19.1 C
Copenhagen
mandag 7. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Første tilladelser til CO2-lagring i Nordsøen udstedt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Energistyrelsen har gennemgået ansøgningerne og anbefaler nu klima-, energi- og forsyningsministeren at tildele de tre første eneretstilladelser til efterforskning af CO2-lagring i Nordsøen til TotalEnergies og et samarbejde mellem INEOS E&P og Wintershall DEA. Dette er en stor milepæl i realiseringen af Danmarks strategi for CCS og vil sætte planen for udviklingen af fuldskala CO2-lagring i gang.

Energistyrelsen har modtaget ansøgninger fra TotalEnergies og et samarbejde mellem INEOS E&P og Wintershall DEA i den første udbudsrunde af tilladelser til CO2-lagring i Nordsøen. Begge ansøgninger opfyldte kravene, og der er blevet tildelt to tilladelser til TotalEnergies og én til INEOS & Wintershall konsortiet.

– Det er et vigtigt skridt ind i fremtiden, når der nu er givet de første eneretstilladelser til fuldskala CO2-lagring i Nordsøen. CO2-fangst og lagring er et vigtigt element i den grønne omstilling. Tilladelserne i dag er resultatet af effektiv implementering af de første danske politiske aftaler om CCS, udtaler Energistyrelsens direktør Kristoffer Böttzauw.

Tilladelserne er givet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og er en del af Danmarks strategi om at blive CO2-neutral i 2050. Nordsøfonden vil representere staten med en andel på 20% i alle de kommende tilladelser.

Tilladelserne dækker områder i gamle olie- og gasfelter og ikke undersøgte saltvandsholdige områder. De vil blive brugt til at undersøge områderne for deres egnethed til fremtidige CO2-lagerlokaliteter. CO2 vil blive transporteret til området via specialbyggede skibe eller rørledninger og derefter begravet i små hulrum i sandstens- eller kalkstenslag under havbunden. Projekterne skal godkendes af Energistyrelsen inden etablering.

Hvad indeholder tilladelsen?

TotalEnergies EP Danmark A/S bliver tildelt to tilladelser og INEOS E&P – Wintershall Dea International bliver tildelt én tilladelse. Tilladelserne dækker områder i gamle udtjente olie- og gasfelter samt ikke før undersøgte saltvandsholdige porøse sandlag. De indeholder alle de nødvendige geologiske strukturer, som er velegnede til fremtidens permanente CO2-lagerlokaliteter. Tidspunktet og udformningen af de endelige konkrete CO2-lagringsfaciliteter afhænger af det kommende efterforsknings- og undersøgelsesarbejde.

De konkrete lagringsprojekter skal godkendes af Energistyrelsen inden etablering. Den indfangede CO2 vil formentlig bliver transporteret enten via specialbyggede skibe eller gennem eksisterende eller ny rørledningsinfrastruktur. Til sidst bliver CO2’en lagret i udtjente olie- og gasfelter eller saltvandsholdige sandlag beliggende på 1-2 km dybde under havbunden, ved at CO2’en bliver pumpet ned i små hulrum i sandstens- eller kalkstenslag og dermed begravet under tykke låg af uigennemtrængelige lersten.

Læs om CCS og tilladelserne 

Fakta 

  • Det er første gang, at der bliver uddelt eneretstilladelser for efterforskning til fuldskala CO2-lagring i Nordsøen i Danmark og helt afgørende for Danmarks ambitioner om klimaneutralitet.
  • Tilladelser kan i første omgang blive givet til efterforskning i op til seks år, hvor den efterforskende virksomhed har eneret på området. Hvis der bliver fundet en egnet lokalitet til CO2-lagring kan tilladelsen blive forlænget i op til 30 år med henblik på lagringsvirksomhed.
  • Der bliver årligt afholdt en udbudsrunde for ansøgning om tilladelser til geologisk lagring af CO₂ på dansk sokkel.
  • Fuldskala lagring af CO2 offshore er en kendt teknologi, der blandt andet har været i gang i Norge siden 1996. I Danmark vil teknologien blive afprøvet i forbindelse med pilot- og demoprojektet for Project Greensand hos INEOS E&P.
  • GEUS har estimeret, at Danmarks undergrund teoretisk kan indeholde op til 22 mia. ton (GT) CO2. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlede danske udledninger på nuværende niveau.

Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet – eller den unge

Af
Redaktionen
-
0

Debatindlæg af Sara Darling Jørgensen (SF) og Suzi Würtz Kjærgaard (SF), begge medlem af social- og psykiatriudvalget i Region Syddanmark.

Lad os starte med et muligt scenarie om fremtidens børne- og ungepsykiatri i Region Syddanmark:

Suzi Würtz Kjærgaard

Ida på 16 år har fået stillet diagnosen skizofreni. Hun bor omkring Esbjerg, hvor hun også er tilknyttet sengeafsnittet i børne- og ungepsykiatrien. Hendes forældre har ingen bil og har derfor ikke mulighed for, at komme hurtigt til Aabenraa for en akut indlæggelse, eller for den sags skyld Odense, hvis Ida ikke får ”timet” sit akutte behov til før kl 18, for der vil akutmodtagelsen i Aabenraa lukke, hvis hun overhovedet havde muligheden for at komme afsted….- eller vent, det er faktisk ikke kun et muligt scenarie, for det VIL blive virkeligheden, hvis administrationens forslag om, at man skal lukke sengepladserne i børne- og ungepsykiatrien i Esbjerg og halvere åbningstiden på den psykiatriske akutmodtagelse for børn og unge i Aabenraa til kl 18 vedtages i Region Syddanmark.

I SF er vi godt klar over de udfordringer, der er med lange behandlings- og udredningslister, fordi der blandt andet er mangel på speciallæger i børne- og ungepsykiatrien, MEN som vi har ytret af flere omgange, er vi meget bekymrede over de forslag, som ligger i høringsudkastet.

Dette indeholder bl.a centralisering af akutmodtagelser, forringelser af nære sengepladser, de varslede personaleflytninger, at man vil “flytte “ unge allerede fra 18 år over i voksenpsykiatrien – en voksenpsykiatri, som i forvejen er helt i knæ.

Sara Darling Jørgensen

Vi stemte for udsendelsen af høringsudkastet, men vi har meget svært ved at se, at SF kommer til at stemme for forslaget; – og vi håber, at rigtig mange vil komme med høringssvar, så alle politikere forhåbentlig kan blive klogere.

Vandselskaber kan få nøglerolle i fremtidens nye energi

Af
Andreas Andreassen
-
0

Danmark kan blive førende inden for Power-to-X, hvor vandets brintmolekyler bliver omdannet til grønne brændstoffer. Her kan det danske vand blive et vigtigt konkurrenceparameter. Men lovgivningen og de økonomiske rammer skal være på plads, lyder det fra vandbranchen.

Power-to-X (PtX) kan blive en af de helt afgørende grønne brikker i regeringens målsætninger om 70 procent CO₂-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2045. Samtidig kan teknologierne og den danske vandekspertise skabe nye eksportmuligheder.

I februarnummeret af DANSKVAND, DANVAs branchemagasin, er temaet Power-to-X, og her bliver der særligt fokuseret på vand og vandselskabernes rolle i fremtidens energiproduktion.

– På nuværende tidspunkt forsøger DANVA og andre relaterede brancheorganisationer i samarbejde med forskere at få overblik over udfordringerne for at få løsningen til at fungere. Det gælder ikke mindst de eventuelle lovgivningsmæssige forhindringer, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i sin leder i DANSKVAND, og fortsætter:

– Det er nødvendigt for vandselskaber at kunne planlægge fremtidens forretningsmodeller for investeringerne og samarbejdet om Power-to-X-anlæg.

Fra problem til ressource

Der skal bruges meget vand til PtX, men det skal helst ikke gå ud over mængden af rent vand i undergrunden, som bruges til drikkevand. Derfor må man også bruge andre kilder. Flere steder i landet døjer man imidlertid med højtstående grundvand, som skaber problemer både på marker og i byerne. Lemvig Kommune er hårdt ramt og her har man planer om at bruge problemvandet til PtX. ”Der er så meget højtstående grundvand omkring Lemvig, at man nærmest kan drukne i det”, fortæller Lars Nørgård Holmegaard, direktør i Lemvig Vand. Og vandet kan ikke bruges til drikkevand.

– Når vi skal levere store mængder vand til PtX, giver det mening at se på hele vandplanlægningen. Hvis vi kan bruge det vand, som skaber problemer både på markerne og i byen, så får vi en løsning, der slår to fluer med ét smæk, siger direktøren til DANSKVAND.

Der er fart på udviklingen med PtX-projekter i Danmark, men lovgivningen inden for vand er ikke fulgt med i samme tempo. Eksempelvis efterlyser Lars Nørgård Holmegaard, at Vandsektorloven rummer definitioner som ”teknisk vand”, så alt vand ikke bare er vand. Teknisk vand kan i denne sammenhæng dække over alternative vandtyper, som skal bruges til industrielle formål, herunder PtX.

– Som det er nu, kan vi kun levere vand i en kvalitet svarende til drikkevand. Reelt kan vi på sigt komme til at levere fem gange så meget vand til PtX, som vi samlet set leverer til alle vores kunder i dag, men det vil jo udsætte vores grundvandsressource kraftigt, hvis vi brugte det samme grundvand, som vi bruger til drikkevand, siger direktøren til DANSKVAND.

Spildevand som hovedingrediens

I Esbjerg er hele to store PtX-anlæg på 1 GW hver på tegnebrættet, og tilsammen kræver de, hvad der svarer til godt halvdelen af det samlede vandforbrug hos DIN Forsynings nuværende kunder i Esbjerg og Varde.

I runde tal leverer DIN Forsyning i dag 9 millioner kubikmeter drikkevand til kunderne om

året, mens det forventede årlige forbrug til de to store PtX-anlæg er på op til 5 millioner kubikmeter råvand. Og med trængte kildefelter, er det ikke sagen at bruge rent grundvand til

produktion af de grønne brændstoffer.

– Vores drikkevandsressourcer er pressede og faktisk faldende. Men prognosen viser, at vi skal bruge meget mere vand i fremtiden. Og det gjorde den allerede, før PtX var på tale. Så vi skal ikke bruge drikkevand til PtX. Vi skal finde noget andet, siger Henrik Harborg Blicher, der er konstitueret direktør i DIN Forsyning, til DANSKVAND.

Selskabet har derfor valgt at fokusere på renset spildevand som råvand til PtX. Det er cirkulært, påvirker ikke drikkevandsressourcerne og bidrager ikke med yderligere stofbelastning af vandmiljøet, lyder ræsonnementet.

Haster med ny lovgivning

Der er dog både nogle udledningstilladelser og en Vandsektorlov, som kræver en opdatering, hvis PtX-eventyret i Esbjerg skal baseres på renset spildevand.

– Jeg mener, at vi på den korte bane skal dispenseres for den nuværende lovgivning. Og på sigt skal der en ny lovgivning og særskilt økonomisk regulering til, så vi kan levere teknisk vand, siger Henrik Harborg Blicher, som samtidig slår fast, at det haster med en afklaring på de her problemstillinger, som gælder for den række af vandselskaber, der er involverede i lignende projekter.

Ud over at kunne erstatte fossile brændstoffer med brint og e-metanol er der også andre store gevinster at hente i et PtX-samarbejde. DIN Forsyning er et multiforsyningsselskab, som blandt andet også omfatter varme. Og med en stor PtX-industri i Esbjerg, åbner der sig perspektivrige muligheder for at udnytte ressourcerne på tværs af sektorer.

– Sektorkobling er en af løsningerne på energikrisen. Og her skal man tænke varme, vand, el og PtX sammen. Det er kun i fællesskab, vi kan udnytte potentialerne, siger han.

Fordi selve elektrolysen i et PtX-anlæg genererer store mængder varme, bliver denne overskudsvarme en vigtig del af synergien mellem forsyning og industri og kan på sigt opvarme en stor del af boligerne i Esbjerg.

Hård konkurrence

Kvaliteten og prisen på elektrolysens to hovedbestanddele, vand og strøm, er afgørende for konkurrenceevnen. Mængden og tilgængeligheden af billig, grøn strøm har stor betydning for, om Danmark bliver et PtX-foregangsland. Landets nuværende vindmølleparker er en fordel, men der er behov for langt flere møller på sigt.
På den anden side er vandet også et konkurrenceparameter. Regnvand, grundvand og overfladevand kræver betydelig mindre rensning for at opnå den ultrarene kvalitet, som PtX kræver, sammenlignet med havvand. Og i Esbjerg lyder vurderingen fra DIN Forsyning, at renset spildevand som råvand til PtX kan konkurrere med drikkevand på prisen.

Henrik Lund Frandsen, der er professor på DTU Energy, ser store perspektiver for PtX-teknologier i Danmark, fordi mulighederne for vedvarende energi er så store.

– Det er rigtig godt, at der fx bliver bygget et anlæg til produktion af grøn ammoniak i Esbjerg, for det giver nogle erfaringer på dansk jord og gør, at vi er med fremme i førerfeltet i Europa. Det er vigtigt, for konkurrencen bliver hård på den lange bane. Der kan jo sagtens laves brint og produceres grønne brændstoffer andre steder, siger Henrik Lund Frandsen.

Seniorspecialist i COWI, Karsten Normann Thomsen, mener, at vandet til Power-to-X får alt for lidt opmærksomhed i planlægningen og placeringen af anlæg.

– Jeg tror desværre, at de fleste vælger site ud fra tilgængeligheden af grøn energi, hvilke CO2-kilder man har til rådighed og andre kriterier. Det kommer i anden række at kigge på, hvor vandressourcerne skal komme fra, og det, synes jeg, ikke er fornuftigt, da vand af høj kvalitet og i tilstrækkelig mængde er en forudsætning for, at det lykkes, siger Karsten Normann Thomsen til DANSKVAND.

Lars Nørgård Holmegaard, direktør i Lemvig Vand, er enig i, at vandet er en vigtig faktor i planlægningen. Men det er særligt i forhold til fremtidens konkurrence, at placeringen med adgang til rigeligt af den rette vandtype får afgørende betydning.

– Vi skal tænke vandplanlægning sammen med vores myndigheder. PtX-anlæg skal ikke kun placeres tæt på den grønne strøm. Det skal også være steder, hvor der er vand nok. Lige nu handler det meget om at få anlæggene i gang, og her spiller vand en mindre rolle. Men kigger vi nogle år ud i fremtiden, bliver vand et konkurrenceparameter i forhold til PtX. Altså hvor får man vandet fra, og hvor meget rensning skal der til, siger Lars Nørgård Holmegaard.

Historisk dyr fyringssæson er ikke slut endnu

Af
Andreas Andreassen
-
0
Fjernvarme, varme, energi. Radiator. Foto: AVISEN

Varmeregningerne for indeværende sæson vil fortsat ligge på et betydeligt højere niveau, end det vi så, før krigen i Ukraine begyndte. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark og DI Byggeri

Mens prisen på energi tilsyneladende har stoppet sin himmelflugt, så vil varmeregningerne for indeværende sæson fortsat ligge på et betydeligt højere niveau, end det vi så, før krigen i Ukraine begyndte. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark og DI Byggeri. For henved halvdelen af alle husejere – svarende til lidt over 800.000 familier – betyder det, at de fortsat bør ruste sig mod høje energipriser. De varmer nemlig deres huse op med en dyr varmekilde som gas, olie, elpaneler eller elvarme, og mange af dem bor i huse, der er relativt dårligt isoleret.

– Energipriserne er faldet betydeligt fra det toppunkt, vi så i sensommeren. De er dog fortsat langt højere, end vi har været vant til, og vi skal nok vænne os til større udsving og højere priser den kommende tid, end vi tidligere har været vant til. Der hersker i det hele taget stor usikkerhed om de kommende års energipriser. Vi bør altså ruste os til, at energi kan være dyr. Når vi samtidig husker klimakrisen, er det altså vigtigere end nogensinde, at vi sparer på energien, hvor vi kan – især den energi, der kommer fra fossile energikilder. Og her står banker og realkreditinstitutter klar med grønne, billige lån, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

– Det gælder ikke mindst for mange danske husejere, der stadig gør klogt i at få gået deres hus efter med både energibesparelser og energirenoveringer for øje. Det er fortsat en alvorlig situation, vi står i, og vi er nødt til at gøre noget – både som boligejere hver især og som samfund. Det er også derfor, at vi i DI Byggeri er gået sammen med Finans Danmark om at se på det her i fællesskab, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri, som påpeger, at dagens analyse vil blive efterfulgt af yderligere fælles analyser.

Mange huse er i dårlig energimæssig stand

Hvis man vil spare på energien og dermed begrænse udgifterne, så kræver det også, at ens hus er i en ordentlig energimæssig stand, så varmen ikke bare fosser ud.

I analysen fra Finans Danmark og DI Byggeri vises det blandt andet, at to ud af fem huse i Danmark er i forholdsvis dårlig energimæssig stand, svarende til et energimærke D eller E. En femtedel er i dediceret dårlig energimæssig stand, svarende til et energimærke F eller G. Det er først og fremmest disse boliger – og især hvis de samtidig er opvarmet med naturgas, olie eller ren elvarme – der rammes af høje varmeregninger.

Den geografiske placering spiller også en afgørende rolle. Mange boliger i kommuner på Sjælland og særligt i Nordsjælland opvarmes med dyre fossile brændsler, mens mange bynære kommuner har udrullet billigt fjernvarme. Samtidig er energistandarden af huse også bestemt af opførelsesåret samt efterisoleringer, hvilket også varierer meget på tværs af landet:

– Der er store geografiske forskelle på, hvor i høj grad husejere er ramt af de høje energipriser. Nogle kommuner har en betydelig ældre boligmasse end andre. Det er blandt andet i kommunerne på Lolland, Falster og Langeland, hvor energiregningerne er steget mest. Stigningen i udgifterne kan blandt andet tilskrives, at husene i mindre grad er efterisoleret sammenlignet med andre kommuner, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Prisen er fortsat høj

Selv om energipriserne er faldet en del igen siden himmelflugten i 2022, så kan varmeregningerne for indeværende fyringssæson i de værste tilfælde godt løbe op i over 4.000 kr. ekstra om måneden for et enfamiliehus i normal størrelse. For de fleste husstande, der ikke har fjernvarme, forventes de månedlige energiudgifter at ligget et sted mellem 1.000 og 3.000 kr. højere i denne fyringsvarmesæson, sammenlignet med 2020.

– Der er altså fortsat store besparelsespotentialer for husejere ved at energioptimere og gå over til mere effektive og bæredygtige opvarmningstyper. Mange boligejere kan se frem til at få fjernvarme, mens andre gør klogt i at skifte til en varmepumpe. Dette vil uden tvivl forbedre situation for mange husejere, men for de familier, der bor i ældre huse, kan efterisolering og andre energioptimeringsløsninger også afhjælpe i forhold til de stigende udgifter til energi, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.

Pressemøde: Regeringen afsætter to milliarder til akutplan for sundhedsvæsenet

Af
Christian Runge Fris
-
0
Foto: AVISEN

På pressemødet deltog statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Regeringens ministre holder to-dages regeringsseminarer, hvor de diskuterer store politiske emner. For en ny regering, som den nuværende, er det vigtigt at ryste de tidligere politiske modstandere sammen, som indtil for nyligt ikke sad i samme regering.

I den nærmeste fremtid vil regeringen offentliggøre deres budgetforslag. Samtidig planlægger regeringen at oprette en “national energi-taskforce”, der skal tackle hindringer i lovgivningen og andre steder, der hindrer den grønne transformation.

SVM-regeringen har fokus på tre vigtige områder frem mod sommeren, nemlig forsvar, sundhed og uddannelse.

Forsvar står højt på listen med støtten til Ukraine og forhandlingerne om et forsvarsforlig i fokus. Sundhed er det næstvigtigste, mens uddannelsesområdet ligger tæt bagefter. Statsministeren ønsker at opbygge et uddannelsessystem, der er tilpasset den tid, vi lever i og den fremtid vi står overfor.

– Hvis vi ikke gør det, svigter vi vores børn og unge og i sidste ende samfundet, siger statsministeren.

Regeringen vil også afsætte mere budget til uddannelser end i dag, inden regeringens periode slutter.

Forsvarsminister Jakob Ellemann støtter op om statsministeren og fremhæver, at reformer er nødvendige.

– Prisen for frihed stiger, så vi må styrke vores forsvar, siger Ellemann (V) om de forestående forhandlinger om et forsvarsforlig.

Ministeren påpeger, at aftalen både skal være økonomisk ansvarlig og tænke pengene rigtigt. Det handler om mere end Danmarks sikkerhed, men også om at beskytte demokrati, suverænitet og værdier på verdensplan.

– Verden har ændret sig og kræver noget af os, og det vil kræve meget af os alle sammen, understreger Ellemann og fortsætter.

– Vi skal have modet til at gennemføre reformer, også selv om det er svært. Det er nødvendigt for at sikre Danmark og verden, vi er en del af, for fremtiden.’ regeringens beslutning om at have modet til at gennemføre reformer, også selv om det er svært.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykker stor tilfredshed med regeringsseminaret, hvor “Marienborg-ånden” har præget atmosfæren i løbet af forhandlingerne.

Han fremhæver, at der vil være brug for økonomiske midler, når antallet af børn og ældre stiger, og at den nuværende metode ikke vil være bæredygtig.

– Vi skal være modige og tænke innovativt, og det er en egenskab denne regering besidder, understreger han.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V), beskriver regeringens ønske om at implementere en akutpakke. Tre aspekter står særligt højt på listen: At gøre det nemmere for dygtige sundhedsarbejdere fra udlandet at arbejde i Danmark, at ensrette kravene og minimere bureaukratiet, og at sikre at sygehusene har ansvaret for patienter 72 timer efter deres udskrivelse for at reducere risikoen for genindlæggelse. Privathospitalerne vil ifølge regeringen være nøglen til at reducere de lange ventelister.

Sophie Løhde er optimistisk om forhandlingerne, der er i gang mellem regeringen, kommunerne, regionerne og privathospitalerne, og forventer at færdiggøre akutpakken inden få uger.

Regeringen har allokeret to milliarder kroner til en plan, der skal styrke sundhedssektoren i perioden 2022-2024. Forhandlinger om planen er igang, med det formål at styrke antallet af sundhedspersonale, forbedre akutmodtagelser og optimere både offentlige og private hospitalers kapaciteter.

Regeringen har planlagt en akutplan for sundhedsområdet, der skal honorere ekstraarbejde og gøre det nemmere for udenlandsk sygeplejersker at arbejde i Danmark. Målet er at have mere tid til patienterne, sikre fuldtidsarbejde for sygeplejerskerne samt uddanne flere specialsygeplejersker.

Der vil også være et fokus på at undgå sygehusophold gennem tæt samarbejde i sundhedsklynger og at færre patienter udebliver fra operationer. Reglen om udvidet frit sygehusvalg forlænges og der undersøges muligheden for at få privathospitalerne til at tage flere operationer. Der skal også være mindre administration og modregning i efterløn skal midlertidigt afskaffes.

Ekstra Bladets reporter beder de fire ministre om en håndsoprækning: 

Hvem af jer mener, det er et problem, at I ikke sagde før valget, at I ville afskaffe en helligdag?

– Vi kommer ikke til at række hånden op, siger Mette Frederiksen med et lille smil, hun fortsætter:

– Men jeg kan sige fuldstændig uden at ryste på hånden, at vi mener, det her er det rigtige at gøre.

Statsminister Mette Frederiksen udtrykker overraskelse over den aktuelle debat. Frederiksen påpeger, at de nuværende udfordringer ikke kan løses, hvis man ikke er villig til at træffe anderledes prioriteringer end dem, der er blevet taget i fortiden.

– Jeg undres næsten på daglig plan over den diskussion, vi har i Danmark. Vi kan ikke løse alle de opgaver, vi står overfor, hvis ikke vi er villige til at prioritere anderledes, end vi gør i dag. Og i vores øjne at arbejde noget længere, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren mener, at det kræver en ændring i arbejdsmønstre, herunder en længere arbejdstid, for at løse de aktuelle opgaver. Hun henviser til afskaffelsen af store bededag som et eksempel på en sådan ændring.

Krudttårnet i Fredericia

Af
Karsten Merrald Sørensen
-
0
Krudttårnet i 1914. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Fredericia har et væld af historiske bygninger. Fredericia har også alle dage været en by, der var nært forbundet til militæret. Byen er grundlagt som en fæstningsby, og militæret har altid været meget synligt, blandt andet med mange bygninger, der havde forskellig militære formål. Ved Østerstrand, bag Sundhedshuset, står den ældste militære bygning i Fredericia. Det er en stor gul og grundmuret bygning, der hedder Krudttårnet. Bygningen blev opført i 1675, og har en nøjagtig kopi stående i Kastellet i København fra ca. samme tid.

Krudttårnets funktion var nøjagtigt som navnet siger, et lager for krudt og kugler. Derfor opførte man bygningen i 1675 et sted, hvor den stod helt ensomt. Der skulle helst ikke være nogen andre bygninger i umiddelbar nærhed, hvis nu tårnet skulle sprænge i luften. I 1675 var området ved Krudttårnet helt øde. I nærheden lå kastellet, og det var den sidste bastion, byens forsvarer kunne søge tilflugt i. Derfor var der en bestemmelse om at holde området foran kastellet ryddet for beboelse. Efter de reformerte i 1719 blev inviteret til Fredericia fik de en stor del af jorden, som derpå kom til at hedde Reformert Mark, men det var først mod slutningen af 1800-tallet, at der blev opført egentlige bygninger i området ved Krudttårnet.

Krudttårnet. Foto: Museerne i Fredericia

Krudttårnet er et næste kvadratisk murstenshus i to etager. Tårnet skulle som nævnt bruges til at opbevare blandt andet krudt. Derfor var det vigtigt at sikre bygningen så godt som muligt. Tårnet blev tegnet af fæstningsingeniør Gottfried Hoffmann, men det blev bygget i 1675 af de to lokale murermestre Hans Petersen og Jørgen Godtske. I kontrakten omkring byggeriet står der, at muren skulle være 1 alen tyk. Det vil sige ca. 62 cm. Der skulle bruges mange mursten til byggeriet. I Aabenraa blev der indkøbt 55.000 sten til Krudttårnet. Herudover blev der hentet kalk fra kalkbruddene ved Mariager Fjord og indkøbt 2.300 tagsten foruden en mængde træ, fundamentsten, mørtel, murankre og så videre. Endelig bestilte man hos billedhugger Jacob Jacobsen i Haderslev et kongemonogram med årstallet 1675, der skulle indsættes over døren til krudttårnet. På monogrammet ser man øverst en krone, det kongelige monogram og årstallet 1675. I dag er det suppleret med endnu et årstal, nemlig fra 1746, hvor Krudttårnet blev renoveret. Byggeriet tog i alt 3-4 måneder i løbet af sommeren 1675, og kostede i alt ca. 1.100 rigsdaler. Fra august 1675 kunne man tage tårnet i brug, og krudttønder blev båret ind i underetagen og hejst op i overetagen.

Tegning over Fredericia 1767. Her ser man, hvor ensomt krudttårnet stod. Krudttårnet er markeret med G. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

En fæstning som Fredericia havde god brug for et krudttårn. På alle bastioner stod flere kanoner klar, men af sikkerhedsmæssige årsager skulle krudt og kugler gerne opmagasineres for sig selv i sikker afstand. Der findes eksempelvis stadig en oversigt over tårnets indhold fra 1710. Dette øjebliksbillede viser, at man inde i tårnet blandt andet opbevarede;

3.272 kg. sortkrudt

48 kg. ren krudt

114 fakler

4.390 musketkugler

521 håndgranater

Tegning af krudttårnet ved Samuel Christoph Gedde, 1754. Foto: Forsvarets bygningstjenestes arkiv ved Rigsarkivet

Det hele var pakket i tønder, der var sirligt opmagasineret på de to etager. Oprindeligt var ydermuren ret rå med murstenene synlige, men i 1746 skulle tårnet have en stor renovering. Vejr og vind havde efterhånden slidt godt på tårnet, og murermester Cornelius Hansen fik derfor til opgave at renovere det ca. 70 år gamle tårn. Det indebar blandet andet at alle bjælker, loft og spærværk måtte udskiftes. Det samme måtte to af siderne på tårnet med 19.000 nye flensborgsten. I denne forbindelse behandlede man også ydermuren, som herefter blev opmuret til en glat mur, som vi stadig ser i dag. Tårnet blev istandsat igen i 1865 og i 1992. I 1996 overgik krudttårnet til Fredericia Kommune, og nu hører tårnet til Museerne i Fredericias formidlingsbygninger. Store dele af Fredericias skoleelever kommer derfor flere gange i løbet af deres skoletid ind i krudttårnet, hvor de i ly af byens fysiske militærhistorie kommer tættere på Fredericias historie.

SDU-forskere vil holde øje med farlige bakterier

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Forskere fra SDU’s campus i Sønderborg er sammen med canadiske kolleger i færd med at finde en metode til at udvikle et varslingssystem, der kan registrere farlige bakterier og vira, som dukker op i takt med at permafrosten smelter i de arktiske egne. SDU-forskerne bidrager med indgående viden om sensorer og monitorering af bakterier.

Miltbrandbakterien Bacillus anthracis er nådesløs. De første tegn er ellers til at overse; lidt kløen, ikke værre end et myggestik. Men så rammer feberen. Siden følger bylder, karakteristiske kulsorte sårskorper, hævede lymfekirtler, og til sidst kan bakterien medføre døden, da patienter får lungerne fyldt af blodig væske. Ofrene drukner kort sagt i deres eget blod.

I 2016 opstod der rygter om den sibirske pest blandt rensdyrnomader på den sibiriske halvø Jamal. Op mod 2.300 rensdyr døde, 73 mennesker blev indlagt og mandag d. 1. august døde en 12-årig dreng, inden sygdommen blev identificeret som miltbrand. Dens oprindelse var optøningen af et rensdyrkadaver, et offer for et miltbrandudbrud helt tilbage fra 1941.

The Siberian Times gav zombiebakterier skylden for miltbrandudbruddet i 2016, fordi miltbrandsporerne havde overlevet så lang tid. Bakterien var i 75 år forsvarligt pakket ind i tundralandskabets permafrost, men da en hedebølge med – for de arktiske egne – uvante temperaturer på 25-30 grader ramte i sommeren 2016, smeltede sneen og isen, og bakterierne tøede op.

Miltbrandudbruddet kan blive det første af mange i takt med, at mikrober vil tø op og blive vakt til live, når den nordlige halvkugles 23 mio. kvadratkilometer permafrost smelter som konsekvens af den globale opvarmning.

Der ligger en latent trussel i form af gamle bakterier og vira, som ligger gemt i permafrosten og tør op, i takt med at vejret bliver varmere og varmere. Overvågning af sygdomme i arktiske områder er derfor vigtigere end nogensinde.

Forskere fra SDU vil nu i samarbejde med kolleger i Canada kigge på forskellige muligheder, så de på sigt kan udvikle et alarmsystem, der kan registrere vira og bakterier, som dukker op af den frosne jord.

– Vi vil gerne overvåge vand og jord i nærheden af permafrostområder – det hele i realtid, altså live, fortæller lektor Roana de Oliveira Hansen fra NanoSYD ved SDU.

Global opvarmning tør bakterier og vira op
En arktisk rapport udarbejdet af NOAA Pacific Marine Environmental Laboratory i 2018 spekulerer i, at ”sygdomme som den spanske syge, kopper og pest, som ellers er blevet udryddet, måske findes nedfrosset i permafrosten”, mens et fransk forskningsprojekt i 2014 varmede en 30.000 år gammel virus op, som forskeren havde fundet i permafrosten. Den kom straks til live, 300 århundrede efter den var frosset ned.

– Truslen er reel. Derfor er det målet på sigt at udvikle en form for alarmsystem til de arktiske områder. I første omgang er der dog tale om et netværksprojekt, hvor det handler om at lære hinanden bedre at kende og se, hvordan vi bruger hinandens kompetencer bedst, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

NanoSYD har igennem en række tidligere forskningsprojekter opbygget en indgående viden indenfor live-overvågning af bakterier og vira, bl.a. testning af vand i Indiens undergrund, og har derudover udviklet bærbare systemer til påvisning af kemisk forurening. Centrets forskere er nogle af de fremmeste eksperter på området. Roana de Oliveira Hansen er ikke i tvivl om, at SDU-forskerne sammen med det etablerede netværk af forskere og den kommercielle samarbejdspartner, Copenhagen Nanosystems (CPH Nano), vil finde frem til den rigtige løsning på problemet, og på sigt udvikle en sensor, som vil kunne alarmere myndigheder, hvis en farlig bakterie eller virus bliver detekteret.

Men, hvad sker der så, hvis en sensor registrerer en f.eks. 40.0000 år gammel, potentiel farlig bakterie?

– Der skal udarbejdes en beredskabsplan for, hvordan man isolerer området og personer i umiddelbar nærhed. Vi er så heldige at have prof. Jennifer Baltzer i vores netværksaktivitet. Hun studerer indflydelsen af den optøende permafrost i det arktiske økosystem, og er én af de største specialister på området, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

Forskerne har i første omgang planlagt to workshops. Her vil forskerne udpege, hvilke bakterier, de vil holde særligt øje med, samt diskutere, hvilke sensorteknologier der egner sig bedst til at løse opgaven. Det er målet, at netværksprojektet skal føre til yderligere tre projekter, hvor der vil blive sat fokus på at udvikle den nødvendige teknologi.

Projektet har modtaget 350.798 kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Global Innovation Network Programme (GINP). Udover SDU tæller projektet McMaster University in Canada (MMU), Wilfrid Laurier University in Canada (WLU) og Copenhagen Nanosystems (CPH Nano).

Anbefalinger skal sikre kortere sagsbehandlingstider i Medicinrådet

Af
Andreas Andreassen
-
0
(Foto: Avisen)

En ny analyse kommer nu med anbefalinger, der skal optimere sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet. En mere forudsigelig og stabil proces for sagsbehandlingen skal sikre kortere ventetider på ny medicin til gavn for patienterne.

– Medicinrådet er garant for, at vi får den bedste medicin til den billigste pris. Men desværre kniber det i nogle tilfælde med at overholde sagsbehandlingstiderne, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau.

Det har derfor været vigtigt at stille skarpt på mulighederne for at optimere sagsbehandlingen.

En analyse igangsat af Danske Regioner kommer nu med en række anbefalinger, som skal bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet.

– Analysen indeholder konkrete løsningsforslag, som skal sikre, at nye lægemidler behandles hurtigt og effektivt til gavn for de mange patienter, siger Anders Kühnau.

Mere stabil proces

Implementeringen af tiltagene skal styrke Medicinrådet, så rådet fortsat kan tilbyde den bedste og mest opdaterede behandling uden at gå på kompromis med grundige vurderinger.

Samtidig skal tiltagene bidrage til en hurtig og ensartet ibrugtagning af hospitalslægemidler og sikre, at vi får mest mulig sundhed for pengene.

Analysen lægger op til en mere forudsigelig og stabil proces for sagsbehandlingen ved blandt andet at styrke valideringsprocessen og indføre faste ansøgningstidspunkter.

Desuden styrkes visitationen af ansøgninger, og der indføres en mere differentieret målsætning for sagsbehandlingstiderne ved at oprette forskellige spor for sagsbehandlingen.

Sagsbehandling opdeles i tre spor

Analysen lægger op til, at sagsbehandlingen fremover vil blive opdelt i tre spor med sagsbehandlingstider på henholdsvis 18, 16 og 14 uger. De forskellige tider dækker over ”fuld behandling”, ”reduceret behandling” og ”hurtig behandling”.

– Med de nye anbefalinger indfører vi en såkaldt fast-track-kategori, som giver patienterne hurtigere adgang til nogle præparater, siger Anders Kühnau.

Endelig kommer analysen også med tiltag i forhold til behandlingsvejledninger. Medicinrådets afdeling for behandlingsvejledninger er fortsat under opbygning, og der er derfor fokus på tre overordnede udviklingsindsatser. De går på at beskrive de forskellige varianter for behandlingsvejledninger, beskrive processen for sammenligningsgrundlag, omkostningsanalyse og rekommandation og endelig at gøre det nemmere at opdatere vejledningerne.

Analysen er udarbejdet af Implement Consulting.

Læs analysen:

Kronprinsen åbnede udstillingen om Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus

Af
Andreas Andreassen
-
0
MARIA TUXEN HEDEGAARD

Torsdag 2. februar kl 13.30 åbnede udstillingen Kongeskibet Dannebrog på det imponerende Koldinghus, der tog sig ud fra sin bedste side. Kronprinsen åbnede udstillingen, der inviterer besøgende med ombord på det flydende slot, der er danner rammen om den kongelige families liv til søs og bringer den kongelige familie ud til danskerne.

I strålende sol, på hvad der må være årets første dag med forårsfornemmelser, ankom først H.E. Grev Ingolf og Grevinde Sussie og kort efter H.K.H. Kronprinsen.til åbning af udstillingen Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus. Selskabet blev vist ind i Kirkesalen, hvor der først var en kort velkomsttale af museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup, der fortalte om baggrunden for udstillingen, og om Kongeskibet som symbol på monarkiets samlende effekt.

Kronprinsen vises rundt i udstillingen Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus. Foto: Maria Tuxen @Kongernes Samling

”Det er med Kongeskibet, at Riget bindes sammen. Både når det i sommermånederne sejler langs de danske kyster, også i det særlige fællesskab, Rigsfællesskabet, som Kongehuset står i spidsen for og som samler Danmark, Færøerne og Grønland”, sagde Thomas Thulstrup.

Undervejs var der også indlæg fra kuratoren bag udstillingen Mikael Bøgh Rasmussen, H.M. Dronningens Håndbibliotekar, ligesom Dronningens jagtkaptajn Peter Schinkel Stamp og Marineoverkonstabel Mikkel Hinge Voight, fortalte om livet og opgaverne ombord på Kongeskibet Dannebrog.

Præsentationen i Kirkesalen blev afrundet med to sange sunget af Københavns Drengekor – Det Kongelige Kantori under ledelse af Carsten Seyer-Hansen, blandt andet med Johannes V. Jensens ”Hvor smiler fagert den danske kyst”, der passede til lejligheden og stemningen i det smukke gamle kirkerum.

Det første publikum møder i udstillingen er en 1:1-genskabelse af Kongeskibets stævn, der med en længde på 13,5 meter og en højde på 6 meter bryder gennem slotsruinens rustikke mure. Foto: Maria Tuxen @Kongernes Samling

Derefter blev selskabet vist rundt på udstillingen af Thomas C. Thulstrup, hvor de fik lejlighed til at beundre Koldinghus’ 800 m2 store ruinsal på fire etager, der danner ramme om udstillingen, som formidler livet ombord på Kongeskibet – for både Kongefamilien og mandskabet. Ruinsalens fire “dæk” er sat i spil i udstillingen og giver de besøgende en oplevelse af selv at stå om bord på skibet med sejldug, dækstole, redningskranse og udsyn til indsejlingen gennem Kolding Fjord – alt sammen tilsat lyden fra maskinrummet blandet med stemmerne fra skibets gaster og mågeskrigene fra de øvre dæk.

Det første publikum møder i udstillingen er en 1:1-genskabelse af Kongeskibets stævn, der med en længde på 13,5 meter og en højde på 6 meter bryder gennem slotsruinens rustikke mure.

I udstillingen er publikum også inviteret med helt ind i skibets værelser, hvor man kan opleve det smukke og elegante skibs indre. Udstillingen viser en lang række genstande med tilknytning til Kongeskibet, for eksempel Dronningens broderede puder til skibet, akvareller malet af Majestæten om bord, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Joachims matrostøj fra 1970’erne og det strålerør, der blev brugt til Frederik 9.s morgenbad på agterdækket. Historien om livet om bord igennem tre generationer bliver fortalt gennem Kongefamiliens private film og fotografier.

Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus. Foto: Maria Tuxen @Kongernes Samling

Kongeskibet Dannebrog er mere end et skib, det et flydende slot, der fra start af var bygget og designet til at være en kongelig residens. Skibet er derfor et personligt hjem, der danner rammen om den kongelige families liv til søs og bringer den kongelige familie ud til danskerne. Det er dog også et topmoderne skib, en arbejdsplads, hvor Søværnets værnepligtige arbejder og står i oplæring.

Kongeskibet Dannebrog blev bygget i 1931-1932 og tjener som officiel og privat residens for H.M. Dronningen samt øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg. Skibet tager under sine togter også del i opgaver som for eksempel farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.

Kongeskibet Dannebrog. Udstilling på Koldinghus. Den 2. februar 2023 Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Udstillingen er en nyopsætning og udvidelse af udstillingen ”KONGESKIBET DANNEBROG”, som kunne opleves på M/S Museet for Søfart i 2022. Udstillingen er åben for publikum fra 3. februar.

Godt 10.000 har fået udbetalt varmecheck på baggrund af fejl i data om opvarmning

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
Fjernvarme, varme, energi. Radiator. Foto: AVISEN

Energistyrelsen har undersøgt datakilderne bag varmechecken og estimerer, at mellem 1,6 % og 2,6 % af varmechecks blev udbetalt på baggrund af fejlbehæftet eller mangelfuld data. Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde åbner tirsdag den 14. marts.

Efter udbetalingen af varmechecken i august 2022 bad daværende klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen Energistyrelsen om at undersøge, hvor rigtigt varmechecken har ramt i forhold til, hvem aftalekredsen politisk gerne ville hjælpe.

På den baggrund har Energistyrelsen undersøgt antallet af udbetalinger, der kan være påvirket af fejl eller mangler i data.

Varmechecken blev udbetalt på grundlag af to databaserede kriterier, som også er udgangspunktet for undersøgelsen:

  • Varmekilde i boligen med udgangspunkt i bl.a. BBR data om opvarmningsform pr. 1/1-2
  • Husstandsindkomst baseret på CPR adresse 1/1-22 og årsopgørelser fra 2020

Undersøgelsen konkluderer:

  • Det estimeres at ca. 1,6 pct. har fået udbetalt varmecheck på baggrund af fejl i data om opvarmning.
  • Mellem 0 og 1 pct. har fået udbetalt en varmecheck på baggrund af skønnet 2020-indkomst (fx pga. uafsluttet årsopgørelse). En del heraf kan have haft en faktisk husstandsindkomst over 650.000 kr. i 2020.

Det er ikke muligt at lægge de to estimater sammen, da der kan være overlap mellem de to datagrupper – fx husstande, som både har haft fejlregistreret varmekilde og uafsluttet 2020-årsopgørelse. Overlappet kan ikke vurderes med eksisterende hjemler i lovgivningen. Derfor estimerer undersøgelsen, at mellem 1,6 % og 2,6 % af det samlede antal varmecheck blev udbetalt på baggrund af fejl eller mangler i datagrundlaget.

Ingen fejludbetalinger i lovens forstand

Modtagere af varmechecken, der har modtaget denne pga. fejl i data, er fortsat berettiget til varmecheck ifølge loven. Det skyldes, at retten til varmecheck hviler på oplysninger i datakilderne og ikke på faktiske forhold. Der er dermed heller ikke tale om fejludbetalinger i lovens forstand.

Læs den fulde undersøgelse af varmechecken på Energistyrelsens hjemmeside.

Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde åbner den 14. marts

Fra den 14. marts og otte uger frem bliver det muligt at søge om at få udbetalt en varmecheck. Muligheden retter sig mod den gruppe af borgere, der ikke fik udbetalt varmecheck i forbindelse med den automatiske udbetaling i august sidste år, og hvor der er tale om ikke-selvforskyldte datafejl. De husstande, der kan dokumentere, at de lever op til kriterierne i loven og søger inden for de otte uger, vil være berettiget til udbetaling af varmecheck.

Ansøgningsrunden følger af Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022Det er derfor samme oplysninger og skæringsdatoer, der lægges til grund for, hvem der er berettiget til udbetaling af varmechecken.

Varmechecken kan søges via ansøgningsportalen på varmecheck.dk. Her er det også muligt at læse mere om, hvordan ansøgningen konkret vil foregå, og om man er berettiget til varmechecken.

Fakta: Hvem kan få tildelt varmecheck efter ansøgning

Det er defineret i loven, at husstande skal opfylde en række betingelser for at kunne få udbetalt en varmecheck i den supplerende ansøgningsrunde.

Lovens udformning giver ikke Energistyrelsen mulighed for at foretage individuelle skøn, der rækker ud over nedenstående kriterier:

  • Husstanden har ikke fået udbetalt en varmecheck i 2022. Husstanden skal i denne sammenhæng forstås som de personer, som var registreret på samme adresse i Det Centrale Personregister (CPR) pr. 1. januar 2022 (baseret på udtræk fra CPR pr. 1. april 2022).
  • Husstandens samlede indkomst i 2020 må ikke være over 650.000 kr. (706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag). Oplysningerne er baseret på udtræk fra skat pr. 1. april 2022 for årsopgørelse 2020.
  • Husstandens bolig skal pr. 1. januar 2022 være registreret i BBR med en af disse varmekilder:
    • Naturgas.
    • Fjernvarme fra bestemte fjernvarmenet med høj gas- og/eller elandel
      (Se lovens § 3, stk. 1 nr. 2 og 3, samt bilag 1.)
    • Elektricitet (Det kan eksempelvis være varmepumper som primær varmekilde) med et elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021.
    • Fjernvarme/blokvarme, hvor den primære opvarmningsform i december 2021 var en af de ovennævnte varmekilder.
  • Alternativt skal der dokumenteres en fejlregistrering af BBR-varmekilde pr. 1/1-22, som ikke kan henføres til husstanden selv.

Alle husstande, der ansøger inden for de otte uger og lever op til kravene, vil være berettiget til udbetaling af varmechecken. Der er således ikke tale om et først-til-mølle-princip.

Sagsbehandlingen af ansøgningerne sættes i gang i takt med, at ansøgningerne modtages. De resterende varmechecks forventes udbetalt løbende fra april og frem, men sagsbehandlingstiden vil afhænge af den samlede mængde ansøgninger, som Energistyrelsen modtager.

Hvem kan fortsat ikke få varmecheck

  • Husstande, der allerede har modtaget en varmecheck.
  • Husstande med varmekilder, som ikke er omfattet af loven, såsom elvarme/varmepumpe med et elforbrug under 1500 kWh i december 2021, træpille- eller oliefyr samt størstedelen af husstande med fjernvarme.
  • Husstande, hvor manglende eller fejlagtige oplysninger i de anvendte datakilder kan henføres til personerne i husstanden. Dette omfatter eksempelvis ejere, der bor i husstanden og ikke har fået opdateret BBR-oplysninger om varmekilde inden den 1. januar 2022.
1...376377378...384Side 377 af 384
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER