JYLLANDS

-

14:37 - 11. december

Regeringen er sammen med et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om at afsætte over 40 mio. kr. til nye initiativer, der skal styrke turismeudviklingen i hele landet og særligt uden for de større byer.

Dansk turisme er igen i år på rekordkurs med rigtig mange gæster fra både ind- og udland og turismebranchen har gennem de seneste årtier udviklet sig til en dansk styrkeposition, som skaber arbejdspladser og vækst både i og uden for de større byer.

Den udvikling vil regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier (S, V, M, SF, DD, RV, DF og Å) styrke med over 40 mio. kr. Midlerne skal gå til at sætte yderligere gang i udviklingen af kyst- og naturturismen og på at få mere gang i turismen uden for højsæsonen – særligt uden for de større byer. Der afsættes ligeledes midler til at tiltrække flere udenlandske turister ifm. cykelevents i Danmark.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

– Dansk turisme er kommet stærkt tilbage efter coronakrisen, hvor rekordmange gæster de seneste år har lagt vejen forbi Danmark. Vi har fundamentet på plads, men vi skal fortsat udvikle turismen. Vi kan se, at flere og flere søger mod de naturnære oplevelser bl.a. ved vores kyster, og at udenlandske gæster i højere grad ser mod Danmark, når de planlægger deres ferie. Derfor giver vi nu sammen med et bredt flertal af Folketingets partier over 40 mio. kr. til indsatser, som skal understøtte den gode udvikling særligt uden for de store byer og uden for højsæsonen. For turismen er mere end oplevelser og gode minder, det betyder også vækst og arbejdspladser i hele landet.

Fra årets begyndelse til og med september har der aldrig været så mange overnattende gæster i Danmark. Det er særligt de udenlandske turister, der driver udviklingen. Der har været en stigning på 4,3 pct. i antallet af udenlandske overnatninger i perioden sammenlignet med samme periode sidste år.

KL-udspil: Sundhedsvæsenet skal tættere på dig og mig

Af

-

14:31 - 11. december

Vi skal prioritere sundhedsvæsenet uden for sygehusene, sikre bedre adgang til læger og medarbejdere tæt på borgerne, gøre borgerne til aktive medspillere i deres eget sygdomsforløb og ikke mindst styrke sundhedsklyngerne med flere opgaver og økonomi. Sådan lyder det i et nyt KL-udspil.

Tiden er kommet til at vende sundhedsvæsenet på hovedet. Efter årtiers massive prioritering af de specialiserede sygehuse, er det nu de nære sundhedstilbuds tur. Kun sådan kan vi løse de store udfordringer, som sundhedsvæsenet i dag står over for, og sikre, at alle borgere får et sundhedstilbud tilpasset deres behov.

Sådan lyder det i et nyt KL-udspil ”Sundhed for de mange – Et sundhedsvæsen tæt på dig og mig”, som spiller ind i Sundhedsstrukturkommissionens arbejde.

– Vi har i to årtier centraliseret behandlinger og skabt et specialiseret sundhedsvæsen for de få. Men vi har ikke samtidig styrket tilbuddene til de mange – altså dem med en eller flere kroniske sygdomme, de skrøbelige ældre og mennesker med psykiske lidelser. Dem, der lever med sygdom i hverdagen. Her slår vores sundhedsvæsen simpelthen ikke til i dag. Det er derfor løsninger for dem, vi skal have for øje, når vi tegner stregerne for fremtidens sundhedsvæsen, siger KL’s formand Martin Damm.

– I dag tilbringer de færreste lang tid på sygehusene. Heldigvis. Mange flere går på arbejde, er sammen med deres familier og lever et langt liv uden for sygehuset – med deres sygdom. Dét skal vi blive langt bedre til at imødekomme. Og dét gør vi ved at styrke de nære sundhedstilbud. Vi har talt om det år efter år efter år. Men aldrig gjort noget ved det. Nu må tiden altså være kommet til det nødvendige kursskifte, siger KL’s næstformand Jacob Bundsgaard.

Sundhedsklyngerne er løsningen

Sammenhæng er nøgleordet, hvis vi skal lykkes med en bedre behandling til de borgere, der går på tværs af sygehuse, praktiserende læger og de kommunale tilbud. En sammenhæng, som det trods utallige forsøg ikke er lykkedes at skabe tidligere. Hverken med den nuværende struktur eller i den tidligere med amter, der havde det samlede ansvar for sundhedsopgaven. Eller ved hjælp af økonomiske incitamenter som den kommunale medfinansiering eller nærhedsfinansieringen.

Derfor er vi nødt til at gå nye veje – og den nye vej hedder sundhedsklyngerne, mener KL. En ny struktur med stærkere og mere forpligtende sundhedsklynger end dem, vi har i dag.

– Stærkere sundhedsklynger skal slå bro over sundhedsvæsnet berygtede Bermudatrekant, hvor borgere risikerer at falde igennem netop på grund af det delte ansvar mellem almen praksis, sygehusene og de kommunale indsatser. Vi skal styrke det entydige ansvar, så det ikke længere kan betale sig at suboptimere i hvert sit system. I stedet skal vi finde de mest effektive og gode løsninger til gavn for borgerne, siger Martin Damm.

Derfor skal sundhedsklyngerne have flere muskler i form af økonomi og flere opgaver.

– Ved at samle ansvaret for økonomi og de sundhedsopgaver, der går på tværs, i klyngerne, kan vi sikre, at borgerne bliver mødt tidligere i deres sygdomsforløb, vi kan give et tilbud tilpasset den enkeltes behov og med den enkelte som aktiv medspiller, vi kan sikre adgang til læger – vel at mærke i hele landet. Og vi kan sikre, at sundhedsvæsenet bliver for de mange og til det meste, siger næstformand Jacob Bundsgaard.

Plejehjemsbeboer død efter overfald

Af

-

12:29 - 10. december

Der har lørdag været en voldelig episode på Plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor en dement beboer har skubbet og udøvet vold mod en anden beboer. I dag er kvinden afgået ved døden.

I forbindelse med den efterfølgende operation på sygehuset, er hun i dag afgået ved døden. Da politiet er i gang med efterforskningen, kan de ikke gå nærmere ind i detaljer om episoden.

Kolding Kommune tager naturligvis hånd om de øvrige beboere, medarbejderne, den demente og pårørende til de to implicerede.

Der er tale om en meget ulykkelig sag, og politiet kan ikke gå i detaljer, da der også er tale om personlige oplysninger.

Sideløbende med politiets undersøgelser gennemgår Kolding Kommune også politiets procedurer.

Nye WHO-retningslinjer sætter højere standard for behandlingen af rygsmerter

Af

-

10:07 - 8. december

Professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet deltager i WHO’s arbejdsgruppe: ”I Danmark er rygsmerter årsag til 38% af alle førtidspensioner. Vi skal derfor opgradere indsatsen for rygsmerter – specielt for ældre”.

En ekspertgruppe under WHO med deltagelse af Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet har formuleret fire nye grundprincipper for behandling af mennesker med kroniske rygsmerter. Der er i anbefalingerne et særligt fokus på ældre. Foto: Pexels/Kindel Media
I dag løfter Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sløret for en ny og banebrydende vejledning inden for behandlingen af rygsmerter.

Vejledningen bygger på helt opdaterede videnskabelige synteser og retter særlig opmærksomhed mod en voksende global udfordring. Som noget nyt har gruppen under WHO formuleret fire grundprincipper for behandling af mennesker med kroniske rygsmerter.

Professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet (SDU) har spillet en nøglerolle i arbejdet med de fire nye grundprincipper og tilhørende anbefalinger vedrørende behandlinger. Målet har været at gøre retningslinjerne for behandling mere praktisk anvendelige i hverdagen.

Danmark lever ikke op til WHO’s principper

I rapporten anbefaler eksperterne en markant forandret tilgang til behandling af kroniske rygsmerter. En tilgang, som vi i Danmark ikke automatisk lever op til:

– I Danmark skal vi tage os sammen for at leve op til de principper for behandling, som nu er formuleret af WHO, fortæller professor Jan Hartvigsen fra SDU’s Center for Sundhed i Muskler og Led ved Institut for Idræt og Biomekanik.

– For eksempel har vi danskere ikke lige adgang til de behandlinger, der bliver anbefalet, og vi har i det danske behandlingssystem ikke en ordentlig koordinering af vores indsats over for mennesker med rygsmerter. Det kan vi ikke være bekendt, siger han.

WHO’s retningslinjer lægger vægt på fire grundlæggende principper:

Holistisk tilgang: Behandlingen skal tage højde for den enkeltes personlige og sociale kontekst. WHO fokuserer på at betragte mennesker som helheder, ikke blot som patienter med en dårlig ryg.
Lige adgang uanset økonomisk status og alder: WHO understreger behovet for lige adgang til behandling, især for ældre mennesker, der ofte overses og diskrimineres i sundhedssystemet.
Empatisk kommunikation: Sundhedspersonale skal lytte, udvise empati og undgå stigmatiserende sprogbrug. Mennesker med rygsmerter bør defineres af, hvad de kan i stedet for, hvad de ikke kan.
Integreret og koordineret indsats: WHO opfordrer til en sammenhængende indsats på tværs af sundhedssektorer, så al informationen om patienterne når ud til alle relevante. Dette er især vigtigt hos ældre med flere samtidige sygdomme.
Der skal være større fokus på ældre

Stigningen i antallet af ældre over hele kloden har fået WHO til at rette særlig opmærksomhed mod denne gruppe.

– WHO har specielt fokus på ældre mennesker ganske enkelt fordi, vi bliver flere og flere ældre og gamle over hele kloden. Samtidig har ældre ofte mere komplekse helbredsproblemer end yngre, siger Jan Hartvigsen.

– For alle anbefalinger har vi derfor specifikt vurderet, om en behandling er egnet til ældre. Forskningen tyder på, at ældre med kroniske rygsmerter ikke bliver tilbudt de bedste behandlinger, man kan sige, at de bliver diskrimineret. Det skal vi være opmærksomme på og rette op på, understreger Jan Hartvigsen.

Mangel på forskning i rygsmerter

– Vi evaluerede i alt 37 behandlinger, og vi fandt flere, hvor der ikke var nogen som helst forskning, der kunne hjælpe med at bestemme, om behandlingen hjælper eller er skadelig, fortæller Jan Hartvigsen

– Derfor er der behov for meget mere forskning inden for området, specielt forskning, der siger noget om, hvordan vi bedst behandler mennesker med kroniske rygsmerter, der samtidig har andre sygdomme, siger Jan Hartvigsen.

Om WHO’s arbejdsgruppe

WHO’s rapport hedder “WHO Guideline for the non-surgical management of chronic primary low back pain in adults in community and primary care settings.”

En international ekspertgruppe har i de sidste 3 år samlet og analyseret den nyeste videnskabelige evidens indenfor behandling af rygsmerter. Gruppen bestod af 25 videnskabelige eksperter, klinikere og patienter fra hele verden, der har arbejdet sammen under WHO’s ledelse. Jan Hartvigsen er eneste dansker i gruppen og har skrevet baggrundsdokumentet for retningslinjerne.
Anbefalingerne er de første nogensinde vedrørende rygsmerter fra WHO.

Syddanske klimaambitioner kræver hårdt arbejde

Af

-

10:03 - 8. december

Klimaindsatserne i de 22 syddanske kommuner vil medvirke til at løfte Danmark frem mod det nationale klimamål om at skære 70 pct. af CO2-udledningerne. Det viser en ny analyse, som også peger på, at det går langsomt med at høste CO2-besparelser inden for landbrug og transport. Analysen bliver nu delt med den øvrige verden på COP28 i Dubai.

Klimaambitionerne i de 22 syddanske kommuner er helt i top. En ny analyse af kommunernes DK2020-klimaplaner, som Syddansk Universitet (SDU) og Aalborg Universitet (AAU) har udarbejdet for Region Syddanmark, viser, at de syddanske kommuner i 2030 tilsammen forventer at have reduceret deres udledninger med 71 pct. ift. deres udledninger i 1990.

Fart på energisektoren

Og der skal fart på. Opgørelsen over CO2-udledningerne viser, at udledningerne blev reduceret med 9.1 mio. tons CO2 i perioden fra 1990 til 2019, hvilket betyder, at CO2-udledninger skal reduceres med yderligere 6.6 mio. tons CO2 frem mod 2030. Kommunernes CO2-udledningerne forventes i 2030 at være halveret ift. deres udledninger i 2019.

Det er især inden for energisektoren, at kommunerne realiserer udledningsreduktioner. Her forventer kommunerne, at de i 2030 tilsammen har mindsket deres CO2-udledningen med to tredjedele, og at de frem mod 2050 er så godt som klimaneutrale.

Analyseresultater præsenteres på COP28 i Dubai

Resultaterne bliver præsenteret ved et officielt arrangement i forbindelse med COP28 i Dubai af Nicola Tollin, der er professor i Urban Resilience ved SDU. Arrangementet med titlen “Raising the ambition of climate actions at urban level: recommendations for policymakers” finder sted 8. december kl. 15.00 (Dubai-tid).

Michael Nielsen (K), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, glæder sig over, at det høje ambitionsniveau i Syddanmark kan være med til at inspirere andre lande til klimahandling:

– Klimaforandringer er vor tids største udfordring og skal mødes med handlekraft og viljestyrke. Det er jeg glad for afspejler sig i kommunernes klimahandleplaner. Det høje ambitionsniveau viser et Syddanmark, der tager ansvar for at skabe en bæredygtig fremtid, og det er fantastisk, at de syddanske klimaplaner kan være med til at inspirere på globalt plan. Det er vigtigt, at vi deler vores viden om de udfordringer og barrierer, vi støder på, og at vi anderkender, at det kræver hårdt arbejde at komme i mål.

Udfordringer inden for landbrugs- og transportsektoren

Det er ikke alle kommuner, der forventer at kunne realisere en 70 pct. reduktion i 2030. Derudover er der stadig sektorer, hvor CO2-besparelserne går lidt trægt. Det er især inden for landbrugs- og transportsektoren, hvor der bl.a. er brug for nye løsninger, hvis kommunernes initiativer skal lykkes.

– Analysen peger på, at kommunerne baserer en del af deres målopfyldelse på teknologiske udviklinger og landvindinger. Det er nødvendigt, men også sårbart. Derfor vil vi sammen med kommunerne drøfte, hvordan den eksisterende teknologi kan bruges frem mod 2030, og hvordan vi i fællesskab og med klimapartnerskaber med det private erhvervsliv og interesseorganisationer får skabt den nødvendige viden og de rette kompetencer til at løfte opgaverne inden for både klimatilpasning og klimaforebyggelse. Vi skal have alle syddanske kommuner i mål, og vi skal have handlinger i alle sektorer, siger Michael Nielsen.

Region Syddanmark har delt resultaterne af analysen med alle de syddanske kommuner og med regionens partnere i Klimaalliancen. Sammen med dem vil regionen løfte de branchespecifikke udfordringer til den nationale dagsorden.

Find analysen, der er på engelsk, på SDU’s hjemmeside via undermenuen “Evaluation of Climate Action Plans”.

Direkte link til PDF-version af rapporten: Empowering Local Climate Action. Preliminary Analysis of Municipal Action Plans in the Region of Southern Denmark

Klimaalliancen hjælper klimahandlinger på vej
Region Syddanmark og SDU fortsætter samarbejdet. Det vil ske i dialog med parterne i Klimaalliance Syd, så det bedst mulig sikres, at samarbejdet med SDU bidrager til, at alle får indblik i styrker og barrierer, og at der kan udpeges områder, hvor Klimaalliance Syd har en særlig interesse i at samarbejde.

De syddanske kommuners DK2020-klimahandleplaner sætter i de kommende år rammer og retning for klimaindsatser i kommunerne, der medvirker til, at Danmark kan komme i mål med 2030-målsætninger om 70 pct. reduktion af CO2-udledningerne i forhold til 1990.

Klimahandleplanerne indeholder også planer for, hvordan man skal imødegå og tilpasse sig de klimaforandringer, som allerede ses, og som vil blive en del af fremtiden. Det er f.eks. kyst-erosion, ekstrem vind og naturbrande samt oversvømmelser efterfulgt af øvrige ekstreme vejrforhold som f.eks. tørke og hedebølger.

Danske Regioner, KL og Realdania har under navnet Klimaalliancen forpligtet til et stærkt klimapartnerskab, så klimaplanerne kan omsættes til handling frem mod 2030.

Gråvejr med dis og tåge

Af

-

08:03 - 8. december

DMI forudsiger en skyet start på dagen, men med minimal regn fra morgenstunden. Et nedbørsområde bevæger sig ind over landet fra sydvest omkring middagstid, med potentiale for tøsne, slud og regn. Midtjylland kan forvente den største chance for hvid nedbør, med muligheden for et par centimeter våd sne.

Vinden vil tiltage i løbet af dagen, og temperaturerne vil variere fra omkring frysepunktet til 3 grader.

I weekenden får nattefronten en pause, og dagtemperaturen stiger til mellem 3 og 6 grader. Skydække og regnperioder fortsætter dog i store dele af landet.

Landskabet, især i områder med mere sne, vil muligvis stadig have sne rester ved ugens start, på trods af weekendens regn og mildere temperaturer. Det anbefales derfor at nyde det snedækkede landskab, mens det varer.

Regeringen afsætter 63 millioner kroner til uddannelse og efteruddannelse af personale på det specialiserede socialområde

Af

-

11:33 - 7. december

Midlerne skal afsættes til professionshøjskolerne til uddannelse og efteruddannelse af medarbejdere i de sociale tilbud.

For mange ansatte på landets botilbud for blandt andet borgere med handicap har ingen pædagogfaglig uddannelse. Det er en prioritet for regeringen at ændre på det. Derfor vil regeringen afsætte 63 millioner kroner til professionshøjskolerne som et projekttilskud i årene 2024-2028 til at udvikle og afholde efteruddannelse til medarbejdere i de sociale tilbud.

Det sker ved at omprioritere de midler, der er afsat til opfølgning på evalueringen af de socialiserede socialområde i 2023. Midler afsat fra 2024 og frem vil blive prioriteret i forbindelse med forhandlingerne om indførelse af specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:

– Jeg er meget optaget af, at vi får anvendt midlerne på en måde, der understøtter formålet med specialeplanlægning, nemlig at skabe bedre kvalitet for mennesker med handicap. Ved at efteruddanne de medarbejdere, der hver dag gør en kæmpe forskel for nogle af de mennesker, som har allermest brug for vores fællesskab, tager vi endnu et skridt i den rigtige retning.

Tidligere på året blev der også afsat penge til at hæve uddannelsesniveauet. I forbindelse med aftalen om reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2024-2027 blev alle Folketingets partier enige om at prioritere lidt over 38 millioner kroner til at styrke uddannelsesniveauet blandt medarbejdere på det specialiserede socialområde. Den pulje skal anvendes til efteruddannelse af ufaglærte medarbejdere med lang praksiserfaring på de enkelte offentlige, private og selvejende tilbud.

Ny power-to-X uddannelse til Fredericia

Af

-

15:35 - 6. december

Der er nye uddannelser på vej i hele landet. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har netop godkendt 19 nye uddannelsesudbud. Studerende kan se frem til nye uddannelser inden for bl.a. grøn omstilling, sundhed og produktion.

Inden længe bliver det blandt andet muligt at læse til radiograf i Herning og at efter- og videreuddanne sig i power-to-X i Fredericia, i bæredygtighed og grøn omstilling i Aalborg og Esbjerg eller i rusmiddelbehandling i København og Aarhus. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har godkendt 19 nye udbud af uddannelser.

På Syddansk Universitet (SDU) er en kandidat i folkesundhedsvidenskab, en kandidat i data science og en master i data stewardship blevet godkendt. Det samme er en professionsbachelor i filmproduktionsledelse på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Svendborg.

En andet nyt udbud, der er godkendt, er akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion på Professionshøjskolen Absalon i Kalundborg. Uddannelsen skal bidrage til at få opkvalificeret arbejdskraften i området, som er efterspurgt af erhvervslivet.

Uddannelsesinstitutionerne skal fortsat udvikle nye uddannelser, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, men der er samtidig et behov for en samlet, langsigtet plan for det videregående uddannelseslandskab.

– Verden forandrer sig, og det skal vores uddannelser afspejle. Der er behov for, at uddannelseslandskabet følger med udviklingen. Derfor synes jeg, at det er meget positivt, at så mange relevante nye uddannelser, der imødekommer erhvervslivets behov, kommer til at skyde op i hele landet. Samtidig befinder vi os i en situation, hvor ungdomsårgangene vil falde i de kommende år. Det giver virksomhederne problemer, når de skal rekruttere. Derfor er det vigtigt, at vi uddanner til det, som arbejdsmarkedet efterspørger, og det er tilfældet med de 19 nye uddannelser. Det er også baggrunden for, at vi har igangsat et ambitiøst reformprogram for de videregående uddannelser, der skal tage højde for de udfordringer, vi ser ind i. Regeringen er startet med universitetsuddannelserne, og næste skridt er en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, siger Christina Egelund.

Fakta

De videregående uddannelsesinstitutioner har ansøgt om 24 nye udbud af uddannelser.
Udbuddene kan både være nye uddannelser, nye udbud af nye uddannelser, nye udbud af eksisterende uddannelser, dubleringer af udbud af uddannelser, flytninger eller nye uddannelsesfilialer.
To gange om året har de videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for at indsende ansøgninger om at oprette nye uddannelsesudbud.
Uddannelses- og forskningsministeren står for den endelige godkendelse af ansøgningerne. Forinden har Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU) lavet en faglig vurdering af ansøgningerne. I deres vurdering ser udvalget blandt andet på arbejdsmarkedsefterspørgsel og konsekvenser for andre uddannelsesinstitutioner.
Hvis en uddannelsesinstitution modtager afslag, har institutionen mulighed for at gøre indsigelse senest ti hverdage efter, de modtager afgørelsen. Indsigelsen behandles herefter af RUVU og uddannelses- og forskningsministeren.

Se her listen over de nye uddannelsesudbud.

Hellestedets konstruktion er til overvejelse

Af

-

15:05 - 6. december