9.9 C
Copenhagen
lørdag 25. oktober 2025

Den nye generalsekretær Karen Ellemann vil se resultater

0
Karen Ellemann (V). Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde. Foto: Steen Brogaard

Et effektivt nordisk samarbejde som giver resultater. Det er den vigtigste ambition for Nordisk Ministerråds nye generalsekretær, Karen Ellemann. Vejen dertil går via holdarbejde.

Karen Ellemann fra Danmark tiltrådte som generalsekretær for Nordisk Ministerråd ved årsskiftet. Og det er helt tydeligt, at hendes tilgang til det nye job er præget af stor entusiasme.

Ellemann kalder det selv et drømmejob. Det vidste hun allerede, da stillingen blev slået op.

– Da jeg læste jobannoncen, og jeg så, hvad man søgte, syntes jeg, at der stod Karen overalt. Opgaven er så inspirerende og vigtig. Derfor søgte jeg jobbet. Det nordiske samarbejde er vigtigere end nogensinde, og for mig er et stærkere samarbejde svaret på de udfordringer, som vi står overfor. Vi kan løse så meget, hvis vi arbejder sammen.

Tidligere minister for nordisk samarbejde

Karen Ellemann har et godt kendskab til Norden i forvejen. Hun har både været minister for nordisk samarbejde i Danmark og medlem af Nordisk Råd. Men det er flere år siden, at hun selv har været aktiv inden for det nordiske, så hun vil vente med en programerklæring.

– I de første hundrede dage vil jeg tillade mig at lære det nordiske felt at kende. Jeg vil besøge folk, lytte til dem og møde medarbejdere i institutionerne og andre samarbejdspartnere. Det er vigtigt for mig at høre andres syn på tingene, så jeg kan danne mig en bedre opfattelse af det nordiske samarbejde.

Samarbejde er alfa og omega

Samarbejde er et ord, som Karen Ellemann bruger flittigt. Hun understreger flere gange, at holdarbejde er afgørende, hvis man vil opnå resultater. Hun fremhæver betydningen af et velfungerende sekretariat, og hun understreger de nordiske institutioners betydning og samspillet med medborgerne og virksomhederne.

– Det er ikke mig, der er ekspert. Jeg er så privilegeret, at jeg kommer ind i et hus og en organisation, hvor der allerede findes en enormt stor faglig viden og kompetence, siger Ellemann.

Hun nævner også, hvor nyttigt det er at kunne trække på erfaringerne fra andre vigtige aktører som de nordiske parlamenter og regeringerne – og Nordisk Råd. Det gælder ikke mindst i arbejdet med at realisere statsministrenes vision om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030.

– Det kræver vilje og hårdt arbejde, hvis vi skal nå målene. Det gælder ikke kun Nordisk Ministerråd, men alle aktører. Heldigvis er der mange af dem, siger Ellemann.

Ministerrådet magnet for eksperter

Karen Ellemann kommer til at arbejde for, at ministerrådet skal være en effektiv og attraktiv organisation.

– Det er vigtigt for mig, at Nordisk Ministerråds renommé er det bedste. Ministerrådet skal være et sted, hvor folk ønsker at arbejde og en magnet for de bedste og skarpeste hjerner, som vil arbejde med nordisk samarbejde. Min ambition er en velfungerende og velsmurt organisation, som tiltrækker dygtige medarbejdere.

Ellemann udtrykker også tydeligt, at hun vil se resultater, som kan mærkes i nordboernes hverdagsliv.

– Vores indbyggere får allerede i dag rigtig meget ud af, at vi faktisk er en velintegreret region. Men de mærker det måske ikke altid, eller de tænker måske ikke altid over det. Derfor bliver det en meget vigtig opgave at informere om, hvor det nordiske samarbejde gør nytte, og hvor vi rent faktisk skaber merværdi. Men vi skal også være åbne for de områder af vores arbejde, hvor der er forbedringspotentiale – for det er der nogle steder.

Kritik i medierne

Karen Ellemann er en kendt politiker i Danmark. Hun har blandt andet været medlem af Folketinget i 15 år og minister flere gange.

Hendes udnævnelse var derfor en stor nyhed i de danske medier. Og kritikken var hård. Dels fordi hun i 2013 skrev en kritisk kronik om det nordiske samarbejde, og dels fordi hun søgte jobbet som generalsekretær, samtidig med at hun stillede op til Folketinget i efteråret – og blev valgt ind.

Hun siger selv, at kronikken er en af grundene til, at hun fik jobbet.

– Når man læser den gamle kronik, kan man ikke se bort fra, at den er en stærk hyldest til det nordiske samarbejde og en stærk opfordring til at få samarbejdet til at give resultater.

Hun siger følgende om, at hun stillede op til Folketinget og samtidig søgte stillingen som generalsekretær:

– Timingen var selvfølgelig uheldig, men på den anden side kender jeg ingen andre mennesker, som siger deres job op, før de har fået et nyt. Og jeg offentliggjorde udnævnelsen til generalsekretær lige efter, at jeg havde underskrevet kontrakten.

Karen Ellemann har en kontrakt på fire år med mulighed for to års forlængelse. Hun efterfølger Paula Lehtomäki, som fratrådte stillingen i efteråret.

13 forslag skal gøre boliger i landdistrikterne grønnere

0

Grønt håndværkerfradrag i landdistrikterne og grønne screeninger af huse uden fjernvarme er blandt de 13 konkrete forslag i et nyt energiudspil, som Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark lancerer i dag. Initiativerne i udspillet skal bidrage til at gøre boliger i landdistrikterne grønnere og hjælpe Danmark med at blive uafhængig af russisk olie og gas.

Hvis det skal lykkes Danmark at blive uafhængig af Ruslands energikilder og leve op til klimamålet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030, er der behov for at sætte mere skub i energirenovering af den danske bygningsmasse. Sådan lyder meldingen fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark, der præsenterer et fælles energiudspil.

Vores huse, lejligheder og erhvervsejendomme udgør 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Dermed er der et stort grønt potentiale i at bringe de eksisterende bygninger i bedre energimæssig stand og nedbringe deres klimaaftryk. Det gælder især i landdistrikterne, hvor over 40 pct. af boligerne er i energimæssigt dårlig stand, og hvor boligejerne ikke altid har adgang til grønne energiformer som f.eks. fjernvarme. Her er der behov for en ekstra indsats.

Derfor indeholder udspillet 13 konkrete forslag, der baner vejen for grønnere boliger i landdistrikterne og en grønnere fremtid. Blandt forslagene er indførelsen af et grønt håndværkerfradrag til energibesparende håndværksydelser i landdistrikterne, flere midler til nedrivning af faldefærdige huse og grønne screeninger af huse uden fjernvarme.

– Danmark skal være grønnere. Og et vigtigt skridt i den retning er, at vores bygninger får et grønt løft. Det gælder især i landdistrikterne, hvor potentialet for CO2-reduktioner er særligt højt. Grønnere og mere bæredygtige boliger vil ikke alene gøre en positiv forskel i CO2-regnskabet og i kampen om at gøre Danmark uafhængig af russisk olie og gas. Det kan tilmed gøre en positiv forskel for den enkelte boligejers økonomi og give sundere boliger at bo i. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan præsentere 13 forslag, der – hvis de indfries – kan bringe Danmark tættere på en grønnere fremtid, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

– Som samfund har vi et fælles ansvar for at skabe en grønnere fremtid for alle – både på landet og i byerne. Det kræver, at vi i fællesskab rækker en ekstra hånd ud til de boligejere, for hvem en gennemgribende energirenovering ikke nødvendigvis er rentabel. Derfor lancerer vi i dag en række forslag til indsatser, der kan bidrage til at gøre boligerne i landdistrikterne mere energieffektive og baner vejen mod en grønnere fremtid. Men det kræver politisk vilje, så vi håber, at det nye Folketing og den nye regering er klar til at tage fat, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Tour de France var motor for ekstra mange udenlandske turister

0
Foto: ASO

2022 var turisternes år, da Danmark både kunne byde på folkefest til Tour de France-starten og genkomsten af en række internationale kongresser. De udenlandske turister er vendt talstærkt tilbage, og der er særligt kommet mange turister fra lande tæt på. Flere kongresser og sport- og kulturevents er afgørende for, at vi fortsat kan tiltrække turister, mener Dansk Erhverv.

De foreløbige tal for antallet af turistovernatninger i 2022 tegner godt, og store sports- og kulturevents samt tilbagevende kongresser kan tage æren for det. De udenlandske turister foretog nemlig 8 pct. flere overnatninger til og med oktober i år sammenlignet med samme periode i 2019 – altså året før coronakrisen.
I den danske oplevelsesøkonomi er der en markant fremgang i forhold til årene under corona, og der er særligt kommet mange ekstra turister fra lande tæt på Danmark som Tyskland og Holland. Én af forklaringerne er Tour de France-starten i Danmark, vurderer Dansk Erhverv.

– Danmark lagde i 2022 asfalt til de tre første Tour de France-etaper, og det har bidraget til den positive fortælling om Danmark som et sikkert, grønt og cykelvenligt land blandt vores naboer sydpå. Det har også skabt en masse omtale, at Jonas Vingegaard vandt touren for det hollandske hold Jumbo-Visma, siger Lars Ramme Nielsen, markedschef for turisme, oplevelse og kultur i Dansk Erhverv.
De tyske turister i Danmark har til og med udgangen af oktober 2022 foretaget 18 pct. flere overnatninger end i samme periode i 2019. Fremgangen lyder også på 18 pct., når det gælder hollænderne.

Danmark bør satse på flere internationale events
Danmark har i en årrække haft en styrkeposition på eventområdet, hvor København de seneste 20 år har været blandt de største møde- og konferencebyer i verden. Også Aalborg, Aarhus og Odense er at finde på listerne og har en betydelig kongresforretning drevet af lokale styrkepositioner og forskningsmiljøer på universiteterne.
På sportsevent-området har Danmark særligt de seneste år været vært for betydeligt flere internationale mesterskaber, end Danmarks størrelse og indflydelse i de internationale idrætsorganisationer burde tilsige. Baggrunden er dels effektiv logistik, lufthavne, metro og dels styrker inden for sikkerhed, IT og venue-områder.

– At Danmark er lykkedes så flot med at genvinde udenlandske turister i år skyldes i høj grad, at mange af de udskudte internationale kongresser i år kunne afholdes. Danmarks sikre håndtering af coronapandemien har bidraget til vores ry som et sikkert og trygt land til store events, siger Lars Ramme Nielsen.

Dansk Erhverv anbefaler finansiering af markedsføringsbidrag
Trods glæden over det succesfulde event-år i Danmark i 2022, så er verden ikke vel forvaret.

– Når værtskabet for de største kongresser, kultur- og sportsbegivenheder skal sikres til Danmark, involverer det en meget lang værdikæde, som blotlægger et kollektivt handlingsproblem. Rigtig mange virksomheder og den offentlige økonomi har store fordele ved de største begivenheder, mens det typisk kun er konferencecentret eller venues, der bærer omkostningen ved at sikre eventet til Danmark. Der er således en klar markedsfejl, siger Lars Ramme Nielsen.

Dansk Erhverv anbefaler, at der med inspiration fra bl.a. ruteudviklingsprogrammet ”Global Connected” etableres et program, der sikrer finansiering af det markedsføringsbidrag eller lignende ydelser, som ejeren af eventet, som typisk er det internationale forbund eller forening, ofte har som forudsætning for at placere eventet i Danmark.

Ledigheden befinder sig fortsat på et lavt niveau

0
Foto: AVISEN

I november 2022 var der 77.300 ledige. Det er 1.200 flere end måneden før svarende til en stigning i ledigheden på 1,6 procent. Ledigheden som procent af den samlede arbejdsstyrke er dermed nu 2,6 procent.

(Foto: AVISEN)

– Vi ser nu ledigheden stige en smule. Det ændrer dog ikke ved, at ledigheden fortsat befinder sig på et meget lavt niveau. Det giver os et stærkt fundament at stå på i de her økonomisk usikre tider med høj inflation, udsigt til recession mange steder i verden og ikke mindst krig i Europa, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

– Som ny beskæftigelsesminister glæder det mig meget, at ledigheden fortsat er lav. Det er glædeligt – ikke bare for de mange kontanthjælpsmodtagere, langtidsledige og ikke-vestlige indvandrere, som er kommet med i det arbejdende fællesskab, men for os alle sammen.

Stadig mange, der står på spring

– Det er meget vigtigt, at alle nu lægger sig i selen for at holde fast i de mange mennesker, som har fået foden indenfor på arbejdsmarkedet, og samtidig giver en chance til alle dem, der fortsat står på spring for at tage en tørn for fællesskabet. Det gælder ikke mindst vores mange dygtige og erfarne seniorer, der både kan og vil arbejde længere.

Ny analysechef i Det Sociale Netværk/headspace Danmark

0

Sofie Valentin Weiskopf tiltræder 1. februar 2023 som analysechef i Det Sociale Netværk/headspace Danmark med ansvar for analyser, evalueringer og effektmålinger af foreningens arbejde – særligt arbejdet i headspace Danmark.

Sofie kommer til os med en solid erfaring fra bl.a. Social- og Indenrigsministeriet, flere chefstillinger hos Danmarks Statistik og har senest været projektleder for et projekt vedrørende ukrainske flygtninges vilkår i Danmark på Institut for Psykologi under Københavns Universitet.

Hos Det Sociale Netværk bliver Sofie en vigtig ressource i forhold til at videreudvikle dokumentationen af vores arbejde og sikre vores datadrevne tilgang til vores arbejde med at fremme børn, unge og voksnes mentale sundhed.

– Med Sofie får vi en medarbejder med solid dataforståelse og enestående analyseevner. Det sikrer, at vi også fremover er i sync med børn og unges udfordringer, og at vores rådgivningstilbud hele tiden udvikler sig i forhold til deres behov og det, der giver mening for dem. Jeg glæder mig meget til at byde Sofie velkommen, siger Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Desuden bliver Sofie headspaces forskningskoordinator på et stort nyt banebrydende forskningsprojekt, som headspace gennemfører i samarbejde med Copenhagen Research Center for Mental Health – CORE. Det overordnede formål med forskningsprojektet er at undersøge effekterne hos de unge, der får hjælp og rådgivning i headspace, samt den økonomiske og samfundsmæssige betydning af indsatsen.

En række af landets fremmeste forskere er tilknyttet forskningsprojektet, blandt andre Lene Eplov, forskningsoverlæge og ph.d., Region Hovedstadens Psykiatri, og Merete Nordentoft, ph.d., professor i psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København.

– Jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil i forhold til at styrke det vigtige arbejde med at forbedre forholdene for børn og unge i Danmark. Samtidig ser jeg meget frem til arbejdet med at yderligere udvikle og løfte dokumentationen og formidlingen af de positive resultater og effekter af headspace, så vi kan skabe endnu bedre løsninger, siger Sofie Valentin Weiskopf.

Regeringen tilbageruller regler om fordeling af elever

0
Fredericia Gymnasium Skilt (Foto: Fredericia AVISEN)

Regeringen ønsker at tilbagerulle reglerne om fordeling af elever efter forældreindkomst til de gymnasiale uddannelser. Fra næste skoleår skal der kun fordeles efter transporttid.

Regeringen vil tilbagerulle de nye regler for fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser, så kriteriet om forældres indkomst ikke længere er gældende. Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”.

Næste skoleår fordeles der kun efter transporttid

Der er ikke længe til, at den næste årgang af gymnasieelever skal søge optagelse, og implementeringen af den nye elevfordelingsmodel er allerede i fuld gang. Derfor vil regeringen fremsætte et hastelovforslag med en foreløbig og midlertidig løsning for skoleåret 2023/2024, således at fordelingen efter forældres indkomstniveau udgår som kriterium i fordelingen. Ændringerne forudsætter, at lovforslaget bliver vedtaget, inden ansøgningsprocessen går i gang.

På grund af den korte tidshorisont vil ændringerne medføre, at ansøgningsperioden for optagelse til en ungdomsuddannelse i foråret 2023 bliver kortere end normalt, og at ansøgningsfristen bliver udskudt. Konkrete datoer vil blive meldt ud, når de ligger fast.

Fordelingen vil fortsat skulle foregå i den nye landsdækkende fordelingsmodel administreret af Børne- og Undervisningsministeriet og ikke i fordelingsudvalg, som det foregik inden vedtagelsen af de nuværende nye regler. Desuden vil den centrale fordeling både omfatte de almene og de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Der vil med den foreslåede ændring blive fordelt efter transporttid i hele landet, hvis der er flere ansøgere end pladser. 

Understøttelsen af små gymnasier fastholdes

De tiltag fra den nye model, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede områder ikke lukker, fastholdes også. Det vil sige, at den nye model for kapacitetsfastsættelse ikke ændres. 

Dermed påvirker regeringens foreslåede ændringer ikke den igangværende proces for kapacitetsfastsættelse, som gymnasierne, regionerne og Børne- og Undervisningsministeriet er i fuld gang med.

På længere sigt vil regeringen præsentere en ny model for elevfordeling

De foreslåede ændringer om at fjerne forældreindkomst er midlertidige og gælder kun for optaget til skoleåret 2023/2024. Regeringen vil på et senere tidpunkt fremsætte et lovforslag, som varigt fjerner forældreindkomst som kriterium, så det kan have virkning fra fordeling til skoleåret 2024/25. Derudover vil regeringen senere præsentere en helt ny model, der har til formål at modvirke en skæv elevsammensætning især i de større byer.

Fremtidens ambulancetjeneste skal være robust og fleksibel

0
(Foto: AVISEN)

Det præhospitale område står – ligesom resten af sundhedsvæsenet – over for en lang række udfordringer, blandt andet øget efterspørgsel. Derfor er der behov for en robust og fleksibel ambulancetjeneste i Region Syddanmark. Regionspolitikerne skal nu drøfte en ny strategi på området, herunder om der skal sættes gang i et nyt udbud af ambulancedriften i Trekantområdet.

Der er behov for at se på, hvordan ambulancetjenesten skal fungere i fremtiden, og derfor skal politikerne i Region Syddanmark nu drøfte et udkast til en ny strategi på området.

Forslaget til den nye strategi for ambulancetjenesten i Region Syddanmark, der skal behandles i Præhospitaludvalget den 9. januar og i regionsrådet den 23. januar 2023, har overordnet det samme formål: at sørge for, at borgerne i Syddanmark også i fremtiden får den bedste ambulancetjeneste.

Ambulancetjenesten i Region Syddanmark drives i dag af regionens egen ambulancetjeneste, Ambulance Syd, der kører på Fyn, i Sydvestjylland og i Sønderjylland, og Falck, der kører i Trekantområdet.

Den nuværende kontrakt med Falck for Trekantområdet udløber den 31. august 2025, og det er ikke muligt at forlænge den nuværende kontrakt.

I løbet af efteråret har regionen gennemført en række analyser og dialoger for at se på hele ambulanceberedskabet og vurdere, om der er behov for et bredere udbud. Det munder nu ud i, at anbefalingen til politikerne er at sætte gang i et udbud af ambulancedriften i Trekantområdet.

Bente Gertz (S)

Region Syddanmark var den første region i landet til selv at drive ambulancetjeneste, og det er gennem de forløbne år lykkedes at opbygge en velfungerende drift. Der lægges i strategiudkastet op til, at Ambulance Syd skal forsætte med at køre uændret i de tre ud af fire områder i regionen, som de kører i i dag.

– Jeg er spændt på drøftelserne i det præhospitale udvalg og i regionsrådet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i regionen er meget glade for Ambulance Syd, hvor regionens medarbejdere og ledelsen har formået at opbygge et stærkt ambulanceselskab. Omvendt er vi også opmærksomme på, at flere leverandører er med til at drive innovation og kvalitetsudvikling frem på forskellig vis. Derfor skal vi nu drøfte, om vi skal sætte gang i et nyt udbud af ambulancedriften i Trekantområdet, som vil understøtte et konkurrencepræget ambulancemarked, siger formand for Præshospitaludvalget, Bente Gertz (S).

Forbedret akuttilbud til borgerne

Ligesom resten af sundhedsvæsenet står det præhospitale område over for øget efterspørgsel af præhospitale ydelser i form af akut hjælp og akut behandling.

I forslaget til den nye strategi for ambulancetjenesten er der en række initiativer, som skal styrke og forbedre de akutte behandlingstilbud til borgerne i Syddanmark.

Det handler blandt andet om at bruge ambulancepersonalets kompetencer bedre og på nye måder i fremtiden. Det gælder blandt andet i de akutbiler til fremskudt visitation, som regionen har fået penge til fra Sundhedsstyrelsen. Bente Gertz siger:

– Vi skal drøfte mere fælles uddannelse på tværs af operatører for at sikre en ensartet kvalitet over for borgerne. Samtidig ønsker vi at sikre, at den enkelte redders kompetencer vedligeholdes og udvikles. Det kan ske ved en personalemæssig rotation mellem beredskaber med mange patientkontakter og beredskaber med få patientkontakter.

Ændring i brugen af beredskabstyper

I forslaget til den nye strategi indgår også en justering i sammensætningen af døgn- og effektive beredskaber. Som det er nu, består beredskabet af to typer: Døgnberedskaber med indlagt hviletid (24 timers døgnvagt) og effektive beredskaber, hvor redderne er på arbejde op til 12 timer ad gangen.

– Vi skal drøfte sammensætningen af beredskaber, så det harmonerer med, hvor travlt der er de pågældende steder. Det, peger flere analyser på, er en god idé, siger Bente Gertz

Hvis regionsrådet godkender strategien for ambulancetjenesten, vil der på regionrådsmødet i februar blive forelagt en udbudsstrategi for Trekantområdet.

Udvalgsmedlem: Ambulance Syd skal ikke i udbud

Karsten Byrgesen. Foto: AVISEN

Nye Borgerliges Karsten Byrgesen, der sidder i Præhospitaludvalget, synes i lighed med Bente Gertz, at det fungerer godt med Ambulance Syd.

– I 2016 havde vi Bios-skandalen. Efter det kaos valgte regionen at lave hjemtagning af ambulancedriften. Det betød, at vi etablerede vores egen drift, som vi kaldte Ambulance Syd. Den opererer i hele regionens område. En lille rast dengang var udleciteret til Respons, der vandt udbudet. Den kontrakt udløber, og der skal laves noget nyt fra 2025. Det jeg lægger vægt på er, at der er ro og en god stemning i ambulanceselskabet. Jeg har haft lejlighed til at møde medarbejderrepræsentanter og har kørt  med en ambulance på en vagt, og været med redderne ude. Det har gjort, at jeg kan se det går rigtig godt. Vi har en dygtig ledelse, sige Karrsten Byrgesen og slår fast:

– Det vil være uklogt at sætte den del, som Ambulance Syd har, i udbud. Det vil starte en uro i hele korpset som er uønsket, men på den lille del, som Respons dækker i Trekantområdet, giver det mening at kigge på det. Så kan vi lave et udbud og lave en ny aftale, og det kan være med dem, men vi har lært at det skal fungere. 

Byrgesen har én anke i selve sagen, og den handler ikke om Ambulance Syd eller hvem der fremadrettet skal varetage ambulancedriften, men derimod regionens klimapolitik, der vil få indflydelse fremadrettet.

– Det jeg har påpeget i udvalget, og som kan blive et problem reelt, er at vi står med en klimabeslutning, der siger, at alle køretøjer i regionen skal væk fossilfrit (benzin og diesel, red.) inden 2030. Dem, der skal byde ind kan ikke bruge en eneste af dem de har i dag. De skal derfor købe nye biler. Min svoger er redder, og jeg ved derfordet ikke sker sjældent, når der er uheld, at de holder og venter og de behandler på stedet. Man kan derfor holde en time alene, hvor den trækker på batteriet. Man står med et problem med ambulancen har en begrænset rækkevidde. Det kan få konsekvenser. Skal man have flere ambulance, skal man have ladestandere. Ellers overholder man ikke klimaaftalen, slutter Karsten Byrgesen.

Anden rate af ekstra økonomisk støtte på vej til 280.000 pensionister

0

I dag begynder udbetalingen af anden rate af den ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrechecken. Sammenlagt vil nogle af de pensionister, der har mindst, have fået udbetalt 5.000 kroner i ekstra økonomisk støtte.

Fra i dag begynder udbetalingen af 2.500 kr. i ekstra økonomisk støtte til de borgere, der modtog ældrecheck i 2022. Udbetalingerne sker efter et bredt flertal i Folketinget i september sidste år stemte for en lov, der skal sikre økonomisk støtte til en række vanskeligt stillede borgere, herunder bl.a. pensionister, der modtager ældrecheck.

Ane Halsboe-Jørgensen, Foto: AVISEN

Den ekstra økonomiske støtte er skattefri, og indvirker ikke på de offentlige ydelser, man i forvejen modtager. Alle modtagerne af den ekstra økonomiske støtte modtager et brev med orientering om udbetalingen, når udbetalingen finder sted. Det forventes, at langt de fleste modtagere vil have beløbet på kontoen i dag torsdag, men i visse tilfælde kan der gå op til et par hverdage.

Derudover vil der den 10. januar blive udbetalt et engangsbeløb på 2.000 kr. skattefrit til personer, der i marts 2022 helt eller delvis modtog enten førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse.

– Vi befinder os lige nu i økonomisk usikre tider med høj inflation. Derfor er jeg rigtig glad for at vi nu er klar til at udbetale anden rate af den ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrechecken, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

– Det er mit og regeringens håb, at vi med den her håndsrækning vil gøre vintermånederne en smule lettere at komme igennem for de mange pensionister, der modtager ældrecheck, og som lige nu sidder i en ekstraordinært svær økonomisk situation.

– I regeringen er vi dog klar til at gøre endnu mere. Derfor indgår det også i regeringsgrundlaget, at vi snarest vil komme med en ny inflationshjælp. Som en del af inflationshjælpen har vi bl.a. lagt op til i 2023 at udbetale yderligere 5.000 kr. skattefrit til ældre, som modtager ældrecheck.

EU’s nødretsforordning om fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi er trådt i kraft

0
Sdr Vilsrupvej, Højrup. Fredericia. Master. Linjeføring. Inducerede spændinger. Energinet.

EU har den 22. december 2022 vedtaget rådsforordning om en ramme for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi.

Forordningen har til formål at adressere forsyningssikkerheden og stigende gas- og elpriser i EU ved at indføre midlertidige foranstaltninger, som kan øge adgangen til vedvarende energi med henblik på at afbøde virkningen for EU-borgere og forbedre forsyningssikkerheden.

Forordningen trådte i kraft den 30. december 2022 og vil have direkte virkning i dansk ret. Den indeholder bl.a.:

En definition på tilladelsesprocesser
– Kortere sagsbehandlingstider for visse typer VE-projekter
– En anerkendelse af, at VE-projekter er en væsentlig samfundsinteresse
– Forordningen indfører kortere frister for tilladelser, når der skal installeres solceller og solpaneler på bygninger, repowering af kraftværker til vedvarende energi og installation af varmepumper.

Relevant dansk lovgivning vil blive tilpasset i henhold til forordningen.

HK Privat: Nye overenskomster skal først og fremmest kunne ses på lønsedlen

0
(Foto: AVISEN)

HK Privat forventer svære overenskomstforhandlinger, men der er ingen vej udenom, at kroner og ører bliver det altoverskyggende tema.

Mere i løn. Det er den ubestridte topscorer, når HK Privat igennem 2022 har spurgt sine medlemmer, hvad der står øverst på ønskelisten til OK23.

Efter et år med buldrende inflation har HK’erne, ligesom de fleste andre lønmodtagere i Danmark, fået udhulet købekraften og banket reallønnen tilbage. Derfor bliver den absolutte topprioritet for HK Privat ved de kommende overenskomstforhandlinger, at resultatet skal kunne ses på lønsedlen. Det siger sektorformand, Simon Tøgern.

– Forventningerne fra vores bagland er høje. Jeg erkender, at vi er midt i en usikker tid med høj inflation, energikrise og krigen i Ukraine, så vi forventer nogle vanskelige forhandlinger, og vi kommer ikke til at indhente alt det tabte. Men vi vil kæmpe for, at der bliver skruet på alle de knapper, der kan give vores medlemmer flere penge mellem hænderne, siger han.

HK Privats funktionæroverenskomster har ingen mindstelønsbestemmelser. I stedet er de indrettet sådan, at der fra centralt hold forhandles fritvalg – en konto, hvor arbejdsgiver indbetaler en overenskomstaftalt procentsats af den ferieberettigede løn, som lønmodtageren selv kan vælge at få udbetalt som enten løn, feriefridage eller pension. Derudover forhandles der blandt andet pension, barselsbestemmelser og uddannelse, mens lønningerne altså forhandles lokalt i virksomhederne.

Meget tyder dog på, at der ikke har været det store at komme efter for HK Privats medlemmer ved de lokale lønforhandlinger det seneste år. HK Privats lønstatistik for 2022 tyder kun på en moderat lønfremgang, og ifølge en undersøgelse, som Epinion lavede blandt HK Privats medlemmer i efteråret, har 30 procent hverken fået en lønstigning eller haft en lønforhandling i 2022.

– Det er selvfølgelig ikke rimeligt, når vi ved, at produktiviteten er steget, og virksomhederne har haft en god indtjening gennem de senere år. Det burde i højere grad have afspejlet sig i medlemmernes lønudvikling, siger Simon Tøgern.

Derfor går HK Privat også til forhandlingerne med det formål, at overenskomsternes lønbestemmelser får et eftersyn, så det i højere grad sikres, at medlemmer har en reel mulighed for at forhandle sig til lønstigninger lokalt.

Udover løn handler de største medlemsønsker om større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden, og at sikre at flere medlemmer er omfattet af overenskomsterne.