Partierne bag det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem er i dag blevet enige om hovedtrækkene i en løsning på et problem om beskatning af nyudstykkede grunde, som har ramt en mindre gruppe boligejere. Der har i 2024 været sager, hvor købere af nyudstykkede ejerboliger i enkelte tilfælde er skattepligtige for grundskylden på et større areal, end de ejer. Det problem er skatteministeren og partierne bag det nye ejendomsvurderingssystem i dag blevet enige om hovedtrækkene i en ny løsning på.
– Det er ikke rimeligt, at man som boligejer uforvarende kan risikere at hænge på en stor skatteregning for grundskyld på jord, man aldrig har ejet. Sådan skal det ikke være. Derfor er jeg glad for, at vi i forligskredsen nu er enige om hovedtrækkene i en løsning, som hjælper boligejere bagudrettet, ved at staten tilbagebetaler den skat, som de berørte boligejere måtte have betalt for meget i 2024, siger skatteminister Rasmus Stoklund.
Lovgivningen på området har eksisteret i årevis, og udfordringen ved nyudstykninger er normalt blevet håndteret i handelssituationen. Men i 2024 i forbindelse med overgangen til det nye boligskattesystem er enkelte borgere kommet i klemme i sager, hvor de har indgået en købskontrakt, uden at det har stået klart, at de i en periode ville være skattepligtige af et større areal end det, de har købt.
Problemet opstår, fordi der i vurderingssystemet er en indbygget forsinkelse mellem tidspunktet for en grunds vurdering og beskatning. Det har en uhensigtsmæssig sideeffekt ved nyudstykninger. Her betyder forsinkelsen, at den nyudstykkede boliggrund, der overtager den oprindelige samlede byggegrunds identifikationsnummer, også vurderes og beskattes som det samlede oprindelige areal i op til to år efter udstykningen.
Bagudrettet løses problemet ved, at staten i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kan eftergive grundskyld for 2024 inkl. renter og evt. rykkergebyrer i enkeltsager, hvor en boligejer er kommet uforvarende i klemme og er endt med den samlede regning. Løsningen dækker 2024, fordi det er den periode, hvor staten har overtaget opkrævningen af grundskylden fra kommunerne ifm. det nye boligskattesystem. Løsningen med eftergivelse er valgt, fordi det ikke er muligt inden for lovgivningens rammer med tilbagevirkende kraft at fordele skatten på alle boligejerne i en udstykning.
– Vi står i en helt særlig situation, hvor et mindre antal borgere er fanget i en problemstilling, hvor retsfølelse og almindelig sund fornuft er stødt sammen med lovens bogstav. Med den løsning, vi har fundet med forligskredsen, synes jeg, den sunde fornuft har sejret, siger skatteminister Rasmus Stoklund.
I praksis vil borgere, som er kommet i klemme, når loven er vedtaget, skulle henvende sig til Vurderingsstyrelsen, der på baggrund af konkret dokumentation kan vurdere og beslutte, om der skal ske tilbagebetaling. Herunder vil skattemyndighederne også kunne rette henvendelse til sælger af de udstykkede grunde og anmode om betaling af grundskylden og i sidste ende gå til domstolene, hvis de enkelte boligkøberes kontrakter gør det relevant.
Fremadrettet arbejdes på en løsning, hvor skattepligten på nyudstykkede boliggrunde flyttes fra køber til sælger de første to år efter udstykningen. Derved kan køberne ikke komme i klemme, og sælger har mulighed for fx at tage højde for beskatningen i salgsprisen på de enkelte grunde.
Begge løsningsmodeller kræver lovgivning. Den bagudrettede løsning forventes at kunne vedtages i efteråret 2024 sammen med en række andre justeringer på ejendomsområdet. Den fremadrettede løsning forventes fremsat som lovforslag i foråret 2025 med forventet effekt fra skatteåret 2026.
I mellemtiden beskattes de berørte boligejere efter de gældende regler.
Vinproduktion i Danmark er i rivende udvikling, og en af de danske vinproducenter, der nyder godt af de nye muligheder, er Rose Winery i Asperup. Mikkel Rose Egelund, direktør for Rose Winery, ser positivt på fremtiden for dansk vin og peger på flere faktorer, der styrker produktionen.
Hans Münter, formand for brancheforeningen Dansk Vin, udtaler til DR, at der i øjeblikket er omkring 100 kommercielle vinproducenter i Danmark. Han forventer ikke blot en forbedring af kvaliteten, men forudser også en vækst i både produktionen og antallet af vinproducenter over de næste ti år.
– Så vil jeg tro, at så er der 500 aktive vinproducenter i Danmark. Vi har store vingårde, og frem for alt har vi fået fremmet udenlandske investorer og interessenter ind på markedet, og når først de er kommet, så trækker det en interesse med sig, siger han i indslaget.
Mikkel Rose Egelund fra Rose Winery er en af de vinproducenter, der tydeligt har mærket den stigende interesse, og han deler begejstringen for den voksende opmærksomhed omkring dansk vin.
– Både nationalt og internationalt er der stigende interesse for niche- og lokale produkter, herunder dansk vin. Danske forbrugere er mere åbne for at prøve lokalt producerede vine, og turister er ofte interesserede i at opleve noget unikt fra regionen. Dette skyldes naturligvis også, at kvaliteten i de danske vine har udviklet sig yderst positivt, forklarer han.
Han understreger netop, at danske vinproducenter de seneste år er blevet dygtige til at dyrke druer, der passer til de lokale forhold, såsom Solaris og Rondo, og fortæller, hvordan de selv hos Rose Winery konstant eksperimenterer med nye metoder til at forbedre kvaliteten af vinene, hvilket er en af de innovative tilgange, der har været med til at løfte den samlede kvalitet af dansk vin.
– Danske vinproducenter er blevet dygtige til at dyrke druer, der passer til de lokale forhold, som f.eks. Solaris, Rondo og andre resistente sorter. Derudover eksperimenteres der med nye metoder til at forbedre kvaliteten af vinene, herunder både mousserende, hvide, rosé og dessertvine.
Og den voksende interesse og kvalitet har da også resulteret i en bred kundebase, der strækker sig udover landet:
– Vi har været meget beærede over, hvor godt vi er blevet taget imod. Vi har fået en god og bred kundebase, hvor vi har kunder helt fra Vejle til København og ønsker at gøre vores vin tilgængelig for alle – både private og erhvervskunder, bemærker Mikkel Rose Egelund.
Klimaskifte bringer dansk vin i fokus
Vinproducenten ser også klimaændringerne som en af de faktorer, der har haft en positiv effekt på vinproduktionen i Danmark. De varmere somre og mildere vintre har skabt bedre betingelser for dyrkning af druer, som tidligere ville have haft svært ved at modne i det køligere klima. Selvom klimaændringer naturligvis ikke er ønskværdige og generelt ses som en udfordring, understreger Mikkel Rose Egelund, at man må forsøge at trække nogle gode ting ud af den nye virkelighed. For dansk vinproduktion betyder det, at der nu er mulighed for at dyrke druer af højere kvalitet, hvilket tidligere ikke var muligt i samme omfang.
– Selvom klimaændringer generelt ses som en udfordring, må vi se det positive, nemlig at det skaber bedre forudsætninger for vinproduktion i Danmark. Varmere somre og mildere vintre giver mulighed for at dyrke druerne perfekt, som tidligere ville have haft svært ved at modne i det køligere klima, forklarer de.
Årets høst hos Rose Winery har været en af de bedste i nyere tid, og hos Rose Winery ser de frem til at præsentere årets produktion.
– Årets høst har været fantastisk. Som man har kunnet læse, har vi høstet vores druer til hvidvin og mousserende vin. Vi mangler stadig at høste til rosé og dessertvin, hvilket endnu ikke er klar, afslutter direktøren.
Det danske aktiemarked har aldrig stået stærkere. C25-indekset, som omfatter de 25 mest handlede danske aktier, lukkede fredag på 2039,66 – en ny rekord, der overgår den tidligere top fra november 2021. Denne milepæl har fået mange til at rette blikket mod aktiemarkedet og de muligheder, det byder på. Men hvad betyder den her rekord egentlig for det danske marked, og hvordan bør investorer forholde sig? Det har vi spurgt Torben Ploug, direktør for Spar Nord Lillebælt, om.
Torben Ploug ser det først som en naturlig udvikling, at aktierne over tid stiger, og at rekorder som denne derfor er forventelige. Han fremhæver, at det danske aktiemarked i høj grad er drevet af nogle få store aktier, der har vist imponerende resultater gennem de senere år.
– Det danske aktiemarked er i øjeblikket drevet af nogle få store aktier, der har klaret sig rigtig godt igennem de senere år. Det er selvfølgelig glædeligt, fordi det afspejler, at vores virksomheder klarer sig godt, udtaler han.
Denne udvikling er dog ikke noget, der nødvendigvis optager de fleste af Spar Nords kunder, forklarer Ploug videre. De fleste kunder følger ikke som regel indeksets bevægelser tæt, og hvis, så har de typisk en langsigtet strategi, hvor fokus er på det samlede afkast over tid snarere end kortsigtede udsving.
– For vores kunder tror jeg ikke, at de fleste går så meget op i, hvordan C25-indekset ligger. De fleste kunder har en langsigtet strategi og er placeret globalt i stedet for kun i Danmark. Så jeg tror, det primært er de meget interesserede, der følger med i det, mens de fleste fokuserer mere på at aktier klarer sig godt over tid, forklarer han.
Når det kommer til rådgivning af investorer i en tid, hvor aktiemarkedet når nye højder, er Plougs råd klart:
– Mit råd er altid at glemme, hvordan aktiemarkedet ser ud lige nu, og i stedet fokusere på tidshorisont og risikovillighed. Historien har altid vist, at man ikke kan forudsige top og bund, fordi ingen ved, om de næste to år bliver fantastiske, eller om det hele vender i morgen, siger han, og understreger at det altså særligt handler om at have en god langtidshorisont og være villig til at tage de udsving, der kommer undervejs.
Global økonomi sætter præg på danske aktier
Den globale økonomi spiller også en afgørende rolle for det danske aktiemarked. Med danske selskaber som Novo Nordisk og DSV, der i høj grad er afhængige af deres internationale aktiviteter, bliver deres succes tæt forbundet med, hvad der sker på de globale markeder. Viceinvesteringsdirektør Otto Friedrichsen fra Formuepleje fremhæver i en artikel fra TV2, at den danske økonomi er både lille og åben, hvilket gør markedet særligt sårbart over for internationale udsving. Torben Ploug understreger i denne sammenhæng, at virksomheder som Novo Nordisk, der udgør en stor del af C25-indekset, er påvirket af eksterne faktorer, som denne, hvilket kan have en betydelig indvirkning på indeksets samlede udvikling.
– Man kan sige, at de danske selskaber er dybt afhængige af, hvad der sker i udlandet. Vi har for eksempel Novo Nordisk, der udgør en stor del af C25, og som er påvirket af eksterne faktorer. Jeg tror, vi skal vænne os til, at danske selskaber i dag i høj grad er styret af, hvad der sker på det internationale marked. Når det går godt for danske virksomheder på verdensmarkedet, er det en styrke for os alle, forklarer han.
Globaliseringen betyder altså, at danske aktier i højere grad bliver påvirket af internationale begivenheder, og det gør markedet mere komplekst, men selvfølgelig også mere spændende for engageret investorer.
Selvom den økonomiske usikkerhed i Europa kan påvirke aktiemarkedet, fremhæver Ploug dog, at markedet allerede har indregnet en usikkerhed i aktiekurserne. Her er det vigtigt at forstå, at aktiemarkedet er præget af store udsving, og at man som investorer og som allerede nævnt skal være forberedt på både op- og nedture.
– Man skal være opmærksom på, at aktiemarkedet er meget volatilt, så selvom vi har haft en god periode, kan det hurtigt vende. Men det handler om at være bevidst om sin risikoprofil og ikke lade sig rive med af korte perioder med optur, advarer han.
Afslutningsvis understreger Torben Ploug derfor igen vigtigheden af, at investorer forholder sig til deres egen risikoprofil og tidshorisont. Han påpeger, at aktiemarkedet historisk set har givet det bedste afkast, men at det kræver en vis tålmodighed og ro i maven at navigere gennem de uundgåelige udsving.
– Aktiemarkedet har historisk set givet det bedste afkast, men man skal kunne håndtere de udsving, der kommer undervejs. Det er i nedgangstider, at man virkelig bliver prøvet, og i opgangstider er alle eksperter, siger han til slut med et smil.
Aarhus Havn har netop indgået en aftale med det globale containerrederi Mediterranean Shipping Company (MSC) om leje af areal på havnen i Aarhus, hvor rederiet vil etablere en ny containerterminal.
Terminal Investment Limited (TiL), der er MSC Groups containerterminaloperatør, flytter ind på Omniterminalen, der i øjeblikket er ved at blive færdigudviklet.
– Vi glæder os over, at MSC Group og TiL ser Aarhus Havn som en attraktiv havn og nu vælger at investere i etablering af en containerterminal. Det giver erhvervslivet flere muligheder for at handle med omverdenen, og det styrker vores konkurrencekraft og ikke mindst vores rolle i at sikre den danske forsyning til gavn for erhvervslivet og hele Danmark, lyder det fra Thomas Haber Borch, der er CEO hos Aarhus Havn.
MSC blev stiftet i 1970 og er i dag verdens største containerrederi med over 200.000 ansatte og 850 containerskibe. Rederiets danske hovedkontor ligger allerede i dag på havneområdet i Aarhus.
– Aarhus Havn har en rigtig god lokalitet til de fremtidsplaner, vi har lagt. Vi vil indsætte en direkte mainliner mellem Aarhus og Asien næste år, og i kombination med vores egen terminal kan vi tilbyde vores kunder en stærk logistikløsning. På længere sigt kigger vi på flere ruter, der kan få positiv betydning for dansk erhvervsliv, og vi vil være klar til yderligere investeringer, når der bliver udviklet nye arealer på havnen i Aarhus, siger CEO hos MSC Søren Toft.
Aftalen mellem Aarhus Havn og MSC Group betyder, at TiL lejer omkring 170.000 kvadratmeter på Omniterminalen, hvor de ønsker at etablere og drive egen containerterminal. Terminalen forventes at være fuldt udviklet i 2027, hvorefter MSC Group og TiL kan tage området i brug.
Med aftalen vil Danmarks to største containerterminaler ligge på havnen i Aarhus.
Fakta om MSC
Har 200.000 ansatte og 850 containerskibe.
Anløber 520 havne verden over.
Transporterer omkring 24,5 millioner TEU årligt.
Har hovedkontor på havnen i Aarhus.
Har siden december 2020 haft danske Søren Toft som CEO.
Fredericia Håndboldklub og Anders Kragh Martinusen er blevet enige om at forlænge samarbejdet frem til sommeren 2027.
Martinusen kom til FHK i sommeren 2020 efter i en årrække at have spillet i Århus. I FHK har højrebacken udviklet sig sammen med holdet, og nu er parterne blevet enige om en kontraktforlængelse.
– Anders har været en af profilerne de seneste år og en kulturbærer i klubben, og seneste sæson har været hans bedste i klubben. Derfor er det også en god dag i FHK, at vi kan fortsætte det videre arbejde med at nå nye mål, og der er Anders en vigtig brik i den plan. Han sikrer kontinuitet på holdet. Med Anders og Kasper Palmar på højre back de kommende sæsoner, har vi en duo, som supplerer hinanden utrolig godt og er en af de bedste i ligaen, siger direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.
31-årige Anders Martinusen ser det som naturligt at have sat underskriften på en ny aftale.
– Projektet i Fredericia er lovende, og den rejse, vi har været på, har været rigtig fin, og jeg kunne godt tænke mig at arbejde videre med den. Det giver mig ro i maven at være i noget, man kender til, med omgivelserne, folkene bag, og omklædningsrummet, siger Martinusen.
På den private front passer det også godt ind i Anders Martinusens planer at forblive i den røde FHK-trøje.
– Det hænger rigtig godt sammen, når man ser på min boligsituation med to børn og en kæreste, så er det godt at kunne køre til Fredericia og samtidig få det til at gå op med familielivet, siger Anders Martinusen.
Martinusen glæder sig over sidste sæsons DM-sølv, som var en stor oplevelse for ham og holdet, der nu betyder, at holdet deltager i denne sæsons Champions League.
– Det var fantastisk i sidste sæson. Det har været fedt at opleve det i karrieren for mig, og nu vil jeg prøve mere, og det tror jeg er muligt i Fredericia. Det er også derfor, at jeg har forlænget aftalen med klubben, slutter Anders Martinusen.
I denne sæsons første tre ligakampe har Anders Martinusen været velspillende. Det er blevet til 19 mål, hvilket placerer ham som den femtemest scorende spiller. I sidste sæson var Martinusen ligeledes en af de bedste spillere i ligaen målt på både mål- og assistsfronten. I alt lavede Martinusen 181 mål, hvilket gjorde, at han blev nummer seks på topscorerlisten, og i sidste sæsons 38 ligakampe blev det til 209 assists. Det gjorde ham til den spiller i ligaen med klart flest målgivende afleveringer.
Socialdemokratiet er ikke med i årets budgetforlig i Fredericia. Historisk. De besidder dog borgmesterposten. Men går Socialdemokratiet med i budgettet og hvordan oplevede borgmesteren sidste uges udvikling.
Forud for budgetforliget, der blev indgået i fredags, tegnede der sig et billede af, at Socialdemokratiet skulle være med for borenden. Sådan gik det ikke. De andre partier samlede sig, uden at nævne det for Socialdemokratiet, i et mødelokale på Sundhedshuset.
– Jeg vil sige, da jeg stod nede i forhandlingslokalet, hvilket jeg gjorde klokken 19:40 eller sådan noget, blev jeg faktisk i tvivl om DF ville komme til klokken 20:00, som vi havde bedt dem om. Fredericia Dagblad havde misforstået og troede, at alle skulle komme kl. 19.30. Det var ikke tilfældet. I forhandlingerne med DF havde vi planlagt at mødes kl. 20, og vi havde i hvert fald bedt nogle af de andre partier om at komme lidt senere. Da jeg ikke kunne få fat i Susanne Eilersen, og vi ikke kunne få kontakt til Cecilie Roed Schultz eller nogen af de andre, kunne vi godt se, at der var noget under opsejling, forklarer Bro og beskriver den begyndende frustration.
Denne frustration blev yderligere forstærket, da Bro begyndte at få indblik i det budget, som de øvrige partier havde strikket sammen uden Socialdemokratiets deltagelse.
– Det var frustrerende, kan jeg roligt sige. Men når jeg ser det budget, de har strikket sammen, er jeg lidt overrasket, fordi der faktisk ikke er ret meget, der adskiller os. Det er finansieringen, der adskiller os. Og jeg må sige, det undrer mig stadigvæk, at konkurrenceudsættelse og fyringer af administrationen blev fremhævet. Ikke mindst fordi HMU jo har sukket efter mere ledelse i felten. Det overrasker mig lidt, siger han.
Borgmesteren forholder sig til, at der har været tilbagemeldinger fra de andre partier om, at forhandlingsklimaet har været udfordrende, men det er ikke noget, Bro selv har oplevet.
– Som jeg har oplevet det, og som jeg har snakket med Søren Larsen om, har det ikke været anderledes end de øvrige år, slår borgmesteren fast.
På trods af de udfordringer, der opstod under forhandlingerne, understreger Bro, at Socialdemokratiet ikke har presset noget ned over de andre partier.
– Bortset fra selvfølgelig, at vi i år havde mindre at give af, da vi gik ind i forhandlingerne.
Så det er ikke fordi, I (Socialdemokratiet, red.) har trykket noget ned over de andre?
– Nej, tværtimod. Vi har jo lyttet til, hvad de sagde. Men vi var nødt til at se, om vi kunne finde en løsning, forklarer Bro.
Det var især forskellene i finansieringsstrategierne, der gjorde det svært at finde en fælles retning, fortæller Bro.
– Når nu to partier – og jeg nævner ingen navne, det må de selv gøre – finansierer meget med udlicitering, mens et andet parti går i den stik modsatte retning og vil hæve skatten og genindføre dækningsafgift, kan du godt se, at det bliver svært at finde et kompromis, siger Bro.
Bro uddyber videre, at dette forsøg på at finde fælles grundlag var årsagen til, at forhandlingerne trak ud, og at der opstod frygt for, at situationen kunne eskalere.
– Det var egentlig det, vi var i fuld gang med at undersøge, om vi kunne finde et fælles grundlag. Og det var derfor, vi ikke gik i plenum tidligere, fordi jeg var lidt bange for, at der ville udbrudt borgerkrig. Men det modsatte skete, og det kan man lære af, siger Christian Bro.
Nu, hvor forhandlingerne er overstået, og Socialdemokratiet står uden for budgetforliget, beskriver Bro stemningen i sin egen gruppe som præget af refleksion.
– Vi havde faktisk et rigtig godt møde, da vi udarbejdede og færdiggjorde vores eget budgetforslag. Men det er klart, at nu skal vi samle os igen og tænke lidt over det. For det nytter ikke noget, at vi bruger alle kræfter på at være dem, der samler, og egentlig er loyale over for de oplæg, vi får fra forvaltningen, forklarer Christian Bro.
Når det kommer til fremtiden og den retning, byen skal tage, understreger Bro nødvendigheden af at forholde sig til situationen, hvis det ikke lykkes at samle byrådet om en fælles løsning.
– Hvis det ikke lykkes at samle byrådet om det, skal byen i en helt anden retning, og det må vi forholde os til, påpeger Christian Bro.
Bro medgiver, at det har været en udfordrende proces, især når det kommer til kommunikationen med de andre partier. Borgmesteren mener ikke, at flere partier svarede på hans henvendelser i den afgørende fase torsdag aften.
– Det gør mest ondt, at de ikke svarede, da vi rakte ud, siger han.
Cecilie Roed Schultz (fra Enhedslisten, red.) siger, at du ikke har ringet til hende?
– Nej, jeg har sms’et hende, siger Bro.
Cecilie Roed Schultz udtalte til pressemødet fredag til AVISEN, at hun havde fået at vide, at der ikke ville ske mere efter torsdag klokken 16:30.
– Det eneste, vi var enige om, var, at vi skulle mødes kl. 8 til fælles morgenmad om fredagen. Det var alle partier, der blev indkaldt til, bekræfter Christian Bro.
Fredag klokken 15:30 underskrev forligspartierne budgettet. Kort tid forinden havde Socialdemokratiet præsenteret deres eget budget.
– Det, der skiller os, er blandt andet den kollektive trafik, hvor vi har fjernet de tomme busser og finansieret seniorbusser og set på den mobilitetsrapport, vi har lagt frem, med tanke på at ændre ruterne. Der ønskede nogle en anden løsning, som er dyrere, siger han.
Til trods for uenighederne ser Bro fremad og mener, at livet går videre.
– Det er, som det er, og livet går videre, slår borgmesteren fast.
Formelt set skal budgettet nu godkendes på det næste byrådsmøde. Hvorvidt Socialdemokratiet kommer til at stemme for har gruppen endnu ikke taget stilling til.
– Vi har ikke drøftet det endnu, men store dele af budgettet kan vi jo genkende fra vores eget. Det kan man tolke, som man vil, men det er noget af det, der har været drøftet i forhandlingsrummet, som vi har været sammen om. Der er ingen af forslagene, der ikke har været igennem forhandlingsrummet, og som vi ikke har diskuteret. Når jeg siger, at vores budgetforslag på 90 procent måske passer med det, der formentlig ender med at blive vedtaget, kan man selv fundere over, hvor meget der reelt skilte os. Når de taler om forhandlingsklimaet og lignende, giver det ikke mening for mig. Men finansieringsdelen var nok det, der for alvor adskilte os, slutter Christian Bro.
En 64-årig alment praktiserende læge fra Fyn er blevet idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel for omfattende svindel, der strakte sig over flere år.
Retten i Svendborg afsagde dommen i dag, tirsdag, efter at lægen havde erkendt sig skyldig i anklagerne. Dette fremgår af rettens hjemmeside.
Lægen, der drev sin egen klinik, blev fundet skyldig i systematisk at have svindlet med afregning for ydelser og konsultationer, som aldrig fandt sted. Svindlen omfattede både hendes egen praksis og lægevagten, hvor hun indberettede fiktive lægelige ydelser i perioden fra 2016 til 2021. I alt drejer det sig om 29.000 falske indberetninger, hvilket resulterede i et økonomisk tab for Region Syddanmark på over 4,2 millioner kroner.
Retten lagde vægt på, at der var tale om et omfattende og systematisk bedrageri begået af en person i en betroet stilling, og så medførte det ikke kun økonomiske konsekvenser, men påvirkede også en række patienters journaler, som dermed ikke længere var retvisende.
Lægen forsøgte i retten at forklare sin handling med, at hendes ægtefælle blev syg i 2016, hvilket gjorde det vanskeligt at drive klinikken. Dette argument blev dog ikke tillagt afgørende vægt.
Som en del af dommen blev lægen frakendt retten til at administrere afregninger i forbindelse med lægelige ydelser. Desuden blev hun pålagt at tilbagebetale en del af det svindlede beløb, hvor retten foretog en konfiskation af 3.278.831 kroner. Lægen havde allerede tilbagebetalt 1,1 millioner kroner til regionen, som vil blive brugt til at dække erstatningskrav samt salæret til hendes forsvarer.
Den dømte læge har nu 14 dage til at beslutte, om hun vil anke dommen til landsretten.
Venstres politiske ordfører, Peder Tind, fortæller, hvordan en demokratisk dialog førte til et historisk budgetforlig i Fredericia. Ifølge Tind skete gennembruddet, da man overvandt det vanskelige forhandlingsklima, som Socialdemokratiet havde stået i spidsen for.
Det er stolt politisk ordfører for Venstre i Fredericia Byråd, der gæster AVISEN mandag eftermiddag. Han har fået sovet, og har et større overskud end i weekenden, hvor Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og løsgænger Karsten Byrgesen indgik et to-årigt budgetforlig.
Interviewet blev optaget på STATIONEN mandag d. 23. september 2024 – tre dage efter pressemødet.
– Der er mange refleksioner. Det er klart, at man ikke sover så meget i de dage, og man er meget koncentreret om opgaven og at løse den. Men jeg må sige, at jeg er utrolig stolt over både indholdet af forliget og måden, det blev lavet på, siger Peder Tind.
Ifølge Tind har forligspartierne arbejdet sammen og respekteret hinanden gennem processen, og skabt et nyt forum for politisk budgetdiskussioner, som Venstremanden finder frugtbar.
– Forligspartiernes måde at handle over for hinanden, hele formen og dialogen, synes jeg, var imponerende. Hvis man reflekterer lidt over måden, pressemødet også blev eksekveret på, så er det jo egentlig sådan, at hvert parti ikke står, som man ellers plejer at sige: ‘Vi har fået det igennem, vi har fået det igennem.’ Selvfølgelig har partierne kunnet se sig selv i indholdet, men det var ikke det centrale. Det vigtigste var, at vi fik lavet et budget, der passer på velfærden i Fredericia, og at vi bøjede os ind mod hinanden. Og selvfølgelig fik partierne nogle forskellige ting med. Sådan er det jo. Men det vigtigste var måden, vi gjorde det på, og det synes jeg også, pressemødet vidnede om, forklarer Peder Tind.
Den nye forhandlingsproces adskilte sig markant fra tidligere erfaringer, især når man sammenligner med Socialdemokratiets tilgang:
– Jeg tror, der var mange faktorer. Der er ingen tvivl om, at den måde, som Socialdemokratiet valgte at gribe deres forhandlinger an på, gav anledning til en masse frustrationer, forklarer Peder Tind.
Han bruger en metafor til at illustrere forskellen mellem Socialdemokratiets tilgang og den atmosfære, som de øvrige forligspartier stræbte efter:
– Et godt billede er, at man kommer ind til et eksamensbord, hvor der sidder en borgmester og en forhandler i det team. Bagved sidder direktionen med computere, skriver og lytter. Det er et lidt specielt rum at gå ind i. Jeg har prøvet det nogle gange før. Det rum, vi skabte i fællesskab oppe på Sundhedshuset, var et demokratisk rundbord, hvor vi sad og havde samtaler om budgettet og de mange ting, der lå foran os. Det var ikke sådan, at et parti skulle ud og snakke med hinanden og sig selv. Det er fordelen med det rum, og det synes jeg egentlig er et godt billede på det klima, der var omkring forhandlingsorganisationen, siger Tind.
Foto: AVISEN
Han fortsætter med at forklare, hvordan forhandlingsklimaet i sidste ende blev afgørende for det succesfulde resultat:
– Det var et eksamensbord overfor et demokratisk bord, hvor vi havde denne diskussion i plenum. Det er tydeligt for mig at se, hvad der virkede bedst, og det gjorde det sidste. Og så har jeg det også sådan, at vi ville to forskellige veje. Der var ingen tvivl om, at der ikke var vilje til at rykke sig på ret vigtige områder. Så er det godt, hvad man siger bagefter: ‘Nå, men det ville vi,’ men det var ikke det, vi oplevede. Det er også det, alle partierne på hver deres måde udtrykker, når man kommer ud derfra. Det var én fælles oplevelse. Der synes jeg, at man også må ønske Socialdemokratiet det, at de reflekterer over den måde, de forhandler på, forklarer Peder Tind.
Tind fremhæver, at der var flere uoverensstemmelser i Socialdemokratiets kommunikation under forhandlingerne, hvilket skabte frustrationer:
– Den måde, hvorpå man ikke imødekommer partierne. Efterfølgende er der flere ting, der ikke helt holder stik, for eksempel nogle af de ting, man siger. Det synes jeg er ærgerligt, fordi jeg glæder mig over indholdet. Jeg glæder mig over, hvor god en aftale dette er. Men når man går ud og siger, at alle partierne var inviteret til at forhandle torsdag aften kl. 19.30, så er det jo direkte løgn. For vi blev ikke inviteret til at forhandle. Og der var en refleksion efterfølgende, frem for at kigge indad. Så handlede det om, at man følte sig dolket i ryggen. Man mødte ikke op. Man kan jo ikke møde op til noget, man ikke er inviteret til. Så jeg synes egentlig to ting: Lad os glæde os over indholdet, og lad dem, som ikke kom med i dette forlig, reflektere lidt over, hvad der gik galt. Hvorfor var det forhandlingsklimaet? Hvorfor var det, man ikke var villig til at rykke sig? Det kalder på eftertanke hos dem, siger Venstre-manden.
En afgørende del af processen fandt sted, da et flertal uden om Socialdemokratiet begyndte at tage form, hvilket Tind uddyber:
– Jeg havde en fornemmelse i løbet af torsdag. Vi har selvfølgelig dialog med de andre partier undervejs, som også har været inde og have foretræde og været ved eksamensbordet. Da vi sidder oppe på Sundhedshuset og ringer til kommunaldirektøren og siger, at der er et flertal uden om Socialdemokratiet, der kiggede vi hinanden i øjnene. Der var stadig ting, der skulle regnes på, og ting, vi ikke var helt enige om eller skarpe på. Men der var en vilje. Og da vi så ringer til kommunaldirektøren, var der ingen tvivl om, at dette var noget, vi også turde satse på. For når man involverer en kommunaldirektør og siger, at der er et flertal uden om Socialdemokratiet, så fanger bordet jo også langt hen ad vejen. Jeg synes også, det er et billede på, at når kommunaldirektøren kommer op til os på Sundhedshuset, så er der jo også en forvaltning, der er med til at understøtte os.
– Det er et godt billede, fordi som parti, når man ikke sidder på borgmestergangen, føler man jo også, at man ikke altid har den samme indsigt. Det blev bekræftet den aften, fordi det var først senere på aftenen, da kommunaldirektøren kom op, at vi faktisk fandt ud af, at der var 20 millioner mere, vi havde mulighed for at bruge. KL havde meldt en ramme ud, som samlet set i alle kommuner under ét kunne bruges. Men hvis der er kommuner, der ikke bruger hele deres serviceramme, tilgår den ramme så andre kommuner. Det betyder, at de kommuner, som har en kassebeholdning til at bruge flere penge, også må bruge flere penge. Der har vi så tilkæmpet os, i forhold til at KL gav os lov til at bruge 20 millioner mere. Men det vidste vi ikke, da vi forhandlede med Socialdemokratiet. Da vi sad om eftermiddagen og havde forhandlinger, var vi ikke klar over, at der var 20 millioner mere at forhandle om.
– Det blev først klart for os senere. Det betyder selvfølgelig meget, når man kigger på et sparekatalog, hvor man virkelig skal ud og spare på kernevelfærd. Vi kom i mål på mange måder, blandt andet ved selv at komme med finansieringsforslag, tage noget fra kataloget, men også aktivere disse 20 millioner, fordi vi generelt mener, at pengene skal ud og arbejde i vores samfund, frem for at vi skal være bank. Når man kigger på år 4 i dette budget i overslagsårene, er der 250 millioner i kassebeholdningen. Det er 100 millioner mere end vores økonomiske politik siger, som er 150 millioner. Så vi er ansvarlige, men vi siger også, at det ikke giver mening at lukke fritidsklubber eller ophæve minimumsnommeringerne, fordi vi skal have flere penge i kassen. Når vi så kunne bruge flere penge, altså disse 20 millioner, så gav det jo en hjælp hen ad vejen. Det løste ikke alle udfordringerne, men vi var gode til at finde finansieringsforslag. Det er bare et godt billede på, hvorfor vi ikke fik det at vide. Hvorfor skulle vi først have et alternativt flertal, før vi fik at vide, at vi havde den mulighed? Det synes jeg er uretfærdigt, og ikke princippet at forhandle med, fortæller Peder Tind.
Tind understreger de konkrete forbedringer, som budgetforliget vil medføre for borgerne i Fredericia:
– Man kan se mange ting. Først og fremmest kan man se, at mange af de besparelser, de sorte skyer, der lå over Fredericia og vores velfærd, er fjernet på ældreområdet. For eksempel med rengøring, hvor det nu bliver udvist, at det faktisk er hver 14. dag. Det er konkret politik. Vores fritidsklub- og SFO-tilbud kan fortsætte. Minimumsnummeringerne kan fortsætte. Vi kan endda give en kvote for, hvor mange der skal være i en klasse, fra 0. klasse, fra årgang 25-26, altså allerede fra næste sommer, at der er et loft på 24 elever. Så der er mange ting, som er helt nede i det nære, som Fredericianerne vil kunne mærke. Du vil kunne mærke, at der er 24 elever i klassen. Du vil kunne mærke, at der er et fritidstilbud til dit barn i hele kommunen. På den måde fritholder vi mange besparelser og løser opgaven. Det var en af de vigtige ting for Forligspartiet, at løse den opgave. Og så er der selvfølgelig også mulighed for at investere i nogle ting, som noget af det, vi fortalte på pressemødet, at der bliver gratis bybusser og busser til alle, siger Peder Tind.
For Tind er visionen klar: Fredericia skal bindes sammen på en måde, hvor alle borgere får glæde af kommunens udvikling:
– Vi vil binde hele kommunen sammen. Det skal være muligt for Fredericianerne at hoppe på en bus og køre fra A til B uden, at det koster noget. Selvfølgelig koster det mere, fordi vi betaler skat, men vi mener, det giver rigtig god mening, at vi styrker den kollektive trafik, at vi gør alt, hvad vi kan for at binde hele kommunen sammen og give mulighed for, at man faktisk kan bruge bybusserne mere. Så når du hopper på en bus engang i 2025, vil du kunne tænke på, at det var noget, der blev til i vores forlig. Vi kommer også til at investere i midtbyen, i den grønne omstilling, der ligger i en styrkelse af bosætning af Business Fredericia, fordi vi har lavet en vision om, at vi vil være børnefamiliernes første valg.
– Vi vil gerne være grøn i verdensklasse. Vi vil gerne have oplevelser 365 dage om året. Det er noget af det, vi også har lagt ned over dette budget og forlig. Så synes jeg også, at der er en fin præmis, at vi har et toårigt budget. Forvaltningen bruger meget tid på at forberede sådan en budgetproces, og selvfølgelig vil vi justere undervejs. Men det faktum, at vi har lagt et budget for to år, tror jeg, giver mere ro og stabilitet, og der er sat en politisk retning for, hvad vi vil. Vi vil passe på den nære velfærd, og det er noget af det, vi har lagt ned over. Derfor hedder det også, ‘Vi passer på velfærd,’ fordi det var det, vi var truet på i dag. Det var, at nogen ville tage en masse velfærd, siger Peder Tind.
Afslutningsvis reflekterer Tind over den politiske pligt, som han føler, forligspartierne har indfriet ved at tage ansvar og handle på Fredericias vegne:
– Som politiker, valgt af borgerne, har vi en pligt til at skabe de bedste løsninger. Vi i forligspartierne mener, at de bedste løsninger ligger i dette forlig, hvor vi passer på velfærden, hvor vi tør investere i vores visioner, hvor vi er ambitiøse, og hvor vi også lægger hånden på kogepladen. Der er flere steder, hvor vi skal gøre det godt for at nå i mål, men det er også en presbold, vi har lagt til os selv. Det synes jeg er rimeligt, at vi er ambitiøse og tør tage skridt, som er ambitiøse. Blandt andet har vi nedskrevet borgerpolitikken, vi har sagt, at vi skal løse udfordringerne på familieområdet en gang for alle, fordi de seneste år har vi virkelig oplevet, hvordan økonomien er dernede, hvor borgere har brug for hjælp, men hvordan strukturerer vi familieafdelingen? Hvordan kan vi organisere det? Vi har skrevet, at vi vil kuglegrave hele området. Vi har også sagt, at vi vil gøre endnu mere på beskæftigelsesområdet end det, der var lagt op til, siger Tind.
Tind afslører, at forliget også indebærer ambitiøse mål for beskæftigelsen, som han mener vil styrke kommunens økonomi:
– Fordi vi gerne vil have flere i arbejde, der er med til at gøre den økonomiske kage, vi alle deler, større ved at få endnu flere i beskæftigelse. Vi har lagt nogle ambitiøse mål. Så jeg synes, vi har været ambitiøse, og som politiker oplever jeg, at i det forligskredsrummet, uanset hvilket parti man kommer fra, har man været ambitiøs og lagt hånden på kogepladen. Vi tør godt være modige, selvom vi giver os selv en presbold. Og det er noget, jeg som politiker oplevede, uanset hvilket parti jeg kommer fra. Det var de fælles værdier og den fælles tro på, at vi tør godt være ambitiøse, siger Peder Tind.
Han afslutter med at understrege vigtigheden af fortsat politisk samarbejde og opfølgning på forligets beslutninger:
– Noget, der er vigtigt, er, at vi i forligskredsen også har aftalt, at vi skal mødes månedligt for at følge op på alt dette. For én ting er at vedtage et budget, men som politikere sidder vi jo ikke helt nede i det enkelte, hvor det skal udmøntes og arbejdes med. Der er et ønske om, at vi politisk skal lede denne proces så tæt på som muligt. Derfor ønsker vi også at være tæt på processerne og holde fast i den gejst, tro og ånd, der er omkring dette budget, understreger Peder Tind.
Med en stærk tro på fremtiden og en følelse af stolthed over det opnåede resultat, ser Tind frem til at følge udviklingen i Fredericia:
– Det, vi tager med os derfra, er, at man kommer lidt højt ud af den proces, fordi det var en rar følelse. Vi tog nogle alvorlige beslutninger, nogle vigtige beslutninger, som er vigtige både for velfærden i dag og for velfærden i morgen. Men følelsen af, at vi gjorde dette på den måde, vi gjorde det, og at vi gjorde det sammen, og det klima, der var, og det resultat, der kom ud af det, gør, at jeg er en stolt fredericiansk politiker, der har mod på fremtiden, og som er glad for, at vi gjorde det, vi gjorde, og jeg glæder mig til at følge denne proces og dette forlig helt til dørs, siger Peder Tind.
Peder Tind afslutter med at understrege, hvordan borgernes respons på forliget har givet ham yderligere tillid til, at de trufne beslutninger vil skabe en positiv udvikling i kommunen:
– Vi har lagt hjerteblod i det, vi har brugt mange timer på det, og jeg tror, dette forlig bliver rigtig godt. Det er også det, jeg oplever nu, hvor du indledte med at sige, at det er nogle dage siden, vi breakede det. Jeg har fået mange henvendelser fra borgere, som er glade, som roser forligskredsen, og som siger tak, fordi vi turde tage disse beslutninger. Så jeg tror, at der er mange fredericianere, der i virkeligheden fredag morgen vågner op til et mindre chok over, at Socialdemokratiet ikke er med i budgetforliget, men som samtidig tænker, at dette nok skal blive godt. Og det er det, jeg også vælger at tro på. Dette skal nok blive godt, slutter Peder Tind.
I takt med at verdenssamfundet står over for de presserende klimamål, har ADP A/S, der driver Fredericia Havn, justeret sine milliardplaner for grønne brændstoffer.
CEO Rune D. Rasmussen uddyber selskabets strategiske ændringer og de udfordringer, de står overfor i bestræbelserne på at bidrage til Danmarks grønne omstilling.
– Vi synes, det er blevet ret tydeligt det sidste års tid, at hvis vi skal nå klimamålene, skal vi fange og lagre CO2. Det er ligesom punkt 1. Det er vejen frem for at nå klimamålene. Derudover er der nogle rammevilkår og støtteordninger, som i langt højere grad er blevet rettet mod fangst og lagring af CO2 frem for brændstoffer. Det flytter selvfølgelig fokus og investeringer i den retning, hvilket vi tydeligt mærker, siger Rune D. Rasmussen.
Investeringer i CO2-lagring prioriteres
Med de seneste års udvikling i markedet for grønne brændstoffer har ADP A/S været nødt til at rokere i deres planer. Planerne om at investere en milliard kroner i infrastruktur til grønne brændstoffer frem mod 2030 er blevet udskudt, idet markedet for disse brændstoffer ikke har udviklet sig som håbet. I stedet er fangst og lagring af CO2 (CCS) nu blevet det primære fokus.
– Vores opgave, som er kompliceret, er at få investeringerne i fangst og lagring af CO2 til at fungere på en måde, så de understøtter CCUS – altså brugen af kulstoffet til at producere grønne brændstoffer bagefter. CO2-fangst i stor skala ser ud til at blive forsinket. Vi siger ikke, at det ikke kommer, men forudsætningerne for det i stor skala bliver forsinket, forklarer Rasmussen.
En langsigtet vision for grønne brændstoffer
På trods af de udfordringer, som markedet for grønne brændstoffer står overfor, har ADP ikke opgivet deres ambitioner om at blive et knudepunkt for power-to-x-teknologien. De har dog indset, at rækkefølgen af deres investeringer måtte ændres for at tilpasse sig de nuværende markedsvilkår.
– Det hænger faktisk rigtig godt sammen, fordi det netop er en infrastruktur, der skal bruges til at fange og lagre CO2 og flytte CO2’en. Men på den lange bane tror vi, at vi kan bruge CO2’en til at producere udad i stedet for, bemærker Rasmussen, idet han understreger, at investeringerne i CO2-infrastrukturen også vil kunne understøtte produktionen af grønne brændstoffer i fremtiden.
Selvom markedet for grønne brændstoffer i øjeblikket er præget af usikkerheder, er ADP A/S fast besluttet på at spille en nøglerolle i Danmarks grønne omstilling. Selskabets fokus på fangst og lagring af CO2 viser en pragmatisk tilgang til at nå klimamålene, samtidig med at de holder døren åben for fremtidig udvikling inden for grønne brændstoffer.
Når folketingsvalget kommer, stiller SF med to spidskandidater – nuværende folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt i den østlige del af Syd- og Sønderjylland og Jørgen Kvist i den vestlige.
Meningsmålingerne går SF’s vej i denne tid, og partiet håber og tror på mindst to folketingsmedlemmer ved næste valg, hvis de gode målinger fastholdes. Derfor har SF i Syd- og Sønderjylland valgt to stærke spidskandidater i deres urafstemning.
Det drejer sig om siddende folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt, som genopstiller – denne gang i Kolding, Vejle, Fredericia, og som noget nyt også i Haderslev, Sønderborg og Aabenraa. Derudover Jørgen Kvist, generalsekretær i KFUM og KFUK, som opstiller i Esbjerg, Varde, Tønder, Fanø, Vejen og Billund.
– Jeg er selvfølgelig glad for, at SF’erne endnu engang ønsker mig som frontfigur lokalt, men glæden er ekstra stor, fordi vi bliver et helt hold af gode kandidater med meget forskellige baggrunde. Jeg stiller op, fordi der mere end nogensinde er brug for et venstreorienteret parti, der vil sikre fair pension for alle, og som er optaget af, hvilke tilbud, vi giver børn, syge og ældre, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
– Jeg er utrolig glad for opbakningen og ser frem til en sjov valgkamp på et stærkt SF-team. Jeg vil bygge bro mellem land og by. Der er masser af penge i Danmark, men de skal fordeles fair og retfærdigt. Og så skal der være meget mere plads til naturen, rent drikkevand og levende fjorde, siger Jørgen Kvist.
De to spidskandidater får følgeskab af en række andre lokale kandidater: Timm Bøttger (Sønderborg), Christian Mutwa Christensen (Aabenraa), Magnus Flensborg (Vejle) Milo Jacobsen Gaarde (Tønder), Ina Juul Jensen (Vejle), Susanne Posselt (Tønder), Yazmin Victoria Madsen (Vejen), Susanne Posselt (Sønderborg) og Sofus Teislev (Kolding).
Om kandidaterne
Karina Lorentzen Dehnhardt, 50 år og bosiddende i Seest, Kolding. Hun er uddannet lærer og sad i Folketinget i perioden 2007-15 og igen fra 2019. Hun har været partiets gruppeformand og markante rets- og landdistriktsordfører. Hun er desuden medlem af kontaktudvalget vedrørende det tyske mindretal og kontroludvalget for efterretningstjenesterne.
Jørgen Kvist, bosiddende på Vesterbro i København. Født i Esbjerg, opvokset ved Ølgod og har fritidshus ved Varde. Jørgen er uddannet cand. theol., har været højskoleforstander, konsulent, præst og de sidste 11 år generalsekretær for KFUM og KFUK i Danmark. Jørgen er medstifter af Projekt Frit Løb, der har været med til at formulere og finde op mod 100 mio. kr. til naturgenopretning af Varde og Holme Ådale.
