13.2 C
Copenhagen
torsdag 13. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Landsholdsanfører har problemer med sit øje

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Landsholdsanfører Niklas Landin er blevet nødt til at rejse hjem på grund af problemer med sit højre øje.

Flensborg-målmand Kevin Møller har tirsdag sluttet sig til landsholdstruppen, der er samlet frem mod weekendens kampe mod Norge og Kroatien.

Niklas Landin har nemlig vist sig at have en blødning på nethinden på højre øje, og derfor tager landstræner Nikolaj Jacobsen ingen chancer og har sendt ham hjem for at give øjet ro.

– Vi kunne godt have beholdt Niklas i lejren og håbet på, han nåede at få grønt lys til at spille i weekenden, men med det program Aalborg har tilbage, og vi vil jo også gerne selv gøre brug af Niklas senere på sommeren, så er det klogest at lade ham få ro, så øjet kan hele, og så er han forhåbentlig snart klar igen, siger Nikolaj Jacobsen.

Bold i hovedet

Skaden opstod allerede inden, Niklas Landin mødte ind til denne uges landsholdssamling. Under søndagens ligakamp for Aalborg Håndbold fik han en bold i hovedet, og øjet generede fortsat landsholdsanføreren under opvarmningen til mandagens træning. Derfor blev det undersøgt nærmere på hospitalet.

– Jeg er selvfølgelig ærgerlig over at skulle forlade landsholdslejren. Men det er den rigtige beslutning, så jeg hurtigst muligt kan blive klar til at spille igen med udsigt til en spændende sæsonafslutning, siger Niklas Landin.

Kevin Møller var senest med Håndboldherrerne under samlingen og landskampen mod Schweiz i marts.

Forbud mod skoleelever i supermarkeder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Inden indgangen til SuperBrugsen og Netto på Nymarksvej i Fredericia hænger et skilt med en tydelig besked: skoleelever har forbud mod at komme ind i butikkerne mellem kl. 08:00 og 13:00.

Den nærliggende folkeskole er Kirstinebjergskolen, afdeling Havepladsvej. Deres elever i 8 og 9. klasse har lov til at gå udenfor skolens areal i pauserne.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Susanne Eilersen, udtrykker sin bekymring over situationen og understreger nødvendigheden af indgrebet:

– Det er ærgerligt, at vi er kommet til det punkt, hvor butikkerne skal ty til dette drastiske tiltag. Jeg tror ikke, det har været en nem beslutning for hverken Netto eller SuperBrugsen. Når de alligevel vælger at forbyde skoleelever i tidsrummet 08:00-13:00, så må problemet være stort. Det er trist, at nogle børn og unge opfører sig så højtråbende og stjæler i en sådan grad, at vores lokale butikker bliver nødt til at indføre et forbud, siger Eilersen.

Skiltet “til alle skolebørn” hænger flere steder inden man kommer ind i de to supermarkeder.

Susanne Eilersen fortsætter med at fremhæve forældrenes ansvar i opdragelsen af børnene og udtrykker bekymring over den generelle udvikling:

– Det er en sørgelig udvikling, og jeg fastholder, at det er forældrenes ansvar at opdrage deres børn. Man skal selvfølgelig være hjælpsom, da man ikke kan være sammen med børnene hele tiden, og skolen skal også bidrage til dannelsen. Men i bund og grund får børn deres opdragelse hjemmefra. Det er tydeligt, at nogle børn ikke har fået den nødvendige opdragelse. Derfor skal man tage fat i forældrene igen, forklarer Eilersen og fortsætter:

– At et fåtal af børn ikke kan opføre sig ordentligt, skal ikke betyde, at alle skoleelever forbydes adgang til butikkerne. Det er desværre ofte sådan med meget lovgivning, at et fåtal af urolige personer gør, at reglerne kommer til at ramme alle – også dem, der kan opføre sig ordentligt.

Med en forståelse for butikkernes beslutning understreger Susanne Eilersen, at forbuddet mod skoleelever sandsynligvis er blevet indført efter nøje overvejelser:

– Jeg har ikke talt med dem personligt, men jeg tror på, at når man tager så drastiske metoder i brug som denne, er det alvorligt. Butikkerne gør det ikke uden grund. Når situationen er så alvorlig, som de beskriver, er de nødt til at handle, og de har fuldt ud ret til at gøre det. De driver en virksomhed, hvor folk skal føle sig trygge og have lyst til at handle, ellers kan butikken ikke løbe rundt. Hvis de ikke tager fat på problemet, risikerer de, at kunderne søger andre steder hen. Derfor kan et så drastisk skridt være nødvendigt, siger Susanne Eilersen.

AVISEN har hidtil ikke haft held med at få en kommentar fra de to supermarkeders hovedkontorer omkring beslutningen om forbuddet mod skoleelever i de to supermarkeder på Nymarksvej.

Spidskandidat vil social dumping til livs

Af
Matthias Runge Madsen
-
0
Christel Schaldemose. Foto: AVISEN

Social dumping er et problem, som mange politikere igennem tiden har forsøgt at løse. Udenlandsk arbejdskraft fylder mere og mere i Danmark, særligt fordi der gang på gang bliver fortalt om mangel på ressourcer og mange ledige jobs. For at sikre, at de udenlandske kollegaer arbejder på samme vilkår som de danske, vil Socialdemokratiet med Christel Schaldemose i spidsen have EU på banen. De efterlyser et europæisk ID-kort.

Højkonjunkturen er ikke til at tage fejl af. Der er mange penge omløb, og flere danskere end nogensinde før er i job. Det medfører også et brændende ønske fra nogle af de største erhvervsorganisationer i Danmark om, at politikerne skal gøre det lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Spørger man modsat i fagbevægelsen, vil de rejse et bekymringsflag. For tidligere tiders brug af udenlandsk arbejdskraft har vist, at der er brodne kar blandt arbejdsgiverne. Virksomheder der strategisk underbetaler og behandler udenlandske ansatte på umenneskelige måder. Der er tillige mange eksempler på byggepladser, hvor håndværkere går side om side, men den ene tjener mere end dobbelt så meget som den anden, til trods for at de udfører det samme arbejde.

Det er en problemstilling, som Socialdemokratiet vil til livs. Det har de sagt før. Mange gange endda. Men nu er de klar med et forslag til en løsning: Et europæisk ID-kort, der skal gøre det lettere for myndighederne at kontrollere om de ansatte på eksempelvis byggepladserne har ordentlige arbejdsvilkår, ligesom det skal være lettere at tjekke for eksempelvis illegal arbejdskraft.

Helt nyt er forslaget dog ikke. Den danske fagbevægelse, særligt 3F, har i en årrække agiteret for indførslen af et europæisk ID-kort.

– Vi har i mange år fået at vide af den danske fagbevægelse, at der er brug for handling og brug for at vi tager nye midler i brug hvad angår social dumping. Vi har arbejdet for det her i en årrække, men det der – desværre fristes man til at sige – fortsat aktuelt, fortæller medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for Socialdemokratiet, Christel Schaldemose.

Ikke alene et ID-kort

Det kan virke en kende forsimplet at forstå forslaget som indførslen af et kort til at identificere hvem der er på arbejdspladsen hvornår. Det er en stor del af det, fortæller Christel Schaldemose, men understreger samtidig, at forslaget rummer flere initiativer og formål end det.

– Med vores forslag vil vi ikke alene indføre et ID-kort for vandrende arbejdstagere – et digitalt et med en database tilknyttet – men også at vi benytter fornyelsen af udbudsdirektivet til at sætte fokus på social dumping. Vi foreslår konkret, at et firma skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, hvis det skal vinde offentlige udbud om opgaver som fx byggeri af broer eller sygehuse, forklarer Christel Schaldemose og fortsætter:

– Sidst, men ikke mindst, er det rigtig vigtigt for os, at de virksomheder der snyder og bevist forsøger at omgå reglerne bliver straffet. De skal kunne udelukkes fra at byde på og vinde fremtidige udbud, hvis de snyder med reglerne. Vi hører fra Italien, at det her er implementeret, og at der angiveligt allerede er en række virksomheder der er udelukket fra at byde på italienske udbud. Det pudsige er så, at de jo ikke er udelukket fra at byde på udbud i Danmark, selvom de beviseligt har tætte bånd til organiseret kriminalitet og systematisk bedriver social dumping.

– Det virker skørt. Men det viser samtidig, at der stadig er meget at komme efter på det her område, supplerer hun.

Problemet er åbenlyst – også i Danmark

For Socialdemokratiet er der ingen tvivl om, at der er et problem der skal løses. Og at problemet ikke alene er et problem for EU som helhed, men at det også er et helt konkret problem i Danmark.

– Eksemplerne i Europa er mange. Men bare her i Danmark har vi i de seneste få år haft mindst tre store sager med social dumping. Det drejer sig om Femern Bælt, Storstrømsforbindelsen og byggeriet af det nye hospital i Odense. Her ved vi efter afsløringer, at der har været snydt med løn- og arbejdsvilkårene – og at det har været et systematisk arbejde, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– Blandt andet takket være godt fagforeningsarbejde har en række medarbejdere fået erstatning for den sociale dumping de har været udsat for. Men det er her det kom frem, at der – selvom det synede godt – har været snydt med løn- og arbejdsvilkårene. Nok har der været ansættelseskonktrakter med gode vilkår, men når man så snyder med timesedlerne er verden en anden. Selvom de arbejdede langt mere end 45 timer, fik de kun løn for 37 timer. Det er jo svindel. Og det skal stoppes. Der er brug for flere redskaber til at komme problemerne til livs.

– Det er også værd at huske på, at det jo er skattekroner der går til de her virksomheder, der bevidst snyder. Derudover er det jo helt vildt synd for de mennesker der bliver udnyttet. Det er også en unfair konkurrencefordel i forhold til de virksomheder der overholder reglerne, fordi de ikke kan holde priserne nede på samme måde, fordi de rent faktisk behandler deres medarbejdere ordentligt, slår Christel Schaldemose fast.

Bureaukrati eller beskyttelse af medarbejderne?

Forslaget er ikke gået uset hen i det politiske Danmark. Fra Venstre har der været skarp kritik af forslaget, som de kalder helt ude af proportioner. Særligt er de kritiske overfor det, de ser som værende ekstra administrative byrder for det offentlige og for virksomhederne, og dermed unødigt bureaukrati. Men den kritik tager Socialdemokratiet og Christel Schaldemose meget roligt.

– Der er flere ting i det her, men først og fremmest tror jeg faktisk at det her vil få den modsatte effekt: Det vil give mindre bureaukrati for den enkelte virksomhed og for myndighederne. Forslaget kommer til at give arbejdsgiverne et samlet billede af hvem de har ansat, hvad de laver og om de overholder reglerne. Derudover tror jeg på, at det bliver endnu lettere at være tilsynsmyndighed, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– Vi foreslår at samle alle informationerne i et digitalt ID-kort, hvor der er tilknyttet en database. Præcis hvad den skal vise har vi ikke lagt os fast på, men umiddelbart er det kontrakt, arbejdstider og certifikater, måske vi også skal se mod Norge, hvor også uddannelse fremgår. Der er mange muligheder, der alle sammen giver et bedre overblik for både arbejdsgiverne og tilsynsmyndighederne.

Selvom der med nye ønsker til krav i udbudsprocesser og indførsel af et helt nyt ID-kort er Christel Schaldemose optaget af, at der ikke skabes unødigt bureaukrati og administration. Her skal man nok mest af alt hæfte sig ved ordet ”unødigt”.

– Jeg og Socialdemokratiet er meget bevidste om, at vi skal undgå at skabe mere bureaukrati end det er nødvendigt. Det ligger os meget på sinde, at vi i samme ombæring som vi vil bære nye ønsker ind, samtidig ser på om der er noget der kan gøres mere smidigt og bedre – uden at vi glemmer årsagen til, at de regler er indført, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– For det er vigtigt for mig at understrege, at vi gerne vil gøre det endnu lettere at drive virksomhed. Men det er også vigtigt at understrege, at reglerne er der af en grund. De er der fordi der findes virksomheder, som snyder og bedrager medarbejderne. Reglerne er der, fordi det er nødvendigt at passe på vores miljø. Det er nødvendigt med regler, ellers ender vi som det vilde vesten. Men reglerne skal ikke være der for reglernes skyld, det er klart. Men jeg er meget optaget af, at vi ikke lader medarbejderne i stikken, bare for at smidiggøre en proces.

Selv har Christel Schaldemose en række bud på, hvordan man kunne gøre det mindre administrativt tungt at være virksomhed der agerer i en verden med EU’s udbudsregler. Men det er alle sammen ting, der skal ses i en større sammenhæng.

– Helt for egen regning kunne jeg da godt se for mig, at vi kigger på tærskelværdierne for hvornår noget skal i udbud. Eller at vi måske tilføjer flere krav alt efter hvor stort udbuddet er – en slags trappeordning. Jeg er ikke sikker på, hvordan vi skal gøre det, men jeg tror der er flere ting at kigge på, siger Christel Schaldemose.

Det er for den socialdemokratiske spidskandidat vigtigt, at der bliver holdt snor i hvad der sker på udbudsområdet. Cirka 15% af EU’s BNP er genereret ud fra offentlige investeringer, og derfor er det også en væsentlig opgave for EU, at sætte retningen på det, lyder det fra Christel Schaldemose.

– Man kan gøre ting lette og effektive, men det er jo en grund til at vi har de her regler. Jeg deler bekymringen. Og vi skal være bedre. Men reglerne er kommet af en grund. Fordi der har været dårlige eksempler. Fordi vi skal være mere grønne. Det er ikke for at skade nogen, der er for at sikre samfundshensyn, når nu ca. 15% af EU’s BNP bliver generet ud af offentlige indkøb. Det er ikke uvæsentlige summer – og derfor skal det være ordentligt.

Forslaget om et europæisk ID-kort til vandrende arbejdstagere er blevet lanceret som en del af den socialdemokratiske valgkamp frem mod valget til Europa-Parlamentet d. 9. juni 2024. Her skal danskerne til stemmeurnerne og vælge de 15 kandidater, der i de kommende fem år skal repræsentere Danmark og de danske partier i Europa-Parlamentet.

Liberal Alliance skal skabe ny fremdrift

Af
Andreas Andreassen
-
0
Christian Jørgensen (V)

Det har længe været en kendsgerning, at der er langt mellem en aktiv oppositionspolitik i Fredericia og kommunalvalgene. Ofte sidder de fleste borgerlige politikere på bænken, mens de i offentligheden udviser bred opbakning til den politiske ledelse i Fredericia, de er valgt til at være mod.

For første gang siden Thomas Banke blev valgt som borgmester for Venstre, for efterhånden lang tid siden, er der tegn på politisk fornyelse i Fredericia. Liberal Alliance fik ved forrige Folketingsvalg en formidabel genrejsning under nyt lederskab. Succesen fortsætter endnu, selvom centrale politikere som eksempelvis Claus Hjort Frederiksen intelligent har forsøgt at lave en “Pape” på Alex Vanopslagh ved at udråbe ham til statsministerkandidat. Mange så, hvad det gjorde ved Pape, da han officielt tog mod til sig og sagde, at han gik efter statsministerposten. Det kostede; gammelmedierne med Ekstra Bladet i spidsen kastede sig over den konservative leder, der ellers havde haft medvind i meningsmålingerne, præcis som en anden central politisk figur; Villy Søvndal havde i sin tid.

Venstre er blevet splittet op i tre dele, med to nye partier med henholdsvis Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg, der konkurrerer mod deres gamle parti. Det skaber manglende sammenhængskraft for et potentielt alternativ til Socialdemokratiet, der befinder sig glimrende med et borgerligt Danmark i kaos. Og den landspolitiske effekt slår også igennem på lokalt plan.

I Fredericia er de borgerlige partier forlængede arme af den socialdemokratiske ledelse, hvor der siden Kenny Bruun Olsen (V) forlod borgmesterposten, er blevet praktiseret “del og hersk” med Søren Larsen (A) i centrum af tilbudsaviserne, der skal overtale de folkevalgte til at forlade oppositionskursen “for Fredericias skyld”. Mottoet er, at vi ikke skal bruge en opposition. Den slags skaber kun uro, mener man. Tænk sig, hvis man skulle høre på kritiske spørgsmål og kritik i byrådssalen. Og tænk på de stakkels topchefer og medarbejdere, der arbejder så hårdt; hvis de skulle blive kede af det, fordi “tonen” blev kritisk overfor noget som helst, de måtte have stået bag. Nej, indtrykket af byrådsmøder i Fredericia er, at det er medarbejdernes og politikernes kommune, ikke borgernes.

En trofast ballademager har dog været Poul Rand fra Liberal Alliance. Man har dog kunnet enes om, at det står for hans egen regning. Når den planmæssige gennemgang af dagsordenen, på bedste vis og med forbilledlig lighed med, hvad man ser i etpartistater, er blevet gennemgået med behørig klapsalver og ros til forvaltningen, så har Rand beklaget sig. Frustrationen lyser ofte ud af Venstre og Socialdemokratiets ledelse, der ikke tåler at blive talt imod, og helst ikke deltager i nogen form for debat med substans. Værst har det været, når Karsten Byrgesen også har valgt at kritisere rækken af forvaltningsbestemte beslutninger, der skal køres igennem med det nedslidte politiske gummistempel, hvor mange politikere i byen knap nok har læst de to første linjer af det, de skal stemme om, eller ikke forstår senere på året, hvor deres budgetter ikke er “retvisende”

Forvaltningen ledes udelukkende af folk, der bor i andre byer. Det er alt for meget for et lokalstyre, hvis man har en ledelse, der faktisk bor i den by, hvor de leder befolkningen. Den er det moderne DJØF enevælde, hvor lokaldemokrati kun er til pynt. Man foretrækker ledere hvis samlevere måske sidder i konkurrerende byers ledelse, og via et vidt forgrenet og temmelig lukket netværk, kan forvalte danske byer ud fra nødvendighedens politik, godt hjulpet af teknokratiske partier, der skyer befolkningen og vælgerne som pesten. Måske en af grundene til at Liberal Alliance har succes hos vælgerne, der i stigende omfang er trætte af den store stat.

På TikTok ynder Liberal Alliance at smide masser af humoristiske videoer ud, hvor de gør tykt nar af den moderne (og temmelig dyre) fornøjelse af at danskerne lever i et teknokratisk styret land. At der er kommet en næsten fordobling af antallet af administratorer de sidste 10 år. Også i Fredericia Kommune har ledelsen forgyldt sig selv, hvor en svag politisk ledelse har ladet alting sejle derudad i ualmindelige lange tider. Budgetterne holder stort set aldrig, og det er man fuldt ud tilfredse med, for mottoet er jo, at “vi skal takke forvaltningen”. “De har gjort det godt”. Ja, byrådet er meget begejstrede for forvaltningens indsats.

Det er her, at Liberal Alliance kan få skabt ny fremdrift, hvis ikke Christian Jørgensen sovses ind i en tonerosesøvn, som det desværre ofte sker for dygtige oppositionspolitikere i Fredericia.

For i Fredericia ulmer utilfredsheden med den manglende indsats for lokaldemokratiet. Med valget af en ny spidskandidat, Christen Jørgensen, har partiet ikke blot valgt en tidligere Venstremand, men også en person der kender og tror på politiske værdier. Jørgensen kan tale i timevis om kerneliberale værdier, fordi han ved noget om dem. Dette inkluderer også ideer som respekt for private initiativer, kontrol med en overdådig og alt for stor centraladministration, men frem for alt kontrol med budgetterne. Som bankmand ved Christian Jørgensen, at kassen skal stemme, når dagen er omme.

Det er der også brug for. Sagen er den, at politikerne i byrådet i Fredericia, intet overblik har over økonomien. År efter år kommer de ud som “helt overraskede”, når der mangler penge. Spørgsmålet er, om vælgerne bliver ved med at hoppe på, hvor overraskede de mon er. Samt om det efterhånden ikke er tydeligt for enhver, at forvaltningen og politikerne er en og samme ting, med hverken opposition eller kritik til følge. For også de folkevalgte ønsker reelt blot at få borgerne administreret, så de kan stikke deres honorarer i lommerne uden alt for meget bøvl.

Der er brug for en ny fremdrift. Liberal Alliance kan skabe denne ved at være en reel trussel mod de mest dovne lokalpolitikere, hvis genvalg kan blive mere problematisk, end de lige nu forestiller sig.

Halvdelen af standarealet solgt på under 2 uger

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Blot to uger efter salget af stande til NutriFair 2025 åbnede, kan MESSE C meddele, at halvdelen af standarealet er solgt. Blandt 2024 års udstillere var Solarpark, der solgte mere end forventet. Især den nære kundekontakt med bedriftsledere gør NutriFair til en god messe, siger direktøren fra Solarpark.

Messen for husdyrsproducenter, NutriFair, åbnede for nylig op for salg af stande, og allerede to uger efter kan de berette, at halvdelen af standarealet til messen i 2025 er solgt. Projektleder for NutriFair, Ida Brøgger Hahn, peger på deres grundige forarbejde som en af årsagerne til den store efterspørgsel på stande.

– Vi har igen i år lavet en grundig analyse af messen i 2024 for at sikre os, at det stadig er det rigtige tilbud, vi har. Det er vigtigt for os at træffe beslutninger, der er funderet i reelle indsigter og ikke bare mavefornemmelser. Derfor går vi altid analytisk til værks og tester vores idéer hos både messekomitéen og udstillere, fortæller NutriFairs projektleder, og tilføjer:

– Vores analyse baseret på dette års messe viser stor tilfredshed og opbakning til NutriFair, og antallet af bookinger, vi allerede har fået til messen i 2025, bekræfter det.

Ida Brøgger Hahn peger også på messens kombination af besøgende med beslutningskraft og velforberedte udstillere som en af årsagerne til NutriFairs succes.

– Fra vores side af bordet har vi et ansvar for, at de besøgende er relevante. Det er vigtigt for os, at NutriFair er et sted, hvor landbrugets beslutningstagere mødes til inspirerende samtaler og faglig sparring. Dertil har vi nogle engagerede udstillere, der forbereder sig godt før messen, og den kombination kan vi se giver tilfredse udstillere og varme leads, forklarer Ida Brøgger Hahn.

Fuldt fokus før, under og efter messen

Det kan virksomheden Solarpark, der designer og sælger solcelleløsninger til landbrug, skrive under på. De kom velforbedret til messen, og stod klar med gode tilbud og endte med fire solcelleanlæg i ordrebogen, hvilket var mere end forventet. Derudover havde de også flere leads med hjem fra messen, som de arbejder på at lukke en handel med.

CEO i Solarpark, Jacob Engdal, peger også på sammensætningen af besøgende som en af årsagerne til, at det lykkedes dem at lukke handlerne på messen:

– På NutriFair har vi direkte kontakt med de potentielle kunder. Det er de helt rigtige personer, der deltager på messen – nemlig dem, der træffer beslutningerne på bedriften og i virksomhederne. Derfor var det muligt for os at lukke handlerne allerede direkte på messen, siger Jacob Engdal.

Jacob Engdal fortæller også, at NutriFair har været et godt sted for Solarpark at være til stede, da virksomheden i de senere år har haft mange kunder i landbruget.

Desuden påpeger Jacob Engdal, at han mener, messen ligger på det helt rigtige tidspunkt. Han oplever nemlig, at de besøgende fra landbruget har tid til at deltage og lægge fokus på messen, når de er der.

– Vores oplevelse er, at de besøgende er oprigtigt til stede, når de deltager på messen, fordi der ikke er så meget i marken, de skal se til på det tidspunkt. Derfor får vi den fulde opmærksomhed fra de besøgende, hvilket giver os mulighed for at gå mere i dybden med potentielle kunder, lyder der fra Solarparks CEO.

Hos Solarpark har de været glade for samarbejdet med NutriFair. Jacob Engdal nævner blandt andre Kenneth Mølgaard Nielsen, der er tilknyttet messen som salgskonsulent.

– Kenneth har været meget behjælpelig både før, under og efter dette års messe. Han hjalp os med at finde en god placering i hallen, som gav mening for os, og samtidig var vi glade for, at han tog sig tid til at tage en snak med os under og efter messen om vores oplevelse af messen, siger Jacob Engdal.

Danskerne holder i kø for milliarder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I en ny analyse har Vejdirektoratet opgjort trængslen for 2022. Tallene viser, at danskerne spilder 350.000 timer om dagen på at holde i kø. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner.

Efter et par år med færre biler på vejene under coronapandemien er der igen kommet skub i samfundshjulene. Den udvikling kan aflæses i trafikken, hvor den øgede aktivitet skaber trængsel, så danskerne i stigende grad holder i kø, når de sætter sig bag rattet i bilen for at køre på arbejde, hente børn, købe dagligvarer eller deltage i fritidsaktiviteter og sociale arrangementer.

Det viser Vejdirektoratets nye analyse af trængslen på vejene i 2022. Her var trængslen stadig en smule under niveauet fra før corona, men når tallene for 2023 er klar senere i år, vil de forventeligt vise en stigning.

På en almindelig hverdag brugte trafikanterne i snit 350.000 timer på at holde i kø, og set over hele 2022 blev det til 80 millioner timer. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner.

– På sin vis er det positivt, at trængslen nu så småt er på niveau med før corona, da det viser, at der er kommet gang i samfundshjulene. Men ellers er der ikke så meget at juble over. Udover at det er træls at holde i kø på motorvejene, så er det også dyrt for samfundet. Vi spilder tid, det reducerer udbuddet af arbejdskraft, og det gør det dyrt at transportere varer og serviceydelser, siger Andreas Egense, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Stor kø på motorvejene

Tallene dækker både over statsvejene og de kommunale veje, hvoraf sidstnævnte udgør 95 pct. af det samlede vejnet. Det er dog på motorvejene, at der bliver brugt flest timer på at sidde i kø, når man sammenholder med vejens længde.

Særligt i hovedstadsområdet er kø og myldretidstrafik et vilkår for trafikanterne, og 43 procent af den samlede landsdækkende forsinkelse finder sted i Region Hovedstaden.

Det samfundsøkonomiske tab på 31 milliarder kroner dækker over tidstab for almindelige personbiler, varevogne og lastbiler. I beregningen indgår også det parameter, at de mange timers køkørsel er udtryk for et reduceret arbejdsudbud svarende til et tab på 1,95 milliarder kroner.

– Trængsel er et fænomen, som vi skal vænne os til, og vi vil nok se, at problemet kun vokser sig større over de kommende år. Man kan forsøge at bygge sig ud af det, men det kan være svært, da trængslen er værst i bebyggede områder, hvor der bor mange mennesker. Man kan også forsøge at udnytte kapaciteten bedre, for eksempel med mere samkørsel eller ved at sprede trafikken mere ud i løbet af døgnet. Endelig er der den mulighed, at man går efter at begrænse efterspørgslen, så færre kører i bil, siger Andreas Egense.

En anden væsentlig faktor for at forstå udviklingen i trængslen fra 2019 til 2022 er de meget høje brændstofpriser, som fik mange trafikanter til at sænke hastigheden for at spare penge. I 2019 kostede en liter benzin i gennemsnit 14,42 kroner, mens den tre år senere kostede 17,00 kroner.

Vejdirektorat opgør trængsel ved at sammenligne trafikanternes faktiske hastighed med den hastighed, de kunne have kørt med, hvis der ikke var andre på vejnettet. Opgørelsen baserer sig på omkring otte milliarder hastighedsobservationer for hele landet.

Trængselstallene for 2023 forventes at blive offentliggjort inden sommerferien.

Nye rapporter kortlægger ufaglærtes rolle i ældreplejen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mere end hver fjerde medarbejder i ældreplejen har ikke en social- og sundhedsuddannelse, og der er ikke meget der tyder på, at andelen af ufaglærte på ældreområdet bliver mindre i fremtiden. Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen har undersøgt, hvem de ufaglærte er, hvordan de oplever at arbejde i ældreplejen og hvad der er vigtigt for at fastholde og klæde dem på til arbejdet.

Når ældre borgere på plejehjem skal have pleje i hverdagen og hjælp til at komme ud af sengen, i bad og få tøj på, sker det oftere og oftere med støtte fra medarbejdere uden social- og sundhedsuddannelse. De ufaglærte står i nogle kommuner for en betydelig del af arbejdet med at yde omsorg og pleje til de ældre. For at det ikke skal gå ud over kvaliteten i plejen og omsorgen af de ældre borgere, er det vigtigt, at der er de rette kompetencer i dagligdagen og de ufaglærte medarbejdere bliver klædt ordentligt på til at varetage de opgaver, som de får tildelt.

I den forbindelse har Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen undersøgt, hvordan de ufaglærte selv oplever at blive introduceret til opgaverne samt hvad der har størst betydning for de ufaglærte for at føle sig trygge og motiverede til arbejdet – og måske på sigt uddanne sig til faglærte social- og sundhedsmedarbejdere. Det har resulteret i to undersøgelser, der præsenterer viden om den voksende gruppe af medarbejdere i ældreplejen.

Undersøgelserne, der er henholdsvis en kvalitativ undersøgelse og en registerundersøgelse, kortlægger både de ufaglærte medarbejderes egen oplevelse, deres kompetencer sammenlignet med det faglærte personale og de ledelsesmæssige og organisatoriske perspektiver på rekruttering og fastholdelse af ufaglærte medarbejdere.

Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, er glad for at der bliver kastet lys på potentialet i ufaglærte medarbejdere:

– Med de store rekrutterings- og fastholdelsesproblematikker i ældreplejen, er ufaglærte medarbejdere nødvendige for at have personale nok til at lykkes med opgaverne. Derfor er der også fokus på, hvordan man kan få opkvalificeret ufaglærte, blandt andet i den nye aftale om social- og sundhedsuddannelserne. I denne rapport får vi mulighed for at høre de ufaglærtes egne oplevelser og få et indblik i de forskellige ressourcer og kompetencer de kan bidrage med, hvis man formår at skabe rammer lokalt så de inkluderes og kompetenceudvikles til opgaverne.

Resultaterne peger på et potentiale

Den kvalitative undersøgelse viser, at ufaglærte medarbejdere oplever samarbejdet med de ældre borgere som meningsfuldt og givende. Og hvis ledelsen tilbyder de ufaglærte en god introduktion, trygge rammer og adgang til faglig sparring, så øger det sandsynligheden for at de ufaglærte, der typisk er løsere knyttet arbejdet end de faglærte, får mod på at blive i faget. Men i en travl ældrepleje kan det være svært at prioritere oplæring og kompetenceudvikling af ufaglærte og tilknytning til de faglige fællesskaber.

– Det kan være svært at prioritere grundig introduktion og løbende kompetenceudvikling af de ufaglærte medarbejdere i en travl hverdag,” siger Mads Biering la Cour og peger på, at prioriteringen af oplæring kan ses som en investering i ældreplejen:

– Tilknytningen til arbejdsfællesskaberne er med til at gøre de ufaglærte nysgerrige på at lære mere og sikre de fælles faglige samtaler om, hvordan man løser opgaverne godt. Det kan fastholde dygtige medarbejdere og motivere dem til at videreuddannes og blive i faget.

Fyns Politi ønsker hjælp til at identificere to personer mistænkt for røveri

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fyns Politi ønsker offentlighedens hjælp til at identificere to personer, som er mistænkte i en sag fra weekenden om røveri.

Gaderøveriet skete lørdag den 4. maj 2024 kl. 19.01, hvor forurettet havde aftalt at mødes med en køber til en mobiltelefon. Forurettede mødtes med to personer – A og B, som fik udleveret telefonen, hvorefter de gik fra stedet uden at betale for den. Da forurettet påtalte dette, vendte de sig rundt, hvorefter B holdt en kniv i retning af forurettet. Dernæst løb A og B fra stedet.

Røveriet skete ud for Sankt Hans Gade 24, 5000 Odense C. Fyns Politi har indhentet videoovervågning fra området. Her kan man se A og B gå forbi kort inden røveriet, hvorefter de i umiddelbar forlængelse af dette, ses løbe retur og igen passere kameraerne.

Forurettede har givet følgende signalementer som supplement til fotos fra videoovervågningen:

A beskrives som: Mand, etnisk dansk af udseende, 16-20 år, spinkel af bygning, iført kasket, sort jakke, blå jeans og kondisko.

B beskrives som: Mand, 16-20 år, lys i huden, talte dansk med accent, iført sort jakke, grå sweatpants og hvide sko.

Alle henvendelser om mulig identifikation eller øvrige oplysninger til sagen kan gives til Fyns Politi på telefon 114, mail fyn@politi.dk eller via et tip på politi.dk

LA har valgt spidskandidat i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

Liberal Alliance i Fredericia har valgt spidskandidat og de første listekandidater til Kommunalvalget 2025.

På et opstillingsmøde afholdt på STATIONEN i Norgesgade 48 har medlemmerne af Liberal Alliance valgt deres nye spidskandidat samt de første kandidater på listen til det kommende kommunalvalg. 

Mødet, som blev afholdt mandag, tiltrak et stort antal lokale medlemmer og støtter, der var ivrige efter at bidrage til en positiv forandring i Fredericia kommune. Christian Jørgensen, som har en stærk baggrund i lokalpolitik, senest som byrådsmedlem for Venstre, blev enstemmigt valgt som spidskandidat. Han er kendt for sine liberale holdninger og evnen til at være en loyal del af et hold.

– Det er en ære at blive valgt som spidskandidat for Liberal Alliance i Fredericia. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med borgerne og mine kollegaer for at skabe en mere åben, effektiv og fri kommunal administration, det samlede hold bringer friske ideer og dynamisk lederskab til Fredericias lokale politik, fortæller Christian Jørgensen.

De fem første engagerede listekandidater der skal repræsentere partiet ved det kommende kommunal valg er:

1. Poul Rand

2. John Rasmussen

3. Lotte Hansen

4. Helene  Lykke

5. Sebastian Ordell Kolsbro

Kandidater, der bringer en bred vifte af erfaringer og perspektiver, der reflekterer Fredericias mangfoldighed, slår partiet fast.

– Jeg er begejstrede for den stærke opbakning og den positive stemning på mødet i dag. Vores kandidater er klar til at engagere sig og gøre en forskel i vores dejlige by, siger Poul Rand, formand for Liberal Alliance i Fredericia.

Liberal Alliance ser frem til en livlig og konstruktiv valgkamp, hvor partiet vil fokusere på kerneområder som mere personlig frihed, mindre bureaukrati og stærkere lokale erhverv.

Liberal Alliance oplever i øjeblikket står fremgang nationalt, og partiet spås også gode chancer ved kommunalvalget i 2025.

Nyt om stjernefrøs skade

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det unge stjernefrø fra FHK, Jonas Kruse, måtte udgå i sejren mod GOG. Kampen blev i forvejen spillet uden holdets playmaker, Kristian Stoklund, som sad ude af truppen på grund af en skade.

Der gik et gisp gennem publikum i det 20. minut, da Jonas Kruse satte bolden i mål, men endte på halgulvet i store smerter. Han blev båret fra banen af Kasper Young og Evgeni Pevnov, tydeligt påvirket af smerten. Først blev han sat på trappen ved siden af bænken, men hurtigt blev det klart, at situationen var alvorlig, og Kruse blev båret videre ind i omklædningsrummet til nærmere undersøgelse. Publikum holdt vejret i spænding, mens de afventede nyt om det unge stjerneskuds tilstand.

Den 21-årige Jonas Kruse havde tydelige smerter fra højre fod og op mod knæet. Han frygtede det værste, efter at have fået sit helt store gennembrud kort før jul. 

Gennembruddet kom, da han blev kastet for løverne i pokalopgøret mod Skanderborg AGF, hvor han spillede en afgørende rolle i FHK’s sejr. Siden da har han spillet sig ind i en etableret rolle på holdet og var startet på banen i den afgørende slutspilskamp mod GOG.

Kruse har imponeret med sin selvtillid og evne til at tage ansvar, hvilket gjorde hans skade endnu mere hjerteskærende for både ham selv, holdkammeraterne og fansene. Han var blevet et vigtigt element i FHK’s angrebsspil og en vigtig brik i Gudmundur Gudmundssons strategi. At se ham forlade banen i så store smerter skabte derfor bekymring og uro blandt både tilskuere og staben.

Denne bekymring blev yderligere forstærket af den skræmmende tanke om, at skaden kunne sætte en stopper for hans lovende fremtid, efter at han havde kæmpet sig til sin position gennem en lang periode. Fra sit gennembrud mod Skanderborg AGF og til den afgørende slutspilskamp mod GOG havde Kruse vist sig som et af FHK’s mest lovende talenter og en central figur på holdet.

Situationen for FHK blev yderligere kompliceret af, at et oplagt alternativ til Jonas Kruse, playmakeren Kristian Stoklund, sad ude med en skade. Stoklund står foran et skifte til KIF Kolding efter sæsonen, og hvis FHK ikke havde vundet kampen, ville han have spillet sin sidste kamp for klubben.

I stedet for Jonas Kruse blev Sebastian Henneberg sendt på banen, og han leverede en fremragende præstation. Med syv mål på otte forsøg spillede han en afgørende rolle i FHK’s overbevisende sejr på 34-24 over GOG. Hennebergs skarphed foran målet og hans evne til at træffe hurtige beslutninger gav holdet det nødvendige boost i angrebet.

Efter kampen meldte spørgsmålet sig: hvad var der sket med Jonas Kruse? Frygten for en knæskade lurede i luften, men heldigvis blev dette hurtigt afkræftet.

Kruse var vredet om på anklen, og ifølge efterretninger fra TV2 Sport kunne han muligvis have spillet i anden halvleg.

Kruse selv udtrykte optimisme efter kampen og forventer at være klar til den første DM-semifinale mod Ribe-Esbjerg den 16. maj.

1...271272273...422Side 272 af 422
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER