De unges livsglæde og trivsel – hvordan?

0

Forudsætningen for et hvert samfunds beståen og videre udvikling er, at de generationer, der kommer efter os og tidligere generationer, er godt rustede til den opgave. Heri er de unges livsglæde og gode trivsel uvurderlig. Ansvaret er ikke kun deres eget, selvstændige ansvar. Det er i høj grad samfundets ansvar, at tage vare på den opgave, også. Det handler denne uges artikel om.

Opråbet!

Derfor satte vi med sidste uges Zoom-debat om Det Ønskede Samfund igen fokus på de unges livsglæde og GOD TRIVSEL. Og vi kan ikke sige det stærkt nok. Det handler om at gøre noget. Vi har generelt i samfundet længe nok talt, og talt, og talt om det modsatte – mistrivsel, og vi har ikke gjort det, der skal til for at vende den udvikling. Også her er det tid til et skifte i samfundsudviklingen. Her er det nødvendigt, at alle grene af samfundet spiller med i DUR og skipper MOL. For det drejer sig om, at vi alle tager skeen i den anden hånd og handler konkret, fra det sted, som vi lige nu befinder os i samfundet. Det er nu yderligere, konkrete tiltag skal iværksættes og eksisterende tiltag udbygges og spredes ud, så de når alle børn og unge ud fra deres individuelle behov, og det gælder ikke kun de udfordrede unge.

Det gælder i høj grad også de mange, mange dygtige livsglade unge, som trives godt, og som heldigvis er der ude. Unge som vi også skal inddrage i det gearskifte, der skal til for, at børn og unges opvækst, dannelse og uddannelse skaber den livsglæde og gode trivsel, som giver mening med selve livet som menneske, og som forudsætning for samfundets beståen og videre udvikling.

De unge, som selv ønsker at være rollemodeller for egen og kommende generationer, skal have en særlig opmærksomhed. For deres engagement, mod og vilje og meget mere skal inddrages i alt arbejde med at skabe livsglæde og god trivsel blandt børn og unge. Det gode er, at det også vil smitte af på de ældre generationer.

Opråbet herfra skal være: Stop snakken – Gå til handling – Tag aktion – Lokalt og nationalt!

Hvordan skaber og genskaber vi livsglæde og trivsel?

Uanset omfanget af livsglæde og trivsel, så er det ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal bevidst opdyrkes og vedligeholdes helt fra begyndelsen af livet og til livets afslutning. Ansvaret ligger ikke kun hos det enkelte menneske. Ansvaret ligger også hos alle de medborgere, forældre, ledere, kollegaer og institutioner, som det enkelte menneske kommer i kontakt med livet igennem.

Opgavens kompleksitet

At vi endnu ikke – trods mange indsatser – har knækket koden til livsglæde og god trivsel for alle vidner om opgavens kompleksitet og mangfoldighed. Der er ikke kun en løsning og en løsningsmodel. Løsningerne skal skræddersyes til det enkelte menneske, også det unge menneske, for vi er født og opvokser, som individer præget af arv og miljø.

Kompleksiteten gør også, at helhedsløsningen må findes i en mangfoldighed af delløsninger, der skabes på alle niveauer i og ude i alle kroge af samfundet. Både lokale, regionale og nationale tiltag er nødvendige. Alle relevante aktører bør inddrages. Det glæder både de faglige miljøer, fagforeninger, politikerne, forskningsmiljøer, uddannelsesmiljøer, erhvervslivet og mange flere med afgørende betydning for de beslutninger som træffes. De unge skal naturligvis medinddrages hele vejen, også helt fra begyndelsen. Udgangspunktet bør nemlig være, at vi spørger dem det drejer sig om. Så vi begynder de unges dannelsesrejse på det område med at spørge de unge om, hvad god trivsel og livsglæde er for dem? inden vi tager de næste skridt.

Helhedsplanen må dannes, mens vi gennemfører den. Det bør ske gennem et væld af iterative og dynamiske læringsprocesser, hvor vi gennem handling afprøver nye veje baseret på den fremmeste forskning på området.

Gode eksemplers magt

Debatten i torsdags viste også, at der er mange gode eksempler på, at ungdomslivet trives og livsglæden blandt unge blomstrer.

Det gør det i det gode foreningsliv, hvor vi hørte om gode eksempler fra Nr. Vorupør i Thy omkring Motocross, omkring håndbold, fodbold, boksning, ungeråd og ikke mindst Surf-klubben. Vi hørte også gode fortællinger om Ungdomshuset i Fredericia og Byggelejepladsers fantastiske bidrag til udviklingen af de unge og dannelsen af helstøbte mennesker. Byggelegepladser kunne eksempelvis dreje sig om vedvarende energi med bygning af minivindmøller fra Vestas og tilsvarende.

Betydningen af rettidig mental uddannelse og træning af de unge, så de er rustede til at leve det liv, de ønsker og senere er i stand til at vælge, må heller ikke undervurderes.

Regeringsgrundlaget ser ud til at åbne op for, at kommunerne i samarbejde med det lokale erhvervsliv i langt højere grad får mulighed for at handle ud fra en lokal prioritering og ønsket retning, hvor gode eksempler kopieres og tilpasses lokale behov og interesser.

Fem hovedspørgsmål til vores politikerne

Det fører til fem hovedspørgsmål til vores politikere:

  • Hvordan vil I skabe livslang livsglæde og god trivsel for alle generationer?
  • Hvordan vil I skabe bevægelser og indsatser, som understøtter vejen henimod livsglæde og god trivsel?
  • Hvordan vil I genskabe livsglæde og god trivsel for de mange unge i samfundet, som har mistet livsglæden og den gode trivsel?
  • Hvordan vil du/I sætte fokus på de samfundsmæssige rammer for ungdomslivet og den enkelte unges mentale styrke og psykiske robusthed?
  • Hvordan vil du som politiker bidrage til mangfoldige, ligeværdige, overskuelige og fleksible veje gennem/i ungdomslivet?

Afrunding

Næste debataften, som er planlagt til torsdag den 17. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten.

På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler

0

Siden 2011 er andelen af familier med to eller flere biler steget fra 13 pct. til 18 pct. Familier med flere biler har typisk større biler, og de bor uden for de store byer.

Der kommer flere biler på de danske veje, og flere af dem tilhører ejere på samme adresse. Andelen af familier, der ejer mere end én bil, er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik om befolkningens biler.

– På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler, og det skyldes især, at flere familier end tidligere ejer mere end én bil. I 2021 havde næsten hver femte familie i Danmark to eller flere biler,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

Andelen af familier med mere end én bil er steget i alle kommunetyper, men det er hovedsageligt i oplands- og landkommuner, der er mere end én bil parkeret i garagen. Andelen af familier med flere biler er lavest i hovedstadskommunerne, hvor stigningen siden 2011 også er mindst.

Familier med flere biler har oftere store biler

analysen fra Danmarks Statistik er biler inddelt i fire størrelser: Mini, small, medium og large. Der er generelt en lavere andel af biler i størrelsen large i 2021 sammenlignet med i 2011. 

Andelen af store biler er højere blandt familier, der har nøgler til flere biler i familien end blandt dem, der kun har én bil. Blandt familier, der har flere biler, er 17 pct. af bilerne i kategorien large. Samtidig er 13 pct. af bilerne large blandt de familier, der kun har én bil.

”Den større andel af store biler i familier med flere biler hænger sandsynligvis sammen med, at der i højere grad er hjemmeboende børn i familien, og derfor må det formodes, at der skal være plads til flere passagerer i bilen. Derudover har familier med flere biler typisk en højere indkomst end dem med én bil,” siger Søren Dalbro.

Læs mere om familiernes ejerskab af flere biler i analysen.

Beskæftigelsestillægget træder i kraft til maj

0
Berendsen er en af de virksomheder, der valgte at efteruddanne medarbejderne, da coronakrisen ramte. Foto: Ursula Bach, PensionDanmark.

Fra 1. maj 2023 får dagpengemodtagere mulighed for at få et beskæftigelsestillæg i de første tre måneders ledighed. Samtidig bliver dagpengevilkårene for dimittender ændret. Det fremgår af en ny bekendtgørelse.

Fra 1. maj vil nyledige dagpengemodtagere med en stærk arbejdsmarkedstilknytning kunne få et tillæg på mere end 3.600 kroner i de første tre måneder af ledighedsperioden.

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder nemlig, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år.

For at kunne modtage beskæftigelsestillægget skal man have været medlem af en a-kasse de seneste fire år, inden man bliver ledig, og sammenlagt have haft to års fuldtidsansættelse de seneste tre år.

Med bekendtgørelsen ændrer man også reglerne for såkaldte “tekniske belægninger” så personer, der har arbejdet på skæve tidspunkter eller i weekenden, inden de blev ledige, ikke længere får en lavere dagpengesats.

Ane Halsboe-Jørgensen. Arkivfoto fra besøg hos Carlsberg i Fredericia. Foto: AVISEN

Derudover vil alle ledige dimittender uden børn få færre penge udbetalt, når de første tre måneder er gået, mens nyledige dimittender samtidig vil få forkortet dagpengeperioden fra to til ét år og vil skulle opfylde et sprogkrav for at få ret til dimittenddagpenge.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Jeg er glad for, at vi med dagpengetillægget øger trygheden for omkring 1,5 millioner lønmodtagere, som kan få behov for et sikkerhedsnet mellem to job. Det vil kunne mærkes i husholdningsbudgettet for den enkelte, der er blevet ledig. Vi gør simpelthen sikkerhedsnettet for de lønmodtagere, der ryger ud af arbejdsmarkedet, stærkere.

– Nyuddannede skal uddannes til arbejde frem for arbejdsløshed – og heldigvis er der mange brancher, som mangler arbejdskraft. Det har aldrig været meningen, at nyuddannede skal starte deres arbejdsliv med at være arbejdsløse i en længere periode. Derfor glæder det mig, at vi fra politisk side sætter turbo under jobsøgningen helt fra starten.

Regeringen vil forbyde farligt brandslukningsskum

0

Miljøminister Magnus Heunicke vil udfase PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser i Danmark. Det nationale forbud vil gå forud for et kommende EU-forbud mod PFAS i brandslukningsskum.

– Vi skal sætte ind mod PFAS, hvor det er muligt. Et af de steder, hvor Danmark kan rykke hurtigt, er mod PFAS i brandslukningsskum, der bruges på øvelsespladser, siger Magnus Heunicke.

Han vil indføre et forbud mod markedsføring og brug af PFAS-holdigt brandslukningsskum på øvelsespladser i Danmark. Det sker for at imødegå nye tilfælde som i Korsør, hvor folk spiste kød med høje mængder PFAS, der stammede fra en brandskole i nærheden.

– Problemet med PFAS har vist sig at være virkelig komplekst. Det omfatter utroligt mange forskellige stoffer, der indgår i mange produkter og dukker op alle vegne. Derfor skal vi hurtigt sætte ind, hvor det er muligt og giver bedst mening. Nu går Danmark foran med et forbud mod brug af PFAS-holdigt brandslukningsskum på øvelsespladser, siger Magnus Heunicke.

Samtidig opfordrer Magnus Heunicke til, at øvelsespladserne frivilligt udfaser brugen af PFAS-holdigt brandslukningsskum allerede inden, bekendtgørelsen træder i kraft. Ministeren har derfor sendt et brev til kommuner, brandøvelsespladser og forhandlere af brandskum med opfordringen.

Indføres hurtigere end EU

Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, er ved at behandle et forslag om at forbyde PFAS i brandslukningsskum i EU. EU-forbuddet vil også omfatte brandøvelsespladser.

– Ved at forbyde PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser fjerner vi en kilde til udledning af PFAS til miljøet. Arbejdet er dog langt fra gjort med dét. Herhjemme arbejder vi videre på en national PFAS-handlingsplan, som skal give os et overblik, så vi ved, hvor og hvordan vi bedst sætter ind herhjemme. Og i EU arbejdes der også på et forbud mod alle PFAS. Men det er en omfattende og kompleks opgave, som vil tage tid, siger Magnus Heunicke.

For nylig indsendte Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige et udkast til et generelt EU-forbud mod PFAS-stoffer til EU’s Kemikalieagentur. Forbuddet skal forebygge forureningen fra PFAS-stoffer i vores samfund, miljø og natur.

Senere i år vil regeringen præsentere en national PFAS-handlingsplan for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger.

Fakta

Det danske forbud mod PFAS i brandslukningsskum lægger op til, at salg og import efter en overgangsperiode forbydes fra 1. januar 2024, og anvendelsen forbydes fra 1. juli 2024. EU-forbuddet vil sandsynligvis først træde i kraft i 2024 med virkning 18 måneder efter.
PFAS omfatter en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden 1950’erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
Der findes op imod 12.000 forskellige slags PFAS-stoffer. Ét af stofferne er det forbudte PFOS, der i 2021 blev fundet ved et kogræsserlaug i Korsør og stammede fra en brandskole i nærheden. PFOS i brandslukningsskum har været forbudt i EU siden 2011.
PFAS anvendes i f.eks. brandslukningsskum, imprægneringsmidler, elektronik, tekstiler, og maling.
I 2020 blev tilsætning af PFAS til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap (fx pizzaæsker) forbudt i Danmark, hvis de kan frigives til fødevarerne.

Farvel til Irma, SuperBrugsen og Kvickly – samles som Coop

0

Coop-kæden har i dag lanceret en ny strategi for Fremtidens Coop og gennemfører nu historiske forandringer, samtidig med, at man siger farvel til de kendte butiksbrands: Irma, SuperBrugsen og Kvickly. Samtidig lukker 17 Irma-butikker. Coop lukker også sin onlineforretning: Coop Mad.

Med lanceringen af den nye strategi, ”Fremtidens Coop” gennemfører Coop historiske forandringer og forenklinger, der skal skaffe danskerne bedre og billigere dagligvarer. Det indebærer etablering af Danmarks største supermarkedskæde. Navnet bliver helt enkelt: Coop – navnet på koncernen, på varerne, på appen og altså nu også på den største kæde.

De første butikker i den nye stor-kæde åbner efter sommerferien i år.

Coop-kæden kommer til at bestå af de største butikker fra tre af Danmarks mest kendte kæder: Kvickly, SuperBrugsen og Irma. Coop bliver suverænt Danmarks største supermarkedskæde.

De lokale butikker i Dagli`Brugsen – og de butikker, der ikke skal være med i Coop-kæden – skifter på sigt navn til Brugsen, og vil blive drevet med størst mulig lokal frihed, tilpasset specifikt til kunderne de enkelte steder. Brugsen er hjertet af Coop-familien og skal have de bedste muligheder for også at være det lokale samlingssted i fremtiden.

– Vi står midt i en tid, som vi aldrig har oplevet før i hverken branchen eller Coop. Efter at have leveret rekord-resultat i 2020 og rekord-omsætning i 2021 har vi set en ekstrem ændring i kundernes indkøb det seneste år, hvor de flytter mere indkøb over i discount, og generelt køber færre og billigere varer. Samtidig er vi ramt af prisforhøjelser fra leverandører, som vi langt fra, har fået hjem i vores priser til kunderne. Sammen med eksplosive stigninger i energiomkostningerne, har det medført et meget stor fald i indtjeningen, og vi forventer det dårligste resultat i Coops historie, et underskud på et stort, trecifret millionbeløb, siger topchef i kæden Kræn Østergård Nielsen og tilføjer:

– Men vi vil komme stærkere ud og grundlæggende forbedre vores langsigtede konkurrenceevne i stedet for kortsigtede løsninger. Derfor gennemfører vi nu denne strategi, som skal skabe Fremtidens Coop. Det bliver et meget enklere og meget mere effektivt Coop med styrket konkurrenceevne og kundeattraktivitet, uanset om det er i vores discountbutikker, supermarkeder eller lokale nærbutikker. Det bliver en stor men nødvendig rejse – og vi vil inddrage både vores kunder og medarbejdere i at bygge Danmarks førende dagligvarekæder.

Med den nye struktur går Coop fra at have haft 8 kæder til at have 3. Indtil sidste år havde man: Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, 365discount, Irma, Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD.

Fremover altså: Coop/Coop.dk, 365discount og Brugsen.

Irma brandet fortsætter

Irma vil ændres fra at være en københavnsk butikskæde til at være et landsdækkende mærke, hvor et større antal unikke Irma varer vil kunne fås i alle Coop-supermarkederne.

Irma har i en årrække haft underskud. Selv under Coronakrisen, hvor Coop som koncern skabte de bedste resultater nogensinde, lykkedes det ikke at skabe overskud i Irma. Kundernes stærkt stigende indkøb i discount, har været en udfordring for kæden. F.eks. viser vores tal, at selv Irmas mest trofaste kunder nu handler lige så meget i discount som i Irma, og de øvrige Irma-kunder nu lægger en langt større del af deres indkøb i discountbutikkerne end i Irma

Af de 65 Irma-butikker konverteres de 9 største til den nye Coop-kæde, 28 til 365discount og de 11 mindste til Brugsen, mens 17 lukker.

– Det er en beslutning, der smerter os dybt. For vi har enorm respekt for den stærke kultur i Irma, den enestående medarbejder-indsats og de mange kunders loyalitet og varme følelser for kæden. Men vi må desværre konstatere, at markedsgrundlaget ikke længere er til stede for Irma som selvstændig kæde: Kunderne går mere og mere i discount og Irma har større og større underskud. Samtidig er kæden nede i en størrelse, hvor det gør det vanskeligt at udvikle unikke varer, som er et af kædens særpræg, siger Kræn Østergård Nielsen, Coop.

De ca. 2000 medarbejdere i Irma vil i videst muligt omfang blive tilbudt job i Coop.

– Medarbejderne i Irma hører til blandt de bedste og mest erfarne i dansk dagligvarehandel. Vi vil naturligvis gerne beholde så mange af dem som muligt i Coop familien, siger Kræn Østergård Nielsen.

Irma-butikkerne fortsætter normalt frem til omkring 1. april, hvorefter konverteringerne og lukningerne begynder, løbende frem mod årsskiftet.

Coop.dk MAD stopper

Coop.dk MAD, der de seneste 10 år har leveret dagligvarer direkte til døren over hele Danmark, stopper med udgangen af februar. Det sker efter underskud alle årene, der viser, at der endnu ikke er en forretningsmodel for online-supermarkeder, der er økonomisk bæredygtig, hverken for Coop eller andre aktører.

– Vi kan desværre ikke forsvare at fortsætte med at investere så massivt i onlinemarkedet med dagligvarer, hvor ingen endnu har fundet en økonomisk bæredygtig forretningsmodel – og slet ikke når man som vi vil gøre det under ordnede forhold med overenskomst for chaufførerne, siger Kræn Østergård Nielsen.

Til gengæld fokuseres kræfterne på Coops anden og største online-butik, den succesfulde nonfood-forretning, Coop.dk Shopping, der fortsætter under navnet, Coop.dk og som kommer til at spille tættere sammen med de fysiske butikker i Coop-kæden.

Samtidig fastholdes store ambitioner på det digitale område for de kommende år:

Coop vil gå forrest i udviklingen af dansk detailhandels stærkeste omnichannel-oplevelse med butikkerne som omdrejningspunkt.

Udviklingen fortsætter af Coop Appen – hvis teknologi sælges til kæder andre steder i verden. Mere end en halv million danskere gør allerede nu hver uge deres indkøbsoplevelse lidt nemmere, billigere og mere personlig ved brug af Coop app. Appen er den stærkeste digitale kommunikationskanal med potentiale til at blive en endnu vigtigere del af vores kunders daglige indkøb.

Sidste bestillingsdag på Coop.dk MAD bliver 27. februar, og sidste levering bliver 28. februar.

De ca. 230 medarbejdere bliver opsagt, men Coop vil i videst muligt omfang søge at finde jobs til dem andre steder i Coop-familien.

– Ledelsen i Coop.dk MAD anført af direktør Lars Rasmussen og hele teamet på terminalen i Vallensbæk og de mange chauffører har gjort et fremragende job, skabt en velfungerende drift og givet kunderne en meget tilfredsstillende service. Men lige som alle øvrige aktører i Danmark må vi konstatere, at forudsætningerne for at drive et både lønsomt og ansvarligt online-supermarked ikke kan ses så langt øjet rækker, siger Kræn Østergård Nielsen.

Bonus fokuseret på egne varemærker

Coops fordele for medlemmerne ændres, så man ikke længere får 1 procents bonus på hele ens køb. Fra 1. maj ændres bonusprogrammet, så man opsparer en procent bonus på køb af en række af Coops egne stærke varemærker.Øvrige fordele fortsætter uændret. Det gælder f.eks. personlige tilbud, medlemstilbud, Samvirke mm.

Ændringen betyder, at Coop PrimeKonto lukker ned den 30.4. I løbet af april vil medlemmer kunne tilmelde sig den nye FordelsKonto.

Enklere ledelsesstruktur

Forenklingen af Coop gælder også i ledelsen. Fremover vil koncernen ledes af Coops Ledelses Team. Det skal sikre fokus på de to store kæder, Coop og 365discount, skabe en fladere ledelsesstruktur og dermed enklere og hurtigere beslutningsveje. Ledelsesteamet består af:

Adm. direktør (CEO): Kræn Østergård Nielsen

Koncerndirektør, Coop-kæden: Allan Kristoffersen

Direktør, 365discount-kæden: Thomas Nielsen

Direktør, Kunde-, Marketing og Digital (CMO): Dorte Tandrup

Koncerndirektør, Kategori & Kommerciel Excellence og CSR (CCO): Per Thau

Direktør, HR, Kultur & Kommunikation (CHRO): Lotte Hjortlund Andersen

Direktør, Supply Chain, Teknologi & Operationel Excellence (COO): Egil Møller Nielsen

Koncerndirektør, Økonomi, Jura & Ejendomme (CFO): Anders Boll Holmelund

Direktør, Strategi & Transformation (CTO): Helle Ringer

Den hidtidige CFO, Thomas Brebøl Christensen, har i forbindelse med omstruktureringen valgt at stoppe i Coop. Som ny CFO og koncerndirektør er udnævnt Anders Boll Holmelund, der hidtil har været direktør med ansvar for Forretnings Økonomi & Finansiering. Thomas Brebøl Christensen fortsætter som eksternt medlem af bestyrelsen i Coops software-selskab LoByCo A/S.

– Jeg vil gerne takke Thomas for en imponerende indsats og en dybt professionel håndtering af de områder, han har haft ansvar for i Coop, og sætter pris på, at vi fortsat kan trække på hans kompetence i LoByCo. Jeg ønsker ham god vind nu, hvor han retter sit fokus tilbage mod det jyske, siger Kræn Østergård Nielsen.

Kædedirektør Kenneth Pedersen, SuperBrugsen-Kvickly, og kædedirektør Jan Larsen, Irma, har også valgt at stoppe i forbindelse med den nye organisation.

– Det er to af de helt store personligheder i Coop-familien, der dermed takker af. Både Kenneth og Jan har brugt det meste af deres arbejdsliv i henholdsvis Coop og Irma, og skabt fantastiske resultater gennem en mere end 30-årig periode. Jeg vil godt rette en stor tak til dem begge for mange års arbejde, der har gjort en markant forskel i Coop-familien, siger Kræn Østergård Nielsen.

Direktør i Coop.dk Mad, Lars Rasmussen, fortsætter i en anden rolle i Coop.

Den nye ledelsesstruktur gælder fra dags dato.

Med disse ændringer er retningen sat, som skal bringe over 150 års historie, lokalforankring og pionerånd ind i fremtiden.

Ny direktør har lært af tidligere job

0
(Foto: AVISEN)

Efter en periode med en ledig direktørstol i Fredericia Kommune, har man nu ansat en ny og erfaren direktør for børn-, unge- og kulturområdet, og dermed er direktionen fuldtallig. Det skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelse efter byrådsmødet i går. I samme pressemeddelelse slutter den nye direktør med at slå fast, at han har lært af sin ansættelse i Randers Kommune.

Om knap en måned – den 20. februar for at være helt præcis – får medarbejderne i Fredericia Kommunes børn, unge og kulturforvaltning ny direktør. 

Stillingen har været ledig i en periode, efter Mette Heidemann skiftede titlen som direktør for Børn, Unge og Kultur ud medBeskæftigelse og Velfærd, men nu er det lykkedes at finde det rigtige match, der skal være med til at drifte og udvikle det store område, der dagligt arbejder med kommunens børn og unge.

Den nye børn-, unge- og kulturdirektør er Michael Maaløe, der tidligere har været børn og ungedirektør i Randers Kommune, og det ser borgmester Steen Wrist frem til.

– Jeg er tilfreds med, at vi nu får en erfaren direktør, som har prøvet at stå med svære opgaver før. Vi har brug for hans erfaring og hans faglighed til at løse de store udfordringer og potentialer, vi har på området her i kommunen. Alt det skal naturligvis ske i samarbejde med ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og politikere, siger borgmester Steen Wrist, der sammen med et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra medarbejderne, ledelsen og byrådet har peget på Michael Maaløe som Fredericia Kommunes nye børn-, unge- og kulturdirektør.

En direktør, der arbejder på tværs

En af de byrådspolitikere, der også sad med i ansættelsesudvalget, er Peder Tind, som er formand for Kultur og Idrætsudvalget. Og han ser også frem til at få en erfaren direktør for området.

– Jeg er glad for, at vi har besat stillingen – det har været længe ventet, og det er godt for vores organisation at få en direktør på plads. Den nye direktør for Børn, Unge og Kultur kender det politiske landskab på godt og ondt, og han har tidligere bevist, at selv der, hvor det er svært, gør han sit bedste. Så jeg er helt tryg ved, at vi nu får en fagligt stærk og robust direktør, og jeg er overbevist om, at han kan sætte sig i direktørstolen og levere fra dag ét. Det glæder jeg mig til, at vi i Fredericia Kommune kan nyde godt af, siger Peder Tind.

Vil bidrage til den positive udvikling

Også den nye direktør for børn-, unge- og kulturområdet Michael Maaløe ser frem til at komme i gang med arbejdet i Fredericia Kommune, hvor han som direktør for området får ansvar for Børn- og Skoleudvalget, Unge- og Uddannelsesudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at stå i spidsen for en forvaltning, der har indflydelse på så mange af kommunens borgere – både børn, unge og deres forældre. Fredericia Kommune står et godt sted. Der er god struktur på området, der er meget potentiale, og så jeg ser frem til at bidrage til den positive udvikling, der allerede er i gang, siger Michael Maaløe, der forlod stillingen i Randers Kommune efter politisk ønske.

Selv siger han om forløbet i Randers Kommune:

– Der skete ting i mit tidligere job, som jeg vil sikre, at jeg ikke havner i igen. Sådan et forløb kan man altid lærer noget af, og jeg har helt bestemt også lært noget, siger Michael Maaløe.

Michael Maaløe endte med at blive fyret i Randers Kommune efter en større undersøgelse, hvor medarbejderne fortalte om en frygtkultur og manipulation. Konklusionerne fra rapporten i børne- og skoleforvaltningen i Randers kostede Michael Maaløe jobbet. Nu starter Michael i jobbet i Fredericia den 20. februar 2023.

Råd fra bilforhandler: Køb bil efter behov

0
Jon Slot Hansen, Medindehaver af Kraft Biler. Foto: AVISEN

2023 er i gang, og hos Kraft Biler i Fredericia ser man lyst på året, hvilket der også er god grund til efter et godt januarsalg. Bilbranchen er ramt af et nyt fokus, hvor de danske bilister oplever et positivt fokus mod el-biler, men det er slet ikke sikkert, at el-bilen er så grøn, som reklamerne giver udtryk for. Samtidig er det danske el-bilmarked blevet ramt af en kæmpe bombe, da Tesla for nylig satte prisen ned med 100.000 kroner, men hvordan ser forhandlererne bilmarkedet anno 2023?

Da jeg træder ind ad døren hos Kraft Biler, bliver jeg som altid overvældet af, hvor blank man kan polere en bil, lyset og den specille duft, der kan give alle lyst til at sætte sig ind bag rattet. Måske det bare er mig, men jeg synes, det er en spændende og imponerende oplevelse, når man går rundt mellem alle de mange biler. Jeg kan høre en motor gennem væggen fra værkstedet og ovre i hjørnet er sælgerne samlet, de ser TV2 News og drikker kaffe, de er ved at være klar til en ny dag. Jon, medindehaver af Kraft Biler, kigger op og vinker mig over.

Jon er også bestyrelsesmedlem i AutoBranchen Danmark, og dermed kan han, udover den lokale vinkel, give et større indblik i, hvordan det rent faktisk går i bilbranchen, hvor den ene nyhed afløser den anden.

– Vi er overbevidste om, at man i 2023 kan møde et stille første kvartal i bilsalget generelt. Det er dog ikke den oplevelse, vi har fået her i firmaet. Vi har haft en kanon januar måned. Det er også baseret på, at vi har et godt varelager til tiden. Det redder os i forhold til mange andre bilforretninger, fortæller Jon Slot Hansen.

Det er særligt den markante prisnedsættelse på Teslaen, der koster lige nu, og der har Kraft Biler været noget mere konservative i sit indkøb inden, så man står ikke med et stort varelager af eksempelvis Teslaer.

– Da jeg kørte hjem fra skiferie i søndags, holdt der minimum 30 autotransportere ved grænsen, der ventede på at køre ind i Danmark. De må ikke køre dernede i Tyskland om søndagen. Det viser igen, at der er nogle bilhandlere, der bliver ramt af, at man skal binde 100.000 kroner i enden af en Tesla lige nu. Det bliver bilforhandlerne hårdt ramt af nu.

På værkstedet hos Kraft Biler. Foto: AVISEN

Der er flere årsager til, at man ikke har satset på at købe stort ind af el-bilerne endnu hos Kraft Biler. Jon Slot Hansen peger på, at infrastrukturen, der skal bakke det nye bilmarked op slet ikke er på plads i praksis endnu.

– Generelt så fungerer de nye grønne biler ikke for mig. Hvis jeg skal til møde i København, videre til Aarhus og videre igen, så skal jeg lade rigtig mange gange, og selvom jeg har en lader, så tager det bare tid. Jeg kan også se, at ladestationerne er overbebyrdet, og det sikkerhedsnet, der skulle være med, at man kan lade hurtigt, det fungerer ikke endnu.

Kraft Biler sælger en tredjedel af alle biler til bilister i lokalområdet, og derfor tror Jon Slot Hansen også, at det er vigtigt, at man ved, hvad kunderne efterspørger, hvis man vil have succes.

– Det er ikke fordi, vi ikke satser på el-bilerne. Jeg tror mere, at det handler om, at vi er en gammel bilforretning, der har eksisteret siden 1986. Vi har siden starten altid haft det gode købmandsskab for øje. Vi har købt det, folk har efterspurgt. Når krisen er ovre, og alle ville køre de store biler, som eksempelvis BMW, så har vi nogle af dem, men ikke mange. Vi er bedre til Hr. og Fru Danmark. Skolelærerne, dem der arbejder i byen, på værftet, Carlsberg, raffinaderiet og så videre. Hver tredje bil vi sælger, sælger vi i lokalområdet. Vi prøver derfor at købe de biler, som kunderne efterspørger, siger han.

Og den lokale satsning og tilstedeværelse bliver bemærket af kunderne, der belønner bilforretningen med gode anmeldelser på eksempelvis værkstedsdelen.

– Vi har en score på 4,9 ud af 5 mulige. Alle byens lokale håndværkere får serviceret biler hos os, fordi vi altid kan tilbyde dem en låne bil, fordi vi er hurtige og effektive. Vi har et sindsygt godt team over hele linjen. Vi holder vores medarbejdere i mange år. Nogen har 20-, 25- og 30-års jubilæum, siger Jon Slot Hansen.

Jon Slot Hansen er heller ikke sikker på, at el-biler bliver fremtidens vinder blandt bilisterne.

– Over tid vil bilparken i Danmark skifte, men om det bliver el-biler, brintbiler eller rent faktisk dieselbiler, der bliver vinderen, det ved man ikke. Det kan jo være, at dieselbilen ikke forurener så meget samlet set. Det kan være, at billedet er anderledes, hvis man ser på processen fra man starter med at producere en bil til den ender i graven. Der er slet ikke lavet målinger nok på, hvor meget en el-bil eksempelvis kommer til at forurene fra start til slut, fortæller Jon Slot Hansen.

Politisk blæser vindene mod de løsninger, der jo markedsføres som mere grønne, så hvad vil du mene, at forbrugerne skal vælge af biltype?

– Jeg har altid haft den holdning, at man skal købe bilen ud fra det behov, man har i dag. Jeg venter eksempelvis selv på den længere rækkevidde for el-biler. Jeg var til bestyrelsesmøde i San Francisco, hvor vi besøgte Tesla og en bilfabrikant, der hedder Lucid. De havde en flot el-bil med en rækkevidde på 900 kilometer, men det kostede også 1,5 millioner kroner, hvis den skulle til Danmark. 900 kilometer, så giver det mening med en opladning, men for mig er de normale el-biler med 300 kilometer på en opladning, når det er varmt og lidt mindre, når det er koldt vejr, er det ikke mange kilometer, hvis du skal til Italien, København eller Skagen, men nu ser vi, fortæller Jon Slot Hansen og slutter:

– Vi er meget positive på året 2023, og vi tror på fremgang. Vi kan hurtigt købe flere biler ind, hvis vi skal. Vores styrke er, at vi har været her i mange år, og har et værksted, der er klar til at servicere kunderne, så vi er klar på året. Vi glemmer måske noget hurtigt, som danskere, at der er penge nok i samfundet. Familien Danmark har aldrig været så rige før, så normalt vil mange sige, at det ser fornuftigt ud. Der betyder de nuværende renter mindre, end de gjorde i vores forældres generationer, hvor renterne lå på 18 procent og op. Det er stadig meget billigt at købe en bil på afbetaling. I dag får man meget bil for pengene, og der er mange spændende brugte biler på markedet.

Læs også:

Borgmester og erhvervsformand vil have de unge på arbejdsmarkedet

0

Til nytårskuren i Fredericia slog borgmester Steen Wrist (S) og formand for Business Fredericia, Bent Jensen, blandt andet ned på, at de skal have byens unge til at tage en uddannelse og komme i arbejde, da der i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft.

Boblerne og kransekagen var fundet frem i Eksercerhuset, der onsdag den 25. januar dannede rammerne om nytårskuren, der blev holdt i samarbejde med Fredericia Kommune og Business Fredericia. Der var tid til at få en kold i baren og gå rundt at netværke, da døren blev åbnet klokken 15:30, og første taler først gik på klokken 17:00.

Der var smil hos erhvervslivet, der igen kunne mødes til nytårskur. Foto: AVISEN

I flere år har det ikke været muligt at afholde en nytårskur. Restriktioner har gjort, at årets erhvervspris i Fredericia, i de foregående år er blevet uddelt i forbindelse med generalforsamlingen i Business Fredericia, men i år blev prisen uddelt, hvor det oprindeligt hører sig til. Og at der ikke har været afholdt en nytårskur i Fredericia i flere år var også til at se. 650 virksomheder var tilmeldt, og det er sjældent, at så mange erhvervsfolk i Fredericia, er samlet på ét sted. Lejligheden blev derfor benyttet til at få hilst på alle de forbindelser, som man ikke ser i dagligdagen.

Klokken 17:00 indtog aftenens vært, Ibi Støving, scenen. Ibi fortalte om sit filmprojekt, som hun har lavet i Fredericia, og roste den imødekommenhed, som hun har mødt rundt omkring i byen. Lige fra, når hendes team har skullet ud og spise sammen, men også til når de akut har manglet et wc. Efter det overlod hun scenen til den første taler, Steen Wrist. Han talte særligt om en ny samarbejdsaftale mellem Fredericia Kommune, Business Fredericia, Fagbevægelsens Hovedkontor og Fredericia Uddannelsesråd.

– Kan vi få uddannelser til, kan vi også få kvalificeret arbejdskraft, der slår sig ned i byen. Sammen skal vi sikre de bedste rammer til erhvervslivet. Nogle løsninger er nemmere end andre, og i årtier har vi talt om at afskaffe dækningsbidraget, og nu har vi givet håndslag på at afskaffe det over tre år. Alle udfordringer kræver større indsats, større omtanke og større koordinering. En af de store udfordringer er rekruttering. Det er formentlig en rekruttering I (virksomhederne til nytårskuren, red.) allerede er stødt på. Selvom Fredericia på mange måder er enestående, så er vi det ikke her. Rekruttering er en udfordring i hele landet, og vi er i benhård konkurrence. Man skal ikke altid tro på prognoser, men de kan være en rimelig indikator. Frem mod 2030 kommer der 150.000 flere jobs på landsplan, og det er godt, men der kommer kun 50.000 ud på arbejdsmarkedet. Alene på plejeområdet i Fredericia Kommune vil der komme til at mangle over 400 SOSU-assistenter. Velfærdsteknologi kan hjælpe lidt, men vi kommer til at mangle hænder, sagde borgmesteren.

Steen Wrist. Foto: AVISEN

Fredericia Kommune og erhvervsorganisationerne i byen kommer derfor til at have stort fokus på at hjælpe de unge på vej.

– Der er kun én vej. Den vej er brolagt med de sten, der hedder samarbejde og nytænkning. Den bedste vej igennem er ikke kun en forpligtet vej, men vi er tvunget til det. En anden opgave, som vi bedst løser i fællesskab, er de unge mennesker. Man bør være en del af et fællesskab, man bør få en uddanelse og det er der mange der ikke gør, da de ikke trives og mange står udenfor arbejdsmarkedet og helt unge uden udannelse . Ingen kan alt, men alle kan noget. Sammen håber jeg, at vi kan hjælpe de unge med, hvad de kan og brænder for. De får det ikke kun bedre, men som samfund får vi flere dygtige unge der trives og dygtige, dedikerede medarbejdere ud af det, forklarede Steen Wrist.

Bent Jensen. Foto: AVISEN

Formand for Business Fredericia, Bent Jensen, har igennem en del år været fortaler for at fjerne dækningsafgiften i byen for at fremme byens erhvervsliv. En udfasning af afgiften blev vedtaget i budget 2023, og det er ikke gået Jensens næse forbi.

– Kigger vi tilbage på 2022 valgte et flertal i byrådet i Fredericia at udfase dækningsafgiften over de næste tre år. Det er en skat, som udover selve beløbet til virksomheden, også i Business Fredericias optik, har kostet os på det image på erhvervsvenligeden og dermed placeringen vi måles når Dansk Industri laver årlige målinger. Siden starten af Business Fredericia  i 2015 har vi ønsket at udfase dækningsafgiften så vi kom med niveau på de omkringliggende kommuner. Hele byens erhvervsliv har hjulpet med at få borgere i beskæftigelse, og det lykkedes så godt, at vi er kommet til at politikerne nu har besluttet sig. Beslutningen vil gavne erhvervsudviklingen og byen helt generelt i de kommende DI-målinger, sagde Bent Jensen.

Bent Jensen har, ligesom Steen Wist, noteret sig, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft.

– Vi er klar til at have fokus på efteruddannelse og få de unge på arbejdsmarkedet igen. Byrådet har vist mod og viljestyrke med beslutningen om at udfase dækningsafgiften, og det har vi bemærket. Da vi startede Business Fredericia var det med baggrund i optimisme, og det gav hurtige resultater. Mange skeptikere, der så håret i suppen, talte pludselig om mulighedernes by og de mange forventninger de havde, og forretninger så dagens liv. Vi har en levende bymidten nu, da restauranter skød op. Det er fantastisk, men vi er ikke færdige. Det er nu vi for alvor skal så de næste frø. Nu skal vi lave en vision, og skal vise vi er endnu mere. Den postitive stemning skal løftes efter år med corona og år med interne afdækninger, og en pressedækning, der har været træls til tider, sagde Bent Jensen.

Med de ord fra både Steen Wrist og Bent Jensen vil Fredericia i de kommende år have særligt fokus på at få unge i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, hvor de skal være med til at løse de problemer, som der ses ind i længere ude i fremtiden.

Læs også:

Den politiske kultur trænger til en ny motor

0

I kølvandet på Folketingets åbningsdebat, efter dannelsen af flertalsregeringen med dens omfattende regeringsgrundlag, som vi tidligere har omtalt og debatteret, er der god grund til, allerede nu at stoppe op med et opråb til vores politikere, fagbevægelsen og medierne om ikke alene at skifte fra ”MOL” til ”DUR” i samfundsdebatten, men om behovet for en helt ny politisk kultur. Det handler denne uges artikel om.

Behovet

Lise Nørgaard havde ret. Det duer ikke med mol, hverken i det levede liv eller i samfundsdebatten. Vi skal have sat mere ”DUR” på samfundsdebatten, så vi i fællesskab udvikler de politiske og helt praktiske løsninger til hurtigst mulig implementering. Men det er ikke nok. De første uger i den nye flertalsregerings levetid viser, at der er behov for en helt ny politisk kultur.

De udfordringer, som vi står overfor, ikke bare som land og rige, men også som verdenssamfund, er for alvorlige til, at vi sætter nogen uden for fællesskabet, eller som Rasmus Modsat sætter sig uden for på tværs af de reformer og forandringer, som er nødvendige. Ønsker vi at skabe en bedre verden for de næste generationer, så skal der tages politisk ansvar og konkret handling til.

De gamle kort over og forestillinger om det politiske landskab i Danmark er forældede. Det blev de med dannelsen af den nye flertalsregering med det omfattende regeringsgrundlag og den heraf opståede opposition. Det handler ikke bare om Store Bededag. Det handler om noget meget større. Det handler om, at tiden er ved at løbe fra den hæderkronede danske demokratiske model. Vi skal have et skift. Men det handler ikke bare om et gearskifte. Det handler om at udvikle en helt ny motor for dansk demokratiudvikling, der kan matche den verden, som vi lever i netop NU – i det 21. århundrede. En motor, som sætter nye mål for den demokratiske udvikling i Danmark og i verden omkring os.

Det omfattende regeringsgrundlag taler – med andre ord – om det samme. Samfundsdiagnosen er de fleste sikkert enige i, og medier og presse er ekvilibrister til at pege på det, der ikke virker, og pege fingre ad dem, der søge at påtage sig ansvaret for at bringe konkrete løsninger i spil. Som borgere er vi desværre over tid også blevet dygtigere og dygtigere til at sluge sidstnævnte pege-fingre – råt for usødet. Derfor er et gearskifte ikke nok. Der må sættes en ny motor i samfundsma-skineriet.

Kravene

Men det er ikke nok at sætte en ny motor i samfundsmaskineriet. Det viser oppositionens modtagelse af det nye regeringsgrundlag. Vi kan ikke bare sætter en ny formel 1 motor i samfundsmaskinen uden også, at vi træner og uddanner kørerne (vores politikere), deres teams (partierne) og samarbejdspartnere (arbejdsmarkedets parter, organisationer, foreninger m. fl.). Men det er heller ikke nok. For de konkurrerende teams (oppositionen/oppositionerne) skal også trænes og ud-dannes i at håndtere det nye terræn, som folder sig ud undervejs, så de kan agere som dygtige, kritiske og konstruktive opponenter med konkrete, alternative løsninger. Opposition og regering skal dermed spille hinanden langt bedre.

Det vil også sige, at for at vi kan bevare vores position, som et af verdens bedste demokratiske samfund og levested for os alle, så bliver vi nødt til at foretage de nødvendige ”motorskift” rettidigt. Det er nødvendigt for at bevare den danske demokratiske model i en opdateret version til-passet den nye verden, som vi står midt i og over for, inden det er for sent. Det er ikke let og kræver mod, indsigt og vilje. Det kræver også det, som Lise Nørgård var inde på. Det kræver, at vi alle overgår til at leve vores liv mere i DUR end det modsatte. DUR-modellen er den ”motorolie”, som får den nye formel 1 motor (regeringsgrundlaget) op i gear og yde maksimalt.

Metoden

Men som sagt. Det kræver, at både regering og opposition tager ordentligt fat. Det kræver, at pressen og medierne tager fat, og det kræver, at vi borgere tager fat på en ny måde. Recepten er enkelt, men har vist sig ikke særlig let, for så var det sikkert allerede sket.

Recepten er DUR-modellen. DUR-modellen er den helt særlige måde, som vi tilgår det levede liv på. Durmodellen er den måde, som vi taler med hinanden på, involverer hinanden og debatterer på, finder fælles fodslag på, opnår komplekse kompromisser på, håndterer en uforudsigelig verden på og skaber det samfund, som vi ønsker.

I stedet for at tale om det vi ikke vil have (fx taler oppositionen næsten kun om Store Bededag), så skal vi sætte fokus på at tale, om det vi ønsker samfundet skal udvikle sig til, hvordan det skal ske, og hvad de første, næste skridt skal være, og slutte med at handle derfra.

Det er ikke nok med at tale om det. Der skal eksekveres. Der skal handles konkret. I debatforummet om Det Ønskede Samfund har vi fra begyndelsen søgt – gennem eksemplets magt – at følge recepten til inspiration for andre.

Paradigmeskiftet

Paradigmeskiftet kræver ærlighed, vilje, mod, loyalitet, initiativ og handlekraft af os alle. Ikke mindst de politikere, som vi har valgt til at træffe de nødvendige beslutninger til gavn for hele samfundet.

Ved det repræsentative demokrati, som det danske, anerkender og vedstår vi flertallets beslutningskraft, når der tages hensyn til og lyttes til mindretallet/oppositionen. Det kræver på den anden side også, at den siddende opposition til en hver tid respekterer flertallets beslutninger. Og det er vel det helt grundlæggende for den danske demokratiske models overlevelse og gunstige videreudvikling.

Næste debataften

Torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 Zooooooomer vi ind på debatten om ”Hvordan skaber vi borgertrivsel blandt de unge, som en del fremtidens velfærdssamfund”. Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og tilmelde dig til Erik via mail på es@es-leadership.dk.

Så meget mere koster den nye lægevagtsaftale

0

Det var ikke med med fuld opbakning, at den nye lægevagtsaftale mellem PLO-Syddanmark og Region Syddanmark blev vedtaget. Flere partier påpegede, at det var en dyr løsning, og et enkelt medlem af regionsrådet valgte at gå imod sit eget parti og stemte imod vedtagelsen.

Tirsdag den 17. januar blev der indgået en ny lægevagtsaftale mellem PLO-Syddanmark og Region Syddanmark efter langtrukne forhandlinger. 

Forhandlingsdelegationen har fra Region Syddanmarks side bestået af Bo Libergren (V), Jette Damsø Henriksen (S), Dan Skjerning (S) og  Carsten Sørensen (DF). Forhandlingsdelegationens mandat har været at sikre, at PLO Syddanmark fortsat varetager driften af lægevagten, at sikre et nært og tilgængeligt lægevagtstilbud samt at sikre god kvalitet i lægevagtsordningen, herunder sammenhæng til det øvrige akutberedskab.

Aftalen indeholder følgende hovedelementer:

Konsultationssteder

Der vil fremover være 19 konsultationssteder i Region Syddanmark:

  • Heraf bemander PLO-Syddanmark senest den 1. februar 2024 i alt 16 konsultationssteder i Odense, Kolding, Esbjerg, Aabenraa, Sønderborg, Vejle, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varde, Brørup og Rudkøbing. Frem til den fulde indfasning bemander PLO-Syddanmark mindst ti konsultationssteder.
  • Lægevagtskonsultationerne i Ribe og Ringe nedlægges og konsultationsstedet på Fanø erstattes med sygebesøg.
  • Region Syddanmarks to skadeklinikker i Tønder og Grindsted inddrages i lægevagten. Klinikkerne bemandes af regionale sygeplejersker med lægefaglig back up fra lægevagten.
  • Lægevagtskonsultationen på Ærø bemandes som hidtil af læger fra Ærø Sygehus.

Aftalens samlede merudgift forventes at udgøre 28,4 mio. kr. årligt, når aftalen er fuldt indfaset, samt forventet 4,7 mio. kr. i etableringsomkostninger i 2023. Der er dog en usikkerhed om den økonomiske konsekvens af visse af aftalens elementer. Dertil kommer formentlig en netto merudgift til overtagelse af natten. Der vil blive fremlagt særskilt sag om finansiering heraf.

Kameler blev slugt

Som følge af aftalen, vil Region Syddanmark genoptage betalingen af driftstilskuddet til vagtsekretariatet samt øvrige funktioner, der bortfaldt med regionsrådets beslutning den 19. december 2022.

– Aftalen sikrer, at vi fortsat har en lægevagt med speciallæger i almen medicin. Det er den bedste faglighed til en svær opgave. Det er en aftale, der sikrer tilgængelighed, som var et kernepunkt i forhandlingerne. Både fysisk og telefonisk. I den aftale vi indgår, har vi 16+2 steder. De +2 er skadeklinikker der inddrages i lægevagten. Der sikres hjælpepersonale på en anden måde end nu. Akutknappen, hvis man benytter den, skal 95 procent af de opkald der sker, skal besvares inden for to minutter. Det er et servicemål vi kan stå ved. Der bliver bedre vilkår for de kørende læger også. Vi har givet indrømmelse, som at vi må lukke Ribe og Ringe. Vi har måtte tage ansvaret for dækningen fra klokken 23-08. Det har været en forhandling, og det gør vi skal i gang med en proces for at løse den opgave. En gang imellem giver det en regning, som man kan se, sagde Bo Libergren (V).

Jette Damsø Henriksen forklarede om den forhandlingerne, hvor Region Syddanmark ikke har kunne have en åben proces.

– Det har været godt at opleve fortroligheden i processen. Vi har været tålmodige, hvor vi ikke har kunnet dele så meget, men I har haft tillid til os. Under hele forløbet har det været magtpåliggende, at en ny aftale skulle være bedre end den gamle. Vi krævede en modernisering og ville fastholde det nære. Med aftalen får vi bedre samarbejde med PLO, og kan løse eventuelle opståede problemstillinger, fortalte hun.

De Konservatives Morten Weiss-Pedersen medgav, at aftalen er dyr.

– Jeg vil gerne takke for et godt arbejde. Aftalen er god geografisk, den koster skillinger, når resultatet er som det er, sagde han.

SF’s Annette Blynel mente, at det overordnet set er en god aftale.

– Det har været en sej proces. Efter vores mening er der gode elementer i aftalen. Vi mener, at PLO går meget langt i deres områder. PLO-formandens forsikringer om, at der ikke har været økonomi i det, tror jeg ikke på. De får regionaltbetalt behandling om natten nu. Vi har 19 steder og det giver nærhed, og vi får en akutknap. Det er supergodt. Det er godt, at lægerne sikrer bedre tilgængelighed i dagtimerne. Sammenlagt, på trods af kameler, mener vi, at det er en ok aftale, forklarede Blynel.

Lars Mogensen fra Enhedslisten mener, at aftalen er bedre end den nuværende.

– Når vi endelig skulle aftale noget med dem, er aftalen udemærket, selvom den er dyr. Den giver os bedre muligheder, sagde Mogensen.

Dansk Folkepartis Carsten Sørensen, der var en del af forhandlingsgruppen, løftede sløret for, at han troede der var ventede nogle nemme forhandlinger, da Region Syddanmark gik ind i dem.

– Da vi for ti måneder startede, så tænkte jeg vi har et let arbejde. Jeg ved ikke om jeg skal sige om den proces nu er sværere, men det går lige op. Der venter et stort politisk arbejde med at drive natten nu. Jeg forstår godt de negative stemmer, men vi skal se det i lyset af PLO’s krav. Vi endte med 19 åbner steder – de ville have syv åbne steder. Det har været kompliceret at forhandle. Vi kan sige, at vi fik en lægevagt, der dækker det godt geografisk. Jeg mener, at den gør det. Når vi godkender aftalen, skal vi kunne se os selv i øjnene, sagde Sørensen.

Stemte imod sit eget parti

Karsten Uno Petersen fra Socialdemokratiet tog ordet, og valgte at gå imod sit eget partis indstilling om at godkende aftalen.

– Jeg vil gerne anerkende udvalget for deres forhandlinger. Der er et minus. Fra Broager til Tønder er der ikke mulighed for at få en lægebehandling i nattetimerne. Det handler ikke om tilgængelig og nærhed i det tilfælde. Der er for lang tid til det hele genåbner. Det er en dyrere og dårligere aftale, synes jeg. Jeg stemmer imod aftalen, sagde Uno Petersen.

De Radikales Anne Marie Geisler Andersen knyttede også en kommentar til aftalen.

– Det har været forhandlinger men jeg synes vi er kommet godt ud. Jeg har tillid til, at vi har gjort det bedste for at lande en god aftale, fortalte hun.

Venstres Bo Libergren igen ordet.

– Vi har lavet den vurdering, at de steder, hvor der er to visitationssteder , har vi valgt hvilke steder vi ville opretholde. Det er ikke en blomst, der er groet i vores baghave, men det er en kamel at sluge. Vi har indgået en forhandling, hvor der er en modpart, sagde Libergren.

Slutteligt konstaterede Regionsrådets formand, Stephanie Lose (V), at samtlige undtagen Karsten Uno Petersen, stemte for lægevagtsaftalen, der gav anledning til debat i regionsrådssalen i Vejle, da den koster 28,4 millioner kroner mere end den nuværende aftale.