Sæt strøm til fødevareindustrien og skær 1 mio. ton af Danmarks CO2-udledning

0

De seneste tre år har 20 danske virksomheder i projektet Elektrificering af fødevareindustrien fået hjælp til omstille deres produktion fra sort til grøn. Erfaringerne herfra viser, at det både teknologisk og økonomisk er inden for rækkevidde at erstatte fossile brændsler med grøn strøm – og dermed skære 1 mio. ton af Danmarks årlige CO2-udledning. Projektets opsigtsvækkende resultater præsenteres på en konference den 24. januar i Industriens Hus i København.

– Forbruget af sort energi i industrien er en forhindring, som skal ryddes af vejen hurtigt, hvis vi i Danmark skal fastholde den direkte kurs mod klimamålene og en grønnere fremtid. Alene fødevarebranchen står samlet setfor en tredjedel af industriens totale energiforbrug, og heraf bliver næsten 70 pct. produceret af naturgas, olie eller kul. Der ligger således en enorm klimagevinst, som vi ikke må gå glip af, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, som har finansieret og søsat projektet Elektrificering af fødevareindustrien.

Udover Industriens Fond står også Viegand Maagøe A/S, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, DTU Mekanik og Green Power Denmark bag elektrificeringsprojektet. Nu afrundes det med en konference den 24. januar i Industriens Hus. Og elektrificering er ikke blevet mindre aktuelt siden vi startede op i 2020, tværtimod, fastslår Thomas Hofman-Bang.

– Ruslands krig i Ukraine og den aktuelle energi- og inflationskrise har sat endnu en tyk streg under vigtigheden af at gøre sig hurtigt fri af fossil energi og ikke mindst russisk gas, siger han.

En god businesscase

På konferencen præsenterer organisationerne bag projektet og et udsnit af de deltagende virksomheder – Arla Foods, CP Kelco og Royal Unibrew – de vigtigste resultater og erfaringer, som er opsamlet undervejs. Det er fælles for de i alt 20 deltagervirksomheder, at de har grønne ambitioner og hurtigst muligt vil væk fra sort energi og over på grøn strøm. Det store spørgsmål har indtil nu været hvordan. Det giver projektet et klart svar på.

– Vi har dokumenteret, at langt størstedelen af den sorte energi i industrien kan erstattes med eldrevet teknologi såsom varmepumper. Ovenikøbet typisk med en fornuftig tilbagebetalingstid på investeringen, så man får en god businesscase ud af det. Stigende energipriser, nye offentlige tilskudsmuligheder og den kommende CO2-afgift på industrien har på det seneste kun gjort businesscasen yderligere attraktiv, siger Søren Eriksen, adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Viegand Maagøe A/S, der har forestået den strategiske og tekniske rådgivning af deltagervirksomhederne.

Vejen mod en grøn førerposition

Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, pointerer, at det desuden er en vigtig erfaring fra projektet, at de elektrificerede virksomheder, udover at minimere deres CO2-udledning som følge af skiftet til grøn strøm, samtidig skærer ned på energiforbruget.

– Resultatet er, at de sparer yderligere CO2 og billiggør produktionen. Det giver mere bæredygtige produkter, som matcher en stigende efterspørgsel fra forbrugerne, og understøtter en udvikling mod en stærk, grøn førerposition, siger han og opfordrer alle produktionsvirksomheder, som i dag kører på fossil energi, til at afklare mulighederne og som et indledende skridt f.eks. udarbejde en strategi for elektrificering.

Ryd de sidste forhindringer af vejen

Ifølge Flemming Nør-Pedersen, direktør og medlem af direktionen i Landbrug & Fødevarer, blotlægger projektet dog også udfordringer, som kan forsinke elektrificeringens udbredelseshastighed.

– Nogle industrivirksomheder har komplekse produktionsforhold, som gør businesscasen mindre attraktiv end for flertallet. Og for andre indebærer elektrificering større investeringer, end de kan mobilisere. Der er derfor fortsat brug for støtteordninger såsom Erhvervspuljen, der er dedikeret til omstilling fra gas til el, så vi kan få så mange som muligt med over på grøn strøm, siger han og peger desuden på, at omfattende elektrificering vil kræve udbygning af elnettet for at imødekomme behovet, og at høj leveringskvalitet og lave omkostninger skal gå hånd i hånd.Og så skal der skrues op for investeringerne i forskning og udvikling, påpeger han.

– Det er afgørende for, at nye elbaserede teknologier og løsninger til energilagring kan modnes hurtigere og implementeres sikkert. Det vil desuden gavne dansk eksport af teknologi og rådgivning om elektrificering, siger Flemming Nør-Pedersen og opfordrer til, at de sidste forhindringer ryddes af vejen hurtigt, så der kan komme turbo på industriens rejse mod en grønnere fremtid.

Et eventyr blev udvidet med det syv takkede logo

0

Et nationalt transport- og logistik eventyr i Taulov Fredericia nåede i dag et højdepunkt, da første spadestik til et 40.000 m2 lav-emissions lager til til A.P. Møller-Mærsk direkte ud til motorvej E45 og med central placering i Danmarks multimodale og grønne transportknudepunkt, blev taget.

Selvom gravemaskinerne formelt set allerede er i gang i området, så markerer dagens første spadestik på Mærsk’ lav-emissions lager den formelle igangsættelse af den næste store udvidelse af Taulov Dry Port. Det kommende byggeri sætter samtidig også helt nye standarder for udviklingen af lav-emissions lager- og logistikejendomme, idet byggeriet certificeres efter de højeste standarder for lav-emissions logistikbyggeri – den såkaldte europæiske BREEAM Excellent standard.

Det var bidende koldt, mudret og gråt, da første spadestik blev taget klokken 13.00 på den eventyrlige adresse Prinsessens Kvarter 13, Taulov. Spadestikket bliver taget af Birna Odefors, Area Managing Director, Nordics, A.P. Møller – Mærsk, Christian Herskind, Bestyrelsesformand i Taulov Dry Port A/S og Steen Wrist, Borgmester i Fredericia. Fire minutter efter planen havde de gravet og kastet jord fra den bunke, der markerede det historiske samarbejde. Herefter kørte deltagerne til Port House i Vendersgade, hvor talerne skulle afholdes.

Det var med beskidte sko og for nogen også beskidte bukser, at deltagerne i spadestikket i Taulov nåede frem til Kanalbyen i Fredericias centrum. Her var der stillet koldt, frisk og boblende champagne frem, snitter og en lækker Sarah Bernhardt-kage frem. Da gæsterne havde fået et glas præsenterede direktør i Taulov Dry Port, Jesper Gemmers dagens talere. Den første var Birna Odefors, Area Managing Director, Nordics, A.P. Møller – Mærsk.

Birna Odefors taler. Foto: AVISEN

– Det er unikt, at vi står her i Danmark. Det er et unikt samarbejde, vi markerer. 40 millioner containere sejler rundt i verden. 80 procent af verdenstransporten foregår i containere, og her er Taulovs placering en europæisk alfavej i en transportnavle, hvor der er adgang til jernbane, motorvej, lufthavne og dybhavshavne. Det er en stor fordel for os, når vi skal ud i markedet, sagde Birna Odefors og fortsatte:

– Moderne logistik kræver løsninger, der er orkestreret i samme organisme, og det er det her. Det her er, hvad kunderne kræver. Det er en moderne løsning på alle de krav og det giver os den efterspurgte fleksibilitet. Vi er stolte af projektet. Det er ikke bare vægge. Det er en lav-emissionsbygning af høj standard.

Visualisering af projektet.

Birna Odefors kvitterede også for et gyldent samarbejde i Taulov med en investering, der er i tråd med de klimamål, som Mærsk har sat sig for dekarboniseret transport. Klimamål, der er sat for 2040, er i gang, slog hun fast og talte om hjemmebanefordelen.

– Vi kan godt mærke hjemmebanefordelen her, og vi vil også gerne takke for samarbejdet med PFA, ADP og de involverede partnere. Vi er klar, og noget af det næste 2023 byder på er vores første grønne klimaskib, hvor vi vil sejle med grønne brændsler og snart 20 moderskibe flere. Det er vejen, vi går, sagde hun.

– Dette er et vigtigt spadestik for Mærsk. Partnerskabet med Taulov Dry Port om et nyt dansk lager- og logistikcenter er led i, at vi kan lykkes med vores ambition om at tilbyde integrerede logistikløsninger til vores kunder. Vi mærker i stigende grad en efterspørgsel i markedet på ægte logistik-partnerskaber, der kan tilføre langvarige og bæredygtige distributions- og lagerløsninger for kunderne – udover løsninger på kort sigt. Med Taulov tager vi endnu et skridt i den retning, siger Birna Ödefors, Area Managing Director, Nordics, A.P. Møller – Mærsk.

Borgmester i Fredericia Kommune, Steen Wrist (A) og bestyrelsesformand for Taulov Dryport A/S Christian Herskind talte om stoltheden ved, at Mærsk placerer sig i Fredericia med et ambitiøst projekt.

Steen Wrist fortalte først en historie fra sin tid som erhvervsfisker, hvor der gik konkurrence i at have den største fiskekutter på havet, og når der sejlede store norske industrifiskekuttere forbi, blev de lidt bitre, men når det var Mærsk, der sejlede forbi, var det noget andet, den unge fisker og hans kolleger følte: Stolthed.

– Vi holdt op med at være bitre, når vi så logoet på bagenden af et Mærskskib, hvor bagenden alene var større end længden på vores skib. Der ramte den nationale stolthed over et skib og en virksomhed, der repræsenterer Danmark fint i hele verden, sagde borgmesteren.

Borgmesteren gentog glæden fra tidligere taler om det byggeboom, man ser i Fredericia og området DanmarkC, og slog fast, at det viser en optimisme for den positive udvikling og understøtter, og sætter strøm til Fredericias ambitioner om at gøre transport og logistiksektoren grønnere i energimetropolen, Fredericia.

– Fredericia skulle have været en hovedstad, da byen blev grundlagt af Frederik den III, men det blev byen ikke, men vi vil sige, at vi bliver hovedstaden for transport, logistik og grønne løsninger, sagde borgmesteren og takkede for samarbejdet, viljen til at investere fra PFA og sendte roser efter medarbejderne hos ADP A/S. – Vi er stolte af jer, i Gothersgade, sluttede borgmesteren.

Visualisering.

Bestyrelsesformand Herskind var enig i roserne, og ærgrede sig indledningsvist over, at man ikke skulle holde talerne på engelsk alligevel, fordi han bedre kunne lide de engelske ord for en spadestiksbegivenhed.

– Oversat er ord som skelsættende og banebrydende lidt bedre end spadestik, grinte Herskind, og kvitterede for det gode samarbejde og det faktum, at Mærsk er kommet med ombord. Og til selskabet havde han også en særlig oplevelse fra 2006, hvor han var udsendt til Afghanistan.

– Jeg husker, da vi ledte efter Bin Laden i 2006, at vi pludselig i ørkensandet, langt ude, fik øje på en lastbil med en Mærskcontainer på. Det var absolut noget, hvor vi mærkede stoltheden over en dansk erhvervssucces.

Lav-emissionsløsninger i lager- og logistikbyggeriet, elektrificering af infrastrukturen og udnyttelsen af den centrale placering i et knudepunkt med havn, lufthavn, jernbane og motorvejsnettet bliver et stærkt konkurrencemæssigt setupfor A.P. Møller – Mærsk’ kommende europæiske logistikknudepunkt. 

Det 40.000 m2 store lav-emissionsbyggeri opføres ud fra de højeste standarder inden for lav-emissions logistikbyggeri med bl.a. solceller på tagflader, der forsyner bygningen med grøn strøm og samtidig leverer overskudsstrøm til forsyning i nærområdet.  

Med en længde på 350 m og en højde på 14,3 meter bliver bygningen ikke alene et markant vartegn i området med direkte eksponering ud til motorvejsnettet men også et vigtigt knudepunkt i Mærsk’ tilstedeværelse i det nordeuropæiske marked.

– Vores partnerskab med Danmarks største ejendomsinvestor PFA Pension betyder, at vi sammen sætter barren højt for vores lager- og logistikbyggerier – ikke mindst, når det gælder lav-emissions løsninger i både anlægs- og driftsfasen. Markedet efterspørger central beliggenhed, fleksibilitet og løsninger, der kan nedbringe klimaaftrykket på tværs af supply-chain, og det leverer Taulov Dry Port. Vi er begunstiget af en værdifuld kunderelation til A.P. Møller – Mærsk, hvor udviklingen af det kommende byggeri er et sket i tæt samspil med Mærsk. Vi er stolte over i dag at markere begyndelsen på et stort og banebrydende byggeri i Taulov Dry Port, siger Jesper Gemmer, CEO i Taulov Dry Port A/S.

Mærsk’ lav-emissions lager- og logistikcenter finansieres af joint-venture parterne ADP A/S og PFA Pension.

– Mærsk’ nye logistikcenter er endnu et godt eksempel på, at vi i Danmark går forrest inden for grøn omstilling, og at klima og logistik kan gå hånd-i-hånd. Som Danmarks største ejendomsinvestor har vi i PFA sat et ambitiøst mål om at skære 33 procent af udledningerne fra vores danske portefølje inden 2025, og det bliver Mærsk nu en afgørende del af for at skabe langsigtede og bæredygtige afkast til vores 1,3 mio. danske pensionskunder, siger Mikael Fogemann, Ejendomsdirektør i PFA.

Det er DS Flexhal, der er totalentreprenør på projektet, og Anette Storm glædede sig over, at selskabet blev valg til opgaven. Det er ikke første gang, at DS Flexhal bygger i Prinsensse Kvarter, og derfor havde Anette Storm også fundet en række prinsesserekvisitter frem til dagens lejlighed, da hun talte og takkede for opgaven.

Ny lægevagtsaftale sikrer nærheden i Fredericia og Middelfart

0

Region Syddanmark og PLO-Syddanmark har på et pressemøde præsenteret en ny lægevagtsaftale, som sikrer syddanskerne et nært og kvalificeret lægevagtstilbud, når de har brug for hjælp uden for lægens åbningstid. Blandt andet betyder aftalen, at lægevagten genåbner i Fredericia og Middelfart Kommune.

Den nye lægevagtsaftale har som mål at sikre borgerne et godt og velfungerende akuttilbud, der skaber tryghed, opleves tilgængeligt og er kendetegnet ved høj sundhedsfaglig kvalitet.

Parterne har forhandlet en ny aftale siden foråret 2022.

Udvalgsformanden for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Bo Libergren (V), er glad for, at der efter en lang forhandlingsperiode nu er fundet en god og fremtidssikker løsning:

– Det har stor betydning for borgerne i Syddanmark, at de har et trygt og tilgængeligt lægevagttilbud, når de har brug for det. Derfor er jeg glad for, at vi har indgået en aftale, som tilbyder konsultationer lokalt i regionen og udnytter lægevagtens ressourcer bedst muligt, og at det fortsat er de praktiserende læger, som driver lægevagten.

Ny aftale vækker glæde hos PLO-Syddanmark

Også formanden for PLO-Syddanmark, Birgitte Ries Møller, er glad for den nye aftale:

– Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at nå til enighed om en aftale, der moderniserer og fremtidssikrer en lægevagt af høj faglig kvalitet i vores region. Det frigiver vigtige lægeressourcer, at regionen overtager ansvaret for lægevagten om natten, og det, tror jeg, vil komme alle borgere i Region Syddanmark til gavn.

PLO-Syddanmark vil fremover bemande lægevagtskonsultationer i 16 byer:

Odense, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Vejle, Sønderborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varde, Brørup og Rudkøbing.

Derudover bemander Region Syddanmark de to skadeklinikker i Grindsted og Tønder, som fremover inddrages som en del af lægevagten. Region Syddanmark vil desuden bemande konsultationen på Ærø Sygehus som hidtil.

Ny ordning moderniserer lægevagten

Den nye lægevagtsaftale indeholder en række tiltag, som skal sikre, at lægevagtens ressourcer udnyttes bedst muligt. Det betyder bl.a., at Region Syddanmark overtager opgaverne i lægevagten alle dage kl. 23-08.

Derudover stiller Region Syddanmark også en række ydelser til rådighed, som skal aflaste nogle af lægevagtens opgaver, så de kan bruge mest muligt af deres tid på at tilse patienter. Fx vil regionen stille yderligere hjælpepersonale til rådighed for lægevagten. Hjælpepersonalet skal hjælpe lægen med at foretage visse undersøgelser, som fx halspodninger eller urinundersøgelser, rense sår og måle vitale parametre, før patienten kommer ind til lægen.

Hjælpepersonalet skal også hjælpe patienten, fx ved behov for indlæggelse, så patienten oplever et trygt og sammenhængende forløb.

Som en del af aftalen vil der også blive oprettet en akutknap, som gør det muligt for borgere med akut behov for lægehjælp at komme foran i telefonkøen og dermed komme igennem til vagtlægen inden for få minutter.

Lægevagtsaftalen forudsætter endelig godkendelse i regionsrådet

Fakta

  • Der vil fremover være lægevagtskonsultation i Odense, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Vejle, Sønderborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varde, Brørup, Rudkøbing, Grindsted, Tønder og Ærø.
  • Der indføres en akutknap i den telefoniske visitation til lægevagten, så patienter med akut behov for at komme i kontakt med lægen har mulighed for at trykke sig frem i køen.
  • Med virkning fra 1. februar 2024 overtager Region Syddanmark alle lægevagtens opgaver i tidsrummet kl. 23-08.
  • Lægevagten er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom. Med aftalen vil der være en god adgang til de praktiserende læger i dagtiden for patienter med behov for hjælp samme dag, så belastningen i lægevagten efter kl. 16.00 nedbringes.

Indkalder til pressemøde: Ny lægevagtsaftale på plads

0

Region Syddanmark og PLO Syddanmark har siden foråret 2022 forhandlet en ny lægevagtaftale i Region Syddanmark og skriver i dag under på en ny lægevagtaftale. AVISEN erfarer, at lægevagten genåbner i Fredericia.

Det startede med undrende spørgsmål om, hvorfor lægevagten ikke var åben i Fredericia og Middelfart. Senere fulgte andre større byer med. I starten fik coronasituationen skylden. Og det fortsatte sådan, parterne kunne ikke blive enige. Nu er der endelig en aftale på plads. Aftalen præsenteres på Hindsgavl Slot i Middelfart i dag 19. januar klokken 16.30.

Her vil Region Syddanmarks udvalgsformand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Bo Libergren (V), og formand for PLO Syddanmark, Birgitte Ries Møller, fortælle om den nye aftale. Medlemmer af Region Syddanmark og PLO Syddanmarks forhandlingsgrupper vil også være til stede.

Indkalder til pressemøde: Ny lægevagtsaftale på plads

0

Region Syddanmark og PLO Syddanmark har siden foråret 2022 forhandlet en ny lægevagtaftale i Region Syddanmark og skriver i dag under på en ny lægevagtaftale. AVISEN erfarer, at lægevagten genåbner i Fredericia.

Det startede med undrende spørgsmål om, hvorfor lægevagten ikke var åben i Fredericia og Middelfart. Senere fulgte andre større byer med. I starten fik coronasituationen skylden. Og det fortsatte sådan, parterne kunne ikke blive enige. Nu er der endelig en aftale på plads. Aftalen præsenteres på Hindsgavl Slot i Middelfart i dag 19. januar klokken 16.30.

Her vil Region Syddanmarks udvalgsformand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Bo Libergren (V), og formand for PLO Syddanmark, Birgitte Ries Møller, fortælle om den nye aftale. Medlemmer af Region Syddanmark og PLO Syddanmarks forhandlingsgrupper vil også være til stede.

Fanø Sparekasse bliver en del af Middelfart Sparekasse

0

Bestyrelserne i de to garantsparekasser sigter mod en sammenlægning. Den endelige beslutning træffes den 9. februar af de to sparekassers repræsentantskaber

To gamle sparekasser gør klar til at blive til én. Bestyrelserne i Fanø Sparekasse og Middelfart Sparekasse har indgået en sammenlægningsaftale, som de to sparekassers repræsentantskaber skal forholde sig til på ekstraordinære repræsentantskabsmøder torsdag 9. februar.

Med aftalen vil Fanø Sparekasse ophøre som selvstændig sparekasse efter mere end 150 år på Fanø. Medarbejderne og de ca. 3.200 kunder i Fanø Sparekasse bliver en del af Middelfart Sparekasse, som før sammenlægningen har ca. 95.000 kunder og 380 medarbejdere.

Formanden for Fanø Sparekasse, Jeppe Valbjørn, står i spidsen for en enig bestyrelse, der anbefaler sammenlægningen. Det har i mange år været en kamp at drive en lille sparekasse med få medarbejdere.

– Det har i længere tid været en udfordring for os at rekruttere nye kolleger, og aktuelt har vi måttet opgive at finde en souschef til sparekassen. Det lagt oven i de fortsat øgede krav til alle pengeinstitutter uanset størrelse, har været udslagsgivende for beslutningen, fortæller Jeppe Valbjørn.

Beslutning truffet med hænderne på rattet

Han er glad for, at bestyrelsen træffer beslutningen nu i stedet for at vente med risiko for, at andre skulle træffe beslutningen for dem.

– Vi har hænderne på rattet, og vi har fået en meget god aftale for både Fanø Sparekasse og Fanø. Medarbejderne bliver, og afdelingen fortætter – vi bevarer endda skiltet på facaden. Samtidig oprettes der en fond bestående af Fanø Sparekasses opsparede overskud. Det betyder, at vi kommer til at kunne give 10 gange så meget til aktiviteter på Fanø som hidtil, siger Jeppe Valbjørn.

Han glæder sig også over, at kunderne kan se frem til endnu bedre rådgivning.

– Rådgiverne får nu tid til at koncentrere sig 100 procent om rådgivning, og vi får adgang til specialister inden for fx pension og investering, hvilket også vil komme til at højne kvaliteten af rådgivningen, siger Jeppe Valbjørn.

En veldrevet sparekasse i markedsområdet

Også i Middelfart Sparekasse er der tilfredshed med den indgåede aftale.

– Vi er landets tredjestørste sparekasse, og tager gerne aktiv part i konsolideringen i sektoren. Vi har i forvejen en afdeling i Esbjerg, så Fanø er en del af vores eksisterende markedsområde, hvilket gør det endnu mere oplagt, siger Flemming B. Nielsen, bestyrelsesformand i Middelfart Sparekasse, som ikke tøver med at kalde Fanø Sparekasse for en veldrevet sparekasse.

Flemming B. Nielsen håber, at begge repræsentantskaber stemmer for indstillingen.

– Det er to sparekasser, som trods forskellig størrelse drives ud fra de samme værdier om tilgængelighed, medarbejdertilfredshed og lokal opbakning. Jeg håber og tror, at kunderne i Fanø Sparekasse vil opleve genkendelighed i form af ansigterne i afdelingen og hertil nye, gode muligheder som kunder i Middelfart Sparekasse, siger Flemming B. Nielsen.

De to sparekasser har besluttet, at Fanø Sparekasse får to pladser i Middelfart Sparekasses repræsentantskab frem til næste repræsentantskabsvalg i 2025. Afdelingen på Fanø drives videre som en del af Middelfart Sparekasses afdeling i Esbjerg med afdelingsdirektør Henrik Toverud Stokkebæk som leder.

Ud over de to repræsentantskabers godkendelse er det også en forudsætning, at Finanstilsynet godkender sammenlægningen.

Fakta – de to sparekasser

  • Fanø Sparekasse er grundlagt i 1869
  • Fanø Sparekasse har ca. 3.200 kunder, otte medarbejdere og én afdeling i Nordby på Fanø
  • Middelfart Sparekasse er grundlagt i 1853
  • Middelfart Sparekasse har ca. 95.000 kunder og ca. 380 medarbejdere fordelt 14 afdelinger i Jylland og på Fyn
  • Fanø Sparekasses afdeling drives uforandret videre, dog i samdrift med Middelfart Sparekasses afdeling i Esbjerg.

Regeringen anlægger sag modEU’s mindrelønsdirektiv

0
Foto: AVISEN

I går har Danmark anlagt søgsmål ved EU-Domstolen om at få annulleret EU’s mindstelønsdirektiv.

Med præsentationen af regeringsgrundlaget den 14. december 2022 offentliggjorde regeringen, at der var taget beslutning om at få prøvet mindstelønsdirektivet ved EU-Domstolen. På denne baggrund har regeringen den 18. januar 2023 anlagt et annullationssøgsmål mod Europa-Parlamentet og Rådet med påstand om annullation af mindstelønsdirektivet.

Efter anlæggelsen af søgsmålet skal Europa-Parlamentet og Rådet inden for to måneder efter forkyndelsen af den danske stævning afgive svarskrift, hvorefter Kommissionen og de øvrige medlemsstater vil få mulighed for at gå ind i sagen til støtte for enten Danmark eller Europa-Parlamentet og Rådet.

På nuværende tidspunkt kan det ikke siges præcist, hvornår EU-Domstolens dom kan forventes at foreligge, da det bl.a. afhænger af antallet af intervenerende medlemsstater. En umiddelbar vurdering er dog, at processen kan tage op til to år.

EU’s mindstelønsdirektiv blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022.  Medlemslandene skal inden for to år implementere direktivet. Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet, selvom der kører en sag.

Foto: AVISEN

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Regeringen har besluttet at anlægge et annullationssøgsmål ved EU-Domstolen for at få kendt EU’s mindstelønsdirektiv ugyldigt. Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU’s direktiv om mindsteløn og har arbejdet tæt sammen under hele forhandlingsforløbet, ligesom fagbevægelsen og flere partier har opfordret til at anlægge annullationssøgsmål.

– Det er vigtigt at holde fast i, at direktivet ikke pålægger Danmark at indføre mindsteløn. Men på trods af det, så er der tale om lovgivning uden fortilfælde, hvilket gør det til en helt principiel sag. Vi insisterer på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Regeringen har derfor besluttet, at EU-Domstolen skal vurdere sagen.

Næste skridt taget mod brintrørledning mellem Esbjerg og Fredericia

0

H2 Energy har planer om at producere grøn brint i Esbjerg med behov for transport af brint til Fredericia fra 2026. Evida vil gerne understøtte markedet for brint og Power-to-X med rørført infrastruktur, der hvor efterspørgslen er. På den baggrund har de to parter nu underskrevet et forståelsespapir, et såkaldt Memorandum of Understanding, som et vigtigt skridt frem mod realiseringen af rørført infrastruktur til transport af brint.

Schweiziske H2Energy har planer om at etablere et 1,2 GW elektrolyseanlæg i Esbjerg, som årligt skal producere mellem 90.000 og 100.000 tons grøn brint til tung transport og industrielle formål.

H2 Energy har nu underskrevet et forståelsespapir med Evida om den rørførte transport af brint fra Esbjerg mod Fredericia – næste skridt i realiseringen af ambitionerne om at levere det grønne brændsel frem til aftagerne.

– Brint bliver en central brik, når vi taler om den grønne omstilling i energisektoren. Evida og vores tekniske team arbejder tæt sammen, og jeg er overbevist om, at dette partnerskab med succes vil vise andre europæiske lande, at det kan lade sig gøre på 2-3 år. Denne hensigtserklæring er også et udtryk for, at vi begge har samme mål om at understøtte hurtig udvikling af PtX-industrien og holde Danmark i en førende position, understreger Clifford zur Nieden, Direktør for H2 Energy Esbjerg.

Evida er for øjeblikket i gang med en forundersøgelse af brintrørledningen mellem Esbjerg og Fredericia over Egtved. Forundersøgelsen afdækker bl.a. de økonomiske og tekniske forudsætninger for etablering af brintrørledningen.

Brintrørledningen skal forbinde brintproduktion i stor skala fra en række producenter ved Vestkysten med industri og grøn brændstofproduktion i trekantområdet. Det nu underskrevne forståelsespapir med H2Energy er endnu et vigtigt skridt imod realiseringen af en rørført brintinfrastruktur.

– Brint er udset til at være en af hjørnestenene i bestræbelserne på at kunne dække hele vores energiforbrug med grøn energi. Skal brintproduktion i stor skala kunne realiseres herhjemme, har markedet klart tilkendegivet, at der vil være behov for infrastruktur til at transportere brinten mellem producenter og aftagere. Forståelsespapiret med H2Energy markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at realisere en dansk brintinfrastruktur, siger Peter Kristensen, strategi- og udviklingsdirektør i Evida.

Brintinfrastruktur i Danmark skal løse tre opgaver: Den skal understøtte PtX-produktion og udviklingen af et stærkt hjemmemarked, den skal balancere elsystemet, og den skal give mulighed for eksport af brint.

Det er Evidas vurdering, at lokal brint- og CO2-infrastruktur efter godkendelse vil kunne etableres på 2-3 år og længere regionale strækninger inden for 4-5 år. Evida forventer desuden, at der vil være store synergier ved samtidig udvikling og drift af net for metan, brint og CO2.

Fakta

Brintrørsstrækningen mellem Esbjerg og Fredericia over Egtved er 90 km

Markedsaktører på strækningen har tilkendegivet behov for tilgængelig brintinfrastruktur fra 2026 for at realisere deres planer.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har med ”Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer” aftalt, at det er en vigtig prioritering, at Energinet og Evida gives mulighed for at eje og drive brintinfrastruktur. Evidas forundersøgelse af en brintrørledning mellem Esbjerg og Fredericia er et forberedende skridt til en mulig realisering af dansk brintinfrastruktur, der samtidig er et led i det forberedende arbejde frem mod, at den endelige rolle- og ansvarsfordeling falder på plads.

I en landsdækkende markedsundersøgelse, som Evida og Energinet gennemførte sammen med Energistyrelsen i efteråret 2022, angiver cirka 96 procent af respondenterne, at de har et behov for en brintinfrastruktur. Knap 95 procent af producenterne og 70 procent af aftagerne af brint angiver, at brintinfrastrukturen er uundværlig eller styrker business casen væsentligt.

Markedsaktørerne forventer desuden, at 87 procent af brintproduktionen fra 2030 og frem transporteres via rør.

Birthe Rønn Hornbech forlader Venstre

0
Foto: https://www.ft.dk/.

Birthe Rønn Hornbech, tidligere integrations- og kirkeminister, har meldt sig ud af Venstre efter at have været medlem i 48 år. Det meddeler hun til Ritzau i en pressemeddelelse.

Hornbech begrunder sin udmeldelse med, hvordan partiet har ageret i regeringens planer om at afskaffe store bededag.

– Jeg synes, at det der er sket i de sidste uger, hvor man går ind og vil bestemme over arbejdsmarkedets parter ved at afskaffe store bededag, det er så u-liberalt, siger Hornbech ifølge Ritzau.

Forslaget om at afskaffe store bededag har fået kritik både fra arbejdsmarkedets parter, oppositionen i Folketinget og folkekirken. Hornbech mener også, at Venstre lader staten gribe ind i kirkens indre anliggender og ser store bededag som et symptom på en forrykning i forholdet mellem stat og kirke.

Hornbech er også stærkt kritisk over for, at forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen har gjort det til adgangsbillet til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.

– Det hele er for mig så fuldstændigt forrykt, og rykker ved Venstre og kapper Venstres rødder over, siger hun.

Venstres politiske ordfører Morten Dahlin er ked af Hornbechs holdning til forslaget, men mener, at det skal ses i sammenhæng med behovet for at styrke det danske forsvar.

– Forslaget skal ses i sammenhæng med behovet for at styrke det danske forsvar. Det kræver, at man foreslår noget, som skaffer en konkret finansiering. Den slags forslag er meget ofte upopulære, og vi synes da heller ikke, det er sjovt at afskaffe en helligdag, men lederskab handler ikke om at gøre det populære, slutter ordføreren sin besked til Ritzau.

SMVdanmark ansætter Jesper Beinov som direktør

0
Foto: Jacob Kjerumgaard

Jesper Beinov tiltræder 1. februar som direktør i SMVdanmark. Han har en stribe fremtrædende stillinger bag sig, senest som strategisk chef i Det Konservative Folkeparti. Tidligere har han bl.a. været direktør i Danske Gartnerier, pressechef i Dansk Folkeparti og særlig rådgiver for to ministre.

Jesper Beinov får som direktør det øverste ansvar for politik, analyse og kommunikation og skal dermed være en spydspids for SMVdanmarks indsats for at forbedre de små og mellemstore virksomheders vilkår i Danmark.

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, er begejstret for at få Jesper Beinov med på holdet:

– Med Jesper Beinov har vi fået en af Danmarks mest erfarne profiler inden for politisk kommunikation og interessevaretagelse. Jesper vil som direktør styrke SMVdanmarks i forvejen stærke netværk på Christiansborg og blive en helt central figur i forhold til at sikre, at SMV’erne – der udgør 99 pct. af erhvervslivet – bliver hørt i medier og på Borgen, siger han.

Jesper Beinov glæder sig til at komme i gang:

– Politik, kommunikation og analyse hænger sammen, når man skal forbedre forholdene for de små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden for fremtidig vækst og innovation og dermed fremtidig velstandsskabelse. Jeg har fulgt, hvor markant og dygtigt mine nye kolleger i SMVdanmark har gjort det i de seneste år under svære vilkår med corona og økonomisk afmatning ovenpå krigen i Ukraine, og er derfor super glad for at blive en del af holdet, siger han.

Ud over sin baggrund på Christiansborg og i centraladministrationen har Jesper Beinov gennem 10 år desuden været redaktør på Berlingske.