8.9 C
Copenhagen
lørdag 25. oktober 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

SMV’er og AU puster nyt, digitalt liv i gamle maskiner

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Forskere fra Institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet har i samarbejde med fire små og mellemstore danske virksomheder udviklet udstyr, der kan overvåge produktiviteten og driftsstatus på produktionsmaskiner af ældre dato. Teknologien kan betyde, at virksomheder med ældre maskiner kan holde sig konkurrencedygtige på et fortsat mere digitaliseret marked.

Mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Produktionsdanmark har højt specialiserede maskiner som hjertet i deres produktionsapparat. Maskiner, som måske har flere årtier på bagen, og som er mekaniske, men som holder produktionen gående og for længst er betalt ud.

Netop disse maskiner er omdrejningspunktet i et projekt, hvor fire SMV’er, Danish Advanced Manufacturing Research Center (DAMRC) og forskere fra Aarhus Universitet (AU) har arbejdet sammen for at bringe de ældre maskiner ind i den digitale tidsalder med de konkurrencemæssige fordele, det medfører.

– Mange SMV’er er centreret omkring klassiske, ældre maskiner, der har kørt i måske 50-60 år. Maskinerne er ofte bygget med et meget specifikt formål og til en særlig niche, og på den måde er de med til at holde virksomheden konkurrencedygtig. Imidlertid har vores manglende evne til at overvåge disse maskiners ydeevne og driftsstatus efterladt vitale videnshuller, som vi har brug for at fylde, hvis virksomhederne skal forblive konkurrencedygtige i en mere digital og grøn fremtid, siger lektor Devarajan Ramanujan, der leder projektet ved Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet. Han fortsætter:

– I projektet Digitalizing Classic Machinery for Industry 4.0 har vi haft fokus på, hvordan vi kunne integrere digitale teknologier i de ældre maskiner, så vi får mulighed for at overvåge dem, indsamle data og forbedre driften.

Projektet, der er støttet af EU’s Regionalfond og Region Midtjylland, blev til på initiativ fra DAMRC og AU. Omdrejningspunktet var ældre fræse-, drejemaskiner og andre spåntagningsmaskiner inden for metalindustrien.

– Produktionsvirksomhederne kan selvfølgelig vælge at købe nye maskiner, der har digital overvågning indbygget, men der er mange penge at spare, hvis man i stedet kan digitalisere de ældre og ofte velfungerende maskiner. Projektet har vist nye veje til, hvordan vi holder landets produktionsvirksomheder konkurrencedygtige og fastholder arbejdspladser i Danmark, fortæller Charlotte Frølund Ilvig, der er Chief Project Manager hos DAMRC.

Et unikt samarbejde med markedspotentiale

Fire SMV’er har sammen med forskerne kastet tid og energi i projektet, nemlig techvirksomhederne Micro Technic og REEFT, produktionsvirksomheden Niebuhr Gears og servicevirksomheden Bast & Co.

Mens AU stod for at konfigurere et integreret sensorsystem bestående af flere typer sensorer, arbejdede forskerne tæt sammen med Micro Technic om at udvikle avancerede algoritmer, der kombinerede data fra sensorerne. Dermed blev det muligt at måle på en række KPI’er defineret af den enkelte virksomhed i forhold til produktivitet og drift.

– Vores bidrag til projektet handlede dels om at opsamle sensordata med vores dataloggere og dels om at skabe værdi i data. Sensordata i sig selv fortæller os ingenting, men med det software, som vi og AU udviklede i projektet, og som kører på vores udstyr, fik vi mulighed for at sætte data i forhold til hinanden. Og det gjorde os i stand til at sige noget om, hvilken tilstand en given maskine er i, siger Anders Qvistgaard Sørensen, der er R&D Manager hos Micro Technic.

Hos Bast & Co., der er specialiserede i reparation og vedligehold af produktions- og værktøjsmaskiner, har servicechef Kim Dejbjærg været glad for at deltage i projektet.

– Koblingen af forskere, udviklere og vores folk på gulvet har været en god kombination. Vores operatører har jo alle erfaringerne, mens forskerne kan se tingene lidt fra oven og kommer med den teoretiske viden om, hvordan tingene fungerer. Når man kobler det med vores mere praktiske tilgang, får man noget helt unikt, og det har været vildt spændende at være med til, siger Kim Dejbjærg.

Den indstilling deles af Devarajan Ramanujan.

– Som forsker er det vigtigt at holde folk i midten af teknologien, så vi ikke bygger løsninger uden dem, der har arbejdet med maskinerne i årtier. Operatørerne ved, hvordan maskinen opfører sig før et nedbrud, at den bliver varm på en bestemt måde, eller siger en særlig lyd f.eks. Den viden har vi brug for, når vi konfigurerer vores sensorer, så vi har brug for alle – lige fra forskere til operatører – for at lykkes, siger han.

Resultaterne fra projektet er tilgængelige for de SMV’er, der ønsker at arbejde videre med dem. Og potentialet for en kommerciel løsning burde være til stede:

– Projektet har vist, at det er muligt at få data ud af de gamle maskiner, og det giver jo store muligheder for at overvåge noget, vi ikke kunne overvåge før. Der findes mange af de gamle mekaniske maskiner rundt omkring, så den her teknologi kunne godt gå hen og blive stor for os, der kan se en fordel i forebyggende vedligehold og planlagt produktionsstop, siger Kim Dejbjærg.

Fleksibilitet med færrest mulige omkostninger
En kerneambition i projektet har været at holde omkostningerne på de digitale løsninger nede for at sikre, at de ville være tilgængelige for netop SMV’er.

– I projektet har vi arbejdet med at konfigurere billige standardsensorer, så de passer til den enkelte virksomheds behov i forhold til at måle sundheden og produktiviteten på de gamle maskiner. På samme måde valgte vi at arbejde med at kombinere meget billige standardsensorer på hver maskine i stedet for at udvikle en løsning baseret på en enkelt sensor, der kan måle en specifik funktion med høj nøjagtighed. Sådanne sensorer med høj opløsning kan være ti til hundrede gange dyrere, siger Devarajan Ramanujan.

Softwarevirksomheden REEFT stod for at visualisere den data, der blev indsamlet af sensorerne:

– Vi deltog i projektet, fordi vi mener det er vigtigt at udbrede hvilket potentiale, der findes i digital dataopsamling og visualisering af data, også på ældre maskiner. Da software til dataopsamling indgår i REEFTs vækststrategi, indgår erfaringer og resultater fra projektet også i denne, siger Camilla Blicher Skov Andersen, der er salgschef hos REEFT. Projektet har desuden resulteret i, at REEFT og Micro Technic i dag har udviklet et godt samarbejde:

– I løbet af projektet fik vi skabt et interface, der tillader os at sende data over til REEFT, hvilket har resulteret i, at vores dataloggere i dag er et fast element i deres løsning. Dermed er REEFT i dag en god samarbejdspartner, som vi er rigtig glade for, siger Anders Qvistgaard Sørensen.

Om Digitalizing Classic Machinery for Industry 4.0

Formålet med projektet var at anvise veje til at integrere digitale teknologier i danske produktionsvirksomheder, så de får bedre muligheder for datadrevet beslutningstagning, overvågning og vedligeholdelse. Derved undgår virksomhederne at skulle erstatte velfungerende klassiske maskiner med nye dyre digitale maskiner, hvilket kan bidrage dem til at holde dem konkurrencedygtige på dagens marked.

De fire medvirkende SMV’er var:

– Niebuhr Gears
– Bast & Co
– REEFT
– Micro Technic

Derudover medvirkede Danish Advanced Manufacturing Research Center (DAMRC) i en primært koordinerende rolle. Bidragydere fra Aarhus Universitet omfatter desuden Ahmad Madary, Till Böttjer og Andrés Pastor Padilla.

Helt almindelige mennesker finder de største skatte i danmarkshistorien

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Nationalmuseet åbner ny udstilling ”Jagten på danmarkshistorien”. Her møder du de mennesker, som finder danefæ i mulden, og du ser nogle af de nyeste skatte, der bidrager til vores historieskrivning. Udstillingen åbner den 4. februar 2023.

Almindelige danskere finder tusindvis af genstande hvert år. Udstyret med metaldetektorer finder de historiens spor i jorden. Nogle fund er noget helt særligt, og de erklæres for danefæ. Det er helt unikt for Danmark, at helt almindelige mennesker må gå på jagt efter historien. Det er forbudt i de fleste lande.

Siden år 1241 har det været lov, at vi skal aflevere danefæ til kongen. I dag skal vi aflevere fund til Nationalmuseet via lokalmuseerne, for de tilhører os allesammen. Til gengæld får finderne en findeløn – en danefægodtgørelse.

I udstillingen ”Jagten på danmarkshistorien” møder du nogle af de mennesker, som har gravet fortiden frem, du følger deres jagt, og du ser, hvad de har fundet i jorden.

– Det er helt almindelige mennesker, som har indleveret nogle af de mest betydningsfulde genstande, vi har her på museet. På den måde har helt almindelige borgere fra tidernes morgen skabt det her museum sammen med arkæologer, historikere og andre museumsfolk, siger Rane Willerslev.

Guldskat fra germansk jernalder fundet i Vindelev
I udstillingen møder gæsten en håndfuld amatørarkæologer og detektorførere, som bruger en stor del af deres fritid på at finde historiens spor. En af dem er Ole Ginnerup Schytz. For to år siden fandt han en skat fra jernalderen i den jyske muld.

Det er en af de første gange, jeg er på marken. Pludselig efter en halv time er der et meget klart signal fra metaldetektoren. Jeg graver, og op af jorden kommer en gul tingest pakket godt ind i mudder. I en klump jord i hånden er der en romersk kejser, som kigger lige i hovedet på mig, og så fortsætter jeg med detektoren. Efter en halv time står jeg med flere stykker guld, fortæller Ole Ginnerup Schytz, som sammen med Jørgen Antonsen, fandt knap et kilo guld på en mark i Vindelev.

De skriver sig ind i historien sammen med en række almindelige borgere, som har ledt efter historiens spor, eller som har fundet dem ved et tilfælde. Knippelpigen Kirsten Svendsdatter snublede næsten over et af Guldhornene i 1639, og landmanden Frederik Willumsen fandt Solvognen på sin mark i 1902. Både Guldhornene og Solvognen er blandt de mest betydningsfulde skatte fra Danmarks oldtid.

Det er vigtigt, at jagten på historien fortsætter, for finder vi ikke genstandene i rette tid, forgår de.
Museumsinspektør Line Bjerg undersøger de tusindvis af genstande, som kommer ind på museet og lander på hendes skrivebord.

Mængden af genstande til danefæbehandling har været stigende over en årrække. Der bliver hentet mange genstande op af jorden i disse år. Vi kan faktisk ikke følge med. Den viden vi opnår på baggrund af de nye fund skubber til forestillingen om, hvordan vores land er opstået, og de tilføjer mange facetter til den funklende diamant, som er vores historie, siger museumsinspektør Line Bjerg.

Skolereformens krav om 45 minutters daglig bevægelse har med stor sandsynlighed øget børns fysiske aktivitet i skoletiden

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Inden skolereformen blev introduceret, var fysisk aktivitet blandt skolebørn nedadgående. Men den negative udvikling er vendt – det viser et nyt studie lavet af forskere fra Syddansk Universitet.

I 2014 introducerede den daværende regering en ny omfattende skolereform. En del af skolereformen var et krav om, at eleverne skulle have gennemsnitlig 45 minutters bevægelse dagligt i undervisningstiden.

Siden skolereformens ikrafttræden har flere aktører undersøgt, hvorvidt skolebørn rent faktisk bevæger sig mere. Fælles for alle undersøgelser indtil nu har været, at de først er påbegyndt efter 2014, hvorfor de ikke indeholder data indsamlet før skolereformen. Samtidig har de været baseret på subjektive vurderinger; dvs. spørgeskemaer mv.

Men nu har forskere fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU) som de første undersøgt udviklingen i objektivt målt fysisk aktivitet hos skolebørn i perioden 2009-2018.

Studiet er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet Regional Health – Europe.

Skolebørnenes fysiske aktivitet blev målt før og efter reformen
På institut for Idræt og Biomekanik har man siden 1990’erne gennemført flere skolebaseret undersøgelser, hvor fysisk aktivitet er målt ved brug af objektive aktivitetsmålere, som skolebørnene har gået med i en uge. Aktivitetsmålerne var placeret i et bælte omkring taljen.

Fire af disse undersøgelser, som blev gennemført i årerne 2009-2012, blev inkluderet i det nye studie til at kortlægge skolebørns fysiske aktivitet, som den så ud inden skolereformen.

I 2017-2018 gennemførte SDU endnu en stor dataindsamling på de samme klassetrin og skoler, som også blev inkluderet i de fire historiske studier. Målingerne før og efter skolereformen blev metodisk ensartet for at kontrollere forhold såsom årstid og længde på skoledagen i sammenligningerne.

Stigning på gennemsnitligt 14 minutter per dag

– Vores undersøgelse inkluderer fysisk aktivitetsdata på næsten 5.000 skolebørn målt både før og efter 2014, og det har gjort det muligt at undersøge udviklingen i fysisk aktivitet over tid, forklarer Natascha Holbæk Pedersen, som er ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet

– Data viste, at fysisk aktivitet i skoletiden var nedadgående i perioden 2009-2012, hvorefter kurven knækkede og mængden af fysisk aktivitet steg fra 2012-2018, fortæller hun.

Skolebørnene var i gennemsnit aktive i 14 minutter mere på en normal skoledag, end de ville have været, hvis den nedadgående udvikling var fortsat. Stigningen blev observeret hos både de yngre og ældre skoleelever, men var mest udpræget hos de yngste elever i 1. – 5. klasse.

Den negative trend blev brudt i tiden omkring reformens indførelse
Det randomiserede kontrollerede forsøg (kendt som et RCT-studie) har længe været betragtet som det stærkeste studiedesign til at evaluere effekten af et interventionstiltag. Desværre er det ikke altid muligt at gennemføre et RCT-studie. Det gælder eksempelvis i forhold til skolereformen og kravet om 45-minutters bevægelse, eftersom tiltaget blev rullet ud i samtlige folkeskoler uden mulighed for forudgående undersøgelser.

Der findes metoder til at evaluere effekten af tiltag som skolereformen, men kendetegnende er, at konklusionerne ikke vil have samme sikkerhed som i RCT-studier.

– Vores studie viser, at en negativ udviklingstrend i fysisk aktivitet i skoletiden blev brudt i tiden omkring skolereformens indførelse. Strukturen af en skoledag har været relativt fasttømret i en længere årrække, og vi ikke har kendskab til officielle og almengældende strukturændringer i folkeskolen, som i perioden kunne forklare de observerede ændringer. Derfor indikerer resultaterne, at skolereformen er årsag til ændringerne, forklarer Natascha Holbæk Pedersen.

– Men det er vigtigt at påpege, at det ikke kan udelukkes, at forklaringen i stedet skal findes i forhold, som studiet ikke kan kontrollere for – herunder lokale ændringer på folkeskolerne, som ikke vedrører reformen, men som tidsmæssigt er introduceret i samme periode som reformen.

Reformens udmøntning af fysisk aktivitet var op til den enkelte skole
Implementeringsansvaret for skolereformens krav om de 45 minutters daglig bevægelse i den danske folkeskole har været decentral. Det har altså været op til den enkelte skole at beslutte, hvordan de vil implementere lovkravet.

– Tidligere undersøgelser har peget på, at der er store forskelle på, hvordan skolerne løfter opgaven med at sikre den daglige bevægelse, og hvor succesfulde de har været med implementeringen. Derfor er det meget positivt, at reformkravet ser ud til at have haft en effekt, supplerer Peter Lund Kristensen, som er lektor på Syddansk Universitet og hovedvejleder på ph.d.-projektet.

Portugisisk storklub henter endnu en fodboldspiller fra den danske Superliga

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Endnu en fodboldspiller, der har spillet i den danske Superliga kan se frem til at spille for den portugisiske fodboldklub Benfica. Onsdag hentede Benfica den 22-årige Casper Tengstedt, og i dag kom det frem at den 18-årige topscorer fra FC Nordsjælland Andreas Schjelderup, også skifter til Benfica med øjeblikkelig virkning.

FC Nordsjælland vil gerne have beholdt Andreas Schjelderup frem til mesterskabskampen i foråret, men for sportschefen Jan Laursen handler det ikke kun om sportslige ambitioner og økonomi:

– Der er også altid et menneskeligt aspekt og hensyn at tage. Andreas valgte os, vores miljø og vores kultur foran mange store klubber i sin tid. Han troede på os, som vi troede på ham, siger sportschefen til fcn.dk.

Andreas Schjelderup debuterede allerede som 16-årig hos FC Nordsjælland, og er sidenhen blevet Superliga-topscorer. Casper Tengstedts aftale skulle eftersigende sende mange penge til hans tidligere klub AC Horsens, men ingen af klubberne skriver, hvad Andreas Schjelderup har kostet.

60 arbejdspladser sikret

Af
Andreas Andreassen
-
0

I fredags meldte Byens Rens i Fredericia, at virksomheden var i gang med en omkonstruktion. I dag kunne ejer Ricky Kenbjerg meddele sine ansatte, at de på mandag kan gå på arbejde igen.

Efter nogle hæsblæsende dage bliver der i næste uge lys i det populære renseri i Fredericia, Byens Rens igen.

– Jeg er lykkelig og lettet over, at det lykkes os at lave en aftale med vores samarbejdspartnere, der sikrer, at virksomheden drives videre, og vi dermed sikrer, at vi har arbejde til vores 60 medarbejdere, siger Ricky Kenbjerg.

Siden nyheden om konkursbegæring fredag blev bragt i medierne har Byens Rens oplevet stor opbakning fra kunder, medarbejdere og lokalbefolkning.

– Det har været overvældende og rørende at opleve, hvordan vi er blevet mødt med positive tilkendegivelser fra kunder og samarbejdspartnere. Det varmer virkelig og har gjort det endnu vigtigere at få lavet en aftale, der gjorde, at vi kunne drive forretningen videre, siger Ricky Kenbjerg og slutter:

– Der er ingen tvivl om, at vores medarbejdere fortjener den største ros. De har leveret en hel usædvanlig opbakning, hvilket vi er taknemmelige for. Der er ingen tvivl om, at vi kommer styrket ud af denne proces, og kan fortsætte vores rejse til gavn for kunder og medarbejdere. Det gør mig glad og stolt.

500 medarbejdere mister jobbet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hverdagen bliver endnu lettere, når Salling Group udvider hjemmelevering af dagligvarer til endnu flere danskere med udgangspunkt i Bilkas varehuse – tæt på danskernes hverdag, men 500 medarbejdere mister jobbet.

500 medarbejdere på Salling Groups lager og distributionscenter i Ishøj flyttes til andre stillinger eller opsiges. Det har koncernen her til eftermiddag bekræftet over for Ritzau, skriver Finans.

Bilka ToGo Hjemmelevering bliver forankret regionalt med kortere transportveje mellem butik og kunde og giver et langt større sortiment til endnu stærkere priser samt markedets stærkeste tilbudsavis med flere og billigere tilbud end i dag. Samtidig giver brugen af Bilkas varehuse muligheden for endnu mere effektiv planlægning og udførelse af opgaverne.

– Vi har et ønske om at kunne betjene flere dele af landet. Da Salling Group gik i luften med hjemmelevering, var det med levering fra én lokation, nemlig føtex Hjemmeleverings lager i Ishøj. Efter vækst under corona-pandemien er markedet for hjemmelevering faldet tilbage, og for at kunne realisere ønsket om at nå rundt i Danmark, må vi tilrette den model, vi bruger. Det gør vi ved at udnytte, at vi i forvejen er til stede ud over landet med store varehuse, der har et meget stort vareudvalg med endnu flere og billigere tilbud. Det ligger samtidig i tråd med det, kunderne efterspørger i den aktuelle situation, siger administrerende direktør i Salling Group Per Bank.

I alt får kunderne med Bilka ToGo Hjemmelevering senere på året adgang til 30.000 varenumre inden for dagligvarer og nonfood. Varerne bliver pakket i Bilka-varehuse i Aalborg, Aarhus, Trekantområdet, Odense og København, hvor medarbejderne ud over at pakke varer til hjemmelevering også servicerer Bilka ToGo. Leveringen vil foregå med egne biler og servicebude, fortæller direktør i Bilka Mark Nielsen, der får ansvaret for Bilka ToGo Hjemmelevering.

– Hjemmelevering er hverken for os eller vores konkurrenter nogen guldrandet forretning, og derfor har vi brug for en endnu mere solid og fleksibel leveringsmodel. Det får vi med Bilka ToGo Hjemmelevering gennem en regional tilstedeværelse, hvor varerne pakkes tæt på, hvor kunderne bor, i et fleksibelt set up i forhold til medarbejdere og med et stærkt sortiment fra Danmarks største varehuse, siger Mark Nielsen.

Medarbejdere ansat ved føtex Hjemmelevering, som lukker ned som følge af skiftet i leveringsmodel, søges omplaceret til ledige stillinger i andre dele af Salling Group, hvor der er brug for medarbejdere.

Michelin-stjernerne uddeles i Finland i 2023

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto fra sidste års Michelinuddeling i Trondheim 17. februar 2020. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen/Fredericia AVISEN)


MICHELIN Guide Nordic Countries-arrangementet afholdes den 12. juni 2023. Det første gang, at en Michelinuddeling finder sted i Finland.

MICHELIN Guiden har netop meddelt, at præsentationen af ​​sin nye restaurantudvælgelse til de nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige) vil blive afholdt i Turku den 12. juni 2023.

Som den ældste by i Finland har Turku altid haft en berømt position inden for finsk kultur og historie, ligesom byen også er blevet anerkendt som et internationalt økonomisk hotspot. Byen tilbyder en livlig madscene, cafékultur og unikke råvarer. Byen er også en magisk indgang til en pragtfuld og enestående skærgård lavet af 40.000 øer og holme.

Gwendal Poullennec. Foto: AVISEN

– For første gang siden vi begyndte at arrangere vores MICHELIN Guide-arrangementer i Norden region, har vi valgt Finland og den smukke by Turku til at være vært for vores årlige prisceremoni. Dette er en sand anerkendelse af lokal og national madkultur og arv, samt de perfekte rammer til at fejre hele den nordiske gastronomiske rigdom og dristighedsscene, siger Gwendal Poullennec, international direktør for MICHELIN Guides Arrangementet.

Arrangementet finder sted i Finland takket være støtte og partnerskab fra Turku by og erhvervslivet i Finland. Logomo, et gammelt VR-maskinværksted og et aktuelt kulturelt mødested i Turku i umiddelbar nærhed af Turku-banegården er valgt som placering for priscermonien. Bygningen omfatter gallerier, scener, en restaurant samt arbejdsrum for virksomheder og kunstnere.*

Her samles kokke og fagfolk fra restaurations- og hotelbranchen fra hele Norden. Ud over de eftertragtede MICHELIN Stars og MICHELIN Green Stars, vil særlige professionelle priser også blive annonceret.

– Åbos madkultur er en nationalt og internationalt anerkendt faktor, der øger vitaliteten i vores region og tiltrækker både lokale indbyggere i regionen og turister, som vi har altid været glad for at byde velkommen, fortæller Minna Arve, borgmester i Turku og fortsætter:

– Ved at være vært for MICHELIN Guidelanceringsbegivenhed – en af ​​de største gastronomiske begivenheder i regionen – er vi glade for at træde til frem i søgelyset som en topdestination for nordisk gastronomi og nuværende finsk og Turku madkultur til en virkelig betydelig gruppe gæster.

For at lade alle opdage nyhederne på samme tid som MICHELIN Guidens inviterede, vil lanceringen af ​​MICHELIN Guide Nordic Countries 2023 blive transmitteret live via MICHELIN Guide YouTube-kanal. Det nye udvalg vil efterfølgende kunne findes på MICHELIN Guidens hjemmeside og mobil app, som viser restauranter og hoteller anbefalet af MICHELIN Guide.

Finansministeriet fastholder effekt af afskaffelse af helligdag

Af
Redaktionen
-
0
Foto: AVISEN

Finansministeriet vurderer, at afskaffelse af en helligdag vil øge beskæftigelsen med 8.500 personer, og at effekten kan indregnes som varig.

I korte træk kan Finansministeriets vurdering beskrives som følger: En afskaffelse af en helligdag som fridag vil helt mekanisk betyde, at den årlige arbejdstid stiger. Hvis alle arbejder én dag mere, vil den årlige arbejdstid stige med 0,45 pct. Imidlertid vil effekten på den årlige arbejdstid være mindre blandt andet, fordi nogle vil tilpasse deres arbejdstid på andre dage i årets løb (hvilket kan ske på forskellig måde). Finansministeriet har lagt til grund, at denne type af effekter tilsammen reducerer effekten med ¼. Dvs. at effekten efter adfærdsændringer forventes at være en stigning i arbejdstiden på 0,34 pct. Der er her tale om Finansministeriets bedste skøn.

Det vurderes således, at der er også efter disse tilpasninger er en positiv effekt på den samlede arbejdstid. Det skyldes, at det lægges til grund, at der vil være en tendens til, at befolkningens adfærd til en vis grad bestemmes af de regler, der på et givet tidspunkt er gældende (en normeffekt). Hvis en helligdag afskaffes, vil mange derfor arbejde én dag ekstra, andre vil kun øge arbejdstiden med mindre end én dag, og nogle vil have uændret arbejdstid, fordi de indretter sig på en måde, så deres arbejdstid samlet set er den samme. Men samlet bliver der tale om en positiv effekt.

Ministeriets vurderinger af det konkrete forslag og forslag i almindelighed er fagligt baserede og uafhængige af regeringens sammensætning.

Den vurdering, der aktuelt er genstand for debat, er netop kendetegnet ved, at ministeriets vurdering har været den samme gennem en lang årrække. De anvendte skøn har i forskellige sammenhæng og over en årrække og under skiftende regeringer fremgået af ministeriets vurderinger. Eksempler herpå er Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 332 (Alm. del) af 4. maj 2017 og beregninger til brug for Justitsministeren i forbindelse med behandling af B45 Folketingsbeslutning om valdemarsdag den 15. juni som dansk nationaldag (2020) hhv. under VLAK-regeringen og S-regeringen.

Læs svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 332 (Alm. del) af 4. maj 2017 på Folketingets hjemmeside 

Læs B45 Folketingsbeslutning om valdemarsdag den 15. juni som dansk nationaldag (2020) på Folketingets hjemmeside 

Ministeriet fastholder således sin vurdering af, at forslaget varigt vil styrke beskæftigelsen og de offentlige finanser, og at de skøn, der er lagt frem, kan lægges til grund for planlægningen af den økonomiske politik.

Læs faktaarket Finansministeriets vurdering af effekten ved afskaffelse af en helligdag

Nye tal: Trods årelang fremgang kan flere lande ikke indfri 2030-mål om at nedbringe børnedødelighed

Af
Mille Dyhrberg
-
0
5 month Pregnant Akhtar Be (21) getting her Ultrasonography done by Dr.Sudheshwar Kumar (51) Medical Officer in Community Health Centre, Surnakote Jammu India. India newborn action plan (INAP) midterm review

Flere end fem millioner børn døde i 2021, inden de fyldte fem år. Siden årtusindskiftet er tallet nedbragt betragteligt, men to nye rapporter fra blandt andre UNICEF og WHO viser i dag, at 54 lande ikke vil kunne indfri målet om at forebygge dødsfald blandt nyfødte og børn inden 2030.

Fem millioner børn døde i 2021 inden deres fem-års-fødselsdag. Yderligere 2,1 millioner børn og unge i alderen 5-24 mistede livet, mens 1,9 millioner børn var dødfødte. Mange af disse dødsfald skyldes utilstrækkelig adgang til kvalificeret fødselshjælp og ringe støtte og sundhedspleje til gravide og nyfødte flere steder i verden.

Siden årtusindskiftet er dødeligheden blandt børn under fem år faldet med 50 pct. Også dødsfald blandt ældre børn og unge og antallet af dødfødsler har været for nedadgående de seneste 20 år.

Fremgangen er dog stagneret betydeligt siden 2010, og det står nu klart, at 54 lande ikke vil nå Verdensmål 3 om sundhed og trivsel, der bl.a. handler om at nedbringe børnedødelighed:

– Bag disse tal er millioner af børn og familier, der er nægtet deres grundlæggende ret til sundhedsydelser. Det har den smertelige konsekvens, at børn dør, inden de overhovedet er kommet i gang med at leve. En så udbredt tragedie, må vi aldrig bare acceptere som uundgåelig. Det er muligt at forebygge mange af de her dødsfald, men det vil kræve stærk politisk vilje og vedvarende finansiering af basal sundhedspleje. Det er en af ​​de bedste og mest meningsfulde investeringer, vestlige lande og udviklingspartnere overhovedet kan foretage, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

De fleste børnedødsfald sker i barnets første fem leveår, hvoraf halvdelen er inden for barnets allerførste måned. For de helt små babyer er for tidlig fødsel og komplikationer under fødslen den primære dødsårsag. Flere end 40 procent af dødfødsler sker under fødslen – hvoraf de fleste kan forebygges, hvis kvinder får øget adgang til lægehjælp, støtte under graviditeten og hjælp under fødslen. For børn, der overlever deres første 28 dage, udgør infektionssygdomme som lungebetændelse, diarré og malaria den største trussel.

Uden omfattende initiativer for at forbedre sundhedstjenester for gravide og nyfødte, lyder den dystre prognose, at næsten 59 millioner børn og unge vil dø inden 2030, mens yderligere 16 millioner børn vil komme livløse til verden.

Geografisk ulighed i børnedød

Risikoen for børnedød er særligt stor i Afrika syd for Sahara. I 2021 blev 29 pct. af verdens levendefødte børn født her, alligevel stod regionen for hele 56 pct. af alle verdens dødsfald blandt børn under fem år.

Børn født i Afrika syd for Sahara er således udsat for den højeste risiko for børnedød i verden – børn født her har 15 gange højere risiko for at dø, end børn født i Europa og Nordamerika.

Det er også mødre i Afrika syd for Sahara, der oplever langt de fleste dødfødsler. Regionen stod i 2021 for næsten halvdelen af ​​alle dødfødsler verden over. Risikoen er således syv gange større end for kvinder i Europa og Nordamerika:

– Det er komplet uretfærdigt, at et barns chance for at overleve er afhængigt af, hvor det vokser op. Der må ikke være så stor ulighed i adgangen til basale sundhedsydelser. Børn overalt har brug for adgang til stærke sundhedssystemer, så de kan få den bedste start på livet, siger Susanne Dahl.

Fredericianske hoteldirektører er optimistiske på trods af statistikken

Af
Christian Runge Fris
-
0
Foto: Arkiv

Hotelbranchen i Danmark står i øjeblikket over for en række udfordringer, herunder mangel på efterspørgsel og arbejdskraft.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har flere hoteller rapporteret mangel på efterspørgsel som et problem siden juli, og markedschefen for Dansk Erhverv bemærker, at hoteller, der primært har kongresdeltagere og store grupper af rejsende, vil opleve lavere aktivitet som en følge af coronapandemien.

Læs også: Bekymring for manglen på gæster i branchen

På arbejdskraftsområdet peger flere hoteller på, at branchen i fremtiden vil mangle arbejdskraft. Direktør for Hotel Trinity i Fredericia, Camilla Talleurp, er bekymret for markedet, men tror ikke, at det bliver i en sådan grad som tallene peger på.

– Vi er opmærksomme på markedsudviklingen og forventer en vis nedgang, men vi tror ikke, at det bliver så voldsomt som spået, siger vi har observeret ændringer i efterspørgslen siden begyndelsen af december måned 22, men vi er fortrøstningsfulde for de kommende måneders belægning, siger Talleurp.

Hotelbranchen er en vigtig del af turismen og erhvervslivet i Danmark, og det er derfor afgørende, at der handles for at løse de udfordringer, som branchen står over for i øjeblikket.

Hotel Trinity arbejder aktivt for at øge fokus på uddannelse og tiltrække unge til branchen.

– Vi har ekstra fokus på at tiltrække de unge til faget. Vi arbejder målrettet med at uddanne faglige kompetente elever, og udvise ansvarlighed overfor vores branche, da der i fremtiden er et stort behov for kompetent faglig arbejdskraft, siger hoteldirektøren.

Einar Kring, direktør for Hotel Frederica, deler denne positive holdning og tror på et godt år for hotellet, selvom der er usikkerhed omkring arbejdskraftbehovet.

– Det sværeste er arbejdskraftbehovet lige nu, for ellers så ser vi positivt på situationen, der er fornuftig belægning i øjeblikket. Selvom februar ofte kan være svær, så ser det også godt ud, samme i marts, udtaler Kring.

Det bemærkes, at placeringen af hotellet spiller en rolle i forhold til belægningen.

– Hotel Frederica er heldigt placeret i forhold til andre faciliteter i området og har en god beliggenhed på vejen mellem København og Aarhus, hvilket giver os en fordel i forhold til hoteller i udkantsområderne, fortæller Einar Kring.

For at tackle arbejdskraftudfordringen, arbejdes der aktivt på at optimere arbejdsforholdene og rekruttere de rigtige ansatte.

– Vi er så heldige at være en del af en større kæde og arbejder derfor tæt sammen med vores HR-afdeling i Svendborg og får her adgang til flere rekrutteringskompetencer og så kan vi rekruttere endnu bedre, uddyber Kring.

Hotellerne tager initiativet til skabe bedre uddannelsesmuligheder og at tiltrække unge til branchen.

– Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan optimere det der med at have et godt job. Det er jo alt lige fra hvordan vi sammensætter det rigtige team til de rigtige opgaver, hvordan vi uddanner dem rigtigt, men også hvordan vi ansætter dem, siger Einar Kring.

I alt er det tydeligt at hotelbranchen i Danmark er opmærksomme på deres udfordringer og tager initiativer for at løse dem. Selvom der er usikkerhed omkring efterspørgsel og arbejdskraft, så er flere hoteller optimistiske omkring deres fremtid og ser positivt på deres situation. Der er enighed i branchen om, at den selv også fortsætter med at arbejde for at løse disse udfordringer for at sikre fortsat vækst og trivsel mellem turismen og erhvervslivet i Danmark.

1...412413414...416Side 413 af 416
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER