Tarpgaard i vækst: Ejernes stærke samarbejde skaber resultater

Af
Andreas Andreassen
-
0

Med over 50 års samlet erfaring i Tarpgaard på Vesterballevej har ejerne Peter Kjær, Morten Landry og Søren Thrane Henriksen styret virksomheden ind på en ny kurs, og resultatet af deres indsats ses tydeligt i et solidt årsregnskab.

Tarpgaard A/S, specialiseret i salg af glas og alufacader til både virksomheder og private, har hjemme på Vesterballevej i Fredericia, hvor Peter, Morten og Søren byder på kaffe og deler deres historie om, hvordan de med fælles indsats har skabt stærke kundeoplevelser, en god arbejdsplads og en sund bundlinje, der har sikret virksomhedens succes. Lige nu skinner solen over Tarpgaard, og det hårde arbejde giver resultat.

– Det har været en fantastisk rejse med en rivende udvikling, hvor vi har formået at fordele opgaverne imellem os på en måde, så vi kan fokusere på det, vi er bedst til, og samtidig har vi justeret vores tilgang, så vi nu koncentrerer os om opgaver, der giver mest værdi for virksomheden, forklarer direktør Peter Kjær.

At Peter blev direktør var en naturlig del af denne rejse, hvor opgaverne blev delt mellem de tre ejere, og de understreger, at denne opdeling fungerer rigtig godt for virksomheden.

– Vi har været medejere siden 2004, men det er først de senere år, at vi har taget fuldt ejerskab, tilføjer Peter.

De tre ejere er enige om, at virksomheden nu kører som en velsmurt maskine, og deres tilfredshed med udviklingen er tydelig.

– Jeg synes virkelig, det fungerer godt nu, og jeg er meget tilfreds med den retning, vi har taget, supplerer Morten Landry.

En væsentlig faktor i Tarpgaards succes har været inddragelsen af en professionel bestyrelse, som har hjulpet med at sætte den strategiske kurs.

– Vores bestyrelse har været aktiv i cirka tre og et halvt år, og det har virkelig hjulpet os fremad. De har fokuseret på økonomistyring og strategi, samtidig med at vi har været i gang med at skille os af med opgaver, der ikke skaber værdi, fortæller Morten.

Hos Tarpgaard er filosofien at fokusere på det, man er bedst til, og samtidig sikre, at virksomheden er rentabel. Ifølge ejerne er strukturen og mødeplanlægningen essentiel for at holde sig på sporet og følge med i den kontinuerlige udvikling.

– Det handler om at gøre det, man er dygtig til, og holde fast i vores møder, selv når der er travlt, for det er vigtigt for at kunne følge med og sikre en klar retning, tilføjer Søren Thrane Henriksen.

Når man er tre ejere, kan det nogle gange være en udfordring at løse problemer, hvis ikke alle har tid samtidig, men Tarpgaard har fundet en løsning, hvor opgaverne håndteres på det rette tidspunkt, så intet går tabt.

– Hvis én af os har et problem, men de andre to er optaget, samler vi det op og løser det, når tiden er rigtig, og det fungerer virkelig godt, fortæller Morten.

Med 55 ansatte har Tarpgaard formået at vækste og udvikle sig til en moderne virksomhed, selvom de stadig holder fast i traditionelle værdier.

– Vi er en moderne virksomhed, men vi holder fast i nogle gamle traditioner, der måske virker gammeldags, men vores kunder kan godt lide, at vi stadig gør tingene på en personlig og tillidsfuld måde, forklarer Peter.

Tillid og integritet er kernen i Tarpgaards måde at drive forretning på.

– Hos os er et ord et ord, og vi leverer altid det, vi lover, hvilket er vigtigt for at fastholde vores gode omdømme både internt og eksternt, tilføjer Morten.

Virksomheden har ikke kun opgaver i Danmark, men opererer også internationalt.

– Lige nu har vi folk både på Færøerne og i Hamborg, hvor vi har flere projekter i gang, forklarer de.

Tarpgaard lægger stor vægt på, at deres medarbejdere finder mening i deres arbejde, uanset hvilken rolle de har.

– Uanset om vores medarbejdere fejer eller står for store projekter, ønsker vi, at de finder arbejdet spændende og givende, fordi det gør hele arbejdsprocessen bedre, fortæller Søren.

Involvering af medarbejderne er en central del af virksomhedens kultur, og ejerne ser det som afgørende, at alle har mulighed for at tage ansvar og vokse i deres roller.

– Når arbejdet er interessant, går det hele bare bedre, og folk bliver dygtigere af det. Vi involverer så mange som muligt, fordi det aflaster os og giver medarbejderne mulighed for at tage ansvar og vokse i deres opgaver, siger Morten.

Tarpgaard har opbygget en solid medarbejderstab, hvor mange har lang anciennitet, hvilket skaber stærke relationer både internt og eksternt.

– Mange af vores medarbejdere har været her i mange år, og det er guld værd, især fordi vores kunder kender dem og ofte beder om specifikke medarbejdere, der kender deres projekter, forklarer Søren.

Kombinationen af erfarne medarbejdere og nye talenter skaber en stærk holdånd i virksomheden, hvor der er plads til både udvikling og nye idéer.

– Vores holdånd er baseret på en god balance mellem erfarne folk og unge mennesker, der bringer energi ind i virksomheden. Det skaber en stærk arbejdsplads, hvor alle kan lære af hinanden, tilføjer Morten.

Hos Tarpgaard er der rig mulighed for unge talenter at gribe chancen og udvikle sig professionelt.

– Hvis de unge vil noget, er der masser af muligheder her. Det handler om at tage ansvar og gribe de muligheder, der opstår, og vi er glade for, når det sker, forklarer ejerne.

Selvom byggebranchen kan være udfordrende, har Tarpgaard formået at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, som bidrager positivt til virksomhedens udvikling.

– Det er svært at finde nye medarbejdere, men når vi finder dem, går det godt. Vi har en stærk ungdom, som vi er stolte af, siger Morten.

Økonomistyring har været et vigtigt fokusområde, og det ses tydeligt i årets regnskab, som er yderst positivt.

– Vi har haft et godt regnskab i år, og det skyldes, at vi fokuserer på de rigtige opgaver og styrer økonomien stramt, forklarer Peter.

Selvom optimismen er vendt tilbage, er det vigtigt for Tarpgaard at være forberedt på fremtiden og de opgaver, der kommer.

– Fremtiden ser lovende ud, og vi er optimistiske, fordi vi har fået trimmet organisationen, og vi ved, hvordan vi skal håndtere eventuelle udfordringer, siger de i fællesskab.

Denne fokuserede tilgang, hvor kvalitet vægtes højere end laveste pris, har givet virksomheden et konkurrencemæssigt forspring.

– Vi stræber efter at være med tidligere i processen, så vi kan levere et projekt til tiden og i høj kvalitet. Det gør, at vi er bedre rustet til at klare konkurrencen, forklarer Søren.

Hos Tarpgaard er fremtiden lys, og med en solid strategi og dygtige medarbejdere er virksomheden klar til at fortsætte sin succesrige rejse i byggebranchen.

Mægtige Paris vandt over FHK

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FHK tabte onsdag med 38-30 på udebane til Paris, men længe hang fredericianerne på.

Onsdag aften blev en historisk aften for FHK, da de trådte ind på en af håndboldverdenens mest prestigefyldte scener. Modstanderen var ingen ringere end Paris Saint-Germain i den franske hovedstad, kendt som byernes by. At stå over for et hold af PSG’s kaliber kan på mange måder virke næsten uvirkeligt for et dansk hold, men det var virkeligheden denne aften. Det var en kulisse, som normalt er forbeholdt de største stjerner i sporten, og FHK fik lov til at tage del i den.

Som et ekstra krydderi på oplevelsen blev kampen overvåget af den legendariske Nikola Karabatic, som nu er pensioneret, men stadig en markant skikkelse i håndboldverdenen. Synet af Karabatic på tilskuerpladserne gjorde det tydeligt, at FHK ikke bare spillede en hvilken som helst kamp, men at de var en del af noget stort.

Selvom PSG de seneste år har skåret ned på deres håndboldbudget, er det tydeligt, at de stadig besidder en enorm styrke på banen. Det var svært at mærke nogen nedgang i deres niveau, da kampen gik i gang. Fra start satte særligt playmakeren Luc Steins sit tydelige præg på opgøret og drev gang på gang gæk med FHK’s forsvar. Det var som om, FHK-spillerne var en smule overvældet af de storslåede omgivelser, og måske også af den intense stemning skabt af de tusindvis af PSG-fans. Især den ene endetribune var fyldt til randen med ellevilde tilhængere, som havde smidt trøjerne og sang uafbrudt gennem hele kampen.

Inden FHK-spillerne for alvor fik sat sig ind i kampen, havde PSG allerede skabt sig et solidt forspring. Efter blot 12 minutters spil kunne de entusiastiske fans se tavlen vise en overbevisende føring på 9-4 til hjemmeholdet, hvilket gjorde det klart, at FHK havde en stor opgave foran sig.

FHK formåede at kæmpe sig tilbage i opgøret, og det var i høj grad takket være cheftræner Gudmundur Gudmundssons taktiske justeringer. Hans beslutning om at spille syv mod seks viste sig at være en gamechanger, da det gav FHK det nødvendige momentum til at få fat i kampen igen. Dette pres satte PSG’s forsvar under betydeligt pres, og den danske landsholdsmålmand Jannick Green i PSG-buret blev skudt i sænk. FHK’s angreb blev så overvældende, at Green til sidst måtte lade sig udskifte med den rutinerede svenske keeper Andreas Palicka.

Med det nye momentum i ryggen og en stærkere tro på egne evner fik FHK udlignet til 11-11, og i et kort øjeblik var det danske hold virkelig tæt på at overraske. De pressede PSG hårdt, og hjemmeholdet virkede for en stund usikre. Men på trods af FHK’s imponerende comeback, formåede PSG alligevel at trække fra inden pausen og gik til omklædningsrummet med en 18-15 føring.

I anden halvleg fortsatte FHK med at imponere, og det så længe ud til, at de ville kunne tage fra Paris med et hæderligt nederlag. Holdet blev ved med at finde kreative løsninger i angrebsspillet, og selvom PSG stadig havde overtaget, var forskellen på banen ikke så stor, som mange måske havde forventet. FHK’s spillere viste kampgejst og vilje til at blive ved med at kæmpe mod de franske favoritter.

Med ni minutter tilbage af opgøret viste måltavlen en stilling på 31-27 til PSG, hvilket stadig gav FHK håb om at kunne gøre forskellen endnu mindre. Selvom de var oppe mod et af Europas stærkeste hold, nægtede FHK at give op og fortsatte med at finde vej til nettet, hvilket fastholdt spændingen i kampen.

I de sidste minutter af kampen begyndte FHK at miste momentum, og gassen gik af ballonen. Trætheden hos det danske hold blev mere og mere tydelig, og PSG udnyttede situationen til fulde. De franske stjerner fik scoret et par nemme mål, hvilket lukkede kampen til deres fordel. Slutresultatet blev 38-30 i PSG’s favør, et resultat der måske ikke helt afspejlede FHK’s ihærdige indsats gennem det meste af kampen, men som alligevel viste forskellen på de to holds niveau.

Brintforbindelsen til Vejen og Fredericia på rette vej: Grøn omstilling tager form

Af
Andreas Andreassen
-
0

Udsigterne for en brintrørsforbindelse mellem Esbjerg og Fredericia ser lovende ud, efter at regeringen og klimaminister Lars Aagaard i dag har givet grønt lys for, at Energinet kan fortsætte arbejdet mod en endelig investeringsbeslutning om fremtidens brintinfrastruktur. Dermed bliver den såkaldte rørføringsmodel “Det nedre T” også fastholdt. Modellen har fået sit navn, fordi rørføringen, der strækker sig fra Tyskland til Vejen og videre til Esbjerg og Fredericia, danner et T, når man ser på et kort over det sydjyske område.

– Det nedre T er en helt afgørende forudsætning for, at vi kan skabe en grøn løsning, styrke forsyningssikkerheden, skabe nye arbejdspladser og udvikle grønne løsninger, ikke kun for Trekantområdet, men for hele Danmark, siger Jens Ejner Christensen, bestyrelsesformand i Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle Kommune.

For kommunerne i Trekantområdet Danmark er det af stor betydning, at brintforbindelsen fortsat planlægges til at gå gennem Fredericia. Området har den nødvendige teknologi og er Danmarks produktionscentrum med en høj koncentration af industri- og transportarbejdspladser. Jens Ejner Christensen understreger vigtigheden af at få brinten til Fredericia, hvor raffinaderiet kan udskifte eksisterende brint med grøn brint, hvilket vil kunne reducere Danmarks CO2-udledning med 350 tons om dagen.

– Det bliver en stor klimamæssig gevinst for Danmark, når der etableres en brintrørføring fra Tyskland op gennem Danmark. Men for at opnå de fulde grønne gevinster er det afgørende, at rørføringen går igennem de områder, hvor potentialet er størst, og hvor teknologierne er klar til at udnytte det. Det er derfor positivt, at muligheden for at brintrøret kommer til Fredericia stadig lever, forklarer Jens Ejner Christensen.

Brintinfrastrukturen er en nøglefaktor i Danmarks Power-to-X (PtX) strategi, som Folketinget vedtog i 2022. Denne strategi fremmer udviklingen af grønne brændstoffer og brint, og en brintrørføring fra Tyskland til Danmark er en politisk beslutning, som skal medfinansieres og drives af markedet. PtX-strategien sigter mod at placere infrastrukturen i områder, hvor der allerede findes forudsætningerne for vækst, som Trekantområdet Danmark med sin eksisterende industri og partnerskaber som Triangle Energy Alliance.

– En brintrørføring gennem Trekantområdet, og videre til Fredericia, vil ikke alene fremme den grønne omstilling, men også skabe over 19.000 nye arbejdspladser i PtX-værdikæden. Hvis vi skal have mest muligt ud af investeringerne, skal rørføringen placeres der, hvor infrastruktur og partnerskaber allerede er etableret, siger Jens Ejner Christensen.

Den oprindelige plan var, at brintinfrastrukturen skulle være klar i 2028, men flere udfordringer har skubbet tidsplanen. Nu forventes forbindelsen mellem Esbjerg, Vejen og Fredericia at være færdig i 2031-32, hvor Danmark vil kunne drage fuld fordel af sin placering som en af de førende nationer inden for grøn omstilling og produktion af grønne brændstoffer.

Om Trekantområdet Danmark

Trekantområdet Danmark er Danmarks ældste business-region og en politisk ledet samarbejdsorganisation, der omfatter syv kommuner: Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Regionen spiller en central rolle i Danmarks industrielle og grønne udvikling.

SOSU-elever baner vejen som rollemodeller

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Tirsdag blev der sat fokus på fremtidens SOSU-rollemodeller, da 132 elever fra SOSU-skoler over hele landet deltog i en særlig bootcamp i Fredericia.

Bootcampen var en del af projektet ‘UNG I VELFÆRD’, der har til formål at skabe større kendskab til social- og sundhedsuddannelserne blandt unge. Direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, Jacob Bro, understreger vigtigheden af elevernes rolle:

– De skal ud og fortælle historien om, hvad det indebærer at uddanne sig inden for SOSU-faget.

Under bootcampen blev deltagerne trænet i at formidle deres uddannelse og forklare, hvorfor SOSU-faget er en vigtig karrierevej. En central del af arbejdet som rollemodel er at bekæmpe de mange fordomme, der ofte knytter sig til SOSU-uddannelsen, fortæller eleverne.

– Vi skal ud og forklare, hvorfor det er en god idé at tage en SOSU-uddannelse, og hvad der er fedt ved det, siger Andreas Hedegaard Jensen, der er elev på EUX-linjen.

– Vi vil også gerne aflive nogle af de fordomme, hvor faget bliver set ned på. For eksempel er der mange, der siger, at SOSU-arbejde kun handler om at tørre gamle mennesker. Det er meget mere end det.

Mange unge ved måske stadig ikke endnu, hvilke muligheder en SOSU-uddannelse kan give dem. I gårsdagens workshop arbejdede eleverne derfor blandt andet med at bryde disse fordomme og blev opfordret til at bruge deres egne oplevelser og erfaringer til at fortælle om, hvordan faget åbner døre til en bred vifte af muligheder. De skulle på bootcampen lære, hvordan man kan være med til at vise, at SOSU-uddannelsen også kan være et springbræt til andre karrieremuligheder.

For elever som Morten Warnece og Andreas Hedegaard Jensen, der begge er i gang med EUX-forløbet, er der ikke kun fokus på SOSU-faget, men også på de ekstra muligheder, EUX åbner.

– Jo, det er det med at kombinere to ting. Du får både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse samtidig, forklarer Morten Warnece. Og det er netop denne kombination, der giver de to drenge en følelse af at have flere fremtidsmuligheder.

– Hvis du nu skulle blive træt af erhvervsområdet, så har du altid mulighed for at få et job inden for det gymnasiale område. Det giver flere valgmuligheder, uddyber Andreas.

Andreas og Morten drømmer begge to om at blive ambulancebehandler, og ser EUX som en oplagt mulighed for at opbygge erfaring inden for omsorg og sundhed.

– Jeg vil gerne være ambulancebehandler, og måske senere arbejde med farmaci, fortæller Morten.

Workshops med fokus på kommunikation

Gårsdagens bootcamp bød på flere workshops, der klædte eleverne på til deres nye rolle. Et af de vigtigste elementer var at lære, hvordan de kan bruge sociale medier som en platform til at nå ud til de unge.

– Det handler om at nå ud til de helt unge. Du får ikke unge mennesker til at læse en avis, men de er på sociale medier. Når de scroller gennem TikTok eller Instagram, kan der pludselig dukke noget op om SOSU-uddannelsen, og så tænker de måske, at det faktisk er ret spændende, siger Morten Warnece.

Eleverne blev derfor også trænet i at lave opslag til sociale medier og udarbejde præsentationer, som de kan bruge, når de skal ud og tale til publikum.

– Vi skal også lave enten et opslag til sociale medier eller en planche, og vi skal tale fra en ølkasse foran publikum om, hvad det er, vi laver, forklarer Morten.

En dag med indtryk og læring

Dagen i Fredericia var fuld af indtryk, og både Morten og Andreas glæder sig til at komme i gang med at formidle deres nye rolle som SOSU-ambassadører.

– Det har været meget spændende, og vi glæder os til at se, hvordan plancherne kommer til at se ud, og hvordan vi kan vise de unge, hvad SOSU-uddannelsen handler om, afslutter Morten Warnece.

Med initiativer som disse håber SOSU-skolerne at inspirere flere unge til at vælge en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet, hvor der i fremtiden vil være stor efterspørgsel på arbejdskraft.

Ombudsmanden Niels Fenger udnævnt som dommer ved EU-Domstolen

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger (Foto: Jasper Carlberg)

Folketingets ombudsmand, Niels Fenger, træder snart ind i en ny rolle som dommer ved EU-Domstolen i Luxembourg.

Efter at være blevet præsenteret som regeringens kandidat tidligere på året, står han nu kun et skridt fra at tiltræde det nye embede. En formel udnævnelse forventes i løbet af de kommende dage.

Fenger, der har fungeret som ombudsmand siden 2019, er kendt for sin juridiske ekspertise og lange karriere, der blandt andet tæller en stilling som landsdommer og en professorstilling ved Københavns Universitet.

Udnævnelsen tæt på at falde på plads

I en pressemeddelelse fra Folketinget fremgår det, at Fengers udnævnelse til EU-Domstolen næsten er en realitet. Efter en godkendelse fra artikel 255-udvalget, som vurderer kandidaternes kvalifikationer, ventes Fenger formelt udnævnt til dommer den 7. oktober.

Overblik over Fengers efterfølger

Med Niels Fengers afgang bliver Henrik Bloch Andersen, en erfaren dommer i Østre Landsret, midlertidig ombudsmand. Folketinget har valgt ham til at varetage ombudsmandsfunktionen, indtil en permanent afløser findes. Henrik Bloch Andersen har tidligere vikarieret som ombudsmand, men på grund af sin alder på 69 år kan han ikke blive en permanent løsning. Ombudsmandsloven forhindrer nemlig, at en person fortsætter på posten efter det fyldte 70. år.

Henrik Bloch Andersen har tidligere siddet som sætteombudsmand, hvor han behandlede sager, hvor den siddende ombudsmand var inhabil. Han er også tidligere formand for Flygtningenævnet og har haft en lang juridisk karriere, der blandt andet omfattede involvering i den kontroversielle Tamilsag i 1980’erne.

SOSU-direktør ser stort potentiale

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Regeringens nye udspil om den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, EPX, har potentiale til at ændre uddannelseslandskabet for unge, der vil kombinere teori og praksis. EPX er tænkt som en ny vej for dem, der ønsker flere muligheder efter grundskolen – en uddannelse, der skal ruste dem til både erhvervsuddannelser og professionsbachelorer. Men hvad betyder denne nye uddannelse for eksisterende tilbud som EUX Velfærd, der i dag er en vigtig indgang til social- og sundhedssektoren?

Jacob Bro, direktør på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, ser muligheder i den nye uddannelse, men understreger samtidig vigtigheden af at fastholde det praksisnære fokus, som EUX Velfærd bygger på.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

“Det bliver svært for EUX Velfærd, hvis EPX kommer. Men spørgsmålet er, om det er så problematisk. Det hele afhænger af, hvad EPX’en kommer til at indeholde,” siger han og tilføjer:

“Noget af det vigtigste er, at hvis vi vil gøre uddannelsen erhvervsrettet, som vi gør på SOSU FVH, så handler det om at lære i praksis. Det er ikke nok kun at læse tykke bøger. Det afgørende er, hvordan vi omsætter viden til noget erhvervsrelevant. Hvis vi kan lykkes med det, kan EPX blive en god mulighed.”

Den nye reform har som mål at etablere EPX som en erhvervsrettet gymnasieuddannelse i hele landet. Med fokus på praktisk erfaring skal de unge kunne vælge mellem retninger som ‘velfærd og sikkerhed’ eller ‘håndværk og teknik’. EPX skal give adgang til videregående uddannelser som bioanalytiker, socialrådgiver og sygeplejerske. Jacob Bro anerkender potentialet, men fastholder, at den praksisnære undervisning er nøglen til succes.

“Jeg håber, vi kan tilbyde EPX. Det ville være mærkeligt, hvis vi ikke kunne, især når vi mangler velfærdsmedarbejdere. Vi kan tilbyde den praksisnære undervisning, vi allerede har på SOSU FVH, fra dag ét. Eleverne kan læse hjemme, men det er i praksis, de lærer at omsætte viden. Vi skal bare i gang og lave en god uddannelse,” forklarer Jacob Bro.

På Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har kombinationen af teori og praksis vist sig effektiv. EUX Velfærd giver eleverne en studentereksamen og uddannelse som social- og sundhedsassistent – en vej mange unge vælger for at sikre sig både jobmuligheder og videreuddannelse.

“Det ville være naturligt at tilbyde EPX i de fleste af de kommuner, vi dækker. Men det kræver et godt elevgrundlag. Hvis kommunal 10. klasse nedlægges, kunne det skabe en mulighed for at tiltrække flere elever, som ønsker at arbejde inden for velfærdsfagene,” uddyber Jacob Bro.

Han ser reformen som en mulighed for at udvide uddannelsestilbuddet i områderne, hvor skolen allerede er til stede – Fredericia, Vejle, Kolding og Horsens.

“Vi har cirka 100 elever på grundforløb 1, og vi håber, de vil vælge EPX med en velfærdsretning. Det kan også blive en vej for dem, der ønsker at blive folkeskolelærere, pædagoger eller sygeplejersker og få en praksisrettet tilgang til deres fag,” siger han.

Regeringens forslag om at afskaffe 10. klasse og erstatte EUX med EPX åbner for en ny debat om, hvordan de unge bedst rustes til fremtiden. Jacob Bro er åben for de nye muligheder, men fastholder, at det praksisnære element skal være centralt for at sikre kvaliteten.

“Det hele afhænger af indholdet. EPX skal være erhvervs- og professionsrettet, ikke blot mere af det samme. Det er det, vi skal arbejde med de kommende år,” slutter Jacob Bro.

Brintinfrastruktur omkring Fredericia tager form

Af
Andreas Andreassen
-
0
(Foto: AVISEN)

Energinets markedsdialog om brintinfrastrukturen, der blev afsluttet tidligere i år, har bekræftet det store potentiale for brinttransport i Danmark. På baggrund af dialogen, som omfattede 30 besvarelser fra 15 aktører, herunder projekter i brintklynger omkring Fredericia, Esbjerg og Holstebro, står det klart, at der er et betydeligt behov for brinttransport, især mod eksportmarkederne i Tyskland. Med denne udvikling har Energinet genberegnet bookingkravene for brintinfrastrukturen, og tidsplanen for projektet er blevet opdateret.

Brintprojekterne, der primært omhandler produktion til eksport, er tæt knyttet til områder som Fredericia. Energinets analyser viser et brinttransportbehov på op til 6,9 GW i 2050, mens behovet i 2031 forventes at ligge omkring 4,2 GW, dog afhængig af projekternes modenhed. I denne sammenhæng er Fredericia et centralt punkt på brintbackbone*, som er planlagt til at blive en hovedforbindelse for brinttransport.

Fredericia spiller en væsentlig rolle i vores infrastrukturplaner. Det er her, mange af de danske og internationale projekter samles, da byen ligger strategisk godt placeret i forhold til eksportkorridoren mod Tyskland.

Modenhedsbedømmelse og geografisk inddeling

På baggrund af markedsdialogen har Energinet udarbejdet en modenhedsvurdering, der inddeler projekterne i fire kategorier: arealrettigheder, forsyning, teknik og økonomi. Projekterne har varierende grader af modenhed, men for de mest fremskredne er der allerede nu identificeret transportbehov på 0,8 GW langs den sydlige strækning mod Esbjerg og Tyskland. Hertil kommer 1,3 GW tilknyttet havvindprojekter i Nordsøen, som dog først kan modnes, når havvindudbuddene er afgjort.

Opdaterede bookingkrav og Fredericias rolle

Energinet har nu genberegnet bookingkravene for de enkelte geografiske områder. For strækningen, der inkluderer Fredericia, skal der bookes yderligere 0,1 GW for at udløse denne del af infrastrukturen. Det betyder, at Fredericia er en vigtig brik i det samlede brintbackbone, hvor transportkapaciteten afhænger af markedets efterspørgsel og booking af kapacitet.

Dengeografiske placering og de store industrielle aktører, der allerede har meldt sig på banen i Fredericia, ser vi et stærkt potentiale for, at byen bliver en afgørende hub for brinttransport og -eksport.

Udfordringer og opdateret tidsplan

Selvom markedsdialogen viser en stor interesse for brinttransport, er der udfordringer, der skal løses. Energinet har justeret tidsplanen for projektet, da flere aktiviteter har vist sig at være mere komplekse og tidskrævende end forventet. Planen er nu, at den sydlige strækning til Esbjerg og Tyskland (Nedre T) kan være i drift i 2031, mens forbindelsen til Fredericia og Holstebro først forventes idriftsat i 2032 og 2033.

Tæt samarbejde med Tyskland

Energinet arbejder tæt sammen med den tyske partner Gasunie Deutschland for at sikre, at brintinfrastrukturen mellem Danmark og Tyskland kan idriftsættes samtidig på begge sider af grænsen. Denne forbindelse er afgørende for det fremtidige brintmarked, og Fredericia vil spille en central rolle i denne udvikling.

Fredericias strategiske betydning

Fredericia er ikke kun en geografisk vigtig placering i Danmarks brintinfrastruktur, men byen har også historisk set været et industriknudepunkt. Med den kommende brintinfrastruktur cementerer byen sin position som et centrum for grøn energi og eksport. Energinet understreger, at rettidig adgang til infrastrukturen er afgørende for, at danske brintprojekter kan blive konkurrencedygtige på det europæiske marked.

Med et klart fokus på fremtidens energiløsninger står Fredericia som en af de centrale byer i Danmarks brintinfrastruktur. Tiden vil vise, hvordan de næste skridt i projektet vil folde sig ud, men potentialet er stort for både byen og de involverede aktører.

*En brintbackbone er et planlagt netværk af rørledninger designet til at transportere brint over store afstande på tværs af lande eller regioner. Dette infrastruktursystem er afgørende for at understøtte den voksende produktion og anvendelse af brint som en grøn energikilde. Formålet med en brintbackbone er at forbinde producenter af brint (fx fra elektrolyse af vand ved hjælp af vedvarende energi som vind eller sol) med forbrugere som industrivirksomheder, transportsektoren og energiforsyningsnettet.

Brintbackbone-netværket er opbygget som et nationalt eller internationalt system, hvor rørledningerne sikrer effektiv og sikker transport af brint fra produktionssteder til brintforbrugende sektorer, ofte på tværs af grænser. Dette netværk er kritisk for at opnå skala og stabilitet i brugen af brint som energibærer, da det kan håndtere store mængder brint, der kan distribueres til de områder, hvor der er størst behov.

I konteksten af Danmark, og særligt Fredericia, spiller brintbackbone-systemet en vigtig rolle, da det forbinder danske produktionssteder med eksportmarkederne i Tyskland og andre dele af Europa. Det er en del af overgangen til mere klimavenlige energikilder og et skridt mod at gøre brint til en integreret del af energiforsyningen, især i industri og tung transport.

Carsten Hänel takker af som CEO for Orkla Danmark

Af
Andreas Andreassen
-
0
Carsten Hänel

Efter 25 år hos Orkla, heraf de sidste seks som CEO for Orkla Danmark, har Carsten Hänel valgt at træde tilbage fra sin stilling for at bruge mere tid med sin familie og forfølge andre interesser. Hänel vil fortsætte i sin rolle frem til slutningen af foråret 2025, mens virksomheden begynder rekrutteringsprocessen efter en ny direktør.

Carsten Hänel har haft en imponerende karriere i Orkla over to perioder. Han startede sin rejse i 1998 som salgsdirektør for KiMs, forgængeren til Orkla Confectionery & Snacks Danmark, og blev senere CEO for virksomheden. Efter en tid som CEO hos Carlsberg Danmark vendte han tilbage til Orkla i 2018 som CEO for Orkla Foods Danmark og blev i 2021 udnævnt til CEO for Orkla Danmark, hvor han har ledet integrationen af Orkla Confectionery & Snacks Danmark og Orkla Foods Danmark.

“Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed over for Carsten for hans bemærkelsesværdige ledelse og dedikation gennem årene. Hans evne til at levere stærke resultater har ikke blot styrket virksomhedens vækst, men også skabt en stærk og positiv kultur, der mærkes i hele organisationen. Derudover strækker Carstens indflydelse sig langt ud over Orkla Danmark, hvor hans engagement har haft en betydelig indvirkning på både den danske fødevaresektor og Orkla Foods Europe,” udtaler Atle Vidar Nagel Johansen, CEO for Orkla Foods Europe og formand for bestyrelsen i Orkla Danmark.

Under Carsten Hänels ledelse har Orkla Danmark oplevet betydelig vækst og en konsolidering af forretningerne, der har gjort virksomheden til en stærk enhed på det danske marked. Hänel har ligeledes været en vigtig del af ledelsesteamet i både Orkla Foods Europe og Orkla Confectionery & Snacks, hvor han har bidraget med sin store erfaring og strategiske indsigt.

“Vi har været utrolig heldige at have haft Carsten som leder i Danmark, hvor han har ledet vores forretninger igennem mange år. Hans arbejde med integrationen og opbygningen af Orkla Danmark til en stærk enhed, der konsekvent leverer på vores forventninger, er særligt bemærkelsesværdigt. Med sin omfattende erfaring og strategiske indsigt har han været et uvurderligt medlem af vores ledelsesteam, og han vil blive savnet af mig og mange kolleger,” siger Ingvill T. Berg, CEO for Orkla Confectionery & Snacks.

Selv udtrykker Carsten Hänel stor taknemmelighed for sin tid hos Orkla og de muligheder, han har haft for at udvikle forretningen.

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med nogle af de største FMCG-mærker i Danmark gennem min karriere – de sidste 20 år som CEO. Det har været en fantastisk rejse, og jeg har nydt hver eneste dag. Men jeg har også lovet min familie, at jeg ville trække mig tilbage i god tid for at tilbringe mere tid med dem og for at udforske andre interesser. Med en milepælsfødselsdag for døren, føles det som det rette tidspunkt at træffe denne beslutning. Det bliver dog svært at sige farvel til de mange fantastiske kolleger, jeg har arbejdet sammen med i så mange år,” siger Carsten Hänel.

Selvom Hänel træder tilbage som CEO, vil han fortsat være aktiv i sine bestyrelsesroller, herunder som næstformand i DLG-koncernen, hvor hans erfaring og indsigt vil fortsætte med at gøre en forskel.

Orkla Danmark har allerede indledt processen med at finde hans efterfølger, der skal videreføre den stærke udvikling og sikre fremtidige resultater.

Genberegning bekræfter: Fire ud af fem boligejere får skattelettelse

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Skatteministeriet har netop offentliggjort en genberegning af ejendomsskatte-reformen, som blev vedtaget i 2023. Beregningen bekræfter, at fire ud af fem boligejere står til at få en skattelettelse i 2024, præcis som oprindeligt meldt ud. Genberegningen kommer efter kritik fra Folketingets Ombudsmand, der påpegede manglende dokumentation for den tidligere udmelding.

I en udtalelse fra Ombudsmanden blev det understreget, at det er “uheldigt”, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for påstanden om, at størstedelen af boligejerne ville opleve skattelettelser. Ministeriet har nu, efter Ombudsmandens opfordring, lavet en ny beregning, der viser uændrede resultater.

“Skal være åbenhed”

Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med, at genberegningen bekræfter den oprindelige udmelding:

– Jeg er glad for, at beregningerne nu er fremlagt, og at vi kan stå fast på, at fire ud af fem boligejere får en skattelettelse. Der skal selvfølgelig være åbenhed omkring de konklusioner, som vi præsenterer for offentligheden.

Genberegningen er baseret på data fra Danmarks Statistik og inkluderer huse, ejerlejligheder og fritidshuse. Den viser, at 78,3 procent af boligejerne vil opleve lavere ejendomsskat med de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet. Resten af boligejerne vil blive kompenseret gennem rabatter, der skal forhindre skattestigninger.

Manglende dokumentation skabte kritik

Ombudsmandens undersøgelse blev igangsat efter en journalist fra DR Nyheder afdækkede, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for de tidligere udmeldinger. Ombudsmand Niels Fenger har ikke betvivlet selve beregningerne, men kritiserer, at dokumentation mangler for en så central udmelding i en politisk reform.

– Når en politisk reform præsenteres for offentligheden, er det afgørende, at der foreligger dokumentation for de centrale udsagn, udtalte Fenger i sin rapport.

Trods kritikken har Skatteministeriet fastholdt, at beregningerne var baseret på gængse og anerkendte metoder, og at de løbende vurderinger blev foretaget på Danmarks Statistiks servere.

Et sølveventyr i Fredericia

Af
Karsten Merrald Sørensen
-
0

Fredericia har en lang og vigtig historie som industriby. Der har været mange forskellige erhverv, og en af disse er sølvvareindustrien. Der opstod i 1800- og 1900-tallet flere fabrikker i Fredericia, og nogle af dem voksede sig meget store. Cohrs Sølvvarefabrik er måske den mest kendte, men i Norgesgade kan man stadig se bygningen, hvor en anden stor og vigtig fabrik virkede gennem mange år. Det var Fredericia Sølvindustri.

Historien om Fredericia Sølvindustri startede i 1925. Dette år oprettede sølvsmed Hans Thomsen virksomheden i Norgesgade 2-4. Hans Thomsen var selv blevet udlært sølvsmed hos Cohr Sølv i Danmarksgade. Virksomheden skulle blive en sand familievirksomhed i Fredericia. Hans Thomsen forblev direktør for Fredericia Sølvindustri frem til sin død i 1962, hvorefter hustruen, Johanne Thomsen og de to sønner, Hans Christian (Bosse) Thomsen og Henri Peter Thomsen overtog ledelsen. Johanne Thomsen døde i 1973, mens Henri Peter Thomsen døde i 1992. Hans Christian (Bosse) Thomsen døde i 2009. Tidligt kom børnebørnene til Hans Thomsen dog også ind i ledelsen af virksomheden. Hanne Nielsen og Peter Thomsen var sammen tredje generation i Fredericia Sølvindustri, da de overtog ledelsen i 1990.

I 1990’erne oplevede Fredericia Sølvindustri en god tid for virksomheden. Det blev mere populært for unge mennesker at ønske sig bestik i sølv og plet. Der var en stigende interesse for kvalitetsbestik, og det kunne Fredericia Sølvindustri mærke. Fabrikken i Norgesgade voksede til at blive Danmarks næststørste sølvvarefabrik, og leverede også sølvbestik til Sverige og Norge.

Produktionen af sølvbestik var dog en vanskelig og højt specialiseret produktion. En gaffel skulle f.eks. gennem mere end 40 arbejdsgange, før den var færdig. Det krævede både tid og dygtige håndværkere at producere sølvbestik. I ældre tider var der 16 sølvvarefabrikker alene i Fredericia, men i 1991 var der kun to tilbage i Danmark, nemlig Georg Jensen i Hjørring og Fredericia Sølv i Fredericia. Det krævede en god afsætning at holde hvervet i live.

Efter år 2000 blev det sværere og sværere for Fredericia Sølvindustri at afsætte ”tre-tårnet” sølvbestik i Danmark. Finanskrisen fra 2008 satte dødsstødet ind. Fredericia Sølvindustri var de sidste sølvproducenter, der fortsat producerede sølvtøj i Danmark, mens alle andre havde sendt deres produktion til Fjernøsten. Finanskrisen halverede med ét slag omsætningen, og i 2010 gik fabrikken i Fredericia konkurs. Sølveventyret i Fredericia var forbi, og det samme var gældende for en egentlig sølvvareproduktion i Danmark. Fabrikken i Norgesgade lukkede, og bygningen blev siden indrettet til restaurant, hvor Oven Vande nu har til huse.

1...190191192...464Side 191 af 464