Kandidat vil være en ny stemme for Fredericia og udsatte

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Torsdag aften fik Socialdemokratiet i Fredericia ny folketingskandidat på en ekstraordinær generalforsamling i 3Fs lokaler på Venusvej. Den velkendte arbejderkultur og det politiske engagement dannede rammerne i lokalerne på en aften, hvor Maria Radoor blev hædret for sin indtræden i det politiske landskab i Fredericia. Hun havde familien ved sin side, da hun blev valgt.

Generalafstemningen, der havde til formål at vælge Maria Radoor som Socialdemokratiets kandidat, forløb hurtigt og effektivt. Det var en aften, hvor omkring 50 medlemmer fra lokalforeningen mødtes i 3Fs lokaler, og Radoor havde valgt at medbringe sin familie for at dele øjeblikket med dem. Det var en symbolsk handling, der understregede hendes dybe personlige og politiske engagement.

Maria Radoor udtaler, at hendes drivkraft stammer fra en dyb passion for politik og ønsket om at gøre en forskel.

– Fredericia er en by, jeg har tilknytning til gennem mit arbejde. Jeg har haft lokaler her, besøgt byen ofte, og mener, det er et fantastisk sted med en god atmosfære og ånd. Efter flere møder har jeg oplevet, at vi passer godt sammen, deler mange af de samme værdier, og jeg ser mig selv som en repræsentant for Fredericia, forklarer hun.

Radoor ser det som en vigtig del af hendes rolle at møde borgerne, vise, hvem hun er, og skabe kontakt med hver enkelt socialdemokrat i byen.

– Jeg vil fortælle, hvem jeg er, hvad jeg står for, og hvad jeg ønsker at kæmpe for, siger hun.

Fokus på udsatte børn, unge og kvinder

Radoor har et særligt fokus på børn og unges trivsel samt kvinder, der er udsatte i deres dagligdag.

– Mit særlige fokus er på børn og unges trivsel samt kvinder, der er udsatte i deres dagligdag. Mange af dem lider under negativ social kontrol. Derudover vil jeg kæmpe for kvinder nederst i samfundet, som ikke har en stemme i det daglige, siger hun.

Hun fremhæver sin erfaring med at arbejde med udsatte grupper gennem sin tidligere virksomhed.

– Jeg har haft virksomhed her og fulgt nyhederne, så jeg kender til den turbulente situation og de mange forskellige sager. Jeg håber at kunne bidrage til mere stabilitet, forklarer Radoor.

En geografisk fordel med stor synlighed

Radoor ser sin geografiske placering som en fordel i hendes politiske arbejde. Med base i Kolding, arbejde i Vejle og valg i Fredericia, mener hun, at hendes dækning af Syddanmark giver hende en fordel.

– Jeg ser det som en fordel. Jeg bor i Kolding, arbejder i Vejle, og stiller op i Fredericia, hvor jeg er på valg i Syddanmark. Det betyder, at man kan stemme på mig fra Sønderborg til Grindsted. Det giver mig mulighed for at brede mit navn og mit ansigt ud over et stort område, siger Maria Radoor.

Radoor fremhæver, at Kolding-kredsen, som er større end Fredericia, giver flere stemmemuligheder.

– Kolding-kredsen er større end Fredericia, og der er flere stemmemuligheder, hvilket jeg ser som en klar fordel. Jeg er synlig både i Vejle, hvor jeg arbejder, og i Kolding, hvor jeg bor, siger hun.

Radoor har også erfaring med at engagere sig direkte med vælgerne, en metode hun fandt effektiv under EP-valget.

– Jeg har lært, at jeg er god til at skabe kontakt med folk. Debatterne på gymnasierne var hårde, da der ikke var mange socialdemokrater, og få at vinde, så jeg prioriterede at møde folk på gaden. Det gav en utrolig god energi og spændende oplevelser, og det vil jeg fortsætte med, fortæller Maria Radoor.

Forventninger og forberedelser

Selvom hun endnu ikke har mødt store udfordringer i sin politiske karriere, er Maria Radoor forberedt på mulige vanskeligheder.

– Indtil videre har jeg ikke oplevet noget, jeg finder helt uacceptabelt. Jeg er blevet advaret om mulige udfordringer, såsom trusler, chikane og et udfordrende mediebillede, og har deltaget i kurser om, hvordan man kan beskytte sig selv, herunder hemmelig adresse, siger hun.

Radoor føler sig mødt med en overvældende velkomst fra en enig bestyrelse, et enigt byråd og engagerede medlemmer.

– Jeg har oplevet en overvældende velkomst og føler mig virkelig inspireret af al den støtte og positivitet, jeg har mødt, siger hun med glæde.

Maria Radoor er klar til at påtage sig udfordringerne ved at være folketingskandidat. Hendes engagement i Fredericia og hendes ambition om at hjælpe udsatte grupper i samfundet er tydelige indikatorer på hendes mål. Med en stærk start og en klar vision for sin politiske karriere, ser hun frem til at gøre en forskel både lokalt og nationalt.

Ny folketingskandidat blev valgt

Unge mødte erhvervsliv på Craft Festival

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Craft Festival 2024

Torsdag og fredag var der Craft Festival i Middelfart, hvor unge kan få indblik i forskellige erhvervsuddannelser og møde de mennesker, der allerede er i gang med deres uddannelse og karriere. Festivalen byder på en bred vifte af stande og aktiviteter, hvor deltagerne kan prøve kræfter med alt fra murerarbejde til SOSU-assistentens daglige opgaver. Mødestedet emmer af energi og engagement, og både udstillere og besøgende deler deres oplevelser og inspiration.

En af de deltagere, der er til stede for at inspirere de unge, er Emma, der studerer til SOSU-assistent i Middelfart Kommune.

Emma fra Social- og Sundhedsskolen Fyn.

– Jeg bliver færdig om cirka et år med uddannelsen. Lige nu er jeg i sygehuspraktik, hvor jeg skal være i tre måneder. Som elev får jeg lov til at opleve mange forskellige ting, fortæller Emma.

Hun fremhæver, at det især er kombinationen af praktisk erfaring og mindre tid på skolebænken, der har fanget hendes interesse.

– Jeg håber, at når de kommer og ser de forskellige ting, vi laver, kan det vække deres interesse og give dem et indblik i, hvad det vil sige at være SOSU-assistent, siger Emma. Hendes håb er, at hendes fortælling kan inspirere de unge til at overveje SOSU-uddannelsen som en fremtidig mulighed.

Peter fra Dagrofa ser også Craft Festival som en vigtig platform for at rekruttere flere unge til erhvervsuddannelserne.

– Det står skidt til med lærlinge, og det har det gjort i lang tid, fordi det ikke er en branche, der traditionelt har taget lærlinge ind,” siger Peter. Han fortæller, hvordan transportnetværket for nogle år siden tog en fælles beslutning om at ændre denne tendens.

– Vi kan ikke bare blive ved med at ansætte folk fra hinanden; vi bliver nødt til at være med til at uddanne, forklarer han.

Peter mener, at Craft Festival er en unik mulighed for at møde de unge i øjenhøjde og præsentere dem for de mange muligheder inden for transportbranchen og andre erhverv.

– Craft Festival kan noget helt særligt, fordi vi kan møde de unge i øjenhøjde. Da vi var med til Craft Festival første gang for tre år siden, kiggede vi også på hinanden og spurgte, hvad kan vi få ud af det her? Ingen af os vidste præcis, hvad det kunne føre til, men hvis vi ikke prøvede, ville det i hvert fald ikke føre til noget. I dag griner vi lidt, fordi en af vores lærlinge faktisk er et produkt af Craft Festival.

Jesper, murerlærling hos Murerfirmaet Rishøj, er også til stede på festivalen for at vise de unge, hvad en håndværkeruddannelse indebærer.

Jesper fra Murerfirmaet Rishøj.

– Vi er her for at vise alle de unge, hvor fedt det er at være murer, og hvad de forskellige opgaver inden for murerfaget indebærer, fortæller Jesper.

Han håber, at festivalen kan vække de unges interesse for håndværkerfaget, da der er stor mangel på håndværkere.

– Det er altid godt, hvis de kan se, at der står nogen og arbejder og får en idé om, hvad det går ud på, siger han begejstret.

Også blandt de unge deltagere finder festivalen genklang. Alberte og Emilia, der går i 9. klasse, var blandt de mange besøgende, der fandt inspiration.

– SOSU var inspirerende og noget af det mere spændende i dag, siger Emilia.

For Martin på 12 år var det dog den Føtex-bøllehat, han vandt i en bod, der gjorde størst indtryk.

– Det har været en sjov dag at løbe rundt til alle boderne, fortæller Martin, før han løber videre til næste bod, hvor der efter sigende skulle være kage.

Og netop kagen havde Claudia, en kokkelev fra Sinatur Hotel Sixtus, stået for – en overraskende lækker mazarintærte lavet med grønne linser.

Claudia var til stede på festivalen for at vise de unge, hvordan kokkekunsten kan kombineres med kreativitet og nytænkning. Hun fortæller, hvordan hun oprindeligt studerede international økonomi og logistik, men indså, at hun også havde en passion for noget helt andet.

– Jeg vidste, at jeg havde et håndværk i mine hænder og ønskede at bruge det, fortæller Claudia.

Hun valgte at skifte kurs og forfølge drømmen om at blive kok – en beslutning, der har givet hende mulighed for at udtrykke sin kreativitet og arbejde med noget, hun virkelig elsker. Men for Claudia stopper drømmene ikke der. Med sin voksende erfaring og viden inden for kokkefaget samt hendes anden uddannelse drømmer hun nu om en dag at åbne sit eget sted.

– Jeg vil gerne skabe noget unikt, hvor jeg kan bruge alt det, jeg har lært, og åbne mit eget sted en dag, siger hun med et smil.

Claudia var en del af et samlet team fra Comwell Middelfart, Severin og Sinatur Hotel Sixtus, der havde slået sig sammen for at skabe den lille “Restaurant Craft” på Craft Festival. Her kunne besøgende udover at smage på Claudias lækre kokkekunst, herunder hendes innovative mazarintærte med kikærter, også prøve kræfter med at pynte deres egen kransekage eller lære at lave en “quenelle” – en teknik, der vakte stor nysgerrighed, da de færreste vidste, hvad det egentlig var.

Det har været nogle gode dage på Craft Festival, hvor mange unge har haft mulighed for at få inspiration til deres fremtidige valg – eller bare nyde en sjov og oplevelsesrig tid.

Ny app skal gøre det nemmere at være i kontakt med sygehuset

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Region Syddanmarks digitale platform ‘Mit Sygehus’ skal udskiftes med en nyere og mere moderne udgave. Opgaven har været i udbud, og der er nu skrevet kontrakt med Capgemini Danmark A/S. Platformen, der både består af en app og en web-løsning, skal lette hverdagen for de mange tusinde patienter og pårørende, som hver dag er i kontakt med regionens sygehuse.

Når man er syg og har brug for behandling på sygehuset, kan det være svært at bevare overblikket over de undersøgelser, man skal til, og al den information, man får. Men ikke desto mindre er det utroligt vigtigt, at man som patient er velinformeret og velforberedt.

Derfor tilbydes patienterne på de syddanske sygehuse i dag at benytte den digitale platform ’Mit Sygehus’ i deres kommunikation med sygehuset. De kan downloade Mit Sygehus som en app eller benytte platformen via en browser.

Mit Sygehus har eksisteret i 12 år og giver blandt andet patienterne mulighed for at få information om deres forløb og de undersøgelser, de skal til, sende meddelelser til afdelingen, deltage i videosamtaler med medarbejdere i den afdeling, de er tilknyttet, og udfylde spørgeskemaer om patientens sygdomsforløb og behandling. Løsningen supplerer dermed indkaldelsesbrevene, som patienter i dag modtager i deres digitale postkasse.

Ny app bliver mere moderne og brugervenlig
Den digitale patientplatform, der har været en stor succes, anvendes af cirka 80.000 patienter. Men platformen trænger nu til en mere moderne og brugervenlig afløser. Derfor sendte regionen opgaven med at levere en ny digital patientplatform i udbud i foråret 2024.

26. august godkendte regionsrådet en aftale med virksomheden Capgemini Danmark A/S, som har vundet udbuddet. Capgemini Danmark A/S har stor erfaring med digital patientkommunikation, da de har leveret digitale patientplatforme til både Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Platform skal understøtte behandlingen
Formand for Digitaliserings- og Innovationsudvalget Anja Lund (V) glæder sig over, at der nu er fundet en god afløser til ’Mit Sygehus’:

– Patienterne får en moderne digital platform af høj kvalitet med nem adgang til informationer om det forløb, de skal igennem, og med mulighed for dialog med sygehuset. Platformen kommer til at give patienterne en større fleksibilitet i behandlingen, end de har i dag. Vi er et af de mest digitale lande i verden, og vi har efterhånden vænnet os til at kunne klare mange ting online. Det skal vi selvfølgelig også leve op til i sundhedsvæsenet, så vidt det giver mening og er muligt, siger Anja Lund.

Den nye platform vil understøtte den fysiske behandling, patienterne modtager, ved løbende at give patienten de informationer, der er nødvendige på det givne tidspunkt. På den måde vil patienterne være bedre rustede til at gå i dialog med medarbejderne og træffe vigtige valg om deres behandling.

Mange af de nuværende funktioner i Mit Sygehus vil stadig være tilgængelige, men som noget nyt vil det for eksempel være muligt for patienten at løse praktiske opgaver som at booke blodprøver og på sigt aflyse eller flytte aftaler på udvalgte sygehusafdelinger.

Udover aftaler på regionens sygehuse vil platformen også vise aftaler på sygehuse i andre regioner, hos egen læge og i kommunen og på den måde gå på tværs at hele sundhedsvæsenet.

Et alternativ til ikke-digitale borgere
Den nye platform skal udbredes til alle afdelinger på sygehusene i Region Syddanmark i løbet af halvandet år – også de psykiatriske afdelinger.

Patienter, der ikke er så digitale, skal dog ikke føle sig tabt på gulvet, forsikrer Anja Lund:

– Vi tager naturligvis hensyn til, at der er en række borgere, som har svært ved eller ikke ønsker at benytte digitale platforme. Der vil altid være et fysisk alternativ til dem samt en mulighed for at give pårørende eller værger adgang til deres oplysninger på den nye digitale platform.

Den nye platform passer som fod i hose med Region Syddanmarks ambitioner på det digitale område. I regionens Digitaliseringsstrategi 2022-24 står blandet andet, at digitaliseringen i Region Syddanmark skal skabe alternative muligheder for tilgængelighed, mulighed for at være uafhængig af fysiske rammer og nye muligheder for inddragelse.

Sinatur: En konference- og hotelkæde med naturen som kompas

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Sinatur Hotel & Konference har siden sin etablering som hotelkæde i 2007 arbejdet målrettet mod at integrere bæredygtighed i alle aspekter af deres forretningsdrift. Med seks unikke hoteller placeret midt i den danske natur har Sinatur sat sig for at drive deres hotel- og konferencesteder på en måde, der ikke kun undgår rovdrift på naturen, men også aktivt bidrager til at genoprette og bevare miljøet. Med en stærk forankring i deres kerneværdier – nærvær, natur og gastronomi – har de gennem årene opbygget en ambitiøs strategi for at drive hoteller på naturens præmisser. 

Bæredygtighed som fundament

For Sinatur er det afgørende at give mere tilbage til naturen, end de tager. Hasse Bonde-Sterup, direktør på Haraldskær Sinatur Hotel & Konference, siger det ret ligetil, da vi sidder og snakker med ham: 

– Vi har i mange år arbejdet med lokalt producerede varer og økologi, længe før begreber som GHG-regnskaber og lignende blev en del af vores hverdag. Vi har fokus på dyrevelfærd, reduktion af sprøjtemidler og produktion efter gode principper. Med den strøm af rapporter har vi kunnet navigere mere målrettet, da vi udarbejder et GHG-regnskab hvert år. Det giver os indsigt i vores CO2-aftryk og miljøbelastning. 

Det er en tilgang, der har fået Sinatur til at tage en række bæredygtige initiativer, som ikke bare skærer ned på deres miljøpåvirkning, men som også giver noget tilbage til lokalsamfundet. Som Nordens første B Corp-certificerede hotelkæde har de sat barren højt, og arbejder derfor også kontinuerligt på at opfylde de høje bæredygtighedsstandarder, som certificering kræver i høj grad. Deres mål er at være en del af noget større, men samtidig erkender de, at deres rolle i klimakampen kun er en lille del af det samlede regnskab. 

Målsætninger og resultater

Sinatur har ambitiøse mål for 2030, som inkluderer kun at købe danske fødevarer, sikre at alle produkter er certificerede og fra bæredygtige virksomheder, tage større ansvar for biodiversiteten, blive affaldsfrie og genanvende alt, blive CO2-positive samt undgå vandspild, og målene er ikke blot tomme løfter. De er nemlig understøttet af en handlingsplan, der løbende tilpasses og forfines i takt med, at nye indsigter og muligheder opstår.

I deres ESG Impact Rapport for 2023 reflekterer Sinatur over deres rejse mod at drive hoteller på naturens præmisser. Rapporten dokumenterer deres ansvarlige forretningsdrift og præsenterer indsigter i, hvordan deres kerneværdier har formet deres arbejde og resultater. Sinatur har formået at reducere deres samlede drivhusgasudledning betydeligt. Ifølge deres seneste klimarapport var den samlede drivhusgasudledning i 2022 på 6.330 ton CO2, hvoraf 93% stammer fra scope 3.

Scopes er en måde at kategorisere en virksomheds drivhusgasudledninger på, som hjælper med at skabe klarhed over, hvor udledningerne kommer fra. Scope 1 dækker direkte udledninger fra egen drift, som fx virksomhedens køretøjer og opvarmning. Scope 2 inkluderer de indirekte udledninger fra indkøbt energi, som el og varme. Scope 3, som udgør størstedelen af Sinaturs udledninger, omfatter alle andre indirekte udledninger i værdikæden – fra produktion af de varer de køber, til transport og affaldshåndtering. 

Derfor er en stor del af Sinaturs bæredygtighedsstrategi i særdeleshed knyttet til, hvordan de køber ind. Hasse Bonde-Sterup forklarer det sådan her: 

– Vores største udledninger ligger i madens produktion og transport samt i affaldshåndtering, som hører til scope 3. Derfor har vi allerede reduceret en hel del. Vores indkøb af kød udgør en stor del af vores udledning, selvom det kun udgør en lille procentdel af vores indkøbsvolumen. Derfor har vi valgt ikke at servere kalve- og oksekød i konferencemarkedet i de sidste to år.

Sinatur har også lagt betydelig energi i at udforme et nyt mad- og drikkevarekodeks, der skal sikre ansvarlige indkøb. Kodekset fastlægger klare retningslinjer for, hvordan Sinatur agerer med omtanke og i overensstemmelse med bæredygtige principper.

– Vi har brugt et år på at udvikle et nyt mad- og drikkevarekodeks, hvor vi har fastlagt, hvordan vi handler ansvarligt. Det er et dokument på 36 sider, der beskriver vores ansvarlige indkøbspraksis, fortæller Hasse Bonde-Sterup.

En anden central del af Sinaturs bæredygtighedsindsats er i forbindelse med deres indkøb fokus på lokale samarbejder. På Haraldskær samarbejder de for eksempel med Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole, hvor unge mennesker producerer grøntsager og leverer dem til hotellet flere gange om ugen. Partnerskabet skaber ikke blot kvalitetsprodukter, men rummer også en vigtig social dimension. For direktøren handler det om meget mere end mad – det er en måde at hjælpe unge mennesker tilbage på arbejdsmarkedet og give dem en følelse af værdi og mening i hverdagen.

– Det har stor betydning for os at handle lokalt, også fordi vi ofte oplever, at små producenter er passionerede ildsjæle, siger Hasse Bonde-Sterup.

Hasse Bonde-Sterup taler også med en glædesrus i stemmen om samarbejdet med en lille, lokal blomsterproducent, som leverer blomster til hotellet. Producenten, Regitze, driver en økologisk have, hvor hun arbejder i tæt samspil med naturen. Her bliver jorden vendt af grise, og løbeænder holder sneglebestanden nede – alt sammen uden brug af kemikalier.

– Resultatet er blomster, der vokser naturligt og uden indblanding, siger direktøren. 

Sidst ser Sinatur også vigtigheden af at dele deres viden og erfaringer med omverdenen. De er medstiftere af Moving Hospitality, en sammenslutning af hoteller, der sammen arbejder på at finde løsninger og dele viden om bæredygtig drift. 

– Vi ønsker tillige at sprede vores viden og budskab. Vi tilbyder derfor alt fra korte oplæg på fem minutter til længere præsentationer på halvanden time ved vores konferencer, hvis deltagerne altså er interesserede, forklarer Hasse Bonde-Sterup.

Certificeringer og grønne initiativer

Sinatur har opnået flere anerkendte certificeringer, som dokumenterer deres engagement i bæredygtighed. Udover deres B Corp-certificering er de en del af UN Global Compact, hvor de forpligter sig til at arbejde med Global Compacts 10 principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. De har også Det Økologiske Spisemærke i sølv, som garanterer, at 60-90% af deres råvarer er økologiske. Desuden er de mærket med Green Key, turismens internationale miljømærke, som gives til turistvirksomheder, der gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet. Deres nyudviklede kodekser adresserer alt dette i høj grad. 

Sinatur har også investeret i grøn energi. De bruger ren vindmøllestrøm og har egne solcelleanlæg, anvender klimavenlige varmekilder som flis- og pillefyr, og har installeret ladestandere til el-biler på alle deres hoteller. Deres indsats har ført til, at de nu kun udleder 149,1 ton CO2 fra scope 1 og 302,4 ton CO2 fra scope 2.

Bæredygtige dilemmaer

Som en virksomhed med høje ambitioner inden for ansvarlighed, er Sinatur naturligvis ikke uden udfordringer i deres bæredygtighedsarbejde. Hasse Bonde-Sterup peger på et af de centrale dilemmaer: kunsten at finde balancen mellem at drive en rentabel forretning og samtidig undersøge og fastholde de bæredygtige principper. 

– Et af de dilemmaer, vi står over for, er, når vi beslutter ikke at servere kalve- og oksekød til konferencer på grund af det høje CO2-aftryk. Men hvad med afgræsningskvæg, som er nødvendigt for biodiversiteten? Hvis vi udelukkende fokuserer på GHG, kan vi ende med at gøre det rigtige for ozonlaget, men ikke for biodiversiteten, siger Hasse Bonde-Sterup. 

En anden pointe, Hasse Bonde-Sterup gerne vil fremhæve, er, hvordan deres bæredygtighedsfokus har ændret arbejdsmetoderne i køkkenerne. Hvor kød tidligere var hovedingrediensen, er grøntsager nu kommet i centrum for deres gastronomiske tænkning. 

– Tidligere købte vi kalvekød tre dage om ugen, og det var spørgsmålet om at tilføje en sovs og finde de rigtige grøntsager dertil, siger Hasse Bonde-Sterup, med tryk på det sidste ord.

– Nu udvikler køkkenet en grøntsagsret først, og derefter kan man overveje, om der skal tilføjes fisk eller kød som en smagsforstærker, bemærker han. 

Fremtidige mål og visioner

De fortsætter ufortrødent med at finpudse og forstærke deres bæredygtighedsindsats, altid med blikket fast rettet mod de ambitiøse mål for 2030. Det er en vedvarende proces, hvor ESG-rapportering, grøn energi, affaldsreduktion og social ansvarlighed ikke bare er buzzwords, men fundamentale byggesten i deres strategi, der også kræver mange og grundige overvejelser.

Sinatur ønsker at sætte et eksempel for andre virksomheder og har derfor valgt at være helt åbne omkring de udfordringer og dilemmaer, de møder på vejen. Hasse Bonde-Sterup konkluderer: 

– Vi er ikke bange for at tage det næste skridt, fordi vi ved, at vi har kompetencerne til at løfte opgaven. Det er en del af vores DNA at være ansvarlige og bæredygtige, og vi er stolte af det arbejde, vi har gjort indtil nu.

Øgede udgifter som følge af ny lægevagtsaftale

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

En ny aftale om reorganisering af lægevagten i Region Syddanmark, der trådte i kraft i februar 2023, har medført uventede økonomiske konsekvenser. Selvom aftalen blev indgået for at forbedre servicen og effektivisere driften, står regionen nu over for merudgifter, der overstiger det oprindelige budget.

Den 17. januar 2023 indgik Region Syddanmark og PLO Syddanmark en aftale om tilrettelæggelsen af den regionale lægevagt. Aftalen blev godkendt af Regionsrådet den 23. januar og trådte i kraft den 1. februar 2023. Aftalen inkluderede en hjemtagning af natlægevagten, som blev implementeret fra 1. februar 2024, med forventede årlige merudgifter på 29,8 mio. kr. (niveau for 2024). Aftalen har dog siden vist sig at medføre yderligere økonomiske udfordringer.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) udtalte på det seneste regionsrådsmøde, at :

– Det budget, der er lavet, vil koste 10,4 mio. mere end estimeret for indeværende år. I næste år forventes yderligere udgifter i forhold til budgettet på 4,5 mio. Det anbefales, at bevillingerne justeres, hvis der sker væsentlige ændringer i økonomien, sagde Libergren.

De samlede udgifter for driften af natlægevagten i 2024 er nu estimeret til 56,4 mio. kr., hvilket er betydeligt højere end det oprindelige budget. Desuden forventes der en overskridelse i 2025 på 4,5 mio. kr. i forhold til det reviderede budget.

På trods af de økonomiske udfordringer roste Carsten Sørensen fra Dansk Folkeparti indsatsen.

– Jeg vil bare sige, at jeg synes, at det her er en succes. Jeg har fuld tillid til, at praksisafdelingen vil håndtere det. Og det er bare dejligt, at det går godt med den lægevagt, der er, sagde han optimistisk.

Lægevagten der pludselig lukkede

Under COVID-19-pandemien blev lægevagten i Region Syddanmark pludselig lukket ned i visse perioder – uden at politikerne i regionsrådet var blevet informeret på forhånd. Denne beslutning blev truffet af administrationen som en nødforanstaltning for at tilpasse sig pandemiens udfordringer, men den manglende kommunikation skabte stor frustration blandt flere politikere, som kritiserede manglen på transparens og inddragelse i beslutningsprocessen.

Som en del af bestræbelserne på at genoprette tillid og forbedre driften, blev der i januar 2023 indgået en ny aftale mellem PLO Syddanmark og Region Syddanmark. Aftalen, der trådte i kraft den 1. februar 2023, medførte en række ændringer i organiseringen af lægevagten. Et centralt element i aftalen er hjemtagningen af natlægevagten, der fra februar 2024 nu drives af regionen selv i stedet for de praktiserende læger. Dette tiltag blev gennemført med henblik på at sikre en mere stabil og effektiv drift, samt for at undgå lignende situationer som den pludselige nedlukning under pandemien.

Aftalen indebærer også justeringer af vagtstrukturer, honorarer og arbejdsvilkår for de praktiserende læger, hvilket skal sikre en bedre dækning og kvalitet i lægevagten. Men den nye organisering har også medført uventede økonomiske udfordringer, da de samlede driftsudgifter for natlægevagten nu overstiger det oprindelige budget.

Fries’ vilde dage: Far til tvillinger og hovedrolle for FHK

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredag aften i Sportscenter Herning blev en mindeværdig aften for både Fredericia Håndboldklub og deres keeper, Thorsten Fries. I en ottendedelsfinale mod HC Midtjylland i pokalturneringen var Fries ikke kun en central figur på banen, men også en mand med helt nye udfordringer på hjemmefronten. I onsdags blev han far til tvillinger, og hans deltagelse i kampen var længe usikker. Alligevel trådte han ind i kampen efter et kvarter og viste sig som en afgørende faktor i FHK’s sejr.

Thorsten Fries skulle egentlig ikke have været en del af aftenens kamp. Det var først sent fredag, at han besluttede sig for at stille op, efter at være blevet enige med sig selv om, at familien var i trygge hænder.

– Det har været hektisk, og der har ikke været meget søvn, men jeg er glad for, at jeg kunne være her i dag og bidrage, fortæller Fries.

Hans indhop efter 15 minutters spil blev afgørende. Med HC Midtjylland foran og FHK’s forsvar presset, kom Fries ind og leverede en række imponerende redninger, der ændrede kampens momentum. Han endte med at redde 11 ud af 26 skudforsøg, hvilket var med til at sikre Fredericias sejr.

– Jeg fik fat i en del skud, og selvom strategien måske var lidt tilfældig, virkede det i dag, siger han med et smil.

Med tvillinger født kun to dage før kampen, kunne man have forventet, at Fries ville være fraværende eller i det mindste distraheret. Men han formåede at balancere sin nye rolle som far med sin dedikation til holdet.

– Jeg var meget bevidst om, at min opgave i dag var at hjælpe, hvis det blev svært, og jeg er glad for, at jeg kunne gøre det så godt, siger Fries.

Selv med smerter i hoften efter en intensiv træningsperiode, satte Fries alt ind på at præstere på højeste niveau. Hofteskaden holdt ham ude af holdets sidste træningskamp mod Bjerringbro-Silkeborg.

– Jeg har haft lidt problemer med hoften, men det krævede bare nogle dage uden træning. Nu er det fint igen, forklarer han.

Med sejren mod HC Midtjylland er FHK nu kun én kamp væk fra at opfylde deres målsætning om at nå Final Four i pokalturneringen.

– Det er jo fuldstændig fantastisk. Nu mangler vi bare én kamp, så er vores første målsætning opfyldt, siger han.

Se hele indslaget med Fries her:

FHK sikkert videre til pokalkvartfinalen

FHK sikkert videre til pokalkvartfinalen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FHK vandt i sikker stil 32-25 på udebane mod HC Midtjylland i pokalturneringen. Sidste sæsons DM-sølvvindere slog sejren fast i anden halvleg, da midtjydernes kræfter slap op.

Fredag aften klokken 19:00 blev der fløjtet op til kamp i Sportscenter Herning, hvor spændingen var på sit højeste. Fredericia Håndboldklub, som gjorde sig klar til sæsonens første betydningsfulde opgør, stod over for 1. divisionsklubben HC Midtjylland i pokalturneringens ottendedelsfinale. Kampen var ikke kun en test af Fredericias styrke og form, men også en mulighed for HC Midtjylland til at vise, at de kunne udfordre en stærkere modstander.

I Sportscenter Herning, som har plads til 1.700 tilskuere, var der dog langt fra udsolgt denne fredag aften. Med kun 4-500 tilskuere til stede, fremstod hallen tom. De omkring 100 medrejsende FHK-fans sørgede dog for, at der ikke manglede lyd og støtte til deres hold. De dominerede lydkulissen og satte en stemning af kampgejst og intensitet i en ellers stille og mennesketom hal, hvor deres sang og råb rungede højt under loftet.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

FHK fik en planmæssig start på kampen i en hæsblæsende åbning. Med et imponerende tempo satte de straks HC Midtjyllands forsvar under pres. Især William Moberg gjorde en forskel på banen ved at spille i et højt tempo og iscenesætte holdkammeraterne. Hans aggressive spil og hurtige bevægelser gav FHK et tidligt overtag, hvilket sikrede dem en føring på 5-3 efter blot seks minutter. Fredericias stærke start satte tonen for kampen, hvor de var opsatte på at dominere fra første fløjt.

HC Midtjylland lod sig dog ikke sådan ryste. De viste hurtigt, at de var klar til at tage kampen op, og havde forholdsvis let ved at finde vej til netmaskerne bag Fredericias målmand, Sebastian Frandsen. Samtidig stod HC Midtjyllands egen målmand, Simon Egtved, stærkt i hjemmeholdets mål og leverede flere flotte redninger, der yderligere pressede Fredericia. Denne kombination af effektivt angrebsspil og solidt målmandsspil gjorde, at HC Midtjylland vendte kampen og pludselig bragte sig foran med 8-6 efter blot 12 minutters spil.

I FHK-lejren bevarede man dog roen trods HC Midtjyllands føring. Med hurtigt og effektivt spil formåede Fredericia at udligne til 8-8, hvilket forhindrede hjemmeholdet i at få ekstra momentum. Som første halvleg skred frem, begyndte FHK at tage kontrollen over kampen. De satte sig solidt på begivenhederne og opbyggede en komfortabel føring på 15-11, før HC Midtjylland formåede at kæmpe sig tilbage og reducere til pausestillingen 15-13.

Den afgørende forskel for Fredericia kom med indskiftningen af Thorsten Fries i målet. Hans præstation var bemærkelsesværdig, og han stod som en mur, der afværgede flere afgørende afslutninger fra modstanderne. Med sin sikre tilstedeværelse i målet gav Fries holdet den nødvendige ro og tillid, der tillod FHK at genvinde overtaget og gå til pause med en lille føring.

I starten af anden halvleg fortsatte FHK med at dominere kampen og satte sig solidt på begivenhederne. William Moberg viste endnu en gang sin offensive styrke ved hurtigt at øge Fredericias føring til 18-15. Selvom HC Midtjylland kæmpede for at finde momentum, formåede de ikke at komme tættere på.

adp-as.dk

Omvendt havde FHK dog heller ikke formået at trække afgørende fra, og kampen forblev åben og intens. HC Midtjylland holdt stand og forsøgte at bide sig fast, men kunne ikke for alvor true Fredericias føring. Situationen skabte en spændt atmosfære på banen, hvor begge hold vidste, at kampen endnu ikke var afgjort, og at der skulle ydes en ekstra indsats for at få det endelige overtag.

Afgørelsen faldt midtvejs i anden halvleg, hvor HC Midtjylland begyndte at vise tydelige tegn på træthed. Manglende kræfter og en undertalsperiode blev afgørende faktorer, der tippede kampen yderligere til FHK’s fordel. Denne svækkelse hos HC Midtjylland udnyttede Fredericia effektivt, og de øgede tempoet i deres angrebsspil.

Evgeni Pevnov cementerede Fredericias overtag ved at score til 25-19, hvilket skabte et komfortabelt hul ned til modstanderne. Dette mål blev et vendepunkt, hvor HC Midtjylland, svækket og under pres, mistede grebet om kampen, og Fredericia kunne begynde at spille mere frit og selvsikkert.

FHK holdt fast i føringen på trods af, at Gudmundur Gudmundsson benyttede muligheden for at bruge bredden i slutningen af kampen. Det ændrede ikke på, at FHK vandt i sikker stil med cifrene 32-25, hvor den helt store forskel på de to hold var Thorsten Fries, der fra hans indhop midtvejs i første halvleg og resten af kampen, diskede op med store redninger.

Forude for FHK venter dermed en pokalkvartfinale, men inden da står der både liga og Champions League på menuen. Det hele starter med en udekamp på næste fredag mod TTH Holstebro i Gråkjær Arena.

Byens Brød tager skridtet mod økologi: Klar til fremtiden med økologisk brød

Af
Andreas Andreassen
-
0

Byens Brød i Fredericia har netop opnået godkendelse til at producere økologisk brød, hvilket markerer en vigtig milepæl for det velrenommerede bageri. Bag godkendelsen ligger et omfattende arbejde, der nu giver pote i takt med, at efterspørgslen efter økologisk brød fortsætter med at stige.

Det har ikke været en simpel opgave at nå hertil. Byens Brød har gennemgået en betydelig ombygning, herunder investering i nye ovne, raskskabe og andre nødvendige faciliteter for at kunne leve op til fremtidens krav. Nu er alt på plads, og bageriet er klar til at imødekomme den stigende efterspørgsel på økologisk brød fra både private kunder og erhvervslivet.

Lokale råvarer og økologisk kvalitet

Bagermester og indehaver Lars Hesselvig udtrykker sin begejstring over godkendelsen: “I de senere år har vi oplevet en øget efterspørgsel efter økologisk brød fra hoteller, virksomheder og foreninger. Lokalt bagt brød i stedet for bakeoff-produkter er blevet mere populært. Nu er vi endelig i en position, hvor vi kan levere til denne efterspørgsel. Det er en stor dag for os, og vi er allerede godt i gang med at starte forberedelserne af den kommende produktion.”

Med den nye godkendelse vil Byens Brød etablere et specielt lager dedikeret til økologiske råvarer og produkter. Hygiejne og kvalitet er stadig i højsædet, og bageriet vil sikre, at produktionen af økologisk brød lever op til alle gældende normer og regler.

Mulighed for udvidelse med rent økologisk bageri

Selvom Byens Brød fortsat vil tilbyde deres traditionelle produkter, betyder den nye økologiske produktion, at kunder nu også kan bestille økologisk brød dagen før, for at undgå spild. I første omgang vil bageriet tilbyde økologiske rundstykker, rugbrød, grovbrød og franskbrød, og produktionen vil blive udvidet baseret på efterspørgslen.

Lars Hesselvig afslører også, at hvis den økologiske produktion bliver en succes, er der planer om at gøre bageriet på Sjællandsgade til et rent økologisk bageri. “Vi har muligheden for at udvide produktionen betydeligt. Alt er forberedt og godkendt, så vi er helt klar til at tage næste skridt, hvis efterspørgslen fortsætter med at vokse,” siger Hesselvig.

Med denne strategiske satsning på økologi er Byens Brød godt rustet til at imødekomme kundernes stigende krav om bæredygtighed og lokalt producerede fødevarer.

Net Zero er en farlig illusion i klimadebatten

Af
Andreas Andreassen
-
0

Lars Bonderup Bjørn, direktør for EWII, ser Danmark i 2024 som et land, der bevæger sig fremad inden for forskning og udvikling, særligt med fokus på brintdagsordenen og det ambitiøse mål om at opnå netto-nul CO2-udledning inden 2050. Men han understreger også, at begrebet “Net Zero” i sig selv kan være misvisende.

– Net Zero er et mærkeligt begreb, fordi klimaet kun er interesseret i den faktiske mængde CO2, der udledes. Om vi producerer mere grøn energi er dybest set ligegyldigt, hvis vi stadig udleder lige så meget CO2 som i dag. Hvis vi fordobler energiforbruget og blot gør det grønt, så udleder vi stadig lige så meget CO2 som før, forklarer Lars Bonderup Bjørn indledningsvist, da vi taler med om klima i forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart.

Han peger på, at mange af de begreber, der bruges i diskussionen om klimaet, faktisk gør mere skade end gavn for vores forståelse af, hvordan vi flytter os, og om vi bevæger os hurtigt nok. En af de teknologier, han fremhæver som afgørende for den grønne omstilling, er batteriteknologi.

– Batteriteknologi bliver brugt i masser af andre lande som Australien, England og Tyskland. Men i Danmark taler vi ikke rigtig om det, fordi der ikke er noget eksporteventyr i det. Vi kommer ikke til at producere batterier her, men vi kan bruge dem. Hvis man ser bort fra økonomien i det, kunne batterierne, der installeres inden for de næste tre år, håndtere al den overskudsproduktion, vi har fra vindmøller og solceller, og dermed gøre energisystemet tæt på 100 procent grønt, siger Lars Bonderup Bjørn.

Han understreger, at selvom batterierne kan spille en afgørende rolle, så handler den grundlæggende tænkning i Danmark stadig om vindmøller. Men her opstår der en udfordring med at gemme energien fra vinter til sommer, hvilket batteriteknologi ikke kan løse optimalt.

Lars Bonderup Bjørn påpeger også, at den økonomiske debat om brint, hvor man taler om investeringer på milliarder af kroner, kan skygge for de løsninger, vi allerede har til rådighed.

– Med de penge, man overvejer at bruge på brint, kunne man købe batterikapacitet til at dække hele Danmark. Det er et simpelt regnestykke, men det kræver, at vi handler hurtigt. Det er lettere at tale om store tal, der måske aldrig bliver til noget, siger han.

Når det kommer til forbrugernes rolle i den grønne omstilling, taler Lars Bonderup Bjørn for, at man bør tænke anderledes og udnytte de teknologier, der allerede virker. Han mener, at det handler om at tilpasse vores forbrugsprofiler til den energi, vind og sol producerer, og at motivere forbrugerne til at ændre vaner ved at vise, hvor lækre og klimavenlige alternativer kan være.

– Vi har netop udgivet en kogebog, der vejleder forbrugerne i at forbruge bedre. Det handler om at finde en sundere og mere klimavenlig livsstil, som for eksempel at spise mindre oksekød og flere bælgfrugter. Det er vigtigt at motivere i stedet for at udskamme forbrugerne. Vi kan hjælpe hinanden ved at udbrede gode klimavenlige madvaner, siger Lars Bonderup Bjørn.

Personligt har han selv ændret vaner for at bidrage til den grønne omstilling. Han har stoppet med at spise oksekød, ikke som en bevidst beslutning, men som en naturlig udvikling over tid. Derudover forsøger han at bygge mere klimavenligt og rejse mindre for at reducere sin CO2-udledning.

– Jeg har tidligere rejst meget, men nu finder jeg glæde i andre aktiviteter som teater, musik og dans. Det handler om at finde nye måder at opleve verden på, uden at det nødvendigvis er klima-uvenligt. Men det er vigtigt for mig ikke at udskamme dem, der stadig har behov for at rejse, afslutter direktøren, der selv aktivt deltager i debatten i Middelfart i disse dage.

Skovlandbrug kan give mere klimavenlige landbrug

Af
Andreas Andreassen
-
0

Årets Klimavirkemiddelkatalog fra Aarhus Universitet er på gaden og her optræder en ny metode, som potentielt kan gøre danske landbrug mere produktive, mere klimavenlige og mere modstandsdygtige overfor ekstremt vejr. Der er tale om skovlandbrug, og selvom den stadigvæk kræver innovation, er den stille og roligt ved at blive en del af det danske landskab.

Malkekvæg i læhegn og skov; valnødder, æbler og krydderurter mellem hinanden; grise, der roder i jorden under popler; kødkvæg, der græsser i skyggen af frugttræer; høns, der hakker i jorden under pil til brændsel og kompost; læhegn, der omkranser korn- og majsmarker.  

Alt sammen eksempler på skovlandbrug, som man ifølge Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet samt Innovationscenter for Økologisk Landbrug kan finde i det danske landbrugsland fra Nordsjælland over Fyn og Samsø til Vendsyssel i Nordjylland.

Begrebet skovlandbrug dækker over landbrugssystemer, hvor træer akkompagneres af andre planter eller dyr. Metoden vinder lige så stille frem som dyrkningsform i dansk landbrug. Og med god grund, forklarer Kiril Manevski, der er forsker og seniorrådgiver på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Skovlandbrug kan nemlig hjælpe med at nedbringe udledningen af klimagasser.

”Træer binder kulstof mere effektivt og i længere tid end mange andre planter. Det skyldes blandt andet, at de ikke hverken fældes eller beskæres hvert år, og selv når stammer og grene høstes, efterlader de et stort rodnet, som bevarer kulstof i jorden”.

Derfor er skovlandbrug i år kommet med i Klimavirkemiddelkataloget. Det er et katalog over forskellige initiativer, der kan nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser.  Det udgives hvert år af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug som en del af den forskningsbaserede rådgivning, Aarhus Universitet udfører er for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Mindsker udledning af lattergas og CO2

Klimafordelene ved skovlandbrug består ikke alene i bindingen af kulstof, forklarer Kiril Manevski, der udover at være PhD i agroøkologi også er medforfatter til Klimavirkemiddelkataloget. En anden vigtig effekt er, at træerne ændrer jordens kvælstofcyklus.

”Forskning viser reduceret nitrifikation og stabilisering af reaktivt kvælstof i skovlandbrug uden dyr. Når skovlandbrug integreres med dyr, ser vi at træerne fordeler dyrenes kvælstofudledning ud over området. Og det betyder i sidste ende, at der udledes mindre lattergas”, forklarer Kiril Manevski om den klimagas, hvis effekt er 310 gange større end effekten af CO2.

Endelig er brugen af tungt maskineri, der forbrænder dieselolie, ofte mindre i skovlandbrug end i konventionel kornproduktion, og derfor er udledningen af CO2 også mindre end i traditionelle dyrkningssystemer. Og det er yderst relevant efter, at Den Grønne Trepart i juni landede en aftale, som indebærer, at danske landmænd fra 2030 skal betale en afgift på deres udledning af klimagasser.

Kendt fra sydlige himmelstrøg

Har man været på ferie i Sydeuropa, har man måske set pinjetræer mellem rækker af vinstokke eller de eftertragtede sortfodsgrise, som roder efter agern i jorden under egetræer.

Skovlandbrug er mere almindeligt i sydpå, men faktisk stammer konceptet fra endnu varmere himmelstrøg, hvor nyttetræer kombineres med grøntsager som rodfrugten jams, og kakao- og kaffeplanter med fordel kan dyrkes i skyggen af større træer.

I Danmark er konceptet relativt nyt, og det betyder, at selvom der findes mange videnskabelige studier fra andre klimabælter, er der kun få af dansk praksis.

”I skovlandbrug er der en stor akkumulativ effekt over tid, som vi kan undersøge ved at lave længerevarende, danske studier. Og så har vi brug for at kunne måle den fulde optagelse af kulstof i træernes rødder, hvilket er vanskeligt, fordi de stikker så dybt ned i jorden”, forklarer Kiril Manevski.

Øger biodiversitet og mindsker sprøjtemidler

Selvom skovlandbrug stadigvæk kun udgør en lille andel af det danske landbrugsareal, tror Kiril Manevski at der er muligheder og en stigende interesse i både Danmark og resten af EU. Og med det store fokus på både klima, miljø og biodiversitet er det ikke mærkeligt, for skovlandbrug bidrager på alle parametre. Kiril Manevski forklarer:

”Uanset hvilken type skovlandbrug, der er tale om, øger det biodiversiteten. Træerne er værter for mange andre arter, og de arter vokser i både variation og antal, når landskabet bliver mere forskelligartet”.

Det er nemmere at skabe en sund jord i skovlandbrug, fordi jorden ofte bearbejdes mindre end i intensive monokulturer. Det betyder mindre jordpakning, flere insekter og orme, samt et rigere mikrobiologisk liv. Og så hjælper træernes rodnet med at holde på jorden i perioder med meget regn. Men fordelene stopper ikke her.

”I skovlandbrug anvender man desuden typisk mindre pesticider og gødning end i traditionelle landbrug, og det betyder, at miljøbelastningen er mindre”, siger Kiril Manevski.

Endelig er træer med til at regulerer temperaturen for både dyr og planter. De giver skygge på solrige dage og læ, når det blæser og regner. Det giver en robusthed i perioder med ekstremt vejr. Og samtidig giver de varierede områder en beskyttelse for fx høns, der kan gemme sig for rovfugle under træer og buske. På den måde stimuleres dyrenes naturlige adfærd, hvilket resulterer i bedre dyrevelfærd.

Så er der overhovedet nogen ulemper?                   

Ifølge Kiril Manevski skal der udvikles og etableres nogle mere økonomisk rentable systemer, før skovlandbrug i Danmark kan konkurrere med de nuværende, intensive dyrkningssystemer. Forskning, som han og flere kollegaer fra Aarhus Universitet har deltaget i, peger på en let tilgængelig kombination af græs og kløver i samspil med nogle af de hurtigt voksende træer, som pil og poppel, der kan afsættes til for eksempel bioenergi.

Og så er det vigtigt at være opmærksom på, at man har at gøre med en dynamisk, biologisk proces, som involverer stor variation og konkurrerende planter eller arter.

“Afgrøderne skal udvælges nøje, men der er nogle generelle principper, som er velafprøvede. Så vi starter ikke fra nul og ser meget gerne en fortsat innovation på området”, siger Kiril Manevski.

Og faktisk har han allerede taget hul på næste projekt om skovlandbrug, nemlig en artikel, der gennemgår og evaluerer skovlandbrugets rolle i en holistisk landbrugs- og fødevarepolitik, herunder dets potentiale for kulstoflagring i jorden. Artiklen skriver han i samarbejde med forskerkollegaer fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

1...205206207...464Side 206 af 464