Politiker i maskinrummet: Derfor elsker Tommy Rachlitz Nielsen arbejdet i ADP

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. En kop kaffe og en mand med benene solidt plantet i både det politiske og det erhvervsmæssige landskab. Når man taler med Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia og bestyrelsesmedlem i ADP A/S, fornemmer man hurtigt, at det handler om mere end poster. Det handler om balance – og om at få tingene til at hænge sammen. Han indtrådte i havnebestyrelsen efter sidste valg. Det skete i kølvandet på et større stormvejr for havneselskabet, hvor han selv var blandt kritikerne af havnens “åbenhed”. I dag er historien en anden.

»Jeg trådte ind i et stort og veldrevent havneselskab, der havde fuld fart på. Men jeg kom også ind i et selskab, der havde været i modvind. Der blev kritiseret meget udefra, og derfor holdt man sig lidt tilbage. Det ville jeg gerne være med til at ændre,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Han blev valgt ind i ADP’s bestyrelse i begyndelsen af valgperioden – og gjorde det hurtigt klart, at han ikke kom for at nikke.

»Jeg udfordrede ret tidligt den opfattelse, at man som bestyrelsesmedlem kun skulle tænke på ADP. Det går ikke, når man sidder som ejerrepræsentant for kommunen. Du kan ikke sige, at noget er godt for ADP, hvis det samtidig er skidt for Fredericia Kommune. Det hænger ikke sammen, og det fik vi på plads fra starten,« siger han.

Fra lukkethed til tillid

Tommy Rachlitz Nielsen har aldrig lagt skjul på, at han tidligere har kritiseret ADP for at være for lukket. Men det, siger han, er fortid.

»Noget af det vigtigste, jeg har været med til, er arbejdet med den nye ejerstrategi. Den har skabt meget mere åbenhed, end vi havde før. I dag kan man se direktionslønninger, sponsorater og repræsentationsudgifter – og der bliver rapporteret jævnligt til både økonomiudvalget og byrådet. Det giver en helt anden tillid,« siger han.

Han peger på, at det forbedrede samarbejde har ændret relationen mellem havn og politik fundamentalt.
»Der er en langt bedre dialog i dag. ADP informerer politikerne, når der er store sager på vej, og de inviterer os ind, så vi forstår baggrunden. Det betyder meget, at man kan tale sammen, og at vi kan være med i udviklingen i stedet for at stå på afstand og kritisere,« siger han.

Den grønne havn og fremtidens Fredericia

Når han taler om havnens fremtid, bevæger samtalen sig hurtigt over mod klima og energi. Det er tydeligt, at det er her, hjertet banker hurtigst.

»Det, der fascinerer mig mest, er arbejdet med ADP Energy Infrastructure, som jeg er næstformand for. Vi startede med at undersøge flere mulige energispor, men nu har vi fokuseret på CO2-delen, og det giver mening. Havnen har en dybde, der gør den ideel til at håndtere store mængder CO2, og hvis vi bliver rørforbundet med Esbjerg, kan vi sende det videre til Nordsøen eller til grøn produktion. Det er fremtiden – og Fredericia står utroligt stærkt i den udvikling,« siger han.

Fredericia har ifølge ham alle forudsætninger for at blive et grønt centrum i Danmark.
»Vi har Ørsted, vi har Crossbridge, og vi har et erhvervsliv, der allerede arbejder med grøn omstilling. Hvis vi binder det sammen, kan vi blive det sted i landet, hvor energien flyder – og det vil skabe både arbejdspladser, vækst og stolthed,« siger han.

Den svære balance mellem by og erhverv

Men Fredericia er også en by, hvor industri og boliger ligger tæt. Og det giver naturligvis udfordringer.
»Når man sidder med støj i Fredericia, så keder man sig ikke,« siger han med et grin. »Vi er omgivet af motorveje, og vi har en havn midt i byen. Det giver selvfølgelig henvendelser, og det skal vi tage alvorligt. Men vi skal også huske, at havnen skaber arbejdspladser og er en del af vores DNA. Vi skal reducere støjen, tage hensyn, men samtidig bevare forståelsen for, at en by som Fredericia er bygget op omkring sin havn.«

Han fremhæver håndteringen af miljøprojekter som et eksempel på, hvordan ADP arbejder professionelt med hensyn og udvikling på samme tid.

»Da vi skulle håndtere havneslam, valgte vi at sejle det til Aalborg i stedet for at dumpe det i Lillebælt. Vi flyttede nedbankningen af spuns, så vi ikke forstyrrede marsvinenes yngletid. Det er konkrete eksempler på, hvordan man kan gøre tingene ordentligt – og der kunne vi i byrådet godt lære noget,« siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen beskriver ADP som en organisation, hvor tempoet er højt og udviklingen konstant.
»Det går utroligt stærkt. Jeg er vant til at arbejde i erhvervslivet, men jeg har sjældent set et sted, hvor der bliver udviklet så hurtigt. Det har været en gave at være en del af, og jeg har lært enormt meget,« siger han.

Han håber, at den måde ADP arbejder på – med åbenhed, dialog og udvikling – kan smitte af på den politiske kultur i Fredericia.

»Jeg tror, vi kan lære meget af den måde, ADP har arbejdet på. De har været på forkant med interessenterne, taget dialogerne tidligt, lyttet og justeret. Det er sådan, man skaber resultater og tillid. Det kunne vi godt bruge lidt mere af på Rådhuset,« siger han.

Når snakken falder på fremtiden, lyser han op.
»Jeg håber, man om ti år vil sige, at Fredericia er Danmarks grønneste havn. At vi har el-kraner, el-trucks, solceller på taget og en havn, der driver den grønne omstilling. Jeg kunne faktisk godt se for mig, at ADP skiftede logoet ud med et grønt et. For det er den retning, vi bevæger os i,« siger han med et smil.

Han lægger ikke skjul på, at han gerne fortsætter.

»Det har været vanvittigt spændende at være en del af ADP. Jeg tror, jeg har brugt mere tid der end mange andre steder i min politiske karriere. Men når man sidder i noget, der udvikler sig så hurtigt, og som betyder så meget for byens fremtid, så er det svært ikke at blive grebet af det. Det må vi tage på valgnatten – men ja, jeg håber, jeg får lov at fortsætte.«

Se hele interviewet her

Partier samler sig om bredt samarbejde i Region Syddanmark

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Forud for konstitueringsforhandlingerne i Region Syddanmark har SF, Radikale Venstre og Enhedslisten valgt at gå sammen om et fælles udspil til den kommende regionsrådsformand. Målet er at sikre stabilitet, indflydelse og et bredt samarbejde i den nye valgperiode.

De tre partier peger på, at regionen står over for store udfordringer – blandt andet implementeringen af en ny struktur i sundhedsvæsenet, udviklingen af det nære sundhedstilbud og et styrket samarbejde mellem region, kommuner og praksissektor.

Ifølge partierne er der behov for kontinuitet og en regionsrådsformand, der kan samle partierne om løsninger på tværs af politiske forskelle.

»For SF er det helt afgørende, at sammensætningen i det nye regionsråd giver os størst mulig indflydelse, så vi kan kæmpe for et sundhedsvæsen med kortere ventetider, mere lighed i sundhed, styrke psykiatrien og bedre forhold for de ansatte. Samtidig vil vi arbejde for en grønnere region, hvor klima og bæredygtighed tænkes ind i alle beslutninger,« siger Annette Blynel fra SF.

Hos Radikale Venstre fremhæver Morten Lorenzen behovet for samarbejde og fokus på psykiatrien.
»Radikale Venstre anerkender det gode samarbejdsklima, der er i regionsrådet. Det kræver god ledelse, inddragelse og forståelse for forskelligheder. Radikale Venstre ønsker fokus på, at vi virkelig får sidestillet psykiatri og somatik, ikke blot integreret. Vi ønsker også fokus på, at vi får skabt et godt samarbejdsklima i de kommende sundhedsråd. Og så skal vi sikre tryghed og udviklingsmuligheder for personalet,« siger han.

Fra Enhedslisten understreger Martin Schmidt Konradsen, at de kommende år bliver afgørende for regionens evne til at gennemføre reformer uden at miste fokus på kerneværdierne.
»Implementeringen af sundhedsreformen bliver en kæmpe udfordring for det nye regionsråd og giver ikke plads til eksperimenter. Enhedslisten ønsker maksimal indflydelse for at mindske uligheden, sikre de ansattes tryghed og holde fokus på grønne løsninger. Derfor bakker vi op om en bred konstituering,« siger han.

De tre partier lægger vægt på, at vælgerne skal kunne mærke, at deres stemme gør en forskel. Derfor ønsker de en konstituering, hvor indflydelsen fordeles efter partiernes styrke, og hvor der skabes et fælles afsæt for at løse regionens udfordringer – med stabilitet, samarbejde og borgerinddragelse i centrum.

Christian Bro: Fredericia er med til at skabe noget, der er større end Danmark

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Borgmester Christian Bro (S) kalder det en fantastisk nyhed, at Fredericia Musicalteater er med i udviklingen af Aqua The Musical. For ham viser samarbejdet mellem teatret og produktionsselskabet AHA Creations, at Fredericia har en helt særlig rolle i dansk kultur – også når projekterne rækker ud over landets grænser.

»Jeg synes, det er fantastisk, at musicalteatret er en del af den konstellation. Det viser, at vi faktisk kan være med til at udvikle musicals, der er større end Fredericia – og i virkeligheden større end Danmark. Det er ret imponerende,« siger Christian Bro.

Han understreger dog, at det ikke er Fredericia Musicalteater, der står som producent, men AHA Creations, som har base i byen.

»Det er jo ikke musicalteatret, der laver forestillingen, det er AHA Creations. Men det er stadig fantastisk, at Fredericia på den måde er en del af et samarbejde, der har internationale ambitioner,« siger han.

For Aqua The Musical bliver ikke en traditionel produktion. Den får premiere i København – og sidenhen skal den ud i verden.

»Tanken er, at forestillingen skal spilles i København først og derefter rejse ud i verden. Ambitionerne er meget større, end vi normalt ser, og det synes jeg i sig selv er både spændende og klogt,« siger Christian Bro.

På spørgsmålet om, hvorfor musicalen ikke får premiere i Fredericia, svarer borgmesteren, at projektet ganske enkelt er for stort.

»Jeg tror, det er rigtigt set, at Aqua The Musical er større end Fredericia kan rumme lige nu. Det er en produktion i international skala. Men man kan da håbe, at den vender hjem på et tidspunkt. Det ville være en fantastisk oplevelse for byen,« siger han.

Han mener samtidig, at det sender et stærkt signal, at Fredericia lægger hus til et produktionsselskab, der kan skabe noget af den kaliber.

»Det er ret fantastisk, at vi har et selskab med base i Fredericia, som kan udvikle forestillinger i verdensklasse. Det viser, at vores by stadig er et kreativt kraftcenter, hvor store idéer bliver født,« siger han.

Christian Bro er realistisk omkring teatrets nuværende fysiske rammer og mener ikke, at Fredericia kan rumme opsætninger i den størrelsesorden, som Aqua The Musical repræsenterer.

»Jeg tvivler på, at vi i dag har et teater, der kan håndtere så store produktioner. Fredericia har gennem tiden rummet store forestillinger, også Disney-produktioner, men de var jo alle nedskalerede versioner i forhold til originalerne. Det her er det modsatte – her skalerer man op. Og det er en helt anden størrelse,« siger borgmesteren.

Selvom produktionen altså ikke får premiere i Fredericia, mener Christian Bro, at byens bidrag stadig er tydeligt.

»Det her er et udtryk for, at Fredericia er med dér, hvor idéerne bliver til. Vi er med i udviklingen, og det er måske det vigtigste. Det er her, kreativiteten og det faglige fundament ligger. Og det er jeg stolt af,« siger Christian Bro.

Jonas Kruse før Hannover-kampen: Vi skal spille med gejst og vilje

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Når Fredericia Håndboldklub tirsdag aften tager imod tyske TSV Hannover-Burgdorf i Middelfart Sparekasse ARENA, bliver det med respekt for modstanderen – men også med troen på egne evner. Playmakeren Jonas Kruse ser frem til en aften med intensitet, fysik og hjemmebanestemning.

»Det bliver en spændende kamp mod et hold med høj klasse. Alle hold i Bundesligaen er gode, så vi regner med en svær kamp. Men det bliver også en kamp, hvor vi glæder os til at spille europæisk håndbold på hjemmebane og forhåbentlig få en god start,« siger Jonas Kruse.

Han kender til tyskernes styrker – især deres tunge fysik og stærke stregspil.

»De har en stor fysik, og det kommer til at give os noget at arbejde med i både forsvar og angreb. De har nogle store gutter i midterblokken, som bliver svære at komme forbi. Så vi skal stå godt på fødderne og undgå at lave fejl,« siger han.

For FHK bliver nøglen at holde fast i strukturen og udvise den fight, som holdet har bygget op gennem sæsonen.

»Der skal være gejst og vilje i hallen. Hannover har mere erfaring end os på papiret, men vi skal ud og vise, at vi kan matche dem på energi og disciplin. De skal ikke have lov til at spille for meget til stregen, og vi skal undgå, at de får de der små frikast hele tiden. Det er detaljerne, der afgør sådan en kamp,« siger Jonas Kruse.

Op til kampen har FHK haft fokus på netop de tyske styrker og forberedt sig på at lukke de farlige rum.
»Vi har kigget meget på deres stregspil og deres afslutninger. Vi har arbejdet med, hvordan vi skal møde dem højt og tage initiativet i forsvaret. Det handler om at stå kompakt og presse dem til at tage de svære løsninger,« siger han.

At møde et bundesligahold på hjemmebane er noget, spillerne ser frem til med stolthed.

»Det er altid fedt at spille de store kampe mod de store hold. Det er en kæmpe oplevelse at spille europæisk håndbold, og det giver os en chance for at vise os frem på et højt niveau. Sådan nogle kampe giver energi, og man kan mærke, at hele holdet glæder sig,« siger Jonas Kruse.

Truppen er klar, og stemningen er i top.

»Der er smil på læberne og stor tro på os selv. Vi har haft en god periode, hvor vi hele tiden bliver bedre, og når vi spiller på hjemmebane, går vi altid efter at vinde. Vi skal ud og bygge videre på den bølge, vi er på lige nu,« siger han.

Til de mange fans, der forventes at fylde arenaen tirsdag aften, har han en klar besked.

»Jeg håber, publikum får lov til at se en kamp med masser af gejst, fight og glæde. Vi er på vej i den rigtige retning, og jeg tror, at vi kan tage endnu et skridt frem i morgen. Det bliver en aften, hvor alt kan ske,« siger Jonas Kruse.

Disse hold mødes i kvindernes pokalkvartfinaler

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Der er trukket lod til kvartfinalerne i kvindernes pokalturnering, og feltet er nu klar til de afgørende kampe, der skal finde de fire hold, som spiller sig videre til Final4 i slutningen af året.

Lodtrækningen, der fandt sted her til formiddag, bød på flere spændende opgør mellem nogle af landets største klubber:

Viborg HK – Nykøbing Falster Håndbold

Sønderjyske Kvindehåndbold – Odense Håndbold

Team Esbjerg – Horsens Håndbold Elite

København Håndbold – Ikast Håndbold

Kvartfinalerne spilles den 28. og 29. oktober, mens det præcise kampprogram offentliggøres snarest.

De fire vindere kvalificerer sig til Final4, som i år bliver afviklet i Odense den 29. og 30. december – og der er dermed udsigt til et brag af en håndboldafslutning på 2025.

Opgørene byder både på klassiske rivalopgør og potentielle overraskelser. Favoritter som Odense Håndbold, Team Esbjerg og Ikast Håndbold må dog forvente hård modstand, når alt er på spil i kampen om pokaltitlen.

To bilister sigtet for at køre uden kørekort

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har i løbet af søndagen standset to bilister i Kolding, der begge kørte uden gyldigt kørekort. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Klokken 12.30 blev en 32-årig mand fra Kolding standset på Stålvej. Han havde ikke førerret til bilen og blev sigtet for dette.

Kort efter, klokken 12.58, standsede en anden patrulje en bil på Stejlbjergvej.

»Her viste det sig, at føreren – en 57-årig mand fra Kolding – heller ikke havde gyldigt kørekort. Han blev ligeledes sigtet,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Begge sager behandles nu videre af politiet. Der var intet på døgnrapporten fra Fredericia.

Sydjysk rallyhold kører sig til sølv i Danmarksmesterskabet

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Et ungt sydjysk rallyhold har imponeret i årets danmarksmesterskab. 19-årige Jacob Pallesen fra Egtved og hans erfarne codriver Sarah Haulrik fra Fredericia har kørt sig til en fornem andenplads i RC5-klassen efter weekendens finaleløb, Rally Stoholm.

For bare et halvt år siden tog Jacob Pallesen beslutningen om at rykke op i det danske mesterskab og investerede i en ny Renault Clio i rallytrim til RC5-klassen. Det viste sig at være et sats, der bar frugt.

I en sæson, hvor flere rutinerede kørere har kæmpet om topplaceringerne, lykkedes det duoen at sikre sig en stærk slutplacering. Og i Dansk Super Rally, der er det officielle DIF-mesterskab på tværs af alle bilklasser, endte de som nummer seks – et resultat, der langt overstiger forventningerne for et debutanthold.

»Rally Stoholm gav os nye udfordringer i form af grus og mørkekørsel, og vi havde god fart i bilen, men vi kørte sikkert for at komme i mål og blive nr. 2 i mesterskabet. Jeg har haft et virkelig godt samarbejde med Sarah i årets løb, hun er en meget erfaren codriver, som giver mig ro og tryghed på hastighedsprøverne,« siger Jacob Pallesen.

Også Sarah Haulrik glæder sig over samarbejdet og resultaterne.

»Det var et super fedt løb med udfordrende prøver. Jacob har stor dedikation og indlæringsevne, og han udnytter bilen meget fint. Vi kørte lidt taktisk, for vi skulle have vores mesterskabspoint og en hel bil med i mål,« fortæller hun.

Med sølvmedaljen i bagagen er holdet allerede i gang med at planlægge næste sæson. De to fortsætter samarbejdet i 2026, hvor ambitionerne rækker ud over de danske landeveje.

»Bilen er næsten ny, og vi kører videre i den, men vil køre mere i udlandet for at få større udfordringer og mere rutine på de store hastighedsprøver der. Men vi deltager også i Dansk Super Rally,« lover Jacob Pallesen.

Med årets resultater har Pallesen og Haulrik etableret sig som et af de mest lovende rallymandskaber i Danmark – et ungt talent og en rutineret co-driver, der tilsammen har fundet en fart og en rytme, der peger direkte mod fremtiden.

Trapholt nomineret til international ICOM-pris for fællesskabt kunst

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Når man træder ind på Trapholt, møder man et museum, der insisterer på at være noget mere end et sted, man går hen for at kigge. Det er et sted, man tager del i. Et sted, hvor kunsten ikke kun hænger på væggene, men leves, mærkes og skabes sammen. Nu får museet international anerkendelse for netop det arbejde.

Trapholt er blevet shortlistet til den nystiftede ICOM Award for Sustainable Development Practice in Museums, der uddeles af FNs internationale museumssammenslutning, International Council of Museums (ICOM). Prisen hædrer museer verden over, der sætter nye standarder for, hvordan kulturinstitutioner kan arbejde med bæredygtighed og social forandring.

Ud af 130 projekter fra 60 lande har juryen udvalgt 25 kandidater, og Trapholt er blandt de få, der er nomineret i kategorien People – en kategori, der hylder museer, som skaber konkrete forandringer for mennesker og fællesskaber.

Direktør Karen Grøn kalder nomineringen en stærk anerkendelse af museets mangeårige indsats for at engagere borgere gennem kunstnerisk samskabelse.

»Vi er stolte over, at Trapholt endnu en gang bliver anerkendt for vores arbejde med fællesskabte kunstprojekter – særligt i dette stærke, internationale felt blandt 130 museer fordelt over hele kloden. Vores erfaring er, at fællesskabte værker viser, hvordan kunst og museer på helt nye og inddragende måder kan åbne for vigtige samtaler på tværs af samfundet,« siger hun.

Kunst som fællesskab og forandring

Trapholt er nomineret på baggrund af sit arbejde med fællesskabte kunstværker, hvor op til tusind mennesker har været en del af skabelsesprocessen. Blandt de seneste projekter er Dataspejlet, skabt af kunstneren Astrid Skibsted i 2023.

Projektet involverede 630 deltagere fra hele Danmark – fra skoleelever og pensionister til udsatte borgere fra 34 væresteder – og satte fokus på vores digitale fodspor og privatlivets grænser. Gennem en unik kombination af teknologi, håndværk og samtale blev personlige data omdannet til et monumentalt kunstværk.

»I Dataspejlet blev deltagerne inviteret til at hente deres egne data fra Facebook og Google. Ved hjælp af en algoritme blev dataene omsat til cirkelmønstre, som igen blev brugt som skabeloner for broderier. Hver deltager fik sit eget unikke mønster, som blev broderet i farver defineret af kunstneren,« fortæller Karen Grøn.

Resultatet blev et seks meter højt værk bestående af 630 individuelle broderier og 16 vævede paneler. Et digitalt aftryk forvandlet til noget menneskeligt. Noget langsomt og håndgribeligt. Noget, der lod deltagerne tage ejerskab over en del af deres egen digitale historie.

»Kernen i Trapholts fællesskabte kunstværker er, at vi fokuserer på menneskers ressourcer frem for deres mangler. Alle kan noget. Alle har noget at give. Gennem håndværket skaber vi et rum, hvor mennesker med vidt forskellige forudsætninger kan mødes, tale sammen og opleve, at de er en del af noget større,« siger Karen Grøn.

Kunst med målbare resultater

Dataspejlet er ikke kun blevet et kunstnerisk værk – det er blevet et forskningsobjekt i sig selv. Systematiske evalueringer viser, at projektet havde markant effekt på deltagerne.

86 procent oplevede, at projektet skabte nye refleksioner om data og privatliv.
87 procent mente, at museet blev mere tilgængeligt og mangfoldigt.
88 procent følte en styrket samhørighed, og 92 procent oplevede, at deres kreative kompetencer blev styrket.

For 96 procent gav projektet en følelse af, at de som almindelige mennesker havde fået adgang til at udtrykke sig gennem kunst.

Tallene viser, at museet formår at omsætte sine værdier til virkelighed. For her handler det ikke om at tale om inklusion – men om at skabe den.

Kunst, der bygger broer

Trapholt har i en årrække arbejdet med at åbne museets rum for dem, der sjældent går på museum. Projekterne har involveret kvinder på krisecentre, borgere med psykiske udfordringer, seniorer, skoleelever og lokale håndarbejdskredse. Hver gang med udgangspunkt i det, Karen Grøn kalder »det fælles stof«.

»Når man skaber noget med hænderne, falder barriererne. Samtalerne bliver lettere. Og pludselig sidder mennesker, der aldrig ville have mødt hinanden, side om side og taler om livet, værdighed og dataetik, mens de broderer. Det er det smukke ved fællesskabte værker – de er både kunst og samtale på én gang.«

Trapholts tilgang har gjort museet til et internationalt forbillede for, hvordan kunstinstitutioner kan arbejde med social bæredygtighed. Det er ikke tilfældigt, at nomineringen kommer i kategorien People – for på Trapholt er mennesker selve udgangspunktet.

»Vi ser det som en del af vores ansvar at engagere og løfte mennesker gennem kunst. Ikke ved at pege på problemer, men ved at skabe muligheder. Det handler om at vise, hvad mennesker kan, når de får plads til at udfolde sig,« siger Karen Grøn.

Fra Kolding til verden

Selvom Trapholt har base i Kolding, er det et museum med international rækkevidde. Med sin nominerede case er museet placeret side om side med institutioner fra metropoler som London, New York og Tokyo.

Men Trapholt er stadig tro mod sine rødder. Museet er et produkt af dansk designtradition, nordisk sanselighed og en stærk tro på fællesskabets kraft.

Når vinderne af ICOM Awards offentliggøres i Dubai i november, står Trapholt på skuldrene af et projekt, der har forenet hundreder af hænder og tanker. Uanset udfaldet er nomineringen i sig selv en sejr.

»At blive shortlistet i selskab med nogle af verdens mest visionære museer viser, at vi kan noget særligt i Danmark. Det viser, at kunst og fællesskab ikke kun er noget, vi taler om – det er noget, vi gør,« siger Karen Grøn.

Et museum, der insisterer på håb

Trapholt har de seneste år markeret sig som et af de mest nyskabende museer i Norden. Med projekter som Skabt sammen, Verden for mine fødder og nu Dataspejlet har museet vist, at kunst kan være en social kraft.

Nomineringen til ICOM Awards er derfor ikke kun en hæder – men et vidnesbyrd om, at det er muligt at skabe kunst, der både rører og forandrer.

På Trapholt handler kunst ikke kun om æstetik, men om empati. Om at samle i stedet for at dele.

»Kunst kan meget mere, end vi tror. Den kan åbne mennesker. Den kan skabe forbindelser mellem os. Og den kan minde os om, at vi allesammen er en del af det samme mønster – præcis som broderierne i Dataspejlet,« siger Karen Grøn.

Om Trapholt vinder prisen i Dubai, ved ingen endnu. Men én ting er sikker: Museet fra Kolding har allerede vist verden, at kunst kan være en vej til både fællesskab og forandring.

Tysk bil væltede over autoværnet på motorvejen – og brand i toiletbygning i Bredballe

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft to markante hændelser det seneste døgn. Det oplyser vagtchef Thomas Kjær søndag formiddag den 12. oktober.

Lørdag morgen klokken 08.51 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i nordgående retning mod Aarhus.

»Der er tale om en tysk indregistreret bil, som af ukendte årsager ramte midterrabatten og væltede over autoværnet. Bilen endte med at holde i sydlig retning,« fortæller vagtchef Thomas Kjær.

Ambulancer og politi blev sendt til stedet, men ingen personer kom til skade.

»Der har hele tiden været passage for trafikken, men uheldet skabte en del kø. Bilen er nu ved at blive fjernet fra stedet,« siger Thomas Kjær.

Lørdag klokken 16.33 – modtog politiet en anmeldelse om brand i Bredballe.

»Der var tale om ildspåsættelse i et toilet i Hældagerhallen. Der skete sodskader på stedet, og vi har indhentet videoovervågning for at klarlægge hændelsesforløbet,« siger vagtchefen.

Politiet opfordrer borgere, der har set noget mistænkeligt omkring hallen lørdag eftermiddag, til at kontakte dem på telefon 114.

Simon Buhl Jensen: Succes handler ikke kun om vækst men om mennesker

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Når man træder ind i Zantios lokaler i Fredericia, mærker man straks stemningen. Det er ikke en virksomhed, hvor man bliver mødt af stive hierarkier og lukkede døre. Her er åbenhed, energi og ægte glæde ved arbejdet. Den kultur er ikke opstået tilfældigt. Den er skabt og dyrket bevidst af direktør Simon Buhl Jensen, som netop har kunnet fejre, at Zantio er blevet kåret som Børsen Gazelle 2025.

For Simon er prisen ikke blot et symbol på økonomisk vækst men en anerkendelse af den kultur, han og hans medarbejdere har bygget sammen.

»Mit udgangspunkt har altid været, at hvis man gør tingene ordentligt, og hvis man er god ved dem, man er omkring – i mit tilfælde kollegaer – så kommer succes som en selvfølge. Det er den tro, jeg har arbejdet ud fra siden dag ét,« siger han og smiler.

Han beskriver anerkendelsen som et bevis på, at det kan lade sig gøre at drive virksomhed med hjertet forrest.

»Vi slår os på at ville være Danmarks bedste arbejdsplads, selvom vi kun tæller 30 mand. Vi er ret ambitiøse, og derfor betyder prisen meget. Det er et kæmpe skulderklap til hele holdet, for det er medarbejderne, der har gjort det muligt. De har stået igennem retningsskift, som er nødvendige i en mindre virksomhed, og det kræver ofre og tillid. Så den her pris dedikerer jeg til dem.«

Et hus bygget på tillid

Zantio adskiller sig fra mange af de virksomheder, Simon tidligere har været en del af. Her handler ledelse ikke om kontrol men om tillid og transparens.

»Vi er et hus fyldt med tillid og meget direkte kommunikation. Vi har ikke den klassiske ledergang med lukkede døre. Alle er tæt på hinanden – både fagligt og menneskeligt. Vi mødes hver måned, og i stedet for de traditionelle medarbejdersamtaler én gang om året taler vi løbende om trivsel, udvikling og idéer. Det er dér, vi bliver klogere,« fortæller han.

For Simon handler trivsel ikke om personalepolitikker men om ægte involvering.

»Vi spørger medarbejderne direkte: Hvad kunne I tænke jer, hvis Zantio skulle blive endnu bedre? Og vi opfordrer dem til at drømme stort. Ikke småjusteringer men vanvittige idéer. Nogle af de initiativer, vi arbejder på nu, vil være ret nytænkende – ikke bare i branchen men i Danmark generelt. Vi vil gerne vise, at en arbejdsplads kan være noget andet end det, folk forventer.«

Mere end forventet

Zantios slogan står skrevet på væggen i kontoret: More than you expect. Det er blevet et mantra, der gennemsyrer alt, virksomheden gør.

»Det handler om altid at levere lidt mere, end folk regner med. Det kan være små ting – som at strips ledningerne, når man har installeret nyt udstyr, så kontoret ser pænt ud, når man går. Det tager to minutter, men kunderne lægger mærke til det. De forventer ikke den ekstra indsats, men det er den, der gør forskellen,« siger Simon.

Han griner lidt, når han fortæller, at det også er en filosofi, som gælder internt.

»Nogle synes måske, det er risky at have fleksible aftaler uden bindinger. Men for mig handler det om tillid og respekt – både over for kunder og medarbejdere. Hvis vi gør os umage og leverer værdi, så bliver folk. Det er en mentalitet, der skaber stolthed i organisationen.«

En leder med benene på jorden

Simon Buhl Jensen beskriver sig selv som alt andet end en traditionel leder.

»Jeg er virkelig ikke den stereotype direktør. Jeg ser stadig mig selv som it-mand – jeg har bare fået en ny kasket. Jeg tror, det er vigtigt, at man som leder bevarer jordforbindelsen og tør være sig selv. Hos os handler det ikke om titler men om mennesker,« siger han.

Han har tidligere arbejdet for Monjasa, og de erfaringer har sat tydelige spor.

»Jeg lærte meget om, hvor vigtigt det er at være forberedt på vækst. Når tingene går stærkt, skal man vide, hvad man skal have styr på. Den erfaring har jeg taget med til Zantio. Derfor er vi klar til at skrue endnu mere op for tempoet – men på en måde, hvor vi stadig kan følge med.«

Han fortæller, at ambitionen fra starten har været at skabe en virksomhed, hvor medarbejderne har det godt, og hvor det at gå på arbejde føles som en del af livet – ikke bare som et job.

»Da jeg startede Zantio, sagde jeg, at jeg ville skabe en virksomhed med 50 ansatte. Mange grinede lidt af mig. De fleste taler om at blive millionærer, men min drøm handler ikke om penge – den handler om mennesker. Jeg vil hellere skabe et sted, hvor folk trives og vokser, end en virksomhed, der bare genererer tal på bundlinjen.«

En gazelle med menneskeligt tempo

Når man spørger Simon, hvad der adskiller Zantio fra mange andre vækstvirksomheder, svarer han uden tøven.

»Vi løber hurtigt, men vi gør det på en måde, hvor alle kan følge med. For mig er det vigtigste, at væksten ikke sker på bekostning af mennesker. Der skal være balance mellem at vokse som virksomhed og som arbejdsplads. Man kan ikke bygge en sund forretning på udbrændte medarbejdere,« siger han.

Han fortæller, at anerkendelsen som Børsen Gazelle har givet energi til at fortsætte rejsen – og til at tænke endnu større.

»Vi er stolte, men vi er slet ikke færdige. Vi har masser af idéer og lyst til at flytte grænser – både fagligt og menneskeligt. Det er det, der driver os. Vi vil gøre tingene på vores måde – med hjerte, mod og respekt for hinanden.«

En filosofi med fremtid

Zantios historie er et eksempel på, hvordan moderne iværksætteri ikke kun handler om innovation og strategi men om menneskelighed. Hos Simon Buhl Jensen er succes ikke et spørgsmål om kroner og kurver, men om kultur.

»For mig handler det om, at vi som ledere tager ansvar for mere end tallene. Vi skal skabe arbejdspladser, hvor mennesker trives og føler sig set. Hvis man kan gøre det – og samtidig drive en sund forretning – så har man vundet,« siger han.

Han smiler og kigger ud over kontoret, hvor latter og tastaturklik fylder rummet.

»Det er det, jeg er mest stolt af. Ikke gazellen. Ikke væksten. Men at vi har bygget et sted, hvor folk har lyst til at være. Det er dér, succesen begynder.«

1...545556...466Side 55 af 466