FC Fredericia er klar til historisk topkamp mod OB

0

Onsdag står FC Fredericia over for en spændende udfordring, når de møder OB på udebane i NordicBet Ligaen. OB har indtil videre været urørlige i ligaen med maksimum point efter de første fem spillerunder, mens FC Fredericia følger tæt efter på andenplads, blot tre point bagud.

Denne kamp er ikke kun en topkamp, men også en historisk begivenhed for FC Fredericia, da det bliver deres første gældende turneringskamp på OB’s hjemmebane.

For FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, er kampen mod OB mere end blot en almindelig kamp i ligaen. Det er en mulighed for klubben at vise deres værd mod en af dansk fodbolds mest etablerede klubber.

– Det er rigtig fedt, at det har flasket sig sådan. Det er specielt at spille der med mange tilskuere. Kampen havde også været stor, selvom vi var nummer 5 eller 6. Vi glæder os, det bliver svært, men ikke umuligt. Når vi står der, kan det blive en anden historie, siger Pedersen.

https://eventc.dk

Der er ingen tvivl om, at OB er favoritter til opgøret. De har spillet en fremragende sæson indtil videre, og deres status som tidligere Superligaklub skaber naturligt store forventninger. Men ifølge Pedersen kan netop dette pres spille en rolle i kampen.

Der er pres på OB, når de er nede i 1. division nu. Alle forventer, at OB vinder samtlige kampe. De skal vise, hvad de kan i hver kamp. Man kan ikke gøre andet end at forsøge og vinde, når man er rykket ned, siger Stig Pedersen han.

En imponerende sæsonstart for FC Fredericia

FC Fredericias præstation i denne sæson har været en af de største overraskelser i ligaen. At være på andenpladsen efter fem runder, kun tre point fra førstepladsen, var næppe noget, mange havde forudset før sæsonstarten. Pedersen indrømmer, at holdets præstationer har overgået hans forventninger.

– Havde du spurgt inden sæsonen, havde jeg været mere end tilfreds. Det er overraskende. Omvendt har vi ikke bare vundet heldigt i alle -kampene. Det vidner om, at vores niveau er højt. Nu må vi se, hvad vi kan, siger han med en vis stolthed.

Selvom OB er en formidabel modstander, har FC Fredericia vist, at de kan spille på et højt niveau, og at de ikke skal undervurderes. Deres plads i toppen af ligaen er ikke kun et resultat af held, men en indikation af den kvalitet, som holdet har vist på banen. Det giver dem håb og selvtillid inden mødet med OB.

OB’s udfordring: Fra Superliga til 1. division

OB’s nedrykning fra Superligaen sidste sæson har sat dem i en uvant situation. At være en Superligaklub i 1. division bringer sin egen form for pres og forventninger. OB har indtil videre klaret overgangen godt, men Pedersen påpeger, at det altid er udfordrende at komme tilbage til toppen efter en nedrykning.

– Det er en Superligaklub, som spiller i 1. division. Det er altid svært at komme fra nedrykning til oprykning igen. Det betyder, at man kan have det svært, forklarer han.

OB’s status som favoritter betyder, at de skal leve op til store forventninger i hver kamp. Dette pres kan potentielt være en fordel for FC Fredericia, som kan spille mere frit uden samme niveau af forventninger hængende over sig. Det er en situation, hvor alt kan ske, og hvor FC Fredericia håber at kunne udnytte presset på OB.

En kamp om mere end tre point

Selvom der kun er tre point på spil, er kampen mod OB en test af FC Fredericias ambitioner i denne sæson. En sejr ville ikke kun bringe dem på niveau med OB i toppen af tabellen, men også sende et klart signal til resten af ligaen om, at FC Fredericia er en seriøs udfordrer til oprykning.

Stig Pedersen understreger dog, at uanset resultatet vil denne kamp være en vigtig læring for klubben.

– Det er specielt at spille på stadion mod sådan et hold. Det er en mulighed for os at måle os mod de bedste, og vi vil gøre alt for at levere en god præstation,siger han.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

For FC Fredericia handler det ikke kun om at få et godt resultat, men også om at vise, at de hører hjemme blandt de bedste i NordicBet Ligaen. Med en stærk præstation kan de cementere deres plads i toppen af tabellen.

En milepæl i FC Fredericias historie

Onsdagens kamp mod OB er mere end bare en fodboldkamp; det er en milepæl i FC Fredericias historie. Det er første gang, klubben spiller en gældende turneringskamp på OB’s hjemmebane, og det sker på et tidspunkt, hvor begge hold befinder sig i toppen af tabellen. For FC Fredericia er det en mulighed for at vise deres styrke mod en af dansk fodbolds mest traditionsrige klubber.

Med en kombination af stærke præstationer, høje ambitioner og en realistisk tilgang til udfordringerne, står FC Fredericia klar til at tage kampen op mod OB, som de tørner sammen med onsdag klokken 18:30.

Prognose: Dansk økonomi stabiliserer sig på et højt niveau i de kommende år

0

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer en mere afdæmpet, men stadig positiv vækst i BNP i de kommende år. Dansk økonomi står historisk stærkt, hvilket i høj grad skyldes medicinalindustrien. Væksten forventes at aftage, men store private opsparinger, udsigt til lavere renter og genåbningen af Tyra-feltet vil have positive indvirkninger på den samlede økonomiske aktivitet. Beskæftigelsen forventes at falde en smule frem mod 2025, men stige igen i 2026. Ledigheden ventes at stige svagt til cirka 100.000 personer i 2026.

Dansk økonomi vil stabilisere sig på et højt niveau i de kommende år, hvor der fortsat vil være pæn fremgang at spore.

Det er den overordnede konklusion på ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

“Hjulene i dansk økonomi kører stadig i et pænt tempo, men når vi ser ind i tallene, forventer vi en stille opbremsning, uden at vi går i stå,” siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

AE vurderer samlet set en BNP-vækst på 0,9 procent i 2024, 1,9 procent i 2025 og 1,6 procent i 2026.

”Årsagen til den lavere vækst i 2024 skyldes især, at vi kom meget stærkt ud af 2023, hvilket blev efterfulgt af et fald i første kvartal i år. Resten af året forventer vi positive vækstrater, så vi lander et blødt sted, inden der igen kommer lidt mere tempo på væksten,” siger Frederik Olsen.

”En del af årsagen til den stigende aktivitet i 2025 og 2026 skyldes, at vi forventer, at medicinalindustrien og eksporten fortsat vil vokse. Dog i et mere afdæmpet tempo. Derudover er danskernes private opsparinger relativt store, og vi tror på et øget private forbrug, i takt med at købekraften genoprettes. Samtidig vil genåbningen af naturgasfeltet Tyra i Nordsøen kunne ses i væksttallene i de kommende år,” siger Frederik Olsen.

Selvom dansk økonomi står stærkt, har de høje renter haft en effekt på dansk økonomi og især boliginvesteringerne.

”Det er ikke gået ubemærket hen, at renteniveauet har været højt. Boliginvesteringerne er faldet over de seneste to år, hvilket især kan mærkes i bygge- og anlægsbranchen. I takt med at renterne sandsynligvis bliver lavere i 2025 og 2026, forventer vi en stigning i boliginvesteringerne,” siger Frederik Olsen.

Prognosen vurderer også, at beskæftigelsen vil falde en smule i resten af 2024 og ind i 2025, inden den igen vil stige. Samtidig vil bruttoledigheden stige svagt i de kommende år og nå et niveau omkring 100.000 personer.

Det vurderes også, at inflationen vil holde sig stabilt på to procent eller derunder, hvilket er det niveau, som er Den Europæiske Centalbanks (ECB) målsætning. Hvis inflationen kommer under kontrol i euroområdet, forventes renten at blive sænket.

Læs prognosen her

Prognosens hovedtal: Dansk økonomi stabiliserer sig på et højt niveau

Tabellen viser den faktiske udvikling samt skøn i udvalgte hovedtal. 2024-2026 er prognoseår (2024 er et prognoseår, da der pt. kun er data til og med 1. kvartal 2024).

2023202420252026
Faktisk udviklingPrognoseår
BNP-vækst2,5 pct.0,9 pct.1,9 pct.1,6 pct.
Ændring i forbrugerprisindekset (inflation)3,3 pct.1,6 pct.2,0 pct.1,5 pct.
Ændring i beskæftigelsen42.000 pers.27.700 pers.400 pers.9.100 pers.
Ændring i privat beskæftigelse35.200 pers.22.700 pers.-4.600 pers.7.100 pers.
Ændring i bruttoledigheden7.900 pers.4.000 pers.6.000 pers.5.000 pers.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og egne beregninger

Analysens hovedkonklusioner

  • Dansk økonomi reagerer fortsat positivt i forhold til frygten for et muligt tilbageslag. BNP forventes at stige med 0,9 procent i 2024, 1,9 procent i 2025 og 1,6 procent i 2026.
  • Især arbejdsmarkedet overrasker positivt, og vi forventer at beskæftigelsen vil blive på et stabilt højt niveau gennem 2024-2025. Dog ventes et beskedent fald i den private beskæftigelse på 5.000 personer i 2025.
  • Bruttoledigheden ventes at normalisere sig og stige langsomt til 100.000 personer frem mod 2026. Langtidsledigheden ventes at nå 21.000 personer i samme periode.
  • Forbrugerne er stadig forholdsvis tilbageholdne. Vi forventer fortsat forsigtige forbrugere, men at privatforbruget øges, i takt med at reallønnen genoprettes.
  • De høje renter har sat sig i lave boliginvesteringer. Vi forventer, at boliginvesteringerne vil stige i takt med at renten forventes at blive sænket.
  • Den positive beskæftigelsesudvikling, som vi har set, skyldes især, at mange personer på kanten af arbejdsmarkedet er kommet i job. Det er vigtigt at holde fast i mange af de seniorer, ikke-vestlige indvandrere, langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere, der nu er trådt ind på arbejdsmarkedet.

SF vil afsætte 8 mia. kr. årligt til børnene – også de sydjyske

0
(Foto: AVISEN)

Vi skal turde tænke stort. Sådan lyder det fra SF, der vil afsætte 8 mia. kroner om året frem mod 2030 for at få det gode børneliv til at blomstre igen. Pengene er der nemlig – vi skal bare lade være med at bruge dem på skattelettelser.

– Det er nu, vi skal turde tænke stort på vores børns vegne. Vi har pengene til at rette op på årtiers udsultning og nedskæringer på børneområdet. Vores børn er den bedste investering i vores fælles fremtid, men alligevel er der også i Sydjylland skolelukninger, besparelser på udsatte børn og stop for lejrture hver år, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s folketingsmedlem valgt i Syd- og Sønderjylland.

Det har længe været kendt, at mistrivslen er massiv blandt børn og unge, der står i kø til psykologer og udredning i psykiatrien. Landet over bløder folkeskolens økonomi. Det er kommet så vidt, at skolebestyrelser nægter at godkende budgetterne, fordi de ikke har tillid til, at skolen kan drives forsvarligt for de penge. Bruserne skyller koldt vand, der er huller i skolegården og Europakortene har stadig Sovjetunionen og Øst- og Vesttyskland på. Kommunerne er så presset, at man flere steder ser private fonde være den eneste mulighed for at kunne give børnene nogle ordentlige rammer. I Esbjerg er Claus Sørensens fond eksempelvis den eneste mulighed for, at skolerne kan få ombygget undervisningslokaler, for det er der ikke råd til på kommunalbudgetterne.

– Vores børn er ikke tjent med nedslidte skoler, og med lærere og pædagoger, der ikke kan byde vores børn nogle ordentlige rammer. Lige nu er der et økonomiske vindue til at investere massivt i at få rammerne om vores børn på plads igen, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

De seneste år er det økonomiske råderum vokset, og år efter år tryller finansministeren nye milliarder frem, som har gemt sig på bunden af statskassen. Beregninger viser, at råderummet vil fortsætte med at stige frem mod 2030.

– Jeg synes, det er uansvarligt at strø de penge ud som skattelettelser, når vores velfærd på så mange områder i knæ, og vi står over for nogle hårde prioriteringer for at genoprette den. Vi mener pengene bruges bedst på vores børn – både som investering på den korte og den lange bane, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

SF lægger op til en langsigtet finansiering, og vil derfor øremærkes 8 mia. kr. årligt (fuldt indfaset i 2030) til børneområdet i det økonomiske råderum. Men hvordan pengene skal bruges, skal aftales løbende, for det gode børneliv er en kompleks størrelse, og der findes ikke enkle løsninger.

– Vi har ikke alle svarene på, hvordan vi skal lykkes med at få det gode børneliv til at blomstre op igen. Men vi tror på, at vi igen kan skabe gode børneliv og viljen til at afsætte pengene og turde tænke stort, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

SF’s forslag skal ses som et Apolloprogram med reference til det program USA lancerede i 50’erne for at lykkes med at sende den første mand til månen. Dengang lykkedes det for NASA at få en mand til månen, fordi Apolloprogrammet lagde op til at turde tænke stort og tænke, at det umulige var muligt.

Derfor vil SF øremærke 4 milliarder til børneområdet uden at sætte navn på initiativerne. SF foreslår desuden at oprette et trivselsråd, som skal foreslå hvilke initiativer, der skal til for at tage det gode børneliv alvorligt. Rådet skal have de økonomiske rammer til at tænke stort. Det skal bestå af eksperter, organisationer og fagfolk.

SF vil afsætte yderligere 4 milliarder til konkrete initiativer, som vi allerede nu ved virker. Det er blandt andet færre elever i klasserne, minimumsnormeringer, og flere barns sygedage til forældrene.

Theresa Scavenius stifter nyt parti

0
Alternativet Foto: Matthias Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Theresa Scavenius, der for knap et år siden forlod Alternativet og har ageret som løsgænger i Folketinget siden da, har nu valgt at stifte et nyt parti, Grønne Demokrater. Partiet har til formål at fremme et åbent, frit og vidensbaseret demokrati, og det markerer et skarpt opgør med den “udemokratiske lukkethedskultur”, som hun mener præger Christiansborg.

Scavenius er dybt kritisk over for den politiske kultur, hvor hun mærker til at mange beslutninger træffes bag lukkede døre i ministerierne frem for i folketingssalen, og hun mener, at denne praksis undergraver det danske demokrati ved at fjerne den demokratiske debat og lovbehandling fra offentligheden. Grønne Demokrater skal derfor kæmpe for at sikre, at politik bliver ført med større gennemsigtighed og åbenhed, så beslutningerne kan træffes i fuld offentlighed.

Partiets hovedfokus vil være at genoprette tilliden til folkestyret ved at sikre, at al lovgivning og politiske aftaler behandles åbent i Folketinget, i overensstemmelse med demokratiske principper. Scavenius håber, at hendes nye parti kan udfordre den nuværende politiske praksis og bidrage til en mere demokratisk og transparent beslutningsproces.

Grønne Demokrater står dog over for en betydelig udfordring: At blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg kræver indsamling af cirka 20.000 vælgererklæringer. Dette er første skridt på vejen til at få officiel repræsentation i Folketinget. Selvom Scavenius fortsat vil være formelt løsgænger, indtil partiet opnår opstillingsberettigelse eller tiltrækker flere folketingsmedlemmer, markerer stiftelsen af Grønne Demokrater stadig den nye fase i hendes politiske karriere. 

Teglgårdsparken summede på en Sindssyg God Søndag

0

Søndag, den 18. august, blev Teglgårdsparken i Middelfart forvandlet til et levende centrum for samtale, kunst, musik og underholdning i anledning af den årlige “Sindssyg God Søndag.” Middelfart Avisen var til stede og oplevede en dag fyldt med aktiviteter, der alle havde til formål at sætte fokus på mental sundhed på en festlig og inkluderende måde.

Sindssyg God Søndag bød på et program spækket med aktiviteter og oplevelser, der talte til både hjerne og hjerte. Dagen blev indledt med en velkomst på plænen kl. 11, hvor borgmesteren, Johannes Lundsfryd, bød de fremmødte velkommen og satte rammen for dagens begivenheder. Herefter udfoldede programmet sig i alle hjørner af Teglgårdsparken, hvor forskellige telte og scener dannede ramme om et væld af aktiviteter.

Et af dagens helt store trækplastre var de kreative workshops, som gav deltagerne mulighed for at udforske deres kreative sider. I keramikteltet faciliteret af keramisk designer, Malene Sandal, kunne man forme sit eget skøre selvportræt i ler, hvilket blev en favorit blandt både børn og voksne. Her var der nemlig ingen grænser for fantasien, og de finurlige kreationer skulle vidne om, at kunst også kan være en terapeutisk måde at udtrykke følelser og tanker på.

En anden populær aktivitet var sten- og strik-workshoppen, hvor deltagerne kunne dekorere sten eller lære at strikke.

I Teglgårdsparken søndag fyldte musikken også som en central del af arrangementet, hvor den blev brugt til at skabe en fælles ramme for de mange besøgende. Musikken var alsidig og spædte bredt.

Først var der fællessang ledet af Niels Ole Frederiksen, som markerede en tidlig start på musikken, og den samlede et bredt udsnit af festivalens deltagere. Med sange fra Højskolesangbogen, som i dagens anledning var udvalgt for deres skæve og lidt skøre karakter, blev stemningen allerede sat fra begyndelsen. Senere på dagen blev der skruet op for de personlige fortællinger, da Mathilde Falch gik på scenen med sit koncertforedrag. Falch er kendt for sin ligefremme stil, og hendes optræden på Sindssyg God Søndag var ingen undtagelse. Hun leverede en række sange, der var ledsaget af små fortællinger. Rundt omkring i parken kunne man i øvrigt støde på mindre musikalske indslag, der fungerede som en naturlig del af festivalens lydkulisse.

Et af de sidste store navne på dagen var Katinka Bjerregaard, der deltog for at fortælle om sin nye bog Klump og rejsen dertil. Under sin præsentation nævnte hun, hvordan hun nu oplever, “at når man skriver en bog, skal man ikke længere få ordene til at rime,” hvilket ikke var helt let for hende i starten. Efter at have fortalt yderligere om bogens tilblivelse og sine erfaringer med at skrive, afsluttede hun med at synge et par numre fra sit band, Katinka Band. 

For de litteraturinteresserede bød programmet på endnu flere spændende forfattertalks, hvor nogle af Danmarks mest interessante forfattere delte deres tanker om mental sundhed. Anna Juul var en af de mest ventede talere, og hun delte åbenhjertigt om sit forfatterskab og sine personlige erfaringer med psykisk sygdom. Kristian Ditlev Jensen tog også scenen og gav et indblik i dæmoner, og hvordan hans egen kamp med mentale udfordringer har formet hans litterære værker.

Støtte til unge i fokus

På Sindssyg God Søndag var der tilmed et bredt udvalg af stande, hvor både foreninger og virksomheder var til stede for at informere om deres tilbud. Blandt dem var UngeLiv Middelfart, en indsats under Middelfart Kommune, der arbejder med at støtte unge i svære perioder.

Repræsentanterne fra UngeLiv forklarede:

– Vi er her for at udbrede kendskabet til UngeLiv, en indsats vi har i Middelfart Kommune, hvor man forebyggende og uvisiteret kan få en samtale med os, når livet bliver svært. Det kan være problemer med skolen, udfordringer med forældre, mange tanker eller bekymringer – alt sammen i relation til den mentale sundhedsdagsorden. Vi er her for at sikre og fremme fokus på børn og unges trivsel.

UngeLiv tilbyder unge i alderen 12-25 år mulighed for 1-5 rådgivningssamtaler uden krav om forældres samtykke. De har åbent dagligt fra kl. 11-13, hvor man kan kontakte dem via telefon eller besked, og der er også en anonym chatfunktion, hvor unge kan sende en SMS uden at blive identificeret.

Leg og læring hånd i hånd

Imens blev børnene bestemt ikke glemt i dagens program. Hele dagen igennem var der aktiviteter specielt tilrettelagt for de mindste, herunder en mini-cirkusforestilling, hvor Prinsesse To Ben og hendes bedste ven Enhjørningen sørgede for at skabe magi og glæde blandt publikum. Cirkusworkshoppen, hvor børnene selv kunne prøve kræfter med jonglering, linedans og andre cirkusdiscipliner, var et stort hit. Her blev der grinet og leget, mens børnene fik mulighed for at udfordre sig selv på nye måder.

For de lidt ældre børn var der mulighed for at deltage i hængende læsestuer og cykelskur-workshops, hvor kreativiteten virkelig kunne få frit løb, og aktiviteterne var ikke kun underholdende, men også lærerige, da de opfordrede børnene til at tænke ud af boksen og bruge deres fantasi.

Som dagen skred frem, fyldtes parken med endnu flere besøgende, der nød det gode sensommervejr. Der blev serveret pandekager til de sultne maver, og mange fandt sig til rette på de opstillede bordbænkesæt. Det var en dag præget af en helt masse positiv energi, hvor deltagerne kunne fordybe sig i aktiviteter, der både underholdt og oplyste.

Udskældt bosted kan få tiltrængt millionrenovering

0

Fredericia Kommune står over for at træffe en vigtig beslutning i de kommende budgetforhandlinger, hvor et forslag om en omfattende renovering af bostedet Kobbelgården er på dagsordenen. Forslaget, der er en del af spare- og udvidelseskataloget i Senior- og Socialudvalget, indebærer en investering på 7,5 millioner kroner fra kommunens side, som skal bidrage til at forbedre de kritisable forhold på bostedet.

Kobbelgården, som har været i mediernes og myndighedernes søgelys siden slutningen af 2023, har været udsat for skærpet tilsyn fra Socialtilsyn Syd på grund af alvorlige problemer med både ledelse og de fysiske rammer. Flere tilsynsrapporter har afdækket, at forholdene på stedet ikke er optimale, hverken for beboerne eller personalet. Tidligere medarbejdere og pårørende har bidraget til debatten med beretninger om kritisable forhold, som har skabt yderligere politisk opmærksomhed omkring bostedet.

Forslag om investering på 7,5 millioner kroner

For at imødekomme de udfordringer, som er blevet påpeget i tilsynsrapporterne, er der i Fredericia Kommunes spare- og udvidelseskatalog for Senior- og Socialudvalget blevet fremsat et forslag om en investering på 7,5 millioner kroner. Dette beløb skal bruges til at dække en del af de omkostninger, der er forbundet med en større ombygning af Kobbelgården.

Den samlede ombygning er anslået til at koste op til 25 millioner kroner, men da lovgivningen foreskriver, at kommunen kun må yde støtte til en del af ombygningen, skal de resterende midler skaffes gennem øget husleje for beboerne på stedet.

Beboernes livskvalitet og personalets arbejdsmiljø i fokus

Renoveringen af Kobbelgården skal sikre, at de fysiske rammer bliver tilpasset beboernes behov og forbedrer personalets arbejdsmiljø. Dette er afgørende for at kunne levere den nødvendige pleje og omsorg på stedet. Ifølge forslaget vil ombygningen skabe bedre forhold for både beboere og medarbejdere, men den vil også kunne medføre gener i den periode, hvor arbejdet står på, herunder behovet for midlertidig genhusning af beboerne.

Udvalgsformand for Senior- og Socialudvalget, Søren Larsen, understreger vigtigheden af denne investering.

– Det er nødvendigt, at vi gør noget ved bygningerne på Kobbelgården. Vi har set alvorlige problemer, som kræver handling. Den foreslåede investering på 7,5 millioner kroner er et skridt i den rigtige retning for at sikre, at både beboere og personale får bedre rammer, siger han.

Besparelser på social- og sundhedsområdet

Mens der foreslås investeringer på Kobbelgården, står Fredericia Kommune også over for omfattende besparelser på social- og sundhedsområdet. Spareforslagene, som beløber sig til over 33 millioner kroner årligt fra 2026, rammer bredt og vil påvirke serviceniveauet for mange borgere.

Blandt de mest markante besparelser er forslaget om at reducere rengøringsfrekvensen for ældre borgere fra hver anden uge til hver tredje uge, hvilket vil spare kommunen 3,39 millioner kroner årligt. Derudover foreslås det at indføre robotgulvvask som en del af rengøringsindsatsen, hvilket skal reducere omkostningerne yderligere.

Der er også forslag om at skære i budgetterne til forskellige støttetilbud, herunder bostøtten, hvor en omlægning af indsatserne skal reducere udgifterne med 0,5 millioner kroner årligt. Desuden foreslås det at nedlægge gadesundhedsindsatsen i Rusmiddelcenteret, hvilket vil spare kommunen 0,528 millioner kroner om året, men som også kan føre til øget ulighed i sundhedstilbuddene for de mest udsatte borgere.

Afvejning af investeringer og besparelser

Den potentielle investering i Kobbelgården på 7,5 millioner kroner står i skarp kontrast til de mange spareforslag, der er fremsat for social- og sundhedsområdet. På den ene side er der et klart behov for at forbedre forholdene på Kobbelgården, mens der på den anden side er et pres for at reducere kommunens udgifter.

Den kommende tid vil vise, hvordan Fredericia Kommune balancerer behovet for investeringer med kravet om besparelser, når budgettet for 2025 skal fastlægges. Det er endnu uvist, hvilke forslag der vil blive vedtaget, men det står klart, at beslutningerne vil få stor betydning for mange af kommunens borgere.

Gratis fodbold-, håndbold- og ishockey-billetter til tidligere udsendte og deres pårørende

0

Klubberne i Danmarks største ligaer og Danmarks Idrætsforbund (DIF) står sammen om at sende respekt og anerkendelse til tidligere udsendte og deres pårørende, når Veteran Match afvikles for femte år i forlængelse af Flagdagen.

Når spillerne i fodboldens 3F Superliga og NordicBet Liga, Herrehåndboldligaen og ishockeyens Metal Liga løber på banen og på isen den 13. – 23. september, vil der være en særlig stemning til kampene. De er nemlig dedikeret til de danskere, der har været udsendt til verdens konfliktområder – og til deres pårørende.

I alt 45 klubber landet over uddeler gratis billetter til Veteran Match 2024 – og markerer deres anerkendelse med særlige spillertrøjer, flag, bannere, taler over højtaleranlægget og stående klapsalver for de tidligere udsendte og deres pårørende.

Du kan se mere info om de 45 Veteran Match kampe nedenfor.

Tidligere udsendte og pårørende kan booke gratis billetter på VeteranMatch.dk efter først-til-mølle-princip fra tirsdag den 20. august.

Anerkendelse fra sporten til krigsveteraner og pårørende

I år er det femte gang, Danmarks Idrætsforbund med støtte fra Grundfos Fonden samarbejder med professionelle klubber, divisionsforeninger, kommuner og veteranaktører om at sende anerkendelse til tidligere udsendte fra sportens arena til Veteran Match. Initiativet har i år øget fokus på pårørende.

– Der kan være lang vej hjem efter en udsendelse – særligt mentalt. Både for veteranen og for familien omkring. I DIF Soldaterprojekts 50 landsdækkende Safe Zones for skadede veteraner møder vi de tidligere udsendte hver uge. Derfor ved vi, at idræt har en stærk rehabiliterende karakter, og at anerkendelse får mennesker til at føle sig set Derfor er det også vigtigt, at netop den professionelle idræt anerkender de danske veteraner og deres pårørende, da rigtig mange danskere følger det tæt og kan støtte op om anerkendelsen på stadion og hjemme fra stuerne, siger Frans Hammer, næstformand i DIF og medlem af styregruppen bag Veteran Match.

De særlige spillertrøjer med Veteran Match logo bliver sat på auktion på MatchWornShirt.com. Overskuddet går ubeskåret til DIF Soldaterprojekts trygge træningsfællesskaber – kaldet Safe Zones – for veteraner med fysiske og psykiske mén.

Her kan tidligere udsendte og pårørende få gratis kampbilletter til veteran match 2024:

3F Superliga

AaB – Lyngby Boldklub fredag den 13. september kl. 19
FC Midtjylland – F.C. København lørdag den 14. september kl. 18
AGF – Silkeborg IF søndag den 15. september kl. 14
Vejle Boldklub – Viborg FF søndag den 15. september kl. 16
Brøndby IF – Sønderjyske Fodbold søndag den 15. september kl. 18
FC Nordsjælland – Randers FC mandag den 16. september kl. 19
Viborg FF – FC Nordsjælland fredag den 20. september kl. 19
Randers FC – FC Midtjylland søndag den 22. september kl. 14
Sønderjyske Fodbold – Vejle Boldklub den 22. september kl. 14
Lyngby Boldklub – AGF søndag 22. september kl. 16
Silkeborg IF – Brøndby IF søndag den 22. september kl. 18
F.C. København – AaB mandag den 23. september kl. 19

NordicBet Liga

FC Roskilde – Hvidovre IF fredag den 13. september kl. 19
Vendsyssel FF – Hillerød Fodbold lørdag den 14. september kl. 14
AC Horsens – OB lørdag den 14. september kl. 17
Kolding IF – HB Køge lørdag den 14. september kl. 19
Esbjerg fB – B.93 søndag den 15. september kl. 14
FC Fredericia – Hobro IK mandag den 16. september kl. 18:30
Hobro IK – Kolding IF fredag den 20. september kl. 18:30
Hillerød Fodbold – FC Fredericia fredag den 20. september kl. 19
HB Køge – Vendsyssel FF fredag den 20. september kl. 19
B.93 – AC Horsens lørdag den 21. september kl. 13
OB – FC Roskilde søndag den 22. september kl. 15
Hvidovre IF – Esbjerg fB søndag den 22. september kl. 15

Metal Ligaen

Herning Blue Fox – Odense Bullsdogs fredag den 13. september kl. 19:30
Rungsted Seier Capital – Aalborg Pirates fredag den 13. september kl. 19:30
Odense Bulldogs – Rungsted Seier Capital mandag den 16. september kl. 19
Rødovre Mighty Bulls – Aalborg Pirates tirsdag den 17. september kl. 19
SønderjyskE Ishockey – Frederikshavn White Hawks fredag den 20. september kl. 19
Esbjerg Energy – Rødovre Mighty Bulls fredag den 20. september kl. 19
Aalborg Pirates – Herning Blue Fox fredag den 20. september kl. 19:30
Herlev Eagles – Herning Blue Fox søndag den 22. september kl. 15
Frederikshavn White Hawks – Herlev Blue Fox mandag den 24. september kl. 19
Herrehåndboldligaen

Ribe-Esbjerg HH – KIF Kolding torsdag den 12. september kl. 18:30 (tyvstart)
Bjerringbro-Silkeborg – Skanderborg AGF torsdag den 12. september kl. 18:30 (tyvstart)
Mors-Thy Håndbold – TTH Holstebro torsdag den 12. september kl. 20 (tyvstart)
Nordsjælland Håndbold – Sønderjyske Herrehåndbold fredag den 13. september kl. 19
TMS Ringsted – Aalborg Håndbold lørdag den 14. september kl. 16
Fredericia Håndbold Klub – Skjern Håndbold søndag den 15. september kl. 20
KIF Kolding – TMS Ringsted torsdag den 19. september kl. 19
TTH Holstebro – Bjerringbro-Silkeborg torsdag den 19. september 20
Sønderjyske Herrehåndbold – Ribe-Esbjerg HH fredag den 20. september kl. 19
Skjern Håndbold – Mors-Thy Håndbold fredag den 20. september kl. 20
GOG – TTH Holstebro fredag den 27. september kl. 20 (ekstra kamp)

  1. 1.division Herrehåndbold

Skive fH – HC Midtjylland lørdag den 21. september kl. 16

AGF ydmygede Vejle

0

Mandag aften stod Vejle Boldklub over for en udfordring i deres jagt på sæsonens første point, da de mødte AGF på udebane i Aarhus. AGF, der har været i topform, viste sig hurtigt at være en alt for stor mundfuld for Vejle.

Allerede fra kampens begyndelse viste AGF, hvorfor de er blandt de stærkeste i ligaen. Efter blot seks minutter tog hjemmeholdet føringen, da Gift Links lavede et hurtigt løb på venstresiden og sendte bolden ind til Felix Beijmo, som nemt kunne sende bolden i mål. Ceres Park eksploderede i jubel, og AGF’s tidlige føring satte tonen for resten af kampen.

AGF fortsatte deres offensive pres, og få minutter senere var de tæt på at score igen, men Tobias Bech sendte bolden lige forbi Vejle-målet med et hovedstød. Vejle kæmpede for at få fodfæste i kampen, men AGF’s dominans var tydelig. Midt i første halvleg fik Mikael Anderson en gylden mulighed for at øge føringen, men han missede sin chance alene med målmanden.

Kort efter viste AGF igen deres styrke. Mads Emil Madsen var hurtigst på en returbolg og bragte AGF foran med 2-0. AGF var ikke færdige med at vise deres offensive kvaliteter. Efter 32 minutters spil kunne Gift Links selv skrive sig på måltavlen, da han blev sendt i dybden og med et kraftfuldt skud udbyggede AGF’s føring til 3-0.

Vejle fik en lille oprejsning

Trods AGF’s overvældende dominans fik Vejle et glimt af håb kort før pausen, da German Onugkha reducerede til 3-1 med en præcis hovedstødsscoring. Dette gav Vejle noget at bygge på, da de gik til pause, selvom de stadig var langt fra at være tilbage i kampen.

AGF slog  sejren fast i anden halvleg

Efter pausen kom de to hold ud med et noget lavere tempo, men AGF havde stadig fuld kontrol over kampen. Cirka en time inde i kampen gjorde Mikael Anderson skaden fra første halvleg god igen ved at bringe AGF foran med 4-1. Det var et knusende slag for Vejle, der havde svært ved at komme sig.

Fem minutter senere blev Vejles skæbne beseglet, da Patrick Mortensen steg til vejrs og headede AGF’s femte mål ind bag Vejles målmand. Mortensens scoring placerede ham desuden på en delt tiendeplads over Superligaens mest scorende spillere nogensinde.

Efter AGF’s femte scoring dalede kampens intensitet markant. AGF kontrollerede resten af kampen uden de store problemer, og Vejle formåede ikke at true deres komfortable føring. German Onugkha var tæt på at score sit andet mål lige før slutfløjtet, men AGF-målmand Jesper Hansen sørgede for, at der ikke kom flere scoringer.

AGF avancerer, Vejle kæmper videre

Med den overbevisende 5-1-sejr rykker AGF op på femtepladsen i Superligaen med ti point efter de første fem kampe. Holdet er nu kun to point efter Silkeborg, der indtager førstepladsen.

For Vejle ser situationen stadig dyster ud. De har endnu ikke formået at hente point i denne sæson og ligger fortsat på sidstepladsen. Holdet står nu over for en stor udfordring i de kommende kampe, hvor de skal forsøge at vende deres negative stime og få gang i sæsonen.

4 ud af 10 boligejere sparer op til renovering af boligen

0

En stor del af de danske boligejere har lavet en dedikeret opsparing til vedligeholdelse og renovering, viser ny undersøgelse. Her er de gode råd til at bruge pengene mest fornuftigt, fra en skadedirektør og en energikonsulent.

Det kan nemt blive en dyr omgang, når boligen skal repareres og istandsættes, og for mange danskere er det nødvendigt at spare op, hvis der skal være råd. Men det er langt fra alle boligejere, der sørger for at prioritere det.

4 ud af 10 boligejere svarer i en undersøgelse, at de løbende lægger penge til side specifikt til vedligeholdelse eller renovering af deres bolig, mens lidt under halvdelen først finder pengene, når behovet opstår. Undersøgelsen er lavet af YouGov for Gjensidige og NRGi.

Mange boligejere prioriterer først og fremmest komfort og forskønnelse, når boligen skal renoveres, viste en YouGov-undersøgelse tidligere i år. Men det er også vigtigt at prioritere skadeforebyggelse, understreger skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen, som håber, at endnu flere fremover vil være opmærksomme på at spare op.

– Det giver rigtig god mening at vedligeholde boligen løbende, så småting bliver taget i opløbet og ikke udvikler sig. Det kan blive endnu dyrere, hvis man lader stå til og ikke gør noget, hvis for eksempel taget eller kloakken trænger til at blive repareret. Og her kan en opsparing sikre, at man ikke behøver at udskyde arbejdet, siger hun.

Grønne investeringer kan ofte betale sig

Lene Rasmussen peger på, at der i disse år er en klar tendens til, at mange boligejere er opmærksomme på klimasikring i forbindelse med forhøjet vandstand og vildere og vådere vejr. Her kan det ofte betale sig at investere i at holde vandet væk fra boligen med for eksempel omfangsdræn, faskiner og højvandslukke.

I energi- og rådgivningsvirksomheden NRGi opfordrer byggesagkyndig og energikonsulent, Bo Halm Andersen, også folk til at tænke grønne løsninger ind i fremtidige renoveringer.

– Der kan være store besparelser at hente på energiregningen, hvis man optimerer boligens isolering og opvarmning. Og selvom det er fristende at bruge sin opsparing på indretning og nyt køkken, så er det også vigtigt at have fokus på de langsigtede og ikke helt så synlige investeringer i boligen, siger Bo Halm Andersen, som tilføjer:

– Man skal også huske, at energirenovering som regel går hånd i hånd med et bedre indeklima og øget komfort i hjemmet. Så der er flere fordele ved at investere i sin bolig.

Af eksempler på fornuftige energirenoveringer fremhæver han isolering af etageadskillelse, tag, hulmure og bedre isolerende vinduer. I nogle boliger kan det også være relevant at udskifte varmekilden, hvis huset for eksempel opvarmes med olie- eller gasfyr.

I undersøgelsen svarer 13 procent, at de sparer et fast beløb op til vedligeholdelse og renovering, mens 28 procent løbende lægger penge til side, uden at der dog er tale om et fast beløb. 44 procent svarer, at de betaler for vedligeholdelse og renoveringer, som de opstår.

Om undersøgelsen: 

Undersøgelsen er foretaget af © YouGov for Gjensidige og NRGi i maj 2024 blandt 492 repræsentativt udvalgte boligejere over 18 år.

Lægger du løbende penge til side specifikt til vedligeholdelse eller renovering af din bolig?

Ja, jeg har en dedikeret opsparing til dette formål

13 %  

Ja, men jeg opsparer ikke et fast beløb

28 %  

Nej, men jeg planlægger at starte

6 %

Nej, jeg betaler for vedligeholdelse og renoveringer, som de opstår

44 %

Ved ikke/ikke relevant

10 %

Dansk Industri trækker støtten til kontroversiel uddannelsesaftale

0
(Foto: AVISEN)

Dansk Industri trækker nu sin støtte til en aftale, der ellers skulle reducere antallet af studiepladser på danske universiteter. Aftalen, der blev indgået i 2023, havde til formål at skære ti procent af universitetspladserne med håbet om at få flere unge til at vælge professionsuddannelser som sygeplejerske, lærer eller pædagog. Men DI mener, at aftalen går i den forkerte retning, da erhvervslivet har brug for flere højtuddannede, ikke færre.

Ifølge DI viser beregninger, at hvis man skal opnå de ønskede reduktioner, vil det kræve en nedskæring på over 15 procent af studiepladserne i 2025, hvilket overskrider den oprindelige plan. Dette skaber bekymring i erhvervslivet, som i stigende grad oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft, især inden for it-branchen.

Flere universiteter, som Copenhagen Business School (CBS) og IT-Universitetet i København (ITU), deler DI’s bekymring. De påpeger, at det er paradoksalt at skære ned på uddannelser, der har lav ledighed og stor efterspørgsel på deres kandidater, især når erhvervslivet råber på flere højtuddannede specialister.

It-branchen, der allerede mangler tusindvis af it-specialister, står over for endnu større udfordringer, hvis studiepladserne reduceres yderligere. Hos it-virksomheden Atea har man allerede måtte tage sagen i egen hånd ved selv at uddanne arbejdskraften, men dette er ikke en holdbar løsning på længere sigt, skriver TV 2 Nyheder tirsdag.

Med DI’s tilbagetrækning af støtten til aftalen står politikerne overfor at skulle revurdere uddannelsesreformen, som nu er under pres fra både erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner