Statsminister Mette Frederiksen er kommet med en udtalelse på baggrund af Søren Pape Poulsens død.

Tidligere lørdag blev det meddelt, at De Konservatives partiformand, Søren Pape, er død. Via Statsministeriet er Mette Frederiksen kommet med denne udtalelse:

– Det er med stor sorg, jeg tidligere i dag modtog beskeden om Søren Pape Poulsens alt for tidlige død.

– Jeg har været kollega med Søren i mange år og udover at have samarbejdet om meget politisk, vil jeg huske Søren som samvittighedsfuld, ordentlig og lattermild. Konservativ i krop og sjæl med et stort engagement i Danmarks sikkerhed og i retspolitikken.

– Da krigen lige var begyndt, skabte vi sammen det nationale kompromis. Det var meget i Sørens ånd. I dag går mine tanker til Sørens familie, som han havde så kær og til hele Det Konservative Folkeparti.

– Må Søren Pape Poulsen hvile i fred.

https://www.ibc.dk/fredericia-middelfart/uddannelser/hf-og-vuc/