10.9 C
Copenhagen
torsdag 6. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

3F: Fornuft og fremtid i finanslovsforslag

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SVM-regeringen investerer i kloge hænder og hoveder

3F’s formand ser både fornuft og fremtid i regeringens udspil til finanslov for 2024:

– Regeringen satser med finanslovsforslaget virkelig på at investere i de arbejdere, der sørger for danske virksomheders konkurrencekraft og vores bomstærke danske økonomi. Det er klogt, fornuftigt og en investering i fremtiden, siger Henning Overgaard.

Et løft i investeringerne på 300 millioner kr. i erhvervsuddannelserne i 2024, stigende til 900 millioner kr. om året i 2030 er ifølge 3F’s formand

– Et kæmpe skridt i den helt rigtige retning. Gammelt udstyr og nedslidte værksteder kalder på markante investeringer, og det er afgørende, at der er tale om årlige, permanente bevillinger. Det har vi kæmpet for i 3F gennem mange år, siger Henning Overgaard.

Regeringen vil også sikre, at de ledige fremover er sikret mulighed for et uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge.

– Det er meget positivt, at ordningen bliver permanent, for det betyder, at de ledige, virksomhederne, fagforeningerne og a-kasserne kan planlægge og bidrage til, at virksomhederne får de medarbejdere, der er brug for. Og at de ledige får et bedre fodfæste og beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet. I den forbindelse bør politikerne nøje gennemgå og udvide listen over, hvilke fag og uddannelser, der er omfattet af ordningen. Vi ønsker i den forbindelse også at gøre det lettere for kollegaer, hvor kroppen siger fra – eller deres uddannelse er forældet – at de kan bruge ordningen til brancheskift. Når kroppen ikke mere kan holde til eksempelvis faglært brolægger- og murerarbejde, vil og kan mange kollegaer gerne fortsat bidrage – blot i andre fag og brancher, siger 3F’s formand.

Henning Overgaard understreger, at indsatsen imod klimaforandringerne er helt afhængig af kompetente faglærte og specialarbejdere. Og udfordringerne stiger kun i de kommende år, når mange seniorer runder pensionsalderen, mens for få unge er parat til at tage deres plads: – Omstillingen fra sort til grøn energi og produktion er umulig, hvis vi ikke har de nødvendige kloge hænder, hoveder og arbejdere. Derfor forventer vi også, at udspillet til finanslov følges op med en mærkbar indsats for at styrke arbejdsmarkedsuddannelserne. Flere skoler med arbejdsmarkedsuddannelser er reelt lukningstruet, og her er der bestemt også brug for et betydeligt, økonomisk løft, som bl.a. kan sikre det nødvendige udbud af relevante kurser i forhold til den grønne omstilling og hastige teknologiske udvikling.

3F’s formand er glad for, at finanslovsforslaget følger op på tidligere politiske udspil og erklæringer i regeringsgrundlaget om at styrke den danske arbejdsmarkedsmodel og bekæmpe social dumping. ”Med ca. 300.000 udenlandske kollegaer på det danske arbejdsmarked er der fortsat et stærkt behov for at beskytte både de udsatte migrantarbejdere og de overenskomstaftalte løn- og arbejdsvilkår.

-Det er også afgørende, at den nødvendige, men dyre asbestsanering af vores boliger og erhvervsbyggeri bliver hjulpet på vej med en offentlig tilskudspulje. Saneringen skal gennemføres under forsvarlige forhold, så bygningsarbejderne ikke risikerer alvorlige luftvejssygdomme som følge af renoveringsindsatsen, siger Henning Overgaard.

3F’s formand er forundret over, at man i finanslovsudspillet vil aflyse den planlagte forbedring af seniorpensionen.

– Regeringen vil jo drøfte tilbagetrækningsordningerne med arbejdsmarkedets parter, derfor er det ærgerligt, at man allerede har nogle delkonklusioner på plads på forhånd. Men det tager vi ved forhandlingsbordet. Pensionskommissionen fremlagde et godt og grundigt analysearbejde sidste år, hvor man netop lagde vægt på, at de forskellige tilbagetrækningsordninger supplerer hinanden og tilsammen giver en bare lidt bedre social balance og retfærdighed i seniorårene.

Henning Overgaard peger endvidere på, at regeringen i december erklærede, at man i valgperioden vil sikre en øget strukturel beskæftigelse i 2030 med 45.000 fuldtidspersoner.

– Siden har regeringen øget den strukturelle beskæftigelse med 40.000 fuldtidspersoner, det er da ret tæt på SVM-partiernes egen målsætning for de kommende år.

I samme periode har Finansministeriet også opskrevet det økonomiske råderum med foreløbig 20 mia. kr.

– Den bomstærke danske økonomi gør, at vi har alle muligheder for at forstærke investeringerne i kloge hænger og hoveder, i den nødvendige grønne omstilling, i et stærkere dansk forsvar og i sikring og udbygning af vores solidariske velfærdssamfund, siger 3F’s formand. Med mindre altså, at politikerne vælger at ødsle pengene væk til øget privatforbrug blandt de mest velstillede gennem topskattelettelser. Det vil hverken være klogt eller ansvarligt i forhold til at sikre vores børn og unge en tryg fremtid.

Live: Dronningen besøger Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

H.M. Dronning Margrethe afslutter fredag sit sensommertogt med Kongeskibet Dannebrog, når hun besøger Fredericia. AVISEN har under hele besøget en liveblog, hvor vi opdaterer med tekst, billeder og film.

https://billetter.fredericiamusicalteater.dk/da/buyingflow/tickets/18232

DSB med overskud på 375 millioner kroner i første kvartal

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

DSB har udgivet en pressemeddelelse, der rapporterer et imponerende overskud før skat på 375 millioner kroner i første halvår af 2023. Dette markerer en betydelig stigning fra 259 millioner kroner i samme periode sidste år. Overskuddet i 2023 er især drevet af en erstatning på cirka 200 millioner kroner fra en tidligere leverandør og øgede energipriser på omkring 100 millioner kroner.

I første halvår af 2023 har DSB haft 80,4 millioner rejser, en stigning på 14 procent i forhold til 2022. Dette kan især tilskrives en vækst i antallet af rejser med S-tog og på Sjælland. Trods udfordringer med kundepunktligheden for Fjern- og Regionaltog er kunderne altså vendt tilbage i stort tal.

Kundepunktlighed

På S-banen har et nyt digitalt signalsystem bidraget til en høj og stabil kundepunktlighed på 95,9 procent i første halvår. Derimod har Fjern- & Regionaltog været præget af lavere punktlighed, især i andet kvartal, med en kundepunktlighed på 72,9 procent for hele første halvår. Dette skyldes blandt andet omfattende infrastrukturarbejder og indkøringsvanskeligheder med Banedanmarks nye signalsystem.

Internationale tog og nyt design

For at imødekomme stigende efterspørgsel i den internationale togtrafik, har DSB lejet togvogne fra Deutsche Bahn. Disse togvogne blev indsat i trafikken mellem København og Hamborg i juni. Samtidig blev designet af de kommende IC5-eltogsæt præsenteret, som forventes at blive sat i drift i sensommeren 2024.

Arbejdsnedlæggelser og fremtidens Tog

Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i juni har haft en negativ effekt på drift og antal rejser. DSB har dog vundet en retssag om sagen, og der er fastsat en bod for de strejkende. På den positive side har DSB sendt indkøbet af fremtidens førerløse S-tog i udbud, hvilket skal skabe øget kapacitet og mindske trængsel i hovedstadsområdet.

Administrerende direktørs udtalelse

Flemming Jensen, administrerende direktør for DSB, udtaler: “Det er positivt, at antallet af rejser fortsætter med at stige, selvom punktligheden for Fjern- & Regionaltog er udfordret af Banedanmarks store arbejde med at forny signaler og spor.”

Det står klart, at første halvår har været en blandet pose for DSB, men overskuddet indikerer, at tingene går i den rigtige retning. Med tiltag for at øge kapaciteten og forbedre kundeservicen ser fremtiden for DSB lys ud.

FC Fredericia lærte af sidste sæson

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Mphoto

FC Fredericia lå under nedrykningsstregen i sidste sæson. I en periode havde holdet fem point op til overlevelse, og det satte sine spor, men skuden blev vendt og FC Fredericia sikrede sig sikkert en ny sæson landets næstbedste fodboldrække.

Det var ikke dans på roser. FC Fredericia var under pres i dele af sidste sæson, og det trak til tider tænder ud, selvom der var en tro på, at det nok skulle gå. 

En af dem, som har stået i den slags situationer før er den mangeårig bestyrelsesformand Morten Rahbek. Han ser tilbage på sæsonen, som endte med at blive mere nervøspræget, end hvad hensigten var.

– Vi gik ind til sidste sæson med store forventninger. Vi havde fået gode, unge spillere ind og skulle i gang med en spændende sæson, men vi kom halvskidt fra start og startede med fem kampe og kun ét point. Uanset hvor talentfuld man er, kommer der uro i geledderne, og det kom vi til at opleve. Det tog lang tid at vende billedet, men vi var aldrig i tvivl om, at vi nok skulle vende bøtten. Det tog dog længere tid end beregnet. Med spillertruppen og træneren troede vi på det og havde is i maven, og det viste sig at holde stik. Vi kom ikke til at være en del af top-6, men vi var en del af kvalifikationsspillet, og det lykkedes ganske fint at komme igennem det. Med en vanskelig opstart, ungt hold og den manglende erfaring, som vi kompenserede for i vinterpausen, fik vi stabiliseret os, og vi kom godt igennem det, siger Rahbek.

Med sæson, hvor FC Fredericia var under nedrykningsstregen, kunne nedrykningsspøgelset ikke lade vær med at komme frem.

– Selvfølgelig kan man ikke lade være med at gøre sig sine tanker, når man langt henne i turneringen havde fem point op til overlevelse. Så er det enhver bestyrelses opgave at kigge på, hvad vi skulle gøre, hvis det skete, og de tanker gjorde vi. Men vi var fortrøstningsfulde med, at vi skulle klare den med det setup vi havde, siger Morten Rahbek.

Som en reaktion på, at FC Fredericia ikke præsterede op til det forventede i efteråret 2022, blev der reageret i transfervinduet i januar. Ind kom Jesper Juelsgård, Anders Holvad og Nicolai Brock-Madsen, som alle er rutinerede spillere, der samtidig har kvalitet til mere end at være en del af nedrykningskampen i NordicBet Ligaen.

– De skulle løfte holdet både på og udenfor banen. Juelsgård spillede de fleste kampe, Holvad kom ind og satte sit præg på spillet, men Brock-Madsen var skadet det meste af tiden. Så han gav ikke input på banen, men til gengæld havde han noget at give udenfor banen. Det var ikke så tosset endda.

Når tingene ikke kører, skal man lære af de ting sæsonen viste, og der lærte vi, med stor udskiftning, at man ikke skal sammensætte et hold uden tilstrækkelig erfaring, forklarer Morten Rahbek.

Det med den unge trup til sidste sæson er noget FC Fredericia har taget ved lære af. De har taget det i betragtning op til denne sæson med trupsammensætningen.

– Jeg føler, vi er et helt andet sted i dag, end vi var før sidste sæson. Vi har lært meget af sidste år, både i spillertruppen, blandt trænerne og i ledelsen. Vi har sagt farvel til en del spillere, men har fået dygtige spillere ind. Vi har en af de mest spændende trupper vi har set i nyere tid, så vi er fortrøstningsfulde og ser ind i en positiv periode. Vores umiddelbare målsætning for indeværende sæson vil være at være i top-6 efter grundspillets 22 kampe, siger Rahbek.

AC Horsens og AaB rykkede ud af Superligaen i sidse sæson. Det gør, at der især i AaB er kommet en sværvægter ned fra Superligaen.

– Det er klart, at det er ekstremt stærke klubber, der er rykket ned. AaB, AC Horsens og Sønderjyske skiller sig ud – det må vi bare erkende. Både ud fra det sportslige og økonomiske må vi bare sige, at de har andre muligheder end os andre, men der plejer altid at være en klub, som gør sig positivt bemærket og overgår forventningerne hvert år, fortæller Morten Rahbek.

Bliver det FC Fredericia?

– Det ved jeg ikke. Nu koncentrerer vi os om at blive blandt de bedste seks hold efter 22 kampe, og så tager vi den derfra, siger Rahbek.

Til gengæld glæder bestyrelsesformanden sig til, at FC Fredericia får besøg af AaB på Monjasa Park i tredjesidste spillerunde af grundspillet. Kampen, der endnu ikke er fastlagt datomæssigt, vil blive spillet omkring weekenden den 2.-3. marts 2024.

– Det bliver sjovt. Da vi var i Aalborg og mødte dem, var det en fed oplevelse, så det bliver spændende at få dem herud. Vi har haft AGF nede og andre store klubber, men AaB, med det setup de kommer med, er det største hold, som vi har mødt i NordicBet Ligaen, slutter Morten Rahbek.

I denne sæson har FC Fredericia blandt andet taget afsked med Mathias Kristensen og Oliver Olsen, der var en del af sidste sæsons faste opstilling. Ind i stedet er kommet blandt andet Gustav Marcussen fra Fremad Amager, Emilio Simonsen fra Nykøbing FC og Mikkel Juhl fra Lyngby på en lejeaftale. De er med til at sikre, at FC Fredericia ikke kommer i en situation om i sidste sæson, da de alle tidligere i karrieren har spillet fast på NordicBet Liga-niveau og derfor ikke er uprøvede, som flere af de spillere FC Fredericia fik ind i sommeren 2022. Ved den lejlighed var det blandt Adam Jakobsen, som var kommet til FC Fredericia sammen med Nicklas Røjkjær og Jagvir Singh, og ingen af dem havde igennem en længere periode spillet fast på og været en kontinuerlig målscorer på det, der svarer til niveauet i landets næstbedste fodboldrække. Med tilgangene til denne sæson har FC Fredericia lært af den lektie.

Ny dommertrio i ‘X Factor’ på TV 2

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Dommertrioen i 'X Factor' 2024, Oh Land, Simon Kvamm og Thomas Blachman. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Når ‘X Factor’ ruller over skærmen i januar 2024 på TV 2 og TV 2 Play, bliver det med en ny dommertrio ved bordet. Thomas Blachman og Simon Kvamm er begge klar til endnu en sæson, og de får følgeskab af sanger og sangskriver Oh Land, der vender tilbage som ‘X Factor’-dommer på TV 2.

I den kommende sæson af ‘X Factor’ bliver det et velkendt ansigt, der sætter sig ved dommerbordet sammen med Simon Kvamm og Thomas Blachman. Nanna Øland Fabricius, som de fleste kender under kunstnernavnet Oh Land, vender tilbage til ‘X Factor’ efter to års pause. I mellemtiden har Oh Land udgivet ny musik, stået på scenen som opening act ved to udsolgte Coldplay-koncerter i Parken og er inden længe igen albumaktuel.

Det bliver dermed tre erfarne dommere, der i den kommende sæson skal forsøge at hjælpe deres deltagere hele vejen gennem 15 programmer fra auditions, 6 Chair Challenge og Bootcamp til liveshows.

-Det er ingen overdrivelse at sige, at vi i år stiller med en meget stærk dommertrio. De har alle tre vundet ’X Factor’ med hver deres deltager, så det er virkelig tre yderst kompetente, stilsikre og dybt musikalske dommere, der kan talentudvikle og skabe store momenter med deres deltagere, siger underholdningsredaktør på TV 2, Dorte Borregaard.

Maria Fantino indtager værtsrollen

Foruden den nye dommertrio byder ‘X Factor’ også velkommen til Maria Fantino, der er ny vært, når Danmarks største underholdningsprogram vender tilbage på TV 2 og TV 2 Play i 2024. Maria Fantino er kendt som en del af værtsduoen bag podcasten ‘Curlingklubben’. Her har den 28-årige vært siden 2018 været med til at levere public service til særligt den unge målgruppe. Senest har Maria Fantino været en del af lørdagsunderholdningsprogrammet ‘Fantino mod Bonde’ på DR.

Den kommende sæson af ‘X Factor’ er den sjette på TV 2. Thomas Blachman har været dommer i alle seks sæsoner på TV 2, det bliver Oh Lands fjerde sæson som dommer, mens Simon Kwamm står foran sin anden sæson.

Dommertrio i ‘X Factor’ 2024

Oh Land (Nanna Øland Fabricius)

Bor i København

38 år

Sanger og sangskriver, blandt andet til balletterne ‘Askepot’ og ‘Snedronningen’, og udgav senest singlen ‘Bleed’ i april 2023.

Tidligere dommer i ‘Voice Junior’ på TV 2 og dommer i ‘X Factor’ første gang i 2019

Simon Kvamm
Bor i København
48 år
Sanger, sangskriver, manuskriptforfatter og skuespiller

Medlem af elektro-rockgruppen Hugorm
Dommer i ‘X Factor’ første gang i 2023

Thomas Blachman
Bor i København
60 år
Bachelorgrad i jazzkomposition og arrangement fra Berklee College of Music, Boston
Jazzmusiker, komponist, producer og forfatter
Dommer i ‘X Factor’ første gang i 2008

Konkurrencerådet griber ind i Remas køb af Aldi

Af
Andreas Andreassen
-
0
(Foto: Avisen)

Konkurrencerådet har godkendt, at Rema 1000 overtager 114 Aldi-butikker. For at opnå godkendelsen har Rema forpligtet sig til at frasælge et mindre antal butikker. Frasalget sikrer, at fusionen ikke skader konkurrencen i nogen lokalområder.

– Indgrebet betyder, at Rema 1000 også fremover får en væsentlig konkurrent i alle de lokalområder, hvor fusionen har betydning. Dermed vil dagligvarekunderne stadig have reelle alternativer til Rema 1000.
Det har vist sig nødvendigt at undersøge Rema-Aldi-fusionens betydning for konkurrencen både nationalt og lokalt i 114 lokalområder. Vi har blandt andet indhentet oplysninger fra Aldi, Rema 1000, deres konkurrenter og kunder, kortlagt forbrugernes valgmuligheder og transporttid til dagligvarebutikker samt gennemført større økonomiske analyser, før vi kunne træffe afgørelsen, siger formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz og fortsætter:

– Konkurrencerådet har godkendt, at Rema 1000 Danmark A/S overtager 114 butikker, syv butiksprojekter, tre distributionscentre, fem ejendomme, medarbejdere og operationelt inventar fra Aldi Danmark ApS. Godkendelsen sker, efter at Rema 1000 har givet tilsagn om at frasælge butikker i nogle lokalområder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft betænkeligheder ved, om fusionen ville skade konkurrencen om dagligvareindkøb i nogle få lokalområder. Rema 1000’s tilsagn om at frasælge butikker fjerner konkurrencemyndighedernes betænkeligheder, og derfor godkender Konkurrencerådet fusionen i dag.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er også i færd med at behandle en fusionssag, hvor Salling Group overtager 13 Aldi-butikker (syv åbne og seks lukkede) samt otte Aldi-butiksprojekter.

Drop pokalerne og løs kerneopgaverne

Af
Andreas Andreassen
-
0

Statens og kommunernes budgetter kan ikke sammenlignes med de almindelige husholdningsbudgetter. Den slags som almindelige mennesker anvender, så de ikke kommer til at overtrække deres konto i banken. Hvor man regner på, hvad man har råd til, og indretter sig efter det.

I det offentlige har mange et umætteligt behov for flere penge. Alle områder er vitale, afgørende, uundværlige og så videre. Læg dertil den faglige vinkel.

Men kerneopgaverne er faktisk meget simple. Vi skal tage os af børnene, de gamle og de syge. Så vi sikrer en værdig tilværelse til de svageste, hvor vi med omsorg og omtanke bruger vores menneskelighed som en værdifuld ressource.

Det er trættende at se de kroniske frontalangreb på folkeskolen. Lad os anerkende at folkeskolen er årsagen til, at der i Danmark har været en enorm social mobilitet siden 1960erne. Hvor utallige, før hen fattige, arbejderbørn er kommet i uddannelse og har flyttet sig til andre sociale lag. På grund af den enorme satsning på skolerne, uddannelsessystemet og mulighederne for at finansiere uddannelsen for den enkelte. Dannelse og demokratisk lærdom er folkeskolens store bedrift, der desværre er blevet udhulet med reform efter reform.

Andreas Dyhrberg Andreassen i dialog med lærerformand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, om skolens essentielle betydning for demokratiet.

Sundhedssektoren brænder. Man kan ikke følge med. Folk rejser og rejser for at få behandling. Supersygehuse og ingen lokale læger. Men sundhed er også det nære. Den daglige kontakt. Ikke et nummer i køen. Men et helhedssyn hvor centrale fagfolk kan vurdere, hvordan man bedst hjælper det enkelte menneske.

Ældreplejen har givet et værdigt liv til dem, der har ydet igennem et langt liv. At der nu optræder ord som ”omsorgstræthed” og ”forråelse” er en skændsel. Hvem har ansvaret for, at det er kommet så vidt? Det er så sandelig ikke fordi, at danskerne ikke betaler skat. Så hvor lander de mange milliarder skattekroner henne?

Kommunerne spiller en afgørende rolle i velfærden. Store dele af opgaverne skal håndteres lokalt. Desværre ser vi, at det lokalpolitiske system lider under en absurd problemstilling, hvor valgrutinen lader til at betyde mere end løsningerne.

I de kommende uger vil mange af vores kommuner fremlægge spareforslag under påskud af, at være er hårdt pressede. Dette scenarie er velkendt og følger en trist tradition.

Vi befinder os i det andet år efter kommunalvalget, hvilket traditionelt er lig med stramme budgetter. Men frygt ej; i de år, der følger – inklusiv valgåret – kan vi forvente ‘positive’ budgetter med investeringer i velfærd, uddannelse og ældrepleje. Dette spil har været i gang siden 1970’erne, og det har skabt en kløft mellem politikernes og borgernes forventninger.

Det er på høje tid, at vi ændrer dette og begynder at lave realistiske, holdbare budgetter. Politikerne skal bruge pokaler frem mod valget, det bliver ofte et tema, og så klippes der snore, tages spadestik og jubles over investeringer i bygninger, uddannelser og andet godt, imens ukrudtet får lov at stå frit de steder, hvor man tidligere klippede snore og tog spadestik.

De aktuelle besparelsesforslag fremstår især absurde, når nyeste data viser, at vi vil have færre unge og ældre end tidligere antaget i beregningsmodellerne. Endnu mere tankevækkende er det, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd estimerer, at Danmarks økonomiske råderum ikke bare er på 16 milliarder kroner, men måske så meget som 26 milliarder. Så hvorfor sparer vi på vores mest sårbare borgere?

I stedet for at udvide bureaukratiet med 15.000 flere ledere og konsulenter, kunne vi bruge disse værdifulde menneskelige ressourcer til at tænke nyt. Vi har en gylden mulighed for at revurdere vores samfundsstruktur og arbejde for, at Danmark bliver det land, alle gerne vil bo i. Det kræver selvfølgelig, at vi tager fat om nældens rod og besvarer de svære spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra, og hvordan finansierer vi de tjenester, vi alle har så kært? Det er tid til at tage en ærlig og ambitiøs dialog om vores fremtid. Alt andet er, blødt sagt, sørgeligt.

Ambitioner, nytænkning og investeringer er vejen frem, ikke besparelser og valgpokaler.

SMVdanmark: Vigtigt udspil fra Moderaterne

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Moderaterne foreslår nemmere adgang til arbejdskraft uden for EU, blandt andet ved at gøre sagsbehandling smidigere, stryge kravet om dansk bankkonto og fjerne muligheden for, at myndighederne kan give afslag på opholdstilladelse blot på baggrund af formodninger. Det får ros fra SMVdanmark, der dog efterlyser flere, konkrete tiltag.

Moderaternes udspil er vigtigt, mener Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

-Det er sagt mange gange, men kan ikke siges nok: Vi mangler arbejdskraft, og det bliver langt værre i fremtiden. Den samme situation står mange europæiske lande i, og vi kan derfor ikke regne med, at fx polakkerne og rumænerne kommer og redder os. Så Moderaternes fokus på, at det skal være lettere at tiltrække nye medarbejdere fra lande uden for EU er helt rigtig og skal have ros, siger han.

Moderaternes udspil rummer en række mindre forslag, der tilsammen gør en forskel.

-Over 300 personer fra ikke-EU-lande fik sidste år afslag på ansøgning om arbejdstilladelse, blot fordi myndighederne ”formodede”, at de ikke levede op til kravene. Men der var intet bevis, blot en antagelse. Den regel vil Moderaterne fjerne, og det er helt på sin plads, siger Jesper Beinov.

Der skal dog mere til, end det der ligger på bordet lige nu, mener han.

-Alene det, at Moderaterne åbner ballet og så konkret bakker op om mere arbejdskraft udefra er meget positivt, og der er flere gode forslag. Men politikerne bør også være åbne for at få flere hænder fra det sydlige Europa fx gennem rekrutteringsfremstød, der kan formidle danske job. Desuden bør den såkaldte positivliste revurderes, så ufaglærte får nemmere ved at komme hertil, og endeligt bør det også være muligt for to virksomheder at dele en medarbejder, så de kan leve op til den krævede indtægtsgrænse, siger han.

Akut brug for viden om PFAS i byggematerialer

Af
Mille Dyhrberg
-
0
A demolition site with a pile of demolished brick wall and concrete debris

Stikprøveundersøgelse fra Teknologisk Institut viser betydelige koncentrationer af PFAS i byggematerialer. Stofferne stammer fra den maling, der er anvendt og giver udfordringer i forhold til genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

PFAS – også kaldet evighedsstoffet – er fundet i jord, grundvand, overfladevand, drikkevand, spildevand og endda i regnvand. Nu har Teknologisk Institut gennemført en stikprøveundersøgelse med ti stikprøver af bl.a. linoleum, tapet, vinyl og maling på træværk i fire forskellige bygninger. Det var uden de store anstrengelser, at eksperterne fandt PFAS i de undersøgte materialer.

Betydelige koncentrationer

-Vi kan konstatere, at vi ret nemt finder PFAS i materialerne, når vi leder efter det – og også, at koncentrationerne er betydelige, når vi sammenligner med gældende jordkvalitetskriterier, som er det bedste bud på en sammenligning, som vi har lige nu. Derfor er der brug for en omfattende kortlægning af PFAS i byggematerialer, så vi kan få fastslået, hvor stort omfanget er, og hvad det kan betyde for omstillingen til øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer, siger seniorkonsulent Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.

Ved stikprøveundersøgelsen fandt Teknologisk Institut koncentrationer, som betegnes som ”forholdsvis høje” i maling på vinduer og træværk. Det kan skyldes, at malingen her skal være slidstærk og har en høj glans. Hvis man ser på fire udvalgte PFAS-forbindelser (PFOS, PFOA, PFNA, PFHxS), hvor der er sat et særskilt skærpet jordkvalitetskriterium på 0,01 mg/kg, så fandt man koncentrationer på 0,02-0,43 mg/kg i malingsprøver på træværk. Jordkvalitetskriterierne anvendes til kortlægning af forurenede grunde.

-Der er ikke den kontaktrisiko, når man taler om PFAS i byggematerialer, men der findes ikke grænseværdier der vurderer den reelle risiko. Jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om, hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse. Men der mangler viden om, hvilken risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer, når man vil genanvende eller genbruge og et vidensgrundlag for håndtering af PFAS i byggematerialer. Sammenligningen med jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse, siger Katrine Hauge Smith.

Brug for mere viden, når vi genbruger materialer
Selvom undersøgelsen er for lille til at være repræsentativ, så mener Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut ud fra fundene, at det er et område, som bør undersøges nærmere, så vi bliver klogere på den risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer ved genbrug og genanvendelse.

-På Teknologisk institut arbejder vi bl.a. med at gøre det lettere at genbruge og genanvende vores byggematerialer. Derfor er vi interesserede i at skabe et vidensgrundlag, som kan sikre, at vi træffer de mest rigtige beslutninger om håndtering af PFAS i byggematerialerne. Vi har derfor brug for meget mere viden om, hvilke byggematerialer, der gennem tiderne er anvendt PFAS i og hvor høje koncentrationer, vi kan forvente. Vi har også brug for, at der tages mange flere analyser af bygninger, så vi kan vurdere om PFAS skal være en fast analyseparameter ved miljøkortlægninger af bygninger før nedrivning, siger Katrine Hauge Smith.

Manglende grænseværdier for PFAS-forbindelser
De ti prøver er også blevet analyseret i forhold til tilgængelige analysepakker på 33 konkrete PFAS-stoffer. For 22 PFAS-stoffer fandt eksperterne koncentrationer fra 0,55-1,25 mg/kg, hvilket overskrider jordkvalitetskriteriet for de 22 stoffer på 0,400 mg/kg. Måles der på yderligere 11 stoffer er koncentrationerne meget højere på 10-50mg/kg. Men for disse 33 PFAS-stoffer findes der ikke en samlet grænseværdi på nuværende tidspunkt.

De stoffer, hvor der især blev fundet høje koncentrationer er polyfluorerede stoffer, som diPAP’er,. Der findes ikke nogen grænseværdier for de stoffer, men samtidig er stofferne forstadier til visse PFAS-forbindelser, hvilket betyder, at de kan omdannes til andre PFAS-stoffer.

-Vi ved, fra litteraturen, at der har været anvendt PFAS i maling og nogle gange i mængder, der overstiger de kriterier, vi har sat for jord. Vi ved også, at der er fundet PFAS i grundvandet ved gamle lossepladser, som netop kan stamme fra deponeret byggeaffald med maling. Alligevel mangler vi viden og grænseværdier for stofferne. Når vi arbejder med cirkulær økonomi og ønsker at genanvende og genbruge byggematerialer, så bliver vi nødt til at få undersøgt det her område nærmere, så vi kan håndtere PFAS bedst muligt. Derfor vil vi klart opfordre til, at der bliver afsat flere midler til at undersøge det her område meget mere i dybden, og vi er ærlig talt bagefter med viden på området, så jo før der kan komme mere viden om emnet, jo bedre, siger Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.

Høje forbrugsudledninger svækker Danmarks rolle som grønt foregangsland

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Det er blandt andet problemet med lagring af vindenergi, der skal løses, for at reducere det danske CO2-udslip med 70 procent. Foto: EWII Koncernen

Danmarks klimaaftryk per indbygger er blandt verdens største, og der udestår en stor politisk opgave med at reducere klimabelastningen fra vores forbrug af især transport, fødevarer og boliger. Det viser en ny rapport om Danmarks globale forbrugsudledninger fra CONCITO.

Danmarks globale klimaaftryk fra forbrug er blandt verdens højeste og skal reduceres. Hvis alle verdens borgere levede som danskerne, ville verden udlede næsten dobbelt så mange drivhusgasser som i dag.
Hver dansker udleder i gennemsnit 13 tons CO2 årligt, hvilket er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger. De største forbrugsudledninger stammer fra vores forbrug af transport, fødevarer, boliger og energi, men der er også en betydelig udledning fra forbruget i den offentlige sektor, kultur- og fritidssektoren og vores køb af tøj, personlig pleje og boliginventar.

CONCITO konkluderer i rapporten, at der er behov for meget omfattende forandringer af vores forbrugsmønstre og levevis, hvis Danmark reelt skal være et grønt foregangsland, der med troværdighed kan inspirere andre lande til den nødvendige klimahandling. Ifølge Parisaftalen og FN’s Klimapanels scenarier for 1,5 graders-målet skal den globale drivhusgasudledning rundt regnet halveres i 2030 i forhold til i dag.

Det er svært, men nødvendigt at mindske klimaaftrykket fra forbrug

-Derfor bør Danmark også bestræbe sig på at halvere vores globale forbrugsudledninger i 2030. Det er svært, men nødvendigt – og det skal gå stærkt. Hvis alle verdens borgere levede som danskerne, ville verden udlede næsten dobbelt så mange drivhusgasser som i dag. Det ville jo være katastrofalt for klimaet, siger programchef i CONCITO, Michael Minter.

Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e). Det nye resultat er et fald siden CONCITOs tidligere opgørelse i 2014, men det vurderes ikke at være på grund af ændrede forbrugsmønstre i Danmark. Hovedårsagen er, at elproduktionen i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller og dermed er mindre klimabelastende. 

Reduktioner skal komme fra både den enkelte og samfundet

For at nedbringe Danmarks høje forbrugsudledninger er der brug for både individuel bevidsthed om vores klimaaftryk og systemiske ændringer i form af teknologiforbedringer og regulering af vores forbrug, så det klimavenlige valg bliver det lette og naturlige valg. Gennem en række forbrugsprofiler illustrerer CONCITO i rapporten, at danskernes personlige klimaaftryk varierer meget fra gennemsnittet på 13 ton og hænger tæt sammen med indkomstniveauet. Det understreges også, at der er grænser for, hvor meget vi kan reducere forbrugets klimabelastning på egen hånd.

-Alle, uanset indkomst, har mulighed for at træffe klimavenlige valg i hverdagen, men vi opnår ikke de nødvendige reduktioner i Danmarks forbrugsudledninger alene gennem individuelle valg. Det vil kræve stærke politiske og demokratiske visioner for det gode, klimavenlige liv, en ambitiøs regulering omkring vores forbrug, en stærk cirkulær økonomi og store teknologiske forbedringer, siger adfærdsanalytiker i CONCITO, Charlotte Louise Jensen.

Det offentlige bør gå forrest med klimarigtigt forbrug

Individuelt kan vi mindske vores klimaaftryk betydeligt ved f.eks. at ændre madvaner (særligt spise mere plantebaseret og udskifte oksekød med gris og kylling), flyve mindre, køre elbil, bo mindre og købe færre nye materielle goder. 

Men det offentlige, der står for omkring en femtedel af de danske udledninger, har også et stort ansvar. Her kan reduktionerne komme gennem grønne indkøb af materialer (f.eks. inventar og byggematerialer), fødevarer (f.eks. flere vegetarretter i kantiner) og transport (elektrificering af biler, busser mv.)

-Vi står åbenlyst overfor en stor omlægning af vores forbrugsmønstre og livsstil, og det kommer ikke af sig selv. Politikerne har et ansvar for at skabe rammerne for en attraktiv, klimavenlig fremtid, og her skal det offentlige hjælpe til ved at vise vejen, siger Michael Minter, programchef.

Om rapporten  

Rapporten ”Danmarks globale forbrugsudledninger” er udarbejdet af CONCITO og giver et opdateret og detaljeret indblik i Danmarks forbrugsudledninger samt de skridt, der er nødvendige for at leve op til Danmarks globale klimaansvar.

Danmarks globale forbrugsudledning på 13 ton CO2e per dansker er fordelt på 15 varegrupper og tjenester. Den procentvise fordeling er vist i kategorinavnet.

Resultaterne i rapporten er beregnet af 2.-0 LCA consultants og baseret på data og modellering fra Aalborg Universitets ”Getting the data right”-projekt samt EXIOBASE update project.

1...383384385...420Side 384 af 420
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER