20.9 C
Copenhagen
mandag 14. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

VM i Baku: Tre danske skytter i top-20-placering og OL-billet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

To danske skeetskytter, nordjyske Emil Petersen og københavnske Jesper Hansen, samt Rikke Mæng Ibsen fra Herning-egnen har placeret sig i verdenselitens top-20. Og høstet en plads ved OL i Paris 2024. Yderligere tre konkurrencer afvikles i de kommende dage

Stephanie Laura Scurrah Grundsøe, guldvinder til Ungdoms OL i 2018, og Rikke Mæng Ibsen som vandt EM i Wroclaw i 2022, kæmpede helt tæt med om finalepladser ved VM i Baku mandag i disciplinen Riffel 50m 3×20 skud damer.

– Det var en virkelig svær konkurrencesituation. Meget vekslende vind, høje varmegrader og høj luftfugtighed. At gå ud og præstere to gange på aller højeste niveau under de forhold er virkelig flot skuldret af Rikke og Stephanie, udtaler sportschef Linda Andersson, Dansk Skytte Union. Rikke Mæng Ibsen ender på en 19. plads og Stephanie Laura Scurrah Grundsøe på en 21. plads.

Lørdag kom begge danske herreskytter i Skeet med i top-10 og Jesper Hansen fik efter en nervepirrende shoot off en VM-finaleplads. Her blev han nummer 5 og med finalepladsen fulgte en OL-plads til Paris 2024. Emil Petersen deltog også i shoot off om finaleplads og endte som nummer 9 ved VM.

VM i Baku byder stadig på tre muligheder for de danske eliteskytter.

23/8Kl. 7:00-9:50 eller 8:30-9:20Afvikling af riffel 50m damer liggende med Stephanie Laura Scurrah Grundsøe
27/8Kl. 7:00-8:00Afvikling af riffel 300m herrer liggende med deltagelse af Carsten Brandt
27/8Kl. 9:00-10:00Afvikling af riffel 300m damer liggende med deltagelse af Charlotte Jakobsen

Enhedslisten skifter ud i ledelsen

Af
Christian Runge Fris
-
0
Foto: AVISEN

Pelle Dragsted træder nu frem som Enhedslistens nye ansigt, idet han afløser den tidligere politiske frontfigur, Mai Villadsen. Dragsted blev udvalgt af en enstemmig folketingsgruppe og stod uden konkurrence.

Dragsted udtrykte sin stolthed og glæde over udvælgelsen gennem en video på Youtube, men delte også sine bekymringer om at tage over efter den markante indsats fra sine forgængere, herunder Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper og især Mai Villadsen.

Under et pressemøde udtalte Dragsted sin anerkendelse af Mai Villadsens betydning for partiet, hylde hende som en “stærk forhandler” og krediterede hende for partiets moderne politiske transformation. Villadsen, som nu går på barsel, uddybede, at hun ikke ville kunne genopstille ved det næste valg på grund af Enhedslistens rotationsprincip.

Villadsen, som tog frontpositionen efter Pernille Skipper i 2021, fremhævede Dragsteds beskedenhed på trods af hans betydning i partiet, og refererede til hans uofficielle titel som “chefideolog”. Som en del af hendes overdragelse tilbød hun Dragsted fire råd, herunder vigtigheden af at stole på sin intuition.

Dragsted, som nu har taget rollen som den politiske ordfører, planlægger at møde Enhedslistens medlemmer og støtter landet over i de kommende måneder. Han har allerede annonceret, at han vil arbejde for et samfund med mindre ulighed og en stærkere grøn omstilling. Han udtalte også en skarp kritik af Mette Frederiksens tilgang til klimapolitikken og pegede på de store fossile investorer og industrielle aktører som de primære ansvarlige for klimakrisen.

636 sigtelser for banderelateret økonomisk kriminalitet i første halvår af 2023

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Nye tal fra NSK viser, at politiet i første halvår af 2023 rejste 636 sigtelser i banderelaterede sager om økonomisk kriminalitet. Justitsminister Peter Hummelgaard forventer inden længe at fremlægge regeringens udspil til en ny bandepakke, som bl.a. vil indeholde tiltag, der skal styrke indsatsen mod bandernes ulovlige forretninger.

Bandernes økonomiske kriminalitet udgør en stadig større del af deres aktiviteter. Alene i 2022 rejste politiet næsten 1.000 sigtelser (990) i banderelaterede sager om økonomisk kriminalitet. I første halvår af 2023 rejste politiet i alt 636 sigtelser mod rockere og bandemedlemmer for økonomisk kriminalitet.

Sigtelserne spænder over forskellige sagstyper, men størstedelen angår hvidvask (274 sigtelser), databedrageri (173 sigtelser) og bedrageri (84 sigtelser).

Myndighederne vurderer, at den økonomiske kriminalitet i bandemiljøet er stigende i både omfang og kompleksitet. Det er kriminalitet som hvidvask, bedrageri, svindel med skatter og afgifter og med leasingkøretøjer. Og de penge, som banderne tjener på svindel, bliver brugt til at finansiere bandernes øvrige kriminalitet.

Det kræver en stærk, effektiv og helhedsorienteret indsats på tværs af myndigheder at komme bandernes økonomiske kriminalitet til livs. I regeringens kommende udspil til en ny bandepakke vil justitsminister Peter Hummelgaard derfor komme med forslag til, hvordan man kan styrke indsatsen mod bandernes økonomiske kriminalitet.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Kampen mod banderne handler i dag i høj grad – også – om at bekæmpe bandernes økonomisk kriminalitet. Det undergraver samfundet, når kriminelle bandemedlemmer snyder statskassen for store beløb, mens andre mennesker går på arbejde, tjener en ærlig løn og betaler deres skat. Der er tale om penge, som kunne være brugt til gavn for os alle sammen. Til fælles velfærd. Banderne skal opleve et konstant pres fra myndighederne, og de skal mærke, at der sættes resolut ind over for deres økonomiske kriminalitet. Jeg vil sammen med Folketingets øvrige partier drøfte, hvordan vi bedst kan sætte ind over for banderne, og her mener jeg også, at det er naturligt, at vi drøfter straffene for bandernes økonomiske kriminalitet.

3D mini-nyre modeller kan føre til bedre behandling af nyresygdomme

Af
Andreas Andreassen
-
0
Nobelparken

En mini-nyre er en 3D model dyrket af stamceller, og de små modeller kan potentielt have stor betydning for både forståelsen og behandlingen af nyresygdomme. Det viser et nyt internationalt studie som Aarhus Universitet er en del af.

En ”organoid” er en mini 3D model af et organ, der dyrkes af stamceller. Organoider bruges i forskning til at studere, hvordan celler interagerer, og hvordan de påvirkes af miljø, sygdomme og behandling.

I et stort internationalt studie, som netop er offentliggjort i det internationale tidsskrift Nature Communications, har forskere dyrket mini-nyrer fra såkaldte pluripotente stamceller (hPSC). Pluripotente celler er stamceller, som i en petriskål kan udvikle sig til alle typer af menneskelige celler. Og de små mini-nyrer kan give os afgørende viden om og forståelse af nyrerne og nyresygdomme. Det fortæller lektor Markus Rinschen fra Institut for Biomedicin og Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet, som i samarbejde med kolleger fra University of Michigan og University Hospital Hamburg Eppendorf, står bag studiet.

– Vi var virkelig overraskede over, hvor ens de organiske proteiner virker i forhold til dem, der findes i menneskelige nyrer. Selvom teknologien helt sikkert stadig har plads til forbedring, har studiet givet os helt ny og grundlæggende viden om, hvordan vi kan bruge det i fremtiden, fortæller han.

Nye multi-omics teknikker til at forbedre sygdomsindsigter

Forskergruppen har anvendt forskellige ‘omics’-teknikker, en tilgang hvor flere datasæt kombineres under analyse for at give et omfattende billede af cellefysiologi. Med omics-teknikkerne har forskerne studeret mini-nyrere, og undersøgt deres molekylære proteinprofil og derefter sammenlignet dem med vævsbiopsier fra menneskelige nyrer. Analysen undersøgte primært inflammatoriske vævsreaktioner i glomerulære nyresygdomme, en hyppig underart af nyresygdom.

Studiet lover godt for den fremtidige brug af organoider til forskning i og behandling af nyresygdomme, og kan betyde at forskere i fremtiden kan vurdere patienternes sygdomsforløb ud fra, hvordan organoiderne reagerer på sygdom og behandling.

Markus Rinschen er begejstret for studiets resultater og for det internationale samarbejde, som muliggjorde de nye fund:

– Det tværfaglige arbejde, som var nødvendigt for at gennemføre studiet, var kun muligt gennem samarbejdet med Dr. Jennifer Harder fra University of Michigan og ledet af Dr. Moritz Lassé fra Hamburg Center for Kidney Health på University Hospital Hamburg Eppendorf, siger han.

Grundforskning kan betyde bedre udsigter for nyrepatienter

Studiet giver os en grundlæggende viden om nyre-organoider og viser, hvordan de modeller forskergruppen har udviklet, kan fremme vores forståelse af inflammation i nyrerne. De små modeller kan på sigt måske også bidrage til at erstatte forsøg med dyr i forskningen.

Bag om forskningsresultatet:

  • Studietype: Grundforskning, translationel forskning, forskning i menneskelige celler fra University of Michigan.
  • Samarbejdspartnere: Studiet blev udført i samarbejde mellem forskere fra University of Michigan, University Hospital Hamburg Eppendorf og Aarhus Universitet.
  • Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fond, Carlsberg Fond, EU Horizon 2020 Marie Skłodowska-Curie.
  • Læs mere i den videnskabelige artikel: ‘An integrated organoid omics map extends modeling potential of kidney disease’ af Moritz Lassé m.fl. i: Nature Communications, 14. august 2023. Open access: https://rdcu.be/djtea

CCS-plan er et vigtigt skridt i den grønne omstilling

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringens plan for udvidelse af CCS-teknologien kommer på et helt afgørende tidspunkt, hvis vi skal nå 2030-klimamålet. Det mener Dansk Metal.

CO2-fangst og -lagring kommer til at spille en central rolle i at nå Danmarks 2030-klimamålsætning om en reducering af CO2-udledningen på 70 procent.

Derfor er det også meget positivt, at regeringen netop har præsenteret deres CCS-udspil. Der er nemlig brug for klare rammebetingelser, så vi kan komme et skridt nærmere CCS i fuld skala.

Regeringen vil arbejde med fire hovedspor, som overordnet set handler om at optimere rammebetingelserne for dem, der ønsker at investere i CCS. Heriblandt også en hovedlov for transport af CO2. Det vil resultere i klare rammer for investorerne.

–  Hvis vi skal nå 70-procentsmålet i 2030, så skal hænderne op af lommen. CCS kan bidrage positivt til vores klimaregnskab, og det er derfor en nøgleteknologi, der her bliver præsenteret en konkret plan for. Det glæder mig meget, siger forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen.

– Vi har i Danmark et helt særligt potentiale for at lagre CO2. Både på grund af Nordsøens optimale lagringsforhold, og fordi vi har en stærk tradition for offshore-industri med en meget dygtig arbejdsstyrke. En analyse fra Dansk Metal viser, at CCS kan være med til at fastholde 3000 arbejdspladser i Nordsøen.

Det er altså helt afgørende, at vi får flere til at søge ind på en erhvervsuddannelse. Derfor er det også positivt, at regeringen netop har sagt, at de vil investere 310 millioner kroner i 2024 stigende til 910 millioner kroner om året i 2030 i erhvervsuddannelserne.

– Jeg er glad for, at regeringen har øje for, at de mange grønne projekter ikke bygger sig selv, men at vi har brug for dygtig faglært arbejdskraft. Udspillet ligger godt i forlængelse af regeringens ambition om, at der skal investeres massivt i erhvervsskolerne, så de blandt andet kan tilbyde de højteknologiske maskiner, lærlingene møder ude på virksomhederne, siger Claus Jensen.

4 ud af 5 danskere er klima-bekymrede

Af
Andreas Andreassen
-
0

Ekstreme oversvømmelser i Norge, skovbrande i Grækenland og en altopslugende tørke på Afrikas Horn. Ikke mindre end fire ud af fem danskere bekymrer sig for konsekvenserne af de globale klimaforandringer, viser ny undersøgelse foretaget af Epinion for Folkekirkens Nødhjælp. 

Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, deler danskernes store bekymring.  

”Det ekstreme vejr påvirker vores del af verden, men de fattigste lande rammes allerhårdest og det medfører sult og flygtningekriser. Jeg oplever det personligt, når jeg besøger vores projekter i verdens allermest klimasårbare lande. Så jeg tilhører selv flertallet af klima-bekymrede danskere,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.  

Ifølge Epinions-undersøgelsen mener flere end 60 procent af danskerne, at vi har et særligt ansvar for at hjælpe fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Det arbejde er i fuld gang og kræver endnu flere investeringer i klimatilpassede afgrøder, adgang til regnvand i de tørre perioder, varslingssystemer og beskyttelse mod ekstremt vejr, understreger Birgitte Qvist-Sørensen. 

”Hvis ikke det stod klart før, har de seneste måneders udvikling understreget, at hverken på vores breddegrader eller i resten af verden kan vi nøjes med at reducere vores udledninger. Vi er nødt til at tilpasse os den nye virkelighed, vi står i. Der skal handles hurtigt, og der skal handles effektivt – og der skal skrues op for indsatserne.” 

Epinions-undersøgelsen viser også, at der er en voksende villighed i den danske befolkning til at tage større ansvar for klimakrisen. Svarene fra danskerne viser, at flertallet har omlagt eller overvejer at omlægge deres forbrugsvaner til mere bæredygtige alternativer som at købe genbrugstøj, spise mere plantebaseret mad og begrænse antallet af flyvninger. 

Danskernes villighed til at omstille sig udmønter sig også i en skærpet efterspørgsel på klimapolitiske ambitioner fra Christiansborg: 70 procent af befolkningen tilkendegiver, at de allerede stemmer eller overveje at stemme på partier, der er villige til at føre en ambitiøs klimapolitik herhjemme og i verden. 

”Det internationale samfund må og skal tage ansvar for at hjælpe de meste sårbare befolkninger med at tilpasse sig de alvorlige udfordringer. Og heldigvis er danskerne klar til at tage mere ansvar. De ser, at verden brænder – og kræver nu en reaktion,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

DANVA bakker op om politiske drikkevandsudspil

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Både Radikale Venstre og SF har i forbindelse med deres sommergruppemøder lanceret forslag om sikring af rent drikkevand til danskerne for fremtiden. DANVA er begejstret for udspillene og forventer, at man bør kunne samle et stort flertal i Folketinget om den vigtige samfundsopgave med at beskytte drikkevandet.

Udspillene fra Radikale og SF foreslår indførelse af sprøjteforbud på større sammenhængende arealer, de såkaldte grundvandsparker. Regeringen har også skrevet grundvandsparker ind i sit grundlag, ligesom et flertal, repræsenteret i rød blok, i valgkampen også præsenterede ønsket om grundvandsbeskyttelse for fremtiden.

– Det er gode udspil, som ligger i tråd med det, vi presser ind på Christiansborg med. Vi forventer, at når nu beskyttelsen af drikkevandet er et af de mest presserende ønsker i befolkningen, at et samlet Folketing loyalt vil repræsentere den holdning og dermed opfylde ønsket. Det er absolut afgørende for levering af rent drikkevand i fremtiden, at vi får beskyttet større sammenhængende arealer mod nedsivning af kemikalier og pesticider, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Radikale foreslår, at finansieringen af drikkevandsbeskyttelsen skal ske over vandregningen, mens SF ønsker oprettelsen af en central fond til formålet. Under valgkampen spillede de røde partier ud med et forslag om, at det hele skulle betales via det grønne råderum, altså skattefinansiering, hvilket også er med til at forstærke det grundlæggende ”forureneren-betaler-princip” i miljølovgivningen, der ellers har lidt i de seneste år.

– Det er første gang, vi ser reelle forslag til finansiering. Man kan enten takstfinansiere eller skattefinansiere beskyttelsen, ligesom man også kan oprette en drikkevandsfond med midler helt eller delvist fra fonde og pensionskasser. Vi kommer ikke udenom, at der skal penge til for at kunne betale lodsejerne for deres jord. Hvilken finansieringsform, man lægger sig fast på, er selvfølgelig vigtig, men det mest afgørende for os er, at et samlet Folketing en gang for alle beslutter sig for at beskytte drikkevandet helt, siger Carl-Emil Larsen.

I flere grundvandsparker vil det være relevant at ændre arealanvendelsen, der i stedet for dyrkning af konventionelt landbrug kan være rejsning af skov, etablering af økologisk drift, vild natur eller anlæg til vedvarende energi – solceller og vindmøller samt rekreative formål.

– På den måde hjælper vi ikke kun drikkevandet, men sikrer også bedre natur, miljø, energi og klima. Det er en oplagt mulighed, at der er flere funktioner på jorden samtidig, hvor drikkevandsbeskyttelse går hånd i hånd med understøttelsen af den grønne omstilling og biodiversiteten, siger Carl-Emil Larsen og fortsætter:

– DANVA har i årtier sammen med gode alliancepartnere presset på politisk for at få beskyttet større sammenhængende arealer i indvindingsområder, hvor grundvandet dannes, så danskerne er sikret rent drikkevand for fremtiden. Det mål kommer vi stadig nærmere også med udspillene fra Radikale og SF.

Stenkast mod biler ved Lillebæltsbroen

Af
Christian Runge Fris
-
0

kl. 15.50 modtog Fyens politi en anmeldelse fra en bilist, hans bil var blevet ramt af småsten på motorvejen på vej over Lillebæltsbroen.

Da anmelderen retter blikket opad, spotter han en gruppe på 4-5 drenge, der står på motorvejsbroen ved Jyllandsvej med deres cykler. Selvom ingen direkte blev set kaste stenene, vækker drengegruppens tilstedeværelse på broen bekymring. Sten Nyland, vagthavende ved Fyns Politi, bekræfter hændelsen.

– Vi er i øjeblikket meget interesserede i at tale med vidner, der har været i nærheden af Jyllandsvej omkring det angivne tidspunkt. Det er vigtigt at finde ud af, om denne gruppe drenge på nogen måde er involveret i episoden, udtaler Nyland

Det er blevet rapporteret, at to biler blev ramt af sten, begge i østgående retning. Trods manglende specifikke beskrivelser af drengegruppen opfordrer Fyns Politi alle, der har set eller bemærket noget usædvanligt på motorvejsbroen, til at melde sig.

Danmark donerer F16-fly

Af
Andreas Andreassen
-
0

Statsminister Mette Frederiksen tager i dag imod Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy. Præsidenten ledsages af førstedame Olena Zelenska.

– Jeg er stolt over, at præsident Zelenskyy og førstedame Zelenska besøger Danmark, og jeg føler mig overbevist om, at danskernes stærke opbakning til Ukraines frihedskamp vil være tydelig under besøget. Danmark står fuldt og helt bag Ukraine og er klar til at støtte deres kamp, så længe det er nødvendigt, siger statsminister Mette Frederiksen.

De to regeringsledere besøger i dag Flyvestation Skrydstrup sammen med vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen samt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Her vil de blandt andet se F-16 kampfly og få en status på opstart af træningen af ukrainske piloter. Der vil derefter være pressemøde.

– Det gør mig stolt – både som minister og borger – at Danmark kan yde et så vigtigt bidrag til Ukraines forsvarskamp mod Rusland og deres meningsløse aggression. Selvom Danmark er et lille land, går vi nu forrest i støtten til Ukraine. Og det viser Danmarks stærke og langsigtede engagement for frihed og demokrati, siger vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.

– Det er en stor ære, at præsident Zelenskyy og førstedame Zelenska kommer på besøg her, og det er et klart vidnesbyrd om det tætte forhold mellem Danmark og Ukraine. Jeg ser også frem til at drøfte, hvordan vi øger den internationale støtte til Ukraine med min gode kollega udenrigsminister Kuleba, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Under besøget skal præsident Zelenskyy blandt andet mødes med Kongehuset, Folketinget og en række danskere og herboende ukrainere, der har støttet Ukraines frihedskamp. Nærmere detaljer om programmet vil blive frigivet løbende.

Skulle vi ikke fixe det her først?

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

I pressen kunne man for nylig læse om ni-årige Celine, der møder ind efter ferien med en HELT ny skoletaske, hun har fået af Røde Kors til skolestart. Hendes mor er på førtidspension og har derfor ikke så mange penge.

Selvom Celine ikke kan fortælle om at have været på en spændende ferie som så mange andre børn, så er hun kisteglad for ikke at skulle komme med den gamle, slidte taske.

Men Celine er ikke alene om et barndomsliv med afsavn og få penge. En sommerferie uden oplevelser.

Mange danskere er ramt på økonomien eller helbredet, og regeringen snakker igen om skattelettelser. Skattelettelserne går ofte udenom dem med de mindste indtægter, og de udhuler også velfærden.

Jeg kan ikke lade være med at tænke:

Skulle vi ikke fikse børnefattigdom først? Psykiatrien? At mange ikke kommer til tandlæge?

Jeg kunne komme i tanker om en million ting, som skulle fikses først.

1...352353354...386Side 353 af 386
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER