Ny DMI-supercomputer til vejr og klima tages i brug

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Blomstersætningen varierer dramatisk fra år til år i Arktis. Foto: Niels Martin Schmidt

De nationale meteorologiske institutter i Irland, Danmark, Island og Holland er gået sammen om at handle på klimaforandringerne med mere rettidige vejrudsigter på en ny, nu operationel, fælles supercomputer. Det er med til at forberede de enkelte lande på konsekvenserne af vejrmønstre, som forventes at blive mere ekstreme og mere udfordrende at forudsige.

Samarbejdet ’United Weather Centres West’ (UWC-West) mellem de nationale meteorologiske tjenester i Irland, Danmark, Island og Holland er gået ind i sin operationelle fase. Samarbejdet kører nu en fælles vejrprognosemodel på en ny supercomputer, der er placeret i Island, som støtter tjenester til samfundet i et klima under forandring.

Supercomputeren er resultatet af fem års tæt samarbejde mellem de fire nationale meteorologiske tjenester – højere regnekraft til beregning af prognoser med et højere detaljeringsniveau for et meget større område end tidligere. Systemet drives af islandsk vandkraft og geotermiske energikilder, så driftsomkostninger og CO2-aftrykket minimeres som en del af institutternes bidrag til netto-nul-kurs.

Marianne Thyrring, direktør på DMI siger:

– Ved at samle ekspertisen fra vores fire lande kan vi forberede os på fremtiden hurtigere og mere effektivt. At gøre vores fælles system operationelt er kulminationen på fem års intenst samarbejde om computere og modeller mellem de fire institutter. Det er ikke kun en teknisk præstation men også en bekræftelse på, at sammenlægning af ekspertise og erfaring kan føre til større ting. Jeg og mine kolleger i Irland, Island og Holland mener, at vi gennem UWC West-samarbejdet baner vejen for nye måder at arbejde på for vejrtjenesterne.

Vicedirektør Thomas Kjellberg, der har ansvar for DMI’s engagement i UWC West, siger:

– Det har aldrig været vigtigere at forstå vejr og klima. De seneste rapporter fra IPCC og WMO viser, at klimaforandringerne allerede forårsager hedebølger, oversvømmelser og kraftige regnskyl rundt om i verden. Disse begivenheder bliver hyppigere og mere intense på grund af den globale opvarmning forårsaget af menneskelig aktivitet. De eksperter, der har gjort dette projekt muligt, anerkender, at de fire nationale institutter ved at arbejde sammen nu kan reagere bedre på vejrhændelser i bestræbelse på at beskytte liv og ejendom og træffe beslutninger, efterhånden som vores klima ændrer sig.

Den nye vejrmodel dækker et område fra Østgrønland til Syditalien og opdeler det geografiske område i kvadrater på 2 km længde sammenlignet med det tidligere 2,5 km-gitter i den tidligere modelversion, som DMI anvendte. Modellen repræsenterer også atmosfæren vertikalt i form af 90 niveauer, hvilket svarer til en stigning på 38 %. Det er forbedringer i opløsningen, som giver en bedre repræsentation af de meteorologiske parametre på tværs af domænet. Den nye model køres hver time, mens den gamle computerkapacitet kun tillod at køre den hver tredje time. Det betyder mere rettidige modelopdateringer til meteorologerne, som fodrer DMI’s processer til opdatering af prognoser og udsendelse af advarsler.

Anesten Devasakayam, der er DMI’s ankermand i vejrgruppen, siger:

– Samlet giver den nye modelversion os mulighed for at få bedre styr på usikkerheden i forudsigelserne. Numeriske vejrmodeller (NWP) køres et antal gange med lidt forskellige udgangsbetingelser, og hver af disse giver så lidt forskellige resultater, det vi kalder ensembler.

Tidligere blev DMI’s ensemble opdateret med 3 nye medlemmer hver time, og usikkerheder blev baseret på de seneste 18 ensemblemedlemmer. Det nye UWC-West ensemble bliver opdateret med 5 nye medlemmer hver time, og usikkerheder bliver baseret på de seneste 30 ensemblemedlemmer.

Selvom systemet nu er i drift, stopper UWC-West-samarbejdet ikke her. De fire nationale vejrtjenester fortsætter med løbende at udvikle og forbedre den fælles prognosemodel og implementere de seneste forbedringer af den.

Marianne Thyrring, direktør på DMI, siger:

– Det stærke samarbejde, vi har indledt, er kommet for at blive. Fremskridtene inden for vejr- og klimaforskning, AI, big data og computerteknologi gør vores samarbejde mere nødvendigt end nogensinde. Sammen vil vi få mere viden, presse vores vejrmodeller længere frem og dele meget mere data end før.

Fakta | Den nye models dækning og egenskaber

Den nye vejrmodel dækker i vid udstrækning et område fra Østgrønland til Syditalien.

Dens horisontale opløsning er 2×2 km, og den repræsenterer atmosfæren vertikalt med 90 niveauer. Modellen kører hver time, hvilket giver mere rettidige opdateringer og gør det muligt for de nationale institutter at opdatere prognoserne hyppigere for at udsende mere rettidige advarsler.

Fakta | Klima-/vejrmodeller og regnekraft

– Vejrprognoser er baseret på omfattende observationer fra satellitter, vejrballoner, radar, jordstationssensorer og en række andre kilder.
– Numeriske vejrforudsigelsesmodeller (NWP) simulerer atmosfæren ved hjælp af komplekse koder og ligninger.
– NWP-modeller køres et antal gange med lidt forskellige startbetingelser. Det gør det muligt at forstå usikkerhederne i forudsigelserne og kaldes et Ensemble Prediction System (EPS).
– Høj regnekraft er afgørende for både vejrprognoser og klimamodellering.

Fakta | United Weather Centres West

– Samarbejde mellem de nationale meteorologiske tjenester i Irland, Danmark, Island og Holland etableret i 2020.
– Har indkøbt et fælles supercomputersystem, der består af to enheder: én dedikeret til operationelle vejrprognoser og en anden dedikeret til klimaforskning.
– Har udviklet et fælles numerisk modelsystem til vejrprognoser (NWP).
– Supercomputerens placering: Island
– Energikilde: Vedvarende islandsk vandkraft og geotermisk energi.
– NWP-modelopløsning: 2×2 km horisontalt, 90 vertikale niveauer.
– NWP-modelopdateringsfrekvens: hver time, Hver time, 1 hovedprognose + 5 ensemble-medlemmer.

Statsministeren til FN’s Generalforsamling: Ukraine skal vinde krigen

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Krigen i Ukraine udfordrer de fundamentale værdier, som FN bygger på. Den handler om, hvilken verdensorden vi skal indrette os under. Det er hovedbudskabet fra statsminister Mette Frederiksen, når hun rejser til New York den 23.-24. september for at deltage i FN’s Generalforsamling.

– For længe har det handlet om, at Ukraine ikke må tabe krigen. Men Ukraine skal vinde krigen. Vi må ikke lade russisk imperialisme definere det 21. århundrede. Her skal Europa træde frem og tage større ansvar. Vi skal ikke spørge, hvad der er muligt, men hvad der er brug for. Det handler om vores frihed og sikkerhed. Om at Rusland aldrig med militærmagt skal få lov til at diktere grænserne i Europa, siger statsminister Mette Frederiksen og fortsætter:

– Samtidig skal vi engagere os i internationale dagsordener og styrke partnerskaber med lande i Afrika, Asien og Latinamerika. Det gælder ikke mindst næste år, hvor Danmark indtager en plads ved bordet i FN’s Sikkerhedsråd.

Danmark blev i juni 2024 valgt ind til et ikke-permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd for perioden 2025-2026.

Statsministeren vil blandt andet afgive indlæg ved FN’s Summit of the Future og deltage i den officielle åbning af FN’s Generalforsamling.

Vejle skal have ny cheftræner

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vejle Boldklubs 3F Superliga-hold og klubbens cheftræner gennem de sidste to et halvt år, kroatiske Ivan Prelec, stopper samarbejdet øjeblikkeligt.

Vejle Boldklub led forrige søndag et smerteligt nederlag på hjemmebanen i Nørreskoven til Viborg FF på 0-5, og mandagen efter bad Ivan Prelec om et møde med sportschef Marius Adrian Nicolae og administrerende direktør Henrik Tønder, på hvilket den kroatiske cheftræner bad om at blive løst fra sin kontrakt. Parterne blev enige om, at Ivan og staben sørgede for at tage kampen mod Sønderjyske Fodbold med, således Vejle Boldklub kunne nå at få en ny cheftræner på plads.

Ivan Prelec uddyber sin beslutning her.

– Det står klart for mig efter kampen mod Viborg, at Vejle Boldklub og truppen skal have ny energi. Jeg har givet alt for, at vi skulle vende situationen, og jeg har brugt alle de redskaber, jeg har i min værktøjskasse, i denne situation. Det er klart, at jeg mener, at truppen er bedre end de resultater, vi har leveret i 3F Superligaen i denne sæson. Jeg er ked af, at jeg må træffe denne beslutning, men min energi er ikke på det niveau, holdet har brug for i denne situation, og når man når frem til den konklusion, så er man forpligtet til at handle på den. Jeg blev bedt om at tage kampen i går, således klubben kunne få deres nye løsning på plads, og den kamp tog jeg i respekt for Vejle Boldklub. På mange måder var det også medvirkende til at få en energi tilbage, når jeg vidste, at det var min sidste kamp i spidsen for denne stolte klub, fortæller Vejle Boldklubs nu forhenværende cheftræner og fortsætter:

– Jeg har tilbragt to et halvt år i klubben her, og jeg har nydt hver eneste dag. Jeg har været bekendt med klubbens begrænsede økonomiske muligheder fra dag et. Det har været en præmis i mit arbejde, og jeg har haft en solid tro på, at vi gennem fællesskabet kunne gå imod de odds, vi har haft før hver sæsonstart. Jeg har givet alt af mig selv på denne rejse. Det har været mange lange dage, afsavn til familien, men dagene har altid været båret af en tro på, at vi kunne klare det. Af respekt for Vejle Boldklub og mig selv er det også derfor, at jeg nu har bedt om at blive fritaget fra min kontrakt. Jeg har ikke mere at give af. Jeg vil, om noget tid, se tilbage på min periode her med stolthed og taknemmelighed. Tak til klubbens fans for opbakningen undervejs. Vi har altid ønsket det samme, og jeg er ked af, at jeg ikke har kunnet give jer det i denne sæson. Jeg vil gerne udtrykke taknemmelighed på vegne af mig selv og den udenlandske stab til alle, der er en del af Vejle Boldklub. Det gælder både den sportslige afdeling og administrationen. Vi har følt os hjemme og som en del af Vejle. Når man først har været VB’er, så er man altid VB’er, afslutter Ivan Prelec.

Henrik Tønder, administrerende direktør i Vejle Boldklub, respekterer Ivan Prelec’ beslutning og tager den til efterretning.

– Jeg respekter Ivans beslutning. Vi har løbende evalueret sæsonen og den situation, som vi som klub står i. Da Ivan kommer til mig sidste mandag og fortæller, at han ikke har den energi, han mener, der skal tilføres holdet, så er det naturligvis noget, vi som klub skal reagere på. Ivan og jeg har så i sidste uge haft en dialog om de muligheder, Vejle Boldklub har i denne situation, og vi aftalte derfor, at Ivan og staben tog kampen i Haderslev med som deres sidste kamp. Derved kan vi finde en løsning og ikke have midlertidige løsninger omkring holdet. Jeg vil gerne takke Ivan for indsatsen gennem mere end to år. Ivan har været med til at udvikle klubben yderligere, fortæller Henrik Tønder.

Sportschef i Vejle Boldklub, Marius Adrian Nicolae, udtaler:

– Ivan Prelec har gjort en stor indsats gennem sine to et halvt år i Vejle Boldklub. Jeg er skuffet over Ivans beslutning, men jeg respekterer den naturligvis. Vi har forsøgt at fastholde en kontinuitet, selv når vi har mødt modgang. Jeg vil gerne takke Ivan og staben for deres indsats og vores tætte samarbejde, fortæller Marius Adrian Nicolae og fortsætter:

– Vi har brugt den sidste uge på at finde den løsning, vi mener kan øge vores chancer for overlevelse i denne sæson. Det er klart, at Vejle Boldklub ikke står i en situation, hvor vi kan vælge og vrage. Derfor har løsningen også været, at vi skal finde en træner, der har mod på og lyst til at tage udfordringen op og sikre os overlevelse, afslutter Marius Adrian Nicolae.

Udover Ivan Prelec stopper Damir Grlić, Mario Škrablin og Tomislav Brezović også i klubben fra dags dato.

Vejle Boldklub præsenterer 3F Superliga-holdets nye cheftræner og øvrige stab for den resterende del af denne sæson i morgen, tirsdag, kl. 09.00.

Præmieret af Statens Kunstfond

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Martin Bodilsen Kaldahl har nu modtaget en prestigefyldt præmiering fra Statens Kunstfond for sin udstilling “Cuts, Stripes and Knots – a Ceramic Retrospective,” der kan opleves på CLAY Keramikmuseum i Middelfart.

Udstillingen, som løber frem til den 16. marts 2025, markerer en væsentlig milepæl i Kaldahls kunstneriske karriere og præsenterer en retrospektiv rejse gennem hans 35-årige virke inden for keramik.

En omfattende retrospektiv udstilling

Udstillingen på CLAY er den hidtil største præsentation af Martin Bodilsen Kaldahls værker, der omfatter hele 140 skulpturer, udvalgt og kurateret af kunstneren selv. Gennem denne stringente scenografi, hvor værkerne er arrangeret i et grid, gives hvert enkelt værk sin egen plads og opmærksomhed. Udstillingen er organiseret kronologisk, hvilket giver besøgende mulighed for at opleve den kunstneriske udvikling fra hans nyeste værker tilbage til hans tidligste kreationer.

I begrundelsen for præmieringen beskrives udstillingen som en “eksplosion af værker, sat ind i et stringent grid,” og roser Kaldahl for hans modige greb, der formår at samle så mange værker i ét rum uden at miste hver enkelts individuelle styrke. Statens Kunstfond fremhæver desuden Kaldahls præcise og formelle bearbejdning af sit materiale, samt hans evne til at skabe en balance mellem det monumentale og det subtile.

Leg med form og perception

Gennem årene har Kaldahl udforsket forskellige teknikker og materialer. Særligt hans arbejde med striber og linjer, inspireret af britisk flådekamuflage fra 1. verdenskrig, har spillet en væsentlig rolle i hans kunstneriske udvikling. Dette ses blandt andet i serien “DazzleWazzles,” hvor Kaldahl udforsker, hvordan visuelle mønstre kan manipulere beskuerens perception.

Omkring midten af 2000’erne skiftede Kaldahl materiale fra stentøj til lertøj, hvilket gav ham nye muligheder for at eksperimentere med farver og overflader. Dette materialeeksperiment har ført til værker som serien “Not Pots,” hvor grænserne mellem skulptur og brugskunst udfordres.

Kunstnerens hjemkomst til CLAY

For Martin Bodilsen Kaldahl er CLAY Keramikmuseum dog ikke blot et udstillingssted, men også en del af hans personlige og kunstneriske historie. Museet har fulgt hans karriere fra starten, og det er derfor en særlig begivenhed, at han nu vender tilbage med denne store retrospektive udstilling.

Læs meget mere om Martin Bodilsen Kaldahls kunstneriske rejse og værker herunder:

En retrospektiv udstilling af Martin Bodilsen Kaldahls værker

Moderaterne fyrer medarbejdere

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Midt i en intern krise har Moderaterne truffet beslutningen om øjeblikkeligt at afskedige medarbejderne i deres politiske sekretariat.

Beslutningen kommer efter en længere periode med uro, der blandt andet har omhandlet klager til Arbejdstilsynet over arbejdsmiljøet i partiets sekretariat på Christiansborg.

Ifølge oplysninger fra TV 2, som har fået fat i et brev fra partisekretær Kirsten Munch, har Moderaterne mistet tilliden til alle medarbejdere i den politiske afdeling. I brevet bliver de ansatte informeret om, at de med øjeblikkelig virkning fritages fra deres arbejdsopgaver for partiet.

“Efter grundige overvejelser og undersøgelse af det interne arbejdsmiljø i Moderaternes sekretariat har vi desværre mistet tilliden til, at vores samarbejde med den nuværende stab af medarbejdere i Politisk Afdeling, herunder dig, kan fortsætte,” står der i brevet, som afsluttes med en formel opsigelse af de pågældende medarbejdere.

Situationen opstod efter, at B.T. i en artikel fremhævede problemer med arbejdsmiljøet for partiets ansatte, hvilket udløste en række klager til Arbejdstilsynet. Sagen førte til, at folketingsmedlem Jeppe Søe valgte at forlade partiet.

Moderaterne har i mere end en måned været præget af intern uro, og de seneste fyringer tyder på, at krisen langt fra er overstået. Partiets fremtidige strategi og håndtering af arbejdsmiljøet vil uden tvivl blive fulgt nøje af både medlemmer og offentligheden.

Artiklen opdateres løbende, efterhånden som nye oplysninger kommer frem.

Økonomiske bekymringer og forsinkelser rammer Nyt OUH

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Byggeriet af det kommende supersygehus i Odense, Nyt OUH, står nu over for økonomiske udfordringer, der skaber yderligere usikkerhed om projektets fremtid.

En ny uvildig rapport har afsløret, at økonomien i projektet er blevet markant forværret. Den tidligere “gule” trafiklysmarkering er nu blevet “rød,” og det indikerer alvorlige økonomiske problemer, der kan komme til at true hele projektets gennemførelse.

Nyt OUH er planlagt til at blive Danmarks største nybyggede supersygehus med 10.000 rum, 905 sengepladser og 52 operationsstuer. Projektet, som oprindeligt skulle have været afsluttet i 2022, har allerede været udsat for flere forsinkelser. Nu ser det ud til, at økonomien også halter, hvilket yderligere komplicerer situationen.

Formanden for udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling i Region Syddanmark, Karsten Uno Pedersen, har udtalt, at der hersker betydelig usikkerhed om, hvorvidt det nuværende budget kan holde. Region Syddanmark, som er bygherre på projektet, er i øjeblikket i intense forhandlinger med den italienske totalentreprenør, Odense Hospital Project Team (OHPT), om endnu en tidsplan for færdiggørelsen af sygehuset.

Ifølge Karsten Pedersen er forhandlingerne udfordrende, præget af krav og modkrav fra begge parter. De italienske entreprenører mener, at ændringer i projektet har medført omprojektering, hvilket har øget omkostningerne. Disse forhandlinger har trukket ud, og regionen er endnu ikke klar til at fastsætte en ny deadline for projektets færdiggørelse.

Situationen er yderligere kompliceret af de dagbøder, som Region Syddanmark har pålagt totalentreprenøren. Siden juli 2024 har dagbøderne været på tre millioner kroner om dagen, da flere vigtige milepæle i kontrakten ikke er blevet nået.

Politiet advarer: Kør forsigtigt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Sydøstjyllands Politi advarer bilister om, at DMI har udsendt et varsel om tæt tåge i Jylland i aften og natten til mandag.

Varslet dækker områderne Nordjylland, Djursland, Århus, Viborg, Silkeborg og Skanderborg, hvor sigtbarheden flere steder forventes at blive under 100 meter. Politiet opfordrer derfor alle trafikanter til at køre forsigtigt og sikre, at de kommer sikkert frem på deres destinationer.

Desuden advarer DMI på deres hjemmeside også trafikanter i Middelfart om, at de skal være særligt opmærksomme, når de bevæger sig ud i trafikken.

Dansk Metal hjælper ukrainske industriarbejdere under krigen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Arbejderne på de ukrainske industrifabrikker mangler viden om deres rettigheder. Det vil fagforeningen Dansk Metal nu gøre noget ved.

Med et nyt initiativ vil Dansk Metal i samarbejde med den ukrainske fagforening Metalistiv hjælpe fabriksarbejdere i Ukraine med at få så godt et arbejdsmiljø og så gode arbejdsvilkår. Det er vedtaget ved Dansk Metals kongres, som i år afholdes i Aalborg.

Forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, er meget stolt af, at solidaritetsprisen i denne kongresperiode går til Ukraine:

– Vi har i Dansk Metal altid haft et internationalt udsyn, vi har ikke kun fokus på gode arbejdsforhold herhjemme, men også internationalt. Krigen i Ukraine er jo helt forfærdelig for både soldater og civile, og derfor er jeg både glad og stolt over, at solidaritetsprisen i år går til ukrainske metalarbejdere, siger Claus Jensen.

I alt afsættes der 275.000 kroner til projektet, og fokus vil være på stålværket Kametstal i Dnipropetrovsk-regionen. Kametstal ligger meget tæt på fronten, men man kan ikke stoppe produktionen, og derfor må arbejdet fortsætte – også når bomberne falder.

Mange af de folk, der normalt arbejder på fabrikken, er nu soldater, og derfor er flere kvinder blevet ansat. De er i mindre grad uddannet i, hvad deres rettigheder er, og hvad der er det gode arbejdsmiljø. Derfor er det oplagt, at man hjælper dem.

Samtidig vender flere krigsveteraner tilbage fra fronten, her vil vi oprette et netværk, så de har hinanden at læne sig op ad, når de vender tilbage til et civilt arbejdsliv.

– I takt med at flere mænd er sendt til fronten, så er flere kvinder kommet ind i produktionen. I Dansk Metal vil vi hjælpe de nye kollegaer på fabrikkerne i at blive oplært i arbejdsmiljø og sikre, at de kender deres rettigheder. Vi vil uddanne flere arbejdsmiljørepræsentanter, så de kan hjælpe kollegaerne, der bliver tynget af det mentale pres der opstår ved at arbejde tæt ved fronten, siger Claus Jensen.

August bød på 58 procent flere byggekonkurser

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Antallet af konkurser steg med syv procent i august 2024 sammenlignet med samme måned sidste år. I byggeriet gik 58 procent flere konkurs og nye regnskabsdata viser, at flere har driftsunderskud i forhold til tidligere.

Nye konkurstal for august viser en stigning på syv procent. I august 2023 gik 326 danske virksomheder konkurs, mens det i den netop overståede måned var 351.

– Det er ikke en skyfri himmel, vi kigger på, men vi fortsætter den stabile udvikling i konkurstallene, vi efterhånden har set i hele 2024, siger Bo Rasmussen, der er direktør hos data- og teknologivirksomheden Experian.

58 procent flere byggekonkurser
Mens det overordnet for erhvervslivet ser fornuftigt ud, er historien fortsat mudret for byggeriet.

I august var der 80 konkurser blandt byggevirksomheder, mens der kun var 51 konkurser i august 2023.

Ifølge Bo Rasmussen skal man passe på med at tillægge en enkelt måneds tal stor betydning. Hvis du kigger på tallene for det seneste år, har der dog også været mange virksomheder inden for byggeriet, der har lukket for sidste gang.

– Det er ikke overraskende, at byggeriet er udfordret. Især de virksomheder, der har været eksponeret mod parcelhussegmentet, er blevet ramt af en perfekt storm med højere finansieringsomkostninger, der har fået kunderne til at trække sig. Samtidig er materialerne blevet dyrere, og det har i en lang periode udfordret bundlinjerne. Men de højere materialepriser betyder også generelt lavere efterspørgsel blandt kunderne, forklarer Bo Rasmussen.

Ud over konkurstallene har Bo Rasmussen også set nærmere på regnskabstal for byggeriet de seneste par år. I det seneste år er der 65 procent af byggevirksomhederne, der har leveret et positivt årsresultat. Året før var det samme tal 68 procent.

Nybyggeri på vågeblus
I august offentliggjorde Danmarks Statistik nye data for andet kvartal 2024 for igangsatte og færdiggjorte byggeprojekter, og de viser, at ordrebøgerne fortsat svinder ind.

– I modsætning til de foregående mange kvartaler er der faktisk en smule optimisme at spore ved enfamiliehuse, mens erhvervsbyggeriet ser ud til at bremse op, fortæller Bo Rasmussen.
Samlet set er der igangsat fem procent færre etagekvadratmeter i andet kvartal sammenlignet med første kvartal, og der bliver fortsat afsluttet flere projekter end påbegyndt.

Om Experian

Experian er en global data- og teknologivirksomhed, der skaber muligheder for mennesker og virksomheder over hele verden. Vi hjælper med at omdefinere lånepraksis, afdække og forebygge svindel, forenkle sundhedspleje, levere digitale markedsføringsløsninger og opnå dybere indsigt i bilmarkedet – alt sammen ved hjælp af vores unikke kombination af data, analyse og software.

Vi hjælper også millioner af mennesker med at realisere deres økonomiske mål og hjælpe dem med at spare tid og penge.

Vi opererer på tværs af en række markeder, fra finansielle tjenester til sundhedspleje, bilindustrien, landbrugsfinansiering, forsikring og mange andre brancher. Vi investerer i talentfulde mennesker og nye avancerede teknologier for at udnytte dataenes kraft.

Om at beslutte sig

Af
Erik Schwensen
-
0

Evnen til at beslutte sig og fastholde sine beslutninger, så længe det giver mening, er en afgørende kompetence, som enhver leder bør have i sin værktøjskasse uanset branche og ledelsesniveau. Ja, det er afgørende for alle mennesker for – i sidste ende – at kunne skabe sig et meningsfuldt liv. Og beslutningsevnen er en vigtig del for at kunne sætte sig mål og nå dem, som jeg skrev om i en tidligere artikel. Derfor handler denne artikel om evnen til at kunne træffe beslutninger, og fastholde dem, så længe de giver mening, og beslutningerne er konsekvenserne værd.

Hvad er en beslutning?

Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små beslutninger mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste, hvor sidstnævnte styres af vores underbevidsthed, som del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange andres vegne.

De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi påstår, at vi ikke havde noget valg, så passer det ikke, for vi kunne også beslutte ikke at gøre noget. Ikke at gøre noget er også et valg.

Vi skal være glade for, at vores underbevidsthed dagligt træffer uendelig mange beslutninger for os. Det skal vi blandt andet, fordi styringen af vores krop fysiologisk er særdeles kompleks og foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i, kontrollere og styre, om end vi i nogen grad bevidst kan påvirke dette. I denne artikel begrænser jeg mig dog til de bevidste beslutninger vi træffer, og gemmer vores evne til at påvirke vores underbevidstheds beslutninger til en anden god gang.

Den bedst mulige beslutningstagning kræver kompetencen til at kunne fremskaffe det bedst mulige grundlag ud fra de til enhver tid givne omstændigheder. Behovet for dette beslutningsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og hvilken branche det drejer sig om. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, andre brancher kræver noget mindre, mens igen andre brancher må agere i en verden, hvor grundlaget for beslutningstagning ofte er ekstremt mangelfuldt, og kravet om en effektiv risikostyring sætter ind.  Et beslutningsgrundlag skal dog under alle omstændigheder identificeres og etableres.

Ud over at træffe en beslutning på et givet grundlag, består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor lang tid der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført, og dels hvor længe den pågældende beslutning fastholdes. Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og reelt ser beslutningen gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en beslutning. Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi kun om en hensigt med begrænset værdi.

En beslutning er derfor kun en beslutning, når der er truffet et valg på det bedst mulige grundlag, og når beslutningen reelt er ført ud i livet enten alene, sammen med eller ved hjælp af andre. Efterfølgende skal beslutningen fastholdes, så længe den giver mening i den pågældende kontekst, som vi befinder os i. Det gælder både for det enkelte menneske, lederne, virksomheder, organisationer, foreninger og som samfund.

At gennemføre en beslutning

En beslutning bliver dermed en form for midlertidig fastlåst adfærd for at opnå de mål og visioner, som vi har sat os ud fra den mission, som vi bevidst eller ubevidst er på. I samme øjeblik den midlertidige fastlåste adfærd ikke er i tråd med vores mission i den foranderlige verden, som vi er en del af, så er det tid til at genoverveje og droppe tidligere beslutninger og træffe nye og gennemføre dem, så sammenhængen genoprettes.

Når vi indtager den opfattelse og overbevisning, at en beslutning er en form for midlertidig fastlåst adfærd, så bliver det lettere at træffe beslutninger. Vi frigør os fra oplevelsen af, at den beslutning, som vi er i gang med at træffe, er endegyldig og uigenkaldelig. Beslutningen behøver ikke længere at være 110 % præcis. Beslutningen skal kun med en vis grad af sandsynlighed ramme inden for målskiven ud fra de mål, vi har sat os.

Vi er tilbage til tidsdimensionen, fordi rettidige beslutninger er i dag – mere end nogen sinde før – afgørende for menneskers, virksomheders og samfunds trivsel og udvikling. Specielt i forhold til indgroede vaner er vi mennesker udfordret på at træffe nye beslutninger. Det gælder paradoksalt nok oftest de dårlige af slagsen. Men jo bedre vi er til at opstille mål for vores nye og fremadrettede adfærd (SMARTER-mål, som jeg skrev om i en tidligere artikel), jo lettere bliver det at beslutte os for at nå dem og efterfølgende nå dem.

Måden hvorpå vi træffer og gennemfører beslutninger på er forskellig. Både som individer og som ledere har vi hver især vores individuelle beslutningsstrategi (er). Individuelt ofte flere forskellige beslutningsstrategier, der afhænger af konteksten, om det er arbejdsmæssigt, familiemæssigt eller i anden sammenhæng. Vores evne til at beslutte os og gennemføre vores beslutninger er præget af vores individuelle identitet, overbevisninger, værdigrundlag og etik, samt de kendetegn for ledelse og ledelsesprincipper, der præger vores adfærd.

For lederen betyder det, at beslutningsformen og beslutningsindholdet med fordel kan og bør afspejle så mange fællesnævnere som muligt, både hos medarbejderne og lederen, virksomheden, organisationen og samfundet.

Afrunding

En beslutning er i min optik kun en beslutning, hvis den gennemføres. Hvis ikke er der kun tale om en hensigt. Beslutningsprocessen fra idé til virkeliggørelse bliver derfor afgørende for, om der bliver tale om en realiseret beslutning. Selve beslutningsprocessen og modellerne herfor vender jeg tilbage til i senere artikler. De fortjener nemlig en helt særlig plads i artikelserien ”kunsten at lede”, for der er flere andre ledelsesaspekter, som vi med fordel bør have på plads, inden da.

I næste artikel sætter jeg fokus på et par andre målsætningsmodeller, som lederen med fordel kan sin leder-værktøjskasse med.

1...195196197...464Side 196 af 464