JYLLANDS

-

10:39 - 17. november

Der er ingen grund til at frygte, at danskerne begynder at arbejde mindre, når man ser på udviklingen i arbejdstimer det seneste årti, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Faktisk er arbejdstiden stort set uændret for alle aldersgrupper.

Der er ikke en tendens til, at danskerne arbejder mindre. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, der går tilbage til 2008.

– Når der bliver sagt i den offentlige debat, at der er tendenser til, at danskerne arbejder mindre, er det ikke noget, der kan ses i statistikkerne. Vi arbejder hverken mere eller mindre, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I analysen er danskernes arbejdstid indekseret fra 2008 til 2021, hvor dataene fra Danmarks Statistik går frem til. Lønmodtagernes gennemsnitlige årlige arbejdstid faldt en lille smule fra 2008 til 2009, hvorefter den hverken steg eller faldt frem til 2020, hvorefter der skete et lille hop opad frem til 2021. Men renser man opgørelsen for studerende, fleksjobbere og personer på tilbagetrækningsydelse er arbejdstiden fuldstændig uændret.

– Kernen af arbejdsstyrken på det danske arbejdsmarked arbejder hverken mere eller mindre end for 13 år siden, siger Emilie Damm Klarskov.

Opdelt på alder, viser analysen, at de 30-59-årige arbejder samme timeantal som i 2008. Det samme gør sig stort set gældende for de 60-69-årige, mens personer over 70 år er begyndt at arbejde lidt mere, og unge under 20 år arbejder mindre.

Når arbejdstid er central i den politiske debat, skyldes det, at det har en sammenhæng med holdbarheden på de offentlige finanser, som Finansministeriet beregner.

– Velfærden er afhængig af skatteindbetalinger. Hvis vi arbejder mindre, skal vi overveje, om vi vil have mindre velfærd eller højere skatter. Men indtil videre har danskere svaret på det spørgsmål ved at fortsætte med arbejde, som de plejer, siger Emilie Damm Klarskov.

Analysens hovedkonklusioner

– Den gennemsnitlige arbejdstid blandt alle lønmodtagere har været næsten uændret siden 2009.
– Fleksjobberes gennemsnitlige arbejdstid er faldet markant siden fleksjobreformen i 2013, hvor det netop blev muligt for fleksjobbere at få et fleksjob med et lavere timetal.
– Også fordelt på aldersgrupper er arbejdstiden omtrent uændret. Kun de ældre over 70 år arbejder lidt flere timer som gruppe, mens de unge under 20 arbejder færre timer.
– Samlet viser analysen, at der aktuelt ikke er en faldende tendens i danskernes arbejdstid.

Thomas Kirk Kristiansen fra LEGO Group modtager Årets Hæderspris 2023

Af

-

07:58 - 17. november

Thomas Kirk Kristiansen modtager Årets Hæderspris 2023 ved Årets Ejerleder 2023. Han modtager prisen på vegne af familien bag en af Danmarks mest toneangivende virksomheder med en ekstraordinær ejerlederhistorie samt en global succes. Det er syvende gang, at PwC sammen med Nykredit og Dansk Erhverv uddeler prisen.

Ejerleder-familiens succes tager udgangspunkt i et fantastisk stykke dansk erhvervseventyr, der går helt tilbage i 1932, hvor der på et snedkerværksted i Billund hang et skilt med påskriften “Det bedste er ikke for godt”. I dag er snedkerværkstedet blevet til en global virksomhed med over 900 butikker i 111 lande, der beskæftiger mere end 27.000 ansatte og omsætter for imponerende 64 mia. kr.

– Prisen går i år til en særlig ejerleder-familie som anerkendelse af deres enestående resultater, og som ikke blot har inspireret børn og voksne over hele verden, men som også er et forbillede for ejerledere i dansk erhvervsliv og samfundet generelt, siger Ulrik Ræbild, partner og markedsleder i PwC, og fortsætter:

– LEGO er et unikt legetøj, der i årtier har fået børn og voksnes kreativitet til at blomstre. Men LEGO er mere end blot legetøj, det er en institution, der har sat sit præg på leg og læring i hele verden.

I sin egen liga
Over årtier og fire generationer har familien truffet vigtige beslutninger, har overhalet sine konkurrenter og gjort koncernen til en international gigant i sin helt egen liga. Hver generation har spillet sin rolle i virksomhedens unikke historie og eventyr, bl.a. med en turnaround i 00’erne, og så sent som i foråret har virksomheden gennemført et velplanlagt og succesfuldt ejerskifte.

– Vi er glade for, at Årets Hæderspris går til familien bag en af Danmarks mest toneangivende virksomheder. Der er tale om et nationalt klenodie med en unik ejerlederhistorie og en imponerende global succes, hvor vækst og værdier fortsat går hånd i hånd. Der er her skabt et globalt brand, der engagerer millioner af børn og voksne i kreativitet, leg, fantasi og problemløsning, og samtidig gør familien meget for det omkringliggende samfund, fortæller Henrik Rasmussen, regionsbankdirektør i Nykredit.

Også hos Dansk Erhverv ser man stor grund til at fejre den nykårede Hædersprismodtager 2023.

– Familien har formået at bevare og videregive deres passion for leg og læring gennem fire generationer, fra grundlæggeren Ole til hans oldebarn Thomas, og familien er lykkes med at gennemføre glidende og velplanlagte generationsskifter, der sikrer det langsigtede familieejerskab, slutter Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv.

Om Hædersprisen
For syvende år i uddeler Landsjuryen for Årets Ejerleder (PwC, Nykredit, Dansk Erhverv, Årets Ejerleder 2022) en særlig Hæderspris i forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder, hvor vi anerkender og hædrer en ejerleder i Danmark, som gennem en årrække har ydet en enestående indsats. Hædersprisen går til en ejerleder, som gennem en lang årrække har haft en betydende indflydelse på dansk erhvervsliv og er indbegrebet af, hvad det vil sige at være ejerleder:

– Besidder modet til at træffe beslutninger i en omskiftelig verden

– Har ambitionerne og viljen til hele tiden at sætte nye og højere mål og herefter ”drivet” og evnerne til at indfri disse

– Er indbegrebet af, hvad det vil sige at være ejerleder.

Kort fortalt, så er modtageren en evig kilde til inspiration for såvel nuværende som næste generation af ejerledere.

Ubegavet at referere fra lukkede møder

Af

-

18:30 - 16. november

I forbindelse med kontroversen i Fredericia Byråd mener Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige. Han forstår ikke, hvorfor SF og Enhedslisten valgte at bryde tavshedspligten ved at referere fra lukkede møder. Byrgesen udtrykker sin bekymring over denne praksis og påpeger desuden de påståede unøjagtigheder i deres udtalelser.

– SF og Enhedslisten refererer fra lukkede møder i udvalget. De fortæller, at de er de eneste, der ville sætte deres egne poster på spil i forbindelse med en omkonstituering i Fredericia Byråd. Det passer så i følge en række andre politikere ikke helt. De lagde de andre noget i munden, som ikke passede. Det at sige noget fra lukkede møder er i sig selv helt galt, men endnu værre at lyve også, siger Karsten Byrgesen.

Karsten Byrgesen giver derfor en skarp kritik af håndteringen af fortrolige oplysninger i Fredericia Byråd, specifikt rettet mod SF og Enhedslisten.

– Det er strafbart at tale om noget, der er på et lukket møde. Man må altid gerne sige, hvad man selv har sagt, men aldrig, hvad de andre har sagt. Så de to røde kvinder kom en anelse i modvind. Det er at bryde et fortrolighedsregelsæt. Jeg forstår slet ikke, at de gør det. Cecilie gør det konsekvent. Hun stiller altid op og forherliger sig selv på bekostning af andre. Sådan er det i alle sager med hende, siger Byrgesen.

Debatten skulle egentligt ikke have fokus på lovovertrædelser, men derimod på en eventuel omkonstituering i Fredericia Byråd.

– I forhold til problemstillingen, der udløste debatten og ulovligheden, så sidder jeg ikke selv i Økonomiudvalget. Jeg er en politiker, der går til forhandlinger løbende. Jeg forsøger altid at få det bedste ud af samtalerne. Det, der sker nu med byrådsarbejdet og en omkonstituering er et kludetæppe. Anbefalingerne fra forvaltningen er vage, og ingen kan være byrådsmedlem i Fredericia Kommune, hvis vi går med det, de kom med. Det duer ikke. Vi skal have en klar og simpel struktur, der virker, ikke en masse udvalg, vi altid kan nedsætte et udvalg ad hoc, hvis der er behov for det. Det er helt skørt, hvad man gør, siger han og uddyber:

– Vi skal ikke have en masse udvalg, der er så meget ind over hinanden, så man ikke kan se forskel. Det er tåbeligt. Jeg vil meget gerne kunne diskutere politisk, hvad vi kan gøre nu. Vi skal ikke vente til 2025. Det er helt fair at debattere det nu, og se på det. Jeg er klar på at se det. Men det er ikke det samme som man siger farvel til alle sine poster. Men vi skal kunne tale om det. Jeg giver ikke meget for rapporten. Der er så mange ting, der er selvmodsigende. Det er ren forvaltning, og derfor takkede politikerne også forvaltningen. Det kan ikke bruges. Det ligner en første udgave. Jeg er ikke imponeret.

Karsten Byrgesen forventer dog ikke, at ord fra lukkede møder stopper med at blive offentlige. Det er sådan, hun er, siger han om Cecilie Roed Schultz.

– I forhold til at referere fra møder, der er lukket, så finder jeg det for tarveligt. Det er tarveligt at referere fra andre, og det at lyve om, hvad de har sagt, er helt forkert. At Cecilie så fortæller, at hun var den eneste, der var villig til at se på poster, og at det også er løgn er jo helt galt. Jeg er dog ikke overrasket, for det er, hvad vi ser hele tiden: En selvforherligelse på bekostning af alle os andre med en “se, hvor god jeg er, og de andre, de er ringe-dagsorden”. Jeg synes, at man i politik skal redegøre for, hvad man selv gør, og det med, at jeg ’er den eneste’, det er ikke vigtigt. Det skal hun holde sig fra, det var ikke begavet, hvad hun gjorde, og det er direkte ulovligt, slutter Karsten Byrgesen.

Læs artiklen her og se, hvad Cecilie Roed Schultz selv svarede på kritikken.

Byrådsmøde tog en drejning

Sverri Nielsen klar til OL

Af

-

13:55 - 16. november

f2c95297-c0f1-4b9a-a528-d9c227ccc570-w_960 — Foto: Lars Møller

Blot 15/100 af et sekund og et målfoto fra bronzen! Skuffelsen var til at tage at føle på, da roeren Sverri Nielsen sluttede lige uden medaljeskamlen med en fjerdeplads ved OL i Tokyo 2021.

Efterfølgende valgte Sverri Nielsen at sætte karrieren i robåden på pause. Den pause varede godt et år. I slutningen af 2022 valgte Sverri Nielsen at gøre comeback, og allerede i september i år lykkedes det den stærke færing at sikre Danmark en OL-nationsplads i herresinglesculleren M1x

Nu har DIF, som er Danmarks Olympiske Komité, udtaget Sverri Nielsen officielt til den danske OL-trup frem mod Paris 2024.

– Vi er meget glade for, at vi allerede nu kan udtage Sverri Nielsen til OL i Paris. Sverri er en bomstærk og dybt fokuseret verdensklasseatlet, og det bliver ekstremt spændende at følge ham i jagten på en olympisk medalje. Vi er sikre på, at han kommer til at repræsentere både Danmark også Færøerne på flotteste vis, siger chef de mission i DIF, Søren Simonsen.

Sverri Nielsen er født og opvokset på Færøerne, men har siden 2011 boet i Danmark, hvor han har satset på en karriere i singlesculleren. Når det gør løs i Paris, ser Sverri Nielsen frem til at kæmpe for guld til både Færøerne og Danmark.

– Der er ikke mange, der kan sige, at de har to lande i ryggen. Det har jeg, og det er super fint. Jeg er meget glad for al den opbakning, jeg får fra begge steder. Ved sidste OL var der en masse gang i den på Færøerne, når jeg roede, fordi det var samtidig med Færøernes nationaldag. Det samme er vist tilfældet i år i Paris, så jeg håber, at jeg kan bidrage godt til festen deroppe,” siger Sverri Nielsen, som ikke ligger skjul på, at motivationen for at lave et godt resultat i Paris er stor.

”Det var godt for mig at holde en mindre pause fra sporten efter Tokyo. Jeg var virkeligt træt, og helt ærligt, så havde jeg nok helt stoppet karrieren, hvis jeg havde vundet medalje i Tokyo. Nu kommer jeg til Paris som en lidt klogere atlet og med mere erfaring. Jeg føler min form bliver bedre og bedre hele tiden, og der kommer mere og mere fart i båden. Jeg glæder mig,” siger Sverri Nielsen.

I Team Danmark glæder man sig i den grad også over Sverri Nielsens comeback og kommende OL-deltagelse.

– Sverri har nogle spidskompetencer, der gør ham til en af verdens dygtigste roere. Det er dybt fascinerende at se, hvor dedikeret han arbejder for at blive bedre og bedre. Han var skuffet efter OL i Tokyo, men at han står her i dag med OL-billetten i hånden viser hvilken karakter, han har, siger Lars Balle Christensen, sportsdirektør hos Team Danmark

Fakta: Sverri Nielsen

Sportsgren: Roning, singlesculler, M1x
Født: 14. oktober, 1993 (30 år)
Klub: Danske Studenters Roklub
Bedste resultat: VM-sølv i 2019, EM-guld i 2020.
OL-deltagelse: Fjerdeplads ved OL i Tokyo 2021

Hammervigtigt at være en messeby

Af

-

11:43 - 16. november

f7f1ac32-a447-4645-84b9-89c34acd42cd — Dansk Kennel Klub i MesseC.Foto: AVISEN

Efter en grundig vurdering fra Fredericia Kommunes forvaltning og en enstemmig beslutning på et lukket punkt på byrådsmødet, står det klart, at MESSE C i øjeblikket ikke kan sælges og i stedet skal udbydes i en 10-årig forpagtningsaftale. Borgmester i Fredericia Kommune, Steen Wrist, forventer, at bygningerne bliver mere attraktive ved at indgå en ny forpagtningsaftale.

I kølvandet på den beslutning, der blev truffet på det lukkede byrådsmøde, og med den fortsatte udfordring i forhold til at sælge Messe C, giver Fredericia Kommunes Borgmester Steen Wrist indsigt i kommunens strategiske overvejelser. Midt i udfordrende tider, både økonomisk og i forhold til messedriften, lægger kommunen en plan for at sikre stabilitet og fremtidig vækst. Borgmester Wrist uddyber tankerne bag den nye forpagtningsaftale for MESSE C og hvordan dette skridt er en del af en større vision for at styrke både messedriften og den økonomiske værdi af kommunens ejendomme.

– I første omgang udbyder vi en ny forpagtningsaftale, for at sikre ro om messedriften. Dernæst har vi et sigte om, at når vi sætter bygningerne til salg, så ligger der en fast lejeindtægt for en kommende ejer flere år frem. Det vil også give bygningen en anden værdi. Så sikrer vi både messedriften og værdien af kommunens bygninger, siger Steen Wrist (S).

Med et væld af muligheder på bordet – fra salg til forskellige former for forpagtningsaftaler – har kommunen stået over for vigtige valg, der vil forme messedriftens fremtidige landskab.

– Vi har i det sidste halve år arbejdet på forskellige modeller. Skulle vi sætte den salg, skulle vi lave en forpagtningsaftale eller skulle vi gøre ingenting. Vi har valgt, at vi vil lave en ny forpagtningsaftale, forklarer Wrist.

I lyset af Fredericia Kommunes planer om at udbyde en ny forpagtningsaftale for bygningerne handler det om at forme fremtidige salgsmuligheder, men også om at levere ro til driften. Brugen af faciliteter kan skabe en mere attraktiv situation for potentielle investorer.

– Jeg tror, det påvirker et muligt salg positivt, når der ligger en fast aftale for brug af rammerne. Den potentielle køber kan dermed også være mange. Det kan være nogen, der investerer i ejendomme, det vil være en god forretning for dem, siger Steen Wrist og tilføjer:

– Nu kommer det i udbud, og så kan man byde ind på at være forpagter af messecentrets bygninger. Vi går i gang nu her, og der er naturligvis klare regler for, hvordan udbuddet kører. Jeg forventer en afklaring i løbet af det næste halve år.

Som Fredericia forbereder sig på fremtiden med nye forpagtningsplaner for messebygningerne, understreger Borgmester Steen Wrist vigtigheden af messeaktiviteter for byens puls og velbefindende. Med et klart fokus på messernes rolle i at stimulere både kulturelt og økonomisk liv i Fredericia. Borgmesteren er ikke i tvivl om, messecentrets reelle indvirkning, som store arrangementer har på byen, ikke kun i forhold til at bringe liv til messecentrets bygninger, men også i form af økonomiske fordele som hotelovernatninger og forbrug i lokalområdet.

– Det vigtige er at sikre, at der er messeaktiviteter i Fredericia. For Fredericia er det hammervigtigt at være messeby. I sidste uge var det eksempelvis skolelederforeningen, der samlede 2300 mennesker gennem to dage. Det giver liv i bygningerne, men også en masse hotelovernatninger i Fredericia og oplandet. Det er afgørende med messeaktiviteterne i byen, de skaber liv.

MESSE C er alfa og omega for Fredericia

Af

-

11:36 - 16. november

I hjertet af Fredericias strategiske plan for at booste erhvervsturisme står MESSE C – en nøglefacilitet, der har været genstand for megen diskussion og planlægning i de seneste måneder. Med en igangværende debat om ejerskabet og fremtiden for dette vitale messecenter, står Fredericia Kommune over for vigtige beslutninger, der kan forme byens fremtid som et erhvervsturistisk knudepunkt.

Efter en grundig vurdering fra Fredericia Kommunes forvaltning og en enstemmig beslutning på et lukket punkt på byrådsmødet, står det klart, at MESSE C i øjeblikket ikke kan sælges og i stedet skal udbydes i en 10-årig forpagtningsaftale.

I denne sammenhæng talte AVISEN med Susanne Eilersen, formand for Udvalget for Bosætning og Turisme og bestyrelsesmedlem i MESSE C, for at diskutere Messe C’s rolle i at fremme erhvervsturisme i Fredericia og de udfordringer og muligheder, der ligger foran. Eilersen, der er en stærk fortaler for messecentrets betydning, deler hendes synspunkter på, hvorfor MESSE C er uundværlig for byens økonomiske og turistmæssige vækst.

– MesseC er omdrejningspunkt for erhvervsturisme, som er et af de ben, vi har fokuseret på i udvalget. Det er fokuspunkt også sammen med Experience Fredericia for os. Hvis vi ikke har MESSE C, så har vi heller ingen erhvervsturisme i Fredericia. MESSE C er alfa og omega for os, siger formand Bosætning- og Turismeudvalget i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen (O).

Når Fredericia Kommune forbereder sig på at indgå en ny 10-årig forpagtningsaftale for MESSE C, er der stor fokus på, hvem der vil være den bedst egnede til at varetage denne rolle. Det er ikke kun en forretningsmæssig beslutning, men også en, der har dybe rødder i lokalsamfundets engagement og forståelse. Susanne Eilersen lægger stor vægt på betydningen af lokal tilknytning og kendskab til byen, som hun mener er afgørende for den fremtidige succes og integration af MESSE C i byens erhvervs- og kulturliv. Eilersen udtrykker klart sine tanker om, hvad der gør en forpagter ideel for denne vigtige position i Fredericia.

– Set med mine briller, så er det vigtigt, at den forpagter, der kommer fremadrettet, er forankret i Fredericia, kender Fredericia, kender virksomheder og har et tæt samarbejde med byen. Det er vigtigt, at de kender Fredericia og gerne bor i Fredericia. Det vil vi altid gerne have folk gør, så de ikke kører hjem klokken 16.00, men ved, hvad der sker i byen, kender kulturen og kulturlivet, men også erhvervslivet, siger Eilersen.

Udover dens umiddelbare økonomiske betydning, indtager MESSE C også en særlig plads i hjertet af Fredericias kulturelle og sociale landskab. Dens historie og betydning strækker sig langt ud over dens fysiske rammer, hvilket beriger byens identitet og stolthed. Susanne Eilersen, med en dyb forståelse for både nutidens behov og fortidens arv, reflekterer over, hvordan Messe C tjener som et kritisk knudepunkt for byens kulturelle og historiske arv. Hun påpeger, at MESSE C’s værdi ikke kun ligger i dens nuværende funktion, men også i dens historiske forankring i Fredericia

– Det er vigtigt for lokalsamfundet at have en motor som MESSE C. Vi har et sundhedshus, et teater og et messecenter. Store attraktioner betyder noget. Præcis som håndbold og fodbold gør. Så er det klart, at hvis MESSE C forsvandt, så vil en stor kulturinstitution være fortid. Man skal huske på, at MESSE C står på skuldrene af det, der en gang hed Købestævnet. Jeg ved, at historien omkring købestævnet har betydning for mange, især den ældre generation af Fredericia. Det var her folk rejste til for at handle, og det gør noget for en by og byens stolthed, at man har sådan et MESSE C, mener Susanne Eilersen.

Med udsigten til en post-pandemisk verden reflekterer Susanne Eilersen over de positive ændringer og muligheder, som Messe C står overfor. Efter at have navigeret gennem de udfordrende tider, som COVID-19-pandemien har medført, ser messecentret nu en ny æra med fornyet styrke og potentiale. Eilersen deler sine tanker om, hvordan Messe C ikke blot er en afgørende motor for erhvervsturisme, men også spiller en nøglerolle i at forme Fredericias samlede tiltrækningskraft. Hun betoner vigtigheden af integration mellem messecenteret, det lokale erhvervsliv, og turistattraktioner, og hvordan dette samspil kan bidrage til byens økonomiske vækst og borgernes livskvalitet.

– MESSE C er kommet på fode igen efter coronaen, heldigvis for det. Jeg tror på, at samarbejdet mellem MESSE C, Experience Fredericia og erhvervslivet bliver meget mere en del af de mange messer, der er i Fredericia i løbet af året. Det styrker og gavner alle, det styrker erhvervslivet, og det får også mennesker til at bosætte sig her, når de får en oplevelse af byen, og ser hvad byen kan udover at køre forbi i bil eller tog. Det er også med til at tiltrække virksomheder til byen. Mange af de mennesker, der er på messer, spiser på hoteller, overnatter og bruger byen. Et nyt hotel, som vi mangler i Fredericia, kræver et stærkt messecenter. Så det skal vi have, slutter Susanne Eilersen.

Unge skal vælge samkørsel frem for solokørsel

Af

-

06:56 - 16. november

Det skal være lettere for unge i Syddanmark at køre sammen til og fra skole. Derfor ruller Region Syddanmark nu en treårig samkørselsindsats ud på 15 ungdomsuddannelser i regionen. Indsatsen skal motivere flere unge til at fylde bilen op og få mere bæredygtige transportvaner.

Den grønneste, sjoveste og billigste bil er den, du deler med vennerne og kammeraterne, når du skal til og fra skole. Det budskab vil Region Syddanmark gerne have ud til de unge i regionen, og det skal en treårig indsats på 15 ungdomsuddannelser i regionen hjælpe med til. Samkørselsindsatsen starter i dag på Alssund Gymnasium og bredes i den kommende tid ud til de øvrige medvirkende uddannelsessteder.

Eleverne på de 15 ungdomsuddannelser skal motiveres til mere samkørsel gennem information, nem adgang til samkørselsfællesskaber og mulighed for at deltage i events og konkurrencer. Region Syddanmark har også indgået et partnerskab med samkørselvirksomheden Nabogo, så de unge får stillet en gratis samkørselsapp til rådighed. Appen gør det nemt for de unge at finde et lift og tilbyde andre samkørsel, og det vil være med til at øge de unges transportmuligheder til og fra skole.

Lad vennerne indtage de tomme bilsæder
Der er mange fordele ved samkørsel, som unge kan få del i. De kan dele udgifterne til køreturene, og når bilens sæder fyldes op med kammerater, kan samkørsel være en hyggelig og effektiv transportform, hvor de unge kan komme direkte og hurtigt til og fra deres ungdomsuddannelse.

Region Syddanmark og Nabogo vil derfor undersøge potentialerne i samkørsel, og den treårig indsats vil ske i tæt samarbejde med de udvalgte ungdomsuddannelser. Målet er at motivere unge til at vælge samkørsel frem for solokørsel, fortæller Michael Nielsen (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling:

– Vi ved, at bilen for mange unge er et mere ”nice” transportmiddel end f.eks. bussen eller cyklen, men det er ikke godt for klimaet eller trængslen på vejene, at mange tager køreturen alene. Samkørsel skal være nemt og attraktivt for de helt nye bilister, og vi håber, vores indsats kan være med til at skabe grønnere transportvaner, som de unge kan tage med sig i voksenlivet. Hver gang to bilister finder sammen og deler en køretur, er der én bil mindre på vejene og dermed mindre CO2-udledning.

Udvalgsformanden understreger, at det tager tid at ændre adfærd, og at indsatsen også skal være med til at opbygge en stærk samkørselskultur på ungdomsuddannelserne. Denne kultur kan styrke fællesskabet på tværs af årgange og klasser, når de unge hjælper hinanden med at komme til og fra skole.

Der er brug for viden om samkørsel
Ifølge DTU’s nationale transportvaneundersøgelse steg andelen af unge, der tager bilen til/fra ungdomsuddannelse i Region Syddanmark fra 19 pct. i 2010 til 36 pct. i 2019.

I løbet af de tre år, som samkørselsindsatsen på ungdomsuddannelserne strækker sig over, skal Region Syddanmark og Nabogo indsamle kvantitative og kvalitative data om samkørsel blandt unge. Den indsamlede viden om potentialer og udfordringer i relation til samkørsel skal være med til at kvalificere regionens fremtidige indsatser på mobilitetsområdet.

Fakta om ”Samkørsel på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark”

De 15 ungdomsuddannelser, der deltager i samkørselsindsatsen, er:

Kold College, Odense (HTX, EUD/EUX)
Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, Svendborg (HTX, HHX, EUD/EUX)
Tornbjerg Gymnasium, Odense (STX)
Midtfyns Gymnasium, Ringe (STX)
Nordfyns Gymnasium, Søndersø (STX)
EUC Lillebælt, Fredericia (HTX, EUD/EUX)
Business College Syd, Sønderborg (HHX, EUD/EUX)
Sønderborg Statsskole, Sønderborg (STX, HF)
Alssundgymnasiet, Sønderborg (STX)
Tønder Gymnasium, Tønder (STX, HF)
Varde Handelsskole og Handelsgymnasium / Det Blå Gymnasium, Varde (HHX, EUD/EUX)
Varde Gymnasium, Varde (STX, HF)
Esbjerg Gymnasium, Esbjerg (STX, HF)
Ribe Katedralskole, Ribe (HF, HHX, HTX, STX, EUD/EUX)
Grindsted Gymnasie og Erhvervsskole, Grindsted (HF, HHX, HTX, STX, EUD/EUX)
”Samkørsel på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark” er blot et ud af flere regionale tiltag målrettet ungdomsuddannelserne. Tiltagene skal samlet set bidrage til et mere klimavenligt og bæredygtigt Syddanmark.

De øvrige indsatser er:

– cykelkampagne med arbejdstitlen ”Vi cykler til uddannelse”
– tilbud om ”klimamåling” af forbrug og adfærd blandt elever og medarbejdere
– tilbud om hjælp til at udarbejde klimaplaner og sætte konkrete klimahandlinger i gang med afsæt i klimamålingen
– kurser i klimavenlig kantinemad for kantinemedarbejdere på ungdomsuddannelserne.

Regionsrådet har afsat 1,45 mio. kr. til den treårige indsats ”Samkørsel på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark”.

Ny CEPOS-analyse: Ingen grund til bekymring om elevfordeling og sammenhængskraft – det har ingen betydning

Af

-

06:37 - 16. november

Det påvirker ikke sammenhængskraften, at flere vælger frie grundskoler frem for folkeskoler – eller hvordan elevsammensætningen er på skolerne, viser ny CEPOS-analyse

’Folkeskolen er sammenhængskraften i vores samfund. Derfor er det problematisk, når så mange elever går i privatskole’. Sådan udtalte undervisningsordfører for Socialdemokratiet Anette Lind i 2019.

Tilsvarende har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2022) samt Institut for menneskerettigheder (2021) peget på, at stigende sociale og etniske forskelle mellem skolerne udfordrer sammenhængskraften.

Nu har CEPOS udarbejdet den første danske analyse af, om sammenhængskraften – målt som generel social tillid til andre mennesker – påvirkes af skoletyper og elevsammensætning i grundskolen i Danmark.

Analysen viser bl.a., at sammenhængskraften ikke påvirkes af omfanget af fri- og privatskoler.

– Det er jo en plausibel hypotese, at man på frie grundskoler primært møder andre, der har samme værdigrundlag som en selv, og at man derfor vil få mindre forståelse for andre mennesker. Men det kan vi overhovedet ikke få bekræftet af tallene. Det har ingen effekt på den generaliserede tillid, at man har gået i fri- eller privatskole, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Udover skoletype undersøger analysen, om den sociale tillid påvirkes af social og etnisk elevsammensætning, hvilket måles på to måder: Som elevsammensætningen internt på skolerne – og som forskelle mellem skolerne.

Analysen viser, at sammenhængskraften ikke i væsentligt omfang påvirkes af elevsammensætningen i grundskolen, ligesom sammenhængskraften ikke påvirkes af forskelle mellem skoler.

Derfor er det ikke i væsentligt omfang muligt for politikerne at øge den generelle sociale tillid mellem mennesker i Danmark ved at indføre regler, der ændrer på elevsammensætningen, hvilket ellers har været foreslået og debatteret i vidt omfang i de seneste år.

– Derfor opfordrer vi til, at man lader være med at bekymre sig så meget om elevsammensætningen, og at man i stedet bruger kræfterne på at forsøge at løse nogle af de mange andre langt alvorligere problemer i de danske skoler, siger Karsten Bo Larsen.

Grønne organisationer vil fremtidssikre dansk landbrug

Af

-

13:52 - 15. november