Nærmere undersøgelser følger nu efter et mistænkeligt dødsfald i Ølgod i går.

Syd- og Sønderjyllands Politi afsluttede onsdag aften undersøgelserne på stedet i forbindelse med et dødsfald på Slotsgade i Ølgod.

Nu følger nærmere undersøgelser, herunder en obduktion, inden politiet kan oplyse yderligere.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.