7.9 C
Copenhagen
mandag 3. november 2025

57-årig fremstilles i sag om kartofler

0

57-årig mand fremstilles i grundlovsforhør kl 1600 i forbindelse med sag om kartofler på Storebæltsbroen.

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi fremstiller i dag kl 16 en 57-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg i forbindelse med de to tilfælde af kartofler aflæsset på motorvejen på lavbroen over Storebælt.

Manden er bl.a. sigtet for særlig hensynsløs kørsel og for i grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis at forvolde nærliggende fare for nogens liv og førlighed.

Samtidigt nedlægges der påstand om, at lastbilen beslaglægges. 

Sigtelserne og fremstillingen handler alene om de to sager om kartofler smidt på lavbroen på Storebælt. Fyns Politi undersøger stadig om der er en sammenhæng med de kartofler der er tabt/ smidt på motorvejen i Kolding.

Fakta om sagen

Kl. 06:35 får Fyns Politi en anmeldelse om at der var tabt/aflæsset en større mængde kartofler i vestgående retning på Storebæltsbroen.

Kl. 06:45 får Fyns Politi melding om det samme i østgående retning.

Kl. 07:00 får Fyns Politi bragt lastbilen, der er mistænkt for at aflæsse kartoflerne, til standsning. 

Kl. 07:15 bliver chaufføren, en 57-årig mand fra Jylland, sigtet og anholdt.

Landsholdsstjernerne Pernille Harder og Magdalena Eriksson skifter til Bayern München

0
Foto: DBU Foto / Anders Kjærbye

I et fremragende træk fra Bayern München, har den tyske klub sikret sig underskrifterne fra to af de største stjerner i international kvindefodbold: danske Pernille Harder og svenske Magdalena Eriksson. Det skriver klubben på deres officielle hjemmeside. Begge spillere har underskrevet kontrakter indtil 2026.

Pernille Harder, den 30-årige angrebsstjerne, og Magdalena Eriksson, den 29-årige forsvarsspiller, flytter til München fra Chelsea. Med deres mangeårige erfaring og succes på topniveau tilfører de afgørende styrke til det talentfulde hold.

Bianca Rech, leder af FC Bayern Women, udtaler:

– Det er en stor dag for FC Bayern, fordi vi er lykkedes med at tiltrække to spillere af denne kvalitet, der ikke kun er fremragende på banen, men også udenfor. Begge spillere bringer en masse ekspertise med sig. De har spillet på et meget højt niveau i mange år og har vundet titler. Særligt i dette unge hold, som for tiden udvikler sig meget hurtigt, vil de være en vigtig del.

Pernille Harder ser frem til sit nye kapitel i Bayern München:

– FC Bayern er en fantastisk klub, spillerne og holdet har meget potentiale. Jeg ville absolut være en del af det. Jeg havde en god tid i Bundesligaen og ser frem til at vende tilbage efter tre år. Jeg glæder mig til at være tilbage i Bundesligaen og kan ikke vente med at spille her igen.

Magdalena Eriksson deler Harders entusiasme for at skifte til den tyske klub:

– Jeg havde en god fornemmelse lige fra starten. FC Bayern er en ekstraordinær klub med en imponerende historie. Jeg ser virkelig frem til at lære mine nye holdkammerater at kende, vinde sammen, udvikle mig individuelt og også lære klubbens kultur at kende.

Holdets træner, Alexander Straus, mener, at Harder og Eriksson er “perfekte tilføjelser” til holdet og vil “tage os til det næste niveau.”

Harder, der tidligere spillede for VfL Wolfsburg i Bundesligaen fra 2017 til 2020, har en imponerende statistik med 105 mål i 114 konkurrencedygtige kampe. Hun blev kåret til “UEFA Women’s Player of the Year” i 2018 og 2020.

For Eriksson er Bayern München hendes første klub i den tyske Bundesliga. Efter seks år i den svenske topdivision, Damallsvenskan, flyttede forsvarsspecialisten til Chelsea i Women’s Super League i 2017. Eriksson udviklede sig hurtigt til holdleder og blev holdkaptajn fra 2019/20-sæsonen.

Pernille Harder vil bære nummer 21 på sin trøje, mens Magdalena Eriksson vil bære nummer 5.

Regioner og praktiserende speciallæger styrker indsatsen i psykiatrien

0

En ny aftale for de praktiserende speciallæger kan gøre ventelisterne i psykiatrien kortere.

Det forventer Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS). Aftalen indebærer bl.a., at klinikpersonale får mulighed for at bidrage til, at de praktiserende psykiatere kan behandle flere patienter.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) har netop indgået aftale om en modernisering af de praktiserende psykiateres speciale under overenskomsten. Aftalen beskriver, hvilke voksne psykiatriske patienter, der bedst behandles i speciallægepraksis. Samtidig lægger aftalen op til flere fleksible behandlingsforløb med større brug af klinikpersonale, så speciallægerne kan bruge deres kompetencer dér, hvor behovet er størst. På den måde forventer parterne behandling af endnu flere patienter og dermed kortere ventetid.

Forventningen er kortere ventelister
Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Heino Knudsen er glad for den faglige modernisering:

-Vi har lavet en aftale, der sikrer rammerne for, at vi kan behandle flere. Derfor er vigtigt for os, at vi i fællesskab gør det muligt for klinikpersonale at bistå psykiaterne i endnu højere omfang. Det kan frigive ekstra tid til, at speciallægerne behandler nye patienter, og dermed har vi forventning om kortere ventelister. siger Heino Knudsen.

Også FAPS ser positivt på moderniseringen, siger formand, Ann-Louise Reventlow-Mourier:

-De 138 praktiserende psykiatriske praksis-klinikker behandler årligt godt 59.000 patienter, og de vil fremover kunne hjælpe endnu flere patienter i nærheden af deres bopæl. Det er en stor fordel, for afstand kan være en barriere for patienterne ift. at søge psykiatrisk behandling.

Behandling i fokus
Heino Knudsen og Ann-Louise Reventlow-Mourier lægger også vægt på, at ingen patienter får uhensigtsmæssigt lange forløb:

-Patienterne i speciallægepraksis skal selvfølgelig afsluttes på en god måde, siger Heino Knudsen og fortsætter:

-Nogle patienter kan afslutte deres behandling i speciallægepraksis, mens andre f.eks. skal følges op og færdiggøre behandlingen hos deres egen praktiserende læge. Det vil sikre plads til behandling af nye patienter. Behovet er stort, så det er vigtigt, at der er et fokus på at få behandlet mange patienter hos de praktiserende psykiatere, som regionerne opretter ydernumre til, lyder det fra Heino Knudsen.

Ann-Louise Reventlow-Mourier peger desuden på, at moderniseringen understøtter både den politiske og faglige ti-årsplan for psykiatrien og planerne om at styrke det nære sundhedsvæsen:

-Psykiatriplanen og det nære sundhedsvæsen er begge øverst på både den faglige og den politiske dagsorden, og mange efterlyser handling på områderne. Med aftalen leverer vi et bidrag til at øge psykiatriens behandlingsindsats, samtidig med at vi styrker det nære sundhedsvæsen.

Fakta:

-Aftalen træder i kraft 1/6 2023
-Cirka 29.000 gange årligt opstartes behandling af voksne patienter hos praktiserende psykiatere
-I 2021 blev godt 59.000 patienter behandlet i psykiatrisk speciallægepraksis
-Regionernes overenskomst med FAPS omfatter pt. 107 fuldtidspraksis og 31 deltidspraksis inden for specialet psykiatri (31-12-2023)

Statsministeren besøger Grønland for at tale sikkerhedspolitik

0
Foto: AVISEN

Statsministeren besøger Grønland for at tale sikkerhedspolitikSikkerhedspolitik danner rammen, når statsminister Mette Frederiksen den 6.-7. juni er i Grønland.

Statsministeren deltager tirsdag i møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg sammen med udenrigsministeren, den fungerende forsvarsminister, justitsministeren og deres grønlandske og færøske kolleger.

Fokus vil blandt andet være på den rolle, som Arktis og Nordatlanten har i den geopolitiske virkelighed efter Ruslands invasion af Ukraine, NATO-topmødet i Vilnius, og det kommende forsvarsforlig.

-Ruslands brutale angrebskrig trækker spor i resten af verden, og den sikkerhedspolitiske situation er grundlæggende forandret. Vi skal undgå, at den breder sig til Arktis. Jeg er glad for, at Danmark, Færøerne og Grønland enstemmigt fordømmer Rusland og støtter Ukraines forsvarskamp. Vores helt grundlæggende værdier og principper er på spil. Demokrati, fred og frihed, siger statsminister Mette Frederiksen.

Kontaktudvalget blev etableret den 4. oktober 2021 mellem Færøernes landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut og Danmarks regering for at styrke samarbejdet om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. Udvalget mødes fast én gang om året i forbindelse med rigsmøde og derudover ad hoc efter behov.

Onsdag holder statsministeren, formanden for Naalakkersuisut og lagmanden rigsmøde og drøfter emner af fælles interesse i rigsfællesskabet.

-Samarbejdet mellem vores tre lande handler om meget mere end udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Bekæmpelse af klimaforandringer, forskning, indsats for udsatte børn og unge, kulturformidling og meget andet. Vi arbejder også i fællesskab for at styrke relationerne mellem EU og Færøerne og Grønland. Kernen i rigsfællesskabet er samarbejde om alle de forhold, der betyder noget for de enkelte lande i riget – for den enkelte færing, grønlænder og dansker, siger statsminister Mette Frederiksen.

Ny analyse: En tredjedel af landets hospitaler er alvorligt nedslidte

0
Foto: OUH

Rambøll skriver i ny analyse, at der over de næste 10 år bliver behov for at investere minimum 27 milliarder i at genoprette nedslidte hospitalsbygninger.

31 pct. af bygningsmassen på de eksisterende sygehusbygninger i de fem regioner er i så dårlig stand, at deres tilstand kan betegnes som kritisk. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Rambøll, som har foretaget en analyse af landets eksisterende sygehusbygninger på vegne af Danske Regioner.

Foruden den tredjedel af byggerierne, som allerede nu er i kritisk tilstand, vil mere end 50 pct. af sygehusbygningerne i løbet af de kommende år være så slidte, at deres tilstand også skal betegnes som kritisk, hvis ikke der sættes ind. Samlet set har 83 pct. af bygningsmassen derfor hårdt brug for renoveringer.

-Analysen fra Rambøll er stærkt bekymrende læsning. Når så stor en del af bygninger er i kritisk stand eller er tæt på, så vil det helt uundgåeligt kunne mærkes, både for personalet og for patienterne på hospitalerne. Det kan vi ikke være tjent med, siger Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner.

Investering skal genoprette de mest slidte bygninger

Rambøll vurderer i analysen, at der over de næste 10 år er behov for at investere mindst 27 milliarder kroner for at løfte de mest nedslidte sygehusbygninger op på et tilfredsstillende niveau. Hvis ikke der investeres hurtigt, vil investeringsbehovet blive større som følge af yderligere nedslidning.

Beløbet dækker imidlertid kun de investeringer, som er nødvendige for at løfte bygningerne op på et tilfredsstillende niveau, og omfatter derved ikke det løbende vedligehold af bygningerne, som sikrer, at de ikke forfalder yderligere. Inkluderet er heller ikke det behov, som regionerne løbende har for at foretage anlægsinvesteringer i eksempelvis nye bygninger, it-infrastruktur og medico-udstyr.

-Det sætter en tyk streg under, at regionerne har et stort efterslæb i forhold til vedligehold af vores bygninger. Det er bestemt ikke blevet bedre af de seneste års store prisstigninger på byggemarkedet, som presser regionernes anlægsbudgetter – samtidig med at vi også skal prioritere de systemer og det udstyr, som er mindst lige så vigtige, for at et hospital fungerer optimalt, siger Mads Duedahl.

Brug for både akut indsats og langsigtet løsning

Med tanke på at en tredjedel af sygehusbygningerne allerede nu er i kritisk stand, er det nødvendigt, at der sættes ind hurtigt, mener Mads Duedahl. Ellers vil den gennemsnitlige bygningstilstand naturligt nok falde yderligere.

-Det er klart, at pengene skal fordeles over en længere årrække. Men sandheden er, at vi er nødt til investere et massivt beløb de første år for at genoprette tilstanden for de bygninger, som allerede er i dårlig stand. Slitage og forfald er desværre problemer af den slags, som kun bliver større og værre af, at man ikke gør noget ved dem, siger Mads Duedahl.

De 27 milliarder, som Rambøll vurderer er nødvendige for at rette op på bygningsstandarderne på hospitalerne, skal ifølge analysens forslag fordeles ud over hele perioden 2024-2033, dog med størstedelen tidligt perioden.

Fakta

-Størstedelen af landets sygehusbygninger er af ældre dato. Mange af hospitalsbygningerne er over 50 år gamle.
-31 pct. af de gamle bygninger er i såkaldt “kritisk” tilstand. Når en bygning er i kritisk tilstand, vil der oftere opstå akutte problemer, som forværrer tilstanden yderligere.
-Uden investeringer i genopretning, vil vedligeholdelsesefterslæbet stige og behovet vil blive større end 27 milliarder, skriver Rambøll.
-Rambølls analyse omfatter den del af de offentlige danske sygehuses bygningsmasse, som ikke er omfattet af Kvalitetsfonden eller forventes nedlagt indenfor de næste 5 år.

Lederens kommunikation, valg og feedback

Denne uges artikel handler om de næste tre overbevisninger, som lederen med stor fordel kan tage med ind i sin lederstil og daglige lederadfærd. Det drejer sig om kommunikationens betydning, lederens valgmuligheder og gensidig feedback.

Betydningen af din kommunikation viser sig i den respons du får!

Betydningen og resultatet af din verbale og non-verbale kommunikation ligger ikke i, hvad du ønsker, og hvad du tror, du kommunikerer. Vi mennesker reagerer på det, vi oplever, der sker, og ikke på det, der rent faktisk sker. Resultatet og betydningen af din kommunikation ligger derfor i de verbale og non-verbale svar du får tilbage. Det ligger i den respons, som du får fra verden omkring dig. For lederen er den erkendelse og overbevisning afgørende for et godt og effektivt lederskab. Hos lederen kræver det samtidigt en knivskarp Sensory Acuity (sanseskarphed) og evnen til at bearbejde de sanselige svar og indtryk og omsætte dem i den daglige lederadfærd.

Når lederen, i kommunikationen med og møder mellem mennesker, sætter fokus på den tilbagemelding og respons som andre giver tilbage, så styrker lederen sin personlige feedback og evne til at opfange andres model af verden. Det forstærker lederens evne til rapport, der kan defineres som evnen til at opnå en positiv, harmonisk og imødekommende kontakt med andre mennesker. Det styrker lederens evne til at kommunikere, og det er et første væsentligt skridt, som forudsætning for at få gennemslagskraft.

Eksempel: For nogle år siden oplevede jeg, under et direktionsmøde, en fremlæggelse af en meget engageret leder. Lederen var fuldstændig opslugt af sit eget oplæg til direktionens godkendelse og opdagede hverken den positive eller negative kommunikation, der flyd i en lind strøm fra de øvrige deltagere i direktionsmødet. Først på et meget sent tidspunkt – under drøftelse af oplægget – blev oplægsholderen for sent opmærksom på det, som de øvrige deltagere allerede havde kommunikeret få minutter inde i selve oplægget. Konsekvensen blev, at direktionen udskød beslutningen om den foreslåede og nødvendige investering til næste møde – 4 måneder senere. Havde den pågældende leder være mere bevidst om den respons, som hans kommunikation affødte, og samtidigt justeret sin kommunikation, kunne det sagtens være gået anderledes, godt.

Enhver situation indeholder flere valgmuligheder! Så hvis noget ikke virker – så gør noget andet!

Lederen står ofte over for at træffe forskellige valg. Store og små. Det forventer vi af vores ledere. Det er deres ”raison d’etre” – deres opgave og i sidste ende deres ansvar. Mange gange tages de helst store og vanskeligske beslutninger af lederen i ensomhed og i et valg mellem flere dilemmaer, hvis reelle konsekvenser først opdages i bagklogskabens krystalklare lys.

Når det sker for en leder, er overbevisningen om, at ”Enhver situation indeholder flere valgmuligheder, så hvis noget ikke virker, så gør noget andet”, en rigtig god ledetråd at lede efter.

Der vil altid være en alternativ løsningsmulighed for lederen i enhver situation. Det at træffe et valg og træffe en beslutning er blot en midlertidig fastlåsning af lederens og andres fremtidige forventninger til udviklingen af en given situation. Verden er i konstant forandring og åbner hele tiden op for nye valg og nye muligheder. Forekommer et valg utilstrækkeligt, så vælg et nyt og en anden adfærd.

At kunne se flere valgmuligheder forudsætter et mindset, der er i stand til finde nye veje fra nye perspektiver og andres modeller af verden, ud fra den feedback, vi får. Jo hurtigere og mere åbent du agerer på dét, jo større handlerum skaber du for dig selv og dine medarbejdere.

For flere år siden underviste jeg på en højere læreanstalt i beslutningsteorier og –processer med tilhørende gruppearbejde omkring forandringsprocesser i en koncern med ca. 25.000 medarbejdere. Undervejs i min indledning – så jeg lutter trætte ansigter, jeg fik kun svag respons, og jeg fornemmede, at jeg og de studerende var i hver vores verden. Min valgte introduktion den dag virkede ikke, så jeg gjorde noget andet. Jeg afbrød introduktionen og bad dem om to og to drøfte deres ønsker og forventninger til dagens indlæg og case-arbejde. Jeg åbnede op for en dialog om dagens tema. Ansigtsudtrykkene skiftede karakter, og stemningen blev vendt til positivt medspil.

Der eksisterer ikke fejltagelser, kun gensidig feedback

Denne overbevisning hører sammen med artiklens første. Al lederadfærd og -kommunikation resulterer i en respons og feedback fra din omverden. Du kan ikke, ikke kommunikere. Ved at sætte fokus på den positive feedback frem for dyrkelsen af fejltagelser (en ”omvendt nulfejls-kultur”), tager du, som leder, afsæt i ”sket er sket” og ”du kan alligevel ikke lave det om”. Rettidig, fokuseret og gensidig feedback er et af de stærkeste værktøjer i Lederskabet.

Gennem lederens egen positive og konstruktive respons og feedback over for andre, skaber lederen en endnu bedre forudsætning for god rapport, modtagelse af konstruktiv feedback og åbning for andre løsninger, som før var ukendte eller bare ”lukket land”.

Her er der også sammenhæng til de overbevisninger og antagelser, som jeg har skrevet om tidligere: At lederen tager et mentalt udgangspunkt i det, der virker; At tage styringen over sit sind og mentale tilstand og derigennem skabe resultater; At enhver situation altid indeholder flere valgmuligheder.

Det er i symbiosen mellem lederens antagelser, overbevisninger og værdier, at kimen til lederens unikke lederstil dannes.

Afrunding

I næste uge skriver jeg om flere overbevisninger og forestillinger om verden, som lederen med fordel også kan lede ud fra.

Mere kernevelfærd – mindre bureaukrati

0

Det Konservative Folkeparti fremsætter forslag i byrådet om afskaffelse af kommunalt besluttede regler, dokumentationskrav og administrative opgaver. Afskaffelse af bureaukrati og tillid til kommunens medarbejdere er vejen til mere tid til borgerne og mere kernevelfærd, i en tid hvor økonomien sætter grænserne.

Der er over tid blevet indført mange regler, dokumentationskrav og administrative opgaver for vores medarbejdere i kommunen, både af staten, men også af kommunen selv. Disse krav, regler og opgaver tager tid fra kernevelfærden, som i stedet bruges på bureaukrati. For at sikre bedre service for kommunens borgere er det altafgørende at afskaffe kommunalt besluttede regler, dokumentationskrav og administrative opgaver og i stedet bruge tiden på borgernær service.

– Vi ser med stor tilfredshed på at staten arbejder med regelforenkling og frisættelse af kommunerne og vi håber at det udspil der kommer vil fjerne en stor del af det bureaukrati som staten har skabt i kommunerne, siger byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen og fortsætter:

– Men kommunerne er nødt til at gribe i egen barm og starte med at fjerne alle egne unødvendige regler, dokumentationskrav og administrative opgaver. Det er vigtigt at pointere at der ikke er tale om en spareøvelse. Hvis der frigøres resurser skal pengene ikke tilføres kommunekassen, men bruges til bedre velfærd. Det er til gavn for borgerne, men også for medarbejderne, som kan have brug for en tydeligere politisk opbakning til prioritering af opgaverne.

Forslaget er inspireret af Aalborg Kommune og for nuværende bl.a. Næstved, Hvidovre og Viborg vedtaget lignende forslag. Det har vist sig andre steder at 6-7 ud af 10 regler, dokumentationskrav og administrative opgaver er skabt af kommunen selv.

– Vi har i mange år klandret staten for at gøre det unødvendigt bureaukratisk at drive kommunerne, med de mange regler, dokumentationskrav og administrative opgaver de trækker ned over hovedet på os. Det viser sig at mange regler, krav og opgaver er selvpåførte og derfor lette at gøre op med. Der er ingen tvivl om at alt er indført i bedste mening, men som så mange andre steder glemmer man ofte at fjerne gamle regler og procedurer når man indfører nye. Det vil vi nu have ryddet op i, uddyber gruppeformanden for Den Konservative byrådsgruppe, Tommy Rachlitz Nielsen.

Forslaget går i al sin enkelthed ud på at alle regler, dokumentationskrav og administrative opgaver afskaffes, og efter en grundig gennemgang, genindføres eller opretholdes de regler som er nødvendige og gavner driften. Men det kræver vel og mærke et godt argument for og måske en politisk beslutning, hvis en regel eller administrativ opgave skal opretholdes. Denne fremgangsmåde sikrer at alt bliver genovervejet og at man aktivt beslutter hvilke regler der gavner arbejdet og hvilke der alene er bureaukratiske hindringer. Undtaget er naturligvis alle lovpligtige regler og opgaver.

Den Konservative Byrådsgruppe har sendt forslaget til borgmesteren og kommunaldirektøren med henblik på at få sagen på byrådsmødet den 31. maj.

Bred politisk enighed om stram finanslov for 2023

0
Foto: AVISEN

Regeringen og støttepartierne Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om finansloven for 2023. Aftalen kommer i kølvandet på flere ekstraordinære kriser, som den danske økonomi har klaret sig godt igennem. Danmark oplever fortsat højkonjunktur med øget inflation og pres på arbejdsmarkedet, hvilket finansloven for 2023 tager højde for ved at dæmpe den økonomiske aktivitet og adressere presserende udfordringer.

Selvom inflationen er faldende, er den stadig høj og udgør en af de største udfordringer for den danske økonomi. Derfor er det ansvarligt, at et bredt flertal i Folketinget har enstemmigt vedtaget en finanslov for 2023, der tager højde for disse udfordringer. Finansloven bidrager til at sænke tempoet i økonomien og dæmpe kapacitetspresset i den danske økonomi med en finanseffekt på -0,9 procentpoint.

Finansloven for 2023 adresserer også akutte problemstillinger, som Danmark står overfor. Et bredt flertal i Folketinget blev tidligere på året enige om en økonomisk støtte til de danskere, der er hårdt ramt af den høje inflation. Der er også indgået en bred aftale om en Ukrainefond på ca. 7 mia. kr. i 2023. Finansloven sikrer desuden stabil drift ved at afsætte midler til en flerårsaftale for skattevæsenet og et løft af domstolene. Derudover prioriteres penge til blandt andet ret til ekstra orlov til forældre med tvillinger, demonstrationsprojekt vedrørende oprensning af PFAS-forurening og videreført styrkelse af Klimarådet i 2024.

Jeg er glad for, at vi i dag har indgået en bred finanslovsaftale med SF, LA, RV og DF. Det er en stram og ansvarlig finanslov, hvor vi målrettet har valgt at prioritere vores sundhedsvæsen, velfærd, klima og miljø.

Nicolai Wammen, Finansminister

Fungerende økonomiminister Stephanie Lose tilføjer: – Vi har indgået en god og bred aftale, som passer godt på danske familiers og virksomheders økonomi. Lige nu oplever vi, at inflationen falder, og den positive udvikling skal vi understøtte.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger: – Med opbakning fra næsten tre fjerdedele af Folketingets medlemmer har vi landet en aftale, der sikrer penge til unge, klima, konkurrenceevne og kultur. Det er godt for Danmark i en svær tid.

Også tilfreds hos Radikale Venstre, hvor Martin Lidegaard udtrykker sig på Twitter. Det samme gør SFs leder, Pia Olsen Dyhr.

Hovedelementer i Aftale om finansloven for 2023

Regeringen og [aftaleparter] har indgået Aftale om finansloven for 2023. Aftalepartierne er enige om at gennemføre nye initiativer på følgende områder:

Klima og miljø

  • Videreført styrkelse af Klimarådet
  • Demonstrationsprojekt med oprensning af PFAS
  • Videnstaskforce om PFAS
  • Oprydning af generationsforureninger
  • Havets natur

Trivsel, psykiatri og uddannelse

  • Fremrykning af her-og-nu pakken til den regionale psykiatri
  • Fremrykning af pårørendeindsats fra psykiatriplanen og midler til Projekt UNIK
  • Trivselsfremmende initiativer på de videregående uddannelser (Studenterrådgivningen)
  • Løft af headspace
  • Udvidet rådgivningsordning i Børns Vilkår
  • Taskforce om højtbegavede børn

Ældre- og socialområdet mv.

  • Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet
  • Udbredelse af Housing First-tilgangen
  • Ligestilling af tilbud til voldsudsatte mænd
  • Løft af Checkpoint (AIDS-fondet)
  • Øget støtte til ungekrisecentret Joannahuset
  • Venner Viser Vej

Økonomi og arbejdsmarked

  • Ekstra orlov til forældre med tvillinger
  • Mulighed for højere indbetaling på aktiesparekonto
  • Forhøjet personfradrag for personer under 18 år

Øvrige

  • Demokratiske virksomheder
  • Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK)
  • Støtte til Dyrenes Vagtcentral
  • Skærpet indsats mod indbrud (kosterregister)
  • Kulegravning af eksisterende alkoholbehandling
  • Styrkelse af Team Danmark

Finansiering mv.

  • Udmøntning af centrale reserver mv.
  • Tilpasning af reserver vedrørende sænkelse af klasseloft og bedre mulighed for udsat skolestart
  • Udgiftslofter 2023-2026
  • Aftalens karakter

Millioner til kommunebosser på himmelflugt

0

Lønningerne for topledelsen i Fredericia Kommune er blevet afsløret efter en aktindsigt, som AVISEN har opnået. Med 22 personer i topledelsen, når alle stillinger er besatte, er der stor interesse for at sammenligne lønningerne i Fredericia Kommune med andre kommuner i Danmark. På trods af krise i ledelseslaget med fejlslagne budgetter, så sørger kommunebosserne for at sikre deres egne millioner, der tages fra skatteborgerne.

Fredericia Kommunes topledelse har været i vælten på baggrund af de nylige afskedigelser af Camilla Nowak Kirkedal og Michael Maaløe. Men det er ikke kun de lukrative aftrædelsesordninger, der kan gøre kommunebosserne glade, mens de nyder vinen i de varme lande. AVISEN har undersøgt lønniveauet i Fredericia Kommune, og sammenlignet det med den generelle tendens i Danmark. I modsætning til de mange almindelige lønmodtagere i kommunen, så kan bosserne på rådhuset læne sig tilbage, for de er godt polstrede i hverdagen. Ledelse i Fredericia Kommune er nemlig dyr, for det sørger blandt andet DJØF for.

Lønningerne for kommunebosserne er:

NavnStillingLøn (DKK)
Camilla Nowak KirkedalKommunaldirektør137.516,78
Mette HeidemannDirektør for beskæftigelse og velfærd101.804,90
Michael Saabye MaaløeDirektør for børn, unge og kultur100.000,87
René OlesenDirektør for vækst, teknik og klima99.877,47
Nicolai Gjødsbøl ArvedsenStabschef for politik, strategi og jura86.110,68
Rune Wentzel HelmsChef for økonomi, personale og it82.537,49
Henriette Korf GraverenFagchef for social og handicap73.548,47
Magnus Kudahl te PasFagchef for dagtilbud, skole og fritid73.423,97
Signe Lunn WallsChef for senior og sundhed71.780,55
Bo ChristiansenChef for drift og service70.743,54
Lone Grangaard LorenzenChef for familie og børn69.916,60
Kasper Braatting FindahlKultur- og idrætschef69.215,81
Line Dudal LauridsenLeder for skole- og pædagogisk udvikling65.365,07
Rasmus Balder Holmgaard LarsenChef for Unge og Uddannelse65.365,07
Karina Vang Glud NielsenLeder for dagtilbud og læringsmiljø59.477,36
Ditte Sofie CramonSekretariatschef for sekretariat for beskæftigelse og velfærd61.118,09
Sara Louise AablingSekretariatschef for sekretariat for børn, unge og kultur61.630,02
Anja SchaumburgSekretariatschef for sekretariat for vækst, teknik og klima61.630,02
Min Guldberg ChristensenLeder for Fredericia Fritid52.819,26

Det samlede løntotal for de nævnte personer i topledelsen pr. 29. marts 2023 udgør dermed 1.493.072,98 kroner. Vær opmærksom på, at dette tal ikke inkluderer de tre vakante stillinger på det givne tidspunkt. Lønnen, der er nævnt, er inklusiv kompetencetillæg mv., men eksklusiv pension.

Generelle tendenser for lønninger i kommunernes forvaltninger

Lønningerne for topchefer og ledere i danske kommuner varierer, afhængigt af flere faktorer, herunder kommunens størrelse, geografiske placering, og ledelsesstruktur. Dog er det generelle lønniveau for kommunale ledere præget af overenskomster mellem Kommunernes Landsforening og forskellige fagforeninger, herunder DJØF, der er fagforening for mange topledere i det offentlige.

Ifølge Danmarks Statistik var den gennemsnitlige månedsløn for kommunale topchefer i 2021 103.400 kroner. Dette tal dækker over både kommunaldirektører og direktører for forskellige fagområder i kommunerne. Selvom der kan være betydelige forskelle mellem lønningerne for forskellige ledere, er det dog vigtigt at tage højde for de forskellige ansvarsområder og arbejdsopgaver, som de forskellige stillinger indebærer.

Sammenligning med Fredericia Kommune: Når vi sammenligner lønningerne i Fredericia Kommune med det generelle lønniveau for kommunale topchefer, kan vi se, at ex-kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedals løn på 137.516,78 kroner ligger over gennemsnittet. Ligeledes ligger lønningerne for de tre direktører i Fredericia Kommune også over gennemsnittet for kommunale topchefer.

Derimod er lønningerne for de øvrige ledere og chefer i topledelsen tættere på gennemsnittet eller endda under gennemsnittet, når vi sammenligner dem med de generelle tendenser for lønninger i kommunernes forvaltninger.

Gennem aktindsigten har AVISEN fået indsigt i lønningerne for topledelsen i Fredericia Kommune og sammenlignet dem med generelle løntendenser for kommunale ledere. Selvom lønningerne for kommunaldirektøren og direktørerne ligger over gennemsnittet, er der en mere jævn fordeling blandt de øvrige ledere og chefer i topledelsen.

Fredericia Kommune er et eksempel på, hvordan lønningerne for topchefer og ledere varierer afhængigt af deres ansvarsområder og arbejdsopgaver, men også hvor vigtigt det er at tage højde for lokale forhold og strukturer, når man sammenligner lønninger mellem kommunerne. Kommunen har været igennem en ledelsesmæssig krise, der indtil videre har strakt sig over knap 3-4 år. Netop nu er byrådet i Fredericia Kommune ved at evaluere strukturen, og man er samtidig på jagt efter en ny kommunaldirektør, der kan sætte en ny retning for ledelsen af de knap 4500 medarbejdere.

Tidligere minister Poul Nielson fejrer 80-års fødselsdag: En livslang karriere i politik

0

Poul Nielson, tidligere minister og politiker, fejrer i dag sin 80-års fødselsdag. I en eksklusiv samtale med AVISEN, deler Nielson nogle af højdepunkterne fra sin karriere og reflekterer over de erfaringer, han har gjort sig undervejs, hvor han var Socialdemokratiet i Fredericias mand på Christiansborg.

Poul Nielson fejrer i dag sin fødselsdag sammen med familie og venner. Han kan samtidig se tilbage på en lang og indholdsrig karriere i politik, hvor Fredericia blev et centrum for ham.

– Jeg værdsætter især min forbindelse til Fredericia og den vigtige rolle, byen har spillet i mit politiske arbejde. Gennem tiden har jeg knyttet mange venskaber, som fortsat holder i dag, siger Poul Nielson.

Nielson forklarer, at han har været mere fokuseret på det politiske arbejde og tillid fra vælgerne end på at være en stemmesluger i underholdningsbranchen. Han husker et kampvalg, hvor han besejrede Ritt Bjerregaard, og hvordan han som ung politiker blev kastet ind i arbejdet.

– Det var vildt. Jeg var reelt et ubeskrevet politisk blad. Jeg var ung, men jeg kæmpede. Jeg holdt ved, flyttede til byen. Det var en god tid. Jeg røg desværre ud af Folketinget senere, og måtte flytte for at finde et nyt job. Jeg husker også, at jeg blev kaldt til en jobsamtale som den eneste af 27 ansøgere, hvor man spurgte mig om, jeg fortsat ville være kandidat for Socialdemokratiet, og det havde jeg ikke tænkt mig at give afkald på. Det var min borgerlige ret. Jeg så ved samme lejlighed huske tilbage på den opbakning, jeg fik fra min hustru, der roste mig for at holde fast. Jeg fik i øvrigt senere job i Udenrigsministeriet. Samtidig deltog jeg stadig i møder i Fredericia, og overnattede hos gode partikammerater. Det var en hjørnesten af mit arbejde at være tæt knyttet til Fredericia. Man skal kende Fredericia godt, hvis man skal have en chance for at blive valgt. Det er en klar fordel at gøre dette, siger Poul Nielson.

En af de mest mindeværdige oplevelser fra Nielsons karriere var genforhandlingen af A.P. Møllers vilkår i Nordsøen. Dette arbejde resulterede i forsyningssikkerhed, tilbagelevering af arealer til staten og en generel styrkelse af Danmarks økonomi. Nielson understreger, at det var denne succes, der gjorde Danmark til et foregangsland på det tidspunkt, og at det var baseret på handling snarere end på politiske løfter.

– Forhandlingerne varede mere end et år! Jeg husker, at jeg var på kursus i Dallas, og samtidig fik et godt forhandlingsteam med ombord. Vi mødes faktisk endnu i den kreds, der var med til at starte Energiministeriet. Jeg blev jo tilmed den første energiminister i Danmark, siger Nielson, der stadig går meget op i politik, selvom han ikke altid er tilfreds med nutidens politisk facon og metode.

– Der mangler afklaring og handlekraft. Jeg opfordrer politikerne til at træffe beslutninger og gøre en reel forskel, i stedet for at gå rundt om den varme grød, siger Nielson.

I dag nyder den tidligere minister sit otium og fejrer sin fødselsdag i familiens skød. Han ser tilbage på en karriere fyldt med positive følelser og minder, og takker de mange mennesker, der har støttet og fulgt ham gennem årene.

– I dag er en stor dag, det mærker man jo, når man fejrer rundt. Man lægger jo lidt mere i det. Jeg er virkelig taknemmelig for de mange lykønskninger, jeg har fået i dag. Det varmer meget på en forårsdag, slutter Poul Nielson.

Politisk karriere:

  • Medlem af Folketinget (1971-1994)
  • Miljøminister (1979-1981)
  • Energiminister (1994-1999)
  • EU-kommissær for Udvikling og Humanitær Bistand (1999-2004)

Nøglebedrifter:

  • Genforhandling af A.P. Møllers vilkår i Nordsøen, hvilket resulterede i forsyningssikkerhed og øget konkurrence
  • Indførelse af Energiministeriet og udnævnelse som den første energiminister
  • Arbejde for global udvikling og humanitær bistand som EU-kommissær