15.6 C
Copenhagen
tirsdag 15. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Regeringen vil gøre retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge permanent

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Med finansloven for 2024 vil regeringen permanentgøre muligheden for at visse ledige kan opkvalificere sig på 110 pct. dagpengesats inden for brancher med mangel på arbejdskraft.

Muligheden for at få forhøjet dagpengesats, mens man tager en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft bliver gjort permanent. Det lægger regeringen op til med finansloven for 2024.

På sit forslag til finanslov for 2024 prioriterer regeringen i alt ca. 230 mio. kroner i 2024 og ca. 300 mio. kroner årligt i de efterfølgende år til en permanentgørelse af ordningen.

I andet halvår af 2023 har man midlertidigt genindført retten til at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft og modtage 110 pct. af sin hidtidige dagpengesats, hvis man er over 30 år og enten er ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse. Men nu fortsætter ordningen altså også fra 2024 og frem.

Erfaringerne fra ordningen peger på, at ordningen bidrager til, at mange flere ledige påbegynder en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Omkring 2.800 er påbegyndt et forløb på uddannelsesløft på 110 pct. i perioden fra 1. august 2020 til 31. december 2022. Ca. 28 pct. af forløbene er påbegyndt inden for SOSU-området. Andre hyppige erhvervsuddannelser er kontoruddannelse (9,4 pct.), industrioperatør (8,7 pct.) og handelsuddannelse (8,7 pct.).

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

-Vi skal have flere faglærte, så vi kan indfri vores ambitiøse mål for vores velfærdssamfund og den grønne omstilling. Derfor er det godt, at vi gør denne ordning permanent. Jeg er overbevist om, at den vil bidrage til, at flere ledige vil tage en faglært uddannelse.

-Økonomien betyder selvfølgelig noget for den enkelte, og folk over 30 har typisk flere udgifter til bolig og familie. Med ordningen bidrager vi til, at flere ledige får mod til vælge at gå den faglærte vej og i sidste ende bidrage til f.eks. flere kolleger på plejehjemmene og flere hænder på de mange industriarbejdspladser rundt i landet.

Fremtidssikring af jernbanen fra Fredericia til Skanderborg påvirker togtrafikken i otte dage

Af
Mille Dyhrberg
-
0
(Foto: Banedanmark )

Fra den 4. til 12. september 2023 arbejder Banedanmark i sporet på strækningen mellem Fredericia og Skanderborg, hvor sporene fornyes og der gøres klar til elektrificering af strækningen. Arbejdet er et vigtigt fundament for fremtidens jernbane, som bliver både hurtigere og mere klimavenlig.

Det er efterhånden ikke gået nogens næse forbi, at den danske jernbane gennemgår en historisk stor opgradering i disse år. Strækninger elektrificeres, og et nyt digitalt signalsystem udrulles på hele fjernbanen, imens sporene fornyes flere steder.

Som vigtigt led i opgraderingen gøres sporene klar til fremtidens togtrafik – og i øjeblikket er Banedanmark i gang med at fremtidssikre jernbanen mellem Fredericia og Skanderborg.

-Det er vigtigt, at jernbanens fundamenter er i god form, så det er klar til nye klimavenlige eltog. I dag er jernbanen flere steder slidt og har brug for en kærlig hånd, ligesom man tager sin bil til service. I den her omgang skal vi blandt andet rense skærverne på strækningen mellem Fredericia og Vejle, siger anlægschef Jørn H. Jacobsen.

En bane til fremtiden
Ud over arbejdet med at rense skæverne i sporet gennemfører Banedanmark forberedende arbejder til udrulningen af det nye signalsystem og elektrificeringen af strækningen mellem Vejle og Skanderborg. Det er et arbejde med stor fremtidssikring:

-Vi fremtidssikrer jernbanen og bidrager dermed til den grønne omstilling, ligesom det arbejde, vi udfører, gør, at der i fremtiden kan køre flere tog på banen. Det er tilfredsstillende arbejde, fortæller anlægschef Jørn H. Jacobsen.

Arbejdet påvirker togtrafikken
Mens Banedanmark arbejder i sporet mellem Fredericia og Skanderborg, kan der ikke køre tog. Derfor indsætter DSB togbusser i perioden fra mandag aften den 4. september frem til tirsdag morgen den 12. september 2023. Og i den forbindelse har informationschef ved DSB, Tony Bispeskov, en besked til de rejsende:

-Vi opfordrer kunderne til at holde sig orienteret på Rejseplanen, der er opdateret med ændringerne. Derudover vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det desværre ikke er muligt at få sin cykel med i togbussen. Den begrænsede plads, som vi har til rådighed, reserverer vi til bagage, barnevogne og kørestole.

DSB indsætter flere slags busser på strækningen. De såkaldte ‘hurtigbusser’, der kører direkte mellem Fredericia og Skanderborg, ‘ekspresbusser’, som standser i Fredericia, Vejle, Horsens og Skanderborg og ‘stopbusser’, der standser ved alle de mellemliggende stationer.

Sygehusene får ansvar for udvalgte patienter 72 timer efter udskrivelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

1. november indfører Region Syddanmark et 72-timers udvidet behandlingsansvar. Det betyder, at de syddanske sygehuse beholder ansvaret for udvalgte patienters behandling 72 timer efter udskrivelsen.

Alt for mange ældre patienter genindlægges, og det vil politikerne i Region Syddanmark gerne ændre på. Derfor godkendte regionsrådet 28. august en model for et 72-timers udvidet behandlingsansvar i Region Syddanmark.

Det udvidede behandlingsansvar betyder, at den kommune, patienten udskrives til, kan tage direkte kontakt til den afdeling på sygehuset, som patienten er udskrevet fra, i 72 timer efter udskrivelsen. Det kan de gøre for at afklare spørgsmål om f.eks. medicin eller behandlingsplan eller for at få sundhedsfaglig sparring eller rådgivning på grund af en forværring i patientens tilstand. Formålet er høj kvalitet, patientsikkerhed og sammenhæng i forløb og dermed også at medvirke til færre genindlæggelser.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) siger:

– 72-timers udvidet behandlingsansvar er sat i verden for at give patienterne større tryghed og oplevelsen af bedre sammenhæng mellem sygehus og patientens kommune i forbindelse med deres udskrivelse og de første dage tilbage i hjemlige rammer. Det er vores forventning, at det vil gøre en markant forskel for dem, at sygehuset og kommunen snakker sammen om f.eks. smertebehandling i dagene efter, de er kommet hjem, frem for at de skal genindlægges, hvis sundhedspersonalet kan blive enige om en ny plan via et telefonopkald. 

Beslutningen i regionsrådet kommer i kølvandet på Region Syddanmarks budgetaftale for 2023, hvor aftalepartierne blev enige om at indføre et 72-timers udvidet behandlingsansvar, hvor sygehuset beholder behandlingsansvaret i tre døgn efter udskrivelse for at undgå de mange akutte genindlæggelser. Regeringen og Danske Regioner har med deres aftale om en akutplan for sundhedsvæsenet efterfølgende aftalt, at alle regioner at indfører et 72-timers udvidet behandlingsansvar i løbet af 2023.

Opstart 1. november 2023

Det udvidede behandlingsansvar i Region Syddanmark træder i kraft 1. november.

Med den model politikerne har vedtaget for det 72-timers udvidede behandlingsansvar, skal sygehusene tage sig af de patienter, der i forbindelse med udskrivelsen har behov for det. For patienter, der er tilknyttet den kommunale sygepleje, betyder modellen, at de kommunale sygeplejersker har mulighed for at kontakte sygehuset, uanset om patienterne er hjemme, på et plejecenter eller tilknyttet et andet kommunalt sundhedstilbud.

Stephanie Lose siger:

– Det udvidede behandlingsansvar skal først og fremmest komme patienterne til gavn. Men det vil også være med til at løfte og skærpe samarbejdet mellem sygehuset og den kommunale sygepleje, der står klar til at tage imod, når patienterne udskrives. Jo skarpere behandlingsplaner og detaljer om medicin er beskrevet fra sygehusets side, jo nemmere er det for den kommunale sygepleje at tage imod patienten.


Når de 72 timer er gået, og sygehusene ikke længere har ansvaret for patienten, så overgår ansvaret til den praktiserende læge.

I 2024 vil regionerne i fælleskab gennemføre en evaluering af 72-timers udvidet behandlingsansvar.

Se programmet for H.M. Dronning Margrethes besøg i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

På fredag kommer Kongeskibet Dannebrog til Fredericia med H.M. Dronning Margrethe ombord. Læs her programmet.

Den 29. august indleder Hendes Majestæt Dronningen officielt sensommertogtet. Sensommertogtet bringer Hendes Majestæt Dronningen og Kongeskibet Dannebrog til Vordingborg, Randers og Fredericia, hvor sensommertogtet bliver afsluttet den 1. september 2023. 

Åben stald

I forbindelse med Dronningens besøg i Fredericia den 1. september får Fredericia også besøg af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

Hesteskadronen slår lejr i Kanalbyen, og her vil du kunne se nærmere på gardehusarernes heste til åben stald onsdag den 30. august. Du kan også opleve, at Gardehusarregimentet træner med hesteskadronen i byens gader både onsdag og torsdag, så alle er klar til Dronningens besøg fredag den 1. september.

Onsdag den 30. august vil du kunne opleve gardehusarernes heste helt tæt på og se, hvad husarerne kan med deres heste til en ride-opvisning. 

Staldene åbner kl. 18.30, og der vil være ride-opvisning og anden underholdning indtil kl. 20.30. 

Program for åben stald hos Gardehusarregimentet i Kanalbyen

Kl. 17.30: Åben Stald åben, se de flotte heste 
Kl. 19.30: Borgmesteren byder velkommen.
Kl. 19.35: Kvadrilleridning med ryttere fra Fløe Horses, Fredericia
Kl. 19.45: Kæpheste Show med fart på, fra Fløe Horses, Fredericia
Kl. 19.50: 6. juli-Garden musicerer.
Kl. 20.00: Fremvisning af Den Kgl. Stald-Etat
Kl. 20.10: Opvisning ved Hesteeskadronen 

Alle tider er cirka-tider, og der tages forbehold for ændringer.

Dronningens program

Kl. 10.00 – Ankomst til Fredericia Havn 

H.M. Dronningen ankommer med Kongeskibet Dannebrog til Fredericia Havn. Her står en modtagelseskomité bestående af blandt andre borgmester Steen Wrist klar, når Kongeskibet anløber kajen. Der udbringes et nifoldigt leve, og Slesvigske Musikkorps spiller ”Kong Christian”.

Kl. 10.30 – Karetkørsel i Fredericia

H.M. Dronningen kører sammen med borgmester Steen Wrist i karet gennem Fredericia til Fredericia Rådhus med eskorte af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

Kl. 10.50 – Modtagelse på Fredericia Rådhus

H.M. Dronningen bliver modtaget af kommunaldirektør Thomas Jaap ved ankomsten med karet til rådhuset. På Fredericia Rådhus holder borgmester Steen Wrist en officiel velkomsttale for H.M. Dronningen og præsenterer byrådsmedlemmerne i Fredericia Kommune. Rådhuset er opført af arkitekter Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen efter en konkurrence i 1955 i modernistisk stil med enkle, men eksklusive materialer.

Kl. 12.00 – Besøg på Kirstinebjergskolen

Distriktsskoleleder Stefan Kelstrup modtager H.M. Dronningen sammen med afdelingsskoleleder Thomas Rotendahl i skolegården sammen med skolens elever. På Kirstinebjergskolen skal Dronningen besøge en taleklasse og høre om, hvordan skolen arbejder med børn, der har et sprogligt handicap, således at handicappet “usynliggøres”, og børnene kan deltage i en “helt almindelig” klasse på sigt.

Kl. 12.30 – Frokost på Kulturkasernen og Eksercerhuset

Kommunen er vært ved en officiel frokost på Kulturkasernen og Eksercerhuset. H.M. Dronningen modtages af Tøjhusets leder Sune Rasmussen ved Eksercerhuset. Bülows Kaserne blev nedlagt tilbage i 2014, og i dag bruges bygningerne i den gamle kaserne til skole, teatergarderobe, foreningslokaler, spillested med mere.

Kl. 14.00 – Besøg hos HySynergy, Everfuel og Crossbridge

Ved ankomsten til Everfuels brintproduktionsfabrik, HySynergy modtages H.M. Dronningen af virksomhedens CEO og grundlægger Jacob Krogsgaard. Everfuel producerer og leverer grøn brint til industri og transport i Europa. Dronningen får en rundvisning i hjertet af Everfuels brintproduktion – de såkaldte elektrolyseenheder.

HySynergy er et fælles projekt med Crossbridge Energy A/S og er Europas største anlæg til produktion af grøn brint. Projektet har signifikant paneuropæisk bevågenhed, da det symboliserer starten på et nyt grønt industrieventyr. Everfuel ønsker en fossilfri industri- og transportsektor, hvilket stemmer overens med Crossbridge Energy Fredericias mål om et CO2-neutralt raffinaderi.

Kl. 14.45 – Besøg i Fredericia Musicalteater

H.M. Dronningen besøger Fredericia Musicalteater og bliver modtaget af blandt andre teaterdirektør Thomas Bay. Teateret er specialiseret inden for genren musicals og opsætter både kendte musicals, nye musicals og udvikler egne musicals. Dronningen får lejlighed til at overvære et kort uddrag af forestillingen Charles Tante og efterfølgende hilser Hendes Majestæt på skuespillerne bag ved scenen.

Kl. 15.25 – Besøg i Kanalbyen

Kanalbyen er en ny bydel, som er udviklet i partnerskab mellem Fredericia Kommune og Realdania By & Byg. Ved besøget får H.M. Dronningen lejlighed til at opleve gårdrummet ”Kongens Punkt”, der har fået navn efter, at det var præcis dette sted, som Frederik den 3. udpegede som centrum for en idealby og kongeby. Historien siger, at Kongen slog et cirkelslag på et kort med en passer. For lige her – midt i Danmark og bag et moderne voldanlæg, var det helt oplagt at bygge rigets nye centrum, set med Kongens øjne.

I en række af byggeprojekterne er kunst tænkt ind fra starten, og i gårdrummet til boligbyggeriet Kongens Punkt får Dronningen fremvist kunstner Signe Guttormsens stedsspecifikke kunstværk fra 2020.

Kl. 19.30 – Reception på Kongeskibet Dannebrog

H.M. Dronningen er vært ved en reception for indbudte gæster på Kongeskibet Dannebrog i Fredericia Havn.

Erhvervsstyrelsen udsender høringsforslag om skærpet regulering af digitale bogføringssystemer

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Erhvervsstyrelsen har fremlagt et nyt udkast til bekendtgørelse om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret efter bogføringsloven. Udkastet har til formål at skabe klare retningslinjer for virksomheder, der ønsker at bruge deres egne bogføringssystemer. Det er vigtigt, at virksomheder gennemgår deres bogføringssystem for at sikre, at det overholder de nye krav, lyder det fra PwC.

Den nye høringsforslag fra Erhvervsstyrelsen er en udvidelse af bogføringsloven og omfatter mere præcise krav til de virksomheder, der anvender eller ønsker at implementere deres egne bogføringssystemer i stedet for såkaldte standard bogføringssystemer, der er godkendt og registreret af Erhvervsstyrelsen. Udkastet til bekendtgørelsen er i høring indtil 5. september 2023.

For virksomheder, der aktuelt benytter digitale bogføringssystemer uden registrering, kan det nye høringsforslag få konsekvenser. Virksomhederne skal sikre, at deres nuværende systemer overholder de fastsatte standarder og retningslinjer for at undgå potentielle komplikationer, siger Palle H. Jensen, partner og markedsleder for små- og mellemstore virksomheder i PwC, og forklarer yderligere:

-Det nye høringsforslag lægger vægt på at skabe større sammenhæng og gennemsigtighed i virksomhedernes bogføringsprocesser. Det er vigtigt for virksomhederne at have en proaktiv tilgang til at forstå og implementere de nye krav, fordi det nye forslag kan have direkte indflydelse på deres digitale bogføringssystemers funktionalitet og retmæssighed.

Krav til virksomhedens digitale ikke-registrerede bogføringssystem

Ifølge det nye høringsforslag skal virksomhedens digitale bogføringssystem nu have bestemte felter, der dækker nøgleoplysningerne for hver enkelt transaktion, herunder transaktionsdato, beløb, bilagsnummer, transaktionstekst og transaktionsdagens kurs, hvis registreringen foretages i en udenlandsk valuta.

-Virksomhederne skal udvise rettidig omhu og foretage rettidige tilpasninger af deres digitale bogføringssystem. Derudover er det en god mulighed for særligt de små og mellemstore virksomheder at effektivisere deres bogføringsprocesser, så de både forbedrer deres drift, men også får lettet overgangen til de kommende krav, siger Palle H. Jensen.

Desuden skal virksomhedens digitale bogføringssystem gemme ændringer i bogføringen, som f.eks. fejlposteringer, der rettes med nye posteringer. Systemet skal også forhindre brugere i at ændre, tilbage- eller slette bogførte transaktioner, og så skal systemet kunne opbevare dokumentation for alle bogførte transaktioner.

Mange nyuddannede pædagoger søger hurtigt væk fra faget igen

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Fotograf Sif Meincke www.sifmeincke.dk

En ud af fire nyuddannede pædagoger har kvittet faget efter fem år. Dybt problematisk, når vi akut mangler 4.000 pædagoger, advarer BUPL-formand Elisa Rimpler.

De nye pædagogstuderende, som i disse uger starter på professionsuddannelserne, får ikke svært ved at få arbejde, når de er færdige med deres uddannelse om 3,5 år. Problemet er snarere den anden vej rundt, om arbejdspladserne kan lykkes med at fastholde dem.

Nye tal fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd viser, at en ud af fire af de nyuddannede pædagoger fra 2017 havde forladt faget igen efter fem år.

-Interessen for pædagoguddannelsen er faldende, og langt færre søger ind på uddannelsen i dag end for bare fem år siden. At en ud af fire af dem, der så faktisk tager en pædagoguddannelse, har forladt faget efter fem år, gør jo kun ondt værre, når det handler om at skaffe pædagoger nok til børnene, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Der mangler akut 4.000 pædagoger på landsplan, og arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening estimerer, at der vil mangle mindst 8.000 om ti år.

-Hvis ikke man lykkes med at fastholde flere i faget, vokser problemet os over hovedet i de kommende år. Pædagogmanglen har allerede bekymrende indvirkning på kvaliteten, advarer Elisa Rimpler.

Hun henviser til den nye kvalitetsundersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut for Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsen vurderer, at fire ud af ti vuggestuer har en utilstrækkelig kvalitet, og kun 13 procent af vuggestuerne gør en positiv forskel for børn i udsatte positioner.

-Høj faglighed på stuerne er fuldstændig afgørende for, at vi kan skabe god pædagogik og sikre børnenes trivsel og udvikling. Den tiltagende pædagogmangel er en komplet uholdbar situation, og det går ud over børnene, siger Elisa Rimpler.

Mangler uddannede kollegaer

Går man længere tilbage, var det i 2012 knapt 79 pct., der stadig var i faget fem år efter endt uddannelse, viser analysen fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. Og det går altså dermed den gale vej, når det gælder at fastholde de nyuddannede pædagoger i faget. Elisa Rimpler begrunder blandt andet frafaldet fra faget med, at arbejdsvilkårene er hårde, og at der mangler uddannede kollegaer på stuerne.

-Det er meget svært at være den dygtige pædagog, som man drømmer om at være for børnene, når man ofte står alene med ansvaret for den faglige kvalitet. En ud af fire pædagoger er den eneste med en uddannelse på deres stue, og hvert tredje forsøg på at ansætte en pædagog slår i øjeblikket fejl, siger Elisa Rimpler.

Ifølge Elisa Rimpler hænger rekruttering til faget uløseligt sammen med pædagogernes historisk betingede lønefterslæb.

-Som pædagog har du udsigt til en livsindkomst efter skat, der er 3 millioner kroner mindre end andres med en tilsvarende uddannelse. Det skal kunne betale sig at have taget en uddannelse, ellers har jeg svært ved at se for mig, hvordan vi skal skaffe pædagoger nok til børnene, siger hun.

Forældre betaler dyrt for adgang til de bedste folkeskoler

Af
Andreas Andreassen
-
0

I takt med at skoleuddannelser og karakterer får stadig større betydning for børns fremtidsmuligheder, er det ikke overraskende, at forældre er villige til at investere store summer for at sikre deres børn en plads på de bedste folkeskoler. Men hvor dyrt er det egentlig for forældre, og hvad fortæller det om vores værdier og prioriteringer?

En ny analyse udarbejdet for ROCKWOOL Fonden undersøger sammenhængen mellem børnefamiliers villighed til at betale for ejerboliger og kvaliteten af lokale folkeskoler.

Ifølge analysen med forskere fra University of Chicago, inklusiv nobelpristager James Heckman, viser det sig, at forældre i gennemsnit er parate til at betale op til 150.000 kr. ekstra for adgang til skoler med de bedste karaktergennemsnit frem for gennemsnittet.

Disse forskelle i betalingsvillighed kommer særligt til udtryk, når man ser på priserne på ejerboliger. Forældre er nemlig parate til at betale ekstra for boliger beliggende i skoledistrikter med overlegne karaktergennemsnit. Men ikke hele denne prisforskel kan tilskrives skolernes karakterer. Faktorer som områdets karakteristika, som afstand til større byer eller kriminalitetsniveau, samt boligens egenskaber spiller også en stor rolle.

Således viser analysens resultater, at når der tages højde for disse faktorer, er forældre i gennemsnit villige til at betale omkring 6% mere (cirka 100.000 kr.) for ejerboliger, når de lokale folkeskolers gennemsnitlige eksamenskarakterer i 9. klasse er 1 karakter højere end landsgennemsnittet.

Dette mønster bekræftes yderligere ved at kigge på figur 2, der illustrerer forældres betalingsvillighed baseret på skolernes karaktergennemsnit. Interessant nok er det tilsyneladende sådan, at jo højere karaktergennemsnit en skole har, desto mere er forældre villige til at betale for adgang til den.

Analysen er baseret på dybdegående registerdata, der kombinerer en bred vifte af oplysninger om eleverne, deres familier, boligforhold og skoler. Dette giver et detaljeret billede af, hvordan forældres økonomiske prioriteringer og skolernes præstationer hænger sammen.

Sammenfattende peger undersøgelsen på en klar tendens: Forældre prioriterer uddannelse højt og er villige til at betale betydeligt for at give deres børn de bedste muligheder. Det rejser dog også spørgsmålet om, hvorvidt dette skaber ulighed i adgangen til kvalitetsuddannelse og, hvad samfundet kan gøre for at sikre lige muligheder for alle børn.

Stort slagsmål i Horsens involverede gruppe fra Fredericia

Af
Thea Dyhrberg
-
0
(Foto: politi.dk)

Natten til søndag blev Rædersgade i Horsens skueplads for et større slagsmål. En betydelig del af de involverede kom fra Fredericiaområdet, oplyser vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi.

Slagsmålet med den større gruppe af fredericianere indblandet optrådte omkring klokken 03.50, hvor en gruppe på mellem 20 og 25 mennesker kom i klammeri i Rædersgade i Horsens.

Sydøstjyllands Politi fik hurtigt dæmpet gemytterne og udstedte en række bøder og sigtelser til de involverede parter. Politiet har endnu ikke klarlagt, hvad der lå til grund for slagsmålet.

Live: Middelfart møder nedrykker

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Middelfart Boldklub møder lørdag klokken 14:00 Fremad Amager hjemme i “gryden”. Fremad Amager rykkede i sidste sæson ud af 1. division, og formodes derfor at blive et tophold i 2. division. Der venter derfor på papiret en svær kamp for Middelfart. Lykkes det holdet fra Vestfyn at vinde? Følg med og få svaret.

Efterlysning: Sydøstjyllands Politi efterlyser 14-årige Victoria

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fredag eftermiddag efterlyste Sydøstjyllands Politi en 14-årig pige ved navn Victoria, som ikke er set siden mandag den 21. august. Politiet udtrykker bekymring for hende.

“Vi er bekymret for Victoria og vil meget gerne i kontakt med hende. Derfor opfordrer vi alle, der måtte have set hende eller hørt noget om hende, til at kontakte os,” siger vagtchef Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Beskrivelse af Victoria

Victoria er 14 år, omkring 158 cm høj og spinkel af bygning. Hun har skulderlangt rødligt og afbleget hår, bøjle på tænderne og en næsepiercing. Hun var sidst set iført en sort jakke og hvide sko. Hun blev sidst set i Vejle-området.

Efterlysningen er også blevet delt på politiets X-konto, tidligere kendt som Twitter, med en beskrivelse af Victoria og en opfordring til at ringe 1-1-4, hvis man har oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde hende.

1...350351352...386Side 351 af 386
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER