I forlængelse af den grønne treparts anbefalinger om en CO2 afgift på landbruget, udgiver Aarhus Universitet årets Klimavirkemiddelkatalog. Det sætter tal på effekten af forskellige tiltag, der kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.
Det startede egentlig som en beskeden tabel i 2018, hvor forskere fra Aarhus Universitet samlede tilgængeligt data over potentielle tiltag, der kunne reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget.
Men fra 2023 har Aarhus Universitets Klimavirkemiddelkatalog været en moppedreng af en udgivelse, der indeholder en lang række udførlige beregninger af, hvor store reduktioner af drivhusgasudledninger, landbruget kan opnå med forskellige virkemidler.
Det betyder, at politikere, landbrugere, rådgivere og det omgivende samfund har et katalog til rådighed, som oplister de mest relevante og effektive virkemidler til en grøn omstilling af dansk landbrug.
Nogle af virkemidlerne er teknisk så langt fremme, at de er klar til at tage i brug. Andre har længere udsigter. Det forklarer Niels Halberg, direktør i DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
”Fælles for dem er, at forskere med stor ekspertise på hvert sit felt videnskabeligt har beregnet den mest sandsynlige effekt af tiltagene – både på den enkelte bedrift og på nationalt niveau. Og det gør klimavirkemiddelkataloget til et meget anvendeligt dokument”, siger han.
Samtidigt synliggør kataloget også mulige bivirkninger ved en række af virkemidlerne.
Stort potentiale i gyllehåndtering
At trække hovedkonklusioner ud af et katalog med 35 vidt forskellige tiltag er en kompliceret affære. Men et af de interessante resultater i årets Klimavirkemiddelkatalog er ifølge en af hovedforfatterne, Anders Peter Adamsen, at udledningen af metan fra gylletanke fylder mere, end man regnede med for bare et par år siden
”Det betyder, at potentialet i virkemidlerne forsuring af gylle, biogas samt overdækning af gylletanke med opsamling af gyllegas og afbrænding er større end tidligere antaget”, siger Anders Peter Adamsen, der er seniorforsker på Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.
Samtidigt er det nogle teknologier, som man er ret langt med, og en del af initiativerne er allerede ved at blive implementeret.
”Vi ved, at hyppig udslusning af gylle fra stald til lager er noget, som allerede er ved at blive indført i praksis. Mange kører allerede gyllen til et biogasanlæg eller forsurer med svovlsyre. Det er nogle af de lavthængende frugter og noget, vi kan gøre med det samme”, siger han.
Bilen er prøvekørt
Der er ingen nemme konklusioner, når det kommer til at reducere udledningen af drivhusgasser fra dansk landbrug.
Derfor er der også i virkemiddelkataloget for 2024 en række forbehold. Det kan ved første øjekast se ud som om, forskerne underminerer deres egne konklusioner, men sådan skal det ikke forstås, forklarer Anders Peter Adamsen:
”Der er en stor sikkerhed for effekten af de her tiltag. Ellers var de slet ikke med i kataloget”, siger Anders Peter Adamsen.
Når der fx står, at virkemidler ”mangler dokumenteret effekt”, betyder det, at man mangler undersøgelser i fuldskala og over en længere periode, før effekterne kan medregnes i de nationale emissionsopgørelser.
”Man kan sige, at vi har prøvekørt bilen, men vi har ikke testet den overen længere periode”, forklarer forskeren.
Og det er nødvendigt ifølge principperne angivet af FN’s Klimapanel, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet anvender til de officielle opgørelser af Danmarks udledninger.
Når de oplistede effekter alligevel er realistiske, skyldes det, at forskerne arbejder ud fra et forsigtighedsprincip, som betyder, at de er meget påpasselige med at konkludere for meget.
”Det betyder ikke, at der ikke kan komme nye informationer. Vi forsker hele tiden i de her ting. Men det er de absolut bedste og mest gennemarbejdede data, vi har til rådighed på nuværende tidspunkt”, siger Anders Peter Adamsen.
Niels Halberg, direktør i DCA – Nationalt Center for Fødevarer og jordbrug, supplerer:
”Når omstændighederne er til det, kan de her virkemidler tages i brug i tryg forvisning om, at de bygger på den nyeste internationale viden og kan bidrage til at udledningen af klimagasser,” siger Niels Halberg.
Ved nogle af tallene vil der være et variationsspænd i, hvor stor effekten af et virkemiddel vil være i de officielle beregninger af Danmarks udledninger. Det skyldes blandt andet, at man ikke kan vide, hvor mange landbrug der vil implementere et givet virkemiddel, forklarer Niels Halberg og afslutter:
”Alt videnskab er behæftet med usikkerhed. Det er afgørende, at det perfekte ikke står i vejen for det gode, når det handler om noget så vigtigt som at udvikle dansk landbrug i en grønnere retning”.
Se hele rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget – 2024 her.
