For første gang nogensinde bærer en håndboldspiller Dannebrog til åbningen af et OL, når Niklas Landin sammen med sejler Anne-Marie Rindom får æren i Paris.
På håndboldbanen er Niklas Landin anfører for Danmark, men den 26. juli får han også lov at føre an for hele det danske OL-hold, når flammen tændes i Paris.
Tirsdag eftermiddag blev landsholdsmålmanden offentliggjort som den ene af de to fanebærere ved OL sammen med sejler Anne-Marie Rindom, mens det bliver dressurrytterne Tobias Thorning Jørgensen og Katrine Kristensen, der bærer fanen ved åbningen af De Paralympiske Lege.
Det er første gang, en håndboldspiller får æren af at fragte Dannebrog ind til OL, og det tilmed ved Niklas Landins sidste mesterskab for Danmark inden han indstiller sin enestående landsholdskarriere.
– Jeg blev virkelig rørt, da jeg blev spurgt, om jeg ville være fanebærer til OL. Det er kæmpestort for mig, og jeg kan ikke forestille mig nogen større ære eller anerkendelse af det, jeg har opnået som atlet.
– At jeg som den første håndboldspiller får lov til at gå i spidsen for det danske OL-hold, det er meget specielt, og det gør mig utroligt stolt. Jeg tror ikke, det kan sammenlignes med nogen anden oplevelse i sportens verden, og jeg har svært ved at forestille mig, at det kan toppes, siger Niklas Landin.
Historisk OL-åbning
OL-åbningen bliver spektakulær. For første gang finder den ikke sted på et stadion. I stedet sejler atleterne fra de 206 deltagende nationer på Seinen gennem den franske hovedstad med et menneskehav af tilskuere langs ruten.
Både Niklas Landin og Anne-Marie Rindom har OL-guld på CV’et, ligesom de begge er regerende verdensmestre. Derfor glæder Danmarks chef de mission, Søren Simonsen fra DIF, sig over, at de tager plads i stævnen på den danske båd.
– Vores fanebærerne til OL i Paris kan fremvise nogle helt fantastiske meritter fra sportens allerøverste hylde. Både Niklas og Anne-Marie har inden for hver deres disciplin vundet OL-guld og været kåret til verdens bedste, så rent sportsligt er det svært at stille med stærkere kandidater.
– Men samtidig har de altid udmærket sig som gode og særdeles vellidte repræsentanter for dansk elitesport generelt, og på hver sin måde har de bidraget ekstremt flot til fællesskabet inden for egen idræt. Anne-Marie Rindom som mentor for de unge sejlere og Niklas Landin som mangeårig anfører for det danske landshold. Derfor er det med meget stor stolthed, at jeg ser frem til, at netop de to står i spidsen for den danske delegation til OL-åbningsceremonien i Paris, siger Søren Simonsen.
DIF og Team Danmark forventer at sende omkring 120 danske atleter til OL.
Fredericia Kommunes anden budgetopfølgning for 2024 blev godkendt af et flertal i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Karsten Byrgesen (løsgænger) og Socialistisk Folkeparti stemte for, mens Det Konservative Folkeparti stemte imod og ønskede budgettet genåbnet. Dansk Folkeparti undlod at stemme og ønskede at få ført til protokol, at de ikke er en del af Budget 2024.
Budgetopfølgningen indeholder en række justeringer, der påvirker kommunens økonomi for 2024. Der forventes en øget indtægt på 2,311 mio. kr. fra skatteindtægter vedrørende dødsboer, samtidig med en reduktion i serviceudgifterne på 0,827 mio. kr. Disse ændringer er en del af en samlet gennemgang af kommunens økonomi, som bliver behandlet i fagudvalgene og præsenteret for byrådet til godkendelse.
En af de største udfordringer er et forventet merforbrug på serviceudgifter på 41,5 mio. kr. Dette merforbrug er primært relateret til familie- og børneområdet, skoleområdet samt socialområdet under Senior- og Socialudvalget. Kommunen arbejder på at finde kompenserende handlinger for at reducere dette merforbrug.
Specifikke områder og tiltag
På familie- og børneområdet er der en samlet udfordring på 29 mio. kr., hvilket skyldes et væsentligt antal nye anbringelser samt merforbrug på myndighedsafdelingen og familie- og ungdomscentre. Forvaltningen arbejder løbende på kompenserende handlinger for at reducere dette merforbrug, herunder mulige personalereduktioner.
Børne- og Skoleudvalget står over for en merudgift på 6 mio. kr. til driften af skolerne og 2 mio. kr. til befordring af elever. Der arbejdes på at nedbringe disse udgifter gennem tilbageholdenhed og reduktion af personalet.
På seniorområdet forventes en balance, hvor merforbrug på visse delområder modsvares af mindreforbrug på andre. Socialområdet har dog en forventet merforbrug på 4,8 mio. kr., primært på grund af pres på udgifter til mellemkommunale bo- og dagtilbud samt boligstøtte. Forvaltningen arbejder også her på kompenserende handlinger.
På anlægssiden søges der om fremrykning af 25,213 mio. kr. fra 2026 og 2027 til Infrastruktur DanmarkC-projektet, som gennemføres hurtigere end forventet. Dette kræver justeringer af investeringsoversigten for 2025-2028 for at udligne fremrykningen og sikre overholdelse af anlægsrammen.
Samlet set betyder de indstillede budgetjusteringer ved anden budgetopfølgning et træk på kassen på 13,831 mio. kr., men når der ses bort fra fremrykningen af anlægsmidler, er der tale om et kasseindlæg på 11,382 mio. kr. Dette skyldes primært øgede indtægter på skatter og tilskud samt øget refusion på særligt dyre enkeltsager.
DF og Konservative var uenige med Enhedslisten
Til punktet havde De Konservatives gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen, en kommentar at knytte, da hans parti var uenige i indstillingen til sagen fra forvaltningen.
– Konservative stemte imod dette punkt på Økonomiudvalgsmødet, og den holdning har ikke ændret sig siden. Vi er en del af dette budget og står fuldt ud inden for det, og vi har været aktive, når der skulle findes penge til at lukke huller. Men vi er kommet dertil, hvor det skrider for ofte og for meget, og vi må erkende, at der skal gøres noget for at undgå, at vi skaber yderligere huller i år og overfører dem til næste år. Vi stemmer imod, fordi forligspartierne skal finde løsninger sammen, og vi ønsker at genåbne budgettet. Det er muligt at finde midler på andre områder. Vi har udvidet direktionen, og der er opslået en stilling som presse- og kommunikationschef, så der er midler til rådighed. Dem vil vi have indflydelse på, hvordan vi anvender, når familieområdet og skoleområdet er under voldsomt pres. Det er baggrunden for, at vi vil have genåbnet budgettet, sagde Rachlitz.
Derefter fik Enhedslistens Cecilie Roed Schultz ordet, hvor hun mente, at den fremlagte model, var den mest lempelige.
– I Enhedslisten synes vi, at det er en god idé at overføre 10 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget for at dække de stigende udgifter. Det har Konservative og Dansk Folkeparti stemt imod. Jeg er helt med på, at det ikke er fordi, I synes, udvalget ikke skal have penge, men Konservative vil genåbne budgettet. Hvis der var et oplagt sted at tage de ti millioner kroner fra, var vi med på det. Vi er i gang med at varme op til budgetforhandlingerne, og det er ikke nemt at finde de penge, der er brug for. Vi har puljen stående, hvor vi kan tage dem fra. Det er det sted, hvor det gør mindst ondt, forklarede Schultz.
Dansk Folkepartis gruppeformand, Susanne Eilersen, påpegede derefter, at hendes parti er kommet med flere sparemuligheder andre steder. Blandt andet ved at sende Eksercerhuset og Tøjhuset i udbud, og derudover vægtede Eilersen, at DF ikke var med i budget 2024.
– Som borgmesteren siger, undlod vi at stemme i respekt for, at vi ikke var en del af budgettet, og vi skal derfor ikke være en del af snakken for at løse udfordringerne. Som Konservative siger, er vi i DF bekymrede for de områder, der skrider, nemlig børne- og skoleområdet samt det ældre specialiserede område. Det var en del af grunden til, at vi ikke var med i budgettet, da kagen ikke blev skåret, som vi ville have det i 2024, sagde Susanne Eilersen.
Trods indvendingerne fra Konservative og Dansk Folkeparti blev anden budgetopfølgning godkendt.
Museum Fredericias direktør, Karsten Merrald Sørensen, elsker Fredericia. Som historiker mærker han vingesuset fra århundreders fortællinger ved en tur på voldanlægget i Fredericia. Byens historie kan opleves, røres og ses lige foran én i levende live.
Udsigten fra Det Hvide Vandtårn. Foto: AVISEN
Vi står foran Det Hvide Vandtårn i Fredericia. Solen skinner, og det er en af de helt gode dage at opleve byen på. Royal Run er lige blevet afviklet i Fredericia, og derfor står alt snorlige. Karsten Merrald Sørensen arbejder lige nu målrettet sammen med sin bestyrelse for at udvikle og bygge et fæstningscenter i Fredericia, der kan tiltrække hundredtusindvis af gæster til byen, hvor historien lever og fortælles hver dag. Vi skal op i vandtårnet. Vi skal se Fredericia i et 360 graders perspektiv. På vejen derop slår Karsten over i tysk. En turist spørger, om han må komme op, og det tyske kommer helt naturligt til museumsdirektøren, der under arbejdet med sin ph.d.-afhandling bosatte sig med familien i Flensborg. Men den historie må I vente med til senere. I denne udgave af Fredericias historie genfortalt i AVISEN sætter museumsdirektøren ord på, hvorfor Fredericia er helt speciel, og hvorfor byen adskiller sig fra andre byer i den danske historiefortælling.
Karsten Merrald Sørensen er fascineret af de mange facetter af den fredericianske historie og kulturarv. Her står vi Slesviggade ved mosaisk begravelsesplads.
På voldens indvendige side ses en af de ældste bevarede jødiske begravelsespladser i Danmark. Den første jøde kom til byen i 1675 med kongelig opholdstilladelse og syv år senere fik Fredericias jøder og andre trosretninger bevilget asyl og trosfrihed – som det første sted i Danmark. I 1814 fik jøderne almindelig borgerret i Danmark, og de spredtes herefter ud over landet, men især til København. Jøderne havde synagoge i Fredericia indtil 1914. Kilde: Museum Fredericia
– Byens historie er så tydelig, håndgribelig og til stede, uanset hvor man er. I modsætning til andre byer er nationalhistorien forankret i det lokale. Vi står ovenpå et menneskeskabt fæstningsanlæg og en kæmpe kolossal bedrift, som er bevaret i næsten fuld udstrækning. Det er unikt, fortæller Karsten Merrald Sørensen, imens vi ser ud over Fredericias lige gader og helt ud over Lillebælt.
I dag er besøgstallet med start fra det gamle bymuseum i Jernbanegade også for lavt, hvis man spørger Karsten Merrald Sørensen; fordi byens historie opleves jo af tusindevis af turister år efter år, og ikke alle starter på bymuseet, hvor man registrer folk, men dem der starter der, de kommer også udenfor.
– Vi prøver at lokke folk ud. De starter på museet og fortsætter derefter, men vi sørger også for, at uanset hvor du går, f.eks. ved bastionerne, er der korte fortællinger på skiltene. Vi har også en podcast, massevis af digital kommunikation og derudover det allerbedste: den guidede tur med et levende menneske foran en. Man forstår historien bedst, når man går på den, mærker den, rører ved den og lytter til de ildsjæle, der kan fortælle historien, fortæller Merrald Sørensen.
Her en udstilling i vandtårnet, men flere steder i Fredericia er historien fortalt på flere sprog. Foto: AVISEN
Historien er en essentiel del af vores identitet, og ingen steder er dette mere tydeligt end i Fredericia. Byens historie er ikke blot en række begivenheder fra fortiden, men en levende del af byens sjæl, der former dens indbyggere og deres fælles identitet. Som Karsten Merrald Sørensen, direktør for Museum Fredericia, udtrykker det:
– Historie er også identitet. For de lokale er historie, hvor man er kommet fra, hvem man er, og hvad man er. Det er også en identitet, der går på tværs af flere hundrede år. Det betyder ikke, at vi skal bevare alt, men vi skal naturligvis supplere det med nye ting med respekt for den oprindelige historie. Fredericia har de lige gader, voldene og stort set et fæstningsanlæg, der kombineret med byudviklingen rummer en helt speciel og fantastisk historie med flere forskellige spor. Vi har fæstningshistorien med byen i centrum, vi har religionshistorien med fristaden, vi har krigshistorien og de sidste 150 års industrihistorie. De historiske spor er med til at definere, hvem borgerne er, men de sætter også Fredericia i en national og international kontekst, der rent faktisk er interessant for gæster og turister udefra. De kan se både Danmarks- og Europahistorie. Det synes jeg er mega spændende, og her er det tydeligt, fordi det er forankret i bybilledet. Særligt her fra vandtårnet, hvor vi kan overskue det hele. Det er historie. Det er menneskeskabt.
I 1657 udbrød der krig mellem Danmark og Sverige. De svenske tropper besatte hurtigt det meste af Jylland og belejrede Fredericia, som de senere stormede. Krigen gik hårdt ud over landet: Gårdene på landet blev plyndret for værdier og mad eller brændt af. Mange bønder flygtede ud i skovene, hvor de gemte sig i huler eller primitive hytter. Mængden af mad var begrænset og blev ofte gravet ned sammen med andre værdier for at gemme det for svenskerne. Landet over er der dog også beretninger om, at bønderne tog kampen op mod de fjendtlige tropper. Kirker blev ligeledes plyndret, ødelagt eller brugt som magasiner for svenskernes tyvekoster. Mange steder nåede man dog at redde sølvtøjet – igen ved at grave det ned. Kilde: Museum Fredericia
Fredericia spiller en central rolle i historien
Fredericia spiller en central rolle i mange af Danmarks nationale fortællinger. Byens betydning i historien strækker sig over flere dramatiske perioder og begivenheder, som har formet nationens identitet og forhold til omverdenen.
– Fredericia er arnestedet i mange nationale fortællinger. Tag f.eks. svenskekrigene, som egentlig er en spændende fortælling, hvor Danmark og Sverige er i krig gennem flere hundrede år. Nationerne er dødsfjender – ja, arvefjender. De går efter at udslette hinanden. De sidste 200 år er fortællingen blevet forsødet. Svenskerne er gået fra at være hovedfjenden til at være hovedvennen. Det er interessant, fordi svenskekrigene er voldsomt dramatiske – meget mere end f.eks. Slaget ved Fredericia i 1849. Stormen på Frederiksodde i 1657 er første gang, byen kommer i krig. Der bliver slagtet mellem 4-5.000 danske soldater inde i byen, da svenskerne erobrer den i et voldsomt slag, der finder sted foran voldene med en topprofessionel svensk krigshær, der angriber en helt ny fæstning efter at have belejret den i to måneder og udset sig de svage punkter. Der er for få danskere til at bevogte voldene, og efter nogle få timer falder fæstningen. Alle danskere bliver fuldstændig slagtet, og byen bliver lagt øde. Det er en voldsom fortælling, der har fundet sted lige her, hvor vi står nu. Det kunne vi godt ønske os at dykke endnu mere ned i. Det er i dag fysisk til stede ved Trinitatis Kirke ved Dragongraven for de 500 danske dragoner, der blev nedkæmpet der, fortæller museumdirektøren og fortsætter:
– Fredericia er også arnestedet under de slesvigske krige. Den 6. juli 1849 bliver Fredericia det nationale fokus. En national begivenhed uden sammenligning. En sejr til Danmark, der skaber en sejrsstemning i hele landet, men også en overdrevet tro på egne evner, der både får folk til at lave landsindsamling til den senere Landsoldat og gør, at danskerne fortsætter aggressivt, inden nederlaget i 1864. Slaget ved Fredericia er også en del af den danske demokrati-opståen. Borgerkrigen mellem Danmark og Slesvig-Holsten udsprang af demokratiske ideer og tanker, men måske ikke på den måde, man tænker demokrati i dag. De danske politikere ville gerne have Kongeriget Danmark og en del af hertugdømmet Slesvig-Holsten – nemlig Slesvig, så de ville adskille hertugdømmerne, og det ville man ikke dernede. Så ideen omkring demokrati ledte til en voldsom borgerkrig, der var virkelig slem. Man oplevede den i Fredericia, fordi fra foråret 1849 blev Fredericia belejret og bombarderet. Grundlovsdag den 5. juni 1849 blev der sendt 220 granater fra slesvig-holstenerne ind over Fredericias volde i et kæmpe bombardement. Det sætter nogle nuancer på. De historiske begivenheder, vi ser i Fredericia, er dybe nationalhistorier.
Industrialiseringsperioden markerede en betydelig transformation i samfundet
Fra midten af 1800-tallet og frem oplevede disse regioner en kraftig vækst i industriel produktion, der ændrede landbrugsdominerede økonomier til industrisamfund. Nye teknologier, jernbaner, og forbedrede transportmidler muliggjorde en hurtigere og mere effektiv udveksling af varer og ideer. Byer voksede hurtigt, og befolkningen flyttede fra landdistrikterne til urbane områder i jagten på arbejde og bedre levevilkår. Denne periode var også præget af store sociale forandringer, hvor arbejderklassen fik en stigende betydning og begyndte at organisere sig for bedre arbejdsvilkår.
Snart kan læse mere om Karsten Merrald Sørensen og eventyret i Flensborg, når han er i stolen som “Ugens Kurt”. Foto: AVISEN
Fredericia er et strålende eksempel på, hvordan industrialiseringen formede byer i Danmark. Karsten Merrald Sørensen, direktør for Museum Fredericia, beskriver byens unikke udvikling:
– Industrihistorien er overordnet set også speciel for Fredericia. Alle danske byer oplever under industrialiseringen en eller anden form for industriudvikling i midten af 1800-tallet og frem, men ikke på den måde, som Fredericia gør. Fredericia er grundlagt i 1650. Fredericia har ikke et stort opland. Det har alle andre byer. Da industrien går i gang i andre byer, sælger man til sit opland. Men i Fredericia udnytter man, at man kan udgrave Gl. Havn endnu mere i 1870, og i 1866 får man jernbanen til byen. Industrien, der opstår i Fredericia, har centralt fokus på at sælge nationalt. Det er de store industrier, der kommer til byen fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Det er Superfos, der bliver stiftet i Fredericia i 1910. De tænker ikke lokalt, men nationalt og globalt, når de skal sælge deres produkter. Det er Voss-fabrikkerne, der ender med at være storleverandører i Danmark, Europa og verden. Generelt er det de store fabrikker, der kommer til at præge Fredericia gennem hele 1900-tallet. De danske byer vokser kolossalt. Det ser man også i Fredericia, hvor industrien retter sig ud mod havn og jernbane for at ramme hele verden. Det er stadig byens DNA.
Med et helt nyt site vil Danmarks største Fagblad udfylde et hul i det danske medielandskab, hvor faglærte og ufaglærtes synsvinkler i dag er nærmest fraværende, siger chefredaktøren.
Med kæmpe digitalt spring lancerer Fagbladet 3F i dag en ny hjemmeside, ny app og ikke mindst en lang række nye formater for at nå flere af de faglærte og ufaglærte danskere, der er mediets målgruppe.
– Vi har en unik og stor målgruppe, der samtidig er groft overset i de større medier. Deres arbejdsliv og interesser er stærkt fraværende i mediedækningen, og de store samfundsdagsordener beskrives stort set altid fra de mest privilegerede danskere synsvinkel. Det er et opgør med netop det skæve mediebillede, der er vores vigtigste mission med det nye site, siger ansvarshavende chefredaktør Thomas Hundsbæk
Det nye Fagbladet3F.dk vil derfor give faglærte og ufaglærte et ambitiøst digitalt nyhedsmedie, der ser verden fra deres perspektiv.
– I en verden, hvor de brede danske medier næsten altid beskriver verden ud fra de bedst lønnede og bedst uddannede borgeres perspektiv, er der mere end nogensinde brug for at give de faglærte- og de ufaglærte en stemme. Vores nye site er skræddersyet til at nå vores kernelæsere, der hvor de er på de digitale medieplatforme og med indhold, som netop retter sig mod dem i både form, vinkling, emnevalg og formidling, siger Thomas Hundsbæk.
Det nyt Fagbladet.dk vil have betydeligt mere nyhedspuls, mere lyd i form af oplæste artikler og podcasts og en ny app, der giver medlemmerne nyheder om deres arbejds- og hverdagsliv.
– Det nye fagbladet3f.dk vil være et kvalitets-nyhedsmedie, der beskriver den virkelighed og den hverdag, man møder som faglært og ufaglært. Den allerstørste forskel på os og de andre medier er, at vi altid vil se verden og de store fælles nyheder fra de faglærtes og ufaglærtes synsvinkel med fokus på både problemer, inspiration og det løsningsorienterede.
Fagbladet3F er blandt andet kendt for den undersøgende og kritiske journalistik. Den vil fortsat være en vigtig del af den digitale omlægning. Men den vil blive serveret i nye formater.
– I de seneste år har vi lavet masser af kritisk journalistik om sexisme på arbejdspladsen, underbetalte ukrainske landarbejdere, chauffører i slumlejre og om medlemmer, der uden advarsler bliver sat til at arbejde med livsfarlig asbest. Det bliver vi ved med. Men det bliver i nye formater, hvor lyd og det visuelle bliver løftet til et nyt niveau – og hvor det bliver lettere tilgængeligt, så det også appellerer til brugere, der hverken er stærke læsere eller nødvendigvis har dansk som førstesprog, siger Thomas Hundsbæk.
Fakta: Det nye Fagbladet3F.dk:
Fagbladet3f.dk direkte i lommen. Med Fagbladets nye app har læseren altid fagbladet lige ved hånden. Lyt til Fagbladet. Man kan nu lytte til alle Fagbladets artikler.
To nye nyhedsbreve. Hver morgen giver Fagbladet brugerne dagens vigtige historie om deres arbejdsliv plus et overblik over morgenens nyheder. I eftermiddagsnyhedsbrevet folder vi dagens tre vigtigste historier ud.
Digitale fortællinger. Det visuelle får et løft igennem nyt format, hvor fyrtårnshistorier og de bedste reportager bliver foldet ud igennem video, grafik og billeder.
Podcast. Fagbladet3F.dk laver podcast-serier på de største historier, der egner sig til at blive foldet ud i god lyd.
Tilgængeligt. I ”Artiklen kort” i starten af alle artikler kan man læse et kort resumé af det vigtigste i artiklen.
Gode råd og tips. Fagbladet3F.dk’s populære guides er nu samlet et sted, hvor man altid kan finde inspiration og gode råd.
Det er en erfaren chef og leder, der 1. august tiltræder stillingen som social- og psykiatrichef i Middelfart Kommune. Valget er faldet på 46-årige Michael Metzsch, der kommer fra en chefstilling i Aabenraa Kommune – med lang erfaring fra sundheds- og psykiatriområdet.
Michael Metzsch ser frem til – sammen med ledere og medarbejdere – at tage hul på opgaven.
– Jeg glæder mig til at træde ind i en ny, dygtig organisation – hvor jeg på den ene side kommer med noget viden og erfaring, og på den anden side skal lære nyt, fortæller Michael Metzsch, som i den første tid kommer til at køre en del kilometer på landevejene for at komme rundt til social- og psykiatriområdets forskellige tilbud, siger han.
Fælles for tilbuddene er, at de er målrettet borgere, der har behov for støtte i hele eller dele af livet. Her er en hovedopgave for den nye social- og psykiatrichef – sammen med ledergruppen – at sætte den faglige retning og sikre høj kvalitet i tilbuddene.
– Social- og psykiatriområdet er et utroligt spændende område at arbejde med, og hvor man er med til at gøre en positiv forskel i folks hverdag. Det er for mig enormt motiverende at arbejde med den borgernære velfærd, siger Michael Metzsch og fortsætter:
– For at komme tæt på opgaverne og borgere, medarbejdere og lederes hverdag, prioriterer jeg derfor også at have arbejdsdage på vores forskellige tilbud. Det styrker de beslutninger, som jeg skal være med til at træffe, fordi jeg får bedre indblik i medarbejdernes daglige arbejde og ikke mindst borgernes behov og virkelighed.
Middelfart Kommunes nye social- og psykiatrichef har arbejdet som afdelingschef med blandt andet sundhed, psykiatri og forebyggelse i Aabenraa Kommune siden 2012. Før det var han i Hillerød Kommune som sektionsleder på sundheds- og ældreområdet.
Stillingen som social- og psykiatrichef i Middelfart Kommune blev vakant først på året, da den tidligere chef, Henrik Mott Frandsen, fik nyt job som vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.
Social- og sundhedsdirektør Irene Ravn Rossavik ser frem til, at Michal Metzsch tiltræder.
– Vi har haft en grundig ansættelsesproces, hvor vi har givet os god tid for at sikre det bedst mulige ansøgerfelt til stillingen. Vi har haft nogle rigtig gode kandidater til samtale, og jeg er både glad og stolt over, at vi i Middelfart Kommune er lykkes med at rekruttere en så kompetent og erfaren chef som Michael Metzsch. Jeg er ikke i tvivl om, at han kan være med til at sikre den høje, faglige kvalitet og udviklingen af området – i tæt samarbejde med vores dygtige medarbejdere og ledere samt vores borgere og deres pårørende, siger direktøren.
Social- og psykiatriområdet i Middelfart Kommune rummer Myndighedsområdet, Rusmiddelcenteret, 4Kløveren, Multihuset og Banelunden, Teglgårdshuset og Guldregnen, Bostøtten, halvvejshusene og Søndergade 51, bostederne Fælleshåb og Skovbakken, dagbeskæftigelsen og Perronen samt STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). I alt arbejder der cirka 335 medarbejdere på området, og det samlede budget er på 432,5 millioner kroner.
En olympisk bokser, et cykelfelt med talrige superstjerner, et ungt kæmpetalent på løbehjul, topskytter i international klasse og en forsvarende verdensmester i kajak. DIF DM-ugen 2024 byder på et væld af topatleter i aktion.
Næsten 3.000 atleter stiller i næste uge op ved DIF DM-ugen i Herning i alt fra cykling til skydning. Hvad enten vi taler DM i tennis, DM i vægtløftning, DM i beachvolleyball, DM i dart eller en helt femte idrætsgren, så er det Danmarks bedste atleter på netop deres felt, der tager kampen op om at blive danmarksmester. I alt skal der under DM-ugen kåres 138 danmarksmestre fordelt på 40 sportsgrene.
Blandt atleterne finder man et utal af interessante navne, og flere af dem bevæger sig i den absolutte verdenselite inden for deres sportsgren – eksempelvis den regerende verdensmester i kajak på 5.000 meteren Mads Brandt Pedersen.
Cykelfeltet, der i Herning og omegn skal dyste om den eftertragtede rød-hvide DM-trikot for kvinder og mænd, er et stærkt kapitel for sig. På kvindesiden tæller feltet blandt andre Cecilie Uttrup Ludwig og Emma Norsgaard Bjerg. På herresiden står stjernerne også i kø, idet ryttere som Mikkel Norsgaard Bjerg, Mads Pedersen, Mattias Skjelmose og Michael Mørkøv alle har meldt deres ankomst til DM i Herning. Alle nævnte ryttere deltager også ved OL i Paris 2024.
Olympisk glans bliver der også midt på gågaden i Herning, når DM-ugen for første gang nogensinde byder Danmarks bedste boksere velkommen på programmet. Blandt deltagerne er den kommende OL-bokser Nikolai Terteryan.
Vender man blikket mod Herning Bibliotek, så vil publikum under DM-ugen kunne opleve DM i skydning under helt unikke og uvante rammer. Ekstremt spændende bliver det blandt andet at følge den direkte duel mellem to af verdens bedste skytter i 10 meter riffel. Såvel den nyligt OL-udtaget Rikke Mæng Ibsen som topskytten Stephanie Grundsøe sigter mod DM-guldet i Herning.
Nyere up-coming idrætsgrene præsenteres også under DM-ugen – deriblandt scoot (løbehjul). I disciplinen ’best trick’ vil man blandt andre kunne opleve stortalentet og instagramfænomenet Hjalte Langebek Hansen – også kaldet ’Happy Hjalte’. Den 19-årig stjerne på løbehjul kommer til Herning i storform, idet han for få uger siden var i franske Montpellier, hvor han vandt den store internationale turnering ’Spine 2024’ i disciplinen ’spine ramp’.
Hold under DM-ugen øje med:
Nikolai Terteryan, boksning (kommende OL-deltager i Paris) Caroline Bonde Holm, stangspring (tidl. OL-deltager) Rikke Mæng Ibsen, skydning (kommende OL-skytte i Paris) Line Gude, vægtløftning (tidl. EM-sølvvinder) Stephanie Grundsøe, skydning (international topskytte) Mads Pedersen, cykling (tidl. verdensmester mm.) Cecilie Uttrup Ludwig, cykling (VM-bronze-vinder mm.) Axel V. Christensen, atletik 5.000 meter løb (kæmpe talent og OL-kandidat) Hjalte Langebek Hansen, scoot (løbehjul) (vinder af Spine 2024) Mads Brandt Pedersen, kajak (regerende verdensmester på 5.000 meter) Rebecca Munk Mortensen, tennis (fremadstormende tennistalent) Rasmus Steffensen, tumbling/gymnastik (tidl. europamester mm.) Daniels Wagner, længdespring (PL-medaljevinder mm.) Jesper Fauerschou, atletik 5.000 meter løb (tidl. OL-deltager) Alberte Kjær Pedersen, atletik 5.000 meter løb, (OL-deltager i triatlon) Tonny Carlsen, billard (tidl. EM- og VM-sølvvinder) Benjamin Drue Reus, dart (fremadstormende internationalt dartnavn) …og mange mange mange flere.
Download DM-ugens app, hvor du kan blive klogere på ALT om DIF DM-ugen 2024.Find den i App Store eller her: https://appmiral.com/project/dm-ugen/
Om DIF DM-ugen:
20.-23. juni i Herning – med tyvstart af enkelte sportsgrene allerede fra mandag d. 17. juni samt kvindernes pokalfinale i fodbold på MCH Arena onsdag d. 19. juni.
Tre centre courts spredt udover Herning samt enkelte andre venues
Alle mesterskaber er GRATIS at overvære
40 sportsgrene
138 medaljesæt
Cirka 3.000 atleter og officials
To ‘kom-og-prøv-parker’ i byen, hvor alle kan prøve kræfter med en lang række forskellige sportsgrene.
DR er mediepartner på eventet og dækker det tungt på flere kanaler
Bag eventet står DIF – i samarbejde med specialforbundene – og værtsbyen Herning.
PreMed driver hjælpemiddeldepotet for Kolding Kommune, og her er Annette netop blevet mentor for de unge praktikanter. Et tre dages mentorkursus har klædt hende på til opgaven. Hun nyder især at se, hvordan praktikanterne udvikler sig og kommer videre i job eller uddannelse.
Annette er lager- og driftsassistent på det hjælpemiddeldepot i Kolding, som PreMed driver for kommunen. Ud over at planlægge den daglige drift, bestille varer hjem og holde styr på teamet og de enkeltes kompetencer er Annette også blevet mentor for depotets praktikanter.
Hjælpemiddeldepotets team består af 12 medarbejdere, hvoraf to er praktikanter – fortrinsvis unge, som ikke rigtig er kommet i gang med en uddannelse eller et job, før de kommer til PreMed.
– I de tre og et halvt år, jeg har arbejdet her på depotet, har vi haft syv-otte praktikanter igennem et 13 ugers praktikforløb. Jeg er rigtig glad for at have fået mentoropgaven. Jeg nyder at tale med de unge og se, hvordan de udvikler sig, når vi giver dem nogle rammer og den støtte, de behøver, siger Annette.
Mentoruddannelsen har givet nye indsigter
Annette er oprindeligt uddannet social- og sundhedsassistent og har nu deltaget i det tre dage lange kursus for mentorer, som Kolding Kommune udbyder i samarbejde med psykoterapeut og udviklingskonsulent William Husted. Uddannelsen har klædt Annette bedre på til opgaven som mentor.
– Jeg har opdaget overraskende ting om mig selv, og hvordan jeg virker på andre mennesker. Og så har jeg fået nogle nye redskaber til mentorarbejdet, som betyder, at jeg er blevet meget bedre til at tale med vores praktikanter, siger Annette.
Mentoruddannelsen har bl.a. givet Annette indsigt i, hvordan hun opbygger gode relationer til praktikanterne, håndterer vanskelige samtaler, fokuserer på praktikanternes ressourcer og tager imod nye praktikanter hos PreMed på en god måde.
Fra lediggang til uddannelse eller job
De unge, som kommer i praktik hos PreMed, står uden job og er typisk heller ikke kommet i gang med en uddannelse. De har generelt brug for ekstra støtte og vejledning for at blive klar til arbejde eller uddannelse.
Praktikanterne bliver henvist fra Jobcenter Koldings Virksomhedsservice og er i praktik i mindst 13 uger. De arbejder i et antal timer, som de kan klare, og løser mindre og forefaldende opgaver på hjælpemiddeldepotet.
– De praktikanter, vi har, er unge, som har brug for en hjælpende hånd for at komme ind på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. Det er fantastiske unge mennesker. Jeg bliver glad, når jeg ser, hvordan de udvikler sig, når vi giver dem en chance for det, siger Annette.
– Hos os lærer de at møde om morgenen, passe deres arbejdstid og i det hele taget indgå på en arbejdsplads – både ved at løse opgaver og være sammen socialt. Det er dejligt at vide, vi gør en forskel for de unge, tilføjer hun.
Praktikanterne bidrager med nye tanker
Lige nu har PreMed en ung mand og en ung kvinde i praktik. Den ene arbejder på lageret med at tage imod varer og rydde op, mens den anden arbejder med modtagelse og vask af hjælpemidler, som kommer retur fra borgerne.
Ifølge Annette er det ikke kun praktikanterne, der får noget ud af samarbejdet. Nye friske øjne og undrende spørgsmål rusker op i Annette og hendes kolleger og giver nye tanker og gode grin.
– De unge får os til at tænke nye tanker. De er gode til at stille spørgsmål til vores rutiner og rusker lidt op i os. Hen ad vejen er de også med på at lave en masse fis!, siger Annette.
Tyvstarten er gået for DIF DM-ugen, hvor tennisturneringen og den første luftsportskonkurrence blev sat i gang mandag middag. Over hele ugen skal 138 nye danmarksmestre findes i dansk topidræt, og flere kommende OL-atleter skal i aktion.
Danmarksmesterskabet i tennis er officielt i gang, og dermed er de første atleter kommet i aktion under DIF DM-ugen i Herning.
Mandag klokken 12 blev de første server sendt over nettet på gruset i Herning Tennisklub, og her vandt henholdsvis Emma Brandt Schultz (Hareskov-Værløse) og Nora Juncher Kjellin (KB) deres singlekampe over Anna Frederikke Forland (Gentofte) og Carolina Fraes Espersen (B.93)
Kampene var en del af kvalifikationsturneringen til hovedturneringen, der starter onsdag, og her venter der masser af tennis på højt niveau, idet dansk tennis lige nu står stærkere end i mange år.
I laget under internationale profiler som Clara Tauson og Holger Rune råder dansk tennis lige nu over spillere, der høster høje ranglisteplaceringer og succes for landsholdene i Davis Cup og Billie Jean King Cup. Heriblandt profiler som August Holmgren (Gentofte), nr. 310 på singleverdensranglisten, Johannes Ingildsen (KB), nr. 166 på doubleverdensranglisten samt den stærke kvindespiller Rebecca Munk Mortensen (KB), nr. 591 på WTA-ranglisten.
I alt vil små 3.000 atleter i løbet af ugen blive samlet i og omkring Herning, hvor der i alt skal findes må 140 nye danmarksmestre i alt fra landevejscykling til flere luftsportsdiscipliner.
Netop luftsporten startede også mandag, hvilket dog endte med en slem forskrækkelse. Her forulykkede en hangglider og blev kørt på hospitalet. Heldigvis kunne Dansk Hanggliding og Paragliding Union efterfølgende melde ud, at den erfarne pilot var okay efter omstændighederne. Resten af dagens konkurrence i disciplinen Cross County for hangglidere er aflyst på grund af ulykken, men genoptages tirsdag. Mandag aften afvikler Dansk Svæveflyver Union DM i præcisionslanding på Flyvecenter Arnborg.
Atleter i verdensklasse
I alt er 31 sportsforbund repræsenteret i DIF DM-ugen, hvor de afvikler danmarksmesterskaber i 40 forskellige sportsgrene i og omkring Herning.
Det bliver med deltagelse af verdensklasseatleter i boksning, cykling, kajak og skydning, heriblandt en stribe af kommende OL-atleter, der senere på sommeren rejser til Paris.
Det hele kan opleves gratis i Herning, hvorfra DR fra fredag-søndag sender over 23 timers tv.
Formand i Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, ser frem til en stor uge for dansk topidræt.
– DIF DM-ugen samler topatleter fra en lang række af vores sportsgrene, og der venter store oplevelser for både atleter og publikum. Vi kan se frem til præstationer i international topklasse, ligesom vi glæder os til at vise hele Danmark, hvor mangfoldig elitesporten er. Til lands, til vands og i luften.
Om DM-ugen:
20.-23. juni i Herning – med tyvstart af enkelte sportsgrene allerede fra mandag d. 17. juni samt kvindernes pokalfinale i fodbold på MCH Arena onsdag d. 19. juni.
Tre centre courts spredt udover Herning samt enkelte andre venues
Alle mesterskaber er GRATIS at overvære
40 sportsgrene
138 medaljesæt
Cirka 3.000 atleter og officials
To ‘kom-og-prøv-parker’ i byen, hvor alle kan prøve kræfter med en lang række forskellige sportsgrene.
Atleter fra hele landet
DR er mediepartner på eventet og dækker det tungt på flere kanaler
Bag eventet står DIF – i samarbejde med specialforbundene – og værtsbyen Herning.
Sundhedsstrukturkommissionen har netop præsenteret sine anbefalinger og forslag til nye måder at indrette det danske sundhedsvæsen på. Kommissionen har fremlagt seks tværgående anbefalinger og tre forslag til forvaltningsmodeller, som skal tackle de stigende udfordringer i sundhedssektoren. Samtidig har vi talt med medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Karsten Byrgesen, som deler sine synspunkter på de nødvendige ændringer i sundhedsvæsenets struktur.
Karsten Byrgesen påpeger, at regionerne har spillet deres rolle og nu er passé. Han mener, at regionerne har tjent deres formål i en periode, hvor de blev anset som nødvendige for at sikre en decentralisering af sundhedsvæsenet og en tættere kontakt til borgerne. Men med tiden har Byrgesen observeret, at regionerne er blevet overflødige og ineffektive i deres nuværende form.
– Regionerne har fungeret i en periode, hvor vi har omfavnet dem. Regionen som helhed synes jeg nu er passé, da vi har fem ens regioner. Alle beskæftiger sig med det samme i et så lille land med et relativt begrænset område. Der skal ske et opbrud. Der er ikke behov for at have tre fulde regioner i Jylland med en lang række direktører, siger Karsten Byrgesen.
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger inkluderer blandt andet en betydelig kapacitetsudvidelse og en ændret organisering af det almenmedicinske tilbud, en ny organisering af digitalisering og data i sundhedsvæsenet, samt en national sundhedsplan for at tilpasse ressourcefordelingen mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen. Byrgesen mener, at opgaverne kan fordeles mere effektivt ved at reducere antallet af regioner.
– I Jylland mener jeg, at der skal være én region, og der skal være én i Vest- og Østdanmark. Hvis de lokale skal have noget at sige, skal man lave en opdeling. Eksempelvis kan man sige, at sygehusområdet skal tilhøre én region, og den psykiatriske del tilhøre en anden, siger Byrgesen.
Kommissionen foreslår også ændringer i organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet samt tilpasninger af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger. Byrgesen er enig i, at der er udfordringer inden for psykiatrien og andre sundhedsområder, som skal adresseres.
– Der er problemer med ledbehandling og det samme gælder for det psykiatriske område. De psykiatriske patienter har begrænset plads, og den store udfordring er, at borgere i nærområderne hurtigt kommer ind og ud, fortæller Karsten Byrgesen.
Hurtig behandling kan give beslag
Byrgesen påpeger også, at selvom sygehusene generelt fungerer fornuftigt og leverer højkvalitetsbehandlinger, er der stadig markante mangler, når det kommer til efterbehandlingen og plejen af patienter, som bliver udskrevet hurtigt. Han fremhæver, at de moderne medicinske teknologier og behandlingsmetoder gør det muligt for patienter at blive opereret og sendt hjem på rekordtid. Dette kan dog føre til problemer, da de pågældende patienter ofte ikke er fuldstændig restituerede, når de forlader sygehuset.
– Flere af de ting, vi opererer for på sygehusene, udføres på skånsomme måder, hvilket betyder, at patienterne udskrives tidligere end førhen. Dette er en spareøvelse for sygehusene, men giver kommunerne en stor opgave, da nogle patienter har brug for pleje efter en operation. Et almindeligt hjem er ikke indrettet til den slags fysisk, og der mangler noget trygt for borgerne, påpeger Byrgesen.
Han foreslår oprettelsen af specialiserede enheder, hvor patienter kan opholde sig efter udskrivelse, indtil de er helt stabile og klar til at vende hjem. Disse enheder, som han forestiller sig kunne være en form for mellemstationer, ville give patienterne mulighed for at få den nødvendige efterbehandling og pleje i en tryg og kontrolleret miljø.
– Eksempelvis synes jeg, Fredericia kunne have en enhed, hvor man kan være efter indlæggelsen, indtil man er stabil. Man behøver ikke behandling, og der behøver ikke være en læge tilknyttet. Man skal bare have mulighed for at være der, hvis der opstår noget. På den måde styrker man sikkerheden og giver borgerne tryghed, slutter Karsten Byrgesen.
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger vil nu indgå i regeringens arbejde med en ny sundhedsreform, som forventes præsenteret efter sommerferien. Karsten Byrgesens input bidrager til debatten om, hvordan sundhedsvæsenet kan omorganiseres for at møde fremtidens behov og sikre bedre pleje og behandling for alle borgere i Danmark.
Kommisionens tre anbefalinger
Der er udarbejdet tre modeler, hvor der nu skal tages stilling til, hvilken en, man skal gå med.
Model 1: Decentral politisk ledelse med samlet ansvar
Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
Politisk ansvar forankret decentralt.
Etablering af sundheds- og omsorgsregioner ledet af regionsråd med direkte valgt politisk ledelse.
Model 2: National politisk ledelse med samlet ansvar
Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
Politisk ansvar forankret på nationalt niveau.
Ingen decentral politisk ledelse af sundhedsvæsenet.
Model 3: Decentral politisk ledelse med delt ansvar
Fastholdelse af decentralt politisk ansvar for sundhedsvæsenet.
Mindre eller ingen samling af opgaver indenfor sundheds- og ældreområdet.
Ændringer i regionernes politiske styreform.
Tiltag til at udbygge det primære sundhedsvæsen.
Styrkede krav til kommunal opgavevaretagelse på sundhedsområdet.
Fredericia Kommune har modtaget årsberetningen fra borgerrådgiver Liv Lykkegaard, som belyser borgernes retssikkerhed og samarbejdet med kommunens forvaltning. Rapporten giver et detaljeret indblik i de typer henvendelser, som borgerrådgiveren modtager, og peger på flere områder, hvor borgernes retssikkerhed kan være udfordret.
I perioden fra marts 2023 til marts 2024 har borgerrådgiveren modtaget 294 individuelle førstegangshenvendelser, hvoraf hovedparten (285) vedrørte direktørområdet Velfærd. Dette indikerer, at der er betydelige udfordringer inden for dette område.
En stor del af borgerne oplever vanskeligheder i samarbejdet med kommunen, hvor manglende vejledning og uklare skriftlige afgørelser er tilbagevendende problemer. Borgere får ofte afslag på ydelser uden skriftlig begrundelse og klagevejledning. Derudover oplever mange borgere lange sagsbehandlingstider og manglende koordinering på tværs af forvaltningen. Dette skaber frustration og mistillid blandt borgerne.
Flere borgere føler sig ikke inddraget i deres egne sager og oplever ikke at blive hørt eller taget seriøst. Der er også tilfælde, hvor det er uklart, om borgerne er blevet partshørt inden afgørelsen blev truffet. Manglen på tydelig kommunikation og vejledning forværrer situationen og skaber en følelse af uforudsigelighed i samarbejdet.
– De henvendelser, jeg ofte får, handler om oplevelser, hvor der er vanskeligheder og uoverensstemmelser i samarbejdet med forvaltningen. Der foregår helt sikkert mange gode sagsforløb i Fredericia Kommune, men eftersom henvendelserne til borgerrådgiveren af åbenlyse årsager ikke omfatter den type henvendelser, er fokus af en anden karakter, står der blandt andet i årsberetningen.
Borgerrådgiveren fremhæver, at det er nødvendigt for forvaltningen at styrke fokus på både skriftlig og mundtlig kommunikation. Det er vigtigt, at afgørelser er velbegrundede og sammenholdes med væsentlige faktuelle oplysninger. Desuden anbefales det, at borgerne varsles mundtligt i afgørelsessager, der er til ugunst for dem, sammen med relevant vejledning.
Borgerrådgiver i Fredericia Kommune, Liv Lykkegaard. Foto: AVISEN
En anden væsentlig anbefaling er at indføre en fast praksis for at informere borgerne ved sagsbehandlerskift. Dette vil bidrage til at skabe kontinuitet og tryghed i sagsbehandlingen. Borgerrådgiveren opfordrer også til systematisk og struktureret journalisering for at understøtte overblikket i sagernes forløb.
Liv Lykkegaard har udviklet en model for ”frem og tilbageløb” for at skabe gennemsigtighed og åbenhed om borgerrådgiverens arbejde. Modellen viser, hvordan der arbejdes mellem alle relevante aktører og borgere for at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen og styrke borgernes retssikkerhed.
Rapporten fremhæver flere konkrete eksempler, der illustrerer de udfordringer, borgerne står overfor i deres interaktion med kommunen. En borger rettede henvendelse på grund af manglende vejledning i forbindelse med en uenighed om terræn. Med borgerens samtykke blev sagen drøftet med den relevante afdeling, hvorefter borgeren blev vejledt om de efterfølgende klagemuligheder. Dette eksempel understreger behovet for klar og tydelig vejledning fra kommunens side.
Desuden har flere borgere haft behov for støtte til at gennemgå afgørelser i deres sager samt forstå deres rettigheder og pligter. Mange afgørelser er meget lange og komplekse, hvilket gør det svært for borgerne at forstå indholdet uden tilstrækkelig vejledning undervejs. Dette indikerer, at kommunen bør forbedre sin kommunikation og sikre, at borgerne får den nødvendige støtte og vejledning gennem hele deres sagsforløb.
Eksempel på henvendelser fra borgere
I beretningen kommer Liv Lykkegaard med anonymiserede eksempler på henvendelser fra borgere. De lyder blandt andet på:
– En borger retter henvendelse vedrørende manglende vejledning omkring en uenighed om terræn. Sagen drøftes med samtykke fra borgeren med afdelingen. Herefter vejledes borgeren i efterfølgende klagemuligheder.
– Flere borgere har behov for støtte til gennemgang af afgørelse i deres sager samt omkring rettigheder og pligter. Afgørelser kan være meget lange og svære at forstå, og der opleves ikke tilstrækkelig vejledning undervejs i deres forløb i kommunen.
Der er især fokus på at sikre en helhedsorienteret sagsbehandling, hvor vejledning og rådgivning på det sociale område samt henvisning til andre myndigheder er centrale elementer. Aktiv lytning, vidensdeling og nysgerrighed er nødvendige for at understøtte et konstruktivt samarbejde mellem borgerne og forvaltningen.
På trods af udfordringerne fremhæver borgerrådgiveren også positive resultater, hvor mægling og dialog har bragt ny viden og styrket samarbejdet mellem borgere og kommunen. Mange gange lykkes det at genoprette tilliden i samarbejdet, fordi samarbejdet bliver forventningsafstemt, hvilket skaber mulighed for at forstå hinandens handlinger.
