Flere kvinder i Folketinget

0
Foto: AVISEN

Kvinder udgør nu 43 pct. af folketingsmedlemmerne og 35 pct. af den nuværende regering. I erhvervslivets bestyrelser og på direktørposterne er andelene lavere. 

Hvordan står det til med ligestillingen mellem kønnene blandt landets beslutningstagere? I artiklen præsenteres nogle udvalgte nøgletal inden for demokrati og ledelse i Danmark.

Historisk set har stolene i folketingssalen overvejende været optaget af mænd, men efter folketingsvalget den 1. november 2022 havde 76 kvinder vundet en plads i Folketinget, hvilket med 43,4 pct. er den højeste andel nogensinde. Det er en stigning på omkring 14 procentpoint siden folketingsvalget i 1987, hvor kvinder udgjorde 29,7 pct. af de folkevalgte. 

– I 2022 fik vi den højeste andel kvinder, der nogensinde har været i Folketinget. Vi kan også se samme tendens hos opstillede til Folketinget, hvor 38,4 pct. af de opstillede var kvinder, hvilket er den højeste andel, der har været, siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. 

Til sammenligning var 31,0 pct. af dem, som stillede op til Folketinget i 1987 kvinder, og kvindernes andel af opstillede kandidater svingede mellem 27,6 pct. og 33,2 pct. fra 1987 frem til valget i 2015.

Anm.: Danmarks Statistik beregner andelen uden de fire nordatlantiske mandater.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ligedi0

Den laveste andel af folkevalgte kvinder i Folketinget siden 1918 var ved valget i 1943, hvor kvinder blot udgjorde 1,4 pct. af Folketinget. 

I kommunalbestyrelser udgjorde kvinder 35,9 pct. ved det seneste kommunalvalg i 2021 mod 31,8 pct. i 2009, hvilket er en stigning på 4,1 procentpoint. I regionsrådene har der været en større stigning fra 2009 til 2021. Her udgør kvinder halvdelen af de folkevalgte med 50,2 pct. ved valget i 2021 mod 35,1 pct. i 2009, og det svarer til en stigning på 15,1 procentpoint. 

Fra nul til op mod 50 pct. kvindelige ministre på 100 år

Fra 1915, hvor kvinder blev valgbare til Folketinget og frem til Hans Hedtofts første regering i 1947, var der med én undtagelse i Thorvald Staunings første regering i 1924 kun regeringer bestående af mænd. I 1947 var andelen 4,5 pct., og andelen af kvinder i regering nåede for første gang over 20 pct. – 22,2 pct. – i Poul Schlüters tredje regering i 1988. I Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1993 var der for første gang mere end en tredjedel kvinder i regeringen – 37 pct., og den højeste andel til dato var i Lars Løkke Rasmussens første regering i 2009, hvor 48,3 pct. af ministrene var kvinder. 

Efter Folketingsvalget den 1. november 2022 udgør kvinder 34,8 pct. af Mette Frederiksens anden regering.

Kilde: www.statistikbanken.dk/LIGEDI10

8 ud af 10 i bestyrelsesposter udgøres af mænd

Erhvervslivets bestyrelser består primært af mænd. I 2021 var der 193.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i virksomheder i Danmark, og af dem var 81 pct. mænd.  Samtidig var forholdet mellem kvinder og mænds repræsentation i bestyrelser uforandret i perioden 2014-2021. 

– Når vi udelukkende ser på fremstillingsvirksomheder er andelen af kvinder i bestyrelseslokalerne højest hos de store virksomheder med over 250 beskæftigede – især i højteknologiske virksomheder, hvor andelen af kvinder udgjorde 28 pct. i 2021. Modsat findes de laveste andele hos de små og mellemstore virksomheder, siger Kalle Emil Holst Hansen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.

Direktørerne i virksomhederne er ligeledes oftest mænd. Fra 2014 til 2021 har der været en mindre stigning i andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til 16 pct., og dermed var andelen af mænd i direktørstolene 84 pct. i 2021. 

Kilde: www.statistikbanken.dk/BEST1

Faktaboks: Statistikken bestyrelsesmedlemmer og direktører er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, se statistikdokumentationen her for en nærmere beskrivelse.

Nye tal: Sultkrise rammer kvinder hårdere end mænd

0
Eshe Omer is five months pregnant with her third child. She and her daughters were screened at Hargele IDP site where UNICEF is supporting mobile health and nutrition teams. Eshe is given emergency biscuits and while her daughter Nura is given reedy-to-use therapeutic food (RUTF). ©UNICEF Ethiopia/2022/Mulugeta Ayene

Antallet af gravide og ammende, der lider af akut underernæring, er steget fra 5,5 til 6,9 millioner – svarende til 25 pct. – siden 2020 i de 12 lande, der er hårdest ramt af den globale fødevarekrise. Det fremgår af en ny rapport, UNICEF udgiver i dag forud for kvindernes kampdag.

Krigen i Ukraine har som bekendt sendt priserne i vejret på basale fødevarer som olie og korn kloden rundt. Det forstærker den i forvejen alvorlige sultkrise, der blandt andet skyldes tørken på Afrikas Horn. Særligt hårdt rammer det lande i Sydasien og i Afrika syd for Sahara – og særligt hårdt rammer det kvinder.

– Den sultkatastrofe, vi ser udspille sig i det globale syd, rammer kvinder hårdere, end den rammer mænd. Det er urimeligt og alvorligt. Særligt fordi det også går ud over spædbørn og endnu ufødte børn, når gravide og ammende kvinder ikke får den næring, de har brug for, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

I 2021 oplevede 126 millioner flere kvinder fødevareusikkerhed sammenlignet med mænd, mens der i 2019 var 49 millioner flere kvinder end mænd, der ikke havde tilstrækkelig adgang til mad. Kønsforskellen i fødevareusikkerhed er altså mere end fordoblet på bare to år.

UNICEFs nye rapport viser, at flere end en milliard unge piger og kvinder lider af underernæring. Det hæmmer både deres immunforsvar og deres kognitive udvikling, og det øger risikoen for livstruende komplikationer under graviditet og fødsel.

To ud af tre af de kvinder, der lider af underernæring, bor i Sydasien eller i Afrika syd for Sahara. Kvinder fra de fattigste husstande er i dobbelt så høj risiko for at lide af undervægt som dem fra de rigeste husstande i de undersøgte lande.

Underernæring hos kvinder rammer deres børn

Globalt lider 51 millioner børn under to år af væksthæmning forårsaget af underernæring. Det vil sige, at de ikke udvikler sig og vokser alderssvarende. For halvdelen af de 51 millioner børn gælder det, at lidelsen viser sig allerede under graviditeten eller i de første seks måneder af barnets liv. For at komme underernæring hos børn til livs, er det altså nødvendigt at fokusere på undernæring hos deres mødre.

– Alle børn har ret til at vokse op med de samme forudsætninger for at skabe sig en god fremtid. Børn der ikke får tilstrækkeligt med næring i deres mors mave, eller mens de er spæde, risikerer både fysiske og kognitive lidelser. For eksempel vil mange vokse op uden samme evne til at tilegne sig viden som velnærede børn. Det er ikke rimeligt. I UNICEF ser vi alvorligt på de nye konklusioner. Uden hurtig handling fra det internationale samfund risikerer konsekvenserne af sultkrisen at vare i generationer fra nu, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

De 12 lande, der er blevet undersøgt, er Afghanistan, Burkina Faso, Tchad, Etiopien, Kenya, Mali, Niger, Nigeria, Somalia, Sydsudan, Sudan og Yemen. Sammen udgør de epicentret for den globale ernæringskrise, der er blevet forværret af krigen i Ukraine og af tørke, konflikt og ustabilitet i flere lande.

Kønsblandede fag er fordoblet det seneste årti

0
New roof construction on a residential home

Hver femte beskæftigede arbejder i et fag med lige kønsfordeling, hvilket er en fordobling fra 2010, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dog er arbejdsmarkedet fortsat kønsopdelt for særligt faglærte og MVU’er.

I 2010 arbejdede 10 procent af de beskæftigede i et fag med ligelig kønsfordeling. Det tal er steget til 21 procent i 2021.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistisk.

Et blandet fag defineres i analysen som fag, hvor der er nogenlunde lige mange mænd og kvinder beskæftiget. Nærmere præcist defineres et fag som blandet, når mellem 40 og 60 procent af de beskæftigede er kvinder.

Det er meget positivt, at andelen af beskæftigede, der arbejder i fag med lige kønsfordeling, er fordoblet. Det er et udtryk for, at vi bevæger os i en retning, hvor man i højere grad vælger fag ud fra interesse og ikke kun ud fra sit køn. Det er med til at øge talentmassen og potentialet for kvalificeret arbejdskraft, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Det er dog fortsat næsten otte ud af ti beskæftigede, som arbejder i et fag med skæv kønsfordeling, så der er et stykke vej endnu, når det kommer til et kønsblandet arbejdsmarked, siger Emilie Agner Damm.

Inden for journalistisk arbejde er kønsfordelingen fuldstændig lige. Derudover er de kønsblandede fag dobbelt så udbredt på det akademiske arbejdsmarked som generelt.

Blandt personer med en lang videregående uddannelse er det 41 procent, der arbejder i et fag med lige kønsfordeling, hvor det derimod kun gælder 11 procent for personer med en mellemlang videregående uddannelse (MVU).

Faglærte og MVU’ere halter efter

Det er kun hver omkring tiende beskæftigede med en erhvervsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, der arbejder i fag med lige repræsentation fra begge køn.

– Den højeste andel af kvinder findes inden for sundhedsfag og sekretærarbejde, og mændene er særligt overrepræsenterede i byggefagene. Det er også de fag, der kulturelt har været forbundet som klassiske mande- og kvindefag, og det har vi ikke været gode nok til at få gjort op med, siger Emilie Agner Damm.

– Vi har og vil få store rekrutteringsudfordringer i jobfunktioner, der varetages af særligt faglærte og MVU’er. Derfor er det et problem, at vi ikke har formået at knække koden til et mere ligeligt kønsfordelt arbejdsmarked. Vi går glip af en masse kvalificeret arbejdskraft, når næsten halvdelen af arbejdsstyrken afholdes fra disse jobfunktioner fordi de er omgærdet af fordomme, siger Emilie Agner Damm.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Andelen af beskæftigede, som arbejder i et fag med ligelig kønsfordeling, er fordoblet siden 2010.
  • Især faglærte og personer med mellemlange videregående uddannelser (MVU) arbejder i fag, der er domineret af enten mænd eller kvinder.
  • Jordemoderarbejde er med 99,9 procent kvinder det fag med den højeste kvindeandel. Derudover findes de højeste kvindeandele inden for sygeplejerskefaget og blandt personer med læge- og advokatsekretærarbejde.
  • Den højeste koncentration af mænd findes inden for byggefag som f.eks. tagdækning, VVS-arbejde og maskinarbejde. Også inden for murerarbejde, elektrikerarbejde, stål- og betonkonstruktionsarbejde og tømrerarbejde er der under to procent kvinder.
  • Det mest blandede fag er journalistisk arbejde. Her er kønsfordelingen 50/50. Derudover er der en ligelig kønsfordeling, når vi ser på arbejde inden for samfundsøkonomi, teknisk tegnearbejde og køkkenchefarbejde.

Top-10 med højest andel af kvinder

Tabellen viser de ti fag med den højeste andel af kvindelige beskæftigede i 2021.

JobfunktionAndel kvinder
Jordemoderarbejde99,9 procent
Lægesekretærarbejde98,8 procent
Arbejde med tandpleje98,5 procent
Advokatsekretærarbejde97,2 procent
Sygeplejerskearbejde95,8 procent
Assisterende veterinærarbejde og veterinærteknisk arbejde95,4 procent
Frisørarbejde93,3 procent
Arbejde inden for farmaci93,0 procent
Kost- og ernæringsarbejde92,2 procent
Almindeligt sekretærarbejde89,6 procent

Top-10 med højest andel af mænd

Tabellen viser de ti fag med den højeste andel af mandlige beskæftigede i 2021.

JobfunktionAndel mænd
Arbejde med tagdækning99,3 procent
VVS-arbejde99,2 procent
Entreprenørmaskinførerarbejde99,0 procent
Murer- og brolægningsarbejde98,9 procent
Metal- og maskinarbejde98,8 procent
Mekanikerarbejde inden for motorkøretøjer98,5 procent
Stålkonstruktionsarbejde98,5 procent
Tømrer- og bygningssnedkerarbejde98,4 procent
Arbejde med opførelse af betonkonstruktioner98,3 procent
Elektrikerarbejde98,2 procent

Anm.: Tabellerne indeholder kun fag, hvor mindst 1.000 personer er beskæftiget.

Kilde: AE på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistisk.

Læs analysen her

Farvel til elefanterne i Givskud Zoo

0

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs elefanter Medu og Sandrine er desværre ikke længere i parken. Efter et sygdomsrelateret dødsfald hos den ene elefant, blev det besluttet også at aflive den anden elefant, som selv led af aldersrelaterede helbredsproblemer.

I mange år har gæster kunnet opleve asiatiske elefanter i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, men det kan man desværre ikke længere. De to gamle hunelefanter Sandrine og Medu er blevet aflivet.

– Vores ældste, Sandrine på 57 år, blev syg i sidste uge. Hun fik veterinær behandling, men årsagen til hendes tilstand kunne ikke klarlægges, og der var ingen behandling, der hjalp. Som dagene gik, fik hun det mere skidt, og i weekenden måtte vi erkende, at der desværre ikke var mere at gøre for hende, fortæller direktør i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Richard Østerballe.

Det sygdomsrelaterede dødsfald skabte naturligvis spørgsmålet om, hvad der ville være bedst for parkens tilbageværende elefant Medu på 54 år.

– Vi har faktisk troet, at Medu ville være den, der først skulle herfra. I længere tid har vi haft øje på hende, fordi hun led af gigtproblemer, så hendes helbred har vi også holdt øje med. Det er helt naturligt, fordi vi havde at gøre med så gamle elefanter, fortæller direktøren.

Efter aflivningen af Sandrine traf han og parkens dyrlæge derfor valget om også at lade Medu få fred.

– Det gjorde vi dels på grund af hendes langvarige helbredsproblemer, men i særdeleshed fordi hun ikke skulle være alene i anlægget i den sidste tid af sit liv. Elefanter er meget sociale dyr, og vi har længe fastholdt, at når den ene af de to ikke var længere, så skulle den anden også væk, fortæller Richard Østerballe og tilføjer:

– Af helbredsmæssige årsager var ingen af elefanterne i stand til at blive flyttet til en anden dyrepark. Og det ville være helt uden mening og også ganske urimeligt for elefanten at forsøge noget sådant. Medu og Sandrine blev henholdsvis 54 og 57 år – så det var altså begge meget gamle elefanter, der sjældent lever, til de er 60.

Ingen planer om flere elefanter
Umiddelbart er der ikke planer om at få elefanter i parken igen.
Det var grundlægger Jacob Hansens store drøm at lave det største elefantanlæg i Europa. Det åbnede i 1971, og siden har der været i alt 14 elefanter i parken. På sit højeste var der ni elefanter samtidigt.
Selvom elefantanlægget var banebrydende, da det blev anlagt, og selvom det har fungeret rigtig godt for de gamle hunelefanter, som alligevel ikke kunne gå meget rundt, er det ikke tidssvarende for den type anlæg, der er i parken i dag. En æra er hermed slut i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

– Det er klart, at det rører en, dels fordi elefanterne har en væsentlig personlighed, og dels fordi de har været en stor del af parkens historie. Men afskeden med Sandrine og Medu var en nødvendig beslutning; vi har et ansvar for vores dyr, mens de er i live, og vi har også et ansvar for at lade dem komme herfra på en ordentlig måde, siger Richard Østerballe.

LEGO Koncernen leverer markant fremgang i 2022 og investerer i fremtiden

0

LEGO Koncernen præsenterede i dag et stærkt regnskab for 2022, hvilket overhalede legetøjsmarkedet markant og førte til øget markedsandel globalt. Den rapporterede nettoomsætning for 2022, som er positivt påvirket af valutakursudsving, voksede med 17 procent til DKK 64,6 milliarder sammenlignet med 2021.

Resultatet skyldes hovedsageligt stor efterspørgsel efter virksomhedens produktportefølje, stærke partnerskaber med detailkunder både online og i fysiske butikker, en solid e-handelsplatform samt et robust, globalt forsyningsnetværk.

– 2022 var en milepæl for LEGO Koncernen med fejringen af vores 90-års jubilæum. Vores stærke resultat viser, at LEGO System i Leg er mere relevant og har større appel end nogensinde før, siger Niels B. Christiansen, adm. direktør i LEGO Koncernen, og fortsætter:

– Jeg er meget tilfreds med vores resultat. Vi leverede tocifret vækst i omsætningen. Det er over vores forventning efter sidste års ekstraordinære fremgang og på trods af udfordrende markedsvilkår. Det skyldes et relevant brand, en fantastisk og bred produktportefølje, inspirerende shoppingoplevelser og en enestående indsats fra vores teams.

Driftsresultatet steg med 5 procent til DKK 17,9 milliarder, en stigning fra DKK 17 milliarder i 2021. Årets resultat efter skat var DKK 13,8 milliarder, en stigning på 4 procent fra DKK 13,3 milliarder sammenlignet med sidste år. Disse resultater blev opnået på trods af et ekstraordinært inflationspres på materialer, fragt og energiomkostninger. Det frie cash flow udgjorde DKK 9,3 milliarder mod DKK 12,9 milliarder i 2021, på grund af øgede kapitalinvesteringer inden for områder såsom produktionskapacitet.

Omsætningen voksede med 17 procent til DKK 64,6 milliarder.
• Driftsresultatet steg med 5 procent til DKK 17,9 milliarder. Årets resultat efter skat voksede 4 procent til DKK 13,8 milliarder.
• Det frie cash flow udgjorde DKK 9,3 milliarder.
• Øget markedsandel globalt.
• Momentum skabt af store investeringer i langsigtede strategiske tiltag.

Attraktiv og bred produktportefølje

Forbrugersalget voksede med 12 procent i 2022 og førte til vækst i alle større markedsgrupper med særligt stærke resultater i Nord- og Sydamerika og Vesteuropa.

I løbet af året nåede LEGO Koncernen ud til flere børn end nogensinde før med sin store og brede produktportefølje. 48 procent af produkterne var nye og designet til at appellere til LEGO byggere på tværs af alder og interesser. Blandt de mest populære temaer var dels koncernens egne LEGO® City, LEGO® Icons og LEGO® Technic™, dels temaer lavet i samarbejde med IP-partnere såsom LEGO® Star Wars™ og LEGO® Harry Potter™.

Strategiske initiativer sikrer momentum

I 2022 fortsatte LEGO Koncernen med at investere i strategiske initiativer såsom salgskanaler, produktinnovation, egne og partneres salgsplatforme online og fysiske, produktionskapacitet, digitalisering og bæredygtighed.

Christiansen siger:

– Det momentum, vi har set de seneste år, fortsatte i 2022. Det skyldes de investeringer vi foretog i året, som både giver værdi nu og skaber grundlaget for en langsigtet og økonomisk bæredygtig vækst. Vi planlægger at accelerere vores investeringer i strategiske tiltag de kommende år for at bygge langsigtet relevans og vækst for vores brand.

I løbet af året åbnede LEGO Koncernen 155 nye LEGO brandede butikker til i alt 904 butikker globalt. Koncernen udvidede desuden yderligere kapaciteten på tre fabrikker, tog første spadestik på en ny CO2-neutralt drevet fabrik i Binh Duong, Vietnam, og annoncerede planer om at bygge en CO2-neutralt drevet fabrik i Richmond, Virginia, USA for at imødekomme fremtidig efterspørgsel i Nord- og Sydamerika. Koncernen accelererede desuden investeringerne i sin digitale transformation. Det har givet væsentlige fordele herunder forbedrede onlineoplevelser for købere og partnere og endnu flere byggeoplevelser for forbrugerne.

LEGO Koncernen forventer encifret omsætningsvækst i 2023, hvilket er mere end det globale legetøjsmarked. Koncernen vil også i 2023 accelerere sine investeringer i strategiske tiltag.

En bedre fremtid for kommende generationer

I 2022 fortsatte LEGO Koncernen sine bestræbelser på at gøre både sin forretning og produkter mere bæredygtige. Virksomheden påbegyndte et skift til papirbaserede poser i LEGO æsker frem mod sit mål om, at al emballage skal være fremstillet af mere bæredygtige kilder inden 2025. På sine fabrikker fortsatte LEGO Koncernen investeringer i reduktion af spild, mere energieffektiv drift samt en udvidelse af produktion og anvendelse af solenergi.

Derudover arbejder LEGO Koncernen målrettet på at forbedre repræsentation af diversitet i både sin produktportefølje og markedsføring. I løbet af det seneste år har virksomheden introduceret karakterer med forskellige fysiske og mentale handicap i sine LEGO sæt, og LEGO Friends serien er blevet nytænkt for at afspejle nutidens børns diversitet og optimisme.

I kraft af virksomhedens indsats indenfor social ansvarlighed nåede den ud til mere end 9,8 millioner børn og familier i nød via lokale Learning through Play programmer i samarbejde med partnere som Red Barnet og UNICEF.

– Vi er taknemmelige for, at vores økonomiske fremgang gør det muligt at fortsætte med at hjælpe børn i nød og bringe mere læring gennem leg til børn overalt, siger Niels B. Christiansen.

Udslusningsfængsel skal placeres i Trekantområdet

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er blevet enige om en fornyet aftale om kriminalforsorgens økonomi, der blandt andet indebær en etablering af et udslusningsfængsel i Trekantområdet.

Aftalen indebærer, at kriminalforsorgen sikres næsten 200 millioner kroner, så man kan fortsætte det vigtige arbejde med at genoprette det danske fængselsvæsen i de kommende år og sætte gang i en række initiativer, som har været sat på pause på grund af manglende finansiering. Blandt andet to nye udslusningsfængsler, flere skærpede sikkerhedspladser og ansættelse af medarbejdere, som skal aflaste fængselsbetjentene.

Kriminalforsorgen er udfordret af mangel på både fængselspladser og fængselsbetjente. Derfor indgik den tidligere regering sammen med Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i december 2021 en flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi. Med aftalen blev der afsat i alt cirka 4 milliarder kroner – et historisk stort løft – til en nødvendig genopretning af kriminalforsorgen. Det var i aftalen forudsat, at partierne bag aftalen ville stemme for et lovforslag om moms på tv-abonnementer mv., som skulle være med til at finansiere aftalen. Der var imidlertid ikke flertal for lovforslaget, da det blev behandlet i Folketinget før sommerferien. Derfor var det nødvendigt at sætte udvalgte initiativer fra aftalen i bero.

Nu er et bredt politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti blevet enige om at videreføre alle aftalens initiativer.

Det har været en hovedprioritet for partierne bag aftalen at sikre, at kriminalforsorgen kan få arbejdsro til at føre de mange gode initiativer ud i livet. Det gælder blandt andet initiativet om leje af 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge og en udvidelse af kriminalforsorgens kapacitet i Danmark med 326 pladser frem mod 2025. Derudover indeholder aftalen en række initiativer, som skal forbedre fængselsbetjentenes arbejdsforhold, øge sikkerheden i fængslerne og styrke det kriminalitetsforbyggende arbejde. Kriminalforsorgen er allerede i fuld gang med at gennemføre mange af aftalens initiativer, men med det fornyede forlig kan kriminalforsorgen fortsætte arbejdet – og samtidig sætte gang i en række initiativer, som har været sat midlertidigt på pause på grund af manglende finansiering. Blandt andet etablering af to nye udslusningsfængsler og flere skærpede sikkerhedspladser. Det skal være med til at aflaste det hårdt pressede danske fængselsvæsen.

– Kriminalforsorgen står i en meget alvorlig situation, og der er hårdt brug for både flere fængselsbetjente og flere fængselspladser. Vi arbejder på højtryk for at lette presset på de danske fængsler og rekruttere og fastholde fængselsbetjente. Men det kommer til at tage tid at få genoprettet kriminalforsorgen – og det er afgørende, at vi bruger alle de værktøjer, vi har til rådighed. Derfor er det rigtig godt, at der igen er et bredt politisk flertal bag aftalen om kriminalforsorgens økonomi. Nu fortsætter det lange, seje træk med at forbedre forholdene for vores fængselsbetjente og bringe kriminalforsorgen tilbage i balance, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Det er vigtigt for Venstre, at vi har et velfungerende fængselsvæsen – specielt i en tid, hvor vi forbereder en strafreform med væsentlig højere straffe for grov vold og mishandling. Venstre hilser med glæde, at aftalen har skabt et godt grundlag for Kriminalforsorgens virke over de kommende år, siger Preben Bang Henriksen (V).

– Kriminalforsorgen har fortsat brug for arbejdsro, så vi kan få et moderne fængselsvæsen, der kan tiltrække arbejdskraft, og hvor der er pladser nok til afsoning. I Moderaterne er vi glade, at en forlængelse af aftalen også giver Kriminalforsorgen mulighed for at arbejde videre med et forbedret udslusningssystem, der skal give de indsatte bedre forudsætninger for et liv uden kriminalitet, siger Henrik Rejnholt Andersen (M).

– Kriminalforsorgen er i krise, og det er godt, at der endelig kan skabes ro omkring finansieringen af Kriminalforsorgsaftalen, fordi den indeholder vigtige initiativer, som på sigt kan lette presset på medarbejderne såsom udslusningsfængsler og pladser i Kosovo, men også fordi den øger hjælpen til indsatte, der vil stoppe kriminaliteten såsom mere uddannelse, flere psykiatere og eftergivelse af straffesagsomkostninger, siger Karina Lorentzen (SF).

– Kriminalforsorgen er under massivt pres. Fængslerne er fyldte, der er lange ventetider hos domstolene, og der er mangel på fængselsbetjente. Derfor er det nødvendigt at tage ansvar for at skaffe den nødvendige finansiering til Kriminalforsorgen. Konservative har hele tiden været modstandere af at lægge moms på kunstnerisk virksomhed, derfor er jeg tilfreds med, at EU-Kommissionen nu skal vurdere, hvad der er op og ned i sagen – med udgangspunkt i Gorrissen-Federspiels vurdering, siger Mai Mercado (KF).

– Det er afgørende for DF, at vi får løst rekrutteringsproblemerne, får flere fængselsbetjente og ikke mindst kommer videre med arbejdet med et fængsel i udlandet. Det skal vi have klaret, siger Peter Kofod (DF).

Med det nye forlig fastholdes finansieringsinitiativet om moms på tv-abonnementer mv., som vil betyde, at kriminalforsorgen sikres de næsten 200 millioner kroner, som ellers havde manglet i 2025. Momsændringen har til formål at sikre, at de danske regler er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Regeringen vil inden fremsættelsen i Folketinget spørge EU-Kommissionen, om EU-Kommissionen er enig i Skatteministeriets fortolkning af EU-dommen og dens konsekvenser.

Baggrund

I december 2021 indgik den tidligere regering sammen med Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi, som afsatte i alt cirka 4 milliarder kroner til en nødvendig genopretning af kriminalforsorgen.

Aftalen indebar blandt andet udvidelse af fængselskapaciteten i Danmark med flere hundrede pladser, forbedring af forholdene for fængselsbetjentene samt leje af 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge.

I aftalen var det forudsat, at partierne bag aftalen ville stemme for et lovforslag om moms på tv-abonnementer mv., og at provenuet på cirka 225 millioner kroner årligt ville tilgå kriminalforsorgen som en del af finansieringen af aftalen. Der var imidlertid ikke flertal for lovforslaget, da det blev behandlet i Folketinget før sommerferien, hvorfor det var nødvendigt at sætte fire initiativer fra aftalen i bero – initiativer, som med det nye forlig kan sættes i gang igen:

To nye udslusningsfængsler. Der skal efter planen etableres et udslusningsfængsel på Vestsjælland og et udslusningsfængsel i trekantområdet.
Aflastning af fængselsbetjentene via opgaveforflytning: Der skal ansættes flere medarbejdere, herunder transportbetjente, logistikmedarbejdere, socialrådgivere og administrative medarbejdere, der skal aflaste fængselsbetjentene i de kommende år.
Flere skærpede sikkerhedspladser og ny ’sikkerhedsklasse 0’ for de farligste indsatte, der skal skabe større sikkerhed for både fængselspersonalet og de indsatte.
Pulje til civilsamfundsorganisationer, som skal understøtte det kriminalitetsforebyggende arbejde ved at bygge bro mellem indsattes liv inden for og uden for murene.

Millioner til etablering af landstrømsanlæg

0

ADP har den 5. marts 2023 modtaget tilsagn om støtte på 8 millioner kroner til 50/50 medfinansiering til etablering af landstrømsanlæg til RO/RO færger.

I Infrastrukturplan 2035 blev der af forligspartierne aftalt en havnepulje på 50 millioner kroner til medfinansiering af infrastrukturprojekter i de danske erhvervshavne. Puljen åbnede for ansøgninger fra havnene medio 2022, og ud af i alt 28 indsendte ansøgninger, har 10 ansøgere den 5. marts 2023 modtaget tilsagn fra Trafikstyrelsen om medfinansiering til de ansøgte projekter. Til puljen indsendte ADP en ansøgning om medfinansiering til anlæg af landstrømsanlæg på Fredericia Havn til den internationale RO/RO færgetrafik. 

I Infrastrukturplan 2035 blev der aftalt en havnepulje, hvor danske erhvervshavne kunne søge tilskud til op mod 50 procent af projektsummen til projekter inden for eksempelvisetablering af kajanlæg, moler, vejinfrastruktur på havnen og infrastruktur til landstrøm.

Af Trafikstyrelsens hjemmeside fremgår det, at i alt 28 projekter til en samlet projektsum på ca. 109 millioner kroner havde søgt om tilskud ved ansøgningsfristens udløb. Forligspartierne har den 5. marts 2023 godkendt udmøntningen af sammenlagt 49,5 millioner kroner til 10 projekter. 

I kriteriet for tildelingen af puljemidlerne lyder det bl.a. fra Trafikstyrelsen: 

– Det vurderes, at projektet i høj grad opfylder puljens kriterie om at bidrage til den grønne omstilling af skibsfarten og investeringen forventes at have en høj effekt i forhold til dette, da der er tale om jævnlige anløb med større skibe.

Hos COO i ADP A/S, Morten Højrup, bringer nyheden stor glæde:

– Med den kommende havneudvidelse har vi netop tænkt udviklingen af Fredericia Havn ind i en grønnere fremtid, hvor lanstrømsanlæg skal understøtte den grønne omstilling af skibsfarten og sikre, at vi imødekommer vores kunders efterspørgsel efter en mere klimavenlig transport. Landstrømsanlægget bliver et delprojekt i den kommende udvidelse af Fredericia Havn, hvor havnens eksisterende RO/RO terminal flyttes og moderniseres til en fremtidssikret RO/RO terminal med landstrøm, siger Morten Højrup, COO i ADP A/S.

Fredericia Havn er én af Danmarks største transport- og logistikknudepunkter med betydelige mængder af import og eksport for produktions Danmark. Havnens containeraktiviteter og RO/RO aktiviteter er i de senere år blevet væsentlig styrket som følge af de generelt positive konjunkturer og som et resultat af ADP’s udvikling, hvor havnen kobles med Taulov Dry Port, som tiltrækker øgede mængder af gods til området via skib og jernbane. 

Udvidelsen af Fredericia Havn bliver et fremtidssikret projekt, hvor kapaciteten udvikles til en fordobling af containerkapaciteten og en betydelig vækst i RO/RO kapaciteten. Den ny RO/RO terminal får kapacitet til to skibe i stedet for den nuværende terminal med plads til et skib. RO/RO terminalen placeres i umiddelbar tilknytning til et nyetableret areal til RO/RO trailergods, så intern transport på havnen reduceres væsentligt, hvilket forbedrer logistikken og klimabelastningen fra havnen. 

Havneudvidelsen bliver en fremtidssikret bæredygtig løsning, idet der etableres landstrøm i kajen på RO/RO terminalen og forberedes til landstrømstilslutning på den ny containerterminal. Dette vil reducere støjbelastningen samt sikre opfyldelse af ADP’s klimamål. 

Udvidelsen af Fredericia Havn har i 2022 været i myndighedsbehandling og det samlede havneudvidelsesprojekt vil efter en forventet godkendelse i foråret 2023 igangsættes.  

Læs mere om puljemidlerne på Trafikstyrelsens hjemmeside: https://www.trm.dk/nyheder/2023/danske-erhvervshavne-faar-stoette-fra-havnepuljen

Næsten 27.000 besøgte bådudstilling

0

Boat Show Denmark 2023 kunne fejre en flot genopstandelse efter en fireårig pause på grund af coronapandemien. Ved arrangementet, som blev afholdt indendørs i Fredericia, besøgte knap 27.000 personer over de to weekender udstillingen, og det var ikke kun for at kigge på bådene.

Besøgstallet viser, at interessen for det gode liv på vandet stadig er stærk, på trods af tidens ugunstige omstændigheder på nogle områder.

Boat Show 2023 Bluebay

– For os har det været super godt – ja jeg vil faktisk kalde det en ekstrem succes, lyder det fra Dan Christiansen, ejer og direktør hos Bluebay Marine i Silkeborg.

– Der har været rigtig mange besøgende, men vigtigst af alt, så var der stor “kvalitet” hos gæsterne. Rigtig mange kom for reelt at se og handle. Vi har fået et stort antal emner, og i dagene mellem de to udstillings- weekender lå vi vandret for at udarbejde tilbud og indgå handler, oplyser Dan Christiansen.

Salgene har ifølge direktøren fordelt sig over hele spektret af både, og blandt andet er en Jeanneau Merry Fisher 1090 Fly til to millioner kroner blevet langet over disken i Fredericia.

Kajak Freak havde travlt.

Travlt hos Kajak Freak

Også hos “Kajak Freak”, som udstillingsmæssigt har valgt at sadle om til Boat Show Denmark, var tilfredsheden stor:

– Det har været en fed oplevelse, ikke mindst fordi publikum her pr. definition har en interesse for aktiviteter på vandet og ved noget om det. Her skal vi ikke forklare, hvad vej båden skal vende, siger indehaver Brian Justesen med et smil.

– Vi har solgt en del på udstillingen til tidligere sejlere, som måske ikke længere orker det med en stor båd, vedligehold, bundmaling etc., men som stadig drages af vandet, når solen og foråret melder sig. Vi har også solgt mange af vores smarte, oppustelige kajakker til cirka 7.500 kroner, som sejlere kan have i et lukaf på båden. Og så har vi naturligvis solgt mange almindelige kajakker – det er vist kun et par stykker, vi skal have med tilbage til Vinderup, konstaterer Brian Justesen, som også glædede sig over stor kajak-aktivitet i det store Boat Show-bassin lige ved siden af standen.

Dirch Petersen. Foto: PR

Tilfreds formand

Dirch Petersen, formand for brancheforeningen Skib & Båd og indehaver af Dragør Baadeværft, glæder sig over, at Danmarks eneste indendørs bådudstilling er tilbage i fin form efter den ufrivillige coronapause.

– Jeg har oplevet en rigtig god stemning hos både udstillere og besøgende, og rammerne her i MESSE C er helt perfekte. På trods af fire års pause og den lidt omskiftelige tid, vi er i nu, så hører jeg om gode kontakter, købelyst og seriøsitet hos de besøgende. Selv har vi også hos Dragør Baadeværft haft en meget positiv udstilling, hvor vi også har haft mange sjællandske besøgende på standen. Jeg synes, Boat Show 2023 sender et optimistisk signal for både branchen og bådfolket, slutter Dirch Petersen.

Tidligere ministers billede brugt på datingsider

0
Transportminister Benny Engelbrecht, fredag den 20. december 2019.

En eller flere personer har brugt billeder af den tidligere transportminister, Benny Engelbrecht, uden hans tilladelse. Benny har åbent fortalt om dette på sine sociale medier og advarer nu andre om, at deres billeder muligvis også kan blive misbrugt. Han har videregivet sagen til politiet og roser deres indsats i at efterforske sagen.

Benny har udsendt en advarsel på Twitter og beder folk om at være opmærksomme, hvis de ser hans billede på en datingside, da det ikke vil være ham. Politiet er i øjeblikket i gang med at efterforske mindst ét tilfælde af identitetsmisbrug, som Benny har været udsat for, men der kan potentielt være dusinvis af andre tilfælde.

Det er en alvorlig sag, da misbrug af billeder kan have negative konsekvenser for den person, som billedet tilhører. Det er vigtigt at være forsigtig med, hvem man deler sine personlige oplysninger og billeder med på nettet. Benny Engelbrecht opfordrer alle til at være opmærksomme og forsigtige på nettet for at undgå at blive udsat for lignende misbrug.

Danske Regioner: Stop tomgangen på de særlige pladser i psykiatrien

0

De særlige pladser, som er målrettet særligt udsatte personer med psykiske lidelser, står i vidt omfang tomme. Det er spild af penge, og Danske Regioner har bedt regeringen at ændre rammevilkårene for de 150 særlige pladser, så regionerne selv råder over pladserne.

Fra 2018 etablerede regionerne 150 såkaldte særlige pladser i psykiatrien, målrettet en mindre gruppe af særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, sociale problemstillinger, udadreagerende adfærd og eventuelt problemer med misbrug.

I de fem år der er gået siden pladsernes etablering har det dog konsekvent været en udfordring at udnytte pladserne, som kommunerne primært finansierer og visiterer til. Halvdelen af de særlige pladser står tomme, og det et helt uholdbart spild af ressourcer. Særligt fordi der samtidig er stort pres på psykiatrien.

Danske Regioner ønsker i stedet en permanent finansieret løsning, hvor regionerne visiterer til pladserne.

– Det giver ingen mening, at de særlige pladser står tomme, mens vi samtidig mangler pladserne i den regionale psykiatri. Vi har derfor sendt et brev til sundhedsministeren, hvor vi kraftigt opfordrer til, at de særlige pladser ændres, så regionerne selv kan råde over pladserne, siger Danske Regioners formand, Anders Kühnau.

Skal fortsat komme målgruppen til gavn
De særlige pladser blev oprindeligt oprettet af Folketinget efter en række alvorlige hændelser med vold, trusler og i enkelte tilfælde sågar drab på botilbud. Danske Regioner opfordrer til, at pladserne fortsat skal være målrettet gruppen af særligt udsatte personer, som kan have gavn af længerevarende indlæggelser.

Det kræver imidlertid, at ordningen grundlæggende laves om, så kommunernes nuværende udgifter til pladserne i stedet bliver overført til regionerne.

– De særlige pladser virker efter hensigten – det er fagpersoner, patienter og pårørende helt enige om. De bidrager til, at vi undgår nogle svære konflikter og voldsepisoder. Derfor er det også helt hen i vejret, at vi ikke udnytter pladserne effektivt, siger Anders Kühnau.

Forslag om tre konkrete ændringer
Regionerne ønsker at drive pladserne efter de almindelige bestemmelser i psykiatrien. Regionerne skal kunne visitere til indlæggelse, så vi kan sikre, at pladserne benyttes fuldt ud. Sidst men ikke mindst skal rehabiliteringen videreføres efter udskrivelse i stærke socialpsykiske tilbud ude i kommunerne.

– Det er vores overbevisning, at de særlige pladser med afsæt i de ændringer endelig vil kunne komme målgruppen af særligt udsatte personer med svære psykisk lidelse fuldt ud til gavn, siger Anders Kühnau.