Antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter på Fyn steg med 61 procent fra september 2022 til september 2023. Dog steg antallet af elbiler mere i perioden, hvilket betyder at flere biler må deles om hvert ladepunkt.
I perioden fra september 2022 til september 2023 steg antallet af ladepunkter på Fyn med 332 stk. Det svarer til en procentvis fremgang på 66 procent. Ud af de 332 nye ladepunkter på Fyn var 68 af disse lynladere. Det betyder, at antallet af lynladepunkter steg med 75 procent i perioden. Flere ladepunkter på Fyn er meget vigtigt for infrastrukturen, da det giver de fynske borgere, samt de mange der pendler over øen, bedre muligheder for at oplade elbilen.
I løbet af samme periode steg antallet af elbiler med 76 procent, hvilket betyder, at flere biler måtte deles om hvert ladepunkt. Det betød, at Fyn tabte tærren i forhold til ladeinfrastrukturen.
– Udviklingen i september er ærgerligt nyt for fynboerne og de mange pendlere som til daglig kører på de fynske veje, da der kommer flere nye elbiler end ladepunkter. Det er her værd at bemærke, at over halvdelen af de solgte biler på Fyn var opladelige. Det understreger kun at der er behov for en større ladeinfrastruktur blandt borgerne, for slet ikke at nævne de mange pendlere, siger Mads Rørvig, adm. Direktør i De Danske Bilimportører.
14 elbiler pr. offentligt ladepunkt
Da fremgangen i nye ladepunkter var mindre end fremgangen blandt nye elbiler, så steg antallet af elbiler per ladepunkt med 9 procent. Det betyder, at antallet af biler per ladepunkt gik fra 12 til 14 over det seneste år. I prakisis betyder dette, at flere elbiler skal konkurrere om hvert lynladepunkt.
I forhold til antallet af lynladere var der samme tendens. Antallet af lynladepunkter steg med 75 procent mens antallet af elbiler steg med 76 procent. Den marginale forskel betød, at elbiler per lynladepunkt forblev på 75 biler per lynladepunkt, hvor dette tal fortsat er under landegennemsnittet på 124 biler per lynladepunkt.