Toldstyrelsen og Syd- og Sønderjyllands Politi beslaglagde mandag stor mængde narkotika ved grænsen. 32-årige mand varetægtsfængslet
Mandag aften beslaglagde Syd- og Sønderjyllands Politis udlændingekontrolafdeling UKA Vest og Toldstyrelsen en stor mængde narkotika ved grænsen.
I forbindelse med en toldundersøgelse blev der fundet 15 kilo kokain og 1000 ecstasy-piller i et køretøj. Bilens fører – en 32-årig polsk statsborger – blev anholdt og sigtet.
Manden blev klokken 11 tirsdag formiddag fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, hvor dommeren varetægtsfængslede den 32-årige mand i fire uger.
Af hensyn til efterforskningen har politiet ikke yderligere kommentarer til sagen.
I en tid med geopolitiske spændinger har regeringen bedt en række topchefer og eksperter om input til at ruste dansk erhvervsliv. Det kommer til at foregå i et nyt Virksomhedsforum for globale risici.
Krig på europæisk jord, pres på forsyningskæder og geopolitiske spændinger er den nye virkelighed, som danske virksomheder opererer i. Det betyder, at markederne bliver mindre frie og mere usikre, og det skaber udfordringer for erhvervslivet.
Derfor har regeringen nedsat et nyt Virksomhedsforum for globale risici, hvor topchefer fra erhvervslivet og eksperter skal rådgive regeringen om rammevilkår og afhængigheder, der er særligt kritiske for dansk erhvervsliv og danske styrkepositioner.
– Verden er forandret, og med det kommer nye udfordringer, som danske virksomheder skal navigere i. Usikre markeder og forsyningskæder, der er gået i stå, er bare nogle er de udfordringer, som vores erhvervslivet skal tackle i hverdagen. Her har vi et ansvar for at sikre så meget stabilitet som muligt. Derfor er jeg glad for, at toppen af dansk erhvervsliv og førende eksperter vil komme med anbefalinger, så vi får fokus på sårbarhederne. Det handler kort og godt om sikre danske styrkepositioner og vækst, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Forummet skal levere konkrete anbefalinger til at nedbringe virksomhedernes sårbarhed over for globale risici, som kan give input til regeringens kommende globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv.
– Dansk erhvervsliv står i en tid med mange komplekse udfordringer. Derfor er det et vigtigt arbejde, vi nu tager fat på i Virksomhedsforum for globale risici. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for arbejdet med at identificere sårbarheder og muligheder, samt give de danske virksomheder og regeringen nogle konkrete anbefalinger, så vi sammen har et stærkere værn mod globale kriser, siger formand for Virksomhedsforum for globale risici, Niels Smedegaard.
Virksomhedsforum for globale risici består af:
Niels Smedegaard (formand), bestyrelsesformand og medlem af bestyrelsen i ISS, DSV m. fl., samt tidligere CEO i DFDS Asger S. B. Lauritsen, COO i FLSmidth Carsten Egeriis, CEO i Danske Bank Henrik Andersen, CEO i Vestas Lisbeth Barnbæk Nielsen, CEO i BM Silo Nader Mousavizadeh, CEO i Macro Advisory Partners Stine Haakonsson, Lektor ved Copenhagen Business School Tina Sejersgaard Fanø, Koncerndirektør i Novozymes Forummet mødes efter planen første gang den 22. august 2023 og afleverer sine anbefalinger til regeringen inden sommeren 2024.
Timingen af redebyggeri for trækfugle - som denne sandløber - i Zackenbergdalen i Nordøstgrønland - svinger kraftigt på grund af de varierende sneforhold i foråret. (Foto: Jeroen Reneerkens).
Store udsving i forårets begyndelse i højarktis udfordrer en lang række organismer, viser ny forskning.
Arktiske organismer er veltilpassede til livet under de ekstreme klimatiske forhold, der findes i Arktis, og tidspunktet for eksempel blomstring, frøsætning og parring – også kaldet fænologi – for de fleste arter følger de lokale klimatiske forhold tæt.
Men hvis timingen af forskellige arter ikke reagerer på samme måde på klimaændringer, kan komme ud af synk. Dette vil være til skade for eksempelvis plantebestøvning, som er en nøglefunktion i ethvert økosystem.
– Der er enorme forskelle i de klimatiske forhold fra det ene år til det andet – faktisk så store at fænologien hos planter, insekter og fugle i modsætning til tidligere, hvor vi havde et økosystem som bevægede sig mod tidligere og tidligere forår til nu hvor økosystemet styres helt af et klima der varierer enormt fra år til år, siger professor Niels Martin Schmidt fra institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.
– Og selv i de år hvor de klimatiske forhold synes at være gunstige, kan nogle arter ikke udnytte dem – de har simpelthen nået grænsen for deres fænologiske plasticitet.
Han er hovedforfatter på en ny videnskabelig artikel om emnet og ansvarlig for indsamlingen af biologiske data på forskningsstationen Zackenberg under overvågningsprogrammet Greenland Ecosystem Monitoring.
Fra tidlige til uberegnelige forårsfornemmelser
Forårets komme bliver således ikke længere konsekvent tidligere og tidligere på året, men ét forår kan være drastisk anderledes end det forrige.
– Vores undersøgelse viser, at klimaændringer er mere end “bare” fortsat opvarmning – i mange økosystemer, såsom højarktis, er det den klimatiske variation, der bestemmer dynamikken i økosystemet over tid, og i sidste ende hvordan hele det højarktiske økosystem trives, forklarer Niels Martin Schmidt.
Blomstersætningen varierer dramatisk fra år til år i Arktis. Foto: Niels Martin Schmidt
For 15 år siden rapporterede forskere at foråret i højarktis rykkede sig fremekstremt hurtigt og at planter, insekter og fugle fulgte dette med samme hast. Kort sagt, foråret blev meget tidligere for de fleste arter i regionen. I dag er det store udsving i, hvornår foråret kommer, der udfordrer det vilde liv i Arktis.
– Det at fænologien i økosystemet ikke længere går i en bestemt retning men derimod er karakteriseret af enorm variation, betyder ikke at systemet er stabilt. Tværtimod betyder det at systemet er mere og mere uforudsigeligt, især når nogle arter ikke længere kan følge med de klimatiske forhold – og dette kan igen påvirke interaktioner mellem arter, siger Niels Martin Schmidt.
– Det delikate samspil mellem for eksempel blomstrende planter og bestøverne er helt afhængig af timingen, og hvis arter der normalt interagerer ikke længere rammer hinanden rent tidsmæssigt, kan det få store konsekvenser for eksempelvis planternes frøsætning. I sidste ende har det betydning for planternes evne til at tilpasse de nye klimaforhold, fastslår Niels Martin Schmidt.
Danmarks BNP oplever let fremgang, mens EU stagnerer og USA vokser. Det viser nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Danmark har set en lille, men betydelig fremgang i BNP i 2. kvartal 2023, ifølge de nyeste data fra Danmarks Statistik. På trods af udfordringerne, der stadig stammer fra COVID-19, er denne stigning særligt bemærkelsesværdig i lyset af økonomisk stilstand i EU-landene.
BNP-indikatoren for 2. kvartal 2023 peger på en vækst på 0,2 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP. Denne stigning er primært drevet af medicinalindustrien og den offentlige sektor. På den anden side har sektorer som søtransport, forsyningsvirksomhed og handel trukket BNP-væksten ned.
I mellemtiden fortsætter beskæftigelsesindikatoren med at vise positive tegn. Med en stigning på 0,3 pct. i 2. kvartal, er Danmark vidne til en historisk uafbrudt fremgang på arbejdsmarkedet over de sidste to år.
Men mens Danmark har oplevet let vækst, står EU som helhed stille. Med en samlet BNP-vækst på 0,0 pct. i 2. kvartal, kontrasterer den europæiske union kraftigt med USA, som har set en sund BNP-vækst på 0,6 pct. Internt i EU er der også store variationer. Nord for Danmark oplevede Litauen en bemærkelsesværdig stigning på 2,8 pct., mens nabolandet Sverige så et fald på 1,5 pct. Spanien og Italien viser blandet performance, med henholdsvis en positiv vækst på 0,4 pct. og en tilbagegang på 0,3 pct. Imidlertid har Irland haft den mest markante forandring, med en stigning på 3,3 pct., som fulgte efter et fald på næsten samme niveau i 1. kvartal.
Mens mange af disse tal kan være hjælpsomme for nuværende, er det vigtigt at bemærke, at der er en vis usikkerhed ved opgørelsen af BNP-indikatoren, som forventes at være omkring ± 0,5 procentpoint. Dette skyldes både den anvendte metode samt de nuværende forhold med hensyn til dataindsamling.
Endelig bør det nævnes, at den nuværende usikkerhed vedrørende sæsonkorrektion som følge af COVID-19-pandemien kan have indflydelse på de oplyste tal. Med det i mente kan de endelige tal for både Danmark og andre EU-lande ændres, når Eurostat offentliggør opdaterede tal den 16. august kl. 11.
Med uforudsigeligheder og skiftende økonomiske klimaer på den globale scene, vil de kommende kvartaler uden tvivl bringe flere udviklinger. For nuværende er den danske økonomi stabil, men fortsat opmærksomhed på sektorielle bidrag og globale tendenser vil være afgørende for at forstå landets fremtidige økonomiske bevægelser.
I den kommende uge udføres vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen. Det vil medføre kortvarige lukninger af forbindelsen i aften- og nattetimerne.
Storebæltsbroen vil blive spærret i korte intervaller mellem kl. 20.00 og 05.00 i uge 34. Det gælder mandag og tirsdag aften.
Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling vil ikke være tilladt. Der vil opstå kort ventetid under omlægning til dobbeltrettet trafik, da broen lukkes helt for biltrafik i ca. 45 minutter, mens trafikken omlægges, henholdsvis om aftenen og igen om morgenen.
Find prognose for trafikken de kommende weekender på Storebælts hjemmeside og få info om den konkrete trafiksituation via sms. Send til 1231 med teksten BRO INFO. Tjenesten ophører automatisk efter 7 dage.
Med et driftsresultat (EBITDA) der rundede 1,1 mia. kr., fortsatte DLG-koncernen de seneste års indtjeningsvækst i de første seks måneder af 2023. Det er en fremgang på 7 procent i forhold til rekordhalvåret i 2022, og koncernchef Kristian Hundebøll betegner halvårsregnskabet som meget tilfredsstillende.
Se nøgletal nederst.
Regnskabet for første halvår 2023 viser desuden, at DLG-koncernen realiserede et resultat før skat (EBT) på 374 mio. kr. mod 367 mio. kr. i samme periode sidste år. Omsætningen blev på 34,7 mia. kr. mod 37,2 mia. kr. i 2022, en tilbagegang der skal ses i lyset af et markant fald i det generelle prisniveau på korn, råvarer og energi i forhold til 2022.
Kristian Hundebøll, Group CEO, DLG.
– Regnskabet for første halvår er særdeles tilfredsstillende. Jeg er glad for at konstatere, vi fortsætter kursen med en pæn indtjeningsvækst under fortsat svære markedsvilkår. Hertil kommer at de faste omkostninger har været stigende med baggrund i inflationen, samtidig med at renteudgifterne er øget markant, siger DLG’s koncernchef, Kristian Hundebøll, og fortsætter:
– På den baggrund noterer jeg mig derfor med stor tilfredshed, at det er et regnskab, der ligeledes viser, at vi har formået at konsolidere os yderligere i forhold til sidste år. De finansielle nøgletal er forbedret, og vores egenkapital runder for første gang 8 mia. kroner.
Godt halvår inden for Food og Energy
Forretningsområdet Food kommer ud af første halvår med et EBITDA på 551 mio. kr. mod 506 mio. kr. sidste år. Fremgangen er primært drevet af gode resultater fra de landbrugs- og fødevarerelaterede forretninger i Danmark og Sverige.
Indenfor husdyrernæring bærer salget af grisefoder i både Danmark og Tyskland fortsat præg af et faldende totalmarked, som har resulteret i et fortsat mindre salg af grisefoder og råvarer relateret hertil.
– Tendensen, vi lige nu ser i grisesektoren, forventes ikke at ændre sig markant i andet halvår. Til gengæld ser vi flot performance i andre dele af vores landbrugsforretning, hvor særligt kornområdet samt æg- og fjerkræaktiviteterne leverer gode resultater, siger Kristian Hundebøll.
Forretningsområdet Energy fortsætter den flotte indtjeningsvækst, der primært er relateret til den tyske forretning, Team Energie. Den samlede energiforretning har leveret et EBITDA på 424 mio. kr. mod 341 mio. kr. i første halvår i 2022.
– Vi udbygger fortsat markedspositionen i vores store tyske energiforretning, og vores gradvise ekspansion i den vestlige del af Tyskland har især været medvirkende årsag hertil, siger Kristian Hundebøll.
I maj gennemførte DLG-koncernen en strategisk vigtig investering på det danske marked og blev medejer af BioCirc Group, som har store ambitioner indenfor biogas og cirkulære energiklynger på land.
– Det er en investering, der binder landbrug og energiproduktion tæt sammen, og som ikke blot understøtter vores danske forretning og giver kunderne nye muligheder, men også er med til at fremtidssikre landbruget. Det er helt i tråd med vores strategi, hvor vi vil investere i bæredygtige løsninger, siger Kristian Hundebøll.
Aktiviteterne i den tyske byggesektor har været faldende i årets første seks måneder, og det ses på salget af byggematerialer i Tyskland. Efterspørgslen har været faldende og afstedkommet et mindre salg og lavere indtjeningsmarginer. Forretningsområdet Housing landede et EBITDA på 162 mio. kr. mod 219 mio. kr. sidste år.
– De seneste år har vores tyske byggematerialeforretning leveret flotte vækstrater, men lige nu ser vi en afmatning i markedet som blandt andet er forårsaget af den geopolitiske uro, som påvirker de finansielle markeder og renteniveauet. Der er dog fortsat et stort bygge- og renoveringsbehov i Tyskland, siger Kristian Hundebøll.
Forventninger til helåret
– Vi forventer, at de tendenser, vi har set i første halvår, i nogen grad vil fortsætte i andet halvår. Den geopolitiske situation og verdensøkonomien kan spille ind på, hvordan markederne udvikler sig. Årets høst er for alvor ved at komme i gang, og de foreløbige udbytter er lidt under middel, siger Kristian Hundebøll.
Under de nuværende forudsætninger er forventningen, at årets resultat vil være på niveau med 2021.
En ny tidsalder for pluspiger er begyndt i Fredericia. Med en lidenskab for mode og en vilje til at gøre en forskel har Sanne Døssing åbnet Sandgaard Fredericia på Ryttergrøftvejen 46. Med tøj fra størrelse 36-56 og et særligt fokus på størrelse 44 og op, er butikken dedikeret til at betjene kvinder, der tidligere har følt sig overset.
Sanne har nøje overvejet butikkens placering for at kunne tilbyde noget unikt uden at være begrænset af gågadens regler:
– Jeg har også taget hensyn til Fredericia Shopping. For at det her skal være rentabelt, og kunne lade sig gøre, så er vi nødt til at ligge et sted, hvor huslejen er meget overkommelig. Herude har vi mulighed for at holde åbent, som vi ønsker det. Jeg ved ikke, om jeg skyder fuldstændig ved siden af, så det bliver lidt Pippi-agtigt. Det har jeg aldrig prøvet før, så prøver vi det, lyder det med et smil fra Sanne Døssing.
Mangfoldigt udvalg
Butikken tilbyder et bredt sortiment af tøj fra Lars Sandgaards mærker, som Sanne har fulgt i mange år:
– Det er Lars Sandgaard, en af mine kammerater jeg har kendt, siden jeg gik på handelsskolen, der har haft de her mærker i rigtig mange år. Jeg har kendt ham og fulgt hans tøj, og har selv haft meget at gøre med lagersalg deroppe, og har erfaring gennem de sidste ti år, så jeg ved det er lækkert, og jeg ved det er kvalitet, og jeg ved, at det kan tåle at blive vasket igen og igen, siger Sanne Døssing.
Åbningsdagen den 6. august trak over 150 kunder.
Åbningsdagen blev et festfyrværkeri uden sidestykke. Sanne Døssing er taknemmelig for, at så mange kiggede forbi, og så mange samarbejdspartnere fra hendes netværk fra med til at hjælpe og gøre dagen ekstra god for hende og de fremmødte kunder.
– Det var så vanvittigt. Der kom over 150 kunder til vores åbning, og det var ikke fordi, der ikke var mennesker inde i byen. Her i butikken har vi lavet det firedobbelte af, hvad jeg troede man kunne lave på en søndag, det har været så crazy, siger Sanne Døssing.
Sanne værdsætter sit team, især sin bogholder, også kaldet Sanne:
– Sanne (der står i den lyserøde) er min bogholder, uden Sanne var der intet firma. Hun er knivskarp, og jeg bliver trukket ind til samtale med det samme, hvis jeg har lavet fire straksoverførsler, og brugt otte kroner på det, fordi så skal vi have en snak om, jeg synes, det er nødvendigt at bruge penge på det, siger Sanne Døssing og griner.
Sannes begejstring for Fredericia og hendes ønske om at skabe en sjov og engagerende oplevelse for hendes kunder skinnede igennem på åbningsdagen:
– Så ret da ryggen Fredericia, fordi prøv lige at se, hvad vi kan. At vi kunne trække 150 mand herud, det er jo simpelthen fantastisk, fortæller Sanne.
Åbningen af Sanne Døssings dametøjsbutik, Sandgaard Fredericia, var en begivenhed, som mange i byen havde set frem til. Da dagen endelig kom, var det klart, at Sanne havde gjort noget særligt ud af åbningen.
– Trine fra frisør Mae West var her og lavede bryn og vipper på pigerne, siger Sanne og fortæller, at kunderne var ikke til at stoppe, og snart var der kø ved skønhedsstanden.
– Nu er jeg nummer to i køen til at få lavet bryn og vipper, beskriver Sanne, da hun fortæller om oplevelsen.
Men det var ikke kun skønhed, der var i fokus. Sanne havde også inviteret Henrik Eriksen, som laver en Fredericia rom. Hans tilstedeværelse tilføjede en eksklusiv smag til arrangementet, og da Sanne tjekkede ind med ham, blev hun mødt af et stort smil og et varmt:
– Jeg glæder mig til at komme igen.
Hendes bestræbelser på at inkludere forskellige lokale leverandører stoppede ikke her. En Aloe Vera-forhandler havde også fundet vej til butikken, og efter en succesrig dag udtrykte de også ønske om at komme igen næste gang.
Alt i alt var åbningen en sand fest, en fejring af tøj, skønhed, lokal kultur og fællesskab. Sanne havde gjort noget særligt ud af åbningen, og alle deltagere følte det. Butikken var ikke bare et sted at købe tøj; det var et sted, hvor folk kunne komme sammen, nyde skønhedsbehandlinger, smage lokal rom og føle sig som en del af noget større.
Med en strategisk placering, et dedikeret team, og en klar mission om at tjene pluspiger, repræsenterer Sandgaard Fredericia en frisk tilgang til detailhandel i Fredericia, og ikke mindste en modig iværksætter, der tænker som Pippi; Det har jeg ikke prøvet før, det kan jeg godt.
Kvinden er sidst set mandag den 7. august 2023 klokken 21.30 på McDonalds i Tønder. Hun kan desuden muligvis have søgt kørelejlighed for at forlade grænseområdet og køre sydpå.
Syd- og Sønderjyllands Politi søger i øjeblikket efter finske Iida Maria, da vi er bekymret for hende og gerne vil i kontakt med hende.
Kvinden er sidst set mandag den 7. august 2023 klokken 21.30 på McDonalds i Tønder (vi har vedlagt nye fotos af den savnede kvinde i forhold til efterlysningen i weekenden).
Hun kan muligvis fortsat befinde sig i Tønder-området.
Hun kan desuden muligvis have søgt kørelejlighed for at forlade grænseområdet og køre sydpå.
Hun taler ikke dansk, men engelsk.
Hvis du har oplysninger om hende, så ring til vores servicecenter på 1-1-4.
Alle bør tage tur ind i maskinrummet på kunstig intelligens for at forstå teknologien bag. Den rummer store muligheder, og der er brug for mennesker til at instruere den kunstige intelligens. Mød forsker Sine Zambach fra CBS. Hun er en hardcore datalog-type, men er også optaget af at få alle til at interessere sig mere for IT og har nogle gode råd til, hvordan du lærer AI-teknologien bedre at kende.
Der er ikke magi, der driver kunstig intelligens. Rygterne og mystikken, der omgiver en teknologi som ChatGPT, giver indtryk af en nærmest overjordisk intelligens. Men det er her, man skal minde sig selv om, at det er en maskine, en konstruktion, en generativ sprogmodel. Den regner, det bedste den har lært, på, hvordan ord kan sættes sammen til svar, der giver mening. Og det gør det ikke altid. Der bliver gættet og ‘hallucineret’. Hvis det var et menneske, ville det hedde rabler eller tågesnak.
Sine Zambach er adjunkt ved Institut for Digitalisering på CBS og har gennem sin karriere arbejdet for at gøre IT og programmering spændende at lære for især børn, unge og kvinder – både i sit arbejde og i sin fritid. Hun er begejstret for den ny teknologi, og siger, at vi skal være bevidste om begrænsningerne ved den.
AI forfører
Hun foreslår, at alle, og især de yngste generationer, hurtigt kommer ind i maskinrummet eller maven eller hjernen eller den metafor, der nu bedst formidler budskabet: Få fingrene i tastaturet og kom i gang! Med brugervejledning, online tutorial, et kursus eller hvad der nu passer en bedst. For en sprogmodel som ChatGPT eller andre kunstige intelligenser performer bedst, når mennesker forstår og styrer teknologien.
– Der er kæmpemuligheder i kunstig intelligens for samfundet. Og for at være med til at skabe fremtidens teknologier, så skal man starte et sted. Det gælder især vores børn og de unge, men også alle os andre. Vi skal simpelthen have greb om, hvad teknologien kan, og hvordan den fungerer. Det er helt nødvendigt at have en minimumsforståelse, siger Sine Zambach og fortsætter:
– Man skal have indsigt for ikke at blive forført af AI’en. Den kan ikke alt, man kan have den som en hjælp, man instruerer. Man skal for eksempel forstå, at når den hallucinerer, så er den en såkaldt ‘stokastisk papegøje’, der sætter ord mere eller mindre tilfældigt sammen og i bedste fald hyggesludrer. Det er ikke en rigtig ven med et rigtigt navn som Glenn-Peter Thomsen (initialerne G.P.T., red.). Det er en maskine, der begår fejl, siger hun og fortsætter:
– En indsigt i teknologien kan give os en rigtig god forståelse for, hvad potentialet er, og hvordan vi kan bruge kunstig intelligens til at skabe noget, som har værdi for mennesker.
Maskine eller intelligens?
Sine er fornyelig kommet hjem fra Folkemødet, hvor hun underviste en bornholmsk skoleklasse i programmering. Her fik eleverne mulighed for med hjælp af kunstig intelligens at lave deres egne apps med fokus på opbyggende emner som demokrati eller biologi. Zambach har skrevet bogen ‘Kvinde kend din kode’ og har igennem en årrække været involveret i foretagende Coding Pirates – en digital klub for børn. Hun er idealist med en praktisk tilgang til nye teknologier og er for nylig udpeget til det faglige dataetiske udvalg ved Akademiet for Tekniske Videnskaber. Her skal hun byde ind med en data science baggrund, mange års erfaring med AI, og en interesse for dataetik.
– Jeg interesserer mig meget for, hvordan AI kan styrke demokratiet, f.eks. skabe mere lighed ved at hjælpe med at neutralisere menneskeligt bias, som vi kan være blinde for i for eksempel jobopslag, siger hun.
Der er et aber dabei. For at en AI kan bidrage til at styrke demokratiet skal “mange flere mennesker simpelthen forstå, hvordan AI en fungerer”.
Mennesker ophøjer automatisk den ny teknologi, tager den højtidelig, ved at bruge ordet ‘intelligens’ om den.
Sine Zambach
– Et godt råd er at kalde det ‘maskinlæring’ i stedet for ‘kunstig intelligens’. Det er med til at afmystificere, og det er berettiget. Det, vi i dag kalder kunstig intelligens, er næsten det samme som maskinlæring. AI er i bund og grund regler og modeller opsat af mennesker, som en maskine regner på, siger hun og uddyber:
– Maskinlæring har overhalet en regelbaseret kunstig intelligens i teknologi og nytteværdi, men set fra en videnskabelig tilgang er det interessant at gå den anden vej igen og i højere grad supplere kunstig intelligens med logik, altså opsætte regler. Det er en superspændende tilgang, når man vil lære at styre kunstig intelligens og få det bedst mulige ud af teknologien.
Træn din algoritme
En af Sine Zambachs vigtigste pointer er, at når man forstår, hvordan en algoritme fungerer, så afdramatiserer man den også. Hun lægger ikke skjul på, at det er svært at lave en virkelig god algoritme for en avanceret problemstilling, men alt har en begyndelse. Man kan starte i det små for at få fornemmelsen af, hvordan der kan skrues på nogle knapper for at få en basal algoritme til at fungere.
Hun anbefaler, ud over selvfølgelig at eksperimentere med en generativ sprogmodel som ChatGPT eller nogle af de mange AI-baserede apps, der kan genkende alt fra melodier til vinetiketter, selv at prøve at træne en algoritme. Det kan man gøre med et værktøj som Teachable Machine eller Machine Learning for Kids, og “man må godt være voksen”, som Sine grinende forklarer.
– Programmerne hjælper til ret nemt at træne en algoritme i at løse en opgave. Det kan f.eks. være at genkende specifikke symboler som papir, saks og sten, så man kan spille det via et kamera. Det tager fem minutter at skabe et sådan spil. Det kan også bruges til at bedømme, om et mundbind er taget rigtigt på. Det kan algoritmen ved hjælp af fotos trænes på en halv time til at løse. Algoritmen kan også bruges til at hjælpe med at sortere affald, gætte hunderacer, eller sige til, når der er smurt nok solcreme på kroppen. De er alle sammen øvelser, der kan være med til at fange vores interesse, og som berører kernen af, hvordan nogen former for kunstig intelligens arbejder.”
Fra leg til fremskridt
Ud over projekter i ‘big data analytics’ og ‘natural language processing and text analytics’ er Zambach sammen med kolleger på Danmarks Pædagogiske Universitet og Københavns Universitet i gang med at udvikle såkaldt scenariebaseret didaktik, hvor kunstig intelligens bruges til at hjælpe med at løse et problem i samfundet. Papir, saks og sten kan hurtigt udvikle sig til en app, der kategoriserer modermærker og fortæller dig, hvilke du skal gå til lægen med og få tjekket for cancer.
Sine Zambach tror meget på, at kunstig intelligens ikke kun kan hjælpe med store fremskridt indenfor sundhed eller etik og bias, men også gøre os mere bæredygtige ved at optimere energiforbrug, produktion og logistik, så varer for eksempel ikke længere skal “fragtes flere gange rundt om jorden, før de ankommer”.
Det bør være obligatorisk for alle at prøve bare et minimum af maskinlæring for at kunne udfordre og bygge fremtidens systemer”.
Sine Zambach
Sine Zambach sammenligner det med at lære at bruge en computer eller en iPad. Her skal man også have en simpel forståelse for at få den til at virke. Hvordan får man strøm på, hvordan tilslutter man en mus og installerer en app? Det er vigtigt at få indsigten for med tiden at kunne udfordre og bygge fremtidens systemer baseret på kunstig intelligens.
Jokeren XAI
Hun peger her især på nyttige hjælpeværktøjer kaldet for explainable AI, forkortet XAI, som Elon Musk også bruger i navnet på sin nyeste virksomhed.
– Explainable AI er vigtig for at kunne forstå, hvordan kunstig intelligens når frem til sine forudsigelser. Når politiet anholder en person, så er det nødvendigt at kunne forstå, hvorfor ham her og ikke hende der. Er det en god politinæse eller er der en systematik bag? Med explainable AI kan man gå ind og få systemerne til at forklare sig selv og lære dem at blive mere præcise. Og endnu vigtigere, man kan bruge explainable AI til at finde ud af, hvorfor en algoritme har lavet en fejl, har den fået for meget data eller anvendt dem på en uhensigtsmæssig måde?, forklarer Sine Zambach og afslutter:
– Det giver for alvor mening at få afprøvet, hvad maskinlæring går ud på, når vi begynder at indse, hvad kunstig intelligens kan bruges til og hjælpe med, forudsat at vi mennesker tager styringen og udvikler vores digitale kundskaber.
Sine Zambach
Om forskeren
Sine er uddannet kandidat i bioinformatik i 2007 fra Københavns universitet. Ph.d. fra Roskilde Universitet i computer science med fokus på regelbaseret kunstig intelligens, og forsker nu mere i maskinlæring. Hun skrev bogen ‘Kvinde kend din kode’ (2018) og har arbejdet med uddannelse og læring de sidste år – blandt andet maskinlærings-undervisningsmateriale til børn. I 2023 blev hun udpeget til det Faglige Dataetiske Udvalgt under Akademiet for Tekniske Videnskaber. Læs om Akademiet for Teknisk Videnskab, som Sine er udpeget til, her.
Om kunstig intelligens, XAI og maskinlæring
Der er ingen entydig definition på kunstig intelligens. Nogle mener, der handler om at løse opgaver, som ellers kræver menneskelig intelligens; andre at det er computervidenskab, der ved hjælpe af store datasæt kan løse komplekse problemer; og der er flere synspunkter.
ChatGPT er en generativ sprogmodel, og en kategori af kunstig intelligens, som ved hjælp af uhyre mange tekster og høj computerkraft har lært at efterligne sprog og svare på spørgsmål.
Maskinlæring er relateret til kunstig intelligens. Maskinlæring er, når en computer trænes i at lære at udføre en opgave ved hjælp af algoritmer og data.
Explainable artificial intelligence eller XAI er et sæt processer og metoder, der giver brugere mulighed for at forstå de output, der skabes af maskinlæringsalgoritmer. Avanceret AI beskrives ofte som en ‘black box’, hvor ingen præcis ved, hvordan AI’en kommer frem til sit resultat. Her kan XAI hjælpe med transparens, måske også i forhold til myndighedskrav.
I valgkampen lovede Socialdemokratiet at redde vores drikkevand sammen med SF og de andre grønne partier. Det er blevet ved snakken for regeringen. Nu holder SF dem op på løfterne.
– Vi vil ikke stå i en venteposition samtidig med, at vores drikkevand bliver mere og mere forurenet. Derfor siger vi nu, at det bliver et centralt krav for SF til finansloven. Regeringen skal levere på det løfte, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand.
En ny undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at der er fundet pesticidrester i drikkevandsboringer i alle syd- og sønderjyske kommuner.
I Tønder er der fundet pesticidrester i 50 procent af drikkevandsboringerne, hvor mængden er over grænseværdien i syv af boringerne, hvor det i Esbjerg er i 46 procent af drikkevandsboringerne, der er fundet pesticidrester i, men mængden af pesticidrester overstiger grænseværdien i 10 af boringerne.
– Jeg ønsker ikke en fremtid, hvor rent drikkevand er det, du køber nede i kiosken. Vi har ikke brug for flere pilotprojekter, frivillige aftaler eller undersøgelser. Vi har brug for handling, og det skal være nu, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand.
Siden valget har Regeringen med S i spidsen syltet de aftaler, der blev lavet. For eksempel har de forlænget landmændenes frist for at indgå frivillige aftaler om stop for brug af pesticider helt frem til 2025. Og i stedet for at lave de lovede 200.000 hektar grundvandsparker med totalforbud mod pesticider, har Regeringen sat et enkelt pilotprojekt i gang.
– Regeringen kan sådan set gå i gang nu, hvis de vil. Det grønne flertal bag aftalen er intakt, så de kan sådan set bare kigge en lille smule til venstre, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand.
SF vil have nedenstående
De aftalte 200.000 hektar grundvandsparker i vandindvindingsområderne skal udpeges inden udgangen af 2024.
Der skal gennemføres et straksforbud mod brug af pesticider i områderne helt tæt på vandboringerne (de såkaldte BNBO’er). Dette skulle i henhold til tidligere aftaler være indført i tilbage i 2022.
Der gennemføres en akutindsats mod PFAS forureninger i vandindvindingsområder. Jord fra større punktforureninger i disse områder skal renses. Det kan for eksempel være på brandøvelsespladser. Der skal afsættes 50 millioner på finansloven til indsatsen.
FAKTA: Så høj er andelen af drikkevandsboringer med pesticidrester i kommunen:
Aabenraa: Der er fundet pesticidrester i 27 procent af drikkevandsboringerne – dog ingen over grænseværdien
Billund: Der er fundet pesticidrester i 4 procent af drikkevandsboringerne – dog ingen over grænseværdien
Esbjerg: Der er fundet pesticidrester i 46 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 10 boringer
Fanø: Der er ikke fundet pesticidrester i nogle drikkevandsboringer
Fredericia: Der er fundet pesticidrester i 50 procent af drikkevandsboringerne – dog ingen over grænseværdien
Haderslev: Der er fundet pesticidrester i 47 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 3 boringer
Kolding: Der er fundet pesticidrester i 34 procent af drikkevandsboringerne heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 5 boringer
Tønder: Der er fundet pesticidrester i 50 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 7 boringer
Sønderborg: Der er fundet pesticidrester i 14 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 1 boring
Varde: Der er fundet pesticidrester i 41 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 9 boringer
Vejen: Der er fundet pesticidrester i 27 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 3 boringer
Vejle: Der er fundet pesticidrester i 43 procent af drikkevandsboringerne – heraf er mængden af pesticidrester over grænseværdien i 4 boringer
