Anbefalinger skal sikre kortere sagsbehandlingstider i Medicinrådet

Af
Andreas Andreassen
-
0
(Foto: Avisen)

En ny analyse kommer nu med anbefalinger, der skal optimere sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet. En mere forudsigelig og stabil proces for sagsbehandlingen skal sikre kortere ventetider på ny medicin til gavn for patienterne.

– Medicinrådet er garant for, at vi får den bedste medicin til den billigste pris. Men desværre kniber det i nogle tilfælde med at overholde sagsbehandlingstiderne, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau.

Det har derfor været vigtigt at stille skarpt på mulighederne for at optimere sagsbehandlingen.

En analyse igangsat af Danske Regioner kommer nu med en række anbefalinger, som skal bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet.

– Analysen indeholder konkrete løsningsforslag, som skal sikre, at nye lægemidler behandles hurtigt og effektivt til gavn for de mange patienter, siger Anders Kühnau.

Mere stabil proces

Implementeringen af tiltagene skal styrke Medicinrådet, så rådet fortsat kan tilbyde den bedste og mest opdaterede behandling uden at gå på kompromis med grundige vurderinger.

Samtidig skal tiltagene bidrage til en hurtig og ensartet ibrugtagning af hospitalslægemidler og sikre, at vi får mest mulig sundhed for pengene.

Analysen lægger op til en mere forudsigelig og stabil proces for sagsbehandlingen ved blandt andet at styrke valideringsprocessen og indføre faste ansøgningstidspunkter.

Desuden styrkes visitationen af ansøgninger, og der indføres en mere differentieret målsætning for sagsbehandlingstiderne ved at oprette forskellige spor for sagsbehandlingen.

Sagsbehandling opdeles i tre spor

Analysen lægger op til, at sagsbehandlingen fremover vil blive opdelt i tre spor med sagsbehandlingstider på henholdsvis 18, 16 og 14 uger. De forskellige tider dækker over ”fuld behandling”, ”reduceret behandling” og ”hurtig behandling”.

– Med de nye anbefalinger indfører vi en såkaldt fast-track-kategori, som giver patienterne hurtigere adgang til nogle præparater, siger Anders Kühnau.

Endelig kommer analysen også med tiltag i forhold til behandlingsvejledninger. Medicinrådets afdeling for behandlingsvejledninger er fortsat under opbygning, og der er derfor fokus på tre overordnede udviklingsindsatser. De går på at beskrive de forskellige varianter for behandlingsvejledninger, beskrive processen for sammenligningsgrundlag, omkostningsanalyse og rekommandation og endelig at gøre det nemmere at opdatere vejledningerne.

Analysen er udarbejdet af Implement Consulting.

Læs analysen:

Kronprinsen åbnede udstillingen om Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus

Af
Andreas Andreassen
-
0
MARIA TUXEN HEDEGAARD

Torsdag 2. februar kl 13.30 åbnede udstillingen Kongeskibet Dannebrog på det imponerende Koldinghus, der tog sig ud fra sin bedste side. Kronprinsen åbnede udstillingen, der inviterer besøgende med ombord på det flydende slot, der er danner rammen om den kongelige families liv til søs og bringer den kongelige familie ud til danskerne.

I strålende sol, på hvad der må være årets første dag med forårsfornemmelser, ankom først H.E. Grev Ingolf og Grevinde Sussie og kort efter H.K.H. Kronprinsen.til åbning af udstillingen Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus. Selskabet blev vist ind i Kirkesalen, hvor der først var en kort velkomsttale af museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup, der fortalte om baggrunden for udstillingen, og om Kongeskibet som symbol på monarkiets samlende effekt.

Kronprinsen vises rundt i udstillingen Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus. Foto: Maria Tuxen @Kongernes Samling

”Det er med Kongeskibet, at Riget bindes sammen. Både når det i sommermånederne sejler langs de danske kyster, også i det særlige fællesskab, Rigsfællesskabet, som Kongehuset står i spidsen for og som samler Danmark, Færøerne og Grønland”, sagde Thomas Thulstrup.

Undervejs var der også indlæg fra kuratoren bag udstillingen Mikael Bøgh Rasmussen, H.M. Dronningens Håndbibliotekar, ligesom Dronningens jagtkaptajn Peter Schinkel Stamp og Marineoverkonstabel Mikkel Hinge Voight, fortalte om livet og opgaverne ombord på Kongeskibet Dannebrog.

Præsentationen i Kirkesalen blev afrundet med to sange sunget af Københavns Drengekor – Det Kongelige Kantori under ledelse af Carsten Seyer-Hansen, blandt andet med Johannes V. Jensens ”Hvor smiler fagert den danske kyst”, der passede til lejligheden og stemningen i det smukke gamle kirkerum.

Det første publikum møder i udstillingen er en 1:1-genskabelse af Kongeskibets stævn, der med en længde på 13,5 meter og en højde på 6 meter bryder gennem slotsruinens rustikke mure. Foto: Maria Tuxen @Kongernes Samling

Derefter blev selskabet vist rundt på udstillingen af Thomas C. Thulstrup, hvor de fik lejlighed til at beundre Koldinghus’ 800 m2 store ruinsal på fire etager, der danner ramme om udstillingen, som formidler livet ombord på Kongeskibet – for både Kongefamilien og mandskabet. Ruinsalens fire “dæk” er sat i spil i udstillingen og giver de besøgende en oplevelse af selv at stå om bord på skibet med sejldug, dækstole, redningskranse og udsyn til indsejlingen gennem Kolding Fjord – alt sammen tilsat lyden fra maskinrummet blandet med stemmerne fra skibets gaster og mågeskrigene fra de øvre dæk.

Det første publikum møder i udstillingen er en 1:1-genskabelse af Kongeskibets stævn, der med en længde på 13,5 meter og en højde på 6 meter bryder gennem slotsruinens rustikke mure.

I udstillingen er publikum også inviteret med helt ind i skibets værelser, hvor man kan opleve det smukke og elegante skibs indre. Udstillingen viser en lang række genstande med tilknytning til Kongeskibet, for eksempel Dronningens broderede puder til skibet, akvareller malet af Majestæten om bord, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Joachims matrostøj fra 1970’erne og det strålerør, der blev brugt til Frederik 9.s morgenbad på agterdækket. Historien om livet om bord igennem tre generationer bliver fortalt gennem Kongefamiliens private film og fotografier.

Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus. Foto: Maria Tuxen @Kongernes Samling

Kongeskibet Dannebrog er mere end et skib, det et flydende slot, der fra start af var bygget og designet til at være en kongelig residens. Skibet er derfor et personligt hjem, der danner rammen om den kongelige families liv til søs og bringer den kongelige familie ud til danskerne. Det er dog også et topmoderne skib, en arbejdsplads, hvor Søværnets værnepligtige arbejder og står i oplæring.

Kongeskibet Dannebrog blev bygget i 1931-1932 og tjener som officiel og privat residens for H.M. Dronningen samt øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg. Skibet tager under sine togter også del i opgaver som for eksempel farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.

Kongeskibet Dannebrog. Udstilling på Koldinghus. Den 2. februar 2023 Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Udstillingen er en nyopsætning og udvidelse af udstillingen ”KONGESKIBET DANNEBROG”, som kunne opleves på M/S Museet for Søfart i 2022. Udstillingen er åben for publikum fra 3. februar.

Godt 10.000 har fået udbetalt varmecheck på baggrund af fejl i data om opvarmning

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
Fjernvarme, varme, energi. Radiator. Foto: AVISEN

Energistyrelsen har undersøgt datakilderne bag varmechecken og estimerer, at mellem 1,6 % og 2,6 % af varmechecks blev udbetalt på baggrund af fejlbehæftet eller mangelfuld data. Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde åbner tirsdag den 14. marts.

Efter udbetalingen af varmechecken i august 2022 bad daværende klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen Energistyrelsen om at undersøge, hvor rigtigt varmechecken har ramt i forhold til, hvem aftalekredsen politisk gerne ville hjælpe.

På den baggrund har Energistyrelsen undersøgt antallet af udbetalinger, der kan være påvirket af fejl eller mangler i data.

Varmechecken blev udbetalt på grundlag af to databaserede kriterier, som også er udgangspunktet for undersøgelsen:

  • Varmekilde i boligen med udgangspunkt i bl.a. BBR data om opvarmningsform pr. 1/1-2
  • Husstandsindkomst baseret på CPR adresse 1/1-22 og årsopgørelser fra 2020

Undersøgelsen konkluderer:

  • Det estimeres at ca. 1,6 pct. har fået udbetalt varmecheck på baggrund af fejl i data om opvarmning.
  • Mellem 0 og 1 pct. har fået udbetalt en varmecheck på baggrund af skønnet 2020-indkomst (fx pga. uafsluttet årsopgørelse). En del heraf kan have haft en faktisk husstandsindkomst over 650.000 kr. i 2020.

Det er ikke muligt at lægge de to estimater sammen, da der kan være overlap mellem de to datagrupper – fx husstande, som både har haft fejlregistreret varmekilde og uafsluttet 2020-årsopgørelse. Overlappet kan ikke vurderes med eksisterende hjemler i lovgivningen. Derfor estimerer undersøgelsen, at mellem 1,6 % og 2,6 % af det samlede antal varmecheck blev udbetalt på baggrund af fejl eller mangler i datagrundlaget.

Ingen fejludbetalinger i lovens forstand

Modtagere af varmechecken, der har modtaget denne pga. fejl i data, er fortsat berettiget til varmecheck ifølge loven. Det skyldes, at retten til varmecheck hviler på oplysninger i datakilderne og ikke på faktiske forhold. Der er dermed heller ikke tale om fejludbetalinger i lovens forstand.

Læs den fulde undersøgelse af varmechecken på Energistyrelsens hjemmeside.

Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde åbner den 14. marts

Fra den 14. marts og otte uger frem bliver det muligt at søge om at få udbetalt en varmecheck. Muligheden retter sig mod den gruppe af borgere, der ikke fik udbetalt varmecheck i forbindelse med den automatiske udbetaling i august sidste år, og hvor der er tale om ikke-selvforskyldte datafejl. De husstande, der kan dokumentere, at de lever op til kriterierne i loven og søger inden for de otte uger, vil være berettiget til udbetaling af varmecheck.

Ansøgningsrunden følger af Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022Det er derfor samme oplysninger og skæringsdatoer, der lægges til grund for, hvem der er berettiget til udbetaling af varmechecken.

Varmechecken kan søges via ansøgningsportalen på varmecheck.dk. Her er det også muligt at læse mere om, hvordan ansøgningen konkret vil foregå, og om man er berettiget til varmechecken.

Fakta: Hvem kan få tildelt varmecheck efter ansøgning

Det er defineret i loven, at husstande skal opfylde en række betingelser for at kunne få udbetalt en varmecheck i den supplerende ansøgningsrunde.

Lovens udformning giver ikke Energistyrelsen mulighed for at foretage individuelle skøn, der rækker ud over nedenstående kriterier:

  • Husstanden har ikke fået udbetalt en varmecheck i 2022. Husstanden skal i denne sammenhæng forstås som de personer, som var registreret på samme adresse i Det Centrale Personregister (CPR) pr. 1. januar 2022 (baseret på udtræk fra CPR pr. 1. april 2022).
  • Husstandens samlede indkomst i 2020 må ikke være over 650.000 kr. (706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag). Oplysningerne er baseret på udtræk fra skat pr. 1. april 2022 for årsopgørelse 2020.
  • Husstandens bolig skal pr. 1. januar 2022 være registreret i BBR med en af disse varmekilder:
    • Naturgas.
    • Fjernvarme fra bestemte fjernvarmenet med høj gas- og/eller elandel
      (Se lovens § 3, stk. 1 nr. 2 og 3, samt bilag 1.)
    • Elektricitet (Det kan eksempelvis være varmepumper som primær varmekilde) med et elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021.
    • Fjernvarme/blokvarme, hvor den primære opvarmningsform i december 2021 var en af de ovennævnte varmekilder.
  • Alternativt skal der dokumenteres en fejlregistrering af BBR-varmekilde pr. 1/1-22, som ikke kan henføres til husstanden selv.

Alle husstande, der ansøger inden for de otte uger og lever op til kravene, vil være berettiget til udbetaling af varmechecken. Der er således ikke tale om et først-til-mølle-princip.

Sagsbehandlingen af ansøgningerne sættes i gang i takt med, at ansøgningerne modtages. De resterende varmechecks forventes udbetalt løbende fra april og frem, men sagsbehandlingstiden vil afhænge af den samlede mængde ansøgninger, som Energistyrelsen modtager.

Hvem kan fortsat ikke få varmecheck

  • Husstande, der allerede har modtaget en varmecheck.
  • Husstande med varmekilder, som ikke er omfattet af loven, såsom elvarme/varmepumpe med et elforbrug under 1500 kWh i december 2021, træpille- eller oliefyr samt størstedelen af husstande med fjernvarme.
  • Husstande, hvor manglende eller fejlagtige oplysninger i de anvendte datakilder kan henføres til personerne i husstanden. Dette omfatter eksempelvis ejere, der bor i husstanden og ikke har fået opdateret BBR-oplysninger om varmekilde inden den 1. januar 2022.

Borgerforslag har nået 50.000 underskrifter

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Et borgerforslag om at bevare Store Bededag og give politikkerne 10 procent mindre i løn, har mandag opnået 50.000 støttere.

Borgerforslaget, der er stillet af Michaela Rosenberg Teper Pedersen samt medstillerne Camilla Østerby Madsen, Alberte Bolette Bech-Willumsen og Julie Berlenborg skal nu overgå til Folketinget og vil blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget. Forslaget lyder således:

“Bevar Storbededag og giv politikkerne 10% mindre i løn: Politikerne vil nu afskaffe Store Bededag så vi danskere kan arbejde mere, og betale mere til statskassen, da de endnu engang ikke kan finde penge nogle steder. Politikkerne kunne for eksempel selv gå ned i løn, afskaffe deres ministerbiler og/eller andre unødige hjælpemidler, som de nyder alt for godt af den dag idag.
Politikkerne har desværre alt for travlt med os “almindelig borgere” og hvordan de kan få flere penge ud af os, samt få os til at arbejde i flere og flere år. Men hvad kan de selv bidrage med? Og hvornår gør de det?”

Borgerforslaget blev oprettet d. 2. januar 2023, og havde d. 30. januar allerede opnået de nødvendige 50.000 støttere. Torsdag er borgerforslaget oppe på 51.804 støttere. Forslaget kommer efter, at flere er utilfredse med at SVM-regeringen efter alt at dømme vil afskaffe helligdagen Store bededag i 2024.

Borgerforslaget vil først blive drøftet ved en 1. behandling i Folketingssalen. Senere vil det gå videre til en behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan hovedstilleren samt medstillerne af forslaget deltage i et møde med udvalget, og borgere kan også dele deres synspunkter om forslaget på skrift.

Slutteligt vil politikkerne stemme om forslaget, som de enten kan forkaste eller vedtage.

Historisk højt: Selskaber betalte over 100 mia. kr. i selskabsskat i 2021

Af
Andreas Andreassen
-
0

Selskaber, der er skattepligtige til Danmark, betalte mere end 100 mia. kr. i selskabsskat i 2021. Det er godt 50 pct. mere end året før og det højeste i otte år.

100.573.624.621 kroner.

Så meget indbetalte landets selskaber samlet i selskabsskat i 2021. Og niveauet for indbetalt selskabsskat har aldrig været større, end det var for indkomståret 2021.

Skatteminister Jeppe Bruus. Foto: AVISEN

Det fremgår af de åbne skattelister, hvor Skattestyrelsen netop har offentliggjort den skattepligtige indkomst, eventuelt underskud for tidligere år og den beregnede skat for indkomståret for aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber med skattepligt til Danmark.

– Det er den største indbetaling på ét år, siden selskabernes skattebetalinger første gang blev offentliggjort i 2013. Det er et flot og markant resultat, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Den samlede selskabsskat nåede i 2021 op på over 100 mia. kr. fra godt 100.000 selskaber. Både summen af selskabsskat og antallet af betalende selskaber er det højeste siden indkomståret 2013, hvor skatteforvaltningen første gang offentliggjorde selskabsskatten på de åbne skattelister.

– Et bredt flertal i Folketinget gjorde det rigtige under coronapandemien med hjælpepakker, der sikrede, at aktivitet og beskæftigelse hurtigt kunne genoprettes. De nye tal vidner også om, at danske virksomheder klarer sig godt og bringer store overskud til Danmark – på trods af corona-krisen. Det er jeg selvsagt glad for, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Det gode samarbejde

De største selskaber i Danmark bidrager fortsat markant til selskabsskattebetalingen. Lige som i 2020 stod de ti selskaber på listen, der har betalt mest i selskabsskat, for ca. 23 pct. af det samlede beløb.

De mindre selskaber har dog også bidraget mere i 2021 og er dermed medvirkende til den meget høje skattebetaling. Ser man bort fra de 1.000 største skattebetalere, har de øvrige selskaber betalt 61 pct. mere i selskabsskat i 2021, end den andel af selskaberne gjorde året før.

– Et stigende antal selskaber betaler selskabsskat, og derfor glæder jeg mig over det rigtigt gode samarbejde, som skatteforvaltningen har med både selskaber, rådgivere og interesseorganisationer omkring korrekt skattebetaling, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Mere data om aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, fonde og foreninger, der i 2021 har betalt selskabsskat, kan ses i publikationen ”Provenuet fra selskabsskat rundede 100 mia. kr. i 2021”.

Læs mere om de åbne skattelister i publikationen. 

De unges livsglæde og trivsel – hvordan?

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

Forudsætningen for et hvert samfunds beståen og videre udvikling er, at de generationer, der kommer efter os og tidligere generationer, er godt rustede til den opgave. Heri er de unges livsglæde og gode trivsel uvurderlig. Ansvaret er ikke kun deres eget, selvstændige ansvar. Det er i høj grad samfundets ansvar, at tage vare på den opgave, også. Det handler denne uges artikel om.

Opråbet!

Derfor satte vi med sidste uges Zoom-debat om Det Ønskede Samfund igen fokus på de unges livsglæde og GOD TRIVSEL. Og vi kan ikke sige det stærkt nok. Det handler om at gøre noget. Vi har generelt i samfundet længe nok talt, og talt, og talt om det modsatte – mistrivsel, og vi har ikke gjort det, der skal til for at vende den udvikling. Også her er det tid til et skifte i samfundsudviklingen. Her er det nødvendigt, at alle grene af samfundet spiller med i DUR og skipper MOL. For det drejer sig om, at vi alle tager skeen i den anden hånd og handler konkret, fra det sted, som vi lige nu befinder os i samfundet. Det er nu yderligere, konkrete tiltag skal iværksættes og eksisterende tiltag udbygges og spredes ud, så de når alle børn og unge ud fra deres individuelle behov, og det gælder ikke kun de udfordrede unge.

Det gælder i høj grad også de mange, mange dygtige livsglade unge, som trives godt, og som heldigvis er der ude. Unge som vi også skal inddrage i det gearskifte, der skal til for, at børn og unges opvækst, dannelse og uddannelse skaber den livsglæde og gode trivsel, som giver mening med selve livet som menneske, og som forudsætning for samfundets beståen og videre udvikling.

De unge, som selv ønsker at være rollemodeller for egen og kommende generationer, skal have en særlig opmærksomhed. For deres engagement, mod og vilje og meget mere skal inddrages i alt arbejde med at skabe livsglæde og god trivsel blandt børn og unge. Det gode er, at det også vil smitte af på de ældre generationer.

Opråbet herfra skal være: Stop snakken – Gå til handling – Tag aktion – Lokalt og nationalt!

Hvordan skaber og genskaber vi livsglæde og trivsel?

Uanset omfanget af livsglæde og trivsel, så er det ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal bevidst opdyrkes og vedligeholdes helt fra begyndelsen af livet og til livets afslutning. Ansvaret ligger ikke kun hos det enkelte menneske. Ansvaret ligger også hos alle de medborgere, forældre, ledere, kollegaer og institutioner, som det enkelte menneske kommer i kontakt med livet igennem.

Opgavens kompleksitet

At vi endnu ikke – trods mange indsatser – har knækket koden til livsglæde og god trivsel for alle vidner om opgavens kompleksitet og mangfoldighed. Der er ikke kun en løsning og en løsningsmodel. Løsningerne skal skræddersyes til det enkelte menneske, også det unge menneske, for vi er født og opvokser, som individer præget af arv og miljø.

Kompleksiteten gør også, at helhedsløsningen må findes i en mangfoldighed af delløsninger, der skabes på alle niveauer i og ude i alle kroge af samfundet. Både lokale, regionale og nationale tiltag er nødvendige. Alle relevante aktører bør inddrages. Det glæder både de faglige miljøer, fagforeninger, politikerne, forskningsmiljøer, uddannelsesmiljøer, erhvervslivet og mange flere med afgørende betydning for de beslutninger som træffes. De unge skal naturligvis medinddrages hele vejen, også helt fra begyndelsen. Udgangspunktet bør nemlig være, at vi spørger dem det drejer sig om. Så vi begynder de unges dannelsesrejse på det område med at spørge de unge om, hvad god trivsel og livsglæde er for dem? inden vi tager de næste skridt.

Helhedsplanen må dannes, mens vi gennemfører den. Det bør ske gennem et væld af iterative og dynamiske læringsprocesser, hvor vi gennem handling afprøver nye veje baseret på den fremmeste forskning på området.

Gode eksemplers magt

Debatten i torsdags viste også, at der er mange gode eksempler på, at ungdomslivet trives og livsglæden blandt unge blomstrer.

Det gør det i det gode foreningsliv, hvor vi hørte om gode eksempler fra Nr. Vorupør i Thy omkring Motocross, omkring håndbold, fodbold, boksning, ungeråd og ikke mindst Surf-klubben. Vi hørte også gode fortællinger om Ungdomshuset i Fredericia og Byggelejepladsers fantastiske bidrag til udviklingen af de unge og dannelsen af helstøbte mennesker. Byggelegepladser kunne eksempelvis dreje sig om vedvarende energi med bygning af minivindmøller fra Vestas og tilsvarende.

Betydningen af rettidig mental uddannelse og træning af de unge, så de er rustede til at leve det liv, de ønsker og senere er i stand til at vælge, må heller ikke undervurderes.

Regeringsgrundlaget ser ud til at åbne op for, at kommunerne i samarbejde med det lokale erhvervsliv i langt højere grad får mulighed for at handle ud fra en lokal prioritering og ønsket retning, hvor gode eksempler kopieres og tilpasses lokale behov og interesser.

Fem hovedspørgsmål til vores politikerne

Det fører til fem hovedspørgsmål til vores politikere:

  • Hvordan vil I skabe livslang livsglæde og god trivsel for alle generationer?
  • Hvordan vil I skabe bevægelser og indsatser, som understøtter vejen henimod livsglæde og god trivsel?
  • Hvordan vil I genskabe livsglæde og god trivsel for de mange unge i samfundet, som har mistet livsglæden og den gode trivsel?
  • Hvordan vil du/I sætte fokus på de samfundsmæssige rammer for ungdomslivet og den enkelte unges mentale styrke og psykiske robusthed?
  • Hvordan vil du som politiker bidrage til mangfoldige, ligeværdige, overskuelige og fleksible veje gennem/i ungdomslivet?

Afrunding

Næste debataften, som er planlagt til torsdag den 17. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten.

På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler

Af
Andreas Andreassen
-
0

Siden 2011 er andelen af familier med to eller flere biler steget fra 13 pct. til 18 pct. Familier med flere biler har typisk større biler, og de bor uden for de store byer.

Der kommer flere biler på de danske veje, og flere af dem tilhører ejere på samme adresse. Andelen af familier, der ejer mere end én bil, er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik om befolkningens biler.

– På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler, og det skyldes især, at flere familier end tidligere ejer mere end én bil. I 2021 havde næsten hver femte familie i Danmark to eller flere biler,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

Andelen af familier med mere end én bil er steget i alle kommunetyper, men det er hovedsageligt i oplands- og landkommuner, der er mere end én bil parkeret i garagen. Andelen af familier med flere biler er lavest i hovedstadskommunerne, hvor stigningen siden 2011 også er mindst.

Familier med flere biler har oftere store biler

I analysen fra Danmarks Statistik er biler inddelt i fire størrelser: Mini, small, medium og large. Der er generelt en lavere andel af biler i størrelsen large i 2021 sammenlignet med i 2011. 

Andelen af store biler er højere blandt familier, der har nøgler til flere biler i familien end blandt dem, der kun har én bil. Blandt familier, der har flere biler, er 17 pct. af bilerne i kategorien large. Samtidig er 13 pct. af bilerne large blandt de familier, der kun har én bil.

”Den større andel af store biler i familier med flere biler hænger sandsynligvis sammen med, at der i højere grad er hjemmeboende børn i familien, og derfor må det formodes, at der skal være plads til flere passagerer i bilen. Derudover har familier med flere biler typisk en højere indkomst end dem med én bil,” siger Søren Dalbro.

Læs mere om familiernes ejerskab af flere biler i analysen.

Beskæftigelsestillægget træder i kraft til maj

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Berendsen er en af de virksomheder, der valgte at efteruddanne medarbejderne, da coronakrisen ramte. Foto: Ursula Bach, PensionDanmark.

Fra 1. maj 2023 får dagpengemodtagere mulighed for at få et beskæftigelsestillæg i de første tre måneders ledighed. Samtidig bliver dagpengevilkårene for dimittender ændret. Det fremgår af en ny bekendtgørelse.

Fra 1. maj vil nyledige dagpengemodtagere med en stærk arbejdsmarkedstilknytning kunne få et tillæg på mere end 3.600 kroner i de første tre måneder af ledighedsperioden.

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder nemlig, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år.

For at kunne modtage beskæftigelsestillægget skal man have været medlem af en a-kasse de seneste fire år, inden man bliver ledig, og sammenlagt have haft to års fuldtidsansættelse de seneste tre år.

Med bekendtgørelsen ændrer man også reglerne for såkaldte “tekniske belægninger” så personer, der har arbejdet på skæve tidspunkter eller i weekenden, inden de blev ledige, ikke længere får en lavere dagpengesats.

Ane Halsboe-Jørgensen. Arkivfoto fra besøg hos Carlsberg i Fredericia. Foto: AVISEN

Derudover vil alle ledige dimittender uden børn få færre penge udbetalt, når de første tre måneder er gået, mens nyledige dimittender samtidig vil få forkortet dagpengeperioden fra to til ét år og vil skulle opfylde et sprogkrav for at få ret til dimittenddagpenge.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Jeg er glad for, at vi med dagpengetillægget øger trygheden for omkring 1,5 millioner lønmodtagere, som kan få behov for et sikkerhedsnet mellem to job. Det vil kunne mærkes i husholdningsbudgettet for den enkelte, der er blevet ledig. Vi gør simpelthen sikkerhedsnettet for de lønmodtagere, der ryger ud af arbejdsmarkedet, stærkere.

– Nyuddannede skal uddannes til arbejde frem for arbejdsløshed – og heldigvis er der mange brancher, som mangler arbejdskraft. Det har aldrig været meningen, at nyuddannede skal starte deres arbejdsliv med at være arbejdsløse i en længere periode. Derfor glæder det mig, at vi fra politisk side sætter turbo under jobsøgningen helt fra starten.

Regeringen vil forbyde farligt brandslukningsskum

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Miljøminister Magnus Heunicke vil udfase PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser i Danmark. Det nationale forbud vil gå forud for et kommende EU-forbud mod PFAS i brandslukningsskum.

– Vi skal sætte ind mod PFAS, hvor det er muligt. Et af de steder, hvor Danmark kan rykke hurtigt, er mod PFAS i brandslukningsskum, der bruges på øvelsespladser, siger Magnus Heunicke.

Han vil indføre et forbud mod markedsføring og brug af PFAS-holdigt brandslukningsskum på øvelsespladser i Danmark. Det sker for at imødegå nye tilfælde som i Korsør, hvor folk spiste kød med høje mængder PFAS, der stammede fra en brandskole i nærheden.

– Problemet med PFAS har vist sig at være virkelig komplekst. Det omfatter utroligt mange forskellige stoffer, der indgår i mange produkter og dukker op alle vegne. Derfor skal vi hurtigt sætte ind, hvor det er muligt og giver bedst mening. Nu går Danmark foran med et forbud mod brug af PFAS-holdigt brandslukningsskum på øvelsespladser, siger Magnus Heunicke.

Samtidig opfordrer Magnus Heunicke til, at øvelsespladserne frivilligt udfaser brugen af PFAS-holdigt brandslukningsskum allerede inden, bekendtgørelsen træder i kraft. Ministeren har derfor sendt et brev til kommuner, brandøvelsespladser og forhandlere af brandskum med opfordringen.

Indføres hurtigere end EU

Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, er ved at behandle et forslag om at forbyde PFAS i brandslukningsskum i EU. EU-forbuddet vil også omfatte brandøvelsespladser.

– Ved at forbyde PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser fjerner vi en kilde til udledning af PFAS til miljøet. Arbejdet er dog langt fra gjort med dét. Herhjemme arbejder vi videre på en national PFAS-handlingsplan, som skal give os et overblik, så vi ved, hvor og hvordan vi bedst sætter ind herhjemme. Og i EU arbejdes der også på et forbud mod alle PFAS. Men det er en omfattende og kompleks opgave, som vil tage tid, siger Magnus Heunicke.

For nylig indsendte Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige et udkast til et generelt EU-forbud mod PFAS-stoffer til EU’s Kemikalieagentur. Forbuddet skal forebygge forureningen fra PFAS-stoffer i vores samfund, miljø og natur.

Senere i år vil regeringen præsentere en national PFAS-handlingsplan for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger.

Fakta

Det danske forbud mod PFAS i brandslukningsskum lægger op til, at salg og import efter en overgangsperiode forbydes fra 1. januar 2024, og anvendelsen forbydes fra 1. juli 2024. EU-forbuddet vil sandsynligvis først træde i kraft i 2024 med virkning 18 måneder efter.
PFAS omfatter en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden 1950’erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
Der findes op imod 12.000 forskellige slags PFAS-stoffer. Ét af stofferne er det forbudte PFOS, der i 2021 blev fundet ved et kogræsserlaug i Korsør og stammede fra en brandskole i nærheden. PFOS i brandslukningsskum har været forbudt i EU siden 2011.
PFAS anvendes i f.eks. brandslukningsskum, imprægneringsmidler, elektronik, tekstiler, og maling.
I 2020 blev tilsætning af PFAS til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap (fx pizzaæsker) forbudt i Danmark, hvis de kan frigives til fødevarerne.

Farvel til Irma, SuperBrugsen og Kvickly – samles som Coop

Af
Andreas Andreassen
-
0

Coop-kæden har i dag lanceret en ny strategi for Fremtidens Coop og gennemfører nu historiske forandringer, samtidig med, at man siger farvel til de kendte butiksbrands: Irma, SuperBrugsen og Kvickly. Samtidig lukker 17 Irma-butikker. Coop lukker også sin onlineforretning: Coop Mad.

Med lanceringen af den nye strategi, ”Fremtidens Coop” gennemfører Coop historiske forandringer og forenklinger, der skal skaffe danskerne bedre og billigere dagligvarer. Det indebærer etablering af Danmarks største supermarkedskæde. Navnet bliver helt enkelt: Coop – navnet på koncernen, på varerne, på appen og altså nu også på den største kæde.

De første butikker i den nye stor-kæde åbner efter sommerferien i år.

Coop-kæden kommer til at bestå af de største butikker fra tre af Danmarks mest kendte kæder: Kvickly, SuperBrugsen og Irma. Coop bliver suverænt Danmarks største supermarkedskæde.

De lokale butikker i Dagli`Brugsen – og de butikker, der ikke skal være med i Coop-kæden – skifter på sigt navn til Brugsen, og vil blive drevet med størst mulig lokal frihed, tilpasset specifikt til kunderne de enkelte steder. Brugsen er hjertet af Coop-familien og skal have de bedste muligheder for også at være det lokale samlingssted i fremtiden.

– Vi står midt i en tid, som vi aldrig har oplevet før i hverken branchen eller Coop. Efter at have leveret rekord-resultat i 2020 og rekord-omsætning i 2021 har vi set en ekstrem ændring i kundernes indkøb det seneste år, hvor de flytter mere indkøb over i discount, og generelt køber færre og billigere varer. Samtidig er vi ramt af prisforhøjelser fra leverandører, som vi langt fra, har fået hjem i vores priser til kunderne. Sammen med eksplosive stigninger i energiomkostningerne, har det medført et meget stor fald i indtjeningen, og vi forventer det dårligste resultat i Coops historie, et underskud på et stort, trecifret millionbeløb, siger topchef i kæden Kræn Østergård Nielsen og tilføjer:

– Men vi vil komme stærkere ud og grundlæggende forbedre vores langsigtede konkurrenceevne i stedet for kortsigtede løsninger. Derfor gennemfører vi nu denne strategi, som skal skabe Fremtidens Coop. Det bliver et meget enklere og meget mere effektivt Coop med styrket konkurrenceevne og kundeattraktivitet, uanset om det er i vores discountbutikker, supermarkeder eller lokale nærbutikker. Det bliver en stor men nødvendig rejse – og vi vil inddrage både vores kunder og medarbejdere i at bygge Danmarks førende dagligvarekæder.

Med den nye struktur går Coop fra at have haft 8 kæder til at have 3. Indtil sidste år havde man: Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, 365discount, Irma, Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD.

Fremover altså: Coop/Coop.dk, 365discount og Brugsen.

Irma brandet fortsætter

Irma vil ændres fra at være en københavnsk butikskæde til at være et landsdækkende mærke, hvor et større antal unikke Irma varer vil kunne fås i alle Coop-supermarkederne.

Irma har i en årrække haft underskud. Selv under Coronakrisen, hvor Coop som koncern skabte de bedste resultater nogensinde, lykkedes det ikke at skabe overskud i Irma. Kundernes stærkt stigende indkøb i discount, har været en udfordring for kæden. F.eks. viser vores tal, at selv Irmas mest trofaste kunder nu handler lige så meget i discount som i Irma, og de øvrige Irma-kunder nu lægger en langt større del af deres indkøb i discountbutikkerne end i Irma

Af de 65 Irma-butikker konverteres de 9 største til den nye Coop-kæde, 28 til 365discount og de 11 mindste til Brugsen, mens 17 lukker.

– Det er en beslutning, der smerter os dybt. For vi har enorm respekt for den stærke kultur i Irma, den enestående medarbejder-indsats og de mange kunders loyalitet og varme følelser for kæden. Men vi må desværre konstatere, at markedsgrundlaget ikke længere er til stede for Irma som selvstændig kæde: Kunderne går mere og mere i discount og Irma har større og større underskud. Samtidig er kæden nede i en størrelse, hvor det gør det vanskeligt at udvikle unikke varer, som er et af kædens særpræg, siger Kræn Østergård Nielsen, Coop.

De ca. 2000 medarbejdere i Irma vil i videst muligt omfang blive tilbudt job i Coop.

– Medarbejderne i Irma hører til blandt de bedste og mest erfarne i dansk dagligvarehandel. Vi vil naturligvis gerne beholde så mange af dem som muligt i Coop familien, siger Kræn Østergård Nielsen.

Irma-butikkerne fortsætter normalt frem til omkring 1. april, hvorefter konverteringerne og lukningerne begynder, løbende frem mod årsskiftet.

Coop.dk MAD stopper

Coop.dk MAD, der de seneste 10 år har leveret dagligvarer direkte til døren over hele Danmark, stopper med udgangen af februar. Det sker efter underskud alle årene, der viser, at der endnu ikke er en forretningsmodel for online-supermarkeder, der er økonomisk bæredygtig, hverken for Coop eller andre aktører.

– Vi kan desværre ikke forsvare at fortsætte med at investere så massivt i onlinemarkedet med dagligvarer, hvor ingen endnu har fundet en økonomisk bæredygtig forretningsmodel – og slet ikke når man som vi vil gøre det under ordnede forhold med overenskomst for chaufførerne, siger Kræn Østergård Nielsen.

Til gengæld fokuseres kræfterne på Coops anden og største online-butik, den succesfulde nonfood-forretning, Coop.dk Shopping, der fortsætter under navnet, Coop.dk og som kommer til at spille tættere sammen med de fysiske butikker i Coop-kæden.

Samtidig fastholdes store ambitioner på det digitale område for de kommende år:

Coop vil gå forrest i udviklingen af dansk detailhandels stærkeste omnichannel-oplevelse med butikkerne som omdrejningspunkt.

Udviklingen fortsætter af Coop Appen – hvis teknologi sælges til kæder andre steder i verden. Mere end en halv million danskere gør allerede nu hver uge deres indkøbsoplevelse lidt nemmere, billigere og mere personlig ved brug af Coop app. Appen er den stærkeste digitale kommunikationskanal med potentiale til at blive en endnu vigtigere del af vores kunders daglige indkøb.

Sidste bestillingsdag på Coop.dk MAD bliver 27. februar, og sidste levering bliver 28. februar.

De ca. 230 medarbejdere bliver opsagt, men Coop vil i videst muligt omfang søge at finde jobs til dem andre steder i Coop-familien.

– Ledelsen i Coop.dk MAD anført af direktør Lars Rasmussen og hele teamet på terminalen i Vallensbæk og de mange chauffører har gjort et fremragende job, skabt en velfungerende drift og givet kunderne en meget tilfredsstillende service. Men lige som alle øvrige aktører i Danmark må vi konstatere, at forudsætningerne for at drive et både lønsomt og ansvarligt online-supermarked ikke kan ses så langt øjet rækker, siger Kræn Østergård Nielsen.

Bonus fokuseret på egne varemærker

Coops fordele for medlemmerne ændres, så man ikke længere får 1 procents bonus på hele ens køb. Fra 1. maj ændres bonusprogrammet, så man opsparer en procent bonus på køb af en række af Coops egne stærke varemærker.Øvrige fordele fortsætter uændret. Det gælder f.eks. personlige tilbud, medlemstilbud, Samvirke mm.

Ændringen betyder, at Coop PrimeKonto lukker ned den 30.4. I løbet af april vil medlemmer kunne tilmelde sig den nye FordelsKonto.

Enklere ledelsesstruktur

Forenklingen af Coop gælder også i ledelsen. Fremover vil koncernen ledes af Coops Ledelses Team. Det skal sikre fokus på de to store kæder, Coop og 365discount, skabe en fladere ledelsesstruktur og dermed enklere og hurtigere beslutningsveje. Ledelsesteamet består af:

Adm. direktør (CEO): Kræn Østergård Nielsen

Koncerndirektør, Coop-kæden: Allan Kristoffersen

Direktør, 365discount-kæden: Thomas Nielsen

Direktør, Kunde-, Marketing og Digital (CMO): Dorte Tandrup

Koncerndirektør, Kategori & Kommerciel Excellence og CSR (CCO): Per Thau

Direktør, HR, Kultur & Kommunikation (CHRO): Lotte Hjortlund Andersen

Direktør, Supply Chain, Teknologi & Operationel Excellence (COO): Egil Møller Nielsen

Koncerndirektør, Økonomi, Jura & Ejendomme (CFO): Anders Boll Holmelund

Direktør, Strategi & Transformation (CTO): Helle Ringer

Den hidtidige CFO, Thomas Brebøl Christensen, har i forbindelse med omstruktureringen valgt at stoppe i Coop. Som ny CFO og koncerndirektør er udnævnt Anders Boll Holmelund, der hidtil har været direktør med ansvar for Forretnings Økonomi & Finansiering. Thomas Brebøl Christensen fortsætter som eksternt medlem af bestyrelsen i Coops software-selskab LoByCo A/S.

– Jeg vil gerne takke Thomas for en imponerende indsats og en dybt professionel håndtering af de områder, han har haft ansvar for i Coop, og sætter pris på, at vi fortsat kan trække på hans kompetence i LoByCo. Jeg ønsker ham god vind nu, hvor han retter sit fokus tilbage mod det jyske, siger Kræn Østergård Nielsen.

Kædedirektør Kenneth Pedersen, SuperBrugsen-Kvickly, og kædedirektør Jan Larsen, Irma, har også valgt at stoppe i forbindelse med den nye organisation.

– Det er to af de helt store personligheder i Coop-familien, der dermed takker af. Både Kenneth og Jan har brugt det meste af deres arbejdsliv i henholdsvis Coop og Irma, og skabt fantastiske resultater gennem en mere end 30-årig periode. Jeg vil godt rette en stor tak til dem begge for mange års arbejde, der har gjort en markant forskel i Coop-familien, siger Kræn Østergård Nielsen.

Direktør i Coop.dk Mad, Lars Rasmussen, fortsætter i en anden rolle i Coop.

Den nye ledelsesstruktur gælder fra dags dato.

Med disse ændringer er retningen sat, som skal bringe over 150 års historie, lokalforankring og pionerånd ind i fremtiden.

1...458459460...466Side 459 af 466