Kolding Byråd har godkendt kommunens regnskab for 2023, der sætter to – eller faktisk tre – streger under, at Kolding Kommune har en robust økonomi. Det er bl.a. lykkedes at nedbringe den langfristede gæld betydeligt og samtidig holde udgifterne i ro – også på det specialiserede socialområde, som mange andre kommuner har store udfordringer med.

Det var et regnskab uden alarmklokker, Kolding Byråd skulle tage stilling til på seneste byrådsmøde. Og det blev også godkendt af alle medlemmerne.

– Regnskabet ser rigtigt godt ud på mange måder. Vi kan godt tillade os at konkludere, at vi har en robust økonomi i Kolding Kommune, konstaterer borgmester Knud Erik Langhoff.

Han fremhæver, at det er lykkedes at nedbringe den langfristede gæld med 108,9 mio. kroner. Heraf er 96 mio. kroner gået til at nedbringe kommune-kreditten.

– Det er virkelig noget, der betyder noget. For det viser, at vi har betalt mere af på vores lån, end vi har optaget af nye lån. Sådan bør det være, når man vil have en sund økonomi, understreger Knud Erik Langhoff.

Der er penge nok i kassen

Et andet positivt træk er, at likviditeten er steget. Byrådet har en budgetstrategi, der siger, at der i gennemsnit hen over året skal være mindst 400 mio. kroner i kassen til at betale regninger med.

– I 2023 har vi haft en højere likviditet end vores minimumsgrænse. Og som tingene ser ud nu, vil vi også være i stand til at bevare likviditeten på den rigtige side af de 400 mio. kroner frem til og med 2028. Det er godt, for det er en forudsætning for, at vi bl.a. kan gennemføre de anlæg, vi har budgetteret med. Pengene er nemlig allerede disponeret til service og anlæg i de kommende år, påpeger borgmesteren.

Budgetterne bliver overholdt

Den grundlæggende årsag til, at kommunens økonomi er robust, skal findes i en kontinuerlig fælles indsats for at overholde budgetterne. Det gælder hele vejen rundt i samtlige af byrådets politiske udvalg.

– Selv om det måske lyder som en selvfølgelighed, så er det en afgørende forudsætning, at budgettet bliver overholdt. Og her i Kolding lægger samtlige politiske udvalg et stort arbejde i løbende at følge op på deres budgetter sammen med embedsfolkene. Det lønner sig i sidste ende. Selv på det specialiserede socialområde, som så mange andre kommuner har problemer med, har vi formået at holde udgifterne inden for rammen, pointerer Knud Erik Langhoff.

God styring af det specialiserede socialområde

Det hænger netop sammen med en tæt budgetopfølgning. Hver eneste måned bliver der holdt nøje øje med, hvordan udgifterne udvikler sig på det specialiserede socialområde. Det sker gennem dialog på tværs af de forvaltninger og afdelinger i kommunen, der har berøring med området. Det tætte samarbejde gør det lettere at forudse og tage højde for eventuelle stigende udgifter.

– Det er et kardinalpunkt for Kolding Kommune, at vi vil styre det specialiserede socialområde så godt som overhovedet muligt. Det er vigtigt, så vores samlede økonomi ikke væltes af ekstraordinære udgifter på dette område, og så vi samtidig kan overholde kravene til at levere en god service for borgerne. Og det lykkes rigtig godt hos os takket være et godt samarbejde mellem politikere og embedsfolk, understreger Knud Erik Langhoff.

Den tredobbelte bundlinje

Som noget nyt sætter Kolding Kommune ikke bare to, men tre streger under årets resultat. Regnskabet forholder sig nemlig for første gang til hele tre bundlinjer – økonomi, social og miljø.

Byrådet har i sit arbejdsgrundlag sat fokus på bæredygtighed under overskriften ”Fremtidens bæredygtige kommune”. Årsregnskabet redegør for kommunens økonomiske bundlinje, mens et tillæg har til formål at give et indblik i Kolding Kommunes aftryk og indsatser på de to øvrige bundlinjer. ”Afrapportering på den tredobbelte bundlinje” er et bilag til regnskabet.

Et kommunalt regnskab med tre bundlinjer kan ses som en pendant til virksomheders ESG-regnskaber, hvor man ud over økonomi bl.a. også måler virksomheden på miljø og social ansvarlighed.