Forklarer kritik af havneudvidelse

0

Nye Borgerliges Karsten Byrgesen har været ude med kritik omkring havneudvidelsen i Fredericia. Nu uddyber han kritikken og slår fast, at det ikke er selve udvidelsen han kritiserer, men miljøvurderingsrapporten, som han finder mangelfuld.

En havneudvidelse er på vej i Fredericia, og det er med en stor del af byrådets opbakning. Faktisk er alle partierne enige om, at havneudvidelsen er en god idé, men for Nye Borgerlige er der et stort aber dabei. Nye Borgerliges medlem i Fredericia Byråd, Karsten Byrgesen, kritiserer firmaet Swecos miljøvurderingsrapport.

– Man burde finde nogle uafhængige, der kan lave en prøvning af hele miljøvurderingsrapporten, der undlader at stille skarp på vigtige ting. De taler om forureninger på havbunden. Det er nu taget ud af rapporten. Det er en katastrofe. Man ødelægger bunden i så lang tid fremover. Man skal lave et hul i havbunden på størrelse med MesseC, siger Byrgesen.

Fra ADP’s side har man forsøgt med en åben proces, og i samarbejde med Fredericia Kommune var der et borgermøde omkring havneudvidelsen i december. Det mener Karsten Byrgesen ikke var godt nok.

– Man har ikke lavet en inddragende proces med hverken politikerne eller borgerne. Inden man satte første pen på papiret, burde man have lavet en høringsfase, hvor man kunne drøfte alt muligt som at ligge lystbådehavnen hen mod Gammel Havn, og lave et ekstra stykke fra Kanalbyen ud til, hvor industrien er. Det har man ikke taget med, og det er trist at blive præsenteret for sådan en løsning. Jeg ser en færdig plan, der var lavet på forhånd. Vi har ikke været kritiske, fortæller han.

Karsten Byrgesen. Arkivfoto.

Selvom Karsten Byrgesen er kritisk omkring flere aspekter i sagen, så slår han dog fast, at han er for en havneudvidelse på det overordnede plan.

– Jeg kan se, at havnen har en stor betydning for Fredericia Kommune. Vi er i et transportcentrum, og jeg er for en gennemgående renovering af havnen. Jeg er skuffet over processen, der ikke har været til stede. Vi fik en plan, der var færdig, svarer Byrgesen på spørgsmålet, om han er for eller imod en havneudvidelse.

Langt de fleste partier i byrådet har siden foråret 2022 været til møde med ADP for at høre om havneudvidelsen i detalje. Det har Nye Borgerlige ikke været, og det er der en særlig grund til.

– Jeg kender projektet ud og ind, så jeg ville ikke få noget ud af det. Jeg har siddet til tre møder i Teknik-udvalget, hvor Sweco-folk har siddet med, og fortalt om miljøvurderingsrapporten. Jeg er ikke i clinch med havneudvidelsen, så jeg behøver ikke mødes med ADP om det, men det er miljøvurderingsrapporten, der er fyldt med huller, som jeg er efter, slutter Karsten Byrgesen.

SF vil have klare retningslinjer om efterværn for alle kvinder på vej videre fra krisecenter

0
Foto: AVISEN

I Sønderborg Kommune fik man i december en donation, som man vil anvende på at lave et efterværn for kvinder, der har været på krisecenter. Det glæder SF’s retsordfører og gruppeformand Karina Lorentzen, for hun synes ikke, at kvinder skal stå alene, når de har været i et voldsramt forhold og så småt er på vej tilbage på ret køl.

Men DR afdækker i dag, hvordan voldsramte kvinder falder mellem to stole, når de flytter fra et krisecenter.

– Det dur ikke, at de mennesker, der er blevet samlet op, bare bliver overladt til sig selv, når de skal væk fra krisecentrene. Det er mennesker, som stadig har ar på sjælen, og som i langt de fleste tilfælde stadig har brug for hjælp til at komme helt ovenpå igen, siger Karina Lorentzen.

Hun peger på, at der snart skal forhandles en national handlingsplan for partnervold og partnerdrab. Her vil hun og SF have krav om efterværn og klare retningslinjer for, hvem der har ansvaret for hvad, så kvinden ikke falder mellem to stole.

– Når hver 4. kvinde på et krisecenter er genganger, så er der noget, der er skævt. Derfor er det afgørende, at der ikke er tvivl om, hvordan kvinderne kan få den hjælp, de har brug for, når de skal videre fra et krisecenter.

– Her vil efterværn gribe kvinderne og sikre dem den rette hjælp, og klare retningslinjer vil sørge for, at man får den samme indsats uanset om man befinder sig i Vejle eller Vordingborg kommune.

– Vi ved jo desværre også, at der i de fleste partnerdrab går et voldsmønster forud. Og hvis ikke, der er klare rammer til at kunne genstarte tilværelsen, så fastholder vi kvinderne i volden.

Analyse: Meget få topskattebetalere i offentlige faggrupper

0
Vordingborg Denmark - June 26. 2016: Danish Motorcycle police officer riding in the nature landscape on the countryside

Blandt offentligt ansatte, der har ét arbejde på normal tid og én lønindtægt, er der meget få topskattebetalere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen nuancerer den offentlige debat om topskat.

SKAT

I en række offentligt ansatte faggrupper arbejder langt de fleste, der betaler topskat, som ledere, i det private, bijobber eller lignende. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af datagrundlaget fra Finansministeriets Lovmodellen.

– Fra tid til anden bliver sygeplejersker og politibetjente brugt som argument for at lempe topskatten. For eksempel hører vi ofte, at 4.000 sygeplejersker betaler topskat, og ens tanker falder måske på den almindeligt ansatte sygeplejerske på et offentligt sygehus. Men vores analyse viser, at langt de fleste topskattebetalende sygeplejersker også har indtægter fra andre jobs, overtid eller fuldtidsansættelse i den private sektor, siger Kristoffer Glavind, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Det er et legitimt politisk ønske at ville lempe topskatten, men det forvrænger debatten, hvis man gør det med henvisning til de her velfærdsmedarbejdere uden at fortælle, hvor deres primære indtægter kommer fra, siger Kristoffer Glavind.

Få ”klassiske” offentlige lønmodtagere betaler topskat

Analysen undersøger topskattebetalerne i seks offentlige faggrupper. Faggrupperne er pædagoger, lærere, sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere, socialrådgivere og ansatte i politiet.

Blandt topskattebetalerne i hver faggruppe er der en gruppe, der er privatansat. En anden gruppe bijobber, mens en tredje gruppe er registeret som selvstændige. En fjerde gruppe modtager – ud over deres beskæftigelse i den offentlige sektor – honorarer, og en femte gruppe arbejder mere end fuldtid. En sjette gruppe har kapitalindkomster på over 50.000 kroner, mens en syvende gruppe er ansat som ledere.

– Topskattebetalerne i de her faggrupper har typisk indtægter fra andet end en almindelig lønmodtagerstilling i den offentlige sektor. Når vi først ser bort fra dem, der har indtægter fra andre steder, så er der ikke ret mange topskattebetalere tilbage blandt de klassiske lønmodtagere, siger Kristoffer Glavind.

5,9 procent af de ”klassisk” ansatte politibetjente betaler topskat – svarende til cirka 6 ud af 100 klassiske politibetjente. Blandt lærere, socialrådgivere og sygeplejersker er det cirka 2 ud af 100 af de ”klassisk” ansatte, som betaler topskat. For pædagoger er tallet 0,3 procent svarende til 3 ud af 1.000. For social- og sundhedsmedarbejdere er tallet 0,2 procent svarende til 2 ud af 1.000.

Analysens hovedkonklusioner

  • Der er meget få topskattebetalere blandt ”klassiske” lønmodtageransatte pædagoger, lærere, sygeplejersker, SOSU-medarbejdere, socialrådgivere og ansatte i politiet. En stor del af dem, der betaler topskat, har nemlig indtægter fra andet end deres almindelige arbejde i den offentlige sektor.
  • 100 ”klassiske” pædagoger betaler topskat svarende til 0,3 procent af alle ”klassisk” ansatte pædagoger. 
  • 700 ”klassiske” folkeskolelærere betaler topskat svarende til 1,9 procent af alle ”klassisk” ansatte lærere.
  • 300 ”klassiske” socialrådgivere betaler topskat svarende til 2,4 procent af alle ”klassisk” ansatte socialrådgivere. 
  • 200 ”klassiske” politibetjente betaler topskat svarende til 5,9 procent af alle ”klassisk” ansatte politibetjente.
  • 200 ”klassiske” social- og sundhedsmedarbejdere betaler topskat svarende til 0,2 procent af alle ”klassisk” ansatte SOSU-medarbejdere.
  • 500 ”klassiske” sygeplejersker betaler topskat svarende til 1,8 procent af alle ”klassisk” ansatte sygeplejersker.

Antallet af “klassisk” ansatte topskattebetalere inkluderer også pensionister, som arbejder sideløbende med, at de får udbetalt pension. Undlader man at medregne dem, ville antallet af “klassisk” ansatte topskattebetalere blive endnu mindre.

Læs analysen her

Arla dropper naturgassen

0
default

Arla energioptimerer sin mejeriproduktion i Taulov ved i flere trin at droppe naturgassen og koble sig på det lokale fjernvarme-system. TVIS skal forsyne rum- og procesvarme til produktionen af 60.000 tons ost om året som Danbo, Havarti og Maribo. Konverteringen til fjernvarme på Taulov Mejeri, der etableres i løbet af 2023, spares der 37 % af den nuværende CO2- udledning fra varmeforbruget.

Det er over halvdelen af naturgassen på Taulov Mejeri der elimineres, hvilket udgør 25.000 MWh eller hvad der svarer til 1.200 husstandes opvarmningsbehov. I løbet af 2023 vil der på mejeriet blive arbejdet videre med at undersøge mulighederne for erstatning af den resterende del af naturgassen således naturgassen også kan fjernes de resterende fire måneder om året.

Højlager hos Arla.

– Vi opvarmer omtrent 600 millioner kilo mælk om året, som vi laver til nogle af Danmarks mest kendte osteprodukter så som Klovborg og Riberhus, og vi eksporterer 36.000 tons af ost til hele verden. Det kræver meget energi, og vi har et mål om at reducere vores CO2 udledning med 63% i 2030, hvorfor investeringen i tilslutningen til fjernvarme på Taulov Mejeri er den rigtige langsigtede beslutning og en effektiv måde at reducere vores CO2-udledning med én enkelt manøvre. Det giver også en mærkbar økonomisk fordel med
de nuværende energipriser, og vi efterkommer vores interne ønske -også blandt vores kolleger – om at fokusere på energieffektive løsninger, siger Klaus Jeppesen, Mejeridirektør, Taulov Mejeri.

TVIS investerer i en ny nabobygning til Taulov Mejeri, som er en 10 MW vekslerstation på 80 kvadratmeter og forbinder den med en halv kilometer transmissionsledning til det 123 kilometer lange varmesystem på tværs af fire kommuner i Trekantområdet. Typisk er det fjernvarmeselskaberne, der forsyner nye forbrugere, men en mere fleksibel ejerstrategi fra 2021, gør det muligt at tilkoble virksomheder til TVIS-systemet, når fjernvarmeselskaberne har for langt.

– Vi er meget glade for aftalen med Arla, da interessen for fjernvarme stiger, og TVIS kan levere til både virksomheder og fjernvarmeselskaber, så de kan udfase olie- eller gasfyr. Der er et stort potentiale i at bruge fjernvarme til procesvarme, og vi har varme tilgængeligt, som kan understøtte produktionsvirksomheder. Det er ressourceeffektivt, grøn omstilling og giver økonomiske fordele – både for nye samarbejdspartnere og de eksisterende forbrugere, siger Jørgen Nielsen, direktør for TVIS.

Ambitiøs og omfattende investeringsplan udfaser gas

Byrådene i TVIS’ fire ejerkommuner har godkendt en samlet investeringspakke for de næste tre år, så TVIS kan investere i 12 konkrete fjernvarmeprojekter mellem 2023 og 2025. Både nye fjernvarmeforbrugere, overskudsvarmeleverandører og industrikunder, der skal bruge procesvarme til produktion, skal kobles på TVIS-nettet. Udover væsentlige reduktioner i gasforbruget og økonomiske besparelser hos forbrugerne, så vil alle projekter tilsammen reducere CO2-udledning fra varme med 460.000 tons.

– Det er en ambitiøs og omfattende investeringsplan, som ikke er set lignende siden TVIS blev etableret for 40 år siden, og investeringerne kommer på et meget afgørende tidspunkt. De sidste to år har vi udvidet TVISnettet med 40 kilometer til tre nye fjernvarmeselskaber, som udfaser gas og reducerer CO2-udledning med 186,000 tons. Nu tager vi tilløb til at udvide med yderligere mindst 21 kilometer, hvor vi understøtter vores ejerkommuner i deres strategier for at udfase fossile brændsler. Vi kommer ud til nye forbrugere, samtidigt
med, at det bliver billigere for eksisterende forbrugere i TVIS-nettet, siger Lars Schmidt, bestyrelsesformand for TVIS.

I Dansk Industri har man længe været varm fortaler for mere udnyttelse af overskudsvarme fra lokale virksomheder, derfor er det også en særlig positiv udvikling i den grønne omstilling, når overskudsvarme udnyttes til fjernvarme og i endnu højere grad, når den dernæst bliver til procesvarme.

– Vi skal først og fremmest udnytte de lavest hængende frugter i den grønne omstilling, fordi de giver de mest effektive og billigste Co2-reduktioner. Hvis virksomhederne har muligheder for det, så er fjernvarme til proces- og rumvarme en effektiv måde at komme fri af gas og olie til for eksempel fødevareproduktion, hvor der er god inspiration at hente i samarbejdet mellem TVIS og Arla. Det giver i forvejen mening at udnytte så meget overskudsvarme som muligt, og det bliver endnu mere værdifuldt, når den i sidste ende kan understøtte grønne og billigere produkter på grund af en effektiv energi-værdikæde, siger Troels Ranis, DI.

TVIS 2022