Autismecenter indviet

0

Torsdag blev Autismecenter Syddanmark officielt indviet i Fredericia. Det nyopførte center, der består af 21 specialdesignede boliger, skal huse voksne med autisme og er skabt med fokus på at skabe ro og trivsel i dagligdagen.

Pernelle Jensen (V), formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Regionsrådet, var blandt de fremmødte ved indvielsen. Hun glæder sig over, at projektet nu står færdigt og fremhæver betydningen af de nye faciliteter, både for Fredericia og for regionens indsats på autismeområdet.

– Jeg er glad for, at det endelig er færdigt og ser flot ud, og så er jeg glad for, at det er placeret i Fredericia. Der kommer flere og flere af denne type botilbud, og behovet på autismeområdet stiger, udtaler Pernelle Jensen.

Skræddersyede rammer Centeret er bygget med særligt fokus på de behov, som mange med autisme har i deres dagligdag. Det indebærer alt fra lyd- og lugtdæmpende materialer til store vinduer, der giver et naturligt lysindfald.

– De nye boliger og rum er designet til mennesker med autisme, og de ligger i rolige omgivelser med udsigt til skoven, hvilket skaber en fredfyldt atmosfære. Det naturprægede miljø bidrager til den rolige stemning, forklarer hun videre.

Allerede inden indvielsen har der været stor efterspørgsel på de nye boliger. Centeret er næsten fuldt booket, og de opslåede stillinger har tiltrukket over 400 ansøgere til 50 pladser.

– Det er imponerende at se, hvor stor interessen har været – både for boligerne og for at blive en del af personalet. Det viser virkelig, hvor relevant og nødvendigt det her tilbud er, siger Pernelle.

Trods bump på vejen Byggeriet har ikke været uden udfordringer. En konkurs undervejs skabte usikkerhed omkring tidsplanen, men centeret er alligevel blevet færdiggjort til tiden.

– Selv med en konkurs undervejs har de formået at overholde tidsplanen for byggeriet, og det er virkelig imponerende, konstaterer Pernelle Jensen afsluttende.

Nu, hvor de nye boliger står klar til at tage imod de første beboere, kan Autismecenter Syddanmark se frem til at skabe en tryg og mere stabil hverdag for mennesker med autisme i de nye rammer.

Skærbækværket

0

Fredericias industrihistorie handler ikke kun om industri inde i byen. Industribygninger og produktionsvirksomheder findes endnu mange steder i området. De har alle en plads i vores industrihistorie, for de har sat deres store præg på landskabet og den historiske udvikling, samt ikke mindst skabt mange arbejdspladser. En af disse store virksomheder er stadig i brug, og findes ved Skærbæk.

Skærbæks historie handler i høj grad om landsbyens plads ved Lillebælt og om fiskeri. Omkring år 1900 var Skærbæk centrum for Lillebæltsfiskeriet. Kystfiskeriet gav gode muligheder for det lille samfund i Skærbæk med få hundrede indbyggere. I løbet af 1800-tallet var bådene dog efterhånden blevet så store, at det blev svært at fiske direkte fra kysten. De løste man ved, at man i 1919-1920 anlagde en egentlig fiskerihavn i Skærbæk med en dybde på 2,8 meter og længde på 300 m.

De gode havneforhold ved Skærbæk tillod selv store fartøjer at sejle tæt på kysten. Dette havde stor betydning, da man i 1940’erne begyndte at drøfte anlæggelsen af et elværk uden for Fredericia og Kolding. I 1945 stiftede kommunerne og oplandsselskaberne i Fredericia, Kolding, Vejle, Horsens og Odder et interessentskab, og i 1946 var man kommet så vidt, at man nu begyndte på opførelsen af et elværk i Skærbæk. Byggeriet var stort og besværligt. Der var tilfælde med strejker blandt håndværkerne, og der skulle gå fem år, inden man kunne tage det nye elværk i brug i 1951. Dermed kunne man lukke de gamle elværker i Fredericia og Kolding, som slet ikke kunne levere nok el til det stigende forbrug. Det danske samfund blev mere og mere elektrificeret i løbet af første halvdel af 1900-tallet, og det skulle Skærbækværket være med til at løfte i de kommende årtier.

I de første årtier blev der på værket afbrændt store mængder af brunkul. Kulle­ne blev fragtet på lastbiler fra udgravningsområ­der syd for Herning, og der blev dagligt kørt ca. 100 vogntog gennem værkbyen. Det var en god økonomisk løsning med brunkul, og Skærbækværket blev flere gange udvidet, men det var også en beskidt og forurenende løsning. Der var meget larm, støv og røg, både for de ansatte på værket og for beboerne i Skærbæk.

Oprindeligt producerede Skærbækværket udelukkende el, men i 1986 begyndte man også at producere fjernvarme. I 1997 udfasede man endelig olie og kul til fordel for naturgas, og i 2017 blev der bygget en ny kraftvarmeblok, der fyrer med bæredygtig biomasse. Værket i Skærbæk er fortsat i dag en stor producent, der leverer fjernvarme svarende til ca. 60.000 husstande samt el til højspændingsnettet svarende til ca. 25.000 husstande.

Værket i Skærbæk kom i høj grad til at præge byen. På et tidspunkt var mere end 500 personer ansat på værket. Det skabte et stort behov for boliger, og hurtigt blev der derfor opført en hel lille by ved Skærbækværket. Den første byggeperiode blev gennemført i åre­ne 1949-1952, og bestod af to husblokke med fire lejligheder i hver samt 33 enfamiliehuse. Dertil kom en portnerbolig og to lejligheder i en fælles forsamlingsbygning, der blev kaldt Skærgården.

Boligerne var oprindeligt hovedsageligt udlejet til ansatte, der skulle betjene maskinerne på Skærbækværket i tre-holds-skift. Men også andet personale, som skulle kunne tilkaldes med kort varsel, fik til­kendt en bolig i værkbyen. Sammen med de første boliger blev der også opført tennisbane, legeplads, bibliotek, telefonboks og vaskeri til fælles afbenyttelse.

Senere er antallet af enfamiliehuse i værkbyen øget med yderligere 18 huse, og endnu senere er der foretaget både nybyggeri og nedrivninger i boligmassen. I tidens løb er kriterierne for at få bolig i værkbyen også ændret i takt med samfundets almindelige udvikling.

På samme vis har Skærbækværket ændret sig løbende i de godt 70 år, værket har været i funktion. Det oprindelige kraftværk er udvidet flere gange, bl.a. med nye produktionsen­heder i 1964 og 1970 samt i 1997. I kedlerne har der gennem den lange årrække været fyret med henholdsvis kul og olie og fra 1997 altså med naturgas. Siden 1986 har Skærbækværket produceret både elektricitet og fjernvarme. Hele produktionsanlægget er nu sty­ret af moderne it-teknologi, og værket er nu en del af energikoncernen Ørsted, efter en række af forskellige fusioner siden år 2000. Milliardforretningen Ørsted har nu sit hovedsæde i Skærbæk, som stadig er den lille landsby ved Lillebælt.

Dette var den store forskel på FHK og KIF

0

Begge hold sled med det, men alligevel var der klasseforskel på FHK og KIF Kolding søndag aften.

På et ikke særlig hensigtsmæssigt tidspunkt, klokken 19:30 en søndag aften, var der dækket op til lokalopgør mellem FHK og KIF Kolding. Der var masser af intensitet og nerve, men kønt var det ikke.

De to hold brændte begge et hav af chancer og leverede også en del tekniske fejl. Den disciplin var FHK mindst dårlig til, og derfor vandt de lokalopgøret, som fik FHK tilbage på sporet efter tre nederlag i træk, to i Champions League og et i ligaen. Derfor var det en psykologisk vigtig sejr for FHK, som vandt opgøret med 26-20.

En særlig ting afgjorde kampen: Målmandsduellen. Sebastian Frandsen leverede 17 redninger mod Emil Tellerups 13. Det er den helt store forskel, og læg dertil, at ingen af KIF’s bagspillere havde en god dag. Kristian Stoklund lavede syv mål, men de fire var på straffekast. I åbent spil lavede han kun tre mål på ni forsøg, hvilket var ligeså mange som Diogo Silva og Lauritz Legér. Deri lå KIF’s helt store hurdle; bagspillerne performede ikke.

For FHK’s vedkommende så det heller ikke så godt ud, hvis man fraregner Reinier Taboada, men han var også en hel hær i sig selv. Ti mål kanonerede han ind, og han var også med til at gøre en forskel, men blot fire mål, udover Taboadas, blev det til for FHK’s øvrige bagspillere tilsammen, fraregnet straffekast.

Se her vores karakterer fra opgøret:

1: Dumpet
2: Mindre god præstation
3: Jævn præstation
4: God præstation
5: Fortrinlig præstation
6: Topklasse

FHK:

Sebastian Frandsen (6 – Man of the Match): Det virker som utopi, at Frandsen kunne gå fra at spille horribelt mod Füchse Berlin til at agere levende mur få dage senere mod KIF Kolding, men det var tilfældet. 17 redninger på 35 forsøg blev det til, herunder flere meget store redninger på frie chancer.

Rasmus Storm (UB): Kom ikke på banen.

Martin Bisgaard (4): Scorede på de tre skud, han fik, og det var rigtig fint.

Frederik Jægerum (UB): Spillede ikke nok.

Reinier Taboada (6): Wow, for en kamp af cubaneren, der efter at have spillet noget nær fuldtid i de første 50 minutter måtte sætte sig på bænken efter en energiudladning, der førte til ti mål på 16 forsøg.

Mads Kjeldgaard (UB): Spillede ikke nok. Fik dog lavet et enkelt mål og to assists.

Arnor Vidarsson (3): Det kræver sit at komme på banen i to situationer og så præstere begge gange. Det gjorde Vidarsson, der er den nye straffekastkonge i FHK.

William Moberg (2): Fik i virkeligheden måske lidt for lang snor. Lavede to mål på seks forsøg og lavede to tekniske fejl. Derfor var det lidt underligt, at han først blev skiftet ud med ti minutter igen.

Jonas Kruse (UB): Kom ind i slutningen af kampen, fik ikke scoret, men lavede to assists.

Anders Martinusen (2): Puha, det var en kamp til glemmebogen af Martinusen. Et mål på fem forsøg, fem assists og i alt syv tekniske fejl. Det kan han gøre meget bedre.

Kasper Young (3): Scorede to på to fra fløjen, men brændte til gengæld et skud på tomt mål. Der plejer sigtekornet at være bedre indstillet.

Fredrik Mossestad (UB): Spillede ikke nok.

Evgeni Pevnov (4): Upåklagelig forsvarsindsats, dog knap så iøjnefaldende angrebsmæssigt med to mål på tre forsøg.

Mads Emil Møller (UB): Spillede ikke nok. Fik scoret et mål i slutfasen.

Lasse Balstad (4): Bandt forsvaret rigtig godt sammen.

Einar Olafsson (UB): Kom ikke på banen.

Cheftræner Gudmundur Gudmundsson (4): Ser man bort fra, at Moberg burde være taget ud tidligere, var det en taktisk perfekt kamp af Gudmundsson.


KIF Kolding:

Emil Tellerup (5): Man kunne ikke beskylde Tellerup for ikke at give alt. Han reddede 13 skud på 34 forsøg. Det gav en redningsprocent på 38 procent, og det var bestemt ikke hans skyld, at KIF ikke vandt.

Josip Cavar (UB): Kom ikke på banen.

Lars Skaarup (2): Den rutinerede venstre fløj er set bedre. Lavede et mål på tre forsøg.

Frederik Bay (UB): Spillede ikke nok.

Lauritz Leger (2): En kamp til glemmebogen af den tidligere GOG’er. Lavede tre mål på seks forsøg, men det blev også til i alt fire tekniske fejl.

Kristian Stoklund (3): Prøvede hvad han kunne, men det kræver også sin mand at tage et straffekast igen efter et brændt, på en udebane hvor der var kæmpe pres på ham, og så score. Lavede syv mål på 14 forsøg, mens der sneg sig fire tekniske fejl ind.

Mathias Mayland (3): Friskt indhop af Mayland, der dog ikke kunne gøre hverken fra eller til. Lavede to mål på tre forsøg.

Oliver Norlyk (2): Offday for højrebacken, som lavede et mål på fem forsøg.

Diogo Silva (3): Lavede tre mål på fem forsøg og gjorde det derfor hæderligt.

Sebastian Bertelsen (2): Det blev til nul på to forsøg for den unge fløj.

Viktor Nevers (UB): Spillede ikke nok.

Benjamin Pedersen (3): Kæmpede alt, han kunne. Lavede to mål på tre forsøg.

Mathias Hedegaard (3): Spillede mest i forsvaret, men fik i angrebet puttet et mål ind på to forsøg.

Mads Kragh Thomsen (UB): Spillede ikke nok.

Træner Kristian Kristensen (3): Forsøgte alt, hvad han kunne, med at justere undervejs, men intet ville rigtigt lykkes.

FHK viste klassen i lokalopgør

0

Der var klasseforskel i lokalopgøret mellem Fredericia Håndboldklub og KIF Kolding. Efter en disciplineret indsats fra start til slut, endte FHK med at vinde 26-20.

Søndag aften blev der skrevet endnu et kapitel i den intense rivalisering mellem FHK og KIF Kolding, da de to hold tørnede sammen i et spændingsfyldt lokalopgør. Denne rivalisering er særligt stærk blandt de to holds fanbaser, og det kom tydeligt til udtryk i aftenens kamp. Et banner fra FHK-fansene fik opmærksomhed med teksten: “Taulov Syd, nu med flere reservedele end thansen,” en humoristisk hentydning til, at KIF Kolding nu har hele tre tidligere FHK-spillere i deres trup – Emil Tellerup, Kristian Stoklund og Mathias Hedegaard.

Kristian Stoklunds skifte til KIF Kolding har dog været det mest bemærkelsesværdige. Stoklund var en central figur i FHK fra 2018 og frem til sommeren 2024, og hans direkte skifte til rivalerne har naturligvis skabt stærke reaktioner blandt fansene. Mødet mellem Stoklund og FHK var det første siden playmakerens skifte til klubben syd for Fredericia.

De to hold har fået en meget forskellig start på sæsonen. FHK har lidt nederlag i to af deres tre første kampe, mens de kun har formået at vinde en enkelt kamp. KIF Kolding derimod er kommet godt fra land med to sejre og en uafgjort. Det er dog værd at bemærke, at KIF’s modstandere hidtil har været formodede bundhold, hvilket har spillet ind i deres resultater. Denne forskel i sæsonstarten blev dog lagt til side denne søndag, hvor FHK, med deres status som DM-sølvvindere fra sidste sæson, bar favoritværdigheden i opgøret mod rivalerne fra Kolding.

Kristian Stoklund, som ellers var en af de mest profilerede spillere på KIF’s hold, fik en uheldig start på opgøret mod sin tidligere klub. Allerede i kampens indledende minutter misbrugte han KIF’s første store chance og fulgte kort efter op med en teknisk fejl, som sendte bolden over til FHK. Denne fejl gav FHK et tidligt momentum, som de formåede at udnytte effektivt.

FHK kom hurtigt foran med 2-0 og satte dermed presset på KIF. Som minutterne gik, formåede FHK at udbygge deres føring til 3-0 efter blot syv minutter, hvilket satte KIF under yderligere pres. KIF’s træner, Kristian Kristensen, følte sig derfor nødsaget til at kalde en hurtig timeout for at få styr på sit hold og forsøge at vende det ugunstige kampforløb.

Taboada og Frandsen gjorde forskellen fra start

Efter 13 minutters spil var stillingen allerede 8-3 til FHK, og det var tydeligt, at hjemmeholdet havde fået en fremragende start på kampen. Den helt store forskel i de første minutter af opgøret lå i to nøglespillere for FHK: målmand Sebastian Frandsen og cubanske Reinier Taboada. Frandsen leverede en fremragende præstation i målet og stod som en mur mod KIF’s angreb, hvilket gjorde det svært for modstanderne at komme til afslutninger. Han reddede skud efter skud og holdt FHK solidt foran på måltavlen.

Samtidig leverede Reinier Taboada en præstation, der på hans topniveau. Han spillede med en selvsikkerhed og teknik, der fik ham til at virke ustoppelig. Hver gang FHK var i angreb, syntes Taboada at være en konstant trussel, og hans evne til at bryde igennem KIF’s forsvar var imponerende.

KIF fik en kortvarig opblomstring midt i første halvleg, hvor de begyndte at finde deres rytme. Efter 26 minutters spil reducerede de FHK’s føring til 12-9, hvilket indikerede, at FHK begyndte at få problemer i angrebet. Hjemmeholdet havde svært ved at finde den samme flow og skarphed, som de tidligere havde haft, og KIF udnyttede dette ved at intensivere deres pres. Som reaktion på de angrebsmæssige vanskeligheder valgte FHK’s trænerstab at foretage justeringer i bagkæden for at genoplive holdets offensiv. Mads Kjeldgaard blev sendt på banen, og Kasper Young blev rykket ind som højre back i håbet om at skabe mere dynamik og variation i spillet.

Ved pausen stod det 15-9 til FHK, som stadig havde kontrol over kampen. En væsentlig årsag til FHK’s solide føring var fortsat Sebastian Frandsens fremragende præstation i målet. Han leverede flere vigtige redninger og sørgede for, at KIF ikke fik mange chancer for at komme tilbage i kampen. Frandsen var en stor faktor i FHK’s forsvar, og hans sikre hænder gav holdet den nødvendige ro til at fastholde deres føring.

Første halvlegs sidste dramatiske øjeblik opstod, da KIF blev tildelt et straffekast lige før pausen. Kristian Stoklund, som tidligere havde haft en svær start på kampen, fik ansvaret for at tage straffet. Han scorede umiddelbart, men målet blev hurtigt annulleret af dommerne, da de vurderede, at Stoklund havde overtrådt under forsøget.

KIF sled med det

I begyndelsen af anden halvleg havde KIF svært ved at komme tættere på FHK, der fortsatte med at holde en komfortabel føring. KIF’s angreb virkede ineffektive, og de formåede ikke at finde de nødvendige åbninger i FHK’s forsvar. Efter 35 minutters spil, hvor stillingen var 17-11 til FHK, følte KIF-træner Kristian Kristensen sig nødsaget til at tage en timeout for at forsøge at justere holdets taktik og skabe en reaktion.

Timeouten gav dog ikke den ønskede effekt. FHK formåede fortsat at holde deres modstandere på afstand, og da stillingen blev 18-12 i det 41. minut, valgte Kristensen at tage endnu en timeout i et desperat forsøg på at vende kampens udvikling. KIF kæmpede for at finde løsninger på både FHK’s stærke forsvar og Sebastian Frandsens vedvarende høje niveau i målet, men timeouten hjalp heller ikke denne gang til at ændre spillets gang markant. FHK bevarede deres kontrol, og KIF fandt det stadig svært at komme tilbage i kampen.

Som kampen skred frem, blev det mere og mere tydeligt, at KIF ikke havde midlerne til at skabe et comeback. FHK fastholdt deres solide spil både defensivt og offensivt, og trods KIF’s forsøg på at ændre kampens forløb med taktiske justeringer og timeoutstrategier, var de ikke i stand til at bryde igennem FHK’s forsvar eller Sebastian Frandsens fremragende målvogterpræstation.

FHK slog sejren fast

Med ti minutter tilbage af kampen viste måltavlen en sikker føring til FHK på 23-16, og det stod klart for både spillere og tilskuere, at KIF’s muligheder for at vende kampen var ved at ebbe ud. FHK spillede med selvtillid og kontrollerede tempoet, mens KIF kæmpede med at finde løsninger på de udfordringer, de havde stået overfor hele kampen.

HK sikrede sig en komfortabel sejr med 26-20 over KIF Kolding, hvilket cementerede deres overtag gennem størstedelen af kampen. FHK’s stærke forsvar og Sebastian Frandsens imponerende præstation i målet var afgørende faktorer i sejren, der holdt rivalerne på afstand. KIF formåede aldrig for alvor at true FHK’s føring, og kampen endte derfor med en velfortjent triumf til hjemmeholdet.

Næste opgave for FHK venter allerede på torsdag, hvor de skal i aktion på udebane mod SønderjyskE. For KIF Kolding er der ikke meget tid til at sunde sig, da de skal møde Mors-Thy på onsdag

Dæmningsskred giver DSB udfordringer

0

Et dæmningsskred ved Jelling skaber store udfordringer for togtrafikken mellem Vejle og Give, hvilket har ført til aflysninger af Lyntog på strækningen. Dette oplyser DSB i en meddelelse søndag formiddag. 

Ifølge DSB vil togene være erstattet af Togbusser i dag, søndag, og i morgen, mandag, for at imødekomme passagerernes rejsebehov. Dette gælder særligt for strækningen mellem Vejle og Give/Struer, hvor Lyntogene desværre er aflyst. Rejseplanen er allerede blevet opdateret med de nødvendige ændringer, så de rejsende kan planlægge deres tur med Togbusserne.

Arbejdet med dæmningen er endnu i gang, og DSB forventer først at kunne give en prognose for varigheden af arbejdet mandag. 

Passagerer, der rejser fra Fredericia eller København mod Herning og Struer, opfordres til at blive i Lyntoget til Vejle og her skifte til Togbus, som vil tage dem videre mod deres destination.

Lokalopgør med stor betydning og mange følelser i spil

0

Når Fredericia Håndboldklub og KIF Kolding søndag aften tørner sammen i Middelfart Sparekasse Arena, er der lagt op til en kamp med både intensitet og store følelser. Rivaliseringen mellem de to klubber rækker langt tilbage, og begge hold vil gøre alt for at sikre sig de to point i dette betydningsfulde lokalopgør.

KIF Kolding har fået en stærk start på sæsonen med to sejre og en uafgjort i de første tre ligakampe. Deres eneste skuffelse kom i pokalturneringen, hvor de blev slået ud af Bjerringbro-Silkeborg. Holdet har dog vist, at de kan levere varen, når det gælder, og de vil uden tvivl forsøge at bygge videre på deres gode momentum i ligaen.

På den anden side har FHK haft en mere udfordrende begyndelse på sæsonen. Ligapremieren mod TTH Holstebro endte med et nederlag, da de tabte på et mål få sekunder før slutfløjt. Herefter fulgte to store nederlag i Champions League, der har sat holdet under pres. I ligasammenhæng har FHK dog formået at hente en vigtig sejr mod Skjern, men de måtte også se sig besejret af Aalborg. Selvom dette ikke er en katastrofe for sidste sæsons DM-sølvvindere, er tre nederlag i træk ikke noget, man ofte ser fra FHK’s side. Med undtagelse af kampen mod TTH Holstebro var det forventet, at FHK ville stå over for svære modstandere, og holdet vidste, at denne periode kunne blive udfordrende.

Nu står FHK imidlertid overfor en afgørende periode, hvor der venter mere overkommelige modstandere, og det er vigtigt for holdet at komme tilbage på sejrssporet. Kampen mod KIF Kolding bliver det første skridt i den retning, og den hjemmebanefordel, som Middelfart Sparekasse Arena giver, kan vise sig at være afgørende.

Der er dog mere på spil end blot pointene. Kampen markerer også det første møde mellem FHK og deres tidligere profil Kristian Stoklund, efter han denne sommer skiftede fra den røde FHK-trøje til KIF Koldings hvide. Stoklund, der har en lang historie i FHK, både som ungdomsspiller og senere som en central figur på førsteholdet, kan næppe forvente en varm modtagelse fra hjemmeholdets fans. På KIF-holdet finder man også målmanden Emil Tellerup, som spillede i FHK fra 2018 til 2023, inden han tog en afstikker til Lemvig-Thyborøn og nu er vendt tilbage til Kolding. Disse personlige historier tilføjer endnu et lag til en kamp, der i forvejen er fyldt med spænding og intensitet.

Der er kampstart mellem de to hold søndag klokken 19:30

FC Fredericia cementerede topplacering med sikker sejr

0

Der var ingen slinger i valsen. I sikker stil vandt FC Fredericia 3-0 over B.93, og bevarer dermed andenpladsen i NordicBet Ligaen.

FC Fredericia tog lørdag eftermiddag imod B.93 på Monjasa Park i en kamp, der havde stor betydning for begge hold i NordicBet Ligaen. For hjemmeholdet var en sejr afgørende for at fastholde deres solide greb om andenpladsen i ligaen, hvilket ville sikre dem en gunstig position i jagten på oprykning til Superligaen. Samtidig var B.93 under pres for at hente tre point, da de kæmper for at komme indenfor i top-6, som giver adgang til oprykningsspillet.

B.93 stillede op med flere velkendte profiler, der hver især har markeret sig i dansk fodbold. Blandt dem var Nicklas Mouritsen, Jacob Egeris, Nicolaj Thomsen og den tidligere FC Fredericia-spiller Mikkel Wohlgemuth, der alle havde fået en plads i startopstillingen. Disse spillere bringer både erfaring og kvalitet til B.93’s hold, og det var tydeligt, at de var udset til at spille en afgørende rolle i forsøget på at sikre point mod deres tidligere klub.

For FC Fredericia var der dog en interessant udvikling, idet en af deres nøglespillere, Agon Mucolli, startede på bænken. Mucolli, som normalt er en central figur i holdets offensiv, blev formentlig holdt tilbage som en forsigtighedsforanstaltning efter den skade, han pådrog sig under mandagens kamp mod Hillerød. Hans fravær fra startopstillingen kunne potentielt have stor indflydelse på FC Fredericias angrebsspil, hvilket stillede større krav til de øvrige offensive kræfter i jagten på de tre point.

Kampen var knap nok kommet i gang, før B.93 viste deres farlighed. Allerede efter seks minutters spil var gæsterne fra Østerbro yderst tæt på at bringe sig i front. Det første store chance kom efter et hjørnespark, hvor B.93 fik afsluttet tæt under mål. Bolden blev sendt mod nettet, men en FC Fredericia-forsvarer stod klar på stregen og fik i sidste øjeblik afværget scoringen.

Kort efter opstod endnu en mulighed for B.93, denne gang efter endnu en dødbold. Nicolaj Thomsen, en af B.93’s mest rutinerede spillere, fandt plads i feltet og sendte et hårdt skud afsted mod mål. Skuddet så ud til at være på vej ind, men endnu engang kom en FC Fredericia-spiller til undsætning og fik heroisk reddet bolden på målstregen.

11 minutter inde i kampen var det FC Fredericias tur til at skabe farlige chancer. Daniel Kristjansson fik bolden efter et hjørnespark og leverede en præcis aflevering ind i feltet, hvor den fandt vej til Oscar Buch. Buch befandt sig i en god position tæt på mål, men det så ud til, at han blev fanget lidt uforberedt, som om han ikke helt havde forventet at modtage bolden i den situation. Det var en oplagt mulighed, som kunne have bragt FC Fredericia i front, men Buch formåede ikke at udnytte chancen fuldt ud, hvilket efterlod både ham selv og publikum med en følelse af, at den mulighed burde have resulteret i en scoring.

Fredericia kom i front

I det 18. minut kom FC Fredericia foran i kampen. Angrebet startede med Adam Andersen, der elegant fandt Daniel Kristjansson ude på kanten. Kristjansson tog et hurtigt træk og sendte et perfekt indlæg ind i feltet. Her var Asbjørn Bøndergaard på plads, hvor han steg majestætisk til vejrs og med et kraftfuldt hovedstød sendte bolden i nettet til 1-0. Det var et mål, der både viste Bøndergaards styrke i luftrummet og Fredericias evne til at udnytte deres angrebssekvenser effektivt.

B.93 gav dog ikke op. Efter 26 minutter skabte en dødbold på ny problemer for FC Fredericia, da Valdemar Birksø ikke fik clearet bolden ordentligt. Situationen førte til, at bolden endte hos B.93’s Osman Addo inde i feltet. Addo forsøgte hurtigt at afslutte, men fik ikke ordentlig træf på bolden, hvilket gjorde afslutningen ufarlig.

FC Fredericia kunne gå til pause med en komfortabel føring på 2-0. I første halvleg havde hjemmeholdet vist sig som det klart bedste hold på banen, dominerende både spil og chancer. Dog var der også grund til refleksion, for selvom Fredericia havde kontrol over kampen, skulle de være taknemmelige for, at de ikke var kommet bagud tidligt i opgøret. B.93 havde flere gange været tæt på at bryde igennem Fredericias forsvar, især i kampens indledning, hvor det krævede heroisk forsvarsspil og held at holde gæsterne fra måltavlen.

Kampen blev lukket

I begyndelsen af anden halvleg kunne man have forventet, at B.93 ville komme ud med fornyet energi og forsøge at presse FC Fredericia for at få reduceret. Men den forventede reaktion udeblev, og i stedet fortsatte Fredericia med at dominere spillet. I det 59. minut blev kampen reelt afgjort. Anders Dahl sendte et præcist indlæg ind i feltet, hvor Jonathan Lindekilde steg til vejrs og headede bolden i nettet til 3-0. Med denne scoring syntes kampen at være lukket, og FC Fredericia havde nu en komfortabel føring, der syntes svær for B.93 at indhente.

Med FC Fredericias mål til 3-0 faldt intensiteten i kampen markant. B.93 mistede tydeligt troen på et comeback, og deres spil blev mere afventende og præget af manglende energi. Samtidig havde FC Fredericia ingen grund til at tage unødige risici, da sejren nu syntes sikker. Alligevel fortsatte hjemmeholdet med at dominere spillet, især i boldbesiddelsen, hvor de med ro og overblik kontrollerede kampens tempo. Fredericia spillede klogt og disciplineret, hvilket forhindrede B.93 i at skabe noget nævneværdigt i de resterende minutter af kampen.

FC Fredericias dominans i kampen blev tydeligt understreget af, at cheftræner Michael Hansen kunne tillade sig at skifte hele den centrale midtbaneakse ud i løbet af anden halvleg. Det er en usædvanlig situation, som sjældent ses i en tæt kamp, men det vidnede om den komfortable føring og kontrol, som Fredericia havde opbygget. Moses Opondo, William Madsen og Jonathan Lindekilde blev alle erstattet, hvilket gav Felix Winther, Jakob Jessen og Daniel Haarbo mulighed for at komme på banen. Disse udskiftninger viste ikke kun dybden i Fredericias trup, men også den taktiske fleksibilitet, som holdet havde til rådighed i en kamp, hvor udfaldet allerede syntes afgjort.

Der blev ikke scoret yderligere i kampen, og FC Fredericia kunne dermed sikre sig en overbevisende 3-0-sejr. Med denne sejr cementerede de deres andenplads i NordicBet Ligaen.

Næste gang fredericianerne skal i aktion, bliver på lørdag, hvor der venter en spændende topkamp mod AC Horsens på Monjasa Park.

Live: FC Fredericia skal vise de hører til i toppen

0

FC Fredericia møder klokken 15:00 B.93. En kamp, som de på papiret skal vinde, hvis man vil byde sig til i topstriden og samtidig bevare andenpladsen i NordicBet Ligaen.

Skoleelever kan sendes til oprydning efter skoletid

0

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har fremlagt et forslag til skærpelse af ordensreglerne i folkeskolen, der skal gøre det muligt for skoleledere at straffe elever ved at pålægge dem oprydning efter skoletid.

Samtidig skal det blive lettere at udelukke elever fra undervisningen, hvis deres adfærd kræver det.

Ifølge Tesfaye skal folkeskolen kunne rumme alle børn, men den skal samtidig have klare grænser for, hvad der er acceptabel opførsel.

– Vold, mobning og hærværk skaber utryghed og forstyrrer hverdagen i skolen, siger Tesfaye i en pressemeddelse og tilføjer, at det skal være tydeligt, hvordan skolens ledelse og personale kan handle, når elever bryder reglerne.

Forslaget, der er sendt i høring, indeholder otte ændringer i skolens ordensregler. Ud over muligheden for oprydning og udelukkelse fra undervisning foreslår ministeren, at det skal være nemmere at flytte elever til en anden skole. Desuden skal skolerne kunne stille krav til forældrene om at tage del i indsatsen for at forbedre deres barns opførsel.

Tesfaye understreger, at hensigten med de nye regler er at vise eleverne, hvilke konsekvenser deres handlinger kan have, samtidig med at de får en konkret mulighed for at vende tilbage til skolens fællesskab. Ændringerne skal således ikke blot skabe ro og orden, men også guide eleverne tilbage på rette vej.

Disse forslag kommer efter en række sager tidligere i år, hvor elever har oplevet grænseoverskridende adfærd fra andre børn i skolen. Tesfaye har siden februar arbejdet på at stramme ordensbekendtgørelsen for at sikre et tryggere skolemiljø for alle elever.

Over 1200 hustande uden strøm

0

I går skabte kraftigt regnvejr store udfordringer i Sydøstjyllands Politikreds. I Trekantområdet blev særligt områderne omkring Vejle og Kolding hårdt ramt, hvor vejbanerne flere steder stod under vand.

Regnvejret førte til, at Sydøstjyllands Politi tidligt fredag morgen udsendte advarsler om at undgå unødig udkørsel. Vagtchef Torben Møller oplyste, at vandstanden på flere veje var problematisk, og derfor opfordrede man bilister til at udvise ekstra forsigtighed.

Ifølge en opdatering fra Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X, der blev sendt ud klokken 6.45, var der omfattende vand på vejbanerne, men situationen begyndte at forbedre sig i løbet af morgenen. Omkring klokken 10.00 kunne Torben Møller melde, at der kun var lidt vand tilbage på Vestre Brogade i Vejle, og at brandvæsenet forventede, at det resterende vand ville forsvinde i løbet af formiddagen eller eftermiddagen.

På grund af regnen blev omkring 1250 boliger midlertidigt afskåret fra strømmen for at undgå potentielle strømskader. Strømmen blev dog genetableret omkring klokken 07.00 lørdag morgen, og alle berørte boliger har nu igen elektricitet.

Selvom vandet stort set er væk i dag, opfordrer politiet stadig bilister til at være opmærksomme og køre forsigtigt, da der stadig kan være våde vejbaner. Sydøstjyllands Politi følger fortsat situationen nøje og vil melde ud, hvis der opstår yderligere udfordringer.