Hovedmistænkt er udleveret til Danmark

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Rigspolitiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har i dag hentet en af de hovedmistænkte, Sanjay Shah, i udbyttesagen til Danmark fra Dubai. Ved ankomsten til Danmark bliver Sanjay Shah anholdt af dansk politi og vil senere blive fremstillet i grundlovsforhør. Der indkaldes til et kort doorstep senere, hvor justitsministeren og udenrigsministeren deltager.

Det forventes, at anklagemyndigheden i Danmark vil begære den sigtede varetægtsfængslet. Straffesagen mod den formodede gerningsmand er berammet til den 8. januar næste år.

– I dag er en meget god dag at være justitsminister. Udleveringen er den foreløbige kulmination på flere års benhårdt og grundigt arbejde fra myndighedernes side for at sikre, at en af de formodede gerningsmænd i udbyttesagen kan retsforfølges i Danmark. Jeg er ovenud tilfreds med, at det arbejde nu er lykkedes. For det er dybt krænkende for retsfølelsen, hvis man kan undgå retsforfølgning ved at opholde sig i udlandet, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Udbyttesagen er en vigtig sag for Danmark, og der er tale om en af de største og mest alvorlige straffesager om svindel. Det er vores statskasse, vores velfærdssamfund og vores tillidsfulde fællesskab, der er på spil.

Helt principielt er udleveringen et bevis på et stærkt dansk retssystem, hvor den konkrete sag nu skal have lov til at gå sin gang. Jeg vil gerne takke myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater for et tæt og godt samarbejde i sagen. Både i forhold til den konkrete sag og i forbindelse med de bilaterale aftaler om udlevering og retshjælp mellem Danmark og De Forenede Arabiske Emirater, der blev underskrevet i marts, og som trådte i kraft i november 2022.

Udleveringen er resultatet af et tæt samarbejde med de emiratiske myndigheder.

– Jeg er mere end tilfreds med, at det er lykkedes at få udleveret Sanjay Shah til Danmark. Med udleveringen sender vi et vigtigt signal om, at man ikke kan opnå straffrihed ved at opholde sig i udlandet. Det har krævet fleres års hårdt arbejde fra en række danske myndigheder, inklusiv en stor diplomatisk indsats at nå hertil. Jeg vil også gerne takke myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater for det gode samarbejde samt udenrigsminister Abdullah bin Zayed Al Nahyan, som jeg havde en god samtale med så sent som i sidste uge, fortæller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

– Sagen er en af Danmarkshistoriens største straffesager om svindel, og det siger sig selv, at vi som samfund ikke kan acceptere, at vores statskasse udsættes for det. Med udleveringen sender vi et stærkt signal om, at de danske myndigheder forfølger økonomisk kriminalitet også på tværs af landegrænser. Udover at glæde mig ved dagens udlevering er jeg også glad for at kunne sige, at Skattestyrelsen parallelt med udbyttesagens strafferetlige spor har anlagt over 500 civile søgsmål verden over med henblik på at få de mange milliarder tilbage til Danmark. Indtil videre er lige over 1,5 milliard kroner hentet hjem til statskassen, og det arbejde fortsætter vi ufortrødent, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Baggrund

Den hovedmistænkte i udbyttesagen, er blevet udleveret til Danmark med henblik på strafforfølgning.

Den 3. april 2023 blev der ved Kassationsretten i De Forende Arabiske Emirater truffet endelig afgørelse om, at den pågældende kunne udleveres til Danmark. Udleveringen er sket efter længere tids samarbejde mellem de danske myndigheder og myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater Den danske straffesag er berammet til den 8. januar 2024 i Retten i Glostrup.

Den 17. marts 2022 underskrev regeringen en udleveringsaftale mellem Danmark og de Forenede Arabiske Emirater. Aftalen har til formål at hjælpe konkrete straffesager på vej. Det gælder bl.a. om udlevering af henholdsvis en af de formodede gerningsmænd i udbyttesagen og den sigtede i sagen om vanvidsbilisten, der påkørte og dræbte en betjent på Langebro i 2019.

Korskærparken er tæt på at være alment boligområde

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Indsatsen i Korskærparken i Fredericia har båret frugt. Chef for den boligsociale helhedsplan i Fredericia, Kasper Søstrøm, forventer at boligområdet helt er af forebyggelseslisten på Ghettolisten, der blev offentliggjort den 1. december.

I den vestlige del af Fredericia finder man Korskærparken, der er et boligområde, som har været genstand for en intensiv indsats for at overvinde udfordringer forbundet med arbejdsløshed og social eksklusion, hvilket i 2019 førte til, at området var på ghettolisten. Kasper Søstrøm, der står i spidsen for den boligsociale helhedsplan i området, har givet en dybdegående redegørelse for de forskellige strategier og tiltag, der er blevet iværksat for at fremme positiv forandring. Fra at være et udsat boligområde på ghettolisten til at vise markante forbedringer, skildrer Søstrøms fortælling en rejse fyldt med målrettede indsatser og samarbejder, der har været med til at forme Korskærparkens nuværende og fremtidige landskab. Med et særligt fokus på beskæftigelsesindsatser, ungdomsprogrammer og en stærk samarbejdsånd mellem kommunen, boligselskaberne og lokale erhvervsinitiativer, tegner Korskærparken et billede af et område på vej mod varige sociale og økonomiske forbedringer.

– Vi havde forudset, at vi ville være på listen igen. Der er stadig et stykke vej at gå. Et afgørende kriterium er beskæftigelsesraten, som sidste år lå på 35%, og i år har vi formået at bringe den ned til 31,6%. Dette er et tegn på fremskridt, da vi nærmer os skillelinjen på 30% ledighed. Både den gennemsnitlige indkomst og beskæftigelsesgraden i området er stigende. Hvis denne positive tendens fortsætter, forventer vi, at Fredericia ikke vil være på listen næste år, siger Kasper Søstrøm.

Kasper Søstrøm fremhæver betydelige fremskridt i Fredericias Korskærparken siden 2019, da området var på Ghettolisten.

– Tilbage i 2019 var ledigheden på 40,1 procent. I dag er vi nede på 31,6 procent, hvilket repræsenterer en markant forbedring. Disse tal er beregnet over de sidste to år og er faktisk lavere end dem, der er blevet offentliggjort. Vores projekter løber over fireårige perioder, fordi det er vigtigt at fortsætte indsatsen og ikke blot stoppe efter et enkelt vellykket år. Efter kun et år er vi næsten ude af listen, hvilket viser, at vores anstrengelser virkelig har båret frugt, forklarer Søstrøm.

Han udtrykker en blanding af realisme og håb, når der reflekteres over de seneste fremskridt i Korskærparken. Kasper Søstrøm anerkender de udfordringer, der ligger i at opnå markante forbedringer på kort tid, samtidig med at han udtrykker en stærk forventning om fremtidig succes.

– Det ville have været en ekstraordinær bedrift at krydse skillelinjen på blot et enkelt år. Selvom det viste sig ikke at være muligt, er vores nuværende ledighedsrate på 31,6 procent et klart tegn på, at vi er tæt på målet. Jeg vil være oprigtigt skuffet, hvis vi ikke er helt ude af listen næste år, siger Søstrøm, og understreger dermed det ambitiøse mål om yderligere at forbedre forholdene i Korskærparken.

Søstrøm giver indsigt i, hvordan et samarbejde mellem forskellige organisationer har bidraget væsentligt til de forbedringer, der er set i Korskærparken. Han understreger betydningen af den støtte og de ressourcer, som Fredericia Kommune har bidraget med, samt den rolle, som lokalsamfundets samarbejde har spillet.

“Fredericia Kommune har været en vital støtte, specielt ved at tildele fem medarbejdere fokuseret på beskæftigelsesområdet direkte til vores område. Vi har også gennemført målrettede tiltag for unge ledige og aktivitetsparate, i et effektivt samarbejde med boligselskaberne og Business Fredericia. Denne samarbejdsånd og indsats er nøglen til de fremskridt, vi har opnået, siger Kasper Søstrøm.

Chefen for den boligsociale helhedsplan deler detaljer om de specifikke strategier, der har været med til at skabe bemærkelsesværdige forbedringer i Korskærparken. Søstrøm fremhæver de innovative tilgange, der har været anvendt for at integrere unge i arbejdsmarkedet.

– Vores fritidsjobindsatser og særlige tiltag målrettet de 17-29-årige i boligområderne har haft en markant effekt. Aktuelt er kun 25 unge uden for arbejdsmarkedet ud af cirka 2.000, et tal som tidligere har været oppe omkring 100. Dette viser tydeligt, hvor effektivt vores tilgang har været. Det er særligt i områder som Korskærparken, at vi ser denne positive udvikling, og det er utroligt opløftende, slutter Kasper Søstrøm.

Nu går indsatserne i parallelsamfundene ind i en afgørende fase

Unges mobilbrug bag rattet er et stigende problem

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mobilen lokker, og særligt de unge har svært ved at lade den ligge. De sidste fem år er der sket en stigning i andelen af unge, som kigger, snap’er eller skriver på mobilen, mens de kører bil. Ny kampagne tager kampen op mod den vanedannende mobil.

Kør bil, når du kører bil. Det er et slogan, som de fleste kender, men som kan være svært at efterleve. For når mobilen vibrerer, eller der dukker en lokkende notifikation op på skærmen, kan det være enormt fristende lige at kaste et blik på den, for det tager jo kun et øjeblik. Desværre skal der også kun få øjeblikke til, før uopmærksomhed ender med en alvorlig ulykke.

I løbet af de sidste fem år er der sket et skred i de 17 til 24-åriges brug af mobilen, mens de kører bil. I 2019 var det 6 procent, som ofte eller engang imellem tog fotos eller video til fx Snapchat eller livestream, mens de kørte bil. I 2023 er det mere end fordoblet til 16 procent.

Og andelen af unge, som skriver beskeder, finder musik eller indstiller navigation, mens de kører bil, er i samme periode steget fra 21 til 31 procent. Faktisk er det kun 4 ud af 10, som svarer, at de aldrig bruger mobilen til at skrive beskeder eller finde musik, mens de kører.

Det er en udvikling, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden nu griber ind overfor i en ny indsats. Kampagnen tager udgangspunkt i en forståelse af, hvor vigtigt det digitale liv er for unge, og at det ikke handler om at tage pause fra de digitale fællesskaber på telefonen, men blot at fravælge telefonen i risikofyldte situationer.

– Unge vil generelt gerne gøre det rigtige og tager afstand fra at bruge mobilen bag rattet, men den frister mange over evne. Derfor udgør mobilen et særligt problem for unge, for uopmærksomhed og manglende orientering er den største dræber i trafikken herhjemme. Derfor er det vigtigt, at de unge får gode vaner og venter med at tjekke mobilen, til de ikke længere kører bil, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Dræbte i uopmærksomhedsulykker med unge bag rattet

Forkert adfærd bag rattet har stor indflydelse på, hvor mange der bliver dræbt i trafikulykker. Sammenligner man unge i alderen 17 til 24-årig med aldersgruppen 48 til 55 år, som kunne være deres forældre, træder et tydeligt billede frem.

I dødsulykker med uopmærksomhed eller manglende orientering, er der 80 procent højere risiko for, at der er en 17 til 24-årig bilist involveret i forhold til de 48 til 55-årige.

Det er markant, for det tager ikke højde for, at forældregenerationen i gennemsnit kører flere kilometer end de unge. Dermed er risikoen for at ende i en dødsulykke med uopmærksomhed eller manglende orientering markant højere for unge i forhold til deres forældrene.

De unge, som netop har fået kørekort, er født få år før den første iPhone kom på markedet, så det kan være svært at begribe, hvor integreret en del af de unges hverdag, mobilen er. Låner man sin bil ud til sit barn, som har fået kørekort for nylig, er det derfor en rigtig god ide at lave aftaler om, at mobilen ikke må bruges under kørslen, siger René Højer, projektchef i TrygFonden.

Kampagnen kører fra 27. november til 10. december.

Fakta

I en stor, flerårig undersøgelse blandt unge i alderen 17 til 24 år, har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden stillet spørgsmål til de unges vaner bag rattet. Den seneste udgave af undersøgelsen er gennemført i 2023.

Pernelle Jensen bliver ny formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Pernelle Jensen (V) er valgt som ny formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen. Hun tager over efter Bo Libergren (V), der for nylig tiltrådte som regionsrådsformand i Region Syddanmark.

På et møde i Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen 4. december blev Pernelle Jensen (V) enstemmigt valgt som ny formand for udvalget.

Pernelle Jensen har tidligere i en kort periode fra 20. marts til 31. juli 2023 været formand for udvalget. Det skete, fordi Bo Libergren (V) vikarierede for Stephanie Lose som regionsrådsformand, imens Stephanie Lose var fungerende økonomiminister.

Den 27. november 2023 blev Stephanie Lose (V) fritaget fra hvervet som regionsrådsmedlem i Region Syddanmark for at indtræde i regeringen som økonomiminister. Bo Libergren blev ved samme lejlighed valgt som ny regionsrådsformand og har derfor ønsket at trække sig som formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen.

Der er nok at tage fat på

Pernelle Jensen blev valgt ind i regionsrådet i 2022 og har siddet i Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen siden da. Udover nu at være formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen er hun også medlem af regionens sundhedsudvalg.

Pernelle Jensen glæder sig til arbejdet som formand for udvalget:

– Der er rigtig meget at tage fat på i Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i den kommende tid. Fra 1. februar 2024 hjemtager vi lægevagten om natten, og 1. januar træder den nye sundhedsaftale mellem region, kommuner og almen praksis i kraft – en aftale, der har et stort og vigtigt fokus på børns og unges trivsel. Derudover venter vi jo også spændt på udmeldingen fra den sundhedsstrukturkommission, som arbejder lige nu. En udmelding, som kommer til at have stor betydning for både sygehuse, kommuner og praksisområdet.

Bo Libergren forlader udvalget efter næste regionsrådsmøde

Bo Libergren har været formand for det udvalg, der har med det nære sundhedsvæsen at gøre, siden regionerne blev oprettet i 2007 – på nær et par år, hvor han var formand for Udvalget for Regional Udvikling, og 4-5 måneder i foråret 2023, hvor han var fungerende regionsrådsformand.

Bo Libergren ønsker ikke blot at trække sig som formand for udvalget, men også som menigt medlem. Det sker dog først, når regionsrådet 18. december 2023 har godkendt, at Bo Libergren udtræder af udvalget.

Fakta om Pernelle Jensen

Pernelle Jensen er 43 år og har tidligere arbejdet som specialkonsulent i Udenrigsministeriet. Siden 2010 har hun været medlem af byrådet i Fredericia, hvor hun er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget.

Pernelle Jensen bor i Fredericia med sin mand Jakob og deres 4 børn på 7 år, 5 år og tvillinger på 3 år.

Trepart med fokus på fuldtid og arbejdsmiljø

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Lydia Callesen, formand for 3F’s offentlige gruppe, bakker trepartsaftalen op, der endeligt skal udmøntes af arbejdsmarkedets parter

Trepartsaftalen på det offentlige arbejdsmarked har været præget af svære forhandlinger, siger Lydia Callesen, der er formand for 3F’s offentlige gruppe: 

– Men det er lykkedes at lande en aftale, vi er tilfredse med, og der skal lyde ros til særligt fagbevægelsens forhandlere. Vi har knoklet for at værne om den danske model og har sikret, at det er arbejdsmarkedets parter – uden om regeringen – der forhandler den endelige udmøntning af treparten. Og vi glæder os over, at der i aftalen er fokus på fuldtidsdagsordenen og medarbejdernes arbejdsmiljø, siger Lydia Callesen.

Gruppeformanden understreger, at 3F kan stå inde for det endelige resultat:

– Vi glæder os på gode kollegaers vegne, der får en grundlønsforbedring. Men vi vil samtidig knokle hårdt ved OK24 for at tilgodese 3F’s medlemsgrupper, der ikke har fået ekstra i lønningsposen ved trepartsaftalen.

Lydia Callesen lægger samtidig vægt på, at de modydelser, regeringen har ønsket op til og under trepartsforhandlingerne, er blevet hegnet ind:

– I aftalen ligger modydelserne i større omfang hos de grupper, der får et regulært lønløft, siger formanden for 3F’s offentlige gruppe.

Miljøministeren forbyder PFAS i brandslukningsskum i Danmark

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Ved årsskiftet træder et dansk forbud mod import, salg og anvendelse af PFAS-holdigt brandslukningsskumkoncentrat på øvelsespladser i kraft. ’Nu går vi foran EU og fjerner en direkte kilde til udledning af PFAS til miljøet,’ siger miljøminister Magnus Heunicke.

Forbuddet skal forhindre, at brandøvelsespladser forurener miljøet, som det var tilfældet i Korsør, hvor medlemmer af et kogræserlaug blev udsat for høje værdier af PFAS, fordi de spiste kød fra kvæg, der havde græsset på arealer, som støder op til brandøvelsesarealer.

Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, har udarbejdet et forslag om at forbyde PFAS i brandslukningsskum i hele EU. Med det nationale forbud kommer Danmark altså et EU-forbud i forkøbet.

– Nu går vi foran EU og fjerner en direkte kilde til udledning af PFAS til miljøet. Arbejdet er dog langt fra gjort med dét. Herhjemme er vi i gang med arbejdet på en kommende national PFAS-handlingsplan, som både skal give os et overblik over, hvor og hvordan vi bedst sætter ind og gøre noget ved problemerne. Og i EU arbejdes der også med et forbud mod alle PFAS. Men det er en omfattende og kompleks opgave, som vil tage tid, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Det nationale forbud betyder, at al salg og import af brandslukningsskumkoncentrat med PFAS forbydes på brandøvelsespladser fra 1. januar 2024. Desuden forbydes al anvendelse af brandslukningsskumkoncentrat med PFAS på brandøvelsespladser fra 1. juli 2024.

Fakta

  • Det danske forbud mod PFAS i brandslukningsskumkoncentrat forbyder salg og import fra 1. januar 2024, og anvendelsen forbydes fra 1. juli 2024. Forslag om forbud mod PFAS i brandslukningsskum på EU-plan forventes fremlagt af Kommissionen i 2024.
  • PFAS omfatter en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden 1950’erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
  • Der findes op imod 10.000 forskellige PFAS-stoffer. Ét af stofferne er det forbudte PFOS, der i 2021 blev fundet ved et kogræsserlaug i Korsør og stammede fra en brandskole i nærheden. PFOS i brandslukningsskum har været forbudt i EU siden 2011.
    PFAS anvendes i f.eks. brandslukningsskum, imprægneringsmidler, elektronik, tekstiler, og maling.
  • I 2020 blev tilsætning af PFAS til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap (fx pizzaæsker) forbudt i Danmark, hvis de kan frigives til fødevarerne.

Trepartsaftale vil styrke rekrutteringen til velfærden

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danske Regioner har indgået en vigtig trepartsaftale med regeringen og de øvrige parter på det offentlige arbejdsmarked. Aftalen er væsentlig for alle danskere, der har behov for hjælp i sundhedsvæsnet. Den skal være med til at løse udfordringer med rekruttering der, hvor der er størst behov for personale og vagter hele døgnet.

Det er nødvendigt at øge arbejdsudbuddet og gøre det offentlige sundhedsvæsen endnu mere attraktivt at arbejde i. Det skal den nye og vigtige trepartsaftale hjælpe med, så Danmark også i fremtiden har et godt og trygt sundhedsvæsen. Heino Knudsen, formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, siger:

– Det er en grundsten i vores velfærdssamfund, at vi som danskere også i fremtiden kan regne med en god behandling, når vi bliver syge. Også når vi bliver syge om natten og i weekenden. Derfor har vi i de fem regioner meget stort fokus på, hvordan vi kan tiltrække og tilknytte flere medarbejdere, og hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at arbejde i sundhedsvæsenet om natten eller i weekenderne, fortæller han og uddyber:

– Der skal arbejdes med mange indsatser, men den nye trepartsaftale vil de kommende år være en vigtig del i understøttelse af det arbejde. Det har været et meget langt forhandlingsforløb, men jeg vil gerne sige en stor tak til de øvrige parter for aftalen, som er en vigtig brik i løsning af de udfordringer vi står med.

Styrkelse af dynamisk løndannelse
Trepartsaftalen giver en ekstraordinær lønløft i den offentlige velfærd. Aftalen åbner bl.a. op for en øget lokal løndannelse, så der kan målrettes lønmidler til områder lokalt, der især er udfordrede i forhold til rekruttering.

Dermed vil løndannelsen i det offentlige blive mere dynamisk. Ifølge Heino Knudsen danner aftalen et godt grundlag for at styrke rekrutteringen og tilknytningen i sundhedsvæsnet:

– Trepartsaftalen giver ekstraordinære midler til bl.a. sundhedspersonale og personale på vores sociale institutioner med henblik på at understøtte rekrutteringen og med særligt fokus på områder, hvor vi har sværest ved at rekruttere. Det kan både være specifikke områder i sundhedsvæsenet eller særligt udfordrede geografiske områder, siger han og tilføjer:

Jeg ser frem til at få aftalen ført ud i livet sammen med organisationerne i første omgang ved overenskomstforhandlingerne her i 2024. Vi har som overenskomstparter et stort ansvar foran os for at sikre en bæredygtig og fleksibel løndannelse der kan medvirke til at løse udfordringer i fremtiden.

Fakta om trepartsaftale

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale for det offentlige arbejdsmarked, der omfatter ansatte i regioner, kommuner og staten. 

Aftalen giver en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.

Det svarer til 6,8 mia. i lønkroner før skatter.

Her af er der afsat 0,93 mia. kr. til regionerne i 2024 stigende til 2,53 mia. kr. i 2030.

Julehjælpen til udsatte familier tredobles

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Foto: AVISEN)

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil har sammen med de øvrige partier i regeringen besluttet at give 10 millioner kroner ekstra i julehjælp i 2023 til udsatte familier.

Et stigende antal ansøgninger fra udsatte familier om julehjælp får nu regeringen til at forhøje årets julehjælp med 10 millioner kroner, så der nu i alt gives over 15 millioner kroner.

Pengene går til de organisationer, der uddeler julehjælpen.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:

– Julen kan give mange udsatte familier ondt i maven. Der er måske ikke råd til hverken gaver eller julemad. Derfor er jeg glad for at regeringen igen i år har valgt at øge julehjælpen. Mit håb er, at flere af disse familier nu får mulighed for at føle sig som en del af fællesskabet.

Sidste år blev julehjælpen også tredoblet. Senere valgte regeringen at afsætte 50 millioner kroner i jule- og vinterhjælp på grund af den voldsomme inflation.

Det er nu op til Folketingets Finansudvalg at give endeligt grønt lys til den ekstra julehjælp.

Forsikringsselskab frygter frostsprængte rør: Sådan undgår du skader

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Sneen og kulden har lagt sig som en vinterdyne over Danmark, og det betyder samtidig, at risikoen for at blive ramt af frostsprængte rør i sommerhuset stiger betragteligt. Derfor bør husejerne tage sig en række forholdsregler, så man undgår kostbare skader.

Selvom sne og frost er med til at skabe glæde og julehygge hos mange af os, så kan de lave temperaturer samtidig være en hård omgang for vandrør, der risikerer at sprænge og føre til omfattende vandskader i både sommerhuse og helårsboliger.

Derfor bør husejere være særligt opmærksomme i de her dage og tage sig en række forholdsregler for at minimere risikoen for at blive ramt af frostsprængninger, lyder rådet fra Lene Rasmussen, der er skadechef for bolig hos Gjensidige.

– Vi ser desværre hvert år, at frostsprængte rør er årsag til rigtig store skader særligt i sommerhuse, hvor vandet står stille rørene, og der ikke er tændt for varmen. Men i mange tilfælde ville det kunne være undgået, hvis bare man havde forberedt sig inden frosten for alvor tog fat, siger hun.

Her gælder det især om at slukke for vandet og tømme rørene ved at tænde for vandhanerne, til der ikke kommer mere vand ud. Derudover bør man tænde for varmekilderne, så der er tilstrækkeligt opvarmet.

Gør man ikke det, risikerer man at stå alene med regningen for skaderne, da forsikringen så muligvis ikke dækker.

Og på trods af de seneste dages kuldegrader, er det for de fleste formentlig stadig muligt at få sat ind, inden der sker uheld.

Og hvis man har mistanke om, der allerede nu er sket en skade, har man også mulighed for at begrænse skadens omfang.

– Hvis man allerede har mistanke om, der er sket en skade, bør man slukke for alt vandet og stille baljer under de rør, man mistænker har taget skade. Og her er det vigtigt at gøre så hurtigt som muligt, så vandet ikke først begynder at tø og sive ud i huset, siger Lene Rasmussen.

Gode råd: Det bør du gøre for at undgå frostsprængte rør

– Sluk for vandet og tøm rørene ved at lade vandet løbe.
– Sæt radiator, varmepumpe eller lignende, så der er tilstrækkeligt opvarmet i huset.
– Efterisoler eventuelt udsatte vandrør

Gode råd: Det bør du gøre, hvis du mistænker skader på rørene

– Sluk for alle haner så vandtrykket falder
– Stil baljer under vandrør, der kan være ødelagt
– Tænd for varmen og vær opmærksom på, hvor der kan løbe vand ud

Trods tilbagegang ligger danske unges viden om samfund og demokrati stadig i top

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Danske 8. klasse-elever scorer endnu engang topkarakter sammenlignet med unge i andre lande, når det kommer til viden om samfund og demokrati. Den nyeste internationale ICCS-undersøgelse af unges demokratiske dannelse og medborgerskab viser, at kun Taiwan ligger bedre. Det danske resultat er imidlertid faldet markant siden den foregående undersøgelse i 2016, og samtidig er det de danske elever, der i mindst grad forventer at blive politisk aktive. Det kalder på eftertanke, mener forskere fra DPU, Aarhus Universitet, der står bag den danske del af undersøgelsen.

Mere end 82.000 elever på 8. klassetrin fordelt på 23 lande, hovedsageligt i Europa, har deltaget i den internationale ICCS-undersøgelse (International Civic and Citizenship Education Study), der blev gennemført i 2022. De første hovedresultater er nu offentliggjort, og de viser, at de danske elever igen er blandt de allermest vidende, når det gælder samfund og demokrati. Taiwan ligger øverst i ICCS-undersøgelsens kundskabs- og færdighedstest, mens de svenske og danske elever opnår det næstbedste resultat – og altså det bedste i Europa.

Det danske resultat er imidlertid faldet markant siden den foregående ICCS-undersøgelse fra 2016, forklarer Jonas Lieberkind, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

– Corona-pandemien og nedlukningen af skolerne har været en medvirkende faktor, men den forklarer ikke den samlede udvikling. At danske unges viden om demokrati og samfund er for nedadgående, og at de samtidig har sværest af alle ved at forestille sig selv som politisk aktive borgere, kalder på eftertanke, siger han.

Politisk selvtillid, men ikke politisk aktiv

ICCS-undersøgelsen analyserer elevernes opfattelser af og holdninger til sig selv som borgere, deres politiske engagement og indstilling til demokratiet i lyset af de seneste års mange kriser, fx klimakrisen, Corona-pandemien og krigen i Ukraine. En vigtig dimension af dette er grundskolens arbejde med demokratisk dannelse og med at forberede eleverne til et liv i et samfund med frihed og folkestyre.

Undersøgelsen konkluderer, at de danske elever har en særlig indstilling til demokratiet, som på en række områder adskiller sig fra de fleste andre landes elever. Denne indstilling bliver gradvist mere markant over tid og er tankevækkende, mener Jonas Lieberkind.

Resultaterne viser, at de danske elever har tillid til sig selv som politiske aktører, forstået som tiltro til egne evner til at bidrage til og medvirke i politiske sammenhænge – og desuden stor tillid til det politiske og demokratiske system.

– Deres politiske selvtillid er stort set uændret siden den foregående undersøgelse, og det giver efter europæiske standarder et robust udgangspunkt for at blive demokratiske medborgere. Eleverne er interesserede i politiske og sociale spørgsmål, hvilket mest markant kommer til udtryk i deres store og stigende interesse for at have politiske samtaler med venner og familie, siger Jonas Lieberkind.

ICCS-undersøgelsen spørger imidlertid også de unge, i hvilken grad de kan identificere sig med to forskellige borgertyper, den involverede og den globale borger. Begge borgertyper er defineret som politisk aktive, men de engagerer sig i hhv. lokale og globale forhold. Her viser undersøgelsen, at de danske elever har meget vanskeligt ved at identificere sig med de to borgertyper, der engagerer sig aktivt i demokratiet.

– Selvom de danske elever på den ene side støtter op om det formelle demokrati og fx i høj grad ønsker at stemme til valg, så forventer de på den anden side i væsentligt mindre grad end eleverne fra alle de andre lande i undersøgelsen at deltage i politiske aktiviteter, som handler på forhold i civilsamfundet eller i den globale verden. Også når det kommer til deres forventning om at deltage i miljø- og klimaaktiviteter placerer de danske unge sig et godt stykke under det europæiske gennemsnit, siger Jonas Lieberkind.

Debat, men ingen indflydelse

De danske elevers særlige indstilling til demokratiet viser sig også i deres syn på skolen. De har på den ene side en grundlæggende positiv opfattelse af skolen som institution for demokratisk dannelse.

– Eleverne oplever skolen som et åbent og debatstimulerende miljø, såvel i klasserummet som i relationerne mellem elever og lærere og mellem eleverne indbyrdes. Skolen skaber altså et vigtigt fundament for elevernes demokratiske dannelse. På den anden side er det bemærkelsesværdigt, at eleverne inden for en skolekontekst kun i meget ringe grad oplever, at de har mulighed for at få indflydelse på deres skole, siger Jonas Lieberkind.

Faktaboks

De to borgertyper

Den involverede borger er en aktiv borger, der er kendetegnet ved at deltage og engagere sig i politiske aktiviteter, som tager udgangspunkt i civilsamfundet og relaterer sig til enkeltsager og aktuelle udfordringer i fællesskabet:

– At deltage i fredelige protester mod love, der opfattes som uretfærdige
– At deltage i aktiviteter til fordel for mennesker fra lokalsamfundet
– At deltage i aktiviteter til fordel for menneskerettigheder
– At deltage i aktiviteter for at beskytte miljøet.

Den globale borger er også en aktiv borger, der er kendetegnet ved at interesse sig for sociale og politiske forhold, som går på tværs af landegrænser, og som udspiller sig i egne af verden, som er fjernt fra borgerens egen livsverden. En vigtig forudsætning for den globale borger er interessen for forskellige kulturer og sprog.

– At udvise interesse for forskellige kulturer og sprog
– At ændre på ens personlige måde at leve på for at blive mere miljøvenlig
– At støtte initiativer, der fremmer lige muligheder for alle mennesker over hele verden
– At hjælpe mennesker fra mindre udviklede lande

1...391392393...465Side 392 af 465