JYLLANDS

-

21:52 - 28. september

Ligesom resten af EU forlænger Danmark opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine frem til marts 2025.

Der er fortsat usikkert, hvordan krigen og forholdene i Ukraine vil udvikle sig.

Det er baggrunden for, at EU-landene under et rådsmøde i dag har besluttet at forlænge den midlertidige beskyttelse af fordrevne fra Ukraine med yderligere et år.

Danmark er som følge af retsforbeholdet ikke bundet af EU-lovgivningen på området, men for regeringen og det folketingsflertal, der i marts 2022 vedtog særloven for fordrevne fra Ukraine, er det vigtigt, at der i Europa er et stærkt samarbejde i forhold til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine. Derfor har Danmark en særlov, der i vidt omfang svarer til EU-lovgivningen.

Den har regeringen med opbakning fra SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre nu besluttet at forlænge. Særloven gør det blandt andet muligt for fordrevne fra Ukraine at søge arbejde og benytte sig af skoler, dagtilbud og sundhedsvæsen, mens de har opholdstilladelse.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:

-Desværre er der ikke udsigt til, at Putins barbariske angrebskrig i Ukraine stopper foreløbigt. Det er en helt ekstraordinær situation, og derfor er det også det eneste rigtige, at vi forlænger særloven. Mange ukrainere er trods deres svære situation lykkedes med at få arbejde her i landet, hvilket jeg synes er meget positivt. Vi vil efterfølgende se nærmere på, om der er behov for justeringer af særloven. Men i første omgang er jeg glad for opbakningen til, at vi fortsat kan bidrage til modtagelsen af de mange ukrainere, der er rejst ind i EU som følge af krigen.

Venstres udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede udtaler:

-Jeg er meget tilfreds med, at særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges. I Venstre støtter vi helhjertet op om Ukraine og deres frihedskamp. Derfor skal vi naturligvis også hjælpe de ukrainere, der er flygtet fra krigen, og sikre dem ordentlige forhold, mens de opholder sig her i Danmark. Det er imponerende, hvor mange ukrainere i Danmark, der er i arbejde. Det skal de naturligvis fortsat have mulighed for, og deres børn skal have mulighed for at komme i daginstitution og skole.

Moderaternes udlændinge- og integrationsordfører Mohammad Rona udtaler:

-Krigen i Ukraine er barsk – derfor er der svært at se en ende på krigen. Jeg er rigtig glad for at vi nu kan forlænge særloven. Ukrainerne har vist at de vil Danmark og de har fra dag ét bidraget til samfundet. Og nu skal vi gøre hvad vi kan for at de føler sig hjemme her i landet.

Socialistisk Folkepartis udlændingeordfører Carl Valentin udtaler:

-I SF er vi utrolig stolte af den brede opbakning til Ukraine, som både danskerne og det danske Folketing har udvist. Det har også været inspirerende at se den store solidaritetsfølelse man har udvist med et beslægtet demokrati under angreb fra den tyranniske galning Putin, på tværs af Europa. Det gælder også, og måske især, når det kommer til modtagelse af flygtninge. Derfor ser SF det som en selvfølge at udvide særloven så længe, der ikke er fred i Ukraine.

Konservatives udlændinge- og integrationsordfører Brigitte Jerkel udtaler:

-Det er vigtigt, at vi står sammen og støtter Ukraine i deres kamp for frihed. Derfor er jeg glad for, at vi nu forlænger særloven, så vi fortsat kan hjælpe de fordrevne ukrainere, og så de kan tage del i samfundet, mens de er her.

Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund udtaler:

-Enhedslisten støtter en forlængelse af Ukraine-særloven. Vi er glade for, at den har givet de ukrainske krigsflygtninge gode muligheder for at finde sig til rette i det danske samfund. Faktisk burde den behandling, ukrainerne har fået, været et forbillede for, hvordan vi behandler flygtninge fra alle krige og borgerkrige – også fra eksempelvis Syrien og Somalia. Knap 30.000 ukrainske krigsflygtninge er i september 2023 registreret med bopæl en dansk kommune. Det viser, at Danmark kan modtage langt flere flygtninge, end vi har gjort i årene siden de store stramninger af udlændingeloven i 2015 og 2016.

Liberal Alliances udlændinge- og integrationsordfører Steffen Jensen udtaler:

-Det ukrainske folk er udsat for den mest modbydelige krig fra Vladimir Putin og hans lakajer. I den forbindelse er det kun positivt hvis vi i Danmark kan give de flygtede ukrainske familier ophold og arbejde, så de ukrainske tropper ved fronten kan fokusere på fjenden.

Radikale Venstres udlændinge- og integrationsordfører Christian Friis Bach udtaler:

-I Radikale Venstre glæder vi os over, at vi forlænger særloven for Ukraine, så vi dermed får givet sikkerhed og vished for fremtiden for de mange ukrainere, som har skabt sig et liv og en hverdag her i landet. Det er det eneste rigtige i denne situation, hvor forholdene i Ukraine fortsat er præget af stor usikkerhed for fremtiden.

Den kommunale akutfunktion skal kunne hjælpe borgere med specialiseret sygepleje i alle landets kommuner

Af

-

21:49 - 28. september

Alle kommuner skal nu have en akutfunktion. Akutfunktionen kan tilbyde pleje og behandling til borgere med akut opstået sygdom, men som ikke har behov for at blive indlagt på sygehus, samt til borgere der udskrives fra sygehus og har behov for en særlig sygeplejefaglig indsats.

Meget pleje og behandling foregår allerede i dag udenfor sygehusene, og fremover kan flere borgere med fordel få gavn af en indsats fra den kommunale akutfunktion. Her har personalet særlige kompetencer og erfaring med at pleje og behandle syge borgere udenfor sygehusene, i forløb der ofte er uafklarede og komplekse.

-Borgere, der bliver ramt af sygdom eller oplever forværring i symptomer, har ikke altid bedst af at blive indlagt på sygehuset. I nogle tilfælde er det mest hensigtsmæssigt for borgeren at blive i nærmiljøet, eventuelt i deres eget hjem, og modtage pleje og behandling der. Her kan akutfunktionen gå ind og hjælpe. For at sikre at borgere i hele landet kan få dette tilbud, er det nu et krav, at alle kommuner har en akutfunktion, siger sektionsleder Line Riddersholm.

Indsatsen i den kommunale akutfunktion skal indeholde rådgivning fra og tæt samarbejde mellem sygehus, almen praksis og den øvrige kommunale sygepleje
Akutfunktionens målgruppe og indsatser er beskrevet i Sundhedsstyrelsens opdaterede rapport: ”Kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner”. Her er også fokus på, hvordan der kan sikres en høj kvalitet på tværs af kommuner med brug af data fra både sygehus, almen praksis og kommune. De kan blandt andet give et fælles grundlag for at kunne videreudvikle akutfunktionen, så den løbende kan tilpasses i takt med ændrede behov.

-Der er behov for ensartede, sundhedsfaglige indsatser af høj kvalitet på tværs af landets kommuner, og derfor stiller kvalitetstandarderne krav til sygeplejefaglige indsatser, og hvordan de skal tilrettelægges. De opdaterede krav skal bidrage til en omstilling til det primære sundhedsvæsen, hvor flere borgere kan modtage behandling og pleje i eller tæt på eget hjem. En forudsætning for, at det kan lykkes, er et tæt samarbejde og rådgivning mellem den kommunale akutfunktion og specialister på sygehus samt almen praksis, siger sektionsleder Line Riddersholm.

Rapporten ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner” er en opdatering af Sundhedsstyrelsen anbefalinger for kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje fra 2014, samt Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner fra 2017. Opdateringen er en opfølgning på den politiske aftale fra maj 2022 om sundhedsreformen, hvor Sundhedsstyrelsen fik ansvaret for at revidere de eksisterende kvalitetsstandarder.

Højesteret skal afgøre, om Claus Hjort Frederiksens sag skal foregå i offentlighed

Af

-

15:42 - 28. september

Højesteret skal beslutte, om retssagen mod Claus Hjort Frederiksen, tidligere forsvarsminister for Venstre, skal afholdes bag lukkede døre. Dette bliver bekræftet af Frederiksens advokat, René Offersen, til Berlingske.

Frederiksen står anklaget for lækage af statshemmeligheder, og til dato har både Københavns Byret og Østre Landsret afvist hans anmodning om, at sagen skal foregå med åbne døre. Til dette udtaler Frederiksen selv:

– Jeg er ked af mørklægning af min sag. Jeg ønsker fuld offentlighed. Jeg har ikke ytret noget, som jeg ikke kan stå offentligt ved.

Han udtrykker også sin glæde over, at Højesteret nu skal tage stilling til sagen.

Beslutningen om at lade Højesteret vurdere sagen betyder, at Procesbevillingsnævnet har givet grønt lys for dette skridt. Som det ser ud nu, er der planlagt 12 retsmøder i Københavns Byret for at behandle denne straffesag, med det første retsmøde sat til 7. november.

Udover spørgsmålet om dørlukning vil Højesteret også skulle afgøre andre aspekter af sagen. Claus Hjort Frederiksen har tidligere fået afslag fra både byretten og landsretten om, at et nævningeting bør deltage i vurderingen af hans sag.

Energikrisen er ikke forbi endnu

Af

-

13:35 - 28. september

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at danskerne de seneste tre måneder reducerede el og gasforbruget med henholdsvis ni og syv procent i forhold til normalen. Energibesparelser er stadig afgørende for, at vi kommer gennem vinteren med energi nok til alle.

September har indtil videre budt på mange varme og solrige dage. Alligevel kommer vi ikke uden om, at det snart er den tid på året, hvor vi tænder for varmen.

At fyringssæsonen er lige rundt om hjørnet er en god anledning til at minde om, at det igen i år er vigtigt, at vi sparer på energien. Selvom vi i år går et mere stabilt scenarie for forsyningssituationen i møde, og regeringen derfor har besluttet at ophæve instruksen om 19 grader i statens bygninger, er danskernes energibesparelser fortsat afgørende for at komme godt gennem vinteren.

– Energikrisen er ikke fortid. Det er de svingende energipriser og let påvirkelige marked et godt eksempel på. Særligt for gas er der en række ubekendte som Kinas stigende LNG-forbrug, stop for import af russisk gas og muligheden for koldt vintervejr, der fortsat understreger behovet for, at vi i Danmark og Europa er bevidste om vores forbrug og sparer, hvor vi kan, forklarer Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

Henover sommeren reducerede danskerne el- og gasforbruget med henholdsvis ni og syv procent i forhold til normalen. Og selvom gasforbruget for sommeren ikke er en perfekt indikator for besparelser, da der ikke bruges gas til opvarmning, så viste sommeren dog, at forbruget i en periode nærmede sig niveauet for forbrugsgennemsnittet de seneste fem år.

Hvis den tendens fortsætter en længere periode, kan det presse energiforsyningen.

Ny nødplan i tilfælde af gasmangel

Sidste vinter så vi vigtigheden af, at gasforbruget blev reduceret på tværs af sektorer. Og særligt så vi i Danmark effekten af, at produktionserhverv, hvor det var muligt, i perioder reducerede gasforbruget meget – det var sammen med en mild vinter en vigtig grund til, at der ikke opstod gasmangel.

Som en del af det danske beredskab skelner man i tilfælde af knaphed på gas mellem beskyttede og ikke-beskyttede gaskunder. Alle beskyttede gaskunder, som blandt andet tæller danske husholdninger, hospitaler, plejehjem og mindre erhverv, er sikret gas så længe, der er gas på Europas nødlagre.

Derimod er en række virksomheder, der anvender store mængder gas i deres produktion, såkaldte ikke-beskyttede kunder. Med afsæt i erfaringerne fra sidste vinter og den tætte dialog med disse virksomheder har Energistyrelsen derfor søgt at skabe en bedre model for kritisk forsyning af ikke-beskyttede kunder i den nye nødforsyningsplan, hvis gaskrisen stiger i intensitet igen. Den nye nødforsyningsplan har netop været i høring og er sendt til EU-Kommissionen.

Det betyder i praksis, at der skal tages hensyn til ikke-beskyttede danske gaskunders henholdsvis samfundskritiske og virksomhedskritiske gasforbrug, hvis en krise udvikler sig, og afbrud af gaskunder kommer på tale. På den måde kan vi sikre, at der er gas længst muligt til samfundskritisk produktion samt den del af gasforbruget, der er kritisk for den enkelte virksomhed.

Status på energiforsyningen her og nu

Energiforsyningen er pr. den 28. september 2023 stabil på tværs af alle energikilder.
Priserne er varierende og kan være høje i perioder. Situationen kan hurtigt ændre sig.
Energistyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at det ikke bliver nødvendigt at afbryde strøm- og gasforsyningen til forbrugerne i næste fyringssæson, hvis forbrugsreduktionen fastholdes og vejret er inden for normalen.
De danske gaslagre er pr. den 27. september 2023 92 procent fyldte. Den gennemsnitlige gaslagerfyldning i Europa er 95 procent.
Der er henover sommeren registreret en stigning i oliepriserne på 30 procent. Ifølge det Internationale Energiagentur, må det forventes, at priserne fortsat vil stige året ud pga. mindre produktion på verdensmarkedet. Energistyrelsen følger situationen tæt og vurderer på nuværende tidspunkt, at der ikke bliver behov for særlige tiltag til reduktion af olieforbruget.

Nyt innovationscenter til Fredericia

Af

Andreas Andreassen

-

06:00 - 28. september

Port House — (Foto: Thomas Max Lægaard - AVISEN)

Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric lancerer en ny innovationshub i Fredericia, som skal samle aktører i den Europæiske datacenterindustri for at accelerere den grønne omstilling. Innovationshubben er åben for partnere i hele Europa.

I dag lancerer Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric – sammen med Datacenter Industrien – et nyt europæisk initiativ med navnet Net Zero Innovation Hub For Data Centers i Fredericia. Målet er at skubbe til den grønne omstilling af europæiske datacentre med fælles løsninger.

Cloud computing spiller en afgørende rolle i den digitale og grønne omstilling af samfundet, hvor digitale værktøjer skaber stor værdi hos borgere og virksomheder. Alene i det seneste årti er antallet af internetbrugere fordoblet, og ifølge International Energy Agency er den globale internettrafik 25-doblet.

I takt med den stigende digitalisering arbejder branchen på at mindske klimaaftrykket og opnå ambitiøse grønne målsætninger på en række områder, såsom energieffektivitet, køling, forsyningskæden samt forbedringer af elnettet.

Med lanceringen af det nye Net Zero Innovation Hub for Data Centers inviterer Datacenter Industrien, Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric europæiske partnere fra forskellige sektorer – herunder datacenteroperatører, forskere, energiudbydere, NGO’er og netværksudbydere – til at samarbejde for at reducere datacentres klimaaftryk.

Konsortiet skal fungere som et mødested, hvor centrale aktører kan indgå i et samarbejde og udvikle nye innovative løsninger, som hurtigt kan implementeres til gavn for den grønne omstilling. Samtidig vil Hub’en muliggøre videndeling og best practice på tværs af private og offentlige organisationer.

I første fase af initiativet vil der være fokus på at udvikle løsninger, som skal sænke eller udligne datacentrenes CO2-udledning og bidrage til stabilisering af elnettet.

Innovationshubben vil være målrettet mod projekter i de såkaldte Scope 1, 2 og 3, som omfatter de forskellige former for udledninger fra en virksomhed eller organisation. For eksempel vil der være fokus på projekter som reducerer de direkte udledninger (Scope 1), herunder at skabe alternativer til dieselgeneratorer, alternative brændstoffer og udnyttelse af overskudsvarme.

Hvad angår de indirekte udledninger i Scope 2, vil innovationshub’en sigte efter at skabe bedre udnyttelse af grønne energikilder.

Scope 3-projekter kommer til at have fokus på at nedbringe CO2-aftrykket af råmaterialer, såsom beton, stål og aluminium, i samarbejde med leverandører og forskningsinstitutioner. Dette kan være med til at bane vejen for at bygge datacentre mere bæredygtigt i fremtiden.

Brancheforeningen Datacenter Industrien, som fungerer som sekretariat for innovationshub’en, fremhæver betydningen af det brede samarbejde i projektet.

– Dette initiativ signalerer, at branchen tager ansvar og er villig til at gå langt for at tackle de kommende udfordringer. Vejen til bæredygtige datacentre kræver samarbejde på tværs af offentlige og private sektorer. Med denne ”open-source” tilgang til Hub’en kan vi i den grad accelerere den grønne omstilling af datacentre i Europa, som er i overensstemmelse med EU’s 2030-klimamål på området, siger Henrik Hansen, direktør for Datacenter Industrien.

Lanceringen af den nye Net Zero Innovation Hub for Data Centers finder sted i dag kl. 14.30-18.00 i Porthouse i Fredericia.

Markant stigning i behov for behandling af øjensygdomme

Af

-

19:57 - 27. september

Tidlige tegn på diabetes kan ses i øjnene. Det minder Louis Nielsen om ifm. Verdens Diabetes Dag den 14. november.

Flere ældre er lig med flere tilfælde af behandlingskrævende øjensygdomme. Ny forskning fra SDU viser, at behovet vil stige med 50 procent de næste år.

Behandlingen for de tre udbredte øjensygdomme foregår ved injektion af medicinen anti-VEGF. SDU/OUH
Siden 2007 er det blevet muligt at behandle nethindesygdomme som våd AMD, blodprop i øjet og diabetisk nethindesygdom med medicinske indsprøjtninger i øjet.
Over 56.000 danskere har siden da fået medicinen anti-VEGF for at forhindre, at de bliver blinde af disse sygdomme.

Forskerne bag et nyt studie, som er offentliggjort i tidsskriftet JAMA Network Open, har fundet, at antallet af patienter, som i løbet af de næste fem år vil få brug for behandlingen, vil stige med 50 procent.

-Det er overraskende, at vi ser ind i en så stor stigning på den relativt korte bane, som vi gør, siger Benjamin Sommer Thinggaard, læge og ph.d.-studerende på Klinisk Institut, SDU og Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital.

Tre af de mest udbredte øjensygdomme

Han er førsteforfatter på studiet, som er baseret på data fra danske registre og har lavet fremskrivningen ud fra stigningen, i brugen af anti-VEGF fra 2017 til 2022.

-Vi ser en stor stigning de seneste år, simpelthen fordi vi bliver ældre og ældre fortæller Benjamin Sommer Thinggaard. De seneste år har vi set et uændret antal personer som nydiagnosticeres med bl.a. våd AMD og blodprop i øjet, men patienterne bliver længere og længere tid i behandlingen. Det er den primære årsag til stigningen.

-Og når vi ser frem i tiden, vil der komme mange flere tilfælde af sygdommene og dermed større behov for medicinen.

Bevarer synet hos halvdelen

Behandlingen af våd AMD, blodprop i øjet og diabetisk nethindesygdom foregår med injektioner med anti-VEGF. Disse injektioner skal patienterne have cirka hver 4.-12. uge på hospitalet, oftest livslangt.

-Medicinen virker særdeles effektivt ved blandt andet at forhindre nydannelsen af skadelige blodkar i nethinden, og den har efter sit indtog halveret antallet af nyblinde over 50 år.

Benjamin Sommer Thinggaard håber, at hans forskning kan bruges til at sætte endnu større fokus på det hurtigt voksende behov for flere behandlinger sundhedsvæsnet står overfor på baggrund af stigende befolkningsalder.

-Dette er et udmærket billede på de prioriteringsmæssige udfordringer vi står overfor i sundhedsvæsnet og det er oplagt at se på, om behandling af andre sygdomme både indenfor øjenfaget, men også inden for andre specialer, står overfor lignende stigninger.

Erhvervsuddannelserne har mistet knap to milliarder kroner siden 2010

Af

-

13:17 - 27. september

En mindre og mindre del af de samlede uddannelsesmidler er blevet fordelt til erhvervsuddannelserne, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Erhvervsuddannelsernes samlede undervisningsudgifter er faldet med 1,8 milliarder kroner siden 2010. Det er en nedgang på 22,8 procent.

Udgifterne er således faldet fra 7,9 milliarder kroner i 2010 til 6,1 milliarder kroner i 2023.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i analysen sammenligner finansloven for 2023 med regnskaber for 2010 på baggrund af data fra Økonomistyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

-Der er ikke noget at sige til det, hvis man ude på erhvervsskolerne føler, at den står på smalhals. På 13 år har de tabt hver fjerde krone, siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

-En stor del af uddannelsernes finansiering sker gennem et taxametersystem, hvor det er antallet af elever, der er styrende for, hvor mange midler de får tilført, siger Jon Nielsen.

-Jo færre unge, der søger ind på erhvervsuddannelser, des færre penge får uddannelsesstederne at drive uddannelse for. Det er en negativ spiral, hvor uddannelsesstederne har måttet spare, og det gør det sværere for uddannelserne at gøre sig attraktive i de unges øjne, siger Jon Nielsen.

Erhvervsuddannelsernes bid af uddannelseskagen er skrumpet

Mens erhvervsuddannelserne har mistet bevillinger, er det gået den modsatte vej på universiteterne. Det betyder, at erhvervsuddannelsernes andel af de samlede udgifter til uddannelse er faldet, mens de lange videregående uddannelsers andel er steget.

I 2010 gik 23,8 procent af de samlede undervisningsudgifter til erhvervsuddannelserne mod 18,4 procent i 2023. Et fald på 5,4 procentpoint.

Omvendt blev 20,9 procent af undervisningsudgifterne brugt på lange videregående uddannelser i 2010 mod 25,7 procent i 2023. En stigning på 4,8 procentpoint.

-Vi ved fra fremskrivninger, at faglært arbejdskraft bliver en endnu større mangelvare i fremtiden, end det er i dag, og det kan blive et problem for den grønne omstilling og for velfærden, hvis ikke vi lykkes med at uddanne flere faglærte. Derfor er det et problem, at vi ser den skævvridning, som vi gør. Vi bruger flere og flere penge på lange universitetsuddannelser på bekostning af erhvervsuddannelserne, siger Jon Nielsen.

I forbindelse med sit finanslovsudspil har regeringen bebudet, at den vil øge udgifterne på erhvervsuddannelser med 900 millioner kroner om året i 2030.

-Det kræver en regulær saltvandsindsprøjtning at bryde den negative spiral, hvor færre unge vælger erhvervsuddannelserne, der så mister noget af deres finansiering. Derfor er de nye midler, som regeringen kommer med tiltrængte, siger Jon Nielsen.

Analysens hovedkonklusioner

-Erhvervsuddannelsernes samlede undervisningsudgifter i 2023 tegner til at blive 1,8 milliarder kroner lavere end i 2010. Det er en nedgang på 22,8 procent. Det viser en sammenligning af finansloven for 2023 med regnskaberne for 2010. Gymnasiernes undervisningsudgifter er omtrent de samme som i 2010, mens de videregående uddannelser har set en fremgang.
-Det betyder, at en mindre del af de samlede uddannelsesmidler går til erhvervsuddannelser i dag end i 2010. I takt med at flere unge er søgt imod de dyrere uddannelser, er erhvervsuddannelsernes andel af uddannelsesudgifterne faldet fra cirka 24 til cirka 18 procent.
-Der er store forskelle på, hvor meget forskellige uddannelser koster. Det koster for eksempel seks gange så meget at uddanne en akademiker som at uddanne en faglært.

DBU vil fortsat ikke møde russiske landshold

Af

-

13:15 - 27. september

Kasper Dolberg VM 2022 Qatar 2022 — Foto: Anders Kjærbye - DBUfoto

Selvom UEFA overvejer at inkludere russiske U17-hold i deres turneringer, fastholder DBU deres beslutning om, at danske fodboldlandshold ikke vil konkurrere mod Rusland.

Dette følger i kølvandet på UEFAs beslutning tirsdag om at overveje russiske U17-hold, der tidligere var blevet udelukket på grund af Ruslands indtrængen i Ukraine. DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer, bekræfter denne holdning:

– Vi kommer ikke til at se et dansk landshold stille op mod et russisk landshold – uanset alder. Det vil jeg gerne understrege. DBU’s holdning er den samme, som den hele tiden har været, siger Jakob Høyer.

Udskiftning på udviklingslandsholdet

Af

-

13:14 - 27. september