DIF lancerer livestreaming-anbefalinger

Af
Mille Dyhrberg
-
0

DIF anbefaler, at der ikke bør livestreames fra kampe, opvisninger, træningspas og konkurrencer for børn og unge under 18 år. I de nye anbefalinger fra DIF, at der også gode råd i de tilfælde, hvor klubber og forbund alligevel livestreamer. Anbefalingerne er kommet i stand efter en lang konsultationsrække.

Efter et grundigt forløb, hvor en lang række parter er blevet konsulteret, lancerer DIF nu sine anbefalinger på livestreamingområdet.

Konklusionen i DIF’s anbefalinger er, at der ikke bør livestreames fra kampe, opvisninger, træningspas og konkurrencer for børn og unge under 18 år.

Men DIF anerkender også, at dets forbund og foreninger er eksperter i deres egen idræt, og at idrætter har forskellige kendetegn. Der kan der være forbund og foreninger, som vælger at livestreame fra ungdomsidræt, og derfor indeholder anbefalingerne også en række spørgsmål og gode råd til disse forbund og foreninger.

-Foreningsidrætten skal være et trygt rum for børn og unge, hvor de har plads til at fejle. Livestreaming kan potentielt skabe udfordringer for dette trygge rum. Teknologien er relativ ny, og der er ikke mange undersøgelser af effekterne af livestreaming. Blandt andet derfor anbefaler vi ud fra et forsigtighedsprincip, at man ikke livestreamer idræt for børn og unge under 18 år, siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF med ansvar for blandt andet børne- og ungeområdet.

Lang konsultationsrække

For at få de bedste forudsætninger for at lave anbefalingerne har DIF i forløbet konsulteret en lang række parter, som har forskellige tilgang til livestreaming. Der har været afholdt møder med et tocifret antal af DIF’s specialforbund, og desuden er aktører som Team Danmark og en lang række børne- og ungeorganisationer blevet hørt. DIF har desuden fået input fra Kultur- og Fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune og streamingvirksomheden Sportway.

-Vi anerkender, at dette område er kompliceret. Der er mange forskellige holdninger til og erfaringer med livestreaming. Derfor var det vigtigt for os at lave et grundigt forløb, hvor vi hørte alle interessenter, inden vi lavede vores anbefalinger. Det har også gjort os i stand til at komme med nogle nuancerede råd til de forbund og klubber, som af forskellige årsager alligevel vælger at streame, siger Frans Hammer.

Disse råd går blandt andet på:

-At man bør begrænse adgangen til livestreamingen via et login

-At man kun bør livestreame selve idrætsaktiviteten og ikke opvarmning og nedvarmning

-At der bør være en livestreaming-ansvarlig til stede, der med kort varsel kan afbryde sendingen

-At der bør være tydelig markering af, hvor der streames

-At der bør laves streamingfri zoner

Læs samtlige DIF’s anbefalinger om livestreaming af børne- og ungdomskampe, -opvisninger, -træningspas og -konkurrencer ved at downloade det vedhæftede pdf

Live: Afgørelsens time – vinder FHK bronze?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det er sæsonens sidste kamp, og det er nu, at det hele skal afgøres. Hvem vinder bronze? Klokken 16:00 spiller FHK på udebane mod Skjern. Følg slagets gang her.

Dansk rocklegende Peter Belli går bort i en alder af 79 år

Af
Christian Runge Fris
-
0

Det danske musiksamfund er dybt berørt af nyheden om rockstjernen Peter Bellis bortgang. Efter en imponerende karriere på den danske musikscene sov sangeren stille ind, kun ti dage før han skulle have fejret sin 80-års fødselsdag.

Target Records, det anerkendte pladeselskab, har bekræftet den triste nyhed om Peter Bellis bortgang. Efter at have kæmpet mod sygdom i en periode sov han stille ind den 8. juni 2023 omgivet af sine nærmeste.

– Det er med stor sorg, at vi meddeler, at vores elskede ægtemand, far, bedstefar og svigerfar, Peter Belli, er gået bort. Ulven har sagt farvel for sidste gang, oplyser Target Records og henviser til Peter Bellis kælenavn.

Pladeselskabet beder om, at familien får tid og ro til at bearbejde deres store tab i denne svære tid.

Peter Belli har gennem mere end fem årtier markeret sig som en af de største figurer på den danske musikscene. Han har leveret utallige koncerter og udgivet over 40 album i løbet af sin imponerende karriere.

Hans sange som “Teddybjørn”, “Bliv Væk Fra Vores Kvarter” og “Ulven Peter” er blevet ikoniske og har sat sig fast i danskernes musikalske bevidsthed. Da Peter Belli trådte frem på musikscenen, skilte han sig ud med sit karakteristiske lange hår og en stemme, der formåede at fange lytternes opmærksomhed.

Allerede som 16-årig debuterede Peter Belli som sanger, og efter fem år med forskellige bands blev han forsanger for Les Rivals, der fik en fast tilknytning til Bakken.

Peter Belli efterlader sig en betydelig musikalsk arv og har bevæget sig i flere forskellige genrer i løbet af sin karriere. Udover sin musik har hans stemme og ansigt også været at finde i tv-serier, film og tegneserier. Børnefamilier vil for eksempel kunne genkende hans stemme som blæksprutten i “Bennys badekar” og Rafiki i “Løvernes Konge”.

I 2013 blev Peter Belli hædret med en ærespris fra IFPI Danmark, musikselskabernes brancheorganisation, som anerkendelse af hans enestående bidrag til dansk musik. Han har også modtaget Smukfests ærespris, Polka Verner Legatet, sammen med Jytte Abildstrøm og Mikael Simpson.

Privat har Peter Belli været lykkeligt gift med sin kone June i over 50 år, og sammen har de tre børn.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) mindes den afdøde sanger på Twitter og skriver:

– Peter Belli har i dag draget ‘væk fra vores kvarter’ i en alder af 79 år. Tak for glæden og musikken. Generationer har gjort hans toner til folkeeje. Ære være hans minde.

Vi mindes Peter Belli som en af dansk musiks mest ikoniske figurer og sender vores dybeste medfølelse til hans familie og nærmeste. Hans bidrag til den danske musik vil for altid være uudslettelige.

Terrorismebestemmelsen udfordrer retssikkerheden

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Arkivfoto

Straffelovens bestemmelse om terrorisme er fra dag ét blevet kritiseret for at være for uklar, og heller ikke retspraksis efterlader et entydigt billede af, hvad man som borger dømmes for. Det konkluderer Nanna Grønning-Madsen i ny bog baseret på sin ph.d.-afhandling.

I kølvandet på terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 fulgte et stort internationalt fokus på terrorisme både i FN og EU.

Senere samme år gik EU-landene sammen om at udforme en fælles terrorismebestemmelse, som definerer en terrorhandlings særlige kendetegn, og som skulle implementeres i de nationale lovgivninger. Danmark valgte stort set at kopiere EU-formuleringen ind i en ny paragraf 114 i straffeloven, selvom loven allerede dengang mødte kritik for at efterlade for meget til fortolkning.

Et centralt spørgsmål er, om retspraksis har bidraget til at skabe større klarhed på området, siden terrorismebestemmelsen trådte i kraft i 2002, og det satte Nanna Grønning-Madsen sig blandt andet for at undersøge i sin ph.d. på Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Stadig på uklar grund
Hun har både gransket de enkelte ord i terrorismebestemmelsen og undersøgt, hvordan domstolene har behandlet 69 domsafsigelser for at se, hvordan domstolene fortolker og anvender elementerne i paragrafferne 114 og 114 b-e.

Og hendes konklusion er klar:

– Selvom der er gået over 20 år siden bestemmelsens indførelse, og domstolene har behandlet en række sager, så står vi fortsat på uklar grund i forhold til at forstå ordlyden i paragraf 114, og hvordan den skal bruges i praksis, fortæller Nanna Grønning-Madsen.

Hun husker da også tydeligt sin egen reaktion, da hun som specialestuderende stødte på bestemmelsen for ca. 10 år siden.

– Jeg blev ret provokeret, fordi jeg forstod ikke særlig meget af, hvad der stod i bestemmelsen, og når jeg læste forarbejderne til loven, blev jeg heller ikke meget klogere. Min tanke var, at når bestemmelsen er uklar for mig, hvordan kan man så som borger indrette sig efter den?, lyder det retorisk fra Nanna Grønning-Madsen.

Hun tilføjer:

– Det er et problem for retssikkerheden, for hvis det er uklart, hvad der står i bestemmelsen, så har loven et meget bredt anvendelsesområde, og du kan blive dømt for ”for meget”. Og det strider mod legalitetsprincippet, der netop fastslår, at du som borger skal vide, hvad du kan straffes for.

Hun savner blandt andet en præcisering af, hvornår en skade mod et land eller en international organisation kan anses for at være alvorlig. Men også hvad der skal forstås ved formuleringerne ”at skræmme en befolkning i alvorlig grad” og ”en grundlæggende struktur”.

Uensartet praksis fra domstolenes side

Gennemgangen af de 69 domme, der efter godt og vel 20 år med terrorismebestemmelsen har været for domstolene, har, ifølge Nanna Grønning-Madsen, heller ikke skabt større klarhed.

– Jeg er kommet frem til, at domstolene i påfaldende grad ikke har behandlet bestemmelsen på en ensartet og konsekvent måde, pointerer hun.

– Når man læser ordlyden, så er det f.eks. ikke tydeligt, om gerningspersonen ved udøvelsen af selve handlingen (f.eks. ved drab, bombesprængning og grov vold) skal have forsæt til at tilføje alvorlig skade til et land eller en international organisation. Og når man gennemgår retspraksis, viser det sig, at begrundelserne ikke er konsekvente, i forhold til om der anvendes et forsætskrav eller ej.

Domstolene mangler klarhed
SDU-forskeren peger på, at en del af problemet kan føres tilbage til, at bestemmelsens formulering oprinder fra EU. Det har krævet kompromisser mellem landene at nå til enighed og resulteret i en bestemmelse med en vag ordlyd, der er blevet tilføjet, som den er i dansk strafferet.

– For mig at se skyldes den uensartede behandling af sagerne, at domstolene også oplever, at bestemmelsen er uklar og heller ikke kan hente megen hjælp i forarbejderne, når de skal fortolke loven. Så når domstolene skal træffe afgørelse i en sag, kan det gå lidt i øst og vest, siger Nanna Grønning-Madsen.

I sin ph.d.-afhandling retter hun dog også kritik mod domstolene – og især Højesteret – for ikke i tilstrækkelig grad at forholde sig til bestemmelsen.

Fortolker nødigt
En af de sager, der nåede Højesteret, er Westergaard-sagen, hvor en mand angreb tegneren Kurt Westergaard med en økse i 2010. Manden blev efter drabsforsøget tiltalt og dømt for forsøg på terrorisme.

– I Højesteret gik der blandt andet en diskussion på, om drabet på én mand kunne tilføje alvorlig skade til Danmark, og i den diskussion savnede jeg, at Højesteret præciserede, hvad de forstår ved alvorlig skade, men det skete aldrig. Og det er generelt kendetegnende for Højesteret og de andre retsinstanser, at de er tilbageholdende med at foretage en generel fortolkning på indholdet i paragraf 114, siger Nanna Grønning-Madsen og fortsætter:

– Jeg mener, at domstolene, og særligt Højesteret, har haft flere muligheder for at påvirke fortolkningen af terrorismebestemmelsen, men har undladt at gøre det. Og det er uheldigt, for tilbage har vi en uklar retsstilling og borgere, der mangler retssikkerhed, fordi det er uklart, hvad de kan dømmes for.

Til slut påpeger Nanna Grønning-Madsen, at paragraf 114 er et eksempel på et meget uheldigt samspil mellem lovgiver og domstole.

– Lovgiver har indsat en uklar bestemmelse i straffeloven og overladt opgaven med at fortolke den til domstolene. Domstolene foretager så en uensartet behandling af de konkrete sager pga. manglende fortolkningshjælp og er samtidig tilbageholdende med at stå for den generelle retsudvikling. Resultatet er, at paragraf 114 efter mere end 20 års levetid befinder sig i en form for limbo – den finder praktisk anvendelse, men forbliver grundlæggende uklar.

Nanna Grønning-Madsens ph.d.-afhandling og anbefalinger er netop udkommet som bog ”Terrorismeforsættet – En analyse af straffelovens § 114” på Karnov Group.

Fire veje til større retssikkerhed
Ifølge Nanna Grønning-Madsen kan fire retspolitiske tiltag skabe større klarhed og forudsigelighed om fortolkningen og anvendelsen af paragraf 114 – og dermed styrke borgernes retssikkerhed.

1) Ændre formuleringen af paragraf 114 fra ”med forsæt til” til ”med direkte forsæt”. I dag er anvendelsesområdet for paragraf 114 i kraft af dens uklare ordlyd meget bredt, og ved at ændre kravet til direkte forsæt indsnævres anvendelsesområdet. Analysen har i den forbindelse vist, at et kendetegn ved terrorismeforsættet er, at gerningspersonen allerede ved de indledende handlinger har en plan/en hensigt – dvs. direkte forsæt – om at opnå et nærmere bestemt mål. Derudover vil det stille Danmark på linje med retsstillingen i andre lande som Holland, Sverige, Finland og Norge.

2) Ændre formuleringen og konstruktionen i paragraf 114, så dét at tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade skal være det endelige mål for handlingen. Forslaget indebærer, at gerningspersonen skal have udøvet handlingen med (direkte) forsæt til eksempelvis at skræmme en befolkning i alvorlig grad ”for at” tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade. Forsættet til at skræmme en befolkning i alvorlig grad bliver derved et middel til at opnå det endelige mål: At tilføje alvorlig skade.

3) Tilføje flere fortolkningsbidrag i forarbejderne til bestemmelsen, så domstolene får et bedre grundlag at fortolke ud fra. Man kunne f.eks. hente inspiration fra Norge, hvor forarbejderne er mere udbyggede og forklarende, og der er fortolkningsbidrag til, hvad man skal forstå ved alvorlig skade, hvad der ligger i at destabilisere nogle strukturer, og hvad ordet struktur betyder. Jo flere konkrete eksempler, desto bedre vejledning får domstolene til at forstå ordlyden i bestemmelsen.

4) Ændre kompetencen til at rejse terrorsager til rigsadvokaten frem for justitsministeren. Selvom det er anklagemyndigheden og politiet, der foretager efterforskninger og rejser sager i forbindelse med terror, kræver det justitsministerens underskrift at få sagen til domstolene. Men fordi terrorsager altid får stor samfundsmæssig og politisk bevågenhed, er det problematisk, at det er et politisk organ, der beslutter, om der skal rejses sag eller ej. Var det i stedet op til rigsadvokaten – og dermed en juridisk organisation uden politiske motiver – at træffe den beslutning, ville det være til større gavn for retssikkerheden. Selv en sigtelse for terrorisme kan have stor betydning for det enkelte menneske, og derfor er det vigtigt, at såvel en sigtelse som en tiltale sker på et gennemsigtigt grundlag.

Ny kortlægning: Stigning i misbrug af opioider blandt unge i flere kommuner

Af
Mille Dyhrberg
-
0
(Foto: Avisen)

SSP-samrådet har efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen foretaget en kortlægning af misbruget af opioider (stoffer som opium, morfin, heroin og kodein red.) blandt børn og unge i landets kommuner.

Knap 25 procent af de kommuner, der har medvirket, rapporterer om en stigning i misbruget. Regeringen vil nu sammen med de relevante myndigheder vurdere, hvilke tiltag der bør iværksættes på området.

Sundhedsstyrelsen anmodede i februar 2023 SSP-samrådet, som er en paraplyorganisationen for SSP-samarbejdet (skoler, sociale myndigheder og politi) i Danmark, om at foretage en kommunal kortlægning af børn og unges brug af opioider i Danmark. 63 ud af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen, og knap 25 procent – svarende til 15 af de deltagende kommuner – rapporterer om en stigning i misbrug af opioider blandt børn og unge.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke på landsplan synes at være en kraftig vækst i misbruget, men at der kan være bekymring om en øget tilgængelighed af illegale opioider, der ifølge kortlægningen distribueres gennem for eksempel kiosker og sociale medier. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at området følges tæt i de kommende år.

Justitsminister Peter Hummelgaard. Foto: AVISEN

Regeringen finder det stærkt bekymrende, at man lokalt i flere kommuner oplever en stigning i antallet af unge, der misbruger opioider.

– Det er dybt bekymrende, at vi nu ser en stigning i misbruget af opioider blandt børn og unge i flere af landets kommuner, og det er samtidig problematisk, at ulovlige opioidpræparater tilsyneladende er tilgængelige via kiosker og sociale medier. Der er behov for at følge dette område tæt, så misbruget ikke løber løbsk. Regeringen kommer derfor sammen med de relevante myndigheder til at se på nye tiltag for at bekæmpe misbruget af opioider blandt børn og unge. Derudover har jeg tidligere bedt landets retsmedicinske institutter om at vurdere, hvor farlige en række euforiserende stoffer er, herunder en række opioider. Den vurdering skal bruges til at tage stilling til, om straffen for salg af stofferne ligger rigtigt i dag, siger Justitsminister Peter Hummelgaard.

Sophie Løhde. Foto: AVISEN

– Vi skal først og fremmest forhindre, at børn og unge får et misbrug af opioider, der er stærkt afhængighedsskabende, men det er også vigtigt, at der er hjælp at hente for dem, som er kommet ud i et misbrug. De kan eksempelvis have brug for abstinens- og substitutionsbehandling. Kommunerne skal derfor også være klar til at gribe de unge, som henvender sig for at få hjælp. Og for blandt andet at sikre, at børn og unge kan få den nødvendige behandling, vil Sundhedsstyrelsen revidere den nuværende vejledning på området, som hidtil kun har forholdt sig til substitutionsbehandling af voksne, siger Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Du kan finde kortlægningen her og Sundhedsstyrelsens følgenotat her. Det bemærkes, at hverken kortlægningen eller følgenotatet kan stå alene, men skal ses samlet.

Baggrund

SSP-Samrådets kortlægning udgør en pejling af den aktuelle situation vedrørende misbrug af opioider blandt børn og unge i landets kommuner og indgår som et supplement til de øvrige data, som Sundhedsstyrelsen benytter i overvågningen af narkotikasituationen i Danmark.

SSP-Samrådet har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i april 2023 udarbejdet et spørgeskema til brug for en særlig kortlægning i kommunerne med det formål at få en pejling på det aktuelle misbrug af opioider såsom tramadol, dolol, oxycodon, fentanyl og lignende blandt unge i Danmark. Data for kortlægningen er indsamlet i perioden marts-april 2023, og 63 ud af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen.

Dansk supercomputer forudsiger hvem der får dødelig kræft

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Selv hvis man får fjernet svulsten helt, er kun halvdelen af patienter med bugspytkirtelkræft i live to år efter operation. Nyt studie viser, at en supercomputer kan hjælpe med at forudsige sygdommen.

Ondt i maven, vægttab, diabetes. Det er nogle af symptomerne på kræft i bugspytkirtlen, der er en relativ sjælden, men oftest dødelig kræftsygdom.

Hvert år bliver cirka 1.000 danskere ramt, og tallet er stigende.

Kræftsygdommen er vanskelig at forudsige, fordi symptomerne er ret almindelige, som overlapper med mange andre mere fredelige sygdomme, og kun cirka 10 procent af patienterne er i live, fem år efter de har fået diagnosen.

Nu viser nyt internationalt studie med hjælp fra Københavns Universitet, at man bedre kan forudsige hvem der er i høj risiko for at blive ramt af sygdommen.

-Hvis man kan opdage sygdommen tidligt, er det ofte muligt at operere og forlænge patienternes liv. Vi har trænet en supercomputer til at kigge på millioner af danskeres sundhedsdata og finde de faktorer, der bidrager til at øge risikoen for bugspytkirtelkræft. Med vores nye algoritme er det muligt at få de rigtige mennesker til scanning i tide, fortæller studiets ledende forfatter og professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

Undersøgt millioner af menneskers sygdomshistorik
I studiet har forskerne undersøgt mere end 6,5 millioner danskeres sygdomshistorie siden 1977 og bedt computeren om at lede efter mønstre i registrene hos dem, der senere får konstateret bugspytkirtelkræft.

Det særligt unikke ved studiet er, at forskerne også har trænet computeren på amerikanske sundhedsdata. De har brugt data fra cirka tre millioner amerikanere, og computeren identificerede meget lignende mønstre, der ledte til bugspytkirtelkræft senere, som den havde set på de danske sundhedsdata.

-Vi tager simpelthen hele din sygdomshistorie og ordner alle diagnoser efter, hvornår du har fået dem. Så beder vi computeren undersøge, hvilken sygdomshistorik, der senere kan føre til bugspytkirtelkræft. Dem har vi så sammenlignet algoritmen på tværs af to forskellige lande, og det styrker vores fund, siger Søren Brunak.

-Derudover har computeren ikke fået nogle hints til, hvad den skulle kigge efter. Det kalder man ikke-hypotesedrevet forskning, vi har ikke puttet noget i med hånden, forklarer Søren Brunak.

Supercomputer fandt nye risikofaktorer
Studiet, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine, er foretaget i samarbejde med forskerkollegaer på Harvard University.

De to førsteforfattere fra Københavns Universitet, Davide Placido og Jessica Xin Hjaltelin, fortæller, at de faktorer som supercomputeren fandt, også inkluderer kombinationer af de 16 kendte faktorer, som tidligere er identificeret som relateret til bugspytkirtelkræft.

-Vores algoritme baserer sin forudsigelse på kombinationer af risikofaktorer, som fx type 2-diabetes og kronisk pancreatitis. De er ikke nødvendigvis de samme for alle personer. Ud over disse kendte faktorer, har modellen også peget på andre sygdomme og symptomer i fordøjelsessystemet såsom galdestenssygdom, mavekatar, halsbrand og sure opstød, siger Davide Placido og Jessica Xin Hjaltelin, der er henholdsvis PhD studerende og adjunkt ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

-Studiet fortæller ikke noget om selve behandlingen, men det er vores håb, at den kan benyttes af læger/sundhedssystem til at screene patienterne i fremtiden.

Et vigtigt skridt for beskyttelse af Danmarks havområder

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det er en stor dag for naturen, for Danmark og for vores fælles fremtid. Den politiske enighed omkring Danmarks Havplan, der sikrer øget beskyttelse af vores havområder, er et tegn på vores fælles vilje til at gøre noget ved de presserende miljøudfordringer, vi står overfor.

Mere end 30 procent af det danske havareal vil være beskyttet, og 10 procent vil være strengt beskyttet i 2030, i henhold til denne plan. Disse mål viser en tydelig forpligtelse til at beskytte vores dyrebare havmiljø, der har været under stadig større pres gennem de seneste årtier.

Folketingskandidat Andreas Dyhrberg Andreassen. Foto: AVISEN

Denne havplan er mere end bare en aftale; den er en investering i vores fremtid og et løfte til kommende generationer om at efterlade en verden, der er i bedre stand end den, vi overtog. Det er beundringsværdigt at se et så bredt politisk flertal stå sammen om en så vigtig sag.

Tilføjelsen af et nyt marint fuglebeskyttelsesområde, samt planerne om at reducere arealerne til råstofindvinding på havet, er tydelige eksempler på den betydning, denne plan tillægger både biodiversiteten og det generelle havmiljø. Dette markerer en klar kursændring og sender et stærkt signal om, at beskyttelse af naturen er en prioritet, der transcenderer politiske skel.

Vedtagelsen af Danmarks Havplan er et klart tegn på, at vi tager vores ansvar for naturen seriøst. Det er et skridt i den rigtige retning, og jeg ser frem til at se de positive resultater, denne plan utvivlsomt vil medføre. Det er nu op til os alle at sikre, at denne plan føres ud i livet, for vores havnatur, for os selv og for vores efterkommere.

Andreas Dyhrberg Andreassen, Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia, Sydjyllands Storkreds, Kattegatvej 17, 7000 Fredericia.

71,8% allerede booket til populær messe i Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Trefjerdedele af arealet er nu booket, og NutriFair 2024 tegner til at blive en stor succes. Allerede nu har den kendte messe tiltrukket en imponerende liste af store udstillere til årets begivenhed. Det er både etablerede og spændende nye virksomheder, der har meldt deres ankomst.

At så meget areal nu er blevet booket vidner om den fortsatte store opbakning, der er til messen, mener Ida Brøgger Hahn, der er projektleder på NutriFair. Hun er begejstret for den store interesse og meget tilfreds med, at halplanen nu er tegnet.

– Vi er glade for den positive respons, vi har fået indtil videre. Helt præcist er 71,8% af arealet nu booket, hvilket tegner rigtig godt. Jeg er meget tilfreds med halplanen, og synes det er lykkedes at få opfyldt de flestes ønsker, fortæller hun.

NutriFair er en messe, der er kendt for sin høje faglighed. En messe som er rammesættende for at fagfolk og virksomheder, kan mødes, udveksle viden, opbygge netværk og udforske forretningsmuligheder i og omkring landbruget.

– Vi er stolte af at kunne kalde os en af branchens mest relevante fagmesser og ser frem til at byde velkommen til både store og små udstillere, fortæller Ida Brøgger Hahn.

I år har fokus særligt været på at sikre et godt flow mellem hallerne, og derfor er et nyt kvægfokuseret område i hal D også ved at tage form.

– Vi arbejder på at samle flere udstillere med fokus på kvæg i Hal D for at øge synergien mellem virksomhederne og for at give de besøgende en stærkere oplevelse af hallen. Planlægningen af hallen skal understøtte målet om fortsat at være en overskuelig messe med høj faglighed. Derfor arbejder vi kontinuerligt med at forbedre og styrke både udstillernes og de besøgendes oplevelse på messen, fortæller Ida Brøgger Hahn.

Aktuelle temaer som ESG (Environmental, Social, and Governance), innovation, energi og den unge landmand er i år på alles læber og på NutriFairs dagsorden. Disse temaer har stor relevans i landbrugssektoren, og derfor er de også omdrejningspunktet for kommunikationen op til og under messen i 2024.

– NutriFair er sat i verden for at styrke branchen ved at samle virksomheder og landmænd under samme tag. Vores opgave er ikke at lede diskussionerne, men vi ønsker med NutriFair at skabe rum og mulighed for at branchen styrkes. Igennem samtaler og videndeling kan fagfolk, virksomheder og interessenter på messen engagere sig i meningsfulde diskussioner, udveksle viden og bidrage til udviklingen af landbruget, fortæller Ida Brøgger Hahn.

NutriFair 2024 er en messe, som tilbyder en enestående mulighed for at opdage de nyeste innovationer, netværke med branchefolk og få indsigt i de aktuelle trends og udfordringer i sektoren.

Løbere indtager Storebæltsbroen på lørdag

Af
Mille Dyhrberg
-
0

På lørdag den 10. juni krydser 10.000 løbere Storebæltsbroen for at fejre broens 25 års fødselsdag. Broen er åben for biltrafik under hele løbet, men turen over Storebælt vil tage længere tid, mens løberne passerer. Kør derfor hjemmefra i god tid og kør gerne over Storebælt før kl. 14 eller efter kl. 21.

I 1998 var Broløbet med til at indvie Storebæltsbroen, og nu er løbere igen klar til at fejre hele Danmarks bro, når den fylder 25 år. Lørdag den 10. juni kl. 16.30 lyder startskuddet til Storebæltsbroens store fødselsdagsløb – et unikt halvmaraton med 10.000 løbere, der krydser bæltet.

Som afslutning på Broløbet oplyses broens 254 meter høje pyloner senere på aften i fødselsdagsfarver. Frem mod fødselsdagen onsdag den 14. juni vil pylonerne ligeledes være klædt i rødt og hvidt fra kl. 23 til kl. 05. ”Det skarpe hjørne” bliver også markeret med dannebrog i betalingsanlægget på selve fødselsdagen.

Broløbets påvirkning af trafikken
Under Broløbet vil der være dobbeltrettet trafik i de sydlige spor i retning mod Sjælland, og vejens status ændres fra motorvej til almindelig landevej med hastighed på 80 km/t og overhaling forbudt. Motionsløbet afvikles på broens to nordlige spor med start i Nyborg og mål i Korsør.

Omlægningen sker ca. kl. 15.30 og frem til kl. 21, hvor trafikken forventes at være omlagt til normal trafik igen.

Der vil være kortvarig ventetid under omlægning til dobbeltrettet trafik, da broen lukkes helt for biltrafik i ca. 20 minutter, mens trafikken omlægges. Kør derfor hjemmefra i god tid og passer gerne broen før kl. 14.00.

Ny analyse: Prisen på byggematerialer sætter rekord

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Det har aldrig været så dyrt at købe byggematerialer som nu. Priserne på byggematerialer til boligbyggeri er fx steget langt mere end lønudgiften til dem, der skal udføre arbejdet. Men mens nogle materialer stiger voldsomt i pris, falder andre næsten tilsvarende. SMVdanmark forventer ikke, at det generelle prisniveau falder igen.

Skal en del af sommerferien gå med at opføre fx en tilbygning eller et udhus i mursten, bliver det en ekstra dyr affære. De seneste 12 måneder er fx prisen på varer som cement steget med 20 pct. og sten og beton med 13 pct. De stigninger kommer på toppen af i forvejen massive prisstigninger på byggematerialer, der begyndte i starten af 2021, så byggematerialer i snit nu er mere end 20 pct. dyrere end for blot to år siden.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Med de seneste prisstigninger ligger vi nu på et rekordhøjt niveau. Priser på materialer i Danmark har aldrig været højere, fortæller Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark.

-Grundlæggende skyldes det enorme prishop, at der under corona blev pumpet flere penge ud i økonomien, og da rejser og restaurantbesøg ovenikøbet blev forhindret, så blev der -populært sagt – i stedet bygget nye køkkener og carporte. Da lagrene af byggematerialer blev brugt op, så begyndte prispresset for alvor, siger han.

Han mener, at prisstigningerne i sidste ende naturligvis vil lande hos kunderne.

-Men det stiller naturligvis krav til byggevirksomhederne om, at de får tilpasset deres priser og kontrakter i tide, så det ikke presser deres rentabilitet, siger Martin Kyed.

Boligmaterialer stikker af fra løn

Ser man specifikt på prisudviklingen på byggematerialer til boligbyggeri, overgår den fuldstændigt udgiften til arbejdsomkostninger. Så når prissedlen på den færdige bolig ser voldsom ud, så er det ikke arbejdslønnen, der er stukket af. Det er udelukkende byggematerialerne, der giver prishoppet. Mens materialeprisen til boligbyggeriet er steget med over 20 pct., er lønomkostningen kun steget med ca. 5 pct. siden starten af 2021.

Nogle materialer bliver billigere

Udgifterne varierer dog betydeligt alt efter, hvilket byggeri man ønsker at kaste sig ud i. For på varer som jern og stål, mineraler og aluminium er priserne faktisk faldet med mellem 13 og 24 pct. de seneste 12 måneder. Det er dog fra et højt prisniveau.

Matin Kyed regner ikke med, vi snart ser et samlet prisfald på materialer.

-Trods prisrekorden virker det som om, niveauet har fundet et nærmest stabilt leje. Og der er stadig høj aktivitet i dele af byggebranchen, så jeg ser ikke billigere materialer for mig. Det er faktisk intet, der peger i den retning.

1...446447448...466Side 447 af 466