Fredericia. SF’s Sune Nørgaard Jakobsen benyttede tirsdag standsningsretten i Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget, da forvaltningen indstillede en plan om at bruge 2,2 mio. kr. fra puljen til familieområdet på blandt andet en teamleder og tre faglige koordinatorer. Sagen skal nu behandles i byrådet i stedet.
Det var punkt 6 på dagsordenen, der fik Sune Nørgaard Jakobsen til at gribe ind. Forvaltningen indstillede, at der af de resterende 6,2 mio. kr. i puljen til indfasning af ny tilgang på familieområdet bruges 2,2 mio. kr. i 2026 til at ansætte fire medarbejdere, heraf tre faglige koordinatorer og en teamleder. Koordinatorerne skulle ifølge sagen knyttes til småbørnsområdet, overgangen til voksenområdet og Team Handicap.
Den plan ville Sune Nørgaard Jakobsen ikke stemme for.
»Vil de afsætte 2,2 millioner til en teamleder og tre faglige koordinatorer til familieafdelingen? Så siger jeg nej tak, det er noget andet, vi har brug for,« siger han.
For Sune Nørgaard Jakobsen er det helt afgørende, at en sag af den størrelse ikke bliver presset igennem.
»Der er ikke brug for hovsa-løsninger, fordi der er uenighed. Der er brug for grundighed. Familierne har brug for mere hjælp, ikke flere skrivebordsmedarbejdere og endnu et lag af ledere. Derfor benyttede jeg mig af standsningsretten, så vi kan få sagen ordentligt belyst i byrådet,« siger han.
Standsningsretten betyder, at sagen ikke afgøres i fagudvalget, men løftes op i byrådssalen.
»Så må vi få den op i byrådet i stedet. Så kan alle høre debatten, og alle kan høre, hvis der er nogen, der vil stemme for mere ledelse i familieafdelingen,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.
Ikke imod flere ressourcer
Han understreger, at han ikke er modstander af, at familieafdelingen får tilført ressourcer. Det handler om, hvad pengene skal bruges til.
»Selvfølgelig skal familieafdelingen have en hjælpende hånd til at give familerne hjælp. Men vi bliver nødt til at kigge helt anderledes på, hvordan vi griber tingene an,« siger han.
I sagsmaterialet fra BDOs analyse af familieafdelingen er mangelfuld dokumentation et af kritikpunkterne. Sune Nørgaard Jakobsen mener, at svaret ligger et andet sted end i flere ledere.
»Et af kritikpunkterne i analysen af familieafdelingen er mangelfuld dokumentation. Vi ved også, at mange familier ikke kan genkende sig selv i den dokumentation, der bliver skrevet om dem. Det er en alvorlig udfordring, både retssikkerhedsmæssigt og menneskeligt. I stedet for at sagsbehandlerne bruger uforholdsmæssigt meget tid på at dokumentere, bør vi se på, om velfærdsteknologi kan løfte den opgave. Så får vi en mere retvisende dokumentation, og sagsbehandlerne får tid til det, det hele handler om, nemlig dialogen og samarbejdet med familierne,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.
Han henviser til, at han selv ved sin tiltrædelse blev interviewet af en direktør, hvor samtalen blev transskriberet via kunstig intelligens, og det fungerer perfekt.
Ikke »forvaltningens forlængede arm«
I et opslag på Facebook tirsdag aften skrev Sune Nørgaard Jakobsen, at han ikke er valgt til at være forvaltningens forlængede arm og stemmekvæg. Den formulering står han ved.
»Jeg føler lidt, at når man ikke kan få mere ledelse igennem, så skal vi træffe en hurtig beslutning, nærmest med kniven for struben. Det synes jeg faktisk ikke er okay. Hvis jeg bare går ind og stemmer ja til noget, som jeg lige skal have klappet af med mit eget bagland, og som jeg har brug for at sætte mig ned og tænke over, så føler jeg, at jeg bare bliver den forlængede arm,« siger han.
Han retter også en direkte kritik af udvalgsformand Cecilie Roed Schultz.
»Udvalgsformanden når lige at blive formand og så hun smider både mig og De Konservative under bussen og siger, at vi ikke vil være med til at hjælpe. Altså nu var det vores skyld, at der er 106 familier, der står uden rådgiver,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.
»Hvis Cecilie mente, at det kunne løse noget på de 14 dage, der er mellem det her udvalgsmøde og det næste byrådsmøde, så synes jeg da, det vil klæde hende at have sat det på dagsordenen allerede i januar,« siger han. Han efterlyser et formandskab, der i højere grad har sagen forberedt og undersøgt, inden den lander på bordet.
Et større opgør
Sune Nørgaard Jakobsen lægger ikke skjul på, at standsningen af punkt 6 hænger sammen med et større politisk synspunkt om, hvordan familieområdet drives ikke bare i Fredericia, men på landsplan.
»Jeg synes, der er behov for et paradigmeskifte. Hvis man kigger på familieområdet på landsplan, så er det ragnarok. Der er rigtig, rigtig mange familier, der får tvangsfjernet deres børn. Jeg tror ikke på, at det hjælper at tvangsfjerne børn, medmindre de bliver udsat for vold,« siger han.
»Når børn bliver udsat for vold, overgreb eller lever i alvorlig omsorgssvigt, skal samfundet selvfølgelig gribe ind. Det er der ingen tvivl om. Men generelt tror jeg ikke på, at anbringelse er den rette løsning. Børnene mister deres relationer, de vokser op i social armod, og der er rigtig langt mellem de lykkelige anbringelser. Vi skal hjælpe familierne meget mere og meget tidligere, i stedet for at skride til så voldsomme beslutninger som en anbringelse. Det kræver, at vi investerer i den nære, forebyggende indsats og i samarbejdet med familierne, ikke i flere lag af ledelse,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.
Sagen forventes nu behandlet på det kommende byrådsmøde.





