18.5 C
Copenhagen
søndag 6. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Regeringen anlægger sag modEU’s mindrelønsdirektiv

Af
Redaktionen
-
0
Foto: AVISEN

I går har Danmark anlagt søgsmål ved EU-Domstolen om at få annulleret EU’s mindstelønsdirektiv.

Med præsentationen af regeringsgrundlaget den 14. december 2022 offentliggjorde regeringen, at der var taget beslutning om at få prøvet mindstelønsdirektivet ved EU-Domstolen. På denne baggrund har regeringen den 18. januar 2023 anlagt et annullationssøgsmål mod Europa-Parlamentet og Rådet med påstand om annullation af mindstelønsdirektivet.

Efter anlæggelsen af søgsmålet skal Europa-Parlamentet og Rådet inden for to måneder efter forkyndelsen af den danske stævning afgive svarskrift, hvorefter Kommissionen og de øvrige medlemsstater vil få mulighed for at gå ind i sagen til støtte for enten Danmark eller Europa-Parlamentet og Rådet.

På nuværende tidspunkt kan det ikke siges præcist, hvornår EU-Domstolens dom kan forventes at foreligge, da det bl.a. afhænger af antallet af intervenerende medlemsstater. En umiddelbar vurdering er dog, at processen kan tage op til to år.

EU’s mindstelønsdirektiv blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022.  Medlemslandene skal inden for to år implementere direktivet. Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet, selvom der kører en sag.

Foto: AVISEN

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Regeringen har besluttet at anlægge et annullationssøgsmål ved EU-Domstolen for at få kendt EU’s mindstelønsdirektiv ugyldigt. Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU’s direktiv om mindsteløn og har arbejdet tæt sammen under hele forhandlingsforløbet, ligesom fagbevægelsen og flere partier har opfordret til at anlægge annullationssøgsmål.

– Det er vigtigt at holde fast i, at direktivet ikke pålægger Danmark at indføre mindsteløn. Men på trods af det, så er der tale om lovgivning uden fortilfælde, hvilket gør det til en helt principiel sag. Vi insisterer på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Regeringen har derfor besluttet, at EU-Domstolen skal vurdere sagen.

Næste skridt taget mod brintrørledning mellem Esbjerg og Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

H2 Energy har planer om at producere grøn brint i Esbjerg med behov for transport af brint til Fredericia fra 2026. Evida vil gerne understøtte markedet for brint og Power-to-X med rørført infrastruktur, der hvor efterspørgslen er. På den baggrund har de to parter nu underskrevet et forståelsespapir, et såkaldt Memorandum of Understanding, som et vigtigt skridt frem mod realiseringen af rørført infrastruktur til transport af brint.

Schweiziske H2Energy har planer om at etablere et 1,2 GW elektrolyseanlæg i Esbjerg, som årligt skal producere mellem 90.000 og 100.000 tons grøn brint til tung transport og industrielle formål.

H2 Energy har nu underskrevet et forståelsespapir med Evida om den rørførte transport af brint fra Esbjerg mod Fredericia – næste skridt i realiseringen af ambitionerne om at levere det grønne brændsel frem til aftagerne.

– Brint bliver en central brik, når vi taler om den grønne omstilling i energisektoren. Evida og vores tekniske team arbejder tæt sammen, og jeg er overbevist om, at dette partnerskab med succes vil vise andre europæiske lande, at det kan lade sig gøre på 2-3 år. Denne hensigtserklæring er også et udtryk for, at vi begge har samme mål om at understøtte hurtig udvikling af PtX-industrien og holde Danmark i en førende position, understreger Clifford zur Nieden, Direktør for H2 Energy Esbjerg.

Evida er for øjeblikket i gang med en forundersøgelse af brintrørledningen mellem Esbjerg og Fredericia over Egtved. Forundersøgelsen afdækker bl.a. de økonomiske og tekniske forudsætninger for etablering af brintrørledningen.

Brintrørledningen skal forbinde brintproduktion i stor skala fra en række producenter ved Vestkysten med industri og grøn brændstofproduktion i trekantområdet. Det nu underskrevne forståelsespapir med H2Energy er endnu et vigtigt skridt imod realiseringen af en rørført brintinfrastruktur.

– Brint er udset til at være en af hjørnestenene i bestræbelserne på at kunne dække hele vores energiforbrug med grøn energi. Skal brintproduktion i stor skala kunne realiseres herhjemme, har markedet klart tilkendegivet, at der vil være behov for infrastruktur til at transportere brinten mellem producenter og aftagere. Forståelsespapiret med H2Energy markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at realisere en dansk brintinfrastruktur, siger Peter Kristensen, strategi- og udviklingsdirektør i Evida.

Brintinfrastruktur i Danmark skal løse tre opgaver: Den skal understøtte PtX-produktion og udviklingen af et stærkt hjemmemarked, den skal balancere elsystemet, og den skal give mulighed for eksport af brint.

Det er Evidas vurdering, at lokal brint- og CO2-infrastruktur efter godkendelse vil kunne etableres på 2-3 år og længere regionale strækninger inden for 4-5 år. Evida forventer desuden, at der vil være store synergier ved samtidig udvikling og drift af net for metan, brint og CO2.

Fakta

Brintrørsstrækningen mellem Esbjerg og Fredericia over Egtved er 90 km

Markedsaktører på strækningen har tilkendegivet behov for tilgængelig brintinfrastruktur fra 2026 for at realisere deres planer.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har med ”Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer” aftalt, at det er en vigtig prioritering, at Energinet og Evida gives mulighed for at eje og drive brintinfrastruktur. Evidas forundersøgelse af en brintrørledning mellem Esbjerg og Fredericia er et forberedende skridt til en mulig realisering af dansk brintinfrastruktur, der samtidig er et led i det forberedende arbejde frem mod, at den endelige rolle- og ansvarsfordeling falder på plads.

I en landsdækkende markedsundersøgelse, som Evida og Energinet gennemførte sammen med Energistyrelsen i efteråret 2022, angiver cirka 96 procent af respondenterne, at de har et behov for en brintinfrastruktur. Knap 95 procent af producenterne og 70 procent af aftagerne af brint angiver, at brintinfrastrukturen er uundværlig eller styrker business casen væsentligt.

Markedsaktørerne forventer desuden, at 87 procent af brintproduktionen fra 2030 og frem transporteres via rør.

Birthe Rønn Hornbech forlader Venstre

Af
Christian Runge Fris
-
0
Foto: https://www.ft.dk/.

Birthe Rønn Hornbech, tidligere integrations- og kirkeminister, har meldt sig ud af Venstre efter at have været medlem i 48 år. Det meddeler hun til Ritzau i en pressemeddelelse.

Hornbech begrunder sin udmeldelse med, hvordan partiet har ageret i regeringens planer om at afskaffe store bededag.

– Jeg synes, at det der er sket i de sidste uger, hvor man går ind og vil bestemme over arbejdsmarkedets parter ved at afskaffe store bededag, det er så u-liberalt, siger Hornbech ifølge Ritzau.

Forslaget om at afskaffe store bededag har fået kritik både fra arbejdsmarkedets parter, oppositionen i Folketinget og folkekirken. Hornbech mener også, at Venstre lader staten gribe ind i kirkens indre anliggender og ser store bededag som et symptom på en forrykning i forholdet mellem stat og kirke.

Hornbech er også stærkt kritisk over for, at forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen har gjort det til adgangsbillet til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.

– Det hele er for mig så fuldstændigt forrykt, og rykker ved Venstre og kapper Venstres rødder over, siger hun.

Venstres politiske ordfører Morten Dahlin er ked af Hornbechs holdning til forslaget, men mener, at det skal ses i sammenhæng med behovet for at styrke det danske forsvar.

– Forslaget skal ses i sammenhæng med behovet for at styrke det danske forsvar. Det kræver, at man foreslår noget, som skaffer en konkret finansiering. Den slags forslag er meget ofte upopulære, og vi synes da heller ikke, det er sjovt at afskaffe en helligdag, men lederskab handler ikke om at gøre det populære, slutter ordføreren sin besked til Ritzau.

SMVdanmark ansætter Jesper Beinov som direktør

Af
Redaktionen
-
0
Foto: Jacob Kjerumgaard

Jesper Beinov tiltræder 1. februar som direktør i SMVdanmark. Han har en stribe fremtrædende stillinger bag sig, senest som strategisk chef i Det Konservative Folkeparti. Tidligere har han bl.a. været direktør i Danske Gartnerier, pressechef i Dansk Folkeparti og særlig rådgiver for to ministre.

Jesper Beinov får som direktør det øverste ansvar for politik, analyse og kommunikation og skal dermed være en spydspids for SMVdanmarks indsats for at forbedre de små og mellemstore virksomheders vilkår i Danmark.

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, er begejstret for at få Jesper Beinov med på holdet:

– Med Jesper Beinov har vi fået en af Danmarks mest erfarne profiler inden for politisk kommunikation og interessevaretagelse. Jesper vil som direktør styrke SMVdanmarks i forvejen stærke netværk på Christiansborg og blive en helt central figur i forhold til at sikre, at SMV’erne – der udgør 99 pct. af erhvervslivet – bliver hørt i medier og på Borgen, siger han.

Jesper Beinov glæder sig til at komme i gang:

– Politik, kommunikation og analyse hænger sammen, når man skal forbedre forholdene for de små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden for fremtidig vækst og innovation og dermed fremtidig velstandsskabelse. Jeg har fulgt, hvor markant og dygtigt mine nye kolleger i SMVdanmark har gjort det i de seneste år under svære vilkår med corona og økonomisk afmatning ovenpå krigen i Ukraine, og er derfor super glad for at blive en del af holdet, siger han.

Ud over sin baggrund på Christiansborg og i centraladministrationen har Jesper Beinov gennem 10 år desuden været redaktør på Berlingske.

Kun handling skaber forandring

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

Kun konkrete handlinger og varig ændret adfærd skaber de forandringer vi, som samfund og som borgere i samfundet, har brug for, både på kort og lang sigt. Ønsket om status quo og en nej-sigende opposition er ikke det, vi har brug for. For i en verden, der konstant forandrer sig, må vi beslutte og handle hurtigere end verden omkring os, hvis vi ønsker et bedre liv, et bedre samfund og selv ønsker indflydelse på forandringen. Det handler denne uges artikel om.

Det er fint med demokratiske samtaler, inddragelse og positive dialoger. Det er vi selv stærke fortalere for, som også vores debatter og mange artikler om det ønskede samfund er holdt og skrevet med baggrund i og udtryk for. Men hvis de demokratiske samtaler ender ud i ingenting og intetsigende beslutninger eller overlades til andre eller andet, så gør de kun ondt værre. Så bliver de en trussel mod selve demokratiet og det velfærdssamfund, som på mange områder stadig er godt og skal videreføres, men som også på mange områder nu halter bagefter den udvikling, som vi ser omkring os, og den udvikling, som vi egentligt ønsker os.

Vi savner en forandringsledelse, som omfavner alle samfundsborgere. En forandringsledelse, der skaber konkrete forandringer og resultater, og som kan ses, høres og mærkes. Det gennemsyrer hele samfundet, og som går i en fælles bæredygtig retning, baseret på det bredest mulige politiske flertal. Og det har den nye flertalsregering, så det er bare med at komme i gang – kære politikere. Og som vi har skrevet før – det kan ikke gå for hurtigt, og vi giver gerne et par forslag med på vejen.

Forandringsledelse

Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan ledelse af forandringer gennemføres.  For grundlæggende er den menneskelige hjerne ikke særligt glad for forandringer. Hjernen elsker vaner og gentagne mønstre, et forenklet verdensbillede, og foretrækker at agere i bevidsthedens system 1, som Daniel Kahneman skriver om i bogen ”At tænke – hurtigt og langsomt”.

Det betyder, at når vi vil lave og lede konkrete og robuste forandringer, så er en af de første ting, vi må gøre, det er at forberede alle involverede og berørte parter og borgere på den kommende forandring. Den forberedelse skal gennemføres, så de er klar, uddannet og forberedte til at blive og være aktive medskabere af og ambassadører for forandringen. Ideelt set, bør det ske samtidig med, at vi fastsætter de forandringsmål, som vi ønsker at nå, og hvordan vi ønsker at nå forandringsmålene. Derfor er tidligst mulig involvering af alle parter i planlægning og gennemførelse af forandringer utrolig vigtig, og involveringen er en forudsætning for forandringers succes. Det skal være og opleves som en holdindsats af hele samfundet, så det ikke kun bliver forankret i en snæver kreds omkring en isoleret magtelite. Jo større forandring, jo vigtigere.

Regeringen kunne med fordel have sat denne involvering af relevante parter og aktører forrest og ikke bagerst i det ellers udmærkede regeringsgrundlag. Så havde oppositionen måske også læst det, inden de to til orde som de gjorde umiddelbart efter fremlæggelsen.

Meget mere kan siges om GOD FORANDRINGSLEDELSE, for med en verden i konstant forandring, skal forandringsledelse være en helt naturlig og integreret del af den daglige GOD LEDELSE. Det gælder både i den private og offentlige sektor, hos trepartsforhandlerne, NGOer og foreninger, i familierne og helt personligt. Men det må vente til en anden god gang. Der er nemlig stadig meget mere ledelsespotentiale at hente her. Det peger vores egne ledelseserfaringer tydeligt på.

Forandringsprocessen

Det er vigtigt at selve forandringsprocessen kommer godt i gang. Her trækker vi bl.a. på vores tidligere fremsatte idéer om visionsprocesser. Her vil vi nævne fire pointer, som er afgørende for forandringsprocessens succesfulde forløb.

For det første skal forandringsprocessen ske hurtigere end verden omkring os forandrer sig. Ellers bliver (eller forbliver) vi aldrig frontløbere og rollemodeller for verden omkring os, hvilket er afgørende for det danske velfærdssamfunds beståen og udvikling.

For det andet skal forandringsskridtene vi tager, skridt for skridt, ikke være større end de er lette og hurtige at tage. Derved kommer vi godt fra start, indledende små succeser bliver hurtigt til større og større, og det er lettere at få alle samfundsborgere med og tage ejerskab til forandringerne.

For det tredje skal forandringsprocessen undervejs revurderes ved passende lejligheder. Er målet og retningen stadig relevant, eller skal de justeres? Skal nye ting sættes i gang eller skal takten i de skridt, som vi har planlagt, justeres? Derved bliver det en dynamisk evolutionær forandringsproces –  en iterativ proces, hvor vi kontinuerligt revurderer de igangsatte og fremtidige forandringstiltag, ud fra den foranderlige verden vi lever i.

For det fjerde skal forandringsprocessens forløb og aktuelle indhold kommunikeres ud og italesættes undervejs, massivt og kontinuerligt. ”Talk the Walk” and ”Walk the Talk” – ”Sig hvad du gør og hvorfor” og ”Gør det du siger” er den meget simple recept for GOD FORANDRINGSKOMMUNIKATION. Men det er ikke enkelt, for kommunikationen og interaktionen mellem alle involverede og påvirkede af forandringer i verden må betragtes som selve limen, der holder forandringsforløbet sammen og gør ledelsen heraf mulig. Det vender vi også gerne tilbage til.

Næste debat

Vi glæder os til første debataften torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 på Zoom. Temaet afslører vi omkring den 15. januar, når vi har mere styr på årets mange mulige temaer.

Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og forslag til aktuelle temaer, som vi kan tage op til en god demokratisk debat.

Ny rapport om mediedækningen af folketingsvalget 2022: Mette Frederiksen fik sit krisevalg

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Ny rapport viser, at Mette Frederiksen fik det krisevalg, som hun lagde op til ved valgudskrivelsen. Det blev især krisen i sundheds- og plejesektoren samt energikrisen, der kom til at præge valgkampen – mens et emne som ’flygtninge og indvandrere’, der i mange år har domineret danske valgkampe, fyldte minimalt i dækningen.

Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet har i samarbejde med TV 2 og Infomedia overvåget og analyseret mediedækningen af folketingsvalgkampen 2022. Det blev til løbende analyser under valgkampen, og i dag udkommer så en samlet rapport, der går i dybden med valgkampen som helhed.

Rapporten tegner et billede af en valgkampsdækning, der blev domineret af statsministeren og den dagsorden, hun satte. Fx viser rapporten, at Mette Frederiksen (S) fik 31 procent af den samlede omtale af partiledere i valgkampen. Et stykke efter kom Lars Løkke Rasmussen (M) med 14 procent, Søren Pape Poulsen (K) med 12 procent og Jakob Ellemann-Jensen (V) med 11 procent. Partilederne fra to af landets grønne partier, Sikander Siddique (FG) og Franciska Rosenkilde (Å), fik derimod begge blot 1 procent af omtalen.

– Statsminister Mette Frederiksen kom i den grad til at løbe med omtalen. Det gjorde hun, fordi hun havde tid til at planlægge sin kampagne, og fordi der var to borgerlige statsministerkandidater og en Lars Løkke Rasmussen i hopla. Dermed var der ikke som sædvanligt én kandidat til at tegne den samlede opposition men hele tre, som medierne skulle dele opmærksomheden i mellem, udtaler professor Mark Blach-Ørsten, der er en af forfatterne til rapporten.

Kriser i centrum

Hvor folketingsvalget 2019 blev døbt klimavalget, så trådte folketingsvalget 2022 i karakter som det krisevalg, Mette Frederiksen også betonede ved valgudskrivelsen, hvor mange konkurrerende kriser kæmpede om opmærksomheden.

– Krisen i sundheds- og plejesektoren blev den mest omtalte af de kriser, som statsministeren ridsede op ved valgudskrivelser, siger studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst, der er den anden forfatter til rapporten.

– Dette blev også hjulpet godt på vej af TV 2’s dokumentar om svigt på et plejehjem, der blev sendt midt i valgkampen. Og selv om klima og miljø også fylder i denne valgkamp, så er det mere som en del af en omfattende energi- og forsyningskrise end som en global trussel mod vores overlevelse.

Rapporten viser desuden:

– at nyhedsmedierne fordelte taletiden mellem blokkene stort set lige.
– at nyhedsmedierne prioriterede forskelligt mellem valgkampens emner. Således vægtede Berlingske og Børsen spørgsmålet om økonomi højere end de andre dagblade, mens Information og Politiken vægtede klima og miljø, og BT og Ekstra Bladet vægtede sundhed og ældrepleje.
– at tillid til politikere var et emne, som især Jakob Ellemann-Jensen og Sofie Carsten Nielsen talte om – ofte med fokus på Mette Frederiksen.
– at tilstedeværelse og engagement på Facebook var ulige fordelt mellem partilederne. Mette Frederiksen havde det mest positive engagement, mens Morten Messerschmidt og Søren Pape Poulsen fik overvejende negativ respons på Facebook.

Lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag sendt i ekstern høring

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Beskæftigelsesministeren har i dag sendt lovforslaget om at afskaffe store bededag som helligdag i ekstern høring.

Med lovforslaget lægger regeringen op til, at store bededag afskaffes som en helligdag. Store bededag vil fremover blive anset som en almindelig arbejdsdag.

I dag (den 12. januar 2023) er forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag sendt i ekstern høring.

Ved præsentationen af regeringsgrundlaget blev det fremlagt, at regeringen vil afskaffe en helligdag for at finansiere et løft af Danmarks forsvar i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. I lovforslaget lægges der op til, at det bliver store bededag. Store bededag vil derfor, hvis lovforslaget vedtages i Folketinget, blive en almindelig arbejdsdag fra 2024.

Formålet med lovforslaget er at gøre store bededag til en almindelig ekstra arbejdsdag. Lovforslaget sikrer desuden, at de lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for det ekstra arbejde.

Når arbejdstiden forøges med en almindelig arbejdsdag, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen. Timelønnede modtager den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage.

Høringsfristen er den 19. januar 2023.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Vi befinder os i en meget alvorlig situation. Det er afgørende for regeringen, at vi i Danmark tager hånd om vores fælles sikkerhed og får løftet vores forsvar. Det kræver, at vi alle sammen er klar til at yde noget ekstra. Derfor vil vi gøre store bededag til en almindelig arbejdsdag.

– Regeringen har stor respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsmarkedets parter. Men situationen gør, at vi er nødt til at foretage de nødvendige prioriteringer. Derfor har vi besluttet at afskaffe store bededag, som er en særlig dansk helligdag, og som i modsætning til de øvrige helligdage ikke er knyttet til de kristne højtider. Med lovforslaget vil store bededag herefter blive en normal arbejdsdag.

– Når vi beder danskerne om at arbejde én dag mere om året, så skal de naturligvis også have løn fra deres arbejdsgiver for det. Det sikrer vi med dette lovforslag.

Fakta:

– Store bededag er indført som helligdag ved kgl. forordning af 27. marts 1686 og vil blive afskaffet som helligdag ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren.
– Store bededag bliver med lovforslaget en almindelig arbejdsdag.
– Ret til frihed eller kompenserende frihed, tillæg mv., som følge af, at store bededag som helligdag bortfalder. Der ændres ikke i søgnehelligdag-opsparing.
– Når arbejdstiden øges som følge af loven, vil månedslønnede lønmodtagere modtage et løntillæg på 0,45 pct. af årslønnen. Det svarer til løn for en almindelig arbejdsdag. Timelønnede vil få den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag for de ekstra arbejdstimer, som de skal arbejde.
– Lovforslaget vil betyde, at pasningstilbud som vuggestuer, børnehaver, SFO mv. vil skulle holde åbent en ekstra dag, hvilket vil medføre øgede kommunale udgifter. Det er der taget højde for i lovforslaget, og regeringen vil efter vanlig praksis gå i dialog med KL herom.
– Den øgede arbejdstid vil rent beregningsteknisk medføre ca. 2.700 færre offentligt ansatte opgjort i antal ”hoveder”, men det samlede antal arbejdstimer i det offentlige vil forblive det samme.
– Lovforslaget medfører, at store bededag bliver en almindelig arbejdsdag, udgår store bededag med lovforslaget ligeledes som lukkedag i relation til lukkeloven, som hører under Erhvervsministeriet.

Kronprinsessen åbner Kræftens Bekæmpelses nye udforskningscenter

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Presseinvitation – H.K.H. Kronprinsesse Mary åbner Kræftens Bekæmpelses nye besøgscenter udForsk

H.K.H Kronprinsesse Mary var med, da Kræftens Bekæmpelse 12. januar slog dørene op for foreningens nye besøgscenter udForsk, der skal formidle forskning og stimulere unges interesse for videnskab.

Der blev undersøgt, scannet, forstørret, diagnosticeret og spillet, da H.K.H Kronprinsesse Mary sammen med elever fra 8. klasse på Tre Falke Skole som de første nogensinde kunne gå på opdagelse i Kræftens Bekæmpelses nyåbnede besøgscenter udForsk.

Her vil Kræftens Bekæmpelse fremover invitere udskolingselever, lærere og andre nysgerrige besøgende indenfor til en interaktiv og lærerig oplevelse.

I udForsk kan man blandt andet lære, hvad kræft er, hvordan kroppens celler fungerer, og hvad man selv kan gøre for at forebygge sygdommen, der rammer flere end 40.000 danskere hvert eneste år.

’Jeg er utroligt stolt’
Det var med stor glæde og begejstring, at Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen kunne byde blandt andre H.K.H Kronprinsessen og eleverne fra Tre Falke Skole indenfor i det nye besøgscenter.

– Jeg er utroligt stolt over udForsk, som jeg synes er et vigtigt tilbud, der har manglet. At H.K.H Kronprinsessen takkede ja til at deltage i åbningen og gå på opdagelse i centeret sammen med os er en stor ære, siger Helen Bernt Andersen.

Et center med leg og læring
Arbejdet med det nye besøgscenter har været længe undervejs og har først og fremmest været mulig takket være en donation på 6 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden, forklarer Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør Jesper Fisker.

– Jeg vil gerne sige tak for støtten til Novo Nordisk Fonden og de øvrige donorer, der har gjort det muligt at udvikle og bygge vores nye flotte besøgscenter, som jeg er sikker på, bliver til glæde og gavn for mange besøgende de kommende år. Det vil være fantastisk, hvis vi med centeret kan være med til at stimulere de unges interesse for videnskab og måske endda så frøene til et par fremtidige forskere.

– Jeg vil også gerne takke Experimentarium i Hellerup, der har været med til at udvikle de stationer, som udstillingen består af. Med deres hjælp er det lykkedes at præge udForsk med noget af den fantastiske blanding af læring og legesyge, som folkene fra Experimentarium er eksperter i at levere, siger han.

udForsk skal oplyse og afmystificere
Kræftens Bekæmpelse driver en række indsatser og kampagner målrettet unge, men de handler primært om alkohol- og tobaksforebyggelse eller kræftsygdommens psykosociale konsekvenser.

Med udForsk har foreningen som noget nyt et tilbud til unge om forskning, der er blandt Kræftens Bekæmpelses vigtigste arbejdsområder

– Kræft er en sygdom, de fleste unge hører om jævnligt gennem medierne eller som pårørende eller patienter. Med udForsk giver vi mulighed for, at man kan lære mere om, hvad kræft er og hvordan kræftsygdomme kan behandles og forebygges, siger Helen Bernt Andersen, der håber, at udForsk også kan bidrage til at afmystificere en sygdom, der rammer én ud af tre, inden de fylder 75 år.

– Man er som bekendt mere bange for ting, man ikke forstår, og derfor håber jeg, at besøgscenteret gennem oplysning og viden kan være med til at klæde de unge lidt bedre på, hvis de – eller deres nærmeste – desværre en dag skulle blive ramt af kræft.

SMV’er og AU puster nyt, digitalt liv i gamle maskiner

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Forskere fra Institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet har i samarbejde med fire små og mellemstore danske virksomheder udviklet udstyr, der kan overvåge produktiviteten og driftsstatus på produktionsmaskiner af ældre dato. Teknologien kan betyde, at virksomheder med ældre maskiner kan holde sig konkurrencedygtige på et fortsat mere digitaliseret marked.

Mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Produktionsdanmark har højt specialiserede maskiner som hjertet i deres produktionsapparat. Maskiner, som måske har flere årtier på bagen, og som er mekaniske, men som holder produktionen gående og for længst er betalt ud.

Netop disse maskiner er omdrejningspunktet i et projekt, hvor fire SMV’er, Danish Advanced Manufacturing Research Center (DAMRC) og forskere fra Aarhus Universitet (AU) har arbejdet sammen for at bringe de ældre maskiner ind i den digitale tidsalder med de konkurrencemæssige fordele, det medfører.

– Mange SMV’er er centreret omkring klassiske, ældre maskiner, der har kørt i måske 50-60 år. Maskinerne er ofte bygget med et meget specifikt formål og til en særlig niche, og på den måde er de med til at holde virksomheden konkurrencedygtig. Imidlertid har vores manglende evne til at overvåge disse maskiners ydeevne og driftsstatus efterladt vitale videnshuller, som vi har brug for at fylde, hvis virksomhederne skal forblive konkurrencedygtige i en mere digital og grøn fremtid, siger lektor Devarajan Ramanujan, der leder projektet ved Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet. Han fortsætter:

– I projektet Digitalizing Classic Machinery for Industry 4.0 har vi haft fokus på, hvordan vi kunne integrere digitale teknologier i de ældre maskiner, så vi får mulighed for at overvåge dem, indsamle data og forbedre driften.

Projektet, der er støttet af EU’s Regionalfond og Region Midtjylland, blev til på initiativ fra DAMRC og AU. Omdrejningspunktet var ældre fræse-, drejemaskiner og andre spåntagningsmaskiner inden for metalindustrien.

– Produktionsvirksomhederne kan selvfølgelig vælge at købe nye maskiner, der har digital overvågning indbygget, men der er mange penge at spare, hvis man i stedet kan digitalisere de ældre og ofte velfungerende maskiner. Projektet har vist nye veje til, hvordan vi holder landets produktionsvirksomheder konkurrencedygtige og fastholder arbejdspladser i Danmark, fortæller Charlotte Frølund Ilvig, der er Chief Project Manager hos DAMRC.

Et unikt samarbejde med markedspotentiale

Fire SMV’er har sammen med forskerne kastet tid og energi i projektet, nemlig techvirksomhederne Micro Technic og REEFT, produktionsvirksomheden Niebuhr Gears og servicevirksomheden Bast & Co.

Mens AU stod for at konfigurere et integreret sensorsystem bestående af flere typer sensorer, arbejdede forskerne tæt sammen med Micro Technic om at udvikle avancerede algoritmer, der kombinerede data fra sensorerne. Dermed blev det muligt at måle på en række KPI’er defineret af den enkelte virksomhed i forhold til produktivitet og drift.

– Vores bidrag til projektet handlede dels om at opsamle sensordata med vores dataloggere og dels om at skabe værdi i data. Sensordata i sig selv fortæller os ingenting, men med det software, som vi og AU udviklede i projektet, og som kører på vores udstyr, fik vi mulighed for at sætte data i forhold til hinanden. Og det gjorde os i stand til at sige noget om, hvilken tilstand en given maskine er i, siger Anders Qvistgaard Sørensen, der er R&D Manager hos Micro Technic.

Hos Bast & Co., der er specialiserede i reparation og vedligehold af produktions- og værktøjsmaskiner, har servicechef Kim Dejbjærg været glad for at deltage i projektet.

– Koblingen af forskere, udviklere og vores folk på gulvet har været en god kombination. Vores operatører har jo alle erfaringerne, mens forskerne kan se tingene lidt fra oven og kommer med den teoretiske viden om, hvordan tingene fungerer. Når man kobler det med vores mere praktiske tilgang, får man noget helt unikt, og det har været vildt spændende at være med til, siger Kim Dejbjærg.

Den indstilling deles af Devarajan Ramanujan.

– Som forsker er det vigtigt at holde folk i midten af teknologien, så vi ikke bygger løsninger uden dem, der har arbejdet med maskinerne i årtier. Operatørerne ved, hvordan maskinen opfører sig før et nedbrud, at den bliver varm på en bestemt måde, eller siger en særlig lyd f.eks. Den viden har vi brug for, når vi konfigurerer vores sensorer, så vi har brug for alle – lige fra forskere til operatører – for at lykkes, siger han.

Resultaterne fra projektet er tilgængelige for de SMV’er, der ønsker at arbejde videre med dem. Og potentialet for en kommerciel løsning burde være til stede:

– Projektet har vist, at det er muligt at få data ud af de gamle maskiner, og det giver jo store muligheder for at overvåge noget, vi ikke kunne overvåge før. Der findes mange af de gamle mekaniske maskiner rundt omkring, så den her teknologi kunne godt gå hen og blive stor for os, der kan se en fordel i forebyggende vedligehold og planlagt produktionsstop, siger Kim Dejbjærg.

Fleksibilitet med færrest mulige omkostninger
En kerneambition i projektet har været at holde omkostningerne på de digitale løsninger nede for at sikre, at de ville være tilgængelige for netop SMV’er.

– I projektet har vi arbejdet med at konfigurere billige standardsensorer, så de passer til den enkelte virksomheds behov i forhold til at måle sundheden og produktiviteten på de gamle maskiner. På samme måde valgte vi at arbejde med at kombinere meget billige standardsensorer på hver maskine i stedet for at udvikle en løsning baseret på en enkelt sensor, der kan måle en specifik funktion med høj nøjagtighed. Sådanne sensorer med høj opløsning kan være ti til hundrede gange dyrere, siger Devarajan Ramanujan.

Softwarevirksomheden REEFT stod for at visualisere den data, der blev indsamlet af sensorerne:

– Vi deltog i projektet, fordi vi mener det er vigtigt at udbrede hvilket potentiale, der findes i digital dataopsamling og visualisering af data, også på ældre maskiner. Da software til dataopsamling indgår i REEFTs vækststrategi, indgår erfaringer og resultater fra projektet også i denne, siger Camilla Blicher Skov Andersen, der er salgschef hos REEFT. Projektet har desuden resulteret i, at REEFT og Micro Technic i dag har udviklet et godt samarbejde:

– I løbet af projektet fik vi skabt et interface, der tillader os at sende data over til REEFT, hvilket har resulteret i, at vores dataloggere i dag er et fast element i deres løsning. Dermed er REEFT i dag en god samarbejdspartner, som vi er rigtig glade for, siger Anders Qvistgaard Sørensen.

Om Digitalizing Classic Machinery for Industry 4.0

Formålet med projektet var at anvise veje til at integrere digitale teknologier i danske produktionsvirksomheder, så de får bedre muligheder for datadrevet beslutningstagning, overvågning og vedligeholdelse. Derved undgår virksomhederne at skulle erstatte velfungerende klassiske maskiner med nye dyre digitale maskiner, hvilket kan bidrage dem til at holde dem konkurrencedygtige på dagens marked.

De fire medvirkende SMV’er var:

– Niebuhr Gears
– Bast & Co
– REEFT
– Micro Technic

Derudover medvirkede Danish Advanced Manufacturing Research Center (DAMRC) i en primært koordinerende rolle. Bidragydere fra Aarhus Universitet omfatter desuden Ahmad Madary, Till Böttjer og Andrés Pastor Padilla.

Helt almindelige mennesker finder de største skatte i danmarkshistorien

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Nationalmuseet åbner ny udstilling ”Jagten på danmarkshistorien”. Her møder du de mennesker, som finder danefæ i mulden, og du ser nogle af de nyeste skatte, der bidrager til vores historieskrivning. Udstillingen åbner den 4. februar 2023.

Almindelige danskere finder tusindvis af genstande hvert år. Udstyret med metaldetektorer finder de historiens spor i jorden. Nogle fund er noget helt særligt, og de erklæres for danefæ. Det er helt unikt for Danmark, at helt almindelige mennesker må gå på jagt efter historien. Det er forbudt i de fleste lande.

Siden år 1241 har det været lov, at vi skal aflevere danefæ til kongen. I dag skal vi aflevere fund til Nationalmuseet via lokalmuseerne, for de tilhører os allesammen. Til gengæld får finderne en findeløn – en danefægodtgørelse.

I udstillingen ”Jagten på danmarkshistorien” møder du nogle af de mennesker, som har gravet fortiden frem, du følger deres jagt, og du ser, hvad de har fundet i jorden.

– Det er helt almindelige mennesker, som har indleveret nogle af de mest betydningsfulde genstande, vi har her på museet. På den måde har helt almindelige borgere fra tidernes morgen skabt det her museum sammen med arkæologer, historikere og andre museumsfolk, siger Rane Willerslev.

Guldskat fra germansk jernalder fundet i Vindelev
I udstillingen møder gæsten en håndfuld amatørarkæologer og detektorførere, som bruger en stor del af deres fritid på at finde historiens spor. En af dem er Ole Ginnerup Schytz. For to år siden fandt han en skat fra jernalderen i den jyske muld.

Det er en af de første gange, jeg er på marken. Pludselig efter en halv time er der et meget klart signal fra metaldetektoren. Jeg graver, og op af jorden kommer en gul tingest pakket godt ind i mudder. I en klump jord i hånden er der en romersk kejser, som kigger lige i hovedet på mig, og så fortsætter jeg med detektoren. Efter en halv time står jeg med flere stykker guld, fortæller Ole Ginnerup Schytz, som sammen med Jørgen Antonsen, fandt knap et kilo guld på en mark i Vindelev.

De skriver sig ind i historien sammen med en række almindelige borgere, som har ledt efter historiens spor, eller som har fundet dem ved et tilfælde. Knippelpigen Kirsten Svendsdatter snublede næsten over et af Guldhornene i 1639, og landmanden Frederik Willumsen fandt Solvognen på sin mark i 1902. Både Guldhornene og Solvognen er blandt de mest betydningsfulde skatte fra Danmarks oldtid.

Det er vigtigt, at jagten på historien fortsætter, for finder vi ikke genstandene i rette tid, forgår de.
Museumsinspektør Line Bjerg undersøger de tusindvis af genstande, som kommer ind på museet og lander på hendes skrivebord.

Mængden af genstande til danefæbehandling har været stigende over en årrække. Der bliver hentet mange genstande op af jorden i disse år. Vi kan faktisk ikke følge med. Den viden vi opnår på baggrund af de nye fund skubber til forestillingen om, hvordan vores land er opstået, og de tilføjer mange facetter til den funklende diamant, som er vores historie, siger museumsinspektør Line Bjerg.

1...379380381...384Side 380 af 384
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER