Vind og sol overgår fossile brændstoffer i EU for første gang

0

I første halvdel af 2024 nåede EU en bemærkelsesværdig milepæl i sin grønne omstilling, hvor elektricitet genereret fra vind- og solenergi for første gang oversteg produktionen fra fossile brændstoffer.

Den europæiske energiudvikling er under hastig forandring efter sikkerhedsbilledet i Europa ændrede sig, og dermed et klart politisk ønske om mindre afhængighed af den russiske energiproduktion. Nu understreges den hurtige transformation af Europas energilandskab. Ifølge en nylig rapport fra analysefirmaet Ember genererede vind- og solenergi tilsammen 30% af EU’s elektricitet i de første seks måneder af 2024, mens fossile brændstoffer stod for 27%.

Energiudvikling kommer efter flere års målrettet indsats for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og øge brugen af vedvarende energikilder. Fossile brændstoffer, som kul og gas, har historisk set været rygraden i Europas energiforsyning. Men de seneste års klimakrise, politiske beslutninger som følge af særligt den sikkerhedspolitiske ændring i Europa og økonomiske incitamenter har accelereret skiftet mod grønnere alternativer. I første halvdel af 2024 faldt produktionen af elektricitet fra fossile brændstoffer med 17% sammenlignet med samme periode i 2023, hvilket svarer til en nedgang på 71 terawatt-timer (TWh). Især kul- og gasproduktion oplevede markante fald på henholdsvis 24% og 14%.

På trods af dette fald i fossil energi steg elektricitetsefterspørgslen i EU med 0,7% i de første seks måneder af 2024, efter flere års fald. Væksten i vedvarende energikilder ikke kun har kompenseret for faldet i fossile brændstoffer, men også har imødekommet den stigende efterspørgsel.

– Vi er vidne til et historisk skift, og det sker hurtigt, siger Chris Rosslowe, Senior Energy & Climate Data Analyst hos Ember og tilføjer

– Hvis medlemslandene kan opretholde momentum i udbygningen af vind- og solenergi, vil afhængigheden af fossile brændstoffer virkelig begynde at aftage.

Vind- og solenergi var de største drivkræfter bag dette skift. Vindenergi voksede med 9,5%, mens solenergi steg med imponerende 20% i første halvdel af 2024. Denne vækst er ikke kun resultatet af flere års politiske beslutninger, men også af teknologiske fremskridt og økonomiske faktorer. Omkostningerne ved solpaneler og vindmøller er faldet betydeligt i de seneste år, hvilket har gjort det mere økonomisk levedygtigt at investere i disse teknologier.

Som et resultat af den stigende brug af vedvarende energikilder er emissionerne fra elproduktionen faldet betydeligt. I første halvdel af 2024 faldt emissionerne med 17% sammenlignet med samme periode året før og er nu næsten en tredjedel lavere end i første halvdel af 2022. Denne reduktion er uden fortilfælde over en så kort periode og viser EU’s hurtige fremskridt i at reducere sit klimaaftryk. Faktisk har de seneste år vist nogle af de største fald i emissioner i nyere tid, især sammenlignet med de perioder, hvor Covid-19-pandemien påvirkede energiefterspørgslen.

Selvom fremskridtene har været imponerende, advarer rapporten om, at vedvarende energikilder kræver fortsat politisk støtte for at opretholde denne vækst. Der er stadig mange barrierer for integration af vind- og solenergi, herunder forbedring af nettilslutninger og andre infrastrukturmæssige udfordringer. For at sikre, at de økonomiske, sikkerhedsmæssige og klimamæssige fordele ved vedvarende energi realiseres fuldt ud i hele Europa, vil det være nødvendigt med fortsatte politiske tiltag og investeringer.

Den hurtige udbygning af vind- og solenergi afspejler en mere permanent ændring i EU’s energilandskab. Ifølge forventninger fra Wind Europe vil der blive installeret 15,8 gigawatt (GW) vindkapacitet i EU i 2024, mens SolarPower Europe forudsiger 62 GW solcellekapacitetstilføjelser i samme periode. Disse kapacitetsforøgelser betyder, at vind- og solenergi forventes at fortsætte med at overgå fossil produktion, selv i de kommende år.

Et eksempel på den succesfulde udbygning kan ses i Tyskland, hvor reformer har reduceret bureaukratiet og øget incitamenterne for installation af solcelleanlæg. Dette har resulteret i, at der alene i de første fire måneder af 2024 blev tilføjet 5 GW solcellekapacitet, hvilket allerede opfylder landets kapacitetsmål for året. Ligeledes har åbningen af den nye 0,76 GW Hollandse Kust Noord offshore vindmøllepark i Holland i december 2023 resulteret i en betydelig stigning i vindenergiproduktionen i 2024.

Selvom disse fremskridt er lovende, er det klart, at Europa står over for betydelige udfordringer i de kommende år. For at opretholde den nuværende vækst og sikre, at omstillingen til vedvarende energi fortsætter, er det afgørende med veludformede og implementerede incitamentsordninger. Markedet alene vil ikke være tilstrækkeligt til at drive den nødvendige acceleration af vedvarende energikilder. Et godt eksempel på en vellykket politisk intervention er Tyskland, hvor solcelleudbygningen fortsætter i højt tempo takket være målrettede støtteordninger.

Desuden skal ikke-markedsmæssige barrierer, som kapacitetsbegrænsninger i elnettet, også overvindes. Dette er særligt tydeligt i Holland, hvor elnettet har haft svært ved at følge med landets solcelleboom. Det viser, at der er behov for investeringer i infrastrukturen for at understøtte den fortsatte vækst i vedvarende energikilder.

Der er allerede gjort fremskridt i udviklingen af politikker til at tackle disse udfordringer, men hurtig handling er nødvendig for at låse op for en hurtigere vækst i vedvarende energi. Ursula von der Leyens genudnævnelse som formand for Europa-Kommissionen bekræfter et fortsat mandat til at levere på Green Deals ambitiøse mål, og hun er fortsat fast besluttet på at sikre, at EU forbliver en global leder inden for klimaindsats.

Den første halvdel af 2024 viser, at EU’s elektricitetstransition er godt i gang. Vind- og solenergi har bevist, at de kan vokse hurtigt nok til at opfylde efterspørgslen og skubbe fossile brændstoffer ud af energimikset. Men for at opretholde denne omstilling kræves der vedvarende politisk engagement og strategiske investeringer. Europas rejse mod en grønnere fremtid er langt fra afsluttet, men de seneste fremskridt viser, at en fremtid fri for fossile brændstoffer er inden for rækkevidde.

Kolding får høj placering på ny rangliste

0

Kolding Kommune har sikret sig en 12.-plads på Dansk Erhvervs nye rangliste “Forudsætninger for regional vækst”. Især på rammevilkåret Arbejdskraft scorer Kolding højt, hvilket er en af de mest afgørende faktorer for kommunens samlede placering. Fredericia placeres samlet som nummer 42, Middelfart nummer 21 og Vejle nummer 15.

Rapportens hovedbudskab er, at landets kommuner først og fremmest skal fokusere sin handlekraft på de fire udvalgte rammevilkår: Arbejdskraft, Levendebymidter, Grønomstilling og Digitalisering.

Dansk Erhvervs nye analyse konkluderer, at der er gode vækstforudsætninger i Kolding Kommune, som samlet set placerer sig på en 12.-plads ud af 93 kommuner baseret på 11 forskellige rammevilkår. Blandt disse er det især Arbejdskraft, hvor Kolding skiller sig ud med en imponerende 4.-plads.

“Det er meget tilfredsstillende, at vi generelt placerer os så flot, og især at vi ligger så højt på Arbejdskraft,” udtaler borgmester Knud Erik Langhoff. “Vi har i de seneste år arbejdet intensivt på at skabe de bedste rammer for erhvervslivet, med særligt fokus på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til vores stærke erhvervsliv. Et stærkt samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, som kommunen understøtter, er en af vores prioriteter.”

Borgmesteren fremhæver desuden, at Kolding Kommune opnår en topplacering på sagsbehandlingstider inden for miljøområdet.

Kolding scorer også højt på andre rammevilkår som Transport og mobilitet, Offentligt og privat samarbejde, Turisme, kultur og oplevelser samt Skat og administration.

9.-plads i overordnet erhvervsservice

Kolding Kommune indtager også en 9.-plads i kategorien Overordnet erhvervsservice.

“Det er meget glædeligt at se, at Kolding har et byråd, som prioriterer gode rammer for erhvervslivet, og at samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet er styrket. Ranglisten viser, at Koldings virksomheder klarer sig rigtig godt, og at vi følger med udviklingen,” pointerer Morten Bjørn Hansen, direktør for Business Kolding.

Kolding Byråd har netop vedtaget en ny erhvervspolitik, som skal muliggøre investeringer i bæredygtig vækst gennem partnerskaber.

Fakta om Dansk Erhvervs analyse

Analysen er baseret på statistiske data fra offentligt tilgængelige kilder og suppleres med spørgeskemadata fra mindst 30 virksomheder i hver kommune. Disse virksomheder afspejler Dansk Erhvervs medlemsfordeling på tværs af brancher og størrelse.

Læs analysen her

Fredericianer bliver minister

0
Foto: AVISEN

Regeringen har gennemgået en betydelig rokade med flere nye ansigter og ændringer i ministerposter. Det betyder blandt andet, at Rasmus Stoklund, der er født og opvokset i Fredericia, bliver ny skatteminister.

Blandt de mest bemærkelsesværdige ændringer træder Pernille Rosenkrantz-Theil ud af regeringen, og Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, overtager posten som socialminister.

Marie Bjerre indtager rollen som ny europaminister, hvor hun forventes at spille en central rolle i EU-spørgsmål og Danmarks internationale relationer.

Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet bliver ny skatteminister, hvilket betyder, at Jeppe Bruus forlader Skatteministeriet for at tage over som den nye minister for grøn trepart.

En markant ændring er også, at Caroline Stage, Lars Løkke Rasmussens rådgiver, træder ind som digitaliseringsminister. Endelig bliver Torsten Schack Pedersen fra Venstre udnævnt som den nye beredskabsminister.

Middelfart er klar til Klimafolkemøde – se program for torsdag

0

Solen skinner, og Middelfart summer af liv, mens byen gør sig klar til at åbne Klimafolkemødet 2024. AVISEN har i dagens anledning udgivet et klimamagasin, som også er tilgængeligt online, og dagens program er fyldt med indslag og aktiviteter på tværs af flere scener.

På Fællesscenen, hvor mødets hovedbegivenheder finder sted, indledes dagen kl. 10:00 med den officielle åbning af Klimafolkemødet 2024. Herefter fortsætter programmet kl. 11:00 med “RYK Klimaet,” en session, der sætter fokus på de nødvendige skridt for at fremme klimaindsatsen. Kl. 12:00 inviterer “Sultne Løver – fremtidens mad” deltagerne til at udforske bæredygtige fødevaretendenser, efterfulgt af en debat kl. 13:00 om, hvorvidt et sundt klima kan anses som en menneskeret.

Om eftermiddagen kl. 14:30 stiller “Klimarigtig Kommunikation” skarpt på, hvordan man bedst kommunikerer klimabudskaber effektivt. Kl. 15:15 følger DR med “Jorden Kalder: vores madvaner,” der udfordrer vores traditionelle måder at spise på i lyset af klimaudfordringerne. Senere kl. 16:15 bliver “Frihed i et bæredygtigt samfund” diskuteret, og dagen på Fællesscenen rundes af med en sjov og interaktiv session kl. 17:00, hvor man kan få sine grønne budskaber med i en klimarap!

Aftenen byder også på musikalsk underholdning, når Pil går på scenen kl. 19:00, og sætter et festligt punktum for dagens begivenheder på Fællesscenen.

Dagens program på Fællesscenen lover en blanding af oplysende debatter, kreative indslag og inspirerende samtaler, som alle har det fælles mål at sætte fokus på klimaudfordringerne og hvordan vi i fællesskab kan skabe en grønnere fremtid.

Se åbningen af folkemødet her

Oversigt over programmet for de øvrige scener

Grøn Scene:

  • 11:00Forbrug, adfærd og retfærdighed i den lokale grønne omstilling
  • 12:00Offentligt forbrug på grøn bølge
  • 13:00Politisk ledelse af den kommunale klimaindsats
  • 14:00Klimapartnerskaber – hvorfor?
  • 15:00Klimahandling – hvordan kan vi skabe handling i erhvervslivet gennem klimatilsyn og klimapartnerskaber?
  • 15:45 – 16:00Flash mob med Viby Efterskole
  • 16:00Klimavidenskab i mediernes søgelys
  • 17:00Er Energifællesskaber landbrugets bedste ven?

Tyrkis Scene:

  • 09:00 – 09:40Havfruer og havhekse – Forfattertalk med Laura Helena Pimentel da Silva
  • 10:45 – 11:00Fællessang – Danmarks klimasang
  • 11:00 – 12:00Sammen om fremtiden
  • 12:00 – 13:00Guidet fælleslæsning
  • 13:10 – 13:50Forfattertalk – Jens Christian Grøndahl
  • 14:00 – 16:00Litterær folkehøring – Giv naturen stemme
  • 16:00 – 16:40Forfattertalk – Peder Frederik Jensen og Rasmus Theisen
  • 17:00 – 18:00Humle og havbroderier

Pink Scene:

  • 11:00Bæredygtig organisationskraft!
  • 12:00Træn dine omstillingsmuskler
  • 13:00Solceller – mere end energi?
  • 13:45 – 14:00Få dine grønne guldkorn med i en klimarap!
  • 14:00Det gode og bæredygtige borger-liv anno 2050
  • 15:00Klimaquizzen: fup og fakta!
  • 16:00 – 17:30Redesign og ReMad

Madværksted:

  • 12:00 – 12:45Det gode liv på landet
  • 13:30 – 17:30Pariser-aftale-toast – lav dit eget bud på en klimavenlig toast

Skonnerten Bonavista:

  • 13:00 – 14:00Drømmeworkshop
  • 14:30 – 15:30Åbent skib
  • 16:00 – 17:30Klimasejlads

Kajen:

  • 12:00 – 13:00Sejltur på Lillebælt med SF
  • 14:00 – 15:00Sejltur på Lillebælt med SF
  • 16:00 – 17:00Sejltur på Lillebælt med SF

Et grønt springbræt for fremtidens industri

0

Den danske industri står midt i en afgørende transformation. Klimakrisen tvinger virksomheder til at gentænke deres produktionsmetoder og finde nye måder at arbejde på, der er mere bæredygtige og miljøvenlige. Midt i denne forandring står procesoperatøruddannelsen som en nøgleaktør.

Uddannelsen, der traditionelt har fokuseret på at uddanne medarbejdere til at håndtere og optimere produktionsprocesser, har i de seneste år bevæget sig mod en mere grøn og bæredygtig retning. Denne udvikling bliver i år fremhævet på Klimafolkemødet i Middelfart, hvor uddannelsen og dens fokus på klima og bæredygtighed vil blive præsenteret for offentligheden.

Klimafolkemødet, der hvert år samler folk fra hele landet til debat og dialog om fremtidens klimamæssige udfordringer, er en ideel platform for at fremvise, hvordan uddannelsen har tilpasset sig de nye krav i industrien. Det er ikke længere nok at kunne få maskinerne til at køre – man skal også kunne tænke bæredygtigt og miljøbevidst i alle aspekter af produktionsarbejdet. Dette er en central del af det nye speciale i “Grøn Energi og Produktion”, som procesoperatøruddannelsen tilbyder, og som allerede nu er tilgængeligt på EUC Lillebælt.

Grøn omstilling i industrien: En nødvendig udvikling

Industrien er en af de sektorer, der har det største klimaaftryk, og derfor er det afgørende, at de mennesker, der arbejder i industrien, har den nødvendige viden og kompetencer til at bidrage til den grønne omstilling. Procesoperatøruddannelsen har taget denne udfordring op ved at inkludere emner som bæredygtighed, energiforståelse og miljøhensyn i undervisningen.

– Jeg vil sige, at uddannelsen som procesoperatør er en uddannelse, der uddanner medarbejdere til den danske industri. Uanset om man arbejder på Arla, Rockwool, producerer fødevarer eller arbejder i farmaceutisk industri, så spænder det over alt fra chokoladefabrikken i Assens til Carlsberg og Novo Nordisk. En procesoperatør er en produktionshåndværker med et højt fagligt niveau, som skal kunne håndtere produktionen, siger uddannelseschef på EUC Lillebælt, Benny Ziegler.

Denne brede anvendelighed gør uddannelsen særlig relevant i en tid, hvor virksomheder i alle sektorer arbejder på at reducere deres miljømæssige aftryk. Ziegler fortsætter med at forklare, hvordan uddannelsen er blevet tilpasset den grønne dagsorden:

– Grunden til, at det er så relevant i forhold til klimadagsordenen, er, at virksomhederne skal følge alle de nye regler og standarder, som bliver indført. Det er ikke nok, at ledelsen har en strategi; medarbejderne skal også være bevidste om og forstå disse regler, siger Benny Ziegler.

Uddannelsen på EUC Lillebælt: En grøn fremtid

EUC Lillebælt er en af de uddannelsesinstitutioner, der tilbyder procesoperatøruddannelsen med et stærkt fokus på bæredygtighed. Her kan man tage det nye speciale i “Grøn Energi og Produktion”, som er designet til at give de studerende de nødvendige kompetencer til at være frontløbere i den grønne omstilling. Specialet er endnu under endelig godkendelse, men allerede nu kan man tage kurser, der dækker det samme materiale, som specialet vil indeholde. Dette gør det muligt for både virksomheder og medarbejdere at opkvalificere sig og blive en del af den grønne bølge i industrien.

Ziegler forklarer, hvordan kurserne fungerer som en forløber for det fulde speciale:

– Det forventes først at blive fuldt implementeret næste år. Men man kan faktisk allerede nu begynde at tage kurserne, da de er blevet godkendt i kursusform. Jeg har taget nogle ord med her, som vi eventuelt kan bruge. Der er nu fem kurser, der indeholder det samme materiale, som specialet kommer til at omfatte. Det betyder, at en almindelig medarbejder, der ønsker at tage et kursus, kan vælge disse kurser for at opkvalificere sig. Virksomheder kan også vælge at tilbyde denne kursuspakke, som kan føre til et speciale inden for uddannelsen, siger Ziegler.

Klimafolkemødet: Et vindue til den grønne fremtid

Klimafolkemødet i Middelfart er en central begivenhed, hvor procesoperatøruddannelsens fokus på klima og bæredygtighed vil blive fremvist. Dette møde er en enestående mulighed for at demonstrere, hvordan uddannelsen ikke blot er relevant, men afgørende for den danske industris fremtid. Ziegler understreger vigtigheden af at sprede kendskabet til de grønne initiativer bredt ud:

– Klimafolkemødet er en fantastisk mulighed for at sætte fokus på klimaproblematikker. Det handler ikke kun om at få dem, der allerede beskæftiger sig med klima og bæredygtighed, til at fokusere på det – for de er typisk allerede godt med. Det handler om at sprede kendskabet og få flere til at forstå betydningen af bæredygtighed. Mange mennesker er ved at drukne i snak om bæredygtighed, og vi hører de samme tre nøgleord igen og igen. Men der er mange, både i befolkningen og blandt medarbejderne i virksomhederne, der ikke helt ved, hvad det egentlig handler om, fortæller Benny Ziegler.

På Klimafolkemødet vil EUC Lillebælt være repræsenteret med både elever og lærere, der kan vise, hvordan de arbejder med bæredygtighed i praksis. Det er en mulighed for både unge og voksne at få indsigt i, hvordan de kan bidrage til den grønne omstilling gennem uddannelse.

Den grønne uddannelse som fremtidens fundament

Procesoperatøruddannelsen er ikke længere blot en uddannelse, der handler om at betjene maskiner. Det er en uddannelse, der giver de studerende kompetencer til at tænke bæredygtigt og handle miljøbevidst. I en tid, hvor klimaforandringerne kræver handling fra alle sektorer, er det afgørende, at industrien ikke blot følger med, men også går forrest i omstillingen. Uddannelsen på EUC Lillebælt er en af de veje, hvorigennem fremtidens industrimedarbejdere kan blive klædt på til at tage del i denne omstilling.

Som Ziegler påpeger, er det ikke nok at have en klimadebat; der skal også være handling bag ordene:

– Klimadebatten er vigtig, men der skal også være folk, der ved noget om det. Man kan gøre en masse ting, som at køre i en grøn bil eller spise mindre kød, men det er også vigtigt at få en dybere forståelse af, hvad bæredygtighed virkelig indebærer, siger uddannelseschefen.

Denne dybere forståelse er, hvad procesoperatøruddannelsen nu tilbyder. Gennem specialiserede forløb og fokus på grøn energi lærer de studerende, hvordan de kan integrere bæredygtige løsninger i deres daglige arbejde. Og det er netop denne form for uddannelse, der bliver stadig vigtigere, efterhånden som virksomhederne søger efter måder at reducere deres klimaaftryk på.

Power2X og andre teknologier: En del af pensum

Et af de mest spændende aspekter ved den nye grønne tilgang til procesoperatøruddannelsen er, hvordan den inkluderer fremtidens teknologier som Power2X. Denne teknologi, som handler om at omdanne energi fra sorte til grønne kilder, er en kompleks, men essentiel del af fremtidens energiløsninger. Ziegler bemærker, hvor vigtigt det er, at studerende får en konkret forståelse af disse teknologier:

– Power2X er et godt eksempel på noget, som mange har hørt om, men som ikke alle forstår. Det handler om at omdanne energi fra sorte til grønne kilder på en måde, der gør det mere effektivt og bæredygtigt. Der er ikke mange steder, hvor Power2X kører i stor skala endnu, men det er på vej, og vi håber at kunne vise noget af det på klimafolkemødet, siger Benny Ziegler.

Teknologier som Power2X vil spille en central rolle i fremtidens energiproduktion, og det er derfor vigtigt, at de kommende procesoperatører lærer at arbejde med dem. På EUC Lillebælt er dette en integreret del af undervisningen, og det viser, hvordan uddannelsen hele tiden tilpasser sig de nyeste krav og muligheder i industrien.

Klimafolkemødet og Craft Festivalen: Et samlingspunkt for fremtidens arbejdskraft

EUC Lillebælt er ikke kun til stede på Klimafolkemødet, men også på den samtidige Craft Festival, hvor de møder mange unge mennesker, der er på udkig efter en uddannelse. Kombinationen af disse to events giver en unik mulighed for at vise, hvordan uddannelse og bæredygtighed kan gå hånd i hånd.

– Det er rigtig godt, at klimafolkemødet falder sammen med Craft Festivalen, hvor vi også er repræsenteret med en stand og elever. Der kommer altid masser af mennesker til Craft Festivalen, og vi har været med de sidste to år. Det er en fantastisk mulighed for at møde unge, som bliver inspirerede til at starte på vores uddannelser, efter at have set, hvad vi arbejder med på festivalen, forklarer Ziegler.

Denne indsats er en del af en bredere strategi for at tiltrække både unge og voksne til procesoperatøruddannelsen. Ved at deltage i disse events viser EUC Lillebælt, hvordan uddannelsen kan være et springbræt til en karriere inden for bæredygtig industri.

Klimaløsninger på første klasse

0

Det har længe stået klart, at klimaet er et stort debatemne over det meste af verden. Vandene deler sig ofte omkring spørgsmålet om, hvor alvorlig situationen er. Er der tale om en kommende katastrofe, eller kan man løse de eksisterende problemer teknologisk? Uanset de forskellige yderpunkter mener flertallet sandsynligvis, at det er bedre at tage forhåndsregler end at lade være. I dag starter Klimafolkemødet i Middelfart.

Mediernes dækning af skovbrande, hedebølger eller regnvejr kan indimellem give indtryk af en total nedsmeltning. Det er den klassiske katastrofejournalistik, der skubber til følelserne, frygten og chokket. Men den er næppe konstruktiv. De store spørgsmål kræver som regel fordybning og grundighed. Samtidig er det ikke godt, hvis formidlingen læner sig unuanceret op ad enkelte eksperter, fordi selv eksperter arbejder inden for videnskabelige områder, hvor der bør være stor diskussion om konklusionerne. Selv konklusioner, som et flertal af forskere anerkender, kan vise sig at være forkerte. Den manglende forståelse for den videnskabelige grundpræmis er meget udtalt i den generelle formidling. Her er der travlt med at slynge titler ud, fordi det på den måde giver belæg for bestemte vinkler.

Problemet med formidlingen af klimaudfordringerne er derfor centralt, hvis der skal opstå bredere enighed om, hvad der skal gøres. For vi lever trods alt i et demokrati, hvor alle skal kunne være med. Hvis den ene fløj ønsker at forbyde al bilkørsel, kvæg eller elektricitet, mens den anden vil køre store biler og spise to kilo oksekød om dagen, opstår der ikke en bred og fælles forståelse for eventuelle politiske tiltag. Retorikken kan blive skinger.

Derfor er klimafolkemødet i Middelfart ved at udvikle sig til en tradition, hvor man kan mødes for at smelte de mange synspunkter sammen. Ved at lytte, se og tale opnås der anerkendelse af forskellige synspunkter, og det kan påvirke i begge retninger. Men samtidig er der også mulighed for at få nye ideer og løsninger på bordet. Det oplever man ved de forskellige indlæg, debatter og workshops, der afholdes under klimafolkemødet. Det er mødet mellem holdningerne, der kan gøre en forskel. For en af de største udfordringer i klimadebatten er, at den trækker i forskellige retninger. Der er brug for fælles løsninger, ikke mindst af den slags, hvor de fleste uden problemer ønsker at deltage.

Danmark har historisk været helt i front med klimateknologi og klimalovgivning. Det har også vist sig at være en god eksportvare. Og der er ingen tvivl om, at det kan være en god fremtid for landet, når der satses massivt på den teknologiske udvikling. Landet har en meget stabil politisk og embedsmæssig struktur, der er lav (hvis ingen) korruption, et fredeligt politisk billede og en stærk folkelig identitet. Det gør det nemmere at enes. Og på den måde kan danskerne vise vejen frem, når teknologisk udvikling, forskningsprojekter og politiske initiativer går hånd i hånd.

Det store problem er netop de meget forskellige interesser rundt omkring i verden. Mens energikrise og krige presser økonomien, rykker klimaproblemer bagud. Den politiske uro på den internationale scene er dermed med til at skabe manglende resultater, hvilket giver problemer i de enkelte lande. For det hjælper ikke noget på løsninger for klimaet, hvis der er lande, der ikke er med i processen. Hvis lande som eksempelvis Kina eller Indien ikke deltager, påvirker det mulighederne for resultatet. I sidste ende kan forbrugerne dog være med til at sikre en global klimaløsning. Det er på det frie marked, at forbrugerne kan lade være med at købe varer, der skader klimaet. Tendensen med en stor stigning i antallet af elbiler viser, hvor effektiv forbrugernes efterspørgsel kan være.

Men i Danmark er det fortsat en generel politik, hvor der er bred opbakning, der styrer os i retning af at være et land, hvor der er klimaløsninger på første klasse. Det kan man også se på klimafolkemødet i Middelfart, hvor mange møder op for at fremvise deres projekter og resultater. Et klimafolkemøde er i sig selv en opfindelse, der er med til at fremvise den danske evne til at være i front og på første klasse.

Læs også: KLIMAMAGASINET

Solidt første halvår i Middelfart Sparekasse

0

Middelfart Sparekasses overskud i første halvår 2024 er på 172,9 mio. kr. før skat.

Med overskud før skat på koncernniveau på 172,9 mio. kr. kan Middelfart Sparekasse se tilbage på et resultatmæssigt solidt første halvår. Adm. direktør Martin Baltser kalder resultatet ”meget tilfredsstillende” – selv om det er under resultatet i første halvår 2023, der landede på 190 mio. kr.

– I 2023 havde vi resultatmæssigt medvind på alle fronter. Det har vi fortsat i næsten samme omfang. Vores tab og nedskrivninger udgør i første halvår 18 mio. kr., og det er første gang i flere år, at tallet ikke er tæt på et rundt nul, siger Martin Baltser og påpeger, at 18 mio. kr. svarer til 0,2 procent af Sparekassens udlån.

Nedskrivningerne er dermed fortsat på et meget lavt niveau. Tallet vidner dog om en vandring mod en normalisering af posten tab og nedskrivninger, hvor det i første halvår er enkelte virksomhedskunder, der har haft udfordringer.

– Det er enkeltstående begivenheder og ikke tale om generelle udfordringer i brancher eller geografiske områder, uddyber Martin Baltser og nævner videre, at sparekassens privatkunder fortsat er i god form.

Øgede indtægter – og udgifter

Sparekassens renteindtægter er steget med 16,4 procent til 320,9 mio. kr. Inkl. gebyr- og provisionsindtægter passerer sparekassen en halv mia. kr. i indtægter i første halvår.

– Vi gik ind i 2024 med en forventning om rentenedsættelser. De lod vente på sig, og den første og hidtil eneste kom i juni. Det betyder, at vi i hele halvåret har haft gode indtægter. Det gælder både fra udlån og placering af vores overskudslikviditet i henholdsvis Nationalbanken og korte, variabelt forrentede obligationer, siger Martin Baltser.

Mens der har været fremgang i renteindtægterne, så er det gået en lille smule den anden vej med gebyr- og provisionsindtægterne.

– Det er bl.a. et udtryk for, at der har været relativt få bolighandler og låneomlægninger. Det påvirker vores indtægter på dette område, da boligfinansiering er et stort forretningsområde i sparekassen, siger Martin Baltser.

Det er ikke kun indtægterne, der stiger. Det samme gælder udgifterne. Øgede udgifter til personale og IT er de væsentligste årsager. På personalesiden skyldes det delvis de overenskomstmæssige lønstigninger og delvis, at der er ansat flere medarbejdere i sparekassen, som nu har passeret 400 kolleger, når der omregnes til fuld arbejdstid. Middelfart Sparekasse åbnede afdeling i København i 2023, og de nyansatte kolleger i denne afdeling bidrager til væksten i antal medarbejdere.

Vækst i både ind- og udlån

Forretningsmæssigt kan sparekassen notere vækst i både ind- og udlån. Udlånet er steget med næsten fem procent siden årsskiftet til 7,8 mia. kr. pr. 30. juni 2024. Væksten er primært båret af erhvervskunder, både nye forretninger med eksisterende kunder og tilgang af nye kunder.

Indlånet er steget 2,3 procent til 14,3 mia. kr.

– Trods en øget rentebyrde og generelt øgede udgifter, så fortsætter indlånet med at vokse. Det tager jeg også som udtryk for, at vores kunder set over en bred kam har en sund økonomi med mulighed for løbende at spare op, siger Martin Baltser.

Han glæder sig desuden over, at kunderne fortsat benytter sparekassens højrenteprodukt, MS Opsparing tre måneder. 2,3 mia. kr., svarende til 16 procent af indlånet, er nu placeret på denne konto.

En solid sparekasse

Med halvårets resultat samt fortsat opbakning fra sparekassens garanter er kapitalprocenten ved halvåret 32,5. Den kapitalmæssige overdækning er på 12,5 procent.

– Den flotte kapitalprocent og kapitaloverdækning er et udtryk for, at vi har formået at øge vores indtjening uden at gå kompromis med de risici, vi tager. Det er jeg meget tilfreds med, for den kombination er den største tryghed, vi kan give vores 23.000 garanter og snart 100.000 kunder, siger Martin Baltser.

Ved årets begyndelse forventede sparekassen et resultat for hele 2024 mellem 300 og 375 mio. kr. Den prognose kan nu snævres ind til et resultat før skat for hele året i intervallet 325-365 mio. kr.

– Vi har set den første rentenedsættelse, og forventningen er, at der kommer flere til i løbet af andet halvår. Vi må derfor forvente, at vores indtjening har toppet, siger Martin Baltser, der samtidig pointerer, at det forventede resultat for året er fuldt ud tilfredsstillende.

– Vores mål er at give kunderne gode oplevelser, at have branchens bedste trivsel blandt medarbejderne og at kunne bidrage positivt til de lokalsamfund, vi er en del af. Forudsætningen for det er en solid og velindtjenende sparekasse, og det bidrager det ventede resultat for 2024 bestemt til, siger han.

Ny strategi på vej

En af de vigtige opgaver, der venter i andet halvår 2024, er at færdiggøre en ny strategi for Middelfart Sparekasse. Strategien sætter visionen frem mod 2030, og det ligger fast, at også denne strategi vil indeholde et stærkt kundefokus.

– Udgangspunktet er godt – sparekassen er mere solid end nogensinde. I mine 12 år i sparekassen har jeg ikke før prøvet at lave en strategi, hvor vi i så høj grad har kunnet tænke i muligheder, siger Martin Baltser.

Klimarådet: Vigtige beslutninger om 2050 skal træffes allerede nu

0

Klimarådet bakker op om regeringens ambition om at skærpe Danmarks klimamål, så vi i 2050 skal optage mere drivhusgas, end vi udleder. For at opfylde det skærpede mål på en god måde bør man allerede nu træffe beslutninger om Danmarks arealer, skovrejsning og andre klimatiltag. Det understreger Klimarådet i en ny analyse.

Klimarådet anbefaler i en ny analyse, at regeringen og Folketinget reviderer klimaloven, så det danske klimamål for 2050 skærpes. Det vil betyde, at Danmark i 2050 skal optage mere drivhusgas, fx i skovene eller ved hjælp af nye teknologier, end der bliver udledt.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag foreslået at hæve 2050-målet til en reduktion på 110 pct. sammenlignet med 1990 og samtidig fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Disse mål er dog endnu ikke vedtaget eller behandlet af Folketinget.

Klimarådet har i sin nye analyse undersøgt mulighederne for at øge ambitionsniveauet som ønsket af regeringen. Analysen viser, at vi kan nå omkring 90 pct. reduktion med tiltag, som vi allerede kender i dag.

Det er ifølge Klimarådets forperson Peter Møllgaard en god nyhed.

– Alene med dagens løsninger kan vi komme langt mod klimaneutralitet, hvis vi får truffet de nødvendige politiske beslutninger og taget kendte omstillingselementer rettidigt i brug. Det handler fx om vådlægning af lavbundsjorde, om CCS og skovrejsning, om flere elkøretøjer og udfasning af gas i både private hjem og industrien. Når vi ser på klimaindsatsen inden for Danmarks grænser, bliver den helt store udfordring at nå videre end 90 pct. Her skal helt nye elementer formentlig i spil, siger Peter Møllgaard.

Vi kan nå længere end 100 pct. i 2050

Klimarådet viser i analysen, at vejen fra 90 pct. reduktion til klimaneutralitet og videre til et klimamål på 110 pct. kan nås på forskellige måder. Analysen angiver to forskellige tilgange til omstillingen. Begge tilgange skitserer både vejen til klimaneutralitet og vejen til en reduktion på 110 pct. af udledningerne.

Tilgangene er ikke tænkt som forslag til, hvordan vi skal nå klimamålene. De skal i stedet illustrere mulighederne i forskellige tilgange, og at det, uanset hvilken tilgang, man vælger, er en stor opgave at sikre, at vi som samfund optager mere drivhusgas, end vi udleder.

Begge tilgange indbefatter strukturelle ændringer i landbruget, og begge tilgange vil betyde, at det danske landskab skal forandres. Der vil fx være flere vindmøller og solceller, færre landbrugsarealer og markant mere natur. Men den ene tilgang lægger størst vægt på ændringer i danskernes forbrugsmønstre og reduktion af den animalske landbrugsproduktion, mens den anden tilgang lægger størst vægt på nye teknologier.

I tilgangen med størst ændringer i forbrugsmønstre og landbrugsproduktion vil produktionsskove og energiafgrøder fylde en større del af Danmarks areal end i dag. I den mere teknologidrevne tilgang satses i højere grad på industrianlæg, som kan fange CO2 direkte fra atmosfæren.

Begge tilgange rummer usikkerheder og risici. På den ene side kan ændringer i forbrugsmønstre og produktion vise sig sværere at acceptere for borgere og erhvervsdrivende end ny teknologi. På den anden side kan nye teknologier som CO2-fangst vise sig at slå fejl eller blive dyre.

Begge tilgange har sine fordele og ulemper. Skal vi nå en reduktion af udledningerne på 110 pct. med ændrede forbrugsmønstre, kræver det forandringsvillighed og accept af nye vaner i hverdagen. Skal 110 pct. i stedet nås med udviklingen af nye teknologier, er der større risiko for, at omstillingen bliver dyrere eller fejler, fordi nogle teknologier ikke lever op til forventningerne.

– Det er fornuftigt at sætte ambitiøse klimamål på den lange bane, og vores analyse viser, at de vil kunne indfris. Men der er behov for politiske beslutninger og afvejninger af forskellige hensyn. Det gælder, uanset hvordan man vægter eller kombinerer de to forskellige tilgange, siger næstforperson for Klimarådet Bente Halkier.

Procentsatser kan ikke stå alene

Et klimamål om negative udledninger i 2050 kan være med til at gøre Danmark til foregangsland, sådan som klimaloven foreskriver. Men en ambitiøs klimapolitik risikerer også at skubbe danske udledninger til andre lande. For at mindske de såkaldte lækageeffekter og tage globalt ansvar, anbefaler Klimarådet, at beslutningen om Danmarks 2050-mål ledsages af to andre beslutninger:

For det første bør der sættes et 2050-mål om, at det brændstof, som skibe og fly på udenrigsruter tanker i Danmark, ikke må belaste klimaet. Denne belastning indgår nemlig ikke i Danmarks nuværende mål.

For det andet bør Danmark tilrettelægge sine mål og sin klimapolitik på en måde, så vi sparer på verdens beholdning af biogent kulstof, dvs. fødevarer, foder og biomasse mv. Biogent kulstof er nemlig en knap ressource, der – ud over at danne grundlag for fødevareproduktion og biodiversitet – fremover skal bruges til både lagring af CO2 og grønne brændstoffer og materialer. Konkret betyder det fx, at Danmark bør omlægge landbrugsproduktionen, så den bliver mere plantebaseret og mindre animalsk, og undgå at basere sit energisystem på import af biomasse og biobrændstoffer.

– Vi ser ind i et nyt paradigme, hvor vi skal holde regnskab med vores forbrug af kulstof. Det skal sikre, at vi bruger kulstoffet så effektivt som muligt til at dække vores behov for fødevarer, materialer, energi og lagring af CO2. Jo mere kulstof vi bruger i Danmark, jo mere krævende bliver det for andre lande at nå i mål med deres CO2-reduktioner, siger næstforperson i Klimarådet Niels Buus Kristensen.

Brug for beslutninger allerede nu

Ifølge Klimarådets analyse er det nødvendigt allerede nu at træffe de første beslutninger for at nå de langsigtede klimamål.

Det gør sig fx gældende i forhold til skovrejsning. Skovrejsning kan bidrage betydeligt til at nå både klimamål og andre miljømål. Klimaeffekten slår først for alvor igennem, mange år efter skovrejsningen er sat i gang, så for at skovrejsning kan levere et betydeligt bidrag i 2050, skal vi i gang med at etablere mere skov allerede nu.

Klimarådet efterlyser i den forbindelse en langsigtet strategi for arealanvendelsen i Danmark. Udtag af landbrugsarealer med fokus på at opfylde mål om vandmiljø og biodiversitet kan samtidig give store klimagevinster, og regeringen bør forstærke og målrette indsatsen for at udtage landbrugsarealer, som kan give effekt for både biodiversitet, vandmiljø og klima. Den grønne trepart har på visse områder allerede sat kursen, men et samlet, langsigtet perspektiv udestår, såvel som en plan for hurtig implementering.

Andre tiltag, som med sikkerhed skal i spil, bør også indfases så hurtigt som muligt. Det er fx energieffektivisering og elektrificering af vejtransport og opvarmning, som kan rykke danskernes forbrug i en mere klimavenlig retning, samt udtagning og vådlægning af kulstofrige jorder.

De Paralympiske Lege har indtaget Paris

0

13 af 32 danske atleter deltog i åbningen af PL på Champs-Élysées og Place de la Concorde. Torsdag morgen er svømmer Alexander Hillhouse i ilden som første dansker i Paris.

Hvis de kommende 12 dages konkurrencer fortsætter takterne fra åbningsceremonien, bliver det et uforglemmeligt PL i Paris. Onsdag aften var de 168 PL-delegationer og over 50.000 tilskuere vidne til en bragende flot, historisk ceremoni i det ikoniske centrum af byernes by.

De danske fanebærere Tobias Thorning Jørgensen (Give) og Katrine Kristensen (Roskilde) førte omkring kl. 20.45 de 13 danske atleter og 19 trænere og ledere ned ad Champs-Élysées og videre ind på Place de la Concorde.

– Det var en kæmpe oplevelse at gå rundt inde på Concorde-pladsen. Det gav mig virkelig, virkelig gåsehud. Men allerede inden vi nåede derind, havde folk en stor fest for os på Champs-Élysées. De var bare så glade, og det var rigtig godt lavet, siger Katrine Kristensen.

Åbningsceremonien gjorde også stort indtryk på Tobias Thorning Jørgensen.  

– Det var virkelig betydningsfuldt for mig at opleve, hvordan folk kom helt tæt på og var med til at skabe en fantastisk stemning. Og så var det fedt at se og vinke til så mange danskere, siger Tobias Thorning Jørgensen.

Katrine Kristensen og Tobias Thorning Jørgensen er holdkammerater på dressurholdet, og deres nære venskab gjorde fanebæreropgaven ekstra speciel.

– Vi gav lige hinanden en stor krammer, inden vi gik ind. Det gjorde oplevelsen til noget helt særligt for os begge, at vi kunne være sammen om det, lyder det fra de danske fanebærere.

Både før og efter atleternes entré boltrede over 500 artister sig på Concorde-pladsens imponerende 3000 kvadratmeter scene. Frankrigs præsident Macron erklærede officielt legene åbne kl. 22.36, og da den paralympiske ild senere nåede frem og – for anden gang denne sommer – sendte den parisiske luftballon til vejrs, var det startskuddet til ceremoniens sidste akt. Her blev scenen til tonerne af ”Born to be alive” forvandlet til en farvestrålende dansefest.

19 danske atleter måtte overvære PL-åbningen på storskærm i PL-byen. Blandt dem de 12 spillere på landsholdet i kørestolsrugby, der torsdag eftermiddag kl. 17.30 møder Frankrig i Champs-de-Mars Arena. Også Alexander Hillhouse, der i morgen kan vinde Danmarks første medalje, hvis han rammer dagen, blev hjemme. Han svømmer indledende heat i 100 m fly kl. 10.41 og forhåbentlig finale kl. 18.35 i La Defense Arena.

Følgende danske atleter deltog i åbningsceremonien
Atletik: Emilie Aaen, Bjørk Nørremark, Christian Lykkeby Olsen, Daniel Wagner
Cykling: Emma Lund, Martin Heggelund
Dressur: Tobias Thorning Jørgensen, Katrine Kristensen, Pia Wulff Jelstrup, Karla Dyhm Junge
Skydning: Kasper Lousdal, Jens Frimann
Svømning: Johanne Øland Frøkjær

Fakta om åbningsceremonien

  • Ca. 4 timer
  • Over 50.000 tilskuere på Champs-Élysées og Place de la Concorde
  • 500 artister optrådte på 3.000 kvadratmeter scene
  • 1,100 akkrediterede medier
  • Anslået 300 mio. tv-seere verden over

Fakta om Danmarks deltagelse ved PL i Paris 2024:

  • Deltagelse i ni sportsgrene
  • 32 atleter
  • 12 debutanter
  • Målsætning: 8 medaljer

Et skridt i den rigtige retning

0

Klimadebatten er på sit højeste, og spørgsmålet om, hvordan vi skal tackle fremtidens udfordringer, fylder meget. I et interview med Henrik Thorsen, CEO for Energy Cool, og Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør for Business Fredericia, går vi i dybden med, hvordan klima og teknologi former fremtidens erhvervsliv.

Verden forandres hurtigere end nogensinde før, og særligt et emne får spotlyset, fordi det er uundgåligt: Klimaet.

– Siden vi sidst talte sammen, er klimaet jo blevet et globalt fokusområde. Før, når vi introducerede vores grønne mål på globalt plan, især i USA og Canada, hvor de var lidt bagud i forhold til os, oplever vi nu en betydelig ændring. Klimaet er blevet et globalt fænomen, og vi opererer nu i både Nord- og Sydamerika samt hele Europa, siger Henrik Thorsen.

Thorsen påpeger, at fokus på klima er blevet meget mere markant, og at det er drevet af flere faktorer.

– For det første er der et globalt pres fra investorer, som i stigende grad ønsker at investere i grønne løsninger. Det lægger pres på virksomheder, især dem, der er ejet af kapitalfonde. Derudover oplever vi selv klimaændringerne – varmerekord på varmerekord – hvilket gør det hele meget mere nærværende. Endelig står vi over for en ny æra inden for data og teknologi. AI er blevet en integreret del af vores hverdag, og det kræver enormt mange flere data, hvilket stiller nye krav til datacentre og køling. Det har gjort vores branche ekstremt lukrativ, da vi leverer køling til disse datafaciliteter. Vi er unikke på globalt plan, og markedet eksploderer, forklarer han.

Energy Cool var grønne pionerer før det blev mainstream

I den pulserende by Fredericia finder vi hovedkontoret for Energy Cool, en virksomhed, der ikke bare taler om grønne løsninger – de leverer dem. Sidste år modtog virksomheden Dansk Industris i Trekantområdet “Initiativpris”. Prisen kommer godt 15 år efter, at virksomheden blev stiftet af Henrik Thorsen og Lars Frank, der satte sig for at transformere kølebranchen med banebrydende og energibesparende teknologier. Thorsen udtrykker derfor også løbende i interviewet, at han er glad for, at hans virksomhed altid har haft det grønne i fokus.

– Alt, hvad vi har gjort siden 2009-10, har været med det grønne mål for øje. Det betyder, at vi i dag er godt rustet til de krav, der nu stilles. Men det er også vigtigt at huske, at grøn omstilling er en proces. Det har været en udfordring for mange virksomheder at omstille sig hurtigt, og det er klart, at ikke alle kan følge med i det tempo. For os er det en fordel, at vi er en mindre virksomhed, der kan være fleksible og investere i fremtiden.

Erhvervsdirektør for Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer har fulgt med i klimaspørgsmålet undervejs, og han tilføjer, at der stadig er en udfordring i, at mange opfatter det som greenwashing, hvis man ikke allerede er 100% grøn.

– Vi skal også anerkende, at det er en rejse, og hvis man ikke sætter en retning, kommer vi aldrig derhen. I Business Fredericia har vi oplevet, at folk har svært ved at forstå, at det tager tid at nå målet.

AI og datamængder: En ny udfordring

– Der er et enormt potentiale, siger Thorsen, når han taler om de stigende datamængder, der kræver flere køleinstrumenter for at sikre, at systemerne ikke overophedes. “Jeg har for nylig talt ved konferencer i Rotterdam og Berlin om AI og klima. Min pointe var, at vi løser mange klimaproblemer med AI, men samtidig skaber AI også nye udfordringer, fordi det kræver så meget data. Det er en balancegang, hvor vi skal sikre, at vi ikke skaber flere problemer, end vi løser.

Drejer supplerer med, at befolkningen kan have svært ved at følge med i denne udvikling.

– Når vi sætter en retning og ikke er der endnu, så kalder de det greenwashing. Men hvis man ikke sætter en retning, så kommer vi heller ikke derhen. Vi bliver også skældt ud i Business Fredericia i øjeblikket, for når vi fortæller om, hvor vi vil hen, så tror de, at vi allerede er der. Men vi er på vejen, siger han.

Thorsen påpeger, at det er vigtigt at være ærlig om, hvor man er i processen, og ikke oversælge det.

– Det er vigtigt at finde balancen mellem tryk og fremskridt. Nogle virksomheder har brug for stor rådgivning, mens andre blot skal påvirkes langsomt til at tage små skridt. For mange år siden vidste man måske ikke helt, hvad man stod med, men nu er vi i modningsprocessen. Vi skal gøre det spiseligt og forståeligt for dem, der stadig er ved at komme med på rejsen.

Danmarks rolle som grøn energileder

Optimismen omkring Danmarks rolle i den grønne omstilling i disse år er dog stor.

– Jeg tror da, at vi skal nå at få forandret det. Jeg er født optimist, og jeg tror på, at vi er på rette vej, og vi skal nok komme i mål. Danmark er frontløber på godt og ondt. Vi har ingen råmaterialer, så vi kan kun leve af viden. Det gør, at vi eksportmæssigt står hammergodt. Vi viser vejen frem, og det er vi nødt til som nation, siger Henrik Thorsen og bliver suppleret af Drejer:

– Vi har både en stor satsning på Power to X og CO2-lagring i vores område. Vi ser også intelligente energisystemer poppe op, og vi håber på at kunne koble disse ting sammen. Vi har en unik mulighed for at være helt fremme i skoene og sætte folk sammen, så vi kan skabe noget stort for hele Syddanmark, ja Nordeuropa.

Thorsen og Drejer er enige om, at der stadig er mange udfordringer for virksomheder, der ønsker at være grønne.

– Markedet skal kunne følge med, og det viser, hvor vigtigt det er med tilskud til grøn omstilling. Vi ser også en stigning i interessen, men der er stadig mange, der ikke helt har forstået, hvad det handler om. Vi skal gøre det spiseligt for dem og hjælpe dem på vej, siger Thorsen.

Drejer tilføjer, at Business Fredericia spiller en vigtig rolle i at guide virksomhederne på rejsen mod grøn omstilling.

– Vi skal sikre, at vi ikke overbebyrder virksomhederne, men samtidig hjælper dem med at tage de nødvendige skridt. Vi er i en transformation, og det er vigtigt at holde fokus på, hvor vi vil hen, og hvordan vi kommer derhen.

Der er ingen tvivl om, at vejen mod en grønnere fremtid er udfordrende, men både Thorsen og Drejer er optimistiske og ser store muligheder for både Fredericia og Danmark som helhed. Deres budskab er klart: Vi skal handle nu, men vi skal også huske, at det er en rejse, og at vi alle er nødt til at tage skridt i den rigtige retning.