Økonomi- og erhvervsudvalget i Fredericia har afsat midler til, at Gardehusarregimentets hesteskadron kommer til 6. julidagene i Fredericia. De var der også til sidste års sommertogt, og det var en succes, og nu bliver de en del af 175-års markeringen for 6. juli 1849, da der er afsat 160.000 kroner til det.
Hesteskadronen vil ankomme til Kanalbyens område den 4. juli, hvor staldene til ca. 100 heste vil blive opstillet. Det vil ske på samme måde som i 2023 i forbindelse med det royale sommertogt. Hesteskadronen vil indgå i programmet den 5. og 6. juli med både ridning gennem byen samt opvisninger for borgere og turister.
– Mange af os oplevede, da dronningen var på besøg med sommertoget, at kanalbyen var fyldt med heste. Det var en fantastisk oplevelse, hvor mange fredericianere kom for at se forestillingen og fremvisningen af hestene. Det vil ske igen, og derfor har vi også afsat penge til det, siger Venstres politiske ordfører, Peder Tind, og fortsætter:
– Jeg tror, det handler om, at vi er opmærksomme på at fortælle historien om Fredericia omkring den 5.-6. juli, men også om brandene i Fredericia i forbindelse med events. Vi sætter Fredericia på verdenskortet, og et hestearrangement kan være med til at skabe spændende aktiviteter sammen med meget andet. Så det bliver et interessant år med både jubilæer, Royal Run og mange andre ting, som er med til at fortælle historien om Fredericia.
Se her hele indslaget med Tind, som også taler om, hvordan en bosætningsstrategi spiller ind i oplevelser som dem ved 6. julidagene.
Medarbejderne oplevede ubeskrivelige forhold i Gothersgade 20b, hvor det ikke var unormalt, at der lå våde håndklæder på gulvet, når det regnede, imens spande i vinduerne blev fyldt med regn. Det endte i sidste ende med et påbud fra Arbejdstilsynet. Nu ønsker Socialdemokratiets politiske ordfører i Fredericia, David Gulløv en redegørelse.
Arbejdsmiljøet er bliver beskrevet som “forkasteligt” af tidligere ansatte. Trods frygt for konsekvenser, har flere anonyme kilder alligevel valgt at dele deres bekymrende erfaringer. Socialdemokratiets David Gulløv ønsker at komme ind til sagens kerne, og finde ud af, hvorfor der ikke er handlet på medarbejdernes henvendelser.
Historier fra tidligere ansatte på Gothersgade 20b tegner et mørkt billede af en arbejdsplads, hvor medarbejdernes sikkerhed og velvære blev alvorligt forsømt. De håber nu, at deres fortællinger vil medføre ændringer og hjælpe med at forhindre lignende forhold i fremtiden.
– Vi har arbejdet under forkastelige fysiske rammer! Det er ikke korrekt, at der er to vinduer på hvert kontor. Der er kun et og i flere tilfælde kunne de i bedste fald ikke åbnes. På flere kontorer regnede det så voldsomt ind, at vi bogstaveligt have spande under vindueskarmen og håndklæder på gulvene. Det samme i vores kantine. Der er faldt loftplader ned, hvor det var rent held, at den ikke ramte en medarbejder!, fortæller en tidligere medarbejder til AVISEN.
David Gulløv fra Socialdemokratiet er absolut ikke tilfredshed udviklingen i sagerne omkring Gothersgade 20b.
– Jeg synes, det er en træls sag. Det, jeg hæfter mig mest ved, er, at medarbejderne føler, de er nødt til at være anonyme. Det burde ikke være nødvendigt. Vi bør kunne tale åbent om tingene uden at have noget på spil, siger Gulløv, der sidder som medlem af Teknisk Udvalg, som har med bygninger at gøre.
Gulløv havde håbet, at informationerne omkring bygningens tilstand og medarbejdernes arbejdsmiljø var kommet på bordet tidligere, men han understreger samtidig behovet for omgående handling vedrørende arbejdsmiljøet i de ældre kommunale bygninger.
– Man kan se, at det ikke er nået til Renes Olesens (Direktør for Vækst, teknik og miljø, red.)) bord. Det kan ikke være rigtigt, at man får stød på arbejde. Problemet blev løst, men det skal fremhæves. Vi er nødt til at finde ud af, hvor problemet opstod. Det er vigtigt at sikre, at vores medarbejdere i kommunen har en sund arbejdsplads. I gamle bygninger sker der ting, og så må vi udbedre det, vi kan, så hurtigt som muligt, forklarer Gulløv.
– Der var to kontorer som var forsejlet, da de lugtede så kraftigt af mug, at vi ikke kunne eller ville bruge dem. Der er medarbejdere som har fået stød fra elbokse under vinduer. Og jeg kunne blive ved!, fortæller endnu en medarbejder til AVISEN.
Der er tidligere beskrevet via aktindsigter, at Rene Olesen kendte til bygningens alvorlige tilstand.
David Gulløv ønsker en grundig redegørelse for at forstå, hvorfor medarbejdernes henvendelser ikke er blevet behandlet tilfredsstillende.
– Vi skal finde ud af, hvad der er gået galt, siden henvendelserne ikke er kommet videre. Der skal komme en redegørelse, der fortæller, hvor vi står, så vi kan se nærmere på det, siger Gulløv og påpeger udfordringerne i kommunikationen som en væsentlig hindring for effektiv bygningsforvaltning og fortæller samtidig, at der skal sælges mere fra. Det vil også give større klarhed over bygningernes tilstand.
– Hvis der er huller i kommunikationen, er det svært at få styr på bygningerne. Ligesom jeg har styr på mit eget hus, skal kommunen også have styr på sit. Fredericia Kommune har mange kvadratmeter bygningerne, og derfor vil vi i kommunen også sælge noget fra for at lette byrden, siger David Gulløv.
– Det er da vist en sandhed med modifikationer, at vi kun blev flyttet kun på grund af af videresalg af ejendommen. Det var også fordi, vi havde tilkaldt Arbejdstilsynet, fordi de utallige henvendelser AMIR og TR havde lavet i en årrække til forvaltningen ikke blev taget seriøst og/eller handlet på, fortæller en tredje tidligere medarbejder.
Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti har været ude at kræve konsekvenser grundet sagen. Så langt vil Gulløv ikke gå. David Gulløv udtrykker forsigtighed med hensyn til at diskutere konsekvenser for involverede parter og understreger behovet for forebyggende tiltag frem for straf.
– Det synes jeg er for tidligt at tale om med hensyn til konsekvenser. Noget skal ske, og vi skal sikre, at vi ikke står i denne situation igen. ‘Konsekvens’ lyder som en straf, men hvis der ikke er nogen at straffe, så er det svært. Vi skal have en redegørelse og handlinger, der sikrer, at vi ikke står i samme situation igen, siger David Gulløv.
David Gulløv er dog overrasket over omfanget af problemerne i bygningen og erkender sin begrænsede direkte erfaring med stedet.
– Jeg har ikke arbejdet der selv, men jeg har været til møder derinde uden at have kendt til problemerne. Jeg er overrasket over alt det, der er kommet frem, og jeg ved godt, det er en gammel bygning, der kan have visse problemer, men jeg er overrasket over omfanget af disse, slutter David Gulløv.
På DGI Sydøstjyllands årsmøde d. 25. april blev Henrik Louring valgt til ny formand for landsdelsbestyrelsen. Bettina Toft Møller Mikkelsen og Claus Maack Andersen modtog genvalg og Line Læsøe vendte tilbage til bestyrelsen.
Henrik Louring er valgt som ny formand for DGI Sydøstjylland. Det er resultatet af valget på landsdelsforeningens årsmøde den 25. april 2024. Gennem de seneste 17 år har han beskæftiget sig professionelt med idræt, foreningsliv, frivillighed og civilsamfund i Danmark. Blandt andet har han tidligere været direktør i DGI Vestjylland.
– Jeg er stolt og beæret over at være valgt til formand for DGI Sydøstjylland, og jeg ser frem til at gøre en forskel for idrætsforeningerne og de mange frivillige. Mit udgangspunkt er, at vi som en samlet bestyrelse skal arbejde for, at DGI Sydøstjylland skal opleves som en stærk strategisk og relevant samarbejdspartner, som man ikke kan komme udenom, når man vil noget med idrætten i vores landsdel. Både privat og i mit professionelle liv har jeg altid beskæftiget mig med foreningsliv, og jeg mener, at et levende foreningsliv med stærke fællesskaber kan gøre noget positivt for alle mennesker. DGI skal derfor arbejde endnu tættere sammen med kommunerne og præge de store samfundsmæssige dagsordner om fx unge, trivsel og sundhed for alle hele livet. Jeg glæder mig til at gå foran og træde ind i formandsrollen, og jeg er klar til at varetage opgaverne både ind i organisationen og udadtil hos vores samarbejdspartnere, siger Henrik Louring.
Henrik Louring bor i Grejs med sin familie. Til daglig arbejder han som leder i Middelfart Kommune og har siddet i DGI Sydøstjyllands bestyrelse siden 2023. Han afløser Jonas Kallan Langvad som formand for DGI Sydøstjylland.
Line Læsøe er tilbage i bestyrelsen
Line Læsøe sad i DGI Sydøstjyllands bestyrelse til november 2022 og blev genvalgt på gårsdagens årsmøde for et år. Hun har altid været idrætsudøver og været engageret som frivillig både i rollen som gymnastikinstruktør og formand for Hatting IF Gymnastik. I denne valgperiode ønsker Line Læsøe at prioritere arbejdet for at skabe gode rammer for foreningerne.
– Jeg er glad for at være tilbage i bestyrelsen. Jeg har været involveret i idræt så længe jeg kan huske, og jeg har et godt kendskab til flere idrætter og foreninger. Det vil jeg bruge til at arbejde for at skabe så gode rammer for foreningerne som muligt. Det er en afgørende forudsætning for, at foreningerne skal lykkes, siger Line Læsøe om valget.
Line Læsøe bor i Horsens med sin datter og arbejder hos AC Horsens.
Genvalg til Bettina Toft Møller Mikkelsen og Claus Maack Andersen
Bestyrelsesmedlem Bettina Toft Møller Mikkelsen blev genvalgt til bestyrelsen for endnu en toårig periode. I sin dagligdag er hun partner og afgiftsspecialist hos Hulgaard Advokater og bruger en stor del af sin fritid i den lokale orienteringsklub og som håndboldtræner i Torsted HK.
– Jeg er glad for at få to år mere i bestyrelsen. Det har været en stejl læringskurve for mig at komme ind i bestyrelsen for to år siden, og jeg synes kun lige, jeg er begyndt. Jeg har en lyst til at gøre en forskel, ikke bare for mig selv, men også i et større perspektiv. Jeg brænder for, at så mange som muligt – uanset baggrund, alder og etnicitet – får muligheden for at dyrke idræt og opleve glæden ved de fællesskaber, som findes i vores foreninger. For mig at se, spiller DGI en vigtig rolle i den sammenhæng, og jeg ser frem til fortsat at kunne bringe mine kompetencer i spil, siger Bettina Toft Møller Mikkelsen.
Claus Maack Andersen blev valgt til DGI Sydøstjylland på det seneste årsmøde og er glad for at være genvalgt til bestyrelsen for de kommende to år.
– Jeg er stolt over at kunne fortsætte i DGI Sydøstjyllands bestyrelse. Jeg vil fortsat arbejde for at sætte foreningerne i centrum og at vi er transparente i de beslutninger, vi træffer. Jeg har en meget bred viden om idræt og idrætsforeninger, og det er den viden, jeg ser frem til at bruge i bestyrelsen, siger Claus Maack Andersen om valget.
Claus Maack Andersen arbejder som kørende sælger i sin hverdag og har et indgående kendskab til DGI Sydøstjylland som formand for idrætsledelsen i gymnastik og til foreningslivet generelt som formand for Dagnæs Idrætsforening gennem 12 år.
Som suppleanter til bestyrelsen genvalgte årsmødet Mathias Aricó og Marianne Aas Thorsen.
DGI Sydøstjylland afholder årsmøde en gang årligt og derfor næste gang i april 2025.
Den 19. og 20. maj kan designentusiaster gøre unikke fund fra 50 af Danmarks bedste kunsthåndværkere og designere, når kunst- og design- museet Trapholt traditionen tro er vært for det årlige Pinsemarked. Her omdannes museets skulpturpark til én stor havefest med grillmad, have- hygge og livemusik – med udsigt til Kolding Fjord. Der er også flere krea tive workshops samt guidede omvisninger i museets udstillinger samt skulpturparken i løbet af dagen.
Kunst- og designmuseet Trapholt er den 19. og 20. maj vært for det traditi- onsrige Pinsemarked i museets grønne skulpturpark, der ligger naturskønt ud til Kolding Fjord.
Her kan designentusiaster blive inspireret og gøre unikke fund fra nogle af Danmarks bedste kunsthåndværkere og designere, der er nøje håndplukket til dette års marked.
Årets 50 udstillere beskæftiger sig med materialer som træ, papir, glas, keramik, smykker, tekstil, læder m.m. – og de deler meget gerne deres individuelle historier og fortæller om processerne bag.
– Trapholts markeder er skabt for at vise, hvad der rører sig blandt nogle af landets dygtigste kunsthåndværkere og designere, inden for forskellige stil- arter og håndværk. Vi har i år modtaget et rekordhøjt antal ansøgninger til markedet og har i udvælgelsen af årets udstillere sigtet efter en god balan- ce mellem etablerede brands og nye talenter – og mellem klassiske udtryk og eksperimenterende stilarter, fortæller Anne Schjødt Andersen, der er projektleder for Trapholts Pinsemarked.
Havefest med grillmad, havehygge og livemusik
I anledning af markedet omdannes Trapholts smukke park til én stor have- fest med livemusik og hyggelige aktiviteter. I museumscaféen Gustav Lind kan man købe frokost, kaffe og kage, der kan nydes ved udendørs borde og bænke med udsigt til Kolding Fjord. Der er også tændt op i grillen og særlige grillretter på menuen. Som traditionen foreskriver kan man på Pinsemarkedet også opleve årets forårs- udstilling af de lokale Trapholtmalere.
Arbejdende værksteder og kreative workshops
Har man selv en kunsthåndværker gemt i maven, er der på årets marked for første gang et telt med arbejdende værksteder med bl.a. tekstiltryk og læder samt krea- tive workshops med plantefarvning.
Kunst- og designudstillinger på museet
Alle markedsgæster har selvfølgelig også adgang til udstillingerne bag museets arkitekttegnede hvide mure. Her kan man bl.a. opleve den inspirerende og farverige udstilling Design til nye højder om designikonet Nanna Ditzel, der foruden et fascinerende indblik i desig- nerens historie omfatter en sansemættet kontekst af møbeldesign, tekstil, smyk- ker og totalinstallationer. Nanna Ditzel skilte sig ud fra sine samtidige designere og arkitekter med en vedholdende insisteren på at udforske nye veje og tænke på rum og møbler på nye og frigørende måder.
Trapholt viser i øjeblikket også en udstilling med titlen Shaping a Pattern af kunst- ner Maria Torp, der har lavet 12 megaportrætter af toneangivende aktivister over hele verden – for at sætte fokus på ligestilling og minde os om, at vi i den globale verden er tæt forbundet på tværs af landegrænser og kulturelle forskelle.
Guidede omvisninger inden- og udendørs
I løbet af dagen er der flere guidede omvisninger, hhv. i de to udstillinger samt i Arne Jacobsens ikoniske Kubeflex-sommerhus. Der er også guidede skulpturvan- dringer i Skulpturparken og en guidet tur gennem Trapholts historie i haven og parken.
Praktisk information
Markedet er åbent kl. 10-17 begge dage. Entré på 50 kr. inkluderer adgang til museet og skulpturparken samt adgang til guidede omvisninger (tilmelding efter først til mølle).
Når man i de kommende dage kører på landevejene i Kolding, Fredericia og Middelfart, vil man kunne se nye brune hovedvejsskilte, der henviser til Naturpark Lillebælt. Der er planlagt flere skilte, så endnu flere mennesker bliver opmærksomme på de værdier, naturparkerne tilfører lokalområdet.
6 skilte nu, men flere er på vej
I første omgang opsættes der seks skilte i naturparkens kommuner: to i Kolding, to i Fredericia og to i Middelfart. I de kommende år vil der blive sat yderligere skilte op ved indfaldsvejene til naturparken og ved de 25 hotspots, der markerer særlige områder, der er værd at besøge. Flere naturparker, herunder Naturpark Tolne og Naturpark Åmosen, er også begyndt at opsætte skilte, og det forventes, at flere vil følge efter.
– Danske Naturparker skal være mere synlige i landskabet, så flere mennesker ved, at de findes. Hver naturpark har sine særlige kendetegn. I Naturpark Lillebælt har vi gennemført mange projekter til fordel for havmiljøet og vil fortsætte med at fokusere på, hvordan vi sammen kan passe på Lillebælt, siger Winni Grosbøll, direktør for Friluftsrådet.
Danske Naturparker – et kvalitetsstempel
Danske Naturparker er et kvalitetsstempel administreret af Friluftsrådet. Det dækker større sammenhængende naturområder, hvor både natur og mennesker trives, idet brugen tilrettelægges bæredygtigt, så de værdifulde landskaber og naturområder bevares.
Mærkningsordningen sikrer langsigtet planlægning og udvikling af natur, kultur og friluftsliv i samspil med udvikling af landdistrikter til gavn for bosætning, turisme og lokale erhverv. Naturpark Lillebælt er Danmarks største og har været det siden 2017. En stor del af arbejdet fokuserer på at forbedre havmiljøet i Lillebælt.
Princippet om inddragelse og frivillighed
Etableringen af en naturpark hviler på principperne om inddragelse og frivillighed. De samme regler gælder indenfor som udenfor naturparkens grænser, hvilket skaber forståelse, ejerskab og medansvar blandt de involverede aktører.
– Opsætningen af de nye skilte ændrer ikke på dette, siger Jørn Chemnitz, formand for naturparkens forretningsudvalg og fortsætter:
– Tværtimod håber vi, at det vil øge synligheden og fremme flere frivillige samarbejder for at sikre, at også fremtidige generationer kan opleve vores smukke Lillebælt.
– Disse skilte markerer, at du nu er trådt ind i en naturpark. Danske Naturparker er certificerede parker, udsprunget af lokalt engagement og bærer et kvalitetsstempel for sammenhængende naturområder, hvor pleje, beskyttelse og benyttelse af naturen forenes. Et bærende element for etableringen er inddragelse og frivillighed, hvilket skaber et stort lokalt ejerskab, siger Winni Grosbøll og fortsætter:
– Det er en stor fornøjelse at opleve engagementet og stoltheden over disse områder. I dag kunne Johannes (Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart, red.) fortælle om havet og fiskene, stenrevet og den sønderjyske historie om grænselandet, der engang strakte sig op til, hvor vi står i dag. Det lokale ejerskab betyder også, at parkerne er dygtige til at udvikle projekter på tværs af aktører og tiltrække ekstern finansiering, som i Naturpark Lillebælt, der både genskaber gamle stenrev, laver naturbevarende projekter og står for formidling til hele lokalområdets børn og voksne i kommunerne Kolding, Middelfart og Fredericia.
– Hold øje med skiltene derude, og gør dig selv den tjeneste at svinge ind. Der er 13 naturparker i Danmark og 3 pilotnaturparker, og de rummer alle gode oplevelser, mangfoldig natur og mennesker, der brænder for at formidle den, opfordrer Winni Grosbøll.
Fredericia Håndboldklub står over for en vigtig kamp på lørdag mod TMS Ringsted, hvor de jagter point for at sikre en plads i semifinalerne. I denne sammenhæng deler fløjspiller Martin Bisgaard sine tanker om holdets nuværende situation.
Efter den afsluttende træning op til kampen mod TMS Ringsted satte Bisgaard ord på, hvilken tid, som FHK går ind i et point op til en semifinaleplads:
– Vi er nået til et punkt, hvor vi er nødt til at kæmpe med høj intensitet og spille hurtigt for at se, om det vil føre til succes eller fiasko, siger han.
Martin Bisgaard reflekterer også over de forventninger, der hviler på Fredericia Håndboldklub.
– Vi har måske selv bidraget til disse forventninger. Selvom vi har taget to point med i slutspillet, har det ikke lagt et unødvendigt pres på os. Vi har to kampe tilbage til at rette op på situationen, siger Bisgaard.
Fløjspilleren kommer ind på holdets præstationer og udfordringer:
– Jeg tror ikke, vi er blevet læst. Langt hen ad vejen har vi været med i kampene, men vi har brændt chancer og begået tekniske fejl, siger Martin Bisgaard.
Martin Bisgaard udtrykker optimisme omkring holdets chancer:
– Vores muligheder er gode, og vi har sagen i egne hænder. Vi skal vinde de to kommende kampe på hjemmebane. De sidste par kampe kunne have gået begge veje, forklarer Bisgaard.
Martin Bisgaard giver også sin vurdering af modstanderne:
– Det er et sjovt og anderledes hold, lidt ligesom os selv, der er tro mod deres eget koncept. De er meget offensive defensivt og har stor tro på tingene efter en sensationel sæson, vurderer han og fortsætter:
– De har stor tro på sig selv og deres koncept, hvor de kombinerer en offensiv defensiv med offensive backs og stødende treere. Desuden har de spillere, der har haft en fremragende sæson.
Slutteligt giver Martin Bisgaard et kortfattet svar på spørgsmålet om, hvordan han vil føle sig, hvis holdet ikke når semifinalerne:
– Skuffet, siger han.
Der er kampstart mellem FHK og TMS Ringsted lørdag klokken 17:45.
I en tid, hvor traditioner ofte må vige for forandringer, tog EE Rengøring en beslutning om at fortsætte med at holde lukket på Store Bededag. Det var der mange, der kunne lide.
Store Bededag har længe været markeret som en helligdag i Danmark, men nylige ændringer i lovgivningen har afskaffet dens status som en officiel fridag. Denne beslutning har affødt blandet modtagelse fra både virksomheder og offentligheden. En virksomhed, EE Rengøring, har valgt at bevare traditionen ved at holde lukket på denne dag, hvilket har vakt opmærksomhed og bred debat.
– Reaktionerne har været overvældende positive. Folk har taget godt imod det og mener, det er på tide, at nogen tør fastholde traditionerne. Jeg har hørt, at andre også demonstrerer, men vi er ikke der endnu. Det er fantastisk for de ansatte, at de får fri, og derfor har vi også valgt at invitere dem på hveder, siger ejer og adm. direktør, Ulla Egeskov, som bød på hvederne i SæbeBiXen, der er hendes anden virksomhed, hvor hun sælger rengøringsmidler.
Interessen for EE Rengøringens beslutning om at holde lukket på den tidligere helligdag nåede hurtigt landets medier. Virksomhedsejeren beskriver her, hvordan en simpel handling fangede uventet opmærksomhed:
– Det gik viralt meget hurtigt. ‘GO’ Morgen Danmark’ ringede og sagde, at de gerne ville have mig med i et indslag. Så der deltog jeg kl. 06:35, forklarer Ulla Egeskov.
200 hveder var indkøbt. Foto: AVISEN
Virksomhedsejerens oprindelige intention var blot at ære en langvarig tradition, men reaktionen var langt større end forventet. Hun deler her sine tanker om den uforudsete virkning af deres beslutning:
– Det er vanvittigt. Det var ikke planen. Jeg ville bare sige, at vi holdt fast i traditionerne og ville hygge os, siger Ulla Egeskov.
Efter den overvældende respons har EE Rengøring besluttet at fortsætte med at holde lukket på Store Bededag også i fremtiden. Virksomhedsejeren bekræfter deres planer for det kommende år med følgende udtalelse
– Det gør vi nemlig den 15. maj, slutter Ulla Egeskov.
Formand for Folk & Sikkerhed, der stod bag messen Action24, Torben Ørting Jørgensen, har svært ved at få armene ned.
Action24 markerede 75-året for NATO ved en messe, der blev afholdt i Fredericia i sidste weekend. Torben Ørting Jørgensen ser tilbage på messen i dette indslag:
Det er ikke hverdagskost de dystre forhold, som medarbejderne arbejdede under i Gothersgade 20b i Fredericia. Tidligere ansatte beskriver arbejdsmiljøet som “forkasteligt”. Flere anonyme kilder har modigt delt deres bekymrende oplevelser, trods frygt for repressalier. De har afdækket en hverdag præget af alvorlige sikkerhedsbrister og mangelfuld vedligeholdelse. I kølvandet på disse afsløringer kræver viceborgmester Susanne Eilersen nu, at der skal drages konsekvenser af de uholdbare forhold.
Det er ikke småting, som medarbejderne i Gothersgade 20b i Fredericia Kommune har oplevet, når de gik på arbejde. En kilde beskriver, hvordan hverdagen ofte var en kamp mod regnvejr, åndedrætsbesvær og elektrisk stød.
– Vi måtte bruge spande og håndklæder til at opsamle regnvand, der sivede ind på kontorerne og i kantinen. Loftpladerne var så løse, at det kun var et spørgsmål om tid, før en af dem ville ramme en af os.
Det er ikke kun fysiske skader, der var en trussel. Mug og dårlig vedligeholdelse af bygningen førte til alvorlige helbredsrisici.
– Flere af vinduerne var forseglet, fordi de lugtede så kraftigt af mug, at vi ikke kunne, og ville, bruge dem,” fortæller en anden kilde og tilføjer, at “der er medarbejdere, som har fået stød fra elbokse under vinduerne.
De tidligere medarbejderes frustration er tydelig, især når det kommer til manglende handling fra forvaltningledelsens side:
– Vi havde flere gange kontaktet forvaltningen og Arbejdstilsynet, fordi vores henvendelser ikke blev taget seriøst, siger en kilde. Det var ikke kun på grund af videresalget af ejendommen, at vi endelig blev flyttet. Det var nødvendigt for vores sikkerhed og sundhed.
Disse fortællinger fra tidligere medarbejdere i Gothersgade 20b skildrer et dystert billede af en arbejdsplads, hvor ansattes sikkerhed og velbefindende blev groft overset. De håber nu, at deres historier vil føre til ændringer og forhindre lignende situationer i fremtiden. Viceborgmester Susanne Eilersen mener nu, at sagen skal have konsekvenser.
– Jeg blev meget forundret og bekymret over det interview, direktøren for området gav til AVISEN. Der stod vinduer på gulvet som følge af et utæt tag. Vinduer kan falde ind, og nogen har vejrtrækningsproblemer, siger DF’s gruppeformand, Susanne Eilersen.
Susanne Eilersen finder det forkasteligt, at man har ladet medarbejderne i kommunen arbejde under sådanne forhold. Derfor ønsker hun nu en redegørelse.
– Jeg vil spørge ind til det, da vi som kommune og arbejdsgiver ikke kan have medarbejdere siddende i sådanne forhold. Det er forhold, jeg er fuldstændig ubekendt med, at det har været så graverende, som det har været, siger hun og fortsætter:
– Hvis det er korrekt, at forholdene har været sådan i så mange år, så er det noget, vi i byrådet skal have en redegørelse om, fordi Økonomiudvalget har det bærende ansvar for vores medarbejdere, og vi kan ikke have medarbejdere til at sidde i lokaler, der ikke opfylder miljøkrav.
– Ud fra hvad der er sagt, kan jeg forstå, det ikke er kommet helt op til direktøren, og så er der en problematik i organisationen, fordi får man de oplysninger, så er man forpligtet til at gå videre med det. Hvis det ikke er sket, som det ser ud til, så mener jeg, der burde være en konsekvens, siger hun.
Hvilken konsekvens skal det være?
– Jeg er ikke leder i kommunen, det må kommunaldirektøren forholde sig til, hvis det er rigtigt, at mange har henvendt sig uden der er sket noget ved det, siger Eilersen.
Susanne Eilersen påpeger, at det ikke er småting, der nævnes af de tidligere medarbejdere.
Det er ikke bare en lille ting, der er galt. Det er ikke en radiator, som ikke duer, og ikke et udsugningsvindue, der er noget galt med, men en bygning, som i flere år har været fuldstændig uegnet som arbejdsplads. Det er uhørt, og jeg er rystet over at få det her at vide, da det simpelthen ikke er i orden.
