkelte menneske? ” og ” Hvad vil det for dig sige … at trives? ”

Det betyder, at vi som samfund godt kan samle fællesnævnere for borgertrivsel og kategorisere dem i fx ”de unge”, ”de ældre” og mange andre bokse, men den individuelle menneskelige faktor må vi have med i overvejelserne, når vi som samfund skal sætte rammerne for det. Her taler vi reelt om grænserne for den individuelle frihed som samfundsborger. Ytringsfriheden, valgfriheden til uddannelse og job, religionsfriheden, ligheden mellem kønnene, stemmeretten, valgfriheden og mange andre frihedsrettigheder i det demokratiske velfærdssamfund.

Hvordan trivsel

Men før vi som mennesker overhovedet kan sige noget om ”at trives og have et meningsfuldt liv”, så må vi vide, hvem vi selv er som individer og som samfund, og hvad vi ønsker med vores liv. Ved vi ikke det, så har vi det meget, meget svært med at finde ud af, om vi trives, og om hvordan vi trives.

Og det er måske den allerstørste udfordring for det danske samfund i dag, og det første, som vi skal have styr på, inden vi går videre med at styrke indsatsen på trivselsområdet. Meget tyder på det, for selv om der længe har været talt om, og der stadig tales mere og mere om trivsel og ikke mindst det modsatte. Selv om der er iværksat mange trivselstiltag, så har vi endnu ikke knækket koden til god borgertrivsel for alle borgere i samfundet. Det gælder mange grupperinger i samfundet: først og fremmest de unge (44% af unge mellem 16-25 år oplever en grad af mistrivsel), de ca. 45.000 unge uden uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, men også andre de såkaldt udenforstående, de ældre mv.

Vi ønsker først og fremmest at sætte fokus på de unge, for hvis først de trives, så er der reelt håb for fremtidens velfærdssamfund. Vi bliver nødt til først ”at standse ulykken” og opbygge god trivsel blandt de unge.

De unges trivsel

Vi tror på, at recepten er enkel, men ikke let, for så var det allerede sket og på plads.

Og første del af recepten, har vi allerede nævnt. Vi må begynde med aktivt at lytte til de unges meninger og ønsker om det liv, som de har foran sig, hvad de forstår ved god trivsel og et godt liv. Og vi må støtte dem i at finde ind til hvem de selv er, deres egen identitet, som del af det samfund de lever i og som de er forpligtet til at bidrager til og ret til at nyde godt af.

Anden del af recepten er at igangsætte konkrete lokale trivselsprojekter, for vi tror på, at den individuelle tilgang er løsningen. Derfor bør det være styret af kommunerne og her kunne regeringens oplæg til styrkelse af frikommunetanken være en oplagt løsningsmodel for både rammesætning og finansiering. Her er to mulige eksempler på lokale trivselsprojekter:

En bedre balance mellem folkeskolens boglige, kreative og praktiske indhold, og flere muligheder for erhvervspraktik. For at nå dette mål vil vi gerne foreslå en ugentlig praktikdag i 8.- 9.- og 10. klasserne. Konkret foreslår vi at igangsætte forsøg, hvor undervisningen gennemføres i et tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder i lokalområdet, og hvor mindst 50% af tiden foregår uden for skolen. Ideen er, at lokale netværk af virksomheder og skoler samarbejder om lærerkræfter og undervisningsindhold i længevarende forløb. Forslaget skal bidrage til at udmønte den påtænkte frisættelse af folkeskolen og samarbejdet mellem parterne bag ”Sammen om skolen”.

Byggelegepladsen Version 3.0

Regeringen vil gøre noget for højnelse af det praktiske og musisk kreative i uddannelsesområdet og særlig med fokus på folkeskolen, hvor balancen er tippet mod det boglige/akademiske med en nedprioritering af det praktiske håndværk, det åndelige og det musiske område.

Hvis vi skal lykkedes med den grønne omstilling har vi brug for unge mennesker som vil gå håndværkets vej. Her ser vi byggelegepladsen i en version 3, som et grænseobjekt med koblingsmuligheder imellem folkeskole, erhvervsskole og håndværksvirksomheder samt et amerikansk læringsdesign fra Chicago, benævnt FUSE.

På vores hjemmeside kan du finde en udbygning af ovenstående og yderligere eksempler.

I de kommende uger vil vi udfolde disse tiltag og komme med yderligere tiltag, både her i avisen.nu, på vores hjemmeside og på vores næste debataften.

Næste debataften

Torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 Zooooooomer vi ind på debatten om ”Hvordan skaber vi borgertrivsel blandt de unge, som en del fremtidens velfærdssamfund”.

Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og tilmelde dig allerede nu til Erik Schwensen via mail på es@es-leadership.dk.

Her er den nye Nationalbankdirektør

Af
Andreas Andreassen
-
0

Christian Kettel Thomsen er udpeget som ny kongelig udnævnt nationalbankdirektør og formand for direktionen i Nationalbanken. Christian Kettel Thomsen tiltræder 1. februar og afløser Lars Rohde, der har valgt at gå på pension ved udgangen af januar efter 10 år som formand for direktionen.

Christian Kettel Thomsen er udpeget af H.M. Dronningen efter indstilling fra erhvervsminister og kongelig bankkommissær, Morten Bødskov, og regeringens ansættelsesudvalg.

Christian Kettel Thomsen er økonom og kommer fra en stilling som Vicepresident i European Investment Bank. Han har tidligere været departementschef i både Finansministeriet og Statsministeriet.

– Jeg vil gerne ønske Christian stort tillykke med jobbet. Jeg har kendt Christian i mange år, hvor han har været fast deltager i de regelmæssige møder mellem Nationalbankens ledelse og skiftende regeringer. Jeg kender Christian som et meget dygtigt og indsigtsfuldt menneske, og jeg er sikker på, han tager stafetten godt videre. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke repræsentantskabet, bestyrelsen og øvrige samarbejdspartnere for et godt og tillidsfuldt samarbejde, siger afgående nationalbankdirektør, Lars Rohde.

I en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet siger Christian Kettel Thomsen:

– Jeg ser meget frem til at tiltræde stillingen som direktør for Nationalbanken. Nationalbanken er bredt respekteret og består af mange dygtige medarbejdere, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med. Nationalbanken bidrager til en stabil økonomisk udvikling i Danmark, ikke mindst gennem varetagelsen af den faste kronekurs, overvågning af den finansielle stabilitet og ansvaret for effektive og robuste betalingssystemer. Det vil skulle ske i samarbejde med bl.a. myndigheder og den finansielle sektor, siger Christian Kettel Thomsen.

Sæt strøm til fødevareindustrien og skær 1 mio. ton af Danmarks CO2-udledning

Af
Mille Dyhrberg
-
0

De seneste tre år har 20 danske virksomheder i projektet Elektrificering af fødevareindustrien fået hjælp til omstille deres produktion fra sort til grøn. Erfaringerne herfra viser, at det både teknologisk og økonomisk er inden for rækkevidde at erstatte fossile brændsler med grøn strøm – og dermed skære 1 mio. ton af Danmarks årlige CO2-udledning. Projektets opsigtsvækkende resultater præsenteres på en konference den 24. januar i Industriens Hus i København.

– Forbruget af sort energi i industrien er en forhindring, som skal ryddes af vejen hurtigt, hvis vi i Danmark skal fastholde den direkte kurs mod klimamålene og en grønnere fremtid. Alene fødevarebranchen står samlet setfor en tredjedel af industriens totale energiforbrug, og heraf bliver næsten 70 pct. produceret af naturgas, olie eller kul. Der ligger således en enorm klimagevinst, som vi ikke må gå glip af, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, som har finansieret og søsat projektet Elektrificering af fødevareindustrien.

Udover Industriens Fond står også Viegand Maagøe A/S, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, DTU Mekanik og Green Power Denmark bag elektrificeringsprojektet. Nu afrundes det med en konference den 24. januar i Industriens Hus. Og elektrificering er ikke blevet mindre aktuelt siden vi startede op i 2020, tværtimod, fastslår Thomas Hofman-Bang.

– Ruslands krig i Ukraine og den aktuelle energi- og inflationskrise har sat endnu en tyk streg under vigtigheden af at gøre sig hurtigt fri af fossil energi og ikke mindst russisk gas, siger han.

En god businesscase

På konferencen præsenterer organisationerne bag projektet og et udsnit af de deltagende virksomheder – Arla Foods, CP Kelco og Royal Unibrew – de vigtigste resultater og erfaringer, som er opsamlet undervejs. Det er fælles for de i alt 20 deltagervirksomheder, at de har grønne ambitioner og hurtigst muligt vil væk fra sort energi og over på grøn strøm. Det store spørgsmål har indtil nu været hvordan. Det giver projektet et klart svar på.

– Vi har dokumenteret, at langt størstedelen af den sorte energi i industrien kan erstattes med eldrevet teknologi såsom varmepumper. Ovenikøbet typisk med en fornuftig tilbagebetalingstid på investeringen, så man får en god businesscase ud af det. Stigende energipriser, nye offentlige tilskudsmuligheder og den kommende CO2-afgift på industrien har på det seneste kun gjort businesscasen yderligere attraktiv, siger Søren Eriksen, adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Viegand Maagøe A/S, der har forestået den strategiske og tekniske rådgivning af deltagervirksomhederne.

Vejen mod en grøn førerposition

Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, pointerer, at det desuden er en vigtig erfaring fra projektet, at de elektrificerede virksomheder, udover at minimere deres CO2-udledning som følge af skiftet til grøn strøm, samtidig skærer ned på energiforbruget.

– Resultatet er, at de sparer yderligere CO2 og billiggør produktionen. Det giver mere bæredygtige produkter, som matcher en stigende efterspørgsel fra forbrugerne, og understøtter en udvikling mod en stærk, grøn førerposition, siger han og opfordrer alle produktionsvirksomheder, som i dag kører på fossil energi, til at afklare mulighederne og som et indledende skridt f.eks. udarbejde en strategi for elektrificering.

Ryd de sidste forhindringer af vejen

Ifølge Flemming Nør-Pedersen, direktør og medlem af direktionen i Landbrug & Fødevarer, blotlægger projektet dog også udfordringer, som kan forsinke elektrificeringens udbredelseshastighed.

– Nogle industrivirksomheder har komplekse produktionsforhold, som gør businesscasen mindre attraktiv end for flertallet. Og for andre indebærer elektrificering større investeringer, end de kan mobilisere. Der er derfor fortsat brug for støtteordninger såsom Erhvervspuljen, der er dedikeret til omstilling fra gas til el, så vi kan få så mange som muligt med over på grøn strøm, siger han og peger desuden på, at omfattende elektrificering vil kræve udbygning af elnettet for at imødekomme behovet, og at høj leveringskvalitet og lave omkostninger skal gå hånd i hånd.Og så skal der skrues op for investeringerne i forskning og udvikling, påpeger han.

– Det er afgørende for, at nye elbaserede teknologier og løsninger til energilagring kan modnes hurtigere og implementeres sikkert. Det vil desuden gavne dansk eksport af teknologi og rådgivning om elektrificering, siger Flemming Nør-Pedersen og opfordrer til, at de sidste forhindringer ryddes af vejen hurtigt, så der kan komme turbo på industriens rejse mod en grønnere fremtid.

1...459460461...466Side 460 af 466