Nye rekorder i klodens temperatur og udledning af drivhusgasser

Af
Mille Dyhrberg
-
0

En ny FN-rapport viser, at verden er på vej mod en temperaturstigning på 2,5-2,9 grader, hvis ikke landene skruer op for klimaindsatsen og leverer mere end lovet i deres 2030-løfter under Paris-aftalen. Som rigt foregangsland bør Danmark gøre en særlig indsats for at vise vejen og skabe internationalt følgeskab om øgede ambitioner og handling for at sikre planetens fremtid.

Både de globale temperaturer og udledninger sætter alarmerende rekorder. September var med en global gennemsnitstemperatur på 1,8 grader over det førindustrielle niveau den varmeste september nogensinde registreret. Også i Danmark mærker vi, hvordan klimaet er blevet mere ekstremt – først tørke, så sommervejr langt hen i efteråret og senest massiv nedbør og oversvømmelser. Ude i verden, særligt i det globale syd, koster klimaforandringer menneskeliv, tab af natur, levesteder, ressourcer og biodiversitet.

Men trods de synlige og accelererende klimaforandringer er indsatsen for at bremse den globale opvarmning helt utilstrækkelig, konkluderer årets Emissions Gap rapport fra FN’s miljøprogram, UNEP: ’Broken Record – Temperaturerne når nye højder, men verden formår (stadig) ikke at reducere udledningen’CONCITO har været ansvarlig for udarbejdelsen af rapporten i samarbejde med UNEP’s Copenhagen Climate Centre.

Rapporten opgør forskellen mellem de reduktioner, verdens lande har lovet, og det der skal til for at nå Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader og helst kun på 1,5 grader. Årets opgørelse viser, at for at overholde bare 2 graders målet i Paris-aftalen, skal verdens lande reducere de forventede udledninger i 2030 med mindst 28 pct. Skal målet om 1,5 grader holdes i live, kræver det en reduktion på 42 pct. frem mod 2030.

– Det er en kolossal opgave. Den kræver, at nutidens ledere og beslutningstagere på alle niveauer, nationalt og globalt, anerkender deres rolle i historien og bruger deres mandat i klimaets tjeneste. Alle skal gøre mere end i dag, så vi hurtigere når frem til et mere trygt og sundere, klimaneutralt samfund, siger vicedirektør og international chef Jarl Krausing, CONCITO.

– Vi kender løsningerne, vi har planerne og kan også skaffe den nødvendige finansiering. Her bør Danmark gå forrest og påtage sig lederskab for at drive ambitioner og indsatser op, både i EU og globalt, siger Jarl Krausing.

Højere ambitioner skal vise vejen til klimaneutralitet

Verdens lande opgør deres udledninger i betingede og ubetingede planer. De betingede planer er der større usikkerhed ved gennemførelsen af end de ubetingede. Derudover gør rapporten status på omfanget af planer for at få udledningerne helt i nul og altså klimaneutralitet, de såkaldte netto-nul-løfter. Her viser rapporten, at hvis alle betingede planer og langsigtede netto-nul-løfter blev opfyldt, så ville det være muligt at begrænse temperaturstigningen til 2°C.

– Der er både behov for, at alle lande fremsætter netto-nul mål, og at alle lande kommer på ret kurs mod at indfri dem. Mange af netto-nul-løfterne bedømmer vi ikke til at være troværdige på nuværende tidspunkt. Adskillige er ikke juridisk bindende, og der mangler oftest detaljerede implementeringsplaner. Vigtigst af alt reducerer ingen af G20-landene deres udledninger i et tempo, der er foreneligt med en indfrielse af deres netto-nul-løfter, siger videnskabelig redaktør af rapporten, international seniorrådgiver Anne Olhoff, CONCITO.

Hun understreger, at rapporten lægger op til den vigtige status på verdens udledninger, der skal ske på det kommende klimatopmøde i Dubai, COP28. På baggrund af den skal landene sætte nye klimamål frem mod 2035.

– Det er nu, der skal handles. Vi skal have implementering på en helt anden skala og i et helt andet tempo end hidtil set frem mod 2030. Det vil gøre det muligt at sætte langt mere ambitiøse klimamål for 2035, det vil gøre det lettere at indfri dem og det vil samtidigt øge chancerne for at opfylde netto-nul-planerne, siger Anne Olhoff.

Rapporten viser, at den globale udledning af drivhusgasser steg med 1,2 procent fra 2021 til 2022 og nåede derved en ny rekord. Udledningen var på 57,4 gigatons kuldioxidækvivalenter (GtCO2e) – samtidigt nåede koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren også nye højder.

Aalborg er i en liga for sig selv

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Håndboldligaens grundspil er halvvejs, og billedet er tydeligt. Aalborg Håndbold er i en liga for sig selv, og selv når de har en dårlig dag, har de formået at hive sejren hjem.

Hvem skal slå Aalborg i den danske liga? Det spørgsmål er svært at besvare efter de første 13 runder af denne sæson. GOG ydmygede dem på udebane, og det hold, der burde være førsteudfordrer, har ikke ramt det forventede niveau. Om de vokser i løbet af sæsonen er ikke til at vide, men det niveau, Aalborg har vist i løbet af efteråret, både i ligaen og i Champions League, er svært for GOG at matche med deres nuværende trup.

Aalborg tog til Kiel, hvor de kom, så og sejrede. Det er en præstation, der giver genklang i hele Europa. Man kan se, at Aalborg vil det, og ikke nok med at de vandt mod Kiel, de gennembankede dem i sådan en grad, at Aalborg, hvis de rammer det niveau, er en seriøs udfordrer til at vinde Champions League. Formlen på det er simpel: Niklas Landin.

Landin er verdens bedste målmand, og det, kombineret med markspillere som Mikkel Hansen, Mads Hoxer og Aleks Valt, gør, at de har nogle af verdens ypperste angrebsspillere på deres positioner, der kan matche de europæiske storholds ditto. Det er uhørt, og det giver minder om dengang AG København trådte frem. Forskellen fra dengang, og det Aalborg-hold der er nu, er, at Aalborg har bygget det op over tid og ikke står og falder med én enkelt storsponsor.

Kigger man ud i den store verden, er der formentlig én grund til, at Paris aldrig nogensinde har vundet Champions League, selvom de har haft et af de på papiret bedste klubhold, og det kan findes på målmandsposten. Holdet har aldrig haft en keeper, der tilhører den ypperste verdenstop, og nu er Paris økonomisk nedadgående og mere til at tale med. I denne sæson har de, med al respekt, på internationalt plan, heller ikke et top målmandspar i form af Jannick Green og Andreas Palicka. Det gør, at PSG ikke på samme måde er en udfordrer til Champions League-trofæet som Aalborg.

Aalborg har dog travlt. Flere af de allerstørste Aalborg-stjerner er oppe i årene. Mikkel Hansen bliver ikke yngre, og det gør Niklas Landin for den sags skyld heller ikke. Landin er lige nu i sit prime som målmand, og vil fortsat være det i et par år endnu formentlig, men med en alder på 34 år (og fylder 35 år senere på året) nu, har han ikke mange år tilbage på verdens topniveau, og det skal Aalborg udnytte i denne og de kommende sæsoner. Ikke kun til at vinde ligaen i Danmark, men også til at gå efter den ultimative drøm: At vinde Champions League.

At Aalborg er i en klasse for sig understreges i den danske liga. Ingen hold kan matche dem. Det har vist sig, at de kan top-præstere i bare en enkelt halvleg, og alligevel vinde i sikker stil. Mod Skjern kom de i knibe, og var bagud 19-14 i anden halvleg og lignede et hold, der ville indkassere deres første nederlag i ligaen i denne sæson, men det skete ikke. Landin kom på målet, og Skjern brændte og brændte på verdensklassemålmanden. Fem mål i træk bragte Aalborg på 19-19. De to hold fulgtes ad til 21-21, men så scorede Aalborg kampens sidste tre mål og vandt 24-21 på en dag, hvor angrebsspillet var meget langt fra det niveau, som de har vist tidligere på sæsonen. Når Aalborg ikke taber på sådan en dag, så er de i en liga for sig selv, og kommer næppe til at tabe en eneste kamp i grundspillet.

Kendt erhvervsmand ser store muligheder med opkøb

Af
Andreas Andreassen
-
0

Dansk Køkkenpartner ApS som består af Designa Køkken i Esbjerg, Odense, Vejle og Aabenraa gennemfører nu et længe planlagt generationsskifte, hvor Johs. Andersen, kendt som ejer af EDC i blandt andet Fredericia og Vejle bliver ejer.

Dansk Køkkenpartner ApS som består af Designa Odense, Vejle, Esbjerg og Aabenraa samt en tværgående full-service erhvervsfunktion gennemfører nu et generationsskifte. Torben Lyng, som er medstifter af selskabet, overdrager sin ejerandel til Johs Andersen, som er landets tredjestørste EDC-mægler, og som nu bliver hovedaktionær og bestyrelsesformand i selskabet.

– Det er med stor glæde og forventning jeg indtræder som majoritetsaktionær og bestyrelsesformand i firmaet Køkkenpartner, der ejer fire Designa køkkenbutikker i Vejle, Odense, Aabenraa og Esbjerg. Jeg fortsætter naturligvis mit virke som vanligt i EDC Domus 7 gode mæglerforretninger, men ser en potentiel stor synergieffekt mellem virksomhederne. Jeg håber også, at den vækstrejse vi har haft med EDC Domus kan bidrage til Designas yderligere fremtidige vækst, fortæller Johs. Andersen.

Dansk Køkkenpartner omsætter for mere end 100 mio kr., har 4 flotte butikker, 38 medarbejdere og et markedsområde, der dækker næsten hele Syd- og Sønderjylland. 

Designa A/S er en stærk landsdækkende aktør på køkkenmarkedet med fokus på design, kvalitet og en seriøs CSR-strategi i hele virksomheden. Designa har gennem sit medlemskab af Rådet for Bæredygtig Byggeri, opbygget et solidt grundlag for at arbejde med bæredygtige tiltag.

– Jeg glæder mig til at blive en del af Designa og et stærkt køkkenbrand, hvor jeg forventer en stor synergieffekt mellem vores EDC Domus mæglerbutikker og Designa køkkenbutikkerne. Samarbejdet skal resultere i, at der kommer en masse flotte og funktionelle kvalitetskøkkener ud til glade og tilfredse kunder.  Det har været afgørende mig, at Designa A/S er et dansk produceret køkken, så afstanden fra fabrik til slutkunde er kortest mulig, siger Johs. Andersen.

.EDC og Designa er to velkendte brands, der på hvert deres område står stærkt og jeg mener, at de kan bidrage til hinandens vækst og skabe endnu flere tilfredse kunder. Den daglige ledelse i Designa butikkerne varetages af CEO Per Juhl og Bjarne Nøjsen udnævnes til salgschef. Det er to særdeles erfarne køkkenfolk med et indgående branchekendskab, slutter Andersen.

Tidligere FHK-træner er død

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I sommeren 2005 skiftede den kendte håndboldtræner Mik Hagenbo til FHK. Eventyret varede ikke længe. I foråret 2006 blev han fyret. Hagenbo har haft en lang trænerkarriere i blandt andet FIF, FCK Håndbold og TMS Ringsted. Nu er han gået bort efter lang tids sygdom.

Mik Hagenbo var en af de mest karismatiske trænere i dansk håndbold i 90’erne og 00’erne. Han var københavner med stort K, og han elskede at træne. Han var også med til at redde FIF udenfor banen. Da klubben var på randen af konkurs, fik han overtalt FCK til at købe licensen og drive holdet videre.

– Da FIF var på randen af konkurs i starten af 0-erne, fik Mik og andre gode klubfolk overbevist FCK-ledelsen om, at det var både en kommunal pligt og en god ide at redde klubben ved at overtage førsteholdene. Og det var i hvert fald halvvejs sandt. Da jeg var bortrejst i de dage, faldt det i mit lod at arbejde med FCK Håndbold på toppen af mine øvrige opgaver i F.C. København. Alle andre havde angiveligt nok at se til. Derfor blev det også Miks opgave at indføre mig i håndboldens indre sportslige væsen, og det var alle de ekstra arbejdstimer værd. Denne iltre, men også omsorgs- og indsigtsfulde bamse af en nytænker med alle de bedste klassiske dyder i behold, viste sig hurtigt at være et unikum som træner og menneske. Jeg vil aldrig glemme, da en meget matematisk intelligent mand en dag viste Mik et forslag til en ny angrebsåbning, skriver den tidligere FCK-boss, Dan Hammer, blandt andet lørdag.

Med faste principper, der inkluderede et offensivt forsvar, var han FCK-træner i den nye klubs spæde start. Som årene gik blev der skiftet ud i FCK, også på trænerposten, og ind kom den svenske trænerprofil Magnus Andersson. Mik var dog på ingen måde færdig med trænergerningen endnu.

I 2005 gik FHK i en ny retning. Efter at have konsolideret sig i ligaen efter oprykningen i 2002, skiftede klubben Nick Rasmussen ud med Mik Hagenbo, der blev hentet til. Det markerede en ny tid for FHK, hvor flere nye spillere kom til.

Hagenbo hentede flere spillere til FHK, der blev fanfavoritter, heriblandt Jan “Tromle” Nielsen, men også den islandske forsvarsklippe Fannar Torbjörnsson, der vandt FHK-fansenes hjerter.

Mik Hagenbo var træner, der kunne lære fra sig. Ud det blå lærte han flere hold, også FHK, det jugoslaviske 3:2:1-forsvar. Målet var klart: Der skulle stables et forsvar på benene, som Hagenbo altid havde haft, og det blev der. Manden i front i forsvaret blev Jesper Traberg, der ellers under Nick Rasmussen havde været reserve på venstre fløj.

Selvom Hagenbo efterlod FHK i en truende nedrykningsfare, og endte med at blive fyret i foråret 2006, er der flere anekdoter om den københavnske håndboldtræner. Da FHK gæstede Viborg på udebane, opstod der pludselig spektakel på tilskuerpladserne. En FHK-fan havde stjålet en lagkage fra cafeteriet i hallen. Lagkagen skulle have ramt nogle Viborg-fans, men endte i hovedet på Viborgs eventchef. Det kom Mik Hagenbo for øre, og som den madelsker Hagenbo var, ville han have lagkager til alle i “Fredericia” ved den næste FHK-kamp. Mik Hagenbo fik sit ønske opfyldt, da HK Ultras’ daværende formand, Andreas Dyhrberg Andreassen, lavede lagkage til alle.

Mik Hagenbo blev ansat i TMS Ringsted. Fredericias fanklub tænkte “kreativt” og havde stadig en gimmick kørende med Hagenbo, der foruden at være håndboldtræner, civilt var kendt for at være “pølsemand”. Derfor medbragte fanklubben flere poser pølser. Han kvitterede med et smil.

Da FHK var rykket ned i 1. division i 2011, var Hagenbo på lægterne til udekampen mod Team Sydhavsøerne. Hagenbo fik ved den lejlighed en snak med flere fredericianere, og gensynsglæden var stor. Hagenbo kunne konstatere, at enkelte af de spillere, som han havde på holdet i hans FHK-tid, stadig var at finde i truppen. Det gjaldt blandt andet Paw Peters.

Det mest eksotiske højdepunkt i Mik Hagenbos trænerkarriere kom tilbage i 2009, da han blev ansat som landstræner for Bahrain, hvor han underskrev en et-årig aftale.

Det seneste trænerjob på topniveau, som Mik Hagenbo havde, var tilbage i 2016, da han blev ansat som cheftræner i Team Sydhavsøerne sammen med Jesper Svensson. Den konstellation blev dog droppet efter et halvt år, da det viste sig, at der var for stor forskel på de to træneres håndboldfilosofi.

At Mik Hagenbo var en stor personlighed i Danmark skal man dog ikke være i tvivl om. Det strømmer ind med ord om den karismatiske træner, også fra den tidligere håndboldspiller, Michael Sahl Hansen.

Mik Hagenbo blev 67 år.

Æret være hans minde.

Bekymrende tal: Træthed bag rattet plager hver anden dansker

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Alt for mange danskere bevæger sig ud i trafikken, mens de er trætte. Faktisk har halvdelen af danske bilister kørt en bil, mens de havde svært ved at holde sig vågen. Det viser en undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.

Hvert år er træthed hos bilister årsag til trafikulykker, men til trods for det, fortæller halvdelen af danske bilister, at de har oplevet at være så trætte bag rattet, at de enten har haft svært ved at holde øjnene åbne, eller er faldet i søvn et kort øjeblik.  

I en ny undersøgelse svarer 43 procent, at de har haft svært ved at holde øjnene åbne, mens de har kørt bil, mens hele otte procent beskriver, at de har været faldet i søvn et kort øjeblik.

Undersøgelsen er lavet af Kantar Public for Gjensidige.  

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker fandt i en analyse fra 2020 frem til, at træthed med sikkerhed var årsag til otte procent af de ulykker, man undersøgte i analysen.  

For Henrik Sagild, der er direktør i skade i Gjensidige, giver den høje andel af bilister, der har oplevet træthed bag rattet anledning til at indskærpe fokus på større selvjustits, inden man sætter sig ind i sin bil.  

– Det er en bekymrende stor andel, der har oplevet at være så træt bag rattet, at de har svært ved at holde sig vågne, og selvom træthed naturligvis er noget, der kan opstå under kørslen, så har man som bilist et ansvar for, at man er frisk nok til at køre bil, inden man begiver sig ud i trafikken, siger han.  

Undersøgelsen viser også, at danskernes foretrukne forebyggelse af træthed er at holde hyppigere pauser, mens også høj musik, samtaler og kaffe eller energidrik er populært blandt trætte bilister. Men det er ikke alt, der er lige effektivt, når trætheden først er indtruffet, lyder det fra Henrik Sagild.  

– Selvom det måske virker intuitivt at drikke koffeinholdige drikke eller skrue op for musikken for at holde sig vågen, så er det to ting, der blot giver en kortvarig opfriskning, og ikke som sådan afhjælper trætheden. Det gør derimod pauser, og anbefalingen er derfor også, at man, om muligt, kører ind til siden og tager en pause eller måske endda en kort lur, hvis man ikke føler, at man er i stand til at holde sig vågen og fokuseret på trafikken.” 

Havarikommisionens gode råd: 

  • Er du ved at blive træt, så skift chauffør eller tag en powernap på 15-20 minutter.
  • Kaffe eller læskedrik med koffein hjælper kun kortvarigt. Det hjælper ikke f.eks. at skrue op for radioen eller åbne vinduerne.
  • Tegn på træthed er f.eks. at du blinker ofte, har svært ved at fokusere, gaber eller ikke kan huske den sidste kilometer.
  • Du må ikke ignorere dine tegn på træthed og tro, at du nok skal klare den – det kan gå helt galt.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.004 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i august og september 2023.

Er nogle af følgende ting sket for dig, mens du var fører af en bil? Gerne flere svar 
Jeg er faldet i søvn i længere tid 0% 
Jeg er faldet i søvn et kort øjeblik 8% 
Jeg har haft svært ved at holde øjnene åbne 43% 
Andet 2% 
Ingen af ovenstående 53% 
Hvordan bekæmper du træthed bag rattet? 
Jeg drikker kaffe 15% 
Jeg drikker energidrik 7% 
Jeg hører høj musik 27% 
Jeg sørger for at føre samtaler med passagerer/andre 23% 
Jeg holder hyppigere pauser for at strække benene og få frisk luft 35% 
Jeg kører ikke i bil når jeg er træt 37% 
Andet 8% 
Ved ikke 3% 

Troels Lund Poulsen er officielt valgt

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Troels Lund Poulsen. Foto: AVISEN

Troels Lund Poulsen er formelt blevet valgt som den nye formand for partiet Venstre på partiets landsmøde i Herning. Han overtager rollen efter Jakob Ellemann-Jensen. Der var ingen modkandidater, og Poulsen blev valgt uden en formel afstemning.

Poulsen har fungeret som vikarierende formand siden oktober, sammen med Stephanie Lose som næstformand, efter at Ellemann-Jensen trak sig på grund af stressrelaterede årsager. Betydningsfulde partiprofiler som Søren Gade, Lars Christian Lilleholt, og Anders Fogh Rasmussen pegede på Poulsen som en potentiel efterfølger.

Med en lang karriere i Folketinget siden 2001 og erfaring fra flere ministerposter, herunder som skatteminister og beskæftigelsesminister, bringer Poulsen betydelig erfaring til rollen. Hans formandskab falder sammen med en udfordrende tid for Venstre, som oplever lav støtte i meningsmålingerne, og Poulsen har erkendt, at han i øjeblikket ikke er kandidat til statsministerposten, selvom det traditionelt har været tilfældet for Venstres formænd.

Stephanie Lose forventes at blive genvalgt som næstformand under landsmødet.

Om Troels Lund Poulsen

Troels Lund Poulsen, født 30. marts 1976 i Vejle, søn af folkeskolelærer Aage Poulsen og privat ansat Lise Poulsen.

Uddannelse og tidlige År

  • Uddannelse: Student fra Tørring Amtsgymnasium (1992-1995); uddannet fra Lindved Skole (1982-1992).
  • Tidlig beskæftigelse: Ejer af Birkehøjgaard siden 2005; pressekoordinator hos Ørestadsselskabet (1998-2001); politisk sekretær på Christiansborg (1995-1997).

Politisk Karriere

  • Folketingsmedlem: For Venstre i Østjyllands Storkreds (fra 13. november 2007); i Vejle Amtskreds (20. november 2001 – 13. november 2007).
  • Kandidat for Venstre: I Hedenstedkredsen (fra 2007); i Juelsmindekredsen (2001-2006).
  • Ministerposter: Vicestatsminister, økonomiminister og forsvarsminister (fra 23. oktober 2023); forsvarsminister (22. august 2023 – 23. oktober 2023); fungerende forsvarsminister (6. februar 2023 – 31. juli 2023); økonomiminister (15. december 2022 – 22. august 2023); beskæftigelsesminister (28. november 2016 – 27. juni 2019); erhvervs- og vækstminister (28. juni 2015 – 28. november 2016); undervisningsminister (8. marts 2011 – 3. oktober 2011); skatteminister (23. februar 2010 – 8. marts 2011); miljøminister (23. november 2007 – 23. februar 2010).
  • Andre Roller: Formand for Statsrevisorerne (2022); statsrevisor (1. oktober 2021 – 15. december 2022); finansordfører (2019-2022); formand for den danske delegation til NATO’s Parlamentariske Forsamling (2011-2015); forsvarsordfører (2011-2015); politisk ordfører (2006-2007); udenrigspolitisk ordfører (2001-2006).

Tillidshverv

  • Venstre: Medlem af Venstres Forretningsudvalg (fra 2023); medlem af hovedbestyrelsen (fra 2022, samt 2015-2019, 2006-2011, 1997-2002).
  • Andre roller: Medlem af Nationalbankens repræsentantskab (2019-2022); medlem af bestyrelsen i Green Network (2014-2015); medlem af Nationalbankens bestyrelse og repræsentantskab (2006-2007).
  • Venstres Ungdom: Landsformand (1997-1999); lokalforeningsformand i Tørring-Uldum (1993-1994); medlem siden 1992.

Danmark er klar til EM

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: DBU Foto / Anders Kjærbye

Efter en opløftende præstation mod Slovenien, er det danske fodboldlandshold sikret en plads til EM i Tyskland i 2024.

Landstræner Kasper Hjulmand manglede til kampen blandt andet Rasmus Højlund og Christian Eriksen. Der var derfor spekuleret i, hvordan han ville stille op, og han valgte efter eget udsagn en flok spillere, der har en speciel form for mentalitet til at ville kæmpe, og så måtte det polerede spil komme i anden række.

I den seneste tid har det danske landshold ikke spillet prangende, og ærmerne var derfor smøget op fra start, men der var krydderi over det danske spil. Med en god pasningsfod fra blandt andet Joachim Andersen og Christian Nørgaard skabte danskerne flere chancer i kampens indledning.

26 minutter inde i opgøret kom forløsningen. Joakim Mæhle havde listet sig med frem, og den offensivt indstillede højre back satte bolden i kassen bag den slovenske keeper Jan Oblak.

Glæden varede dog kort. Danskerne begik frispark på kanten af feltet et par minutter senere, og så lå bolden i mål. Erik Janza sendte bolden over den danske mur, og ind bag Kasper Schmeichel, der ikke så specielt heldig ud i situationen.

Målet faldt i kølvandet på, at danskerne ellers havde gang i den bedste landskamp i en længere periode, og det var derfor en kold spand vand i hovedet på Kasper Hjulmands mandskab.

Danskerne fandt takterne frem igen i anden halvleg, hvor Mathias Jensen var kommet på banen i stedet for Christian Nørgaard, som rendte rundt med et gult kort. Jensen viste gode takter i spillet med bolden og var en af de spillere, som var tiltænkt en rolle til at få åbnet det slovenske forsvar.

Efter 54 minutter kom den anden danske scoring. Thomas Delaney fik bolden i kassen og sendte Parken i ekstase. Danskerne havde flere nærgående forsøg, blandt andet et knaldhårdt spark fra Yussuf Poulsen, men der blev ikke scoret flere mål i kampen.

Derfor endte det med en dansk sejr på 2-1, der sender Danmark til EM-slutrunden, selvom der mandag resterer en sidste kvalifikationskamp på udebane mod Nordirland.

Ny digitaliseringsstrategi skal styrke it-kompetencer og fastholde internationale studerende

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Regeringen præsenterer i dag sit oplæg til en ny digitaliseringsstrategi, som indeholder tre initiativer på uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds område. Initiativerne skal blandt andet efteruddanne it-medarbejdere og fastholde internationale it-studerende.

Virksomhederne efterspørger medarbejdere med digitale kompetencer, teknologiforståelse og specialiserede it-kompetencer. Det er noget af det, som regeringens oplæg til en ny digitaliseringsstrategi adresserer.

Med strategien vil regeringen bl.a. understøtte, at flere på det danske arbejdsmarked opnår specialiserede it-kompetencer. De skal eksempelvis kunne programmere, lave digitale løsninger til gavn for den grønne omstilling og styrke cybersikkerheden.

Der afsættes midler til at udvikle efter- og videreuddannelse inden for it-området. Det skal bidrage til opkvalificering af dem, der i forvejen arbejder med it. Herudover afsættes der midler til at udbrede brugen af erhvervskandidatordningen på it-uddannelserne specifikt målrettet internationale studerende. Regeringen ønsker at fastholde dygtige it-studerende fra andre lande i et job i Danmark, når de er færdige med deres uddannelse. Dermed understøttes regeringens ambition om at få flere studerende til at vælge en erhvervskandidatuddannelse, hvor man arbejder ved siden af studierne.

Derudover skal læreruddannelsen gøres klar til indførslen af teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen. Derfor afsættes der penge til at understøtte professionshøjskolernes og universiteternes arbejde med at videreudvikle et forsknings-, viden- og undervisningsmiljø omkring teknologiforståelse.

Endelig medfører den digitale udvikling, at det ikke længere kun er en opgave for it-specialister at forholde sig til digitale teknologier. Her har de videregående uddannelser en vigtig rolle i forhold til at klæde arbejdsstyrken på. Derfor indeholder strategien også et initiativ om et digitalt løft på de videregående uddannelser, hvor der afsættes midler til digital udvikling af uddannelses- og kursusindhold samt kompetenceudvikling af undervisere.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:

– Digitaliseringsstrategien adresserer en række af fremtidens muligheder og udfordringer inden for digitalisering. Det har høj prioritet for regeringen at sikre nok kvalificeret arbejdskraft. Især inden for områder, hvor der er stor efterspørgsel. En del af løsningen på den problemstilling er at få flere internationale studerende ind på it-erhvervskandidatuddannelser, så de allerede under deres uddannelse får en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. Digitalisering handler dog også om et bredt løft af befolkningens digitale kompetencer. Derfor er jeg glad for, at strategien indeholder et initiativ om at understøtte de videregående uddannelsesinstitutioners arbejde med at få det digitale ind på uddannelserne. Også på læreruddannelsen, hvor arbejdet med at videreudvikle teknologiforståelse som faglighed er centralt for at klæde fremtidens lærere på til at undervise i teknologiforståelse.

Fakta
– Regeringen lægger op til at afsætte ti mio. kr. årligt i 2024-2026 til initiativet efteruddannelse og fastholdelse af it-specialister. I alt 30 mio. kr. som udmøntes gennem puljer, de videregående uddannelsesinstitutioner kan søge.
– Regeringen lægger op til at afsætte 35 mio. kr. i 2024 til initiativet digitalt løft på de videregående uddannelser. Midlerne kan ligeledes søges af de videregående uddannelser.
– Regeringen lægger op til at afsætte 10 mio. kr. til initiativet teknologiforståelse som ny faglighed hos underviserne.

Ny strategi er et digitalt gearskifte

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Hvis vi skal fastholde og tiltrække virksomheder i Produktionsdanmark, skal vi være et digitalt og teknologisk foregangsland. Regeringens nye digitaliseringsstrategi er et skridt i den helt rigtige retning.

Regeringen har netop præsenteret deres forslag til en ny digitaliseringsstrategi. Dansk Metal roser regeringens udspil for at være et digitalt gearskifte.

– I Danmark har vi højere lønninger end i udlandet, og vores konkurrenceevne er samtidigt i top. Det skyldes ikke kun den særlige danske arbejdsmarkedsmodel. Det hænger tæt sammen med, at vi er mere produktive end i andre lande, og der spiller vores brug af ny teknologi og digitaliseringen af samfundet en afgørende rolle. Derfor skal Danmark være med i den absolutte verdensklasse, og regeringen tager nu et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger Dansk Metals formand Claus Jensen.

Han understreger, at alt for mange små- og mellemstore virksomheder hænger i bremsen, når det kommer til investeringer i robotter og ny teknologi. Og det risikerer at koste konkurrenceevne, produktivitet og arbejdspladser. Med regeringens nye digitaliseringsstrategi får de nu endnu større hjælp til at træde ind i den moderne tidsalder og prøve kræfter med nye, teknologiske muligheder.

– De små- og mellemstore virksomheder får nu endnu bedre muligheder for at investere i robotter og prøve det af i deres produktion. De får hjælp til at omstille sig, og de kan nu låne en robot og få rådgivning. Det er en ordning, som bør udvides med tiden, for vi skal have så mange robotter som muligt ud i Produktionsdanmark. Det fastholder og tiltrækker nye virksomheder – og så skaber det nye velbetalte jobs til vores dygtige faglærte, som styrer robotterne, siger Claus Jensen.

Han glæder sig desuden over, at regeringen vil uddanne flere it-specialister, som der er stor efterspørgsel på fra det danske erhvervsliv.

Claus Jensen er medlem af Digitaliseringsrådet, som regeringen har nedsat.

KL hilser regeringens digitale strategi velkommen

Af
Mille Dyhrberg
-
0
(Foto: AVISEN)

Det er positivt, at regeringen nu sætter fælles retning for Danmarks digitale fremtid. KL byder regeringens nye digitaliseringsstrategi velkommen, men er uforstående over for, at kommunerne endnu engang ikke er tænkt med ind i landets cybersikkerhed. Samtidig efterlyser KL mulighed for hurtigere at kunne rykke på kunstig intelligens.

De kommende fire år afsætter regeringen cirka 800 millioner kroner til at understøtte den digitale udvikling inden for syv udvalgte temaer.

Sådan lyder det i en ny digitaliseringsstrategi, som regeringen har præsenteret, der bygger videre på igangværende indsatser på området og har været længe undervejs.

Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, glæder sig over, at regeringen med strategien lægger op til at udnytte mulighederne ved kunstig intelligens til en bedre og mere effektiv løsning af opgaverne både i det private og i det offentlige på en etisk ansvarlig måde.

– Vi deler regeringens ambitioner i forhold til at udnytte kunstig intelligens bedre. Og det glæder mig, at der følger midler med på dette område. Men det gør det ikke alene. Ambitionerne skal hurtigst muligt følges op med konkret handling. I KL håber vi fx på et praksisnært samarbejde mellem kommuner og stat om at udbrede løsninger, som vi ved virker. Det handler bl.a. om at tackle nogle af de store samfundsudfordringer, vi står overfor, som for eksempel, hvordan vi kan frigøre hænder til borgernær velfærd eller bidrage til den grønne omstilling, siger Peter Rahbæk Juel.

Han efterlyser konkrete initiativer i regeringens strategi. Det kan for eksempel være teknologi, der sikrer, at kommunernes telefonsamtaler automatisk generes til journalnotater. Eller chatbots der kan være med til at sikre, at danskerne hurtigere får svar på deres spørgsmål rettet mod kommunen.

– Udviklingen inden for kunstig intelligens og store sprogmodeller buldrer derudaf. Så hvis vi reelt vil forny den offentlige sektor og være et foregangsland for ansvarlig brug af kunstig intelligens, skal vi i gang. Nu, siger KL-udvalgsformanden.

Teknologiforståelse er et skridt i den rigtige retning

For at sikre en stærkere digital dannelse og digital forståelse i de kommende generationer, lægger regeringen op til at indføre teknologiforståelse som valgfag og faglighed for de ældste klasser i folkeskolen.

Det er et skridt i den rigtige retning, vurderer Peter Rahbæk Juel.

– Det er positivt, at teknologiforståelse nu endelig bliver en faglighed i folkeskolen. Det er ikke et sekund for tidligt, nu hvor kunstig intelligens og digitale teknologier udvikler sig med lynets hast. Vi havde gerne set, at teknologiforståelse ikke blot blev et valgfag for de få, men en bredt forankret faglighed i eksisterende fag og som selvstændigt fag for alle. Teknologiforståelse som faglighed er et godt første skridt – men forhåbentligt bare et første skridt, siger han.

Samfundets digitale sikkerhed styrkes ikke

Til gengæld er Peter Rahbæk Juel uforstående over for, at kommunernes cyberforsvar ikke er nævnt med ét eneste ord i den nye strategi.

– Regeringen har endnu engang undladt at tænke kommunerne med ind i Danmarks cybersikkerhed. Det er enormt skuffende, at strategien ikke sikrer den digitale sikkerhed. Alvorlige cybertrusler er blevet et grundvilkår for vores samfund, og vellykkede angreb mod den digitale infrastruktur kan få helt kolossale konsekvenser, slår Peter Rahbæk Juel fast.

Hver eneste dag er hver fjerde kommune mål for over 200 cyberangreb. Alligevel blev der heller ikke afsat midler til at forbedre kommunernes cybersikkerhed i det forsvarsforlig, der blev vedtaget lige inden sommerferien.

– Vi er danskernes indgang til de fleste ting i hverdagen, og alligevel står vi udenfor landets cyberforsvar. Desværre er der i strategien ingen øget sikkerhed i sigte for hverken kommuner eller danskere – og i sidste ende for hele vores samfund, afslutter Peter Rahbæk Juel.

1...398399400...465Side 399 af 465