Markant flere får syreskader på tænderne fra energidrik

0

Salget af energidrikke er eksploderet. Og konsekvenserne ser landets tandlæger, der oplever en stigning i patienter med syreskader. Det viser en ny rundspørge fra Tandlægeforeningen.

Salget af energidrikke er de seneste år eksploderet. Og det mærker landets tandlæger.

Hele 75 % oplever en stigning i syreskader forårsaget af energidrikke. Det viser en ny rundspørge, som Tandlægeforeningen har lavet, og som 425 tandlæger har svaret på.

Det bekymrer Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, der forklarer, at patienter med syreskader kan opleve isninger, og at tænderne kan blive misfarvede. Fx kan fortænderne komme til at se grålige og gennemsigtige ud, og der kan også brække små stykker af tænderne.

– Det er en bekymrende udvikling. Syreskader skal tages alvorligt, for de kan i værste fald betyde, at man skal have omfattende behandling resten af livet, fx tandkroner og facader på flere tænder. I bedste fald kan man slippe ved at skære ned på det, der er årsagen til skaderne, fortæller Susanne Kleist.

Salg af energidrik eksploderer blandt unge

Ifølge Coop Analyse er energidrikkens popularitet steget jævnt siden 2010, men særligt efter 2019 er salget eksploderet. I 2021 blev der solgt fem gange så meget energidrik som i 2010. Her var det unge mellem 15-34 år, der købte mest energidrik.

Det høje forbrug er ifølge Susanne Kleist et problem. Det er nemlig svært at opdage syreskader i tide, fordi man i de tidlige stadier typisk ikke selv hverken se eller mærke skaderne. Derfor er det vigtigt at gå regelmæssigt til tandlæge.

– Særligt de unge, som har et højt forbrug af energidrik, skal være opmærksomme på drikkens skadelige virkning. De skal bruge deres tænder i rigtig mange år endnu, så tag det alvorligt, når tandlægen konstaterer, at der er optakt til syreskader. Vi skal for alt i verden forebygge, at syreskaderne når at udvikle sig for meget, advarer Susanne Kleist.

Tænderne ligger i syrebad

Syreskader opstår, når tænderne mister mineraler og bliver slidt, fordi de ofte og over lang tid udsættes for noget syreholdigt, fx læskedrikke, sur frugt og smoothies.

Når man drikker små slurke af energidrik over flere timer, udsætter man tænderne for et konstant syrebad. Det gælder også de sukkerfri energidrikke, som kan være lige så skadelige som sukkerholdige drikkevarer.

Gode råd, hvis du vil undgå syreskader

-Indtag en sund og velafbalanceret kost, og begræns dit daglige indtag af syreskadelige føde- og drikkevarer – også drikkevarer med mærkaten ”light” eller ”diet.”
-Indtag så vidt muligt sure fødevarer ifm. hovedmåltiderne fremfor mellem måltiderne.
-Vælg alternativer til syreholdige produkter, fx vand eller mælk og vælg primært produkter med et højt indhold af calcium.
-Skyl ikke syreholdige drikkevarer rundt i din mund.
-Undgå at indtage sure føde- og drikkevarer i mange små bidder eller slurke over en længere periode.
-Skyl munden med vand, efter du har indtaget en syreholdig drik.
-Spørg din tandlæge til råds, hvis du lider af mundtørhed, da du har en øget risiko for syreskader.
-Brug altid tandpasta med fluorid og gerne tin (tinfluorid).
-Gå regelmæssigt til tandlæge, så din tandlæge kan holde øje med sundhedstilstanden i din mund.

Hver ottende elev afsluttede 9. klasse uden at bestå dansk og matematik i 2023

0

12,5 pct. af eleverne, der afsluttede 9. klasse tidligere i sommer, opnåede ikke 02 i dansk og matematik. Det er den højeste andel siden 2017. Unge, som ikke får mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve, har markant højere risiko for at stå uden ungdomsuddannelse som 25-årig.

I sommeren 2023 afsluttede ca. 64.000 elever 9. klasse.

Figur 1 viser, at hver ottende af dem ikke fik 02 i dansk og matematik til afgangsprøven. Det dækker både over elever, der var til afgangsprøverne uden at opnå 02 i dansk og matematik, og elever, der manglede et eller flere prøvefag i dansk og matematik. De to grupper er omtrent lige store og udgjorde ca. 6,2 pct. af 9.-klasseseleverne. Samlet har 12,5 pct. af 9.-klasseseleverne ikke bestået dansk og matematik, hvilket svarer til ca. 8.000 elever, jf. bilagsfiguren nederst i analysen.

Den samlede andel af unge, som ikke opnåede 02 i dansk og matematik i 2023, ligger højere end i årene inden corona og er omtrent på niveau med den årgang, som forlod 9. klasse i 2017.

Uddannelseschancerne øges markant, hvis man får 02 i dansk og matematik

Om de unge opnår 02 i dansk og matematik, er en vigtig indikator for, om de lykkes med senere at gennemføre en ungdomsuddannelse.

AE har tidligere vist, at chancen for at gennemføre en ungdomsuddannelse, før man er 25 år, er markant højere blandt udsatte unge, der har fået 02 i dansk og matematik.1 Se Figur 2 nedenfor.

Det gælder på tværs af social baggrund, men især blandt unge med mange såkaldte risikofaktorer øges uddannelseschancerne markant, hvis de får 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.

Unge med mange risikofaktorer, der får mindst 2 i dansk og matematik, klarer sig godt
Figuren viser, hvor mange unge, der har fået en ungdomsuddannelse fordelt efter antal risikofaktorer og karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse.

For mange skoleveje er usikre og utrygge

0

Forældre skal trygt kunne sende deres børn ud på skolevejen, og der er for mange forældre, der ikke kan det. Cyklistforbundet sætter i den nye udgave af Magasinet CYKLISTER fokus på usikre skoleveje.

– Manglende cykelstier, hurtigkørende biler, tung trafik og trafikkaos skaber utryghed, og er gift for, at børn cykler til skole. Det er meget uheldigt, da færre og færre børn i det hele taget cykler, siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet.

Han efterlyser større investeringer i cykelstier og anden infrastruktur samt lavere hastighed, som kan gøre skolevejene mere sikre og trygge.

– Vi ved, at i hvert fald hver 10. forælder er utryg ved at sende deres børn ud på skolevejen. Det betyder, at der er for mange steder, hvor det er usikkert eller føles utrygt. Det kan være forskellige omstændigheder på landet og i byen, der gør det. På landet kan det være en smal landevej med tung og hurtig trafik og manglende cykelsti, der holder børnene væk. I byen kan det også være manglende cykelsti, som bliver kombineret med for meget trafik og forældre, der sætter deres børn af i biler, der gør, at forældrene ikke tør sende børnene ud på ruten på cykel, fordi det simpelthen virker for kaotisk og utrygt. Det er ikke rimeligt for forældre, at det skal være sådan.

Magasinet CYKLISTER bringer blandt andet en reportage fra Fyn, hvor mor til tre børn, Kristine Amstrup, ikke tør sende sine børn ud på cykel på skolevejen. Der er for mange hurtigtkørende biler på den smalle, bakkede og snoede landevej og tung trafik og ingen cykelsti.

– Sigtbarheden er dårlig. Det føles bare ikke spor sikkert at sende hende ud at køre ruten selv, siger Kristine Amstrup til CYKLISTER om sin niårige datter.

– Når man ser de billeder, vores fotograf har taget fra vejen, forstår man hende godt. Jeg ville heller ikke sende mit barn ud på den vej, siger Kenneth Øhrberg Krag.

Borgmesteren i Assens Kommune, hvor vejen ligger, siger til CYKLISTER, at der er mange af den slags veje i kommunen, og at forældrene kunne have valgt en anden skole med en mere sikker skolevej.

– Det er jo helt urimeligt, at det er skolevejen, der bestemmer, hvilken skole ens barn kan gå på, siger Kenneth Øhrberg Krag.

I nogle kommuner er der behov for et andet syn på sikkerhed og tryghed, mener Kenneth Øhrberg Krag.

– Der er måske for mange steder, hvor man siger ’sådan er det jo herude på landet’. Assens Kommune er et eksempel. Men det er altså ikke en naturlov, at det skal være utrygt at cykle på landet. Hvis man ikke synes man har råd til cykelstier, kan man indføre andre tiltag – fx sætte fartgrænserne ned eller etablere 2 minus 1 veje. Og ved skoler – både i by og land – bør man etablere bilfri zoner ved skolen, så aflevering af elever ikke sker lige ved skolen, men et stykke derfra, siger direktøren, der uddyber:

– Det er jo også en ond cirkel. Hvis forældre oplever, det er utrygt, fordi der er for mange biler, tager de selv bilen til sidst – så det bliver endnu mere utrygt. Undersøgelser viser jo desværre, at færre og færre børn cykler til skole, mens flere er bagsædebørn, der bliver kørt i bil.

Regeringen afsætter mere end 600 mio. kr. i ny pulje til udtagning af lavbund

0

I dag åbner årets ansøgningsrunde til Klima-lavbundsordningen med en pulje på mere end 600 mio. kr. til gavn for klima, natur og vandmiljø. Puljen rækker til lavbundsprojekter svarende til op mod 5.000 hektar landet over.

Det er ambitionen i Landbrugsaftalen fra oktober 2021, at 100.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer skal tages ud af produktion frem mod 2030. Det er ét af de værktøjer, der skal bidrage til at indfri målet om at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser med 55-65 procent. I april viste en opgørelse, at der er kommet skub i processen med igangsat udtagning af potentielt mere end 30.000 hektar. Med åbning af en ny ansøgningsrunde i Miljøstyrelsens Klima-lavbundsordning tages endnu et skridt i den rigtige retning.

Regeringen har prioriteret mere end 600 mio. kr. i årets pulje, som nu kan søges af blandt andre landmænd, kommuner og fonde til at hjælpe lavbundsindsatsen endnu bedre på vej. I Klima-lavbundsordningen kan der søges om tilskud til forundersøgelse af, om et areal er egnet og til selve etableringen af projekterne.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) glæder sig over, at danske landmænd nu kan tage endnu et vigtigt skridt mod at udtage flere landbrugsarealer:

-Vi er et bredt flertal i Folketinget, som med Landbrugsaftalen fra 2021 har sat en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer frem mod 2030 som led i den grønne omstilling af landbruget. Det er ingen hemmelighed, at det har vist sig at være lidt af en bjergbestigning. Heldigvis viser de nyeste tal fra foråret, at vi er kommet godt i gang med mere end 30.000 hektar, hvor der nu er igangsat for- eller etableringsprojekter. Det skyldes ikke mindst en stærk samarbejdsindsats af både erhvervet og kommunerne. Fra regeringens side vil vi gøre vores bedste for, at landmændene ad frivillighedens vej melder sig ind i lavbundsindsatsen, og jeg er derfor glad for, at vi nu kan åbne for en pulje på mere end 600 mio. kr. til konkrete projekter.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) stemmer i:

-Vores vand- og havmiljø er under pres. Vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise, hvor vi mister arter hurtigere end nogensinde før. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for hurtigst muligt at komme i mål med flere klima-lavbundsprojekter. Ud over at vi opnår en lavere CO2-udledning, forbedrer vi også vandmiljøet og giver bedre forhold for insekter, planter og træk- og ynglefugle. Når vi udtager flere lavbundsjorde, holder vi hånden under biodiversiteten og giver i højere grad naturen mulighed for at passe sig selv. Jeg er glad for, at så mange i landbruget bakker op om projekterne. Det er afgørende for vores klima, natur og i bund og grund også os selv, fordi vi får mere flot og spændende natur.

3F: EU’s asbestreform er et vigtigt skridt i den rigtige retning

0
Foto: AVISEN

”Vi skal ikke hjem, vi skal videre,” siger formanden for Byggegruppen i 3F, Claus von Elling, der vil have øget fokus på asbest herhjemme.

Et flertal i Europa-Parlamentet har netop stemt ja til EU’s asbestreform, der blandt andet sænker grænseværdien for asbest i arbejdsmiljøet i EU-medlemslande fra de nuværende 100.000 fibre pr. kubikmeter til 2.000 over en periode på seks år.

-Det er et super vigtigt skridt på vejen for at beskytte de europæiske arbejdstagere mod udsættelsen for asbest. Jeg er særlig glad for det styrkede uddannelseskrav og den lavere grænseværdi. Det øger det generelle beskyttelsesniveau, og vi håber, at det vil smitte af særligt på de udenlandske kolleger, der kommer til Danmark og fjerner asbest i nattens ly og mørke, siger formanden for Byggegruppen i 3F, Claus von Elling, i en kommentar.

-Byggegruppen i 3F har arbejdet med denne sag de seneste 30 år. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at det store arbejde nu bærer frugt. Vi skylder en særlig tak til de danske medlemmer af Europa Parlamentet, som har forhandlet og lyttet til vores ønsker og prioriteringer – både gennem vores europæiske bygningsarbejderforbund, der er lykkedes med at rejse dagsordenen i EU og fra os i 3F, siger Claus von Elling.

Omkring 90.000 mennesker dør hvert år af asbestrelaterede sygdomme i EU. Det nye direktiv sætter nye standarder for krav om det rigtige sikkerhedsudstyr og autorisation til at fjerne asbest.

-Asbest er et kæmpe samfundsproblem, som kan ramme alle vores medlemmer og andre borgere både herhjemme og internationalt. Derfor er det et kæmpe skridt mod et sundere samfund, at parlamentet nu har sagt ja til et sæt fælles spilleregler om at beskytte borgere og arbejdstagere mod de farlige fibre, siger 3F’s forbundssekretær Lene Krabbe Dahl.

Claus von Elling mener, at det nye direktiv er en god begyndelse, men at vi langtfra er i mål.

-Kampen for et asbestfrit Danmark er langt fra slut. Derfor arbejder vi videre blandt andet med at færdiggøre autorisationsordningen, men også for fortsat at sætte asbest på den politiske dagsorden herhjemme. Det kan for eksempel ske gennem ønske om en tilskudsordning til boligejere og et fortsat ønske om at indføre et forbud mod indkapsling,” siger Claus von Elling.

Hjulmand har udtaget truppen til EM-kvalifikationskampe

0
Foto: Anders Kjærbye / DBU Foto

Anfører Simon Kjær kan tangere og slå landskamprekorden i oktobers EM-kvalifikationskampe.

Landstræner Kasper Hjulmand har udtaget truppen til Herrelandsholdets to vigtige EM-kvalifikationskampe mod Kasakhstan i Parken 14. oktober og mod San Marino på udebane tre dage senere, 17. oktober.

I forhold til truppen fra september er Phillip Billing fra Bournemouth og Robert Skov fra Hoffenheim tilbage på Herrelandsholdet, og ellers er det værd at lægge mærke til, at anfører Simon Kjær kan tangere og potentielt slå Peter Schmeichels landskamprekord.

Simon Kjær har spillet 128 landskampe og er dermed kun en enkelt kamp fra Peter Schmeichels 129 kampe.

Truppen samles på mandag i Helsingør, hvor der vil træning hver dag frem mod lørdagens kamp mod Kasakhstan. Mandag formiddag flyver truppen til San Marino.

Du kan se den fulde trup herunder:

Softwarefejl får nye iPhones til at overophede: Apple lover hurtig løsning

0
Foto: Pixabay

De senest lancerede iPhone 15 og iPhone 15 Pro har en softwarefejl, der kan få enhederne til at overophede, rapporterer det amerikanske erhvervsmagasin Forbes.

Kun en uge efter de to modeller blev sat til salg, har Apple bekræftet, at nogle brugere kan opleve, at telefonerne føles varmere end forventet.

Men det stopper ikke her. Der er også identificeret en specifik fejl i iOS 17, som har indvirkning på overophedningen af nogle iPhone 15-enheder. Heldigvis har Apple allerede adresseret problemet og forventer at rulle en løsning ud i den kommende softwareopdatering, iOS 17.1.

Der er også rapporteret om, at opdateringer i populære tredjepartsapps, som Instagram og Uber, kan lægge yderligere belastning på de nye iPhones, hvilket bidrager til overophedningsproblemet. Apple er i dialog med appudviklere for at sikre en smidig oplevelse for brugerne.

Til trods for overophedningsrapporterne ønsker Apple at berolige forbrugerne. Selskabet påpeger, at iPhones er udstyret med indbygget beskyttelse mod overophedning. Skulle en iPhone nå en kritisk temperatur, vil dens interne komponenter automatisk træde i funktion for at regulere temperaturen og beskytte enheden.

Det er ikke alle ejere af de nyeste iPhone-modeller, der har rapporteret om overophedningsproblemer. Apple forsikrer samtidig, at der ikke er nogen sikkerhedsrisiko eller fare for enhedens langsigtede ydeevne som følge af denne fejl.

DMI advarer: Kraftig regn på vej over store dele af Danmark

0

Vejret i Danmark tager en våd drejning. Natten til tirsdag forventes et område med kraftig regn, som udvikler sig på grænsen mellem meget varm luft fra Centraleuropa og den køligere luft fra De Britiske Øer, at trække ind over landet fra sydvest.

Ifølge DMI kan der flere steder i Danmark falde mellem 20 og 40 mm regn. Men der er godt nyt til de, der frygter for et vedvarende regnvejr, da det allerede tirsdag aften forventes, at regnområdet hovedsageligt har passeret landet.

Som en reaktion på vejrsituationen har DMI udsendt et varsel for kraftig regn. Dette varsel omfatter store dele af Jylland, Fyn og nogle dele af Sjælland.

Maskinmestre spiller en central rolle i den grønne omstilling

Det er kort tid siden, at A.P Møller – Mærsk annoncerede, at verdens første metanoldrevne containerskib, Laura Mærsk, sættes ind med fast anløb til Fredericia Havn. Det glæder rektor Jens Færgemand Mikkelsen fra Fredericia. Hans maskinmestre spiller nemlig en centrale rolle.

– A. P. Møller – Mærsk har en målsætning om at nå netto-nul drivhusgasudledninger i 2040, og vi er glade for at samarbejde med Fredericia Havn. Vores partnere hjælper os med at nå vores ambitiøse grønne mål, og med at sikre vores kunder en dør-til-dør service, der hjælper dem med at reducere klimaaftrykket i deres værdikæder. Ingen kan løse opgaven alene, og vi har brug for gode partnere for at den grønne omstilling af skibsfarten kan lykkes i tide, sagde Birna Odefors, Nordic Managing Director hos A.P. Møller – Mærsk den 15. september i et interview i forbindelse med nyheden. I Fredericia er man klar til denne nye verden, men man gør det hele, imens det sker.

– Det er nok en revolution fra den verden, vi er vant til at leve i. Vi har talt dieselmotorer i årtier. Power-to-X er en helt ny teknologi, vi skal til at lære. Vi skal have større viden, så vi kan videreformidle det til eleverne. Det får betydning, når nogle sender bud efter metanol. Power-to-X bruger teknologi fra vindmøller eller solceller, som man laver om til brint. Tilføjer vi CO2, så bliver det til metanol, hvor det ligner meget dieselolie eller benzin, men det er grønt. Så vi skal bruge fossile brændsler, forklarer Jens Færgemand Mikkelsen.

Det er ikke bare skibe, der vil få gavn af den nye grønne teknologi, også den helt tunge trafik; lastbiltrafikken og flytrafikken, imødeser et helt nyt univers.

– Hvis vi havde batterierne til skibene, så var det naturligvis lettere at lade fra vindmølle og over i et skib, men batterierne findes ikke så store, hvorfor vi bruger power-to-x-teknologien. Hvor vi laver elektrolyse af strøm, som bliver til brint, vi kan lagre, så tilføjer vi metanol, hvorefter vi kan bruge det i skibene. Det bliver ikke kun skibstrafikken, der kommer til at bruge metanol. Det bliver også lastbilerne og flytrafikken. Vi forestiller os ikke, at vi stopper med at flyve og tage på ferie. Så denne teknologi er helt revolutionerende for den grønne omstilling.

De studerende på skolen har derfor travlt med at tilegne sig den nye viden, men det er ikke kun dem, det er underviserne, der skal være på.

– Vores studerende skal i allerhøjeste grad omstille sig til den nye verden. I første omgang skal vi have alle vores undervisere til at omstille sig, og det skal gå stærkt, fordi teknologien udvikler sig hurtigt lige nu. Vi er også allerede i gang med at udvikle en diplomuddannelse i power-to-x, som vi vil udbyde allerede næste år, og det sker uden, at vi har vidensgrundlaget på plads endnu. Det er vores produktionsapparat, vores undervisere og deres viden, som vi kan videreformidle. Ved at udbyde denne kommende uddannelse, så tvinger vi os selv til at blive skarpere og bedre på det, så vi kan give viden videre. I næste bølge kommer så de studerende, der skal lære noget om teknologien, siger Mikkelsen.

Mærsk Line har en repræsentant i bestyrelsen hos Fredericia Maskinmesterskole, og det har klart været en fordel for de studerende og underviserne i denne kontekst.

– Ja, det gør vi. Vi er så heldige, at vi har en i bestyrelsen fra Mærsk, der har været med til at udvikle metanolskibene, så vi har en portion viden der. Det er helt afgørende for den grønne omstilling, at vi følger med, og også uddanner vores unge mennesker til den nye industri, siger han.

Men det er ikke kun den grønne omstilling den nye teknologi er god for, det er også uddannelse og det ry, som den har. Mange tror nemlig, at en maskinmester er på havet fra starten, men det er ikke helt rigtigt.

– Vi har traditionelt haft svært ved at tiltrække unge mennesker til uddannelsen, fordi mange tror, at man sejler, når man uddanner sig til maskinmester. Lige nu har vi et gyldent vindue til at sætte fokus på, hvad der er rigtigt. Nemlig, at man bidrager og lærer meget andet; blandt om drift og teknologi, blandt andet ved de store anlæg, der skal bygges. Ved den værdikæde fra vindmøllen, der producerer el til elektrolysen til brint til metanol, er der maskinmestre, der arbejder. Derfor er det også vigtigt for os, at vi får skabt den fortælling, at maskinmestrene i denne sammenhæng er nøglen, siger Jens Færgemand Mikkelsen og slutter:

– Det er helt afgørende for den grønne omstilling, at vi kan det, og der er virkelig mangel på teknikere, der kan finde ud af det her. Vi skal bare i gang, og vi er godt på vej.

Roglic forlader Vingegaard og co.

0


Efter at have tilbragt otte år ved Jumbo-Visma, vil den slovenske Primoz Roglic ikke længere være en del af holdet fra det kommende år.

Primoz Roglic og Jonas Vingegaard vil ikke fortsætte som holdkammerater efter denne sæsons afslutning. Dette blev udtalt af den 33-årige Roglic i et interview med Cycling Pro Net umiddelbart inden Giro dell’Emilia cykelløbet startede.