Kæmpe potentiale for bosætningen i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia har altid været en by med historien i centrum, og det har enormt potentiale de kommende år, og det skal foldes ud.

I 2016 flyttede erhvervsdirektør for Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer til Fredericia. Siden da er han blevet en markant figur i byen, og for sin indsats er han også blevet kåret som årets fredericianer. Drejer ser stort potentiale for Fredericia, særligt på bosætningsområdet, hvor han mener, at virksomheder skal spille en central rolle i fremtiden.

– Fredericia var allerede i 2016 en diamant, men i de ni år, jeg har været her, er det gået op for mig, at vi har så mange unikke ting, som vi ikke får fortalt folk udefra, og endda også vores egne borgere. Vi har en ekstraordinær flot natur omkring vandet fra Trelde Næs og hele vejen rundt inklusiv en bystrand, det er helt unikt. Vi har lækre caféer, restauranter og tilbud, der virkelig er gode for Fredericias byliv, siger Kristian Bendix Drejer.

Men også byens erhvervsliv kan spille en rolle i byens bosætning i Fredericia. Det er erhvervsdirektøren ikke i tvivl om.

– Generelt er Fredericia bare fantastisk. Ser vi på erhvervsjorden, fortæller det sin egen historie med de mange virksomheder, der er flyttet til byen, både med filialer og domicil. Det er vigtigt, men vi skal blive endnu bedre til at få dem til at vælge Fredericia som bopæl også. Vores nabobyer formår at fortælle, hvor fantastiske de er, og det skal vi også blive dygtigere til via film, oplevelser og events. Vi skal vise tingene, og vi skal være placeret de rigtige steder, siger han.

De kommende år ser lyse ud for Fredericia, ifølge Drejer.

– Fredericia er blevet kendt igen. Fredericia er på manges læber, hvad enten det er sportsresultater eller teater, men jeg tror virkelig på, at et kommende fæstningscenter vil løfte byen, både når det kommer til antallet af turister, men også når det kommer til bosætning. Vi ser allerede nu, at vi har fremgang i erhvervsturismen, og her har vi målrettet sat ind for at tiltrække, både via Experience Fredericia, Destination Trekantområdet, men også via det image og den branding, vi er fælles om at lave for byen. Her spiller Fredericia Kommune også en central rolle, siger han.

Noget af det som Kristian Bendix Drejer har bemærket på sine løbe- og gåture i Fredericia er den unikke geografi kombineret med, hvordan historien skriver sin egen historie meter for meter, når man bevæger sig rundt i Fredericia. Det giver Fredericia et kæmpe potentiale, slår han fast.

– Ser jeg på udviklingen siden, jeg selv flyttede til byen i 2016, fornægter Fredericias geografi sig ikke, og det gjorde den heller ikke dengang. Den er unik og fuld af små lommer, der gør byen interessant at opleve og bo i. Særligt historiens vingesus mærker man overalt. Fredericia er bare en god historie.

Når et fæstningscenter ser dagens lys vil historie som salgsargument for Fredericia også sætte sine spor i bosætningstallet, der er erhvervsdirektøren ikke i tvivl om, men det kræver et fokus.

– Derfor skal vi også fortælle den historie endnu bedre, og det kan vi gøre som Business Fredericia over for virksomheder, når det kommer til dem, der pendler ind, dem der flytter deres virksomhed hertil, og så skal vores ansatte bredt set – både hos os, virksomhederne og kommunen – være klar på at være ambassadører for byen. Vi er godt i gang med arbejdet.

Der skal derfor også arbejdes på et bredt samarbejde, både med kommune, erhvervsliv og borgere, på den måde kan Fredericia senere høste store gevinster.

Kristian Bendix Drejer. Foto: AVISEN

– I Experience Fredericia er samarbejdet med byen også godt i gang. Når ejendomsmæglere beder om materiale, er det udtryk for et vigtigt samarbejde. Generelt skal det samarbejde koordineres endnu mere. Fredericia er et lækkert sted. Jeg har set de andre byer køre kampagner i vores baghave for at flytte dertil, og det er konkurrence, sådan er det. Vi skal også med på beatet, og det er vi klar til, så vi får flere til, men det bliver ikke en let opgave. Vi skal arbejde hårdt, siger Bendix Drejer og tilføjer:

– Det er enormt vigtigt, at vi i en tidlig fase får oprettet en god kontakt til virksomhedernes ledelse, får aftalt besøg, rundvisninger og en vedholdende indsats. Det er processer, så det skal håndholdes fremadrettet. De kommende år vil der ske meget i Fredericia. Se også Energinet, der ansætter massivt. Det vil være en god ting løbende at holde en dialog med HR og ledelse, så vi får vist, hvad Fredericia kan. Det skal vi have mere af. Mange virksomheder har bekendtgjort, at de kommer hertil, men fra at bygge til at være her, er der procestid, så vi skal reagere tidligt, slutter Kristian Bendix Drejer.

Med en klar vision for byens fremtid og et stærkt fokus på at styrke bosætning gennem erhvervslivet, arbejder Kristian Bendix Drejer og Business Fredericia målrettet på at gøre Fredericia til en attraktiv destination for både virksomheder og borgere.

Ny tømrerafdeling på EUC Lillebælt indvies

Af
Andreas Andreassen
-
0

EUC Lillebælt fejrer en betydelig udvidelse af deres tømrerafdeling med en ny, imponerende bygning. Indvielsen afholdes fredag den 21. juni 2024, fra kl. 14 til 16, med efterfølgende åbent hus.

I maj 2023 tog tømreruddannelsen på EUC Lillebælt de første skridt mod dette nye kapitel, da det første spadestik blev taget. Nu, lidt over et år senere, står den nye bygning færdig og er allerede begyndt at blive taget i brug.

Den nye bygning er på hele 1350 kvadratmeter og betyder, at tømreruddannelsen nu kan tage imod op til 260 tømrerlærlinge. Denne udvidelse vil ikke kun forbedre de fysiske rammer, men også skabe flere muligheder for de mange elever, der vælger en karriere inden for tømrerfaget.

Programmet for indvielsen er som følger:

21. juni 2024 kl. 14 – 16

Teknikervej 9, Erritsø, 7000 Fredericia

Kl. 14 til 15: Indvielse med korte taler af:

  • Næstformand Kirsten Bøjler Dall (EUC Lillebælt).
  • Borgmester Johannes Lundsfryd (Middelfart).
  • Repræsentant fra Fredericia Kommune.
  • Taler fra andre med tilknytning til byggeriet eller uddannelsen.

Kl. 15 – 16: Åbent hus.

Alle interesserede er velkomne til at deltage i indvielsen og få en rundvisning i de nye faciliteter. Det er en enestående mulighed for at se de moderne rammer, hvor fremtidens tømrere vil blive uddannet.

EUC Lillebælt ser frem til at byde alle velkommen til denne festlige begivenhed og vise, hvordan de med den nye bygning fortsætter med at styrke og udvikle deres uddannelsestilbud.

SF kræver lukning af havbrug i Lillebælt og strengere kontrol med fiskeriet

Af
Andreas Andreassen
-
0

SF vil have lukket de to havbrug, der ligger i Lillebælt. Partiets kandidat til Europaparlamentsvalget, Rasmus Nordqvist, mener, at havbrug i en maritim nationalpark er uacceptabelt, og han vil arbejde for at få dem lukket.

Havbrugene i Børup Sande Havbrug i Fredericia Kommune og Flækøjet Havbrug i Kolding Kommune har tidligere været i søgelyset, nu vil EU-kandidat have dem lukket.

– Der skal selvfølgelig ikke ligge havbrug i en maritim nationalpark. Vi må se på, hvordan vi får dem lukket, siger Rasmus Nordqvist.

Havbrug er ifølge SF en miljømæssig belastning. De beskrives som husdyrbrug i havet, hvor antibiotika, kemikalier og foderrester ender direkte i vandmiljøet. SF foreslår, at fiskeopdræt i stedet skal foregå på land, hvor spildevandet kan renses.

Udover at lukke havbrug vil SF også have større kontrol med fiskerierhvervene i EU og flere sanktionsmuligheder over for både fiskere, der bryder loven, og de lande, der ser gennem fingrene med det. Fiskeriet skal kameraovervåges, og bundtrawlfiskeri skal forbydes på en stor del af EU’s havareal.

Det er desværre nødvendigt, hvis vi skal have fiskene tilbage i havet, siger Rasmus Nordqvist.

Baggrunden for Nordqvists udtalelser er rapporter, der viser, at fiskerne registrerer langt større bifangster, når de bliver kameraovervåget. Ifølge Nordqvist er den eneste forklaring, at fiskere smider bifangst overbord, når de ikke overvåges, for at få plads til mere værdifulde fisk inden for deres kvote. Denne praksis er ulovlig og skader fiskebestandene, da de udsmidte fisk sjældent overlever og derfor ikke kan bidrage til reproduktionen.

– Fiskerierhvervet skyder sig selv i foden med den adfærd, for fiskebestandene er jo ved at kollapse. For nylig har fiskeriet på Bornholm måttet dreje nøglen om, fordi der ikke er flere fisk i Østersøen. Hvis vi skal have fiskene tilbage i havet, må vi gå drastisk til værks for at sikre, at overfiskeri og udsmid bliver stoppet, ligesom der selvfølgelig skal sættes ind på landbrug og kemi, siger Rasmus Nordqvist.

SF ønsker også mere kontrol og flere sanktionsmuligheder på naturområdet generelt og foreslår blandt andet udnævnelse af en naturkommissær.

– Vi vil have en EU-kommissær for natur, der kan slå i bordet over for de lande, der sjofler naturen i modstrid med det, vi har aftalt. Det skal have økonomiske konsekvenser for de lande, der løber fra de aftaler og den lovgivning, som vi har aftalt for vores natur, siger Rasmus Nordqvist.

Nordqvist understreger, at effektiv regulering af fiskeriet og forurening fra landbrug og industri kun kan opnås på EU-niveau. Han påpeger, at den seneste skandale omkring Cheminova tydeligt viser, at nationale regeringer ofte beskytter erhvervsinteresser frem for miljøet.

– Vores have gisper efter vejret, og fiskene flygter. Og vi må bare konstatere, at her er EU en afgørende arena for kampen for at beskytte vores havmiljø. Vores og andre landes regeringer er ikke villige nok til at træffe de svære beslutninger, siger Rasmus Nordqvist.

Nordqvist var som medlem af Folketinget med til at indføre reglerne om kamerakontrol af fiskeriet. Han påpeger, at de første kameraovervågninger viser sig som et effektivt redskab mod ulovligt udsmid af døde fisk, men ministeren foreslår nu at gøre ordningen frivillig.

– Vi har i årevis prøvet massevis af frivillige ordninger for at løse en alen lang række af grønne udfordringer. De virker ikke. Hvis vi skal redde vores natur, vores miljø og vores klima, skal der lovgivning og sanktioner til, siger Rasmus Nordqvist. Han vil også arbejde for, at fiskeri med bundslæbende redskaber bliver forbudt på en stor del af EU’s havareal.

– Når vi igen og igen slæber over vores havbund, er det en vanvittig destruktiv form for fiskeri, som både ødelægger fiskenes levesteder og dræber de bunddyr, der udgør et vigtigt element i fødekæden. Ifølge Aarhus Universitet bliver der f.eks. slået mellem 200 og 300 kilo bunddyr ihjel af trawlet, for hver gang fiskerne fanger et kilogram jomfruhummer med bundtrawl, slutter Rasmus Nordqvist.

FC Fredericia henter spiller hos divisionsrival

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FC Fredericia har været på rov i Vendsyssel, som fredericianerne i Danmarksturneringen krydser klinger med.

FC Fredericia har hentet endnu en ny spiller. Der er tale om Oscar Buch, der kan spille alle offensive positioner, og som i den netop afsluttende sæson har spillet 29 kampe for Vendsyssel.

– Først og fremmest er vi glade for at Oscar har sagt ja til en toårig aftalte i FC Fredericia. Vi kender meget til Oscar, og han vil passe godt ind i vores spillestil. Vi har holdt øje med ham i et stykke tid, og nu er det lykkes at hente ham til klubben, hvilket vi ser frem til, siger direktør Stig Pedersen.

Oscar Buch, der er 27 år og har indgået en to-årig aftale med FC Fredericia, har tidligere optrådt for klubber som Hvidovre IF og HB Køge.

En cykelbutik i verdensklasse med en 94-årig historie bag sig

Af
Erik Schwensen
-
0

AVISEN har været på besøg hos Børkop Cykler, hvor Sten Andersen står for Indkøb & Marketing og samtidig er teamleder på værkstedet. Det blev til en spændende samtale og rundvisning i butikken og værkstedet. Sten fortæller om, hvordan butikken opstod, og hvordan den har udviklet sig til i dag. Vi hører om, hvordan det går Børkop Cykler i dag med de ca. 25 ansatte, hvad trenden er lige nu i overgangen til sommerperioden, og Sten fortæller om Børkop Cyklers meget brede sortiment, herunder både specialopbygning til kunder og det store udvalg af el-cykler, børnecykler, racercykler og mountainbikes. Sten Andersen viser rundt i butikken og fortæller om de mange forskellige cykeltilbud. Vi får et indblik – backstage – på værkstedet, hvor man fornemmer den travle og koncentrerede arbejdsindsats for kunderne.

Afslutningsvis taler vi om Børkop Cyklers fremtid og kundeservice. Børkop Cyklers største værdi er at levere en ordentlig kundeservice. Om 5-10 år håber Sten Andersen, at Børkop Cykler stadig står et godt sted, som de gør nu, og at de bibeholder den gode kundeservice.

Se og lyt til hele interviewet og turen rundt i butikken og ude på værkstedet nedenfor.

Det sejler

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Da Steen Wrist overtog posten som borgmester, blev der lovet guld og grønne skove. Søren Larsen rendte ud i offentligheden for at forklare alle og enhver ind, at ingen af byrådsmedlemmerne nogensinde havde vidst noget om noget som helst. Kort tid efter begyndte de lange knives nat på Fredericia Rådhus, hvor man uden solidt juridisk grundlag hjemsendte den daværende kommunaldirektør, hvilket senere kostede millioner af kroner i erstatning til selvsamme. Men flere andre chefer blev sendt til halshugning, mens man praktisk talt smædede dem godt og grundigt til, hovedsageligt ved at påstå alting var så alvorligt. Ingen beviser blev præsenteret. Ingen er blevet dømt for noget som helst. I praksis var der tale om en syndflod af antydninger og påstande, der aldrig nogensinde kunne føre til konkrete retssager mod nogen eller noget.

Regningen for hele dette cirkus? Et ukendt, tocifret millionbeløb. Læg dertil den tid og økonomi, som dygtigere medarbejdere på rådhuset har brugt på sagerne.

Siden da har man år efter år haft budgetter, der ikke holder. Der er aldrig konsekvenser for de involverede. Derfor er der heller ikke nogen grund til at ændre kurs. Man kan helt omkostningsfrit vedtage et budget, der kort tid senere ikke holder. Udvalgsformændene og udvalgsmedlemmerne bliver siddende. Embedsfolkene fortsætter uhindret. Og der klappes behørigt i byrådssalen, mens man konsekvent rejser sig op på ægte stalinistisk vis og roser forvaltningen for deres fremragende indsats.

Sådan går det, når man har smeltet forvaltningen og det politiske apparat sammen, sådan som det er sket i Fredericia. Flertallet af de nuværende byrådspolitikere betragter Fredericia Kommune som deres ejendom, mens borgerne blot er et nødvendigt onde, de skal forholde sig til hvert fjerde år. Enhver der måtte ytre kritik af denne praksis er fjender af kommunen, der skal bekæmpes og bagtales. Sidstnævnte praktiseres med en udsøgt nidkærhed, hvad flere politikere offentligt har beklaget sig over. Om det kan defineres som mobberi eller simpel arrogance må blafre i vinden. Kendsgerningen er, at Fredericia Kommune er dybt begravet i en embedskultur af bedrevidenhed, finfornemmelse og foragt for store dele af det lokale erhvervsliv. Læg dertil en ubegribelig dovenskab blandt mange politikere, der kun kommer frem i sidste øjeblik med plakaterne før valget. Man satser helt bevidst på at interessen for lokalpolitik er lav. Eller at de landspolitiske tendenser slår igennem.

Virkeligheden er brutal. Fredericia er en by, der har et af landets bedste beliggenheder, med kort afstand til en af Europas metropoler, Hamborg. Vores naturlige omgivelser er ikke blot historiske, men også en reel handelsvare, der med orden i butikken og styr på økonomien, kunne udbredes. Men der har manglet tæft. Man holder sig ikke til. Sygehuset er væk, handlen er endt i Kolding, uddannelserne kommer ikke – og så videre, og så videre. Fredericia taber gang på gang på de vitale punkter, bortset fra transport, havn og logistik. Det er uhørt, at en central provinsby som Fredericia ikke har sit eget sygehus, og det nuvel flotte sundhedshus, der kom i stedet har lagt midtbyen øde, så butikkerne mangler den handel, der kom, når folk skulle til læge, fysioterapeut og lignende i bymidten. Det er uhørt, at vi har flere butikker, der er på vej til at lukke. Det er uhørt, at vi ikke har flere uddannelser og tilbud til unge vil forblive i byen, fremfor at søge ud. Uhørt.

Den manglende politiske ledelse og de manglende visioner er årsagen til, at man konsekvent hverver chefer, der ikke har et reelt tilhørsforhold til Fredericia. Den her by er kun et trin på karrierestien for disse mennesker. Der er flere energiske fredericianere, også dem der i gennem et helt liv har ført Fredericia frem, der ikke blev plads til på kongeskibet. Mens der blev plads til assistenter for kommunechefer. Det er uhørt. Hvem vil slå i bordet? Hvem vil forklare de her mennesker i byrådet, at Fredericia ikke kan erobre terræn i et moderne kommunikationssamfund, hvis vi ikke kan vinde eksterne slag om sygehuse, lægevagt, uddannelser, økonomi og placering i Danmark? Hvem forklarer dem, at Middelfart er en skøn kommune, hvor man gang på gang erobrer nye milepæle, fordi man ved, at der skal bruges tæft og ikke kæft? Og at hvis vi end ikke kan konkurrere med vores nærmeste by på selv de basale punkter, hvor skal det så ende? Hvorfor er det så svært for de folkevalgte at holde de budgetter?

Ole Steen Hansen bør træde af. Hvor mange gange kan han som udvalgsformand præsentere et område i kaos og med dårlig økonomi, før det har konsekvenser? Hvilke af embedsfolkene kan holdes ansvarlig? Er der en voksen tilstede?

Det er åh så beklageligt. Venstre har talt tusinde gange om bugtterne, og de har krævet retvisende budgetter. Men stiller man forslag om konsekvenser? Næh. Der sker jo ikke noget. Der tales, men handles ikke. Og hvor længe skal Fredericia finde sig i det? Hvornår kan vi kræve, at de tal man kommer med holder? Og hvornår kan vi se, at dovenskaben aftager tilpas meget til, at lokalpolitikerne begynder at arbejde hos deres respektive partier for at hente nogle resultater hjem til Fredericia? Både Venstre og Socialdemokratiet sidder i regering. Hvad er det I venter på? Eller må vi høre, hvad I har gjort for at fremme Fredericia de sidste 2-3 år, udover at bestille trutorkester, rose embedsfolkene og jer selv? Jacob Bjerregaard (A), Susanne Eilersen (O) og Christian Jørgensen (Dengang, Venstre) hentede penge hjem til Fredericia, det kan I også, men I skal knokle for det!

Den konservative gruppeformand har ret, når han i en artikel siger, at det sejler.

Der er mange rigtig gode fredericianere, der er godt og grundig træt af tomme løfter og hvem der har fået hvilke poster. Det er på tide, at I begynder at levere nogle resultater, og det skal ikke kun være på jeres egen bankkonto efter konstitueringer.

Læs også

Formand: Skoleudvalgets mangel på handling kalder på administrativ indgriben

Hansen El A/S bliver en del af InstallatørGruppen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hansen El fra Fredericia er den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomheden udgør derfor en del af de nu mere end 20 danske installationsvirksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer.

Hansen El er en el-installationsvirksomhed beliggende i Fredericia. Familievirksomheden blev grundlagt i 2005 af Ove Hansen og beskæftiger i dag 26 medarbejdere, som projekterer, leverer og servicerer eltekniske løsninger med fokus på effektivitet, kvalitet og professionelt håndværk. Kernekompetencer for Hansen El er traditionelle/intelligente elinstallationer, IT- og fiberinstallationer og energioptimering samt professionel rådgivning og projektering. Virksomhedens kundesegment omfatter blandt andet industri, offentlige- og private virksomheder, boligforeninger, erhvervsejendomme og private boliger.

Ledelsen i Hansen El består af stifter, Ove Hansen og Simon Hansen.  

–Vi er utroligt glade for at dele, at vi er blevet en del af en stærk gruppe, hvor vi kan styrke vores eksisterende kompetencer og få ressourcer til at imødekomme fremtidens krav om innovation og dokumentation. Vi er meget stolte af den virksomhed og den kultur blandt vores medarbejdere, som vi har fået opbygget gennem årene, og derfor er vi også meget glade for at kunne bevare det og at fortsætte med at være den samme virksomhed som før – blot med flere muskler. Vi ser meget frem til samarbejdet med InstallatørGruppen og de andre virksomheder, siger Simon Hansen.

Med Hansen El består InstallatørGruppen nu af mere end 20 danske installationsvirksomheder med en samlet omsætning på omkring DKK 2,2 mia. og mere end 1300 medarbejdere.

–Vi er enormt glade for at få ledelse og medarbejdere i Hansen El som nyeste tilføjelse i gruppen. Med deres kernekompetencer og stærke position i Fredericia sikrer og styrker vi i InstallatørGruppen både vores geografiske dækning og vores kompetencer indenfor el. Vi ser meget frem til samarbejdet med Hansen El, forklarer direktør i Installatør Gruppen Peter Frandsen.

Ligesom de andre virksomheder i InstallatørGruppen beholder Hansen El deres firmanavn, ledelse, medarbejdere, kontor og opretholder dermed deres lokale forankring og tætte kunderelationer.

Nationalbanken sætter renterne ned

Af
Andreas Andreassen
-
0

Med virkning fra den 7. juni 2024 nedsætter Nationalbanken sine vigtigste rentesatser med 0,25 procentpoint. Ændringerne omfatter foliorenten, renten på indskudsbeviser, udlånsrenten og diskontoen.

Denne rentenedsættelse er et direkte resultat af Den Europæiske Centralbanks (ECB) beslutning om at reducere sin toneangivende pengepolitiske rente, renten på indlånsfaciliteten, med samme procentdel. På denne måde opretholdes det pengepolitiske rentespænd mellem Nationalbanken og ECB uændret.

De nye rentesatser hos Nationalbanken er som følger:

  • Foliorenten: 3,35 procent p.a.
  • Renten på indskudsbeviser: 3,35 procent p.a.
  • Udlånsrenten: 3,50 procent p.a.
  • Diskontoen: 3,35 procent p.a.

Denne justering af rentesatserne reflekterer en tilpasning til de aktuelle økonomiske forhold og sikrer fortsat stabilitet i det danske pengemarked.

Første rentesænkning siden 2016 er en realitet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag besluttet at sænke renterne med 25 basispoint på sit junimøde, hvilket var bredt forventet af analytikere.

ECB har reduceret sin primære refinansieringsrente til 4,25%, marginale udlånsrente til 4,50%, og indlånsrente til 3,75%, med virkning fra 12. juni 2024. Dette er den første sænkning siden marts 2016 for både den primære refinansieringsrente og marginale udlånsrente, mens indlånsrenten sidst blev sænket i september 2019.

– Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke de tre nøgle-ECB-renter med 25 basispoint. Baseret på en opdateret vurdering af inflationsudsigterne, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af pengepolitiktransmissionen er det nu passende at moderere graden af pengepolitisk restriktion efter ni måneder med stabile renter, udtaler ECB i en pressemeddelelse.

Hvorfor sænkede ECB renterne?

Den samlede stigning på 450 basispoint, som Frankfurt implementerede mellem juli 2022 og september 2023, har bidraget til at reducere inflationsraten i eurozonen fra en top på 10,6% i oktober 2022 til 2,6% i maj 2024.

ECB’s præsident Christine Lagarde antydede i marts, at der ville være mere klarhed og tilstrækkelige data tilgængelige i juni. Det ser ud til, at dette øjeblik er nået. Selvom inflationen endnu ikke helt har mødt målet på 2%, signalerer dets betydelige fald en fortsat nedadgående tendens, der forventes at fortsætte i de kommende måneder.

Ifølge de seneste ECB-prognoser fra marts 2024 forventes den gennemsnitlige inflationsrate at falde til 2% i 2025 og 1,9% i 2026. Hvad angår kerneinflation, der ekskluderer energi- og fødevarepriser, forventes den at ligge på 2,1% i 2025 og 2,0% i 2026. Sænkningen på 25 basispoint vil også fortsat opretholde positive realrenter, da nominelle renter forbliver over den aktuelle inflationsrate. Det indikerer således en reduktion i graden af pengepolitisk restriktion snarere end en bredere normalisering.

De stigende og høje låneomkostninger har skabt en afmatning i blokkenes økonomiske vækst og dæmpet efterspørgslen for at bremse prispresset.Selvom eurozonens økonomi voksede med 0,3% i første kvartal af 2024, var de foregående to kvartaler begge præget af 0,1% kontraktioner. Andet kvartal af 2023 oplevede en lille vækst på 0,1%, og første kvartal af 2023 og sidste kvartal af 2022 så stagnation.

De seneste udtalelser fra ECB-embedsmænd tyder på, at der ikke vil være nogen forpligtelse til yderligere rentenedsættelser efter juni. Dette betyder, at en yderligere rentenedsættelse i juli forbliver usikker, da ECB sigter mod at bevare fleksibilitet i sine beslutninger og fortsætte med at overvåge økonomiske data.

Inflationen i eurozonen steg en smule i maj og nåede 2,6%, over den forventede 2,5%, mens kerneinflationen steg til 2,9% fra 2,7% i april.

De nye økonomiske prognoser for juni kan antyde en lille opjustering af den økonomiske vækst og inflationen for 2024, mens inflationsprognosen for 2025 forbliver uændret på 2%.

ECB står over for udfordringen med at balancere risikoen ved at sænke renterne for meget mod risikoen ved at sænke dem for lidt. Hvis Frankfurt lemper pengepolitikken for hurtigt og markant, vil det sandsynligvis øge forbrugerforbruget og investeringer. Dette kunne dog også risikere at genoplive inflationspres, før målet på 2% er fuldt ud nået. ECB ville udsætte sig for usikkerheder relateret til energipriser og geopolitiske spændinger med reducerede buffere, hvilket potentielt kunne føre til uønskede effekter på prisdynamikken.

Millioner må ikke fortsætte med at fosse ud af kassen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Viceborgmester i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen (O), er på ingen måde tilfreds med, at budgetterne ikke holder. Hun freder heller ikke nogen, og derfor vil Dansk Folkeparti gå til budgetterne med fokus på at bruge økonomien på varme hænder, skolelærere og pædagoger.

Susanne Eilersen er ked af den økonomiske situation på Børne- og Skoleområdet i Fredericia. Så simpelt kan det siges, fortæller hun i et interview torsdag. I sidste ende går kommende besparelser ud over de borgere, som virkelig har behov for hjælp. Det er både, når vi taler om de yngste og ældste borgere, at Susanne Eilersen bliver bekymret. Men hun slår samtidig fast, at økonomien skal hænge sammen; man kan ikke bare bruge penge, der ikke er i budgettet gang på gang.

– Vi kan ikke blive ved med at se på, at millionerne fosser ud af kassen. Jeg ved, at der stadig kæmpes med et stort oprydningsarbejde efter en tidligere leder på børne- og familieområdet, men vi skal have stoppet den dårlige økonomiske udvikling. Det er tragisk, at der skal tvangsfjernes så mange børn, men vi må arbejde endnu hårdere på at forebygge, så vi ikke når dertil, siger Susanne Eilersen med henvisning til familieområdet.

På skoleområdet er hun også chokeret over, at det endnu engang skrider, og millioner nu skal hentes andre steder i kommunekassen.

– Vi bliver nødt til at arbejde på en helt anden måde fra nu af. Økonomien må ikke fortsætte i det spor, vi ser nu. Jeg har set, hvad min kollega i byrådet, Tommy Rachlitz Nielsen, siger, og jeg er da enig. I sidste ende er det økonomiudvalget og byrådet, der sidder med budgetterne, og når det skrider gang på gang, så må vi sørge for at være bedre orienteret, og ja, hvis det fortsætter, kan vi blive nødt til at bede om at få området under administration, siger Eilersen og fortsætter:

– Jeg tror generelt, at vi skal trække en streg i sandet, gentænke området og komme til bunds i det hele, så vi sikrer, at vores skoler bliver de bedste, og så vi sikrer, at tallene holder. Dansk Folkeparti har samtidig gennem mange år peget på den aktuelle skolestruktur i Fredericia som et minus. Når formanden for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, fortæller, at det koster ca. 1,5 år på kontoen for elever at foretage et skoleskifte, så skal vi gå en anden vej. Vi kan ikke bare sige, at det tror vi ikke på.

Hvordan vil du gå videre med det?

– Det har vi faktisk gjort flere gange, også da vi gik til valg i 2017 og igen i 2021. Generelt skal vi lytte til organisationer og de dygtige mennesker, vi har til at arbejde i skolerne. Der skal tages mange greb nu, og en analyse af vores skoleområde og en ny struktur kunne være første greb i almindelighed, men i særdeleshed, når vi skal bygge en ny skole. Vi kan ikke blive ved med at sidde med skyklapper på og sige, at vi troede, at vi lavede det bedste. Vi kan jo se, at det ikke kører, heller ikke på kvalitet, hvor for mange har det svært i skolen. Det kan skyldes mange ting i vores samfund, der har ændret sig, ligesom børnene har ændret sig, men det hjælper ikke, at de så samtidig bliver udfordret af et skoleskifte, siger Susanne Eilersen.

Hun er heller ikke sikker på, at distriktsskolemodellen med fire ledere er god.

– Jeg tror generelt på, at vi skal retur til 0-9. klasse i den fredericianske folkeskole, og når jeg samtidig ser, hvor mange forskellige distriktsskoleledere vi har haft på kort tid, så kalder det hele som sagt på en mere dybdegående analyse, der også undersøger, hvorfor så mange siger deres job op på ledelsesområdet. Det kan jo være, at strukturen spiller en rolle, siger Eilersen.

Politikerne må på banen

Susanne Eilersen ser også indad, når hun fortæller om problemstillingerne, men hun mener også, at det er politikerne, der skal sætte sig sammen nu.

– Vi har behov for, at vi som politikere får kigget indad i forhold til kontrolfunktioner overfor forvaltningen. Stiller vi de rigtige spørgsmål, burde vi sige til os selv, når tallene bliver ved at skride. Det kunne også være, at vi skulle lave en politisk temadag uden forvaltningen, hvor vi ser på, om vi forvalter rollerne ordentligt. Det er os alle, siger Eilersen og fortsætter:

– Jeg har derfor også bedt den nye borgmester om, at vi får et politisk forhandlingsrum, hvor vi taler uden at have hele forvaltningen med. Det har jeg bedt om. Jeg mener, at vi godt kan have nogle politiske snakke, der indbefatter forvaltning, vores organisationsstruktur og sammensætningen. Det kan være svært at tale om i et rum, hvor forvaltningen er til stede. Vi skal have den optimale organisationssammensætning. Vi bruger mange penge lige nu. Vi har generelt et fokus i Dansk Folkeparti på, at den djøfisering af samfundet, vi har set, ikke bare i Fredericia, men i hele landet, er usund. Vi bruger for mange penge på ledelse og for få penge på borgernær velfærd.

Men er det noget, I kan gøre meget ved som kommunalbestyrelsesmedlemmer?

– Jeg ved godt, at vi som udgangspunkt kun ansætter direktører og ikke har kompetencer længere ned i forvaltningen til at bestemme. Men vi kan sætte de overordnede rammer, og det vil vi klart kigge ind i, når de kommende budgetrammer er på på plads. De rammer skal vi have udfordret, så vi finder flere penge til varme hænder på senior- og handicapområdet, men også i skolerne og institutionerne, siger Eilersen og slutter:

– Det kan også være, at vi skal se på, om vi ikke kan vælge at ansætte HK’ere på flere områder, hvor vi ikke nødvendigvis har behov for djøffere. Vi er ligemeget hvad nødt til at se på, hvordan vi får budgettet til at holde og gå op.

Læs også

Formand: Skoleudvalgets mangel på handling kalder på administrativ indgriben
1...279280281...464Side 280 af 464