10.8 C
Copenhagen
onsdag 29. oktober 2025

Middelfart Sparekasse hentede underskud

0

Trods underskud ved halvåret nåede Middelfart Sparekasse et overskud før skat på 75,1 mio. kr. i 2022.

Det begyndte skidt og sluttede godt.

Det er den korte version af regnskabsåret 2022 i Middelfart Sparekasse. Hvor første halvår var præget af tab på obligationsbeholdningen på grund af de hastigt stigende renter, så blev andet halvår præget af øgede indtægter. Og bundlinjen endte altså i et plus på 75,1 mio. kr. før skat på koncernniveau.

– Isoleret set er et resultat i den størrelsesorden ikke tilfredsstillende, og det står heller ikke mål med vores forventninger ved indgangen til 2022. Når det er sagt, så jeg er rigtigt godt tilfreds med vores andet halvår, hvor vi har øget indtægterne, uden udgifterne er fulgt med i samme tempo. Samtidig har vores kunder det bredt set godt, så vi er heller ikke ramt af tab og nedskrivninger. Samlet set vil jeg kalde 2022 for et acceptabelt år – omstændighederne taget i betragtning, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Toplinjen – netto rente- og gebyrindtægtere – steg med 12,3 procent i 2022 til 692,3 mio. kr. Det skyldes i særdeleshed to ting: Stor aktivitet med omlægning af realkreditlån i særligt første halvår, hvor mange boligejere udnyttede de stigende renter til at opkonvertere fastforrentede realkreditlån for at nedbringe restgælden. I andet halvår har øgede renteindtægter været drivkraft en i fremgangen på toplinjen. Det skyldes i nogen grad, at udlånet er steget med 6,3 procent i 2022. Men rentestigningerne i andet halvår 2022 spiller også ind.

– De stigende renter betyder, at ingen kunder længere betaler negative indlånsrenter
i Middelfart Sparekasse. Det betyder også, at indlån nu igen er en indtægtskilde for os – man kan sige, at vi er ved at vende tilbage til normalbilledet, hvor pengeinstitutter kan tjene penge på både ind- og udlån. Indlån har ikke været nogen god forretning for os i årene med negative renter, siger Martin Baltser.

Kunderne mærker til gengæld de stigende renter på deres låneprodukter, hvor renten steg flere gange i 2022 i takt med, at centralbankerne hævede renten.

– Det er nu, at vi skal vise, at vi har rådgivet vores kunder godt, så de ikke havner i store problemer på grund af de stigende renter. Indtil videre ser vi ikke ind i større tab hos kunderne. Så længe vi ikke kommer til at opleve arbejdsløshed i større stil, så skal langt de fleste nok klare skærene, siger Martin Baltser.

Han medgiver, at nogle bliver meget hårdt ramt af stigende energipriser, stigende
renter og den høje inflation.

– Vi er tæt på kunderne, og vi er klar til at hjælpe – under forudsætning af, at kunderne også selv bidrager, siger Martin Baltser.

At kunderne fortsat har noget at stå imod med ses af Sparekassens indlån, som steg med 11 procent til 13 mia. kr. i 2022.

Tab på obligationsbeholdningen
Mens indtægterne er steget, så har den del af Sparekassens overskudslikviditet, som er placeret i obligationer, kostet mærkbare tab i 2022. Kursreguleringerne er negative med 90,7 mio. kr. i 2022.

– Jeg vil kalde begivenhederne i 2022 for en finansiel 100-års-hændelse. Selv om vi kun har placeret en mindre del af vores overskudslikviditet i obligationer – konservativt placeret ovenikøbet – så kunne vi ikke gardere os mod tab, konstaterer Martin Baltser.

Så solid som aldrig før
Mens det resultatmæssigt var et år på det jævne, så kan Martin Baltser glæde sig over, at Middelfart Sparekasse rent kapitalmæssigt står meget solidt. NEP-kapitalprocenten
er 26,8 ultimo 2022 – en stigning på 3,1 procentpoint på et år. Kapitaloverdækningen er nu på 10 procentpoint, og egenkapitalen har rundet 1,9 mia. kr.

– Kapitalopbygning har været et fokuspunkt for os i flere år. Det har været nødvendigt
for at kunne følge med de nye kapitalkrav, der er kommet til og løbende indfases. Vi står nu et meget komfortabelt sted, og det giver os simpelthen større frihed til at iværksætte nye tiltag og måske tænke mere offensivt, siger Martin Baltser og nævner en aktuel bred rekrutteringskampagne som eksempel.

– Vi har det bedste image blandt medarbejderne i Finanssektoren, og skulle der gå dygtige folk rundt og drømme om at blive en del af Middelfart Sparekasse, så har vi rum til at tage dem ind. Vi skal kunne fastholde og tiltrække de dygtigste medarbejdere – det er vejen til høj kundetilfredshed, siger Martin Baltser.

2023 indledt med en ny sammenlægning
I 2022 faldt sammenlægningen af Folkesparekassen og Middelfart Sparekasse
endeligt på plads, og i januar 2023 offentliggjorde Fanø Sparekasse og Middelfart Sparekasse en sammenlægning, der formelt faldt på plads i februar.

– Vi har i mange år udvidet forretningen via organisk vækst. I de seneste år med
først corona-krise og siden energi- og inflationskrise oplever vi, at det er blevet sværere at tiltrække nye kunder. Også af den grund er vi glade for, at andre sparekasser ser vores vej, når de søger en sammenlægningspartner, siger Martin Baltser.

Resultatmæssigt vil de otte kolleger og ca. 3.200 kunder fra Fanø Sparekasse bidrage positivt til Middelfart Sparekasses resultat allerede i 2023, da sammenlægningen
sker med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2023.

Samlet set forventer Middelfart Sparekasse i 2023 et resultat før skat på koncernniveau på 175-200 mio. kr.

Troværdighed og ordentlighed styrker sammenhængskraften

De politiske identiteter er under forandring. Folketingsvalgets resultat, dannelsen af flertalsregeringen, regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” og de første politiske armlægninger i og uden for Folketingssalen viser tydelige tegn på en forandring i det politiske landskab mellem regering og opposition. En forandring, hvor mistilliden og magtspillet mellem de politiske aktører desværre har fået fornyet kraft. En konfrontatorisk ”enten er du med os eller imod os” holdning er vokset frem med WOKE-lignende tendenser, som en krise-elskende og sensationslysten presse velvilligt stiller spalteplads, lyd og billeder til rådighed for. Kun troværdighed og ordentlighed kan genoprette den nødvendige sammenhængskraft mellem samfundets aktører. Det handler denne uges artikel om.

Troværdighed

I Det Ønskede Samfund ser vi troværdighed som en kolossal styrke for sammenhængskraften i og udviklingen af vores samfund. Troværdighed handler om at tage ansvar på sig i de roller, vi har påtaget os i det samfund, vi lever i. Det handler om at være åben og gennemsigtig i ens handlinger overfor sig selv og andre, så alle forstår og fornemmer dine bevæggrunde for den kommunikation og adfærd du har og udviser i alle mulige situationer. Du kan ikke ikke-kommunikere, for tavshed eller fravær sender også signaler til din omverden og til dig selv.

Et sundt demokratisk samfund lever af magthavernes troværdighed og borgernes tiltro til politikernes og myndighedernes beslutninger og adfærd. Det vil i bund og grund sige, at når borgerne oplever, at der er en helstøbt sammenhæng mellem det, de (politikere, journalister og myndigheder) siger, og det de rent faktisk gør, ja, så styrker de deres troværdighed. Og det er præcis det, vi har brug for netop nu.

Ordentlighed

At være et ordentligt menneske, er et menneske, som udlever de værdier og normer, som vi – i det samfund vi lever i – er enige om og i fællesskab har valgt at stræbe efter. Det afhænger af, hvor vi bor, og hvad vi er blevet en del af. Det ser vi tydeligt i den verden, som vi netop nu oplever omkring os.

Det ordentlige menneske er også kendetegnet ved en lyttende adfærd til andre mennesker, en næstekærlighed og imødekommenhed, også overfor den værste modstander, også selv om det er i politisk eller militær sammenhæng. At udvise respekt for det enkelte menneske er det ordentlige menneskes forudsætning, men du skal ikke nødvendigvis acceptere et andet menneskets holdninger og adfærd. 

Det ordentlige menneske giver sit eget liv værdi ved at give andre menneskers liv værdi. Det ordentlige menneske er åben og står ved sine handlinger og kan begrunde sin adfærd ud fra sine værdier. Det ordentlige menneske holder ord og kan erkende sine fejl og italesætte dem, når de opstår, og ikke mindst lære af dem, så de ikke opstår igen. For ordholdenhed betyder ikke, at vi ikke kan ændre vores holdninger, skifte mening og synspunkter. Naturligvis kan vi det, for vi bliver forhåbentligt hele tiden klogere på den verden, vi lever i og inspireret af de mennesker, vi omgås. Afgørende er det dog, at vi er åbne og ærlige omkring disse holdningsskift. Dette gælder især mennesker, der for en tid er tillagt en hvilken som helst form for magt – det vil sige os alle. Om du er forældre, ven, arbejdskollega, leder, politiker eller allerhøjest i magthierarkiet.  

Det ordentlige menneske vedstår sin egen tvivl og usikkerhed. For det ordentlige menneske er følelsen af tvivl og usikkerhed en helt naturlig del af menneskelivet. Det betyder blot, at der er behov for at søge efter flere data og informationer, der erstatter den opståede tvivl og usikkerhed, så nye gode valg og beslutninger igen kan træffes og gennemføres.

Sammenhængskraften

Hvedebrødsdagene efter Folketingsvalget er ovre, og det er på tide, at alle samfundets aktører påtager sig deres nye ansvar og identiteter, som valgresultatet de facto efterlader. 

De toneangivende arbejdsmarkedsparter ser ud til at have fundet ”DUR-modellen”. De har påtaget sig et ansvar for både for egne rækker og for fællesskabet og godt i gang med at skabe overenskomstløsninger, der ser ud til at tilgodese alle involverede parter. Gennem deres konkrete adfærd og løsninger har de udvist troværdighed og ordentlighed og derigennem styrket den danske model.

Flertalsregeringen har med regeringsgrundlaget taget fat om nældens rod i det moderne danske samfund. Ikke kun ved at sige som drengen i H.C. Andersens eventyr om Kejseren ”at han har jo ikke noget tøj på”, knejse og gå videre. Nej. Regeringen er med regeringsgrundlaget kommet med deres bud på vejen frem mod et bedre velfærdssamfund og vigtige skridt i retningen af et bæredygtigt velfærdssamfund. Retningen kan vi være enige eller uenige i. 

Men det at tage det politiske ansvar på sig og søge, gennem et demokratisk flertal, at lede samfundet i den retning, man selv er overbevist om er den rigtige, må – neutralt betragtet, alt andet lige – styrke Regeringens troværdighed og ordentlighed. Det skal naturligvis gøres medinddragende, som det er skrevet i regeringsgrundlaget. Rettidig medinddragelse af alle berørte parter er, som vi tidligere har skrevet om, en klar forudsætning for den nødvendige ordentlighed og det nødvendige medejerskab.

Vi savner den tilsvarende troværdighed og ordentlighed hos flertallet i den politiske Opposition og hos nogle af de sekundære arbejdsmarkedsparter. Deres debattone har længe overvejende været i ”MOL”, kun ”Rasmus-modsat” og ikke budt på bæredygtige alternativer, som reelt kan udfordre flertalsregeringens forslag. 

Et sundt demokrati med en flertalsregering kræver en kompetent, visionær og udfordrende Opposition, der ligesom flertalsregeringen finder sin egen nye identitet i det nye politiske landskab. 

Et sort kapitel kan lukkes

0
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Foto: AVISEN)

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har netop meldt ud, at der kommer en officiel undskyldning fra den danske regering til mennesker med handicap udsat for svigt i perioden 1933 til 1980. Det får stor betydning for de berørte, lyder det fra DH-formand Thorkild Olesen.

Den historiske udredning om børn, unge og voksne i Særforsorgens varetægt fra 1933 til 1980 viser, at der er sket voldsomme overgreb.

Derfor glæder det formanden for Danske Handicaporganisationer, at SVM-regeringen nu vil give en undskyldning til de berørte:

– Jeg er utrolig glad for, at der kommer en officiel undskyldning. Vi taler om mennesker med handicap, der i statens varetægt er blevet udsat for forfærdelige ydmygelser som fysisk og psykisk vold, voldtægter og tvangssterilisation. Så jeg vil gerne sige stor tak til socialministeren og resten af regeringen for den beslutning, lyder det fra DH-formand Thorkild Olesen.

Thorkild Olesen håber, at vi lærer af det sorte kapitel i dansk historie.

– Undskyldningen fra den danske regering vil uden tvivl få en stor betydning for disse mennesker med sindslidelser, epilepsi, udviklingshandicap, fysiske handicap samt blinde og døve. De kan nu få lukket et sort kapitel i deres liv og i den danske historie. Jeg håber, at vi lærer af historien, så vi aldrig kommer tilbage til lignende institutioner og forhold.

Fakta om Danske Handicaporganisationer (DH):

DH er det fælles talerør for 35 handicaporganisationer – der tilsammen repræsenterer ca. 340.000 mennesker med forskellige typer handicap. 

Bo Libergren indtræder som medlem af Danske Regioners bestyrelse

0
Bo Libergren. Arkivfoto: AVISEN

Danske Regioner oplyser om en mindre rokade i bestyrelse og udvalg udløst af, at Stephanie Lose har søgt om orlov.

Stephanie Lose (V) har søgt om orlov fra sine poster i Danske Regioner. I den forbindelse er Mads Duedahl (V) indstillet til at overtage posten som 1. næstformand i Danske Regioner.

Mads Duedahl er i dag formand for Udvalget for miljø og klima i Danske Regioner. Det vil han fortsætte med sideløbende med sit arbejde som næstformand. 

Bo Libergren (V) indtræder som medlem af Danske Regioners bestyrelse, da han er suppleant for Stephanie Lose. I den forbindelse overtager Allan Emiliussen (V) udvalgsposten for Bo Libergren i Udvalget for det nære sundhedsvæsen.

Region Syddanmarks formand bliver ny minister

0
Foto: AVISEN

Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen er som følge af sygdom midlertidigt forhindret i at varetage ledelsen af Forsvarsministeriet, og økonominister Troels Lund Poulsen fungerer indtil videre som forsvarsminister. Derfor udnævnes Stephanie Lose til minister.

Regionsrådsformand for Region Syddanmark, 1. næstformand i Danske Regioner og næstformand for partiet Venstre Stephanie Lose udnævnes derfor til minister uden portefølje med henblik på at være fungerende økonominister under Jakob Ellemann-Jensens orlov.

Statsministeren præsenterer den nye minister for Hans Kongelige Højhed Kronprinsen kl. 11.00. Der vil herefter være doorstep på Amalienborg Slotsplads.

En opdateret statsrådsrækkefølge kan findes her, og en opdateret oversigt over sammensætningen af regeringsudvalgene kan findes her.

Stephanie Lose søger om orlov

Stephanie Lose søger i en periode om orlov fra sit hverv som regionsrådsformand i Region Syddanmark, da hun i dag indtræder i regeringen som minister. Stephanie Lose søger derfor i en periode om orlov fra sit hverv som regionsrådsformand i Region Syddanmark. Det er regionsrådet, der skal bevillige orloven og udpege en fungerende regionsrådsformand.

Regionsrådet holder ekstraordinært møde herom tirsdag den 14. marts 2023.

Længst ventetid på byggetilladelser i Fredericia og på Fanø

0

Mens det tager over 100 dage i Fredericia og på Fanø at få en byggetilladelse, så er Vejen og Billund blandt de fem hurtigste kommuner i hele landet. Lang ventetid gør byggerierne af alt fra parcelhuse til etagebyggerier og erhvervsdomiciler tusindvis af kroner dyrere, lyder det fra DI Byggeri Sydjylland, der undrer sig over de store forskelle.

Fredericia var tilbage i 2020 nede på 35 dage, kommunen har undervejs haft fokus på byggesagsbehandlingstiden, men nu går det den helt forkerte vej.

Det kræver nemlig en god portion tålmodighed, hvis du skal bygge nyt eller bygge om i Fredericia og på Fanø. Ventetiden på en byggetilladelse er i gennemsnit henholdsvis 108 og 128 dage. Det samme gælder i Aabenraa, hvor ventetiden er 51 dage. Til gengæld går det noget hurtigere i Vejen og Billund kommuner, der klarer papirarbejdet på henholdsvis 13 og 18 dage. De ligger dermed i top fem over de hurtigste kommuner i Danmark til sagsbehandling af byggetilladelser.

Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der ser på den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det dermed er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.

– Det er ganske enkelt uholdbart med sagsbehandlingstider på over 100 dage. Vejen og Billund kan klare papirarbejdet på to til tre uger, og det burde andre kommuner også kunne. Kommuner som Haderslev, Tønder og Esbjerg har en fin sagsbehandlingstid på under en måned. Jeg håber, at vores sydjyske kommuner har ambitioner om at komme ned på samme ventetid som i Vejen, siger formand for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.

I 2022 kostede en ventetid på et halvt år på en byggetilladelse til et almindeligt parcelhus op mod 250.000 kr. på grund af stigende priser på materialer og højere udgifter til arbejdsløn. Det viser beregninger fra DI, der tager udgangspunkt i en gennemsnitspris for et enfamilieshus til fire mio. kr.

– Det er virkelig ærgerlige penge for fx de familier, som vil bygge et hus i en kommune med lang ventetid, at for hver måned der går, så stiger prisen på drømmehuset med omkring 40.000 kroner. Det gør det jo ikke ligefrem mere attraktivt at vælge at bygge og dermed investere i vores del af landet, så jeg håber da, at kommunerne også ser de her konsekvenser som en årsag til at få kigget på arbejdsgangene og reduceret ventetiden, siger Michael Mathiesen.

I 2022 blev der behandlet knap 33.000 byggesager på tværs af alle 98 kommuner. Det er fald på cirka 25 procent i forhold til 2021. Alligevel er ventetiden på en byggetilladelse steget i flere kommuner. I Sydjylland gælder det i Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Vejen, Aabenraa og på Fanø. I Fredericia er ventetiden steget fra 45 dage i 2021 til 108 dage i 2022.

– Det er heldigvis ikke i alle kommuner, at ventetiden er steget så meget som i Fredericia. Men når det begynder at gå den forkerte vej, er det vigtigt at få det vendt hurtigst muligt. Heldigvis er der også steder, hvor det går det rigtige vej. Fx har Esbjerg og Varde skåret en pæn del af ventetiden, og det håber jeg, at de vil fortsætte med at gøre, siger Michael Mathiesen, formand for DI Byggeri Sydjylland

Flere kvinder i Folketinget

0
Foto: AVISEN

Kvinder udgør nu 43 pct. af folketingsmedlemmerne og 35 pct. af den nuværende regering. I erhvervslivets bestyrelser og på direktørposterne er andelene lavere. 

Hvordan står det til med ligestillingen mellem kønnene blandt landets beslutningstagere? I artiklen præsenteres nogle udvalgte nøgletal inden for demokrati og ledelse i Danmark.

Historisk set har stolene i folketingssalen overvejende været optaget af mænd, men efter folketingsvalget den 1. november 2022 havde 76 kvinder vundet en plads i Folketinget, hvilket med 43,4 pct. er den højeste andel nogensinde. Det er en stigning på omkring 14 procentpoint siden folketingsvalget i 1987, hvor kvinder udgjorde 29,7 pct. af de folkevalgte. 

– I 2022 fik vi den højeste andel kvinder, der nogensinde har været i Folketinget. Vi kan også se samme tendens hos opstillede til Folketinget, hvor 38,4 pct. af de opstillede var kvinder, hvilket er den højeste andel, der har været, siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. 

Til sammenligning var 31,0 pct. af dem, som stillede op til Folketinget i 1987 kvinder, og kvindernes andel af opstillede kandidater svingede mellem 27,6 pct. og 33,2 pct. fra 1987 frem til valget i 2015.

Anm.: Danmarks Statistik beregner andelen uden de fire nordatlantiske mandater.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ligedi0

Den laveste andel af folkevalgte kvinder i Folketinget siden 1918 var ved valget i 1943, hvor kvinder blot udgjorde 1,4 pct. af Folketinget. 

I kommunalbestyrelser udgjorde kvinder 35,9 pct. ved det seneste kommunalvalg i 2021 mod 31,8 pct. i 2009, hvilket er en stigning på 4,1 procentpoint. I regionsrådene har der været en større stigning fra 2009 til 2021. Her udgør kvinder halvdelen af de folkevalgte med 50,2 pct. ved valget i 2021 mod 35,1 pct. i 2009, og det svarer til en stigning på 15,1 procentpoint. 

Fra nul til op mod 50 pct. kvindelige ministre på 100 år

Fra 1915, hvor kvinder blev valgbare til Folketinget og frem til Hans Hedtofts første regering i 1947, var der med én undtagelse i Thorvald Staunings første regering i 1924 kun regeringer bestående af mænd. I 1947 var andelen 4,5 pct., og andelen af kvinder i regering nåede for første gang over 20 pct. – 22,2 pct. – i Poul Schlüters tredje regering i 1988. I Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1993 var der for første gang mere end en tredjedel kvinder i regeringen – 37 pct., og den højeste andel til dato var i Lars Løkke Rasmussens første regering i 2009, hvor 48,3 pct. af ministrene var kvinder. 

Efter Folketingsvalget den 1. november 2022 udgør kvinder 34,8 pct. af Mette Frederiksens anden regering.

Kilde: www.statistikbanken.dk/LIGEDI10

8 ud af 10 i bestyrelsesposter udgøres af mænd

Erhvervslivets bestyrelser består primært af mænd. I 2021 var der 193.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i virksomheder i Danmark, og af dem var 81 pct. mænd.  Samtidig var forholdet mellem kvinder og mænds repræsentation i bestyrelser uforandret i perioden 2014-2021. 

– Når vi udelukkende ser på fremstillingsvirksomheder er andelen af kvinder i bestyrelseslokalerne højest hos de store virksomheder med over 250 beskæftigede – især i højteknologiske virksomheder, hvor andelen af kvinder udgjorde 28 pct. i 2021. Modsat findes de laveste andele hos de små og mellemstore virksomheder, siger Kalle Emil Holst Hansen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.

Direktørerne i virksomhederne er ligeledes oftest mænd. Fra 2014 til 2021 har der været en mindre stigning i andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til 16 pct., og dermed var andelen af mænd i direktørstolene 84 pct. i 2021. 

Kilde: www.statistikbanken.dk/BEST1

Faktaboks: Statistikken bestyrelsesmedlemmer og direktører er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, se statistikdokumentationen her for en nærmere beskrivelse.

Nye tal: Sultkrise rammer kvinder hårdere end mænd

0
Eshe Omer is five months pregnant with her third child. She and her daughters were screened at Hargele IDP site where UNICEF is supporting mobile health and nutrition teams. Eshe is given emergency biscuits and while her daughter Nura is given reedy-to-use therapeutic food (RUTF). ©UNICEF Ethiopia/2022/Mulugeta Ayene

Antallet af gravide og ammende, der lider af akut underernæring, er steget fra 5,5 til 6,9 millioner – svarende til 25 pct. – siden 2020 i de 12 lande, der er hårdest ramt af den globale fødevarekrise. Det fremgår af en ny rapport, UNICEF udgiver i dag forud for kvindernes kampdag.

Krigen i Ukraine har som bekendt sendt priserne i vejret på basale fødevarer som olie og korn kloden rundt. Det forstærker den i forvejen alvorlige sultkrise, der blandt andet skyldes tørken på Afrikas Horn. Særligt hårdt rammer det lande i Sydasien og i Afrika syd for Sahara – og særligt hårdt rammer det kvinder.

– Den sultkatastrofe, vi ser udspille sig i det globale syd, rammer kvinder hårdere, end den rammer mænd. Det er urimeligt og alvorligt. Særligt fordi det også går ud over spædbørn og endnu ufødte børn, når gravide og ammende kvinder ikke får den næring, de har brug for, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

I 2021 oplevede 126 millioner flere kvinder fødevareusikkerhed sammenlignet med mænd, mens der i 2019 var 49 millioner flere kvinder end mænd, der ikke havde tilstrækkelig adgang til mad. Kønsforskellen i fødevareusikkerhed er altså mere end fordoblet på bare to år.

UNICEFs nye rapport viser, at flere end en milliard unge piger og kvinder lider af underernæring. Det hæmmer både deres immunforsvar og deres kognitive udvikling, og det øger risikoen for livstruende komplikationer under graviditet og fødsel.

To ud af tre af de kvinder, der lider af underernæring, bor i Sydasien eller i Afrika syd for Sahara. Kvinder fra de fattigste husstande er i dobbelt så høj risiko for at lide af undervægt som dem fra de rigeste husstande i de undersøgte lande.

Underernæring hos kvinder rammer deres børn

Globalt lider 51 millioner børn under to år af væksthæmning forårsaget af underernæring. Det vil sige, at de ikke udvikler sig og vokser alderssvarende. For halvdelen af de 51 millioner børn gælder det, at lidelsen viser sig allerede under graviditeten eller i de første seks måneder af barnets liv. For at komme underernæring hos børn til livs, er det altså nødvendigt at fokusere på undernæring hos deres mødre.

– Alle børn har ret til at vokse op med de samme forudsætninger for at skabe sig en god fremtid. Børn der ikke får tilstrækkeligt med næring i deres mors mave, eller mens de er spæde, risikerer både fysiske og kognitive lidelser. For eksempel vil mange vokse op uden samme evne til at tilegne sig viden som velnærede børn. Det er ikke rimeligt. I UNICEF ser vi alvorligt på de nye konklusioner. Uden hurtig handling fra det internationale samfund risikerer konsekvenserne af sultkrisen at vare i generationer fra nu, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

De 12 lande, der er blevet undersøgt, er Afghanistan, Burkina Faso, Tchad, Etiopien, Kenya, Mali, Niger, Nigeria, Somalia, Sydsudan, Sudan og Yemen. Sammen udgør de epicentret for den globale ernæringskrise, der er blevet forværret af krigen i Ukraine og af tørke, konflikt og ustabilitet i flere lande.

Kønsblandede fag er fordoblet det seneste årti

0
New roof construction on a residential home

Hver femte beskæftigede arbejder i et fag med lige kønsfordeling, hvilket er en fordobling fra 2010, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dog er arbejdsmarkedet fortsat kønsopdelt for særligt faglærte og MVU’er.

I 2010 arbejdede 10 procent af de beskæftigede i et fag med ligelig kønsfordeling. Det tal er steget til 21 procent i 2021.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistisk.

Et blandet fag defineres i analysen som fag, hvor der er nogenlunde lige mange mænd og kvinder beskæftiget. Nærmere præcist defineres et fag som blandet, når mellem 40 og 60 procent af de beskæftigede er kvinder.

Det er meget positivt, at andelen af beskæftigede, der arbejder i fag med lige kønsfordeling, er fordoblet. Det er et udtryk for, at vi bevæger os i en retning, hvor man i højere grad vælger fag ud fra interesse og ikke kun ud fra sit køn. Det er med til at øge talentmassen og potentialet for kvalificeret arbejdskraft, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Det er dog fortsat næsten otte ud af ti beskæftigede, som arbejder i et fag med skæv kønsfordeling, så der er et stykke vej endnu, når det kommer til et kønsblandet arbejdsmarked, siger Emilie Agner Damm.

Inden for journalistisk arbejde er kønsfordelingen fuldstændig lige. Derudover er de kønsblandede fag dobbelt så udbredt på det akademiske arbejdsmarked som generelt.

Blandt personer med en lang videregående uddannelse er det 41 procent, der arbejder i et fag med lige kønsfordeling, hvor det derimod kun gælder 11 procent for personer med en mellemlang videregående uddannelse (MVU).

Faglærte og MVU’ere halter efter

Det er kun hver omkring tiende beskæftigede med en erhvervsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, der arbejder i fag med lige repræsentation fra begge køn.

– Den højeste andel af kvinder findes inden for sundhedsfag og sekretærarbejde, og mændene er særligt overrepræsenterede i byggefagene. Det er også de fag, der kulturelt har været forbundet som klassiske mande- og kvindefag, og det har vi ikke været gode nok til at få gjort op med, siger Emilie Agner Damm.

– Vi har og vil få store rekrutteringsudfordringer i jobfunktioner, der varetages af særligt faglærte og MVU’er. Derfor er det et problem, at vi ikke har formået at knække koden til et mere ligeligt kønsfordelt arbejdsmarked. Vi går glip af en masse kvalificeret arbejdskraft, når næsten halvdelen af arbejdsstyrken afholdes fra disse jobfunktioner fordi de er omgærdet af fordomme, siger Emilie Agner Damm.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Andelen af beskæftigede, som arbejder i et fag med ligelig kønsfordeling, er fordoblet siden 2010.
  • Især faglærte og personer med mellemlange videregående uddannelser (MVU) arbejder i fag, der er domineret af enten mænd eller kvinder.
  • Jordemoderarbejde er med 99,9 procent kvinder det fag med den højeste kvindeandel. Derudover findes de højeste kvindeandele inden for sygeplejerskefaget og blandt personer med læge- og advokatsekretærarbejde.
  • Den højeste koncentration af mænd findes inden for byggefag som f.eks. tagdækning, VVS-arbejde og maskinarbejde. Også inden for murerarbejde, elektrikerarbejde, stål- og betonkonstruktionsarbejde og tømrerarbejde er der under to procent kvinder.
  • Det mest blandede fag er journalistisk arbejde. Her er kønsfordelingen 50/50. Derudover er der en ligelig kønsfordeling, når vi ser på arbejde inden for samfundsøkonomi, teknisk tegnearbejde og køkkenchefarbejde.

Top-10 med højest andel af kvinder

Tabellen viser de ti fag med den højeste andel af kvindelige beskæftigede i 2021.

JobfunktionAndel kvinder
Jordemoderarbejde99,9 procent
Lægesekretærarbejde98,8 procent
Arbejde med tandpleje98,5 procent
Advokatsekretærarbejde97,2 procent
Sygeplejerskearbejde95,8 procent
Assisterende veterinærarbejde og veterinærteknisk arbejde95,4 procent
Frisørarbejde93,3 procent
Arbejde inden for farmaci93,0 procent
Kost- og ernæringsarbejde92,2 procent
Almindeligt sekretærarbejde89,6 procent

Top-10 med højest andel af mænd

Tabellen viser de ti fag med den højeste andel af mandlige beskæftigede i 2021.

JobfunktionAndel mænd
Arbejde med tagdækning99,3 procent
VVS-arbejde99,2 procent
Entreprenørmaskinførerarbejde99,0 procent
Murer- og brolægningsarbejde98,9 procent
Metal- og maskinarbejde98,8 procent
Mekanikerarbejde inden for motorkøretøjer98,5 procent
Stålkonstruktionsarbejde98,5 procent
Tømrer- og bygningssnedkerarbejde98,4 procent
Arbejde med opførelse af betonkonstruktioner98,3 procent
Elektrikerarbejde98,2 procent

Anm.: Tabellerne indeholder kun fag, hvor mindst 1.000 personer er beskæftiget.

Kilde: AE på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistisk.

Læs analysen her

Farvel til elefanterne i Givskud Zoo

0

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs elefanter Medu og Sandrine er desværre ikke længere i parken. Efter et sygdomsrelateret dødsfald hos den ene elefant, blev det besluttet også at aflive den anden elefant, som selv led af aldersrelaterede helbredsproblemer.

I mange år har gæster kunnet opleve asiatiske elefanter i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, men det kan man desværre ikke længere. De to gamle hunelefanter Sandrine og Medu er blevet aflivet.

– Vores ældste, Sandrine på 57 år, blev syg i sidste uge. Hun fik veterinær behandling, men årsagen til hendes tilstand kunne ikke klarlægges, og der var ingen behandling, der hjalp. Som dagene gik, fik hun det mere skidt, og i weekenden måtte vi erkende, at der desværre ikke var mere at gøre for hende, fortæller direktør i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Richard Østerballe.

Det sygdomsrelaterede dødsfald skabte naturligvis spørgsmålet om, hvad der ville være bedst for parkens tilbageværende elefant Medu på 54 år.

– Vi har faktisk troet, at Medu ville være den, der først skulle herfra. I længere tid har vi haft øje på hende, fordi hun led af gigtproblemer, så hendes helbred har vi også holdt øje med. Det er helt naturligt, fordi vi havde at gøre med så gamle elefanter, fortæller direktøren.

Efter aflivningen af Sandrine traf han og parkens dyrlæge derfor valget om også at lade Medu få fred.

– Det gjorde vi dels på grund af hendes langvarige helbredsproblemer, men i særdeleshed fordi hun ikke skulle være alene i anlægget i den sidste tid af sit liv. Elefanter er meget sociale dyr, og vi har længe fastholdt, at når den ene af de to ikke var længere, så skulle den anden også væk, fortæller Richard Østerballe og tilføjer:

– Af helbredsmæssige årsager var ingen af elefanterne i stand til at blive flyttet til en anden dyrepark. Og det ville være helt uden mening og også ganske urimeligt for elefanten at forsøge noget sådant. Medu og Sandrine blev henholdsvis 54 og 57 år – så det var altså begge meget gamle elefanter, der sjældent lever, til de er 60.

Ingen planer om flere elefanter
Umiddelbart er der ikke planer om at få elefanter i parken igen.
Det var grundlægger Jacob Hansens store drøm at lave det største elefantanlæg i Europa. Det åbnede i 1971, og siden har der været i alt 14 elefanter i parken. På sit højeste var der ni elefanter samtidigt.
Selvom elefantanlægget var banebrydende, da det blev anlagt, og selvom det har fungeret rigtig godt for de gamle hunelefanter, som alligevel ikke kunne gå meget rundt, er det ikke tidssvarende for den type anlæg, der er i parken i dag. En æra er hermed slut i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

– Det er klart, at det rører en, dels fordi elefanterne har en væsentlig personlighed, og dels fordi de har været en stor del af parkens historie. Men afskeden med Sandrine og Medu var en nødvendig beslutning; vi har et ansvar for vores dyr, mens de er i live, og vi har også et ansvar for at lade dem komme herfra på en ordentlig måde, siger Richard Østerballe.