Byens Brød: En historie om brød, tradition og familie

Af
Andreas Andreassen
-
0

I en verden, hvor karrierer ændres som årstider, står Lars Hesselvig som et levende vidnesbyrd om tradition og arv. Hans historie er en fortælling om et liv dedikeret til et af verdens ældste håndværk: bagerkunsten.

Lars’ tilknytning til bageriet begyndte ikke år efter sin fødsel, men nærmest ved fødslen. Indhyllet i duften af nybagt brød og friske kager, voksede han op i skyggen af sin fars bageri i Sjællandsgade, der også dannede rammer om barndomshjemmet.

Det var her, i dette hjørne af Danmark, at han blev formet af lyden af dejen, der blev æltet, og synet af gyldne brød, der blev taget ud af ovnen.

Det var ikke blot et bageri; det var et værksted, hvor traditioner blev holdt i live og håndværk blev mestret. Som barn fulgte Lars opmærksomt med, mens hans far transformerede enkle ingredienser til kulinariske mesterværker. Disse tidlige oplevelser var ikke bare en forbigående fascination, men fundamentet for hans fremtidige karriere, når enzymer, opskrifter og resultater blev gennemgået.

I dag, mange år senere, er det Lars, der står i spidsen for Byens Brød. Han har taget faklen op og fortsætter familiens stolte tradition med samme lidenskab og hengivenhed.

Han vidste tidligt, at hans skæbne var at være bager. Han bar ikke kun en arv af færdigheder og opskrifter videre; han bar en hel generations drømme og ambitioner. Byens Brød er mere end blot et bageri. Det er et levende museum, en hyldest til håndværket og en urokkelig forbindelse til fortiden.

Når man træder indenfor, er det ikke kun for at købe brød. Det er for at opleve et stykke levende historie, hvor hvert brød fortæller en historie om familie, hårdt arbejde og en uudslukkelig kærlighed til bagerkunsten, hvor lyden af bagerens spade fra det friske brød går igen gennem dagen.

Hos Byens Brød i Erritsø summer det af travlhed i produktionen, hvor et væld af bagekreationer kommer til live. Rundstykker, franskbrød, kanelsnegle bliver alle omhyggeligt tilberedt, mens en fortryllende duft af friskbagte brunkager fylder luften. Denne december markerer et særligt jubilæum – det er 20 år siden, Lars Hesselvig overtog tøjlerne for denne charmerende bagerforretning beliggende på Bytorvet i Erritsø.

– Jeg husker tydeligt, at jeg i 5. klasse havde to veje, jeg ønskede at gå; jeg ville være bager eller fodboldspiller. På det tidspunkt var jeg allerede meget i bageriet i Sjællandsgade, som min far jo ejede. Jeg arbejdede der i weekenderne, gjorde rent efter skole og fik hurtigt smag for faget. Jeg skrev en stil i 5. klasse, hvor jeg vil være bagermester og have min egen forretning. Jeg nåede faktisk også langt på fodboldscenen i ungdomsårene for FC Fredericia, ligesom jeg var til prøvetræning i Midtjylland. Det var gode tider, fodbolden gav mig, men jeg var også lykkelig for at være i bagerfaget. Det var bare sjovt og spændende hele vejen, fortæller Lars Hesselvig.

I hjertet af Erritsø ligger et bageri, der ikke kun er et vidnesbyrd om ekstraordinært håndværk, men også et symbol på en livslang drøm, der blev til virkelighed.

– Jeg købte forretningen i Erritsø tilbage i 2003. På det tidspunkt var den kendt som Erritsø Bageri. Det var en mere beskeden forretning dengang, og tiderne var anderledes. Men jeg havde altid haft en drøm om at eje netop den forretning. Jeg brugte ofte tid på at køre rundt i Erritsø, altid med tanken: ‘Hvad hvis jeg kunne få den forretning?’ Og til sidst gjorde jeg det. Processen kunne faktisk have været hurtigere, for allerede i 2001 var forretningen til salg på tvangsauktion, men min far overtalte mig til ikke at købe den dengang. Jeg overvejede endda på et tidspunkt at købe min fars forretning, men han var ikke klar til at sælge, husker bagermesteren.

Bagerforretningerne var hårdt presset i 00’erne og lukkede mange steder. Det var en tid, hvor bakeoff vandt frem, så der skulle tænkes nyt, hvis man skulle overleve.  

– Nytænkning og kvalitet har altid været to grundpiller for mig. Jeg var fast besluttet på at give den gas, udvikle os og konkurrere. Jeg lagde utallige timer i arbejdet for at gøre forretningen til en succes, og det blev jeg belønnet for af vores kunder. Flere og flere kunder begyndte at komme, og det fortsætter den dag i dag. Jeg husker dog, at mange i starten syntes, jeg var meget ung, så jeg følte et behov for at bevise mit værd, siger Hesselvig.

I 2011 byggede Byens Brød første gang forretningen om, og det var populært.

– Vi ønskede at åbne bageriet mere op. Målet var at skabe et lysere og mere indbydende rum, der fungerede som en forlængelse af selve bageriet. Vi installerede nye gulve, nye diske – faktisk blev alt skiftet ud, husker han.

Han tilføjer en anekdote om et usædvanligt vendepunkt:

– I 2014 begyndte vi at arbejde på en drive-in-bane, og det er faktisk en sjov historie. Det hele begyndte lidt tilfældigt. Jeg havde snakket med en anden bagermester – Steen Skallebæk (tidligere ejer af Lagkagehuset red.) om ideen, og jeg jokede med, at min forretning ville være perfekt, hvis jeg bare kunne ‘skubbe’ NETTO lidt for at få plads til en drive-in-bane. Vi grinte begge og tænkte, at det aldrig ville ske. Men utroligt nok, tre uger senere, modtog jeg et brev fra Dansk Supermarked. De spurgte, om jeg havde noget imod, at NETTO blev flyttet længere væk fra min forretning. Og pludselig var vi i gang med tegninger og ansøgninger for drive-in-banen.

I starten mødte Lars Hesselvig modstand fra kommune og omgivelser, men det blev godkendt, men der var ikke fart på fra starten af.

– Det blev virkelig flot. Vi var alle meget tilfredse med løsningen og med drive-in-banen, fordi den bød på god plads og var nem at anvende. Men som med alt nyt, tager det tid at vænne sig til, og det var også tilfældet her. I de første seks måneder var banen stort set ubrugt. Folk var forvirrede og usikre på, hvordan de skulle tilgå den. Men med tiden begyndte flere og flere at bruge den, og under coronakrisen tog det virkelig fart, siger Lars Hesselvig.

I 2016 tog Lars Hesselvigs forbindelse til bagerkunsten en endnu dybere drejning, da han købte sit barndomshjem og den ejendom i Sjællandsgade, som engang husede hans fars bageri. Drevet af nostalgien og en vision om at videreføre familietraditionen, besluttede han at åbne en ny afdeling af Byens Brød der i 2018.

– Det blev en rigtig god case. Starten var rolig, og vi skulle lige finde fodfæste. Men efterhånden som byens borgere genopdagede, at der var liv i bageriet igen, og med den positive byudvikling, specielt i Kanalbyen, begyndte forretningen virkelig at blomstre. Byfornyelsen har også spillet en stor rolle. Området er forvandlet og fremstår nu helt anderledes – det er et helt nyt kvarter og meget indbydende.

Byens Brød har udvidet sit virke langt ud over det traditionelle bageri. Udover at betjene de lokale kunder, har bageriet også etableret sig som en vigtig leverandør for en bred vifte af erhvervskunder. Lars uddyber dette aspekt af forretningen:

– Vi har en mangfoldighed af kunder, lige fra hoteller og restauranter til sportsforeninger og virksomheder. Vi leverer brød direkte til deres dør. Det er en del af vores forretning, der virkelig har udviklet sig over de sidste 20 år. Vi har også en afdeling i Løvbjerg, så vi har en stærk tilstedeværelse i hele Fredericia.

Men Byens Brøds engagement stopper ikke ved dørtrinnet til erhvervslivet.

– Vi har også aktivt valgt at støtte byens sportslige fyrtårne og mindre foreninger og projekter. Det er vigtigt for os at bidrage tilbage til byen og dens beboere. Vi ser det som en måde at takke vores kunder på – de, der har støttet os gennem årene, tilføjer Lars. Denne filosofi om gensidig støtte og samhørighed med lokalsamfundet er en central del af Byens Brøds identitet, siger han.

Lars Hesselvig giver sit perspektiv på den konstante udvikling inden for bagerbranchen:

– Bagerbranchen er utroligt spændende. Bagerfaget er mere end et erhverv; det er en livsstil. I dag ser vi mange bagermestre, der udvikler imponerende bagerier. Bagerierne bliver også større og større. Tidligere var man anset som en stor bager, hvis man havde en svend og en lærling. Nu er disse mindre bagerier sjældne, da de ofte er for små til at kunne overleve i dagens marked. Størrelsen og omfanget af bagerierne vokser, og det kræver konstant udvikling og innovation. Det er afgørende at holde et benhårdt fokus på produkter og kvalitet. Faget er enormt spændende og tilbyder altid muligheder for fornyelse. Før mobiltelefonernes tid kan jeg huske, hvordan jeg løb fra bageriet og ind på kontoret for at nedskrive idéer, som dukkede op spontant. Disse stikord blev så gennemgået, når vi var færdige med dagens bagning, og så var det bare at komme i gang.

Lars ser frem mod yderligere udvikling:

– I 2024 er der igen ombygning på Byens Brød. Vi får nye ovne, nyt isenkram og nyt lager. Det er endnu et skridt i vores fortsatte udvikling og forbedring af vores faciliteter og service, slutter bagermesteren.

I 2025 er det slut med 1000-kronesedlen

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: Den danske nationalbank

Nationalbanken i Danmark har annonceret planer om at udvikle en ny seddelserie, som forventes lanceret i 2028-29. Denne udvikling understreger fortsat betydningen af kontanter i Danmark, selv i en stadig mere digital verden.

Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen forklarer, at den nye seddelserie er en nødvendig opdatering for at holde trit med teknologiske fremskridt og sikkerhedskrav.

– Det er vigtigt, at vores kontanter forbliver sikre og effektive som betalingsmiddel, siger Thomsen.

Som en del af denne plan vil ældre pengesedler udstedt før 2009 blive udfaset. Historisk set har ældre sedler i Danmark ikke mistet deres gyldighed med introduktionen af nye serier, hvilket betyder, at sedler helt tilbage fra 1944 stadig er lovlige betalingsmidler. Dette ændres nu, dels for at opretholde standarder og dels for at lette håndteringen for detailhandlen og bankerne.

En bemærkelsesværdig ændring er, at den nye seddelserie ikke vil inkludere 1000-kronesedlen, som vil ophøre med at være et gyldigt betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Dette skridt tages dels på grund af ændrede betalingsvaner hos danskerne, hvor kontantbetalinger ofte er under 500 kr., og dels på grund af bekymringer om økonomisk kriminalitet relateret til høje seddelværdier.

Indtil 31. maj 2025 kan 1000-kronesedlen dog stadig bruges i butikker eller indskydes i pengeautomater og banker. Efter denne dato bliver både ældre danske pengesedler og 1000-kronesedlen ugyldige som betalingsmiddel i Danmark, hvilket også vil gælde i Grønland. Færøerne, som har egne pengesedler, vil ikke blive påvirket af disse ændringer, men der er dialog i gang om en mulig indkaldelse af den færøske 1000-kroneseddel og ældre færøske sedler.

Nationalbanken planlægger en informationskampagne næste år for at oplyse borgerne om de kommende ændringer og inddrage dem i udvælgelsen af temaer og motiver for de nye pengesedler.

Vinteren griber Danmark med kulde og snebyger

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

Vinteren har for alvor meldt sin ankomst i Danmark. Ifølge meteorolog Trine Pedersen fra DMI, så vil torsdag den 30. november 2023 blive indledt med snefald i de nord- og østlige dele af landet, hvor temperaturen vil ligge omkring frysepunktet. Samtidig kan de sydvestlige egne forvente en bidende kold morgen med klart vejr og temperaturer, der dykker ned mellem 5 og 10 graders frost, og lokalt endnu koldere.

I løbet af dagen vil snevejret sprede sig sydpå, mens de nordlige egne vil opleve opklaring med lidt sol og spredte snebyger. De fleste steder i landet kan forvente temperaturer omkring eller lige under frysepunktet.

Fredagen lover en blandet vinterdag med sol, skyer, snebyger og en kølig nordøstlig vind, hvilket fastholder vintervejret i landet.

Ældre Sagen og KL i fælles udspil: Styrk det nære sundhedsvæsen for ældre patienter

Af
Mille Dyhrberg
-
0
(Foto: AVISEN)

Der skal være trygge rammer, når ældre bliver udskrevet fra hos-pitalet. Og så skal en tidlig indsats i nærmiljøet forebygge, at skrøbelige ældre bliver unødvendigt indlagt. Det er kernen i et nyt fælles udspil, som Ældre Sagen og KL i dag kan præsentere.

Ældre i dagens Danmark lever længere. Og heldigvis for det.

Men når vi bliver flere ældre, og når flere også lider af kroniske sygdomme, udfordrer det sundhedsvæsenets ressourcer.

I dag kommer ældre for ofte i klemme, fordi medarbejderne i det nære sundhedsvæsen mangler tid, kompetencer og de nødvendige rammer for at levere den rette faglige indsats.

I et nyt udspil fremlægger Ældre Sagen og KL derfor nu 13 forslag til, hvordan ældre fremover bør blive behandlet i det nære sundhedsvæsen.

– Vi ønsker alle, at vi selv og vores nærmeste bliver grebet og hjulpet, hvis vi bliver ramt af sygdom i livets efterår. Men i en situation, hvor de ældre oplever at komme i klemme, og hvor sundhedsvæsenets ressourcer er under voldsomt pres, er der akut brug for, at vi tør tænke i nye baner. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med Ældre Sagen nu kan præsentere vores fælles bud på, hvordan vi kan sikre, at ældre kan få mere og bedre behandling i deres nærmiljø, siger fungerende formand for Sundheds- og Ældreudvalget i KL, Sisse Marie Welling.

Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup, er enig:

– Ældre Sagen har gennem mange år oparbejdet omfattende viden om, hvor ældre patienter oplever problemer i det nuværende sundhedsvæsen. Tryghed og tillid er helt afgørende. Derudover er det vigtigt for ældre patienter, at de oplever sammenhæng i hele deres behandlingsforløb – både på de specialiserede sygehuse og i det nære sundhedsvæsen. Og her taler vi både forebyggelse, behandling og rehabilitering. Det glæder mig derfor, at KL og vi i Ældre Sagen er enige om forslag til forbedring af indsatsen i det nære sundhedsvæsen.

Tryg modtagelse og mere forebyggelse

Første del af udspillet handler om tiden efter behandlingen på sygehuset. Der skal nemlig være trygge rammer, når de ældre bliver udskrevet fra sygehuset til behandling og pleje i deres nærmiljø.

Ældre Sagen og KL foreslår derfor bl.a. en national ramme for behandlingen af skrøbelige ældre, som ikke skal være på sygehus. Rammen skal sikre en ensartet og kendt kvalitet i behandlingen, og den skal følges op med den nødvendige finansiering og et udvidet lægefagligt medansvar fra sygehusene og almen praksis.

Udspillets anden del handler om at forebygge, at skrøbelige ældre i første omgang bliver indlagt på sygehuset for noget, der kunne være undgået, hvis tiden og kompetencerne havde været til stede i nærmiljøet.

Derfor foreslår Ældre Sagen og KL blandt andet, at kommunale medarbejdere får fleksibel adgang til lægefaglig rådgivning om f.eks. ændringer i den ældres behandlingsplan og medicin.

Derudover skal kommuner og almen praksis med afsæt i de gode erfaringer med plejehjemslæger have et langt tættere samarbejde om at forebygge udvikling og forværring af sygdom blandt hjemmeboende ældre.

Udspil lanceres i dag

Udspillet bliver præsenteret i detaljer i dag kl. 9.30 på en konference afholdt hos Ældre Sagen.

Her vil der også være oplæg fra eksperter og sundhedspolitisk debat med bl.a. ældreminister Mette Kierkgaard og formand for Sundhedsstrukturkom-missionen, Jesper Fisker.

Udspillet er udviklet med inspiration fra workshops afholdt med ansatte i sundhedsvæsenet, både fra hospital, almen praksis og kommune.

Foruden de 13 forslag indeholder udspillet to scenarier, der illustrerer, hvor-dan fremtidens forløb og samarbejde på tværs af sektorer – herunder mel-lem sundhedsvæsenet og ældreplejen – bør se ud.

Pas på hundepoterne i frostvejret: Vejsalt er smertefuldt

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Når temperaturen rammer frysepunktet, bliver vejene saltet. Dette afhjælper glatte veje, men vejsalt er en smertefuld oplevelse for hunde. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til at smøre hundens trædepuder med potevoks inden gåturen.

Hundens poter består af tæerne, hvor trædepuderne er placeret på undersiden. Huden mellem hundens tæer er typisk dækket af lidt pels som varierer efter race. I denne pels kan is og sne samle sig. De bløde trædepuder er heller ikke lavet til at gå på det grove vejsalt, og derfor er det vigtigt at passe ekstra godt på poterne, når vejene saltes.

– Det kan være man oplever, at hunden pludselig virker sløv, når man går tur med den om vinteren. Ofte er det er resultat af, at hundens poter er ømme pga. vejsalt. Den salt der spredes på vejene, udtørrer poterne og kan lave sprækker eller sår, som er pinefulde for hunden, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Smerten kan undgås

Den smertefulde udtørring af hundens poter kan undgås ved at smøre dem med potevoks inden gåturen. Potevoks er udviklet som et forbyggende middel til alle hunderacer, der forhindrer, at din hund får sår og sprækker på trædepuderne.

– Potevoksen skal på, så snart vejene saltes. Hvis hunden først har dannet sår og irritationer, kan man ikke smøre voksen på, og så skal der mere omfattende behandling til for at hjælpe hunden, siger Jens Jokumsen og fortsætter:

– Det er en god ide at starte med én pote for at se, om hunden kan tåle voksen. Går det fint, bør det smøres på poterne inden hver gåtur. Efter turen skal poterne skylles i lunkent vand, for at fjerne saltrester, og kan med fordel efterbehandles med potevoks, så udtørring af poterne forebygges, afslutter han.

[FAKTABOKS] Potepleje til hunden

– Potevoks kan blandt andet købes på Dyrenes Beskyttelses webshop her, men de fleste dyreforhandlere har det også.
– Er uheldet ude og får hunden rifter i trædepuderne, kan et par sko være løsningen. Der er nogle hunde som ikke bryder sig om at gå tur med dem på.

Højeste antal udenlandske indsatte overført til afsoning i deres hjemlande

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Rekordmange udenlandske indsatte i danske fængsler er i år overført til deres hjemlande, hvor de skal afsone resten af deres dom. Der er indtil videre i år overført 42 afsonere, som tilsammen har op til 160 års fængselsstraf tilbage af afsoningen, og det giver tiltrængt plads i danske fængsler.

I forrige uge skete det igen. En udenlandsk statsborger, som sad fængslet i Danmark, blev overført til et fængsel i sit hjemland for at afsone resten af sin dom – i det konkrete tilfælde til Holland. I år er denne type overførsler af fængselsstraf sket 42 gange indtil videre, og det er det højeste antal i nyere tid.

Op til 160 år af de idømte fængselsstraffe er derfor sendt ud af landet. Medregner man overførsler til de nordiske lande, som ikke er med i denne opgørelse, er tallet endnu større.

Kriminalforsorgen er hårdt udfordret på grund af et historisk højt belæg, og derfor glæder overførslerne justitsminister Peter Hummelgaard.

– Overførslerne er et vigtigt signal til de udenlandske kriminelle, der kommer til Danmark og begår grov kriminalitet: Deres fremtid ligger ikke i Danmark, og derfor skal de selvfølgelig så vidt muligt heller ikke afsone deres fængselsstraf her. Som det også fremgår af regeringsgrundlaget, arbejder regeringen for at få udvist så mange kriminelle udlændinge, som overhovedet muligt inden for konventionerne. Samtidig sparer overførslerne de danske fængsler for flere hundrede års afsoning over årene. Det falder på et tørt sted, for de danske fængsler mangler som bekendt både fængselspladser og fængselsbetjente – og alt, hvad der kan trække i den rigtige retning, tæller, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Direktoratet for Kriminalforsorgen overtog i november 2021 kompetencen fra Justitsministeriet til at beslutte, om udenlandske afsonere i danske fængsler kan overføres til afsoning i deres hjemlande.

– Overførsel af udenlandske indsatte til afsoning i deres hjemlande er en tidskrævende og kompliceret proces, hvor mange udenlandske myndigheder skal involveres. Derfor er jeg meget tilfreds med udviklingen, for det giver på alle måder god mening for os og frigør helt konkret kapacitet, som vi har så hårdt brug for, siger direktør i kriminalforsorgen Ina Eliasen.

EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning har blandt andet betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland.

Hvis en domfældt er overført til videre afsoning i hjemlandet, sker den videre straffuldbyrdelse efter hjemlandets lovgivning.

Fakta:

Antal overførsler:
2017: 14
2018: 15
2019: 27
2020: 20
2021: 22
2022: 28
2023: 42 (til og med 8/11)

Overførsler i 2023 fordelt på lande:

Holland, Bulgarien, Rumænien, Spanien, Polen, Tyskland, Ungarn, Frankrig, Litauen, Albanien, Montenegro, og Storbritannien.

Der gælder særlige regler for overførsler af afsonere mellem de nordiske lande, som administreres i et af kriminalforsorgens områdekontorer. Disse er derfor ikke medregnet i denne opgørelse.

FHK oplever en stigende opbakning efter topplacering

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Torsdag aften spiller Fredericia Håndboldklub på hjemmebane mod Lemvig-Thyborøn Håndbold. Selvom det er en kamp mod ligaens sidsteplads, mærker FHK stor opbakning til kampen.

FHK er flyvende i ligaen i denne sæson. Forud for kampen indtager FHK en andenplads i tabellen, og er pt. førsteudfordreren til Aalborg. Det kan mærkes på direktionsgangen i klubben i Fredericia Idrætscenter. ADP Lounge, hvor sponsorerne mødes til spisning før kampen, er udsolgt i dag, og også blandt de almene tilskuere er interessen stor.

– Vi er blevet rigtig interessante nu, hvor det går så godt, siger administrerende direktør, Thomas Renneberg-Larsen, med et smil på læben.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I sidste sæsons slutspil, da FHK kom på alles læber, og endte med at vinde bronze, blev interessen pludselig også ekstra stor. Hjemmebanen thansen Arena var fyldt til randen, og på udebane var der en sand hær af fans med. Nu kan klubben igen mærke stor interesse.

– Vi har altid haft stor opbakning, men nu går det rigtig godt og det er blevet koldt udenfor, og så stiger interessen altid. Vi kan også allerede nu mærke stor interesse for vores hjemmekampe i december mod Mors-Thy og i pokalkvartfinalen mod Skanderborg AGF, forklarer Thomas Renneberg-Larsen.

At FHK er på andenpladsen havde ikke mange forventet før sæsonen. Til gengæld var det klubbens håb, at man kunne forbedre grundspilsplaceringen fra sidste sæsons syvendeplads.

– Vi har hele tiden sagt, at vi skal ende så højt som muligt i grundspillet, og vi går efter at komme i top-4 for at komme ud at spille europæisk til næste sæson. Fra en fjerdeplads til en andenplads er der ikke langt, men vi må se, hvor vi ligger, når kampene i december er overstået. Vi har svære kampe på udebane mod Skjern og Ribe-Esbjerg, og så må vi tage den derfra, siger Larsen.

adp-as.dk

I andre sæsoner har FHK svinget i niveau alt efter om holdet spillede hjemme eller ude. På hjemmebane har der altid været en base, hvor holdet har tro på, at de kan slå alle, mens det har knebet på udebane.

– Jeg kan mærke, at spillerne virkelig vil det. De er der mentalt, og tager ikke let på nogen opgaver. Det er det der har ændret sig, og så vil nogle af dem, der har været her længe, gerne ud at prøve og spille europæisk. Det kræver, at man præsterer hver gang, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Stigende gennemsnit

Kigger man på tallene, kan man allerede nu konstatere, at FHK er i fremgang på tilskuerfronten. I denne sæson er gennemsnittet på 1.877 og det svarer til en kapacitetsudnyttelse på 78,80 procent i denne sæsons hidtil syv hjemmekampe. Sammenligner man tallet med sidste sæsons total for grundspillet 13 hjemmekampe, er udnyttelseskapaciteten steget med 0,89 procent. I den henseende skal man tage i betragtning, at FHK endnu ikke har mødt tilskuermagneterne Aalborg og GOG, der formentlig vil trække tæt på fuldt hus i arenaen, der i alt kan huse 2.400 tilskuere.

Der er kampstart mellem FHK og Lemvig-Thyborøn Håndbold torsdag klokken 19:00.

ADP A/S vil være Danmarks største havneselskab

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Havneselskabet ADP A/S afholdt tirsdag aften årsmøde, og med mødet blev en ny tradition født, afslørede formanden for selskabet, Christian Herskind. I hyggelige rammer fortalte havnens ledelse om udviklingen i ADP og den grønne omstilling.

Bestyrelsesformand for ADP A/S og TDP A/S, Christian Herskind Jørgensen, bød alle dagens gæster velkommen med et varmt smil og et håndtryk ved indgangen. Herefter kunne gæsterne forsyne sig med kaffe. Forud lå to timer, hvor ADPs formand, direktør og bestyrelsesmedlem Tommy Rachlitz Nielsen skulle tale.

– Det går godt i Fredericia. Det går godt for ADP. Ambitionerne er store, men absolut realistiske, slog både formand Herskind og CEO Rune D. Rasmussen fast i løbet af aftenen. ADP A/S skal være Danmarks største havneselskab. Flere gange undervejs sendte Herskind roser til medarbejderne for deres arbejde. De var der i øvrigt af egen fri vilje og i deres fritid, blev det slået fast, med smil og grin i loungen til følge.

Det var Fredericias Idrætscenters ADP Lounge, der dannede rammerne for det første årsmøde i ADP, men ikke det sidste. Christian Herskind Jørgensen afslørede nemlig, at ADP vil åbne havneområdet op for offentligheden hvert andet år, og hvert andet år vil invitere til årsmøde, hvor man kan lære mere om ADP end, hvad man kan læse i aviserne, sagde Rune D. Rasmussen blandt andet.

Godt 100 gæster havde fundet vej til loungen, og efter en varm velkomst fra Herskind, der var glad for at se flere barndoms- og soldaterkammerater i salen i den by, han er født i, samt den tidligere formand for ADP A/S, Arne Tirsgaard, og tidligere næstformand Uffe Steiner Jensen, blev ordet givet videre til professor i filosofi, Vincent F. Hendricks.

Professoren, der er aktuel med bogen “Nok om mig,” skulle ryste tankerne hos de fremmødte lidt. Det blev til en omgang med spilteori, kyllingespil, anekdoter, analyser, nulsum og andet interessant, der både fik tankerne og lattermusklerne til at arbejde hos gæsterne.

Hendricks og brugte også sin taletid til at sætte fokus på, at vi med samarbejde kan opnå større ting, selvom det kræver, at vi giver lidt af os selv. Med humoristiske eksempler leverede han en række budskaber på skarpeste vis, ligesom han satte fokus på FN’s Verdensmål.

Efterfølgende talte Tommy Rachlitz Nielsen, dog ikke i sin egenskab som bestyrelsesmedlem hos ADP A/S, men derimod som udvalgsformand for klima-, energi- og miljø i Fredericia Kommune.

Det blev til et foredrag om Fredericia Kommunes nye vision, og det arbejde, der er gået forud, men også med et par anekdoter, der matchede den foregående taler, professor Hendricks, som da Nielsen sagde:

– Jeg vil citere kongen af pop, Michael Jackson, der i sangen ‘Man in the Mirror’ fra 1988 sang: ‘If you want to make the world a better place, take a look at yourself, and make a change.’

Netop FN’s Verdensmål, en god by og en by med en stor fremtid og vigtig plads i den grønne omstilling var efterfølgende fokus hos den konservative politiker.

– Vi har alle muligheder. Pointen er, at vi i fællesskab skal have lavet en vision om at være grønne i verdensklasse, fortalte Tommy Rachlitz Nielsen.

Undervejs fik Christian Herskind gentaget ambitionerne for havneselskabet.

– Vi er i dag et af de største havneselskaber. I 2026 er det planen, at vi skal være en af de største,” sagde Herskind og kiggede på sin direktør, der replicerede med et “Det bliver vi.” Herskind fortsatte: “Vi har Taulov Dry Port, som spiller en stor rolle i europæisk logistik. Se lagerbygningerne: Det er imponerende, hvad der er skabt, og med mange gode kunder. For at nævne bare et udsnit, så har vi A.P. Møller-Mærsk, DLG, Bestseller. Det er velrenommerede virksomheder, sagde Heskind og fremhævede, at virksomheden går en endnu bedre tid i møde.

– Den grønne omstilling arbejdede vi med, før man skrev om den i medierne. Transport og skibe er vigtige der, og vi har løsninger til fremtiden hos ADP A/S, tilføjede han.

Slutteligt fik Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S, ordet. Han lavede tre nedslagspunkter, der var blevet til en håndfuld, inden han startede, men på rolig vis fortalte han om havneplanerne, mulighederne og fremtiden for ADP A/S, men også om forældede love, der satte en stopper for eksempelvis solceller på tagene i Taulov Dry Port, hvorfor han opfordrede alle til at tale med landspolitikerne, hvis de mødte en eller flere.

Aftenen blev afsluttet med netværk og samtaler ved højborde i loungen.

Drøm går i opfyldelse for Lykke: FHK-spiller skal i aktion ved VM

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Håndboldklubs Lykke Hansen er til VM i kvindehåndbold, der afholdes i Danmark og Norge. Netop de norske værter bliver Lykkes første modstander med det grønlandske landshold.

Det varer ikke længe før spændingen bliver udløst. Lykke Hansen blev udtaget til slutrunden i slutningen af december, og reaktionen var ikke til at tage fejl af: Lykke var stolt. Hun har siden barnsben kæmpet for at komme med til VM for hjemlandet, der i hendes tid som håndboldspiller på højt niveau ikke har formået at kvalificere sig før nu, hvor hun er 35 år. Hun har kæmpet sig tilbage fra en hjernerystelse, der holdt hende ude i over et år. I sommer skiftede hun til FHK, som hun tidligere har spillet for, og det har hjulpet hende på vej.

– De har været påpasselige. Jeg har været lidt skadet, og så har de passet på mig. Jeg har holdt et år og fire måneders pause fra håndbolden. I klubben har de været meget hjælpsomme, hvis jeg ikke har haft det så godt og sagt, at jeg bare skulle træne det med, som jeg kunne holde til. Vi har taget meget step by step. Jeg kender Mia, vores træner, fra da jeg spillede i FHK første gang, og hun har hjulpet mig meget. De unge spillere på holdet har også været gode ved mig. Jeg er den ældste på holdet, men de har været gode til at tage imod mig, siger Lykke Hansen.

Efter en periode i hjemlandet fra 2010 – 2019 kom Lykke Hansen retur til Danmark i 2019, hvor hun kom på kontrakt i Nykøbing Falster, hvor hun spillede frem til i sommer. Derefter gik turen tilbage til FHK, som hun spillede for i 00’erne, sammen med blandt andet Mia Nygaard Hansen. Det gør, at FHK nu kan bryste sig af at have en spiller med til VM, der indledes onsdag.

– Vi er meget spændte, men vi ser det som enhver anden kamp, der skal spilles, siger Lykke Hansen.

Siden den 24. november har hun været samlet med det grønlandske landshold, og onsdag går det løs.

– Vi har haft nogle gode træninger, synes jeg. Vi kommer til at tage det som det kommer, og har en masse tilskuere med til Stavanger. I alt er her 180 tilskuere med os, og de landede i Stavanger for tre dage siden, og vi blev modtaget af dem. Da vi ankom til vores hotel, stod de og heppede på os, siger Lykke Hansen og sætter ord på opbakningen:

– Det var faktisk rørende. Det er lidt ubeskriveligt, og det er noget, der kun sker en gang i livet, fortæller Lykke Hansen.

Kampen mod Norge er ikke den nemmeste på papiret. Grønland har ikke været med ved VM siden 2001, og så starter det hele ud mod VM-favoritterne fra Norge.

– Det er en hård kamp, men vi vil gøre vores bedste, konstaterer Lykke Hansen.

Nogen egentlig målsætning for VM har Grønland ikke, afslører FHK-spilleren.

– Vi tager én kamp ad gangen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan i hver kamp og bare være fokuseret, siger Hansen.

Nu er det for alvor tæt på. I baggrunden kan man høre Lykke Hansens holdkammerater snakke. Spændingen stiger, og en drøm er på vej til at blive opfyldt: At løbe på banen til en kamp ved VM.

– Jeg har spillet siden jeg var ti år og spillet i ligaen og nu endelig være med til VM. I ligaen er der nu landsholdspause, og da jeg spillede i Nykøbing Falster tog vi på La Santa uden dem, der var med landsholdet, de var afsted, men nu er der mig, der er afsted. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse, slutter Lykke Hansen.

Kampen mellem Grønland og Norge fløjtes i gang klokken 20:30. Foruden Norge møder Grønland i gruppespillet Sydkorea og Østrig.

Venstrekvinde tager et skridt op

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Pernelle Jensen (V) fra Fredericia, står på tærsklen til en betydelig rolle i Region Syddanmark. Efter Stephanie Loses overgang til posten som økonomiminister, og Bo Libergrens nye formandstitel, er der åbnet en vigtig ledig plads, som Pernelle nu er udset til at fylde.

Venstres gruppe har peget på Pernelle Jensen som den nye formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen. Hendes indstilling til posten reflekterer den tillid og anerkendelse hun har opnået i sit parti. Jeg er enormt glad for, at gruppen viser mig den tillid, udtaler Pernelle Jensen, der ser frem til at fortsætte det vigtige arbejde, som Bo Libergren påbegyndte.

– Venstres gruppe peger på mig som formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen. Jeg er stolt. Bo Libergren har haft opgaven i lang tid. Han er en dygtig politiker, så jeg skal prøve at udfylde rollen efter ham på den bedst mulige måde, forklarer Pernelle Jensen.

Jensens tidligere erfaring som vikar for denne position har givet hende værdifuld indsigt og forberedelse til de udfordringer og muligheder, der ligger i denne rolle. Hendes fokus vil være på den nære sundhed uden for psykiatri og sygehuse, herunder arbejdet med læger, sundhedshuse og samarbejde med kommunerne. – Det er en borgernær opgave, så jeg glæder mig til opgaven, siger hun og uddyber:

– Jeg har tidligere fungeret som vikar på denne position, hvilket var utroligt spændende og givende. Det indebærer at tackle forskelligartede og vigtige dagsordener. Vores arbejde fokuserer på den nære sundhed uden for psykiatrien og sygehusene, herunder arbejdet med praktiserende læger, sundhedshuse og samarbejde med kommunerne. Det er et område, der er både spændende og afgørende vigtigt. Det er en opgave tæt på borgerne, og jeg ser med stor entusiasme frem til at påtage mig denne rolle.

Et centralt punkt i hendes kommende arbejde vil være lægevagten, et område hun allerede har beskæftiget sig med i sin tid som vikar. Hendes vision er at sikre en fortsættelse af regionens budget, hvor der ikke er lagt op til besparelser på den nære sundhed. Pernelle Jensen er også en stærk fortaler for sundhedshuse, et fokusområde hun agter at fremme yderligere.

– Lægevagten repræsenterer en af de større opgaver. Den har allerede været en væsentlig del af mit arbejde tidligere i år, da jeg vikarierede. Dens betydning vil fortsætte, især når vi overtager nattetjenesten fra PLO. Med hensyn til vores regionale budget har vi sikret, at der ikke foretages besparelser på den nære sundhed i Region Syddanmark. Det er essentielt at tilbyde en række borgernære sundhedstilbud. Jeg har været en stærk fortaler for sundhedshusene, og det vil fortsat være et primært fokusområde for mig. Denne tilgang er allerede et centralt element i udvalgets arbejde. Jeg agter at videreføre Bos stil og prioritere et effektivt samarbejde med de forskellige aktører, hvilket jeg vil fortsætte med at udvikle, siger Jensen.

Med sin baggrund i kommunalpolitik bringer Jensen en unik perspektiv og forståelse for, hvordan regionale beslutninger påvirker kommunerne og borgerne lokalt. Hendes erfaring fra byrådet i Fredericia vil være en styrke i hendes arbejde i Regionsrådet.

– Med min baggrund i kommunalpolitik har jeg fået indsigt i mulighederne for tættere samarbejde mellem forskellige aktører. At bringe denne viden fra byrådet ind i Regionsrådet har været yderst gavnligt og omvendt. Det har givet mig et unikt perspektiv på, hvordan beslutninger påvirker de enkelte kommuner og borgerne i de forskellige byer. Denne erfaring har vist sig at være en betydelig styrke i mit arbejde, slutter Pernelle Jensen.

Ny formand fundet i Region Syddanmark
1...393394395...465Side 394 af 465