9.2 C
Copenhagen
fredag 7. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Nyt projekt skal skabe begejstring gennem stærkt håndværk

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet går i et projekt til 22 mio. kr. sammen om at skabe stærke håndværksuddannelser og begejstrede elever. Målet er, at flere unge gennemfører deres uddannelse.

Håndværkspædagogik, grøn gastronomi og en åben skole er vejen til større engagement og faglig begejstring på de gastronomiske uddannelser. Det mener Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet, som nu går sammen om et partnerskabsprojekt, der vil udvikle nye metoder og inspiration til gavn for hele erhvervsskolesektoren.

– I det nye partnerskab ønsker vi først og fremmest at skabe en positiv forandring for skolens elever og for dansk madhåndværk. Samtidig er det et erklæret mål at inspirere til nye måder at undervise på – ja til at være skole på. Sammen har vi musklerne til at afprøve nye tilgange, som potentielt kan skabe viden og inspiration, der vil komme alle erhvervsskoler til gavn, siger Peter Giacomello, sekretariatschef i Tuborgfondet.

På Hotel- og Restaurantskolen vækker bevillingen stor begejstring:

– Vi har siden 2019 arbejdet efter en strategi, hvor grøn gastronomi, en undervisning baseret på håndværket og en praktisk tilgang til vores uddannelser i en langt mere åben skole er central. Men med faldende elevtal og begrænsede ressourcer kan netop dette projekt åbne muligheder for at realisere vores mission og prøve ideerne af. Derfor er vi stolte over, at Tuborgfondet ser potentialet i vores udviklingsarbejde, og nu giver os bedre vilkår for det vi kalder en stille skolerevolution, siger direktør på skolen, Anne-Birgitte Agger, der heldigvis også kan glæde sig over, at elevtallet siden 2020 har været stigende.

Skolen får over de næste to år 22 mio. kr. til at udvikle og teste nye modeller for håndværksbaseret undervisning, grøn gastronomi og fællesskaber, der både fremmer elevernes engagement og løfter fagligheden i uddannelsen, og får flere til at gennemføre. 40 procent af de elever, som starter på en erhvervsuddannelse, falder nemlig fra, og det tal vil projektet nedbringe.

Samarbejde med unge og branchen

Udover engagererede undervisere og eksterne partnere er et samspil med eleverne på skolen og branchen forudsætninger for, at projektet kommer i mål.

– Vi tror på, at eleverne bedst tilegner sig fagenes faglighed gennem deres hænder og med brug af deres sanser, og vi har derfor brug for at rekruttere mennesker til projektet, som kan tænke gastronomien ind i naturvidenskaben og koble det teoretiske med det praktiske. Vi har behov for folk, som vil hjælpe os med at dyrke en stærk og sanselig håndværkspædagogik. Men vi har også brug for, at eleverne på skolen engagerer sig i nye undervisningsformer og et større fællesskab på skolen, i og udenfor skoletiden, siger Anne-Birgitte Agger.

Hun er overbevist om, at skolen ved at dyrke et stærkt gastronomisk håndværk kan tiltrække flere elever og få flere til at gennemføre uddannelsen. Oveni vil en åben skole med faglige workshops, madklubber og netværksarrangementer skabe større trivsel hos eleverne.

Camilla Hutters er leder af Nationalt Center for erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole og ekspert i læring på erhvervsuddannelserne. Hun ser flere interessante perspektiver i det nye initiativ:

-Der er brug for at gå helt nye veje, når det handler om erhvervsuddannelser – vi kan ikke blive ved med at gøre, som vi plejer, hvis vi skal skabe reel forandring på området. Ikke kun fordi, vi som samfund har brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse – men også fordi, det er vigtigt at gøre uddannelserne tidssvarende, bl.a. ved som her at gøre den grønne omstilling til en integreret del af undervisningen. Jeg synes derfor, det er vildt spændende at gøre Hotel- og Restaurantskolen til et eksperiment for nye tilgange til undervisning og skole – og jeg glæder mig til at følge projektet i den kommende tid.

Projektet er toårigt, men perspektivet strækker sig længere og sigter mod at forbedre håndværksfagene og gastronomiske uddannelser generelt.

FAKTA OM PROJEKTET

Projektet har tre hovedspor:

– Håndværkspædagogik: Ved at omlægge undervisningen til at være langt mere praktisk orienteret og med højere fagligt indhold vil eleverne få mulighed for at mestre deres håndværk i dybden: Med særlige klasser og hold testes ideerne af. Og med åbning af nye værksteder vil faglig fordybelse gøres mulig.
– Grøn gastronomi: Hotel- og Restaurantskolen vil arbejde sammen med elever, fagfolk og fødevareproducenter udvikle bæredygtige gastronomiske tilgange, der kan imødekomme klimaudfordringerne.
– En åben skole: Hotel- og Restaurantskolen vil åbne dørene for branchen og skabe et sted, hvor eleverne kan møde rollemodeller og deltage i efteruddannelsesaktiviteter.

Over 60 læger viser interesse for regionens natlægevagt

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Der var stor tilslutning, da Region Syddanmark onsdag inviterede interesserede læger til informationsmøde om arbejdet i den kommende natlægevagt. Her kunne regionen fortælle mere om organiseringen og arbejdsforholdene i lægevagten om natten.

Over 60 interesserede læger mødte onsdag eftermiddag fysisk og virtuelt op til regionens informationsmøde om natlægevagten. Her kunne afdelingschef for Praksis Trine Malling Lungskov og cheflæge på Fælles Akutmodtagelse på OUH Poul Henning Madsen fortælle mere om organiseringen og arbejdsforholdene i lægevagten om natten.

Region Syddanmark er i fuld gang med at forberede overtagelsen af lægevagten i nattetimerne fra 1. februar 2024, og rekrutteringen af læger er en helt central del af opgaven. Derfor er det glædeligt, at så mange læger er nysgerrige på det kommende arbejde, fortæller afdelingschef for Praksis Trine Malling Lungskov:

– Det er en grundsten i etableringen af lægevagten om natten, at vi sikrer læger til at bemande lægevagten i nattetimerne. Derfor er det positivt, at så mange læger viser interesse for at blive en del af natlægevagten, og generelt har vi en god og konstruktiv dialog med lægerne om det kommende arbejde.

Natlægevagten bliver fysisk forankret som en ny enhed under Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital. Men selvom der etableres en helt ny natlægevagt, vil løsningen i høj grad minde om den, borgerne kender i dag, fortæller cheflæge Poul Henning Madsen:

– Vi er lige nu i gang med den helt store planlægning og etablering, som forhåbentlig betyder, at borgerne ikke vil mærke den store forskel. De vil stadig kunne ringe til lægevagten om natten og tale med en læge, og de vil kunne ses til en fysisk konsultation, hvis det er nødvendigt. Det betyder også, at kommende vagtlæger vil have mulighed for at spille en helt central rolle som dem, der sikrer god og tryg lægehjælp i nattetimerne.

Store fremskridt i arbejdet
Selvom fremmødet ikke er ensbetydende med, at alle melder sig til lægevagten, håber Trine Malling Lungskov, at den store interesse kan ses i ansøgningerne til stillingerne som lægevagt om natten, som netop er blevet slået op. Hun fortæller:

– Jeg håber, at fremmødet er et udtryk for, at mange læger er interesseret i at blive en del af natlægevagten. Der er rigtig mange brikker, som skal falde på plads i forbindelse med etableringen af den nye natlægevagt, men vi er godt på vej og følger tidsplanen.

For nylig nåede Region Syddanmark endnu en milepæl, da regionen indgik en løntillægsaftale med Foreningen af Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger, som gør det muligt at tilbyde lægerne en attraktiv løn i nattetimerne.

Derudover arbejder regionen på at opbygge et sekretariat på Odense Universitetshospital og samarbejdet med paramedicinere, der skal hjælpe med at køre udvalgte sygebesøg.

Ny analyse: De mindre virksomheder uddanner lærlinge – de store halter efter

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Virksomheder med under 100 ansatte leverer 2 ud af 3 lærepladser på det private område i Danmark. Jo større virksomheden er, jo færre lærlinge har den, når man korrigerer for størrelsen. De små og mellemstore virksomheder løfter derfor et stort uddannelsesansvar, mener SMVdanmark, der bl.a. anbefaler, at man gør det lettere for mindre virksomheder at dele en lærling.

Fremtidens tømrere, murere, elektrikere, mekanikere og mange andre faglærte er afhængige af én ting: De skal have en læreplads, mens de er under uddannelse. Og de lærepladser findes primært i de mindre virksomheder.

2 ud af 3 lærepladser på det private arbejdsmarked kan findes på virksomheder med under 100 ansatte. Og virksomheder med under 50 ansatte tager i gennemsnit ca. dobbelt så mange lærlinge pr. medarbejder, som virksomheder med over 250 ansatte.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, mener at ubalancen bør få de store virksomheder på banen, og at politikerne bør styrke de små virksomheders mulighed for at tage endnu flere.

-Vi arbejder målrettet på, at flere skal starte på en erhvervsuddannelse, men det vil også kræve, at der oprettes lærepladser til dem, så de kan gennemføre deres uddannelse. Det kræver, at alle bidrager. Og særligt de offentlige arbejdsgivere og de store private virksomheder løfter ikke det ansvar i samme omfang som de mindre virksomheder, siger han.

Små virksomheder bør kunne dele en lærling

Han mener, at vi generelt skal gøre det lettere for mindre virksomheder at oprette lærepladser, og peger specifikt på, at en del mindre virksomheder gerne vil tage en lærling, men ikke har arbejde til én på fuld tid.

-Mange virksomheder er så små eller specialiserede, at de kun kan stå for en del af en lærlings uddannelsesforløb. Løsningen er, at det skal være lettere for virksomheder at dele en lærling. Hvis det sker, står vi potentielt med mange tusinde flere lærepladser, siger han.

Han opfordrer også til, at kommuner, regioner og staten i højere grad bruger de mindre og lokale virksomheder til at løse opgaver for det offentlige.

-På den måde understøtter man de virksomheder, der løfter et uddannelsesansvar. Et konkret eksempel er forsvarsforliget, der rummer milliarder til at renovere kaserner rundt om i landet. De opgaver bør lokale virksomheder i stor stil få del i, siger han.

En tidligere analyse fra SMVdanmark viser, at 150.000 faglærte går på pension i de kommende år uden at blive erstattet.

Ny Landsformand for Venstres Ungdom (VU)

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Lasse B. Sørensen afløser Maria Ladegaard

I weekenden holdt Venstres Ungdom (VU) deres årlige Landsstævne på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i Aars. Her blev Lasse B. Sørensen valgt som ny Landsformand, og afløser derfor Maria Ladegaard, der har været Landsformand siden 2021.

Lasse udtaler om valget:

-Jeg er utrolig stolt over, at jeg nu kan kalde mig Landsformand for den forening, der har giver mig så utrolig meget. Det er en stor ære og ikke mindst et kæmpe ansvar, men det er jeg klar til at løfte. Jeg glæder mig til at komme i gang meget arbejdet i kampen for et friere Danmark.

Foruden en ny Landsformand er der også valgt ny ledelse, som er klar til at trække i arbejdstøjet. Det bliver nemlig et travlt foreningsår, som blandt andet byder på et skolevalg og et Europa-Parlaments valg.

-Vi er mere end klar til et spændende år med mange dejlige udfordringer. Særligt de to valgkampe bliver vigtige for vores organisation, hvorfor de allerede fylder meget. Vi glæder os meget til at komme ud til de unge mennesker for at snakke politik og demokrati.

Hele den nye ledelse kan findes på vu.dk.

CV: Lasse B. Sørensen er 24 år gammel og kommer oprindeligt fra Gedsted i Vesthimmerlands Kommune i Nordjylland. Han blev student fra Vesthimmerlands Gymnasium i 2018, og har siden 2019 gået på Aalborg Universitet, hvor han læser Politik og Administration. Han i gang med 9. semester. Han har været medlem af Venstres Ungdom siden 2012 og har haft forskellige tillidsposter. Senest Landsnæstformand.

Nu begynder sæsonen for husmår – knap 200.000 hjem bliver hærget af det lille dyr

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Puslen på loftet, en grel lugt og ødelagt isolering. Alt det er tegn på husmår. Temperaturerne daler, og derfor søger husmåren ind. At have besøg af en husmår, kan blive et bekosteligt bekendtskab, og det er ikke i alle tilfælde forsikringen dækker. Her får du forsikringsekspertens bedste råd til at beskytte hjemmet mod husmår.

På trods af dens størrelse kan en husmår gøre stor skade. Ifølge en undersøgelse foretaget af Bolius oplever knap 200.000 danskere årligt et besøg fra husmåren. Hos Købstædernes Forsikring får de mange henvendelser om blandt andet ødelagt isolering, larm eller grim lugt som resultat af et besøg fra husmåren.

-Vi får en del opkald vedrørende husmår. Det handler selvfølgelig både om, hvordan forsikringen dækker de skader, de laver eller omkostninger i forbindelse med at slippe af med dem, men også hvordan man bedst kan håndtere dem, fortæller Morten Jepsen, der er underwritingdirektør hos Købstædernes Forsikring.

Husmåren huserer danske hjem året rundt, men specielt fra oktober til marts.

Desværre er forsikringen ikke altid din backup
Selvom husmåren kan gøre stor skade på hjemmet eller være svær at komme af med, er det ikke altid forsikringen dækker de omkostninger, et besøg fra husmåren forårsager.

-På dette punkt er dækninger forskellige fra selskab til selskab. Ofte er skader dækket ind som pludseligt opståede skader på huset, men dette kan være en definitionssag. Nogle selskaber dækker skader på huset gennem indboforsikringen, mens det hos andre er en tilvalgsdækning dikteret af årsagen. Dog er det meget sjældent, at forsikringen dækker eventuelle omkostninger til eksempelvis skadedyrsbekæmper eller andre udgifter i forbindelse med fordrivelsen af måren. Derfor er vores anbefaling, at man i stedet arbejder proaktivt, så måren slet ikke når ind i huset, fortæller Morten Jepsen.

Gør huset ubeboeligt for måren
For at forebygge mårens indflytning er der en række tiltag, man kan gøre, men en generel huskeregel ifølge Morten Jepsen er at gøre hjemmet utilgængeligt og ubeboeligt for måren.

-Måren flytter ind, fordi det er trygt og varmt fra efteråret og vinteren. Derfor skal man først og fremmest tjekke huset for indgange specielt på og omkring taget og sørge for at få dem spærret, så måren ikke kan komme ind. En god huskeregel er, at hvis man kan få et æg igennem, så kan en mår også komme igennem, forklarer Morten Jepsen og fortsætter:

-Er man i tvivl, om en mår allerede er kommet ind, kan man med fordel gøre hjemmet ubeboeligt. Det betyder eksempelvis høje, inkonsekvente lyde og masser af lys der, hvor man tror måren opholder sig. Det vil oftest få måren til at flytte ud igen, afslutter Morten Jepsen.

Gode råd til at sikre huset mod husmår

-Find og spær indgange: Husmår kommer som regel ind gennem taget. Derfor er det vigtigt at tjekke vindskeder, skotrender, langs tagryggen og ved kvisten. Hvis en tagsten eller tagplade sidder skævt, kan det også være en indgang for husmåren.
-Støj og lys: Er husmåren kommet ind i huset, er den bedste måde at komme af med den på at gøre området utiltalende. Måren bryder sig ikke om støj og lys, så hvis du kan skabe begge dele på én gang, er der gode chancer for, at måren finder en ny base.
-Lugte: En anden måde at gøre loftet utiltalende for måren på er at udsætte den for nogle at de lugte, den ikke bryder sig om. Der findes mange produkter, som indeholder stoffer som naftalin, paradiklorbenzol eller hjortetakolie, som alle udskiller en grel lugt, der kan få måren til at flytte. Disse kan købes hos de fleste byggemarkeder og materialister. De fleste af disse produkter lugter ikke for mennesker.

Terese Sau Hansen er med i Den Store Bagedyst

Af
Christian Runge Fris
-
0

Terese Sau Hansen, der til dagligt arbejder som kommunikationskonsulent for Kunstmuseem Trapholt i Kolding er med i Den Store Bagedyst. Den 28-årig bagedyst deltager bringer både kunst og kunstig intelligens med ind i konkurrencen.

– Det er lidt vildt at tænke på, at jeg skal være med i Den Store Bagedyst. Det har været en drøm længe, føler jeg. Jeg kan lide at bage, så det er det ultimative at være en del af det, fortæller Terese Sau Hansen og tilføjer:

– Det er snart et år siden i november, at jeg sendte min ansøgning, så kommer man igennem en casting og en anden del samme dag, og er man heldig, kommer man til en slutcasting, og i den er der ti deltagere, der kommer videre til det endelige program, og efter nogen måneder fik jeg at vide, at jeg var med.

Det er faktisk ikke det at bage, der fylder i første omgang. Det er mere, hvem man er som person. Men senere i forløbet var det dog kagen, der var i fokus, og her brugte Terese kunstig intelligens.

– Man sender en ansøgning, og skal cutte sig selv ned udefra nogen spørgsmål, som DR har lavet på forhånd, hvis man så passer ind, så kommer man videre. Til casting tager man en kage med, som minder om en selv. Jeg tog en kage med, som jeg havde fået inspiration fået via kunstig intelligens. Jeg gik ind på Dali Open AI. Jeg tænke, at det kunne være spændende at lave en blommefarvet kage med blomme i madeira, og bad den genere et kunstig intelligens billede af en kage, der havde en blommefarve i en minimalistisk stil, og så skabte jeg en kage ud fra det.

Historiefortællingen om kagen gjorde helt klart noget hos casterne. Terese blev udvalgt til at deltage i årets bagedyst.

– Jeg tror, at den storytelling i kagen hjalp mig med at komme videre, og det er noget jeg kunne identificere mig med. Det er fedt at bruge kunstig intelligens som en lille samarbejdspartnere, da man ofte ser kunstig intelligens, som en farlig ting, men det kan også være en ven i en kreativ proces. Så det bragte jeg med ind i programmet.

Til dagligt arbejder hun hos Trapholt i Kolding, et spændende arbejde der lige nu skal passes ind.

– Det er lidt en jonglering at have fuldtidsarbejde og et program, der skal optages i hverdagen, så jeg har lidt orlov, fordi for mig har det været sindsygt vigtigt at gå helhjertet ind i det, men nu er jeg tilbage på fuldtid igen, fortæller Terese Sau Hansen.

For Terese var tiden den helt rigtige til at deltage nu. Hun har bagt siden, hun var 15 år.

– Jeg har egentlig været lidt tvivlende om at være med i et tv-program, da det er at blotte sig selv for halvanden million tv-seere, men jeg har bagt siden jeg var 15 år og jeg er 28 år i dag, så var tiden til at udfordre mig selv på en anden måde, end at stå i mit eget køkken, og man kan se frem til at bringe kunst ind via kunstig intelligens og en masse sjov og ballade, slutter Terese.

Du kan følge hende i Den Store Bagedyst om lørdagen på DR1.

Atter fremgang i bilsalget

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Danmark blev 14.885 nye personbiler rigere i september, hvilket er en fremgang på 14 procent i forhold til samme måned sidste år. Udviklingen gjorde september til den 9. måned i træk med vækst i antallet af nyregistreringer. Siden januar har bilsalget måned for måned været større end samme måned året forinden.

I tredje kvartal voksede antallet af nye biler med 12 procent, hvor der blev indregistreret 39.679 antal biler mod 35.578 biler i tredje kvartal 2022. År til dato er der blevet nyregistreret 123.998 biler, hvilket udgør en fremgang på 14 procent.

– Ved årets begyndelse var der stor usikkerhed omkring, hvad vi kunne forvente af bilåret 2023, men vi er blevet positivt overraskede over udviklingen i de tre første kvartaler og forventer nu et totalmarked for 2023 på over 170.000 biler hvilket er en væsentlig forbedring fra 2022, hvor niveauet var knapt 150.000 biler, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Elbilsalg fordoblet – men udvikling kan stagnere

Elbilsalget udgjorde 6.360 stk. i september 2023 mod 3.006 stk. i samme periode sidste år. Elbilerne og plug-in hybrider udgjorde med 51 procentover halvdelen af de nye biler i september. hvilket betyder, at hver 2. nye bil i Danmark var opladelig. For tredje kvartal var andelen af elbiler biler på 37 procent, hvilket var en markant udvikling i forhold til 3. kvartal af 2022, hvor 21 procent af de registrerede biler var elbiler. År til dato er der kommet 40.809 nye elbiler ud på de danske veje.

Det stigende antal lav- og nulemissionsbiler er positivt for den grønne omstilling, men der foreligger en stor risiko for, at der kan ske en opbremsning i udviklingen i forbindelse med de kommende afgiftsstigninger i 2026:

– Vi frygter, at andelen af solgte elbiler vil stagnere i det næste stykke tid. Der mangler lige nu et større udbud af elbilmodeller i en billigere prisklasse, og der er udsigt til, at elbilerne bliver dyrere hver år pga. afgifter, og særligt fra 2026 hvor afgiften stiger markant. Vi håber derfor, at politikerne vil holde afgiften på elbiler i ro, så danskerne fortsat kan være i med til den grønne omstilling af bilparken. siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Top 10 solgte biler september 2023

Placering Mærke Model Antal
1 Tesla Model Y 2.389
2 Peugeot 208 666
3 Opel Corsa 455
4 Ford Mustang Mach-E 342
5 Ford Kuga 338
6 Citroen C3 329
7 Skoda Enyaq iV 306
8 Nissan Qashqai 265
9 Volkswagen Polo 239
10 Polestar 2 238
Top 10 solgte elbiler september 2023

Placering Mærke Model Antal
1 Tesla Model Y 2.389
2 Ford Mustang Mach-E 342
3 Skoda Enyaq iV 306
4 Polestar 2 238
5 Audi Q4 e-tron 182
6 Volvo XC40 169
7 Volkswagen ID.4 167
8 BMW IX1 139
9 Mercedes-Benz EQA 139
10 BMW IX 132

Markant flere får syreskader på tænderne fra energidrik

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Salget af energidrikke er eksploderet. Og konsekvenserne ser landets tandlæger, der oplever en stigning i patienter med syreskader. Det viser en ny rundspørge fra Tandlægeforeningen.

Salget af energidrikke er de seneste år eksploderet. Og det mærker landets tandlæger.

Hele 75 % oplever en stigning i syreskader forårsaget af energidrikke. Det viser en ny rundspørge, som Tandlægeforeningen har lavet, og som 425 tandlæger har svaret på.

Det bekymrer Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, der forklarer, at patienter med syreskader kan opleve isninger, og at tænderne kan blive misfarvede. Fx kan fortænderne komme til at se grålige og gennemsigtige ud, og der kan også brække små stykker af tænderne.

– Det er en bekymrende udvikling. Syreskader skal tages alvorligt, for de kan i værste fald betyde, at man skal have omfattende behandling resten af livet, fx tandkroner og facader på flere tænder. I bedste fald kan man slippe ved at skære ned på det, der er årsagen til skaderne, fortæller Susanne Kleist.

Salg af energidrik eksploderer blandt unge

Ifølge Coop Analyse er energidrikkens popularitet steget jævnt siden 2010, men særligt efter 2019 er salget eksploderet. I 2021 blev der solgt fem gange så meget energidrik som i 2010. Her var det unge mellem 15-34 år, der købte mest energidrik.

Det høje forbrug er ifølge Susanne Kleist et problem. Det er nemlig svært at opdage syreskader i tide, fordi man i de tidlige stadier typisk ikke selv hverken se eller mærke skaderne. Derfor er det vigtigt at gå regelmæssigt til tandlæge.

– Særligt de unge, som har et højt forbrug af energidrik, skal være opmærksomme på drikkens skadelige virkning. De skal bruge deres tænder i rigtig mange år endnu, så tag det alvorligt, når tandlægen konstaterer, at der er optakt til syreskader. Vi skal for alt i verden forebygge, at syreskaderne når at udvikle sig for meget, advarer Susanne Kleist.

Tænderne ligger i syrebad

Syreskader opstår, når tænderne mister mineraler og bliver slidt, fordi de ofte og over lang tid udsættes for noget syreholdigt, fx læskedrikke, sur frugt og smoothies.

Når man drikker små slurke af energidrik over flere timer, udsætter man tænderne for et konstant syrebad. Det gælder også de sukkerfri energidrikke, som kan være lige så skadelige som sukkerholdige drikkevarer.

Gode råd, hvis du vil undgå syreskader

-Indtag en sund og velafbalanceret kost, og begræns dit daglige indtag af syreskadelige føde- og drikkevarer – også drikkevarer med mærkaten ”light” eller ”diet.”
-Indtag så vidt muligt sure fødevarer ifm. hovedmåltiderne fremfor mellem måltiderne.
-Vælg alternativer til syreholdige produkter, fx vand eller mælk og vælg primært produkter med et højt indhold af calcium.
-Skyl ikke syreholdige drikkevarer rundt i din mund.
-Undgå at indtage sure føde- og drikkevarer i mange små bidder eller slurke over en længere periode.
-Skyl munden med vand, efter du har indtaget en syreholdig drik.
-Spørg din tandlæge til råds, hvis du lider af mundtørhed, da du har en øget risiko for syreskader.
-Brug altid tandpasta med fluorid og gerne tin (tinfluorid).
-Gå regelmæssigt til tandlæge, så din tandlæge kan holde øje med sundhedstilstanden i din mund.

Hver ottende elev afsluttede 9. klasse uden at bestå dansk og matematik i 2023

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

12,5 pct. af eleverne, der afsluttede 9. klasse tidligere i sommer, opnåede ikke 02 i dansk og matematik. Det er den højeste andel siden 2017. Unge, som ikke får mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve, har markant højere risiko for at stå uden ungdomsuddannelse som 25-årig.

I sommeren 2023 afsluttede ca. 64.000 elever 9. klasse.

Figur 1 viser, at hver ottende af dem ikke fik 02 i dansk og matematik til afgangsprøven. Det dækker både over elever, der var til afgangsprøverne uden at opnå 02 i dansk og matematik, og elever, der manglede et eller flere prøvefag i dansk og matematik. De to grupper er omtrent lige store og udgjorde ca. 6,2 pct. af 9.-klasseseleverne. Samlet har 12,5 pct. af 9.-klasseseleverne ikke bestået dansk og matematik, hvilket svarer til ca. 8.000 elever, jf. bilagsfiguren nederst i analysen.

Den samlede andel af unge, som ikke opnåede 02 i dansk og matematik i 2023, ligger højere end i årene inden corona og er omtrent på niveau med den årgang, som forlod 9. klasse i 2017.

Uddannelseschancerne øges markant, hvis man får 02 i dansk og matematik

Om de unge opnår 02 i dansk og matematik, er en vigtig indikator for, om de lykkes med senere at gennemføre en ungdomsuddannelse.

AE har tidligere vist, at chancen for at gennemføre en ungdomsuddannelse, før man er 25 år, er markant højere blandt udsatte unge, der har fået 02 i dansk og matematik.1 Se Figur 2 nedenfor.

Det gælder på tværs af social baggrund, men især blandt unge med mange såkaldte risikofaktorer øges uddannelseschancerne markant, hvis de får 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.

Unge med mange risikofaktorer, der får mindst 2 i dansk og matematik, klarer sig godt
Figuren viser, hvor mange unge, der har fået en ungdomsuddannelse fordelt efter antal risikofaktorer og karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse.

For mange skoleveje er usikre og utrygge

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Forældre skal trygt kunne sende deres børn ud på skolevejen, og der er for mange forældre, der ikke kan det. Cyklistforbundet sætter i den nye udgave af Magasinet CYKLISTER fokus på usikre skoleveje.

– Manglende cykelstier, hurtigkørende biler, tung trafik og trafikkaos skaber utryghed, og er gift for, at børn cykler til skole. Det er meget uheldigt, da færre og færre børn i det hele taget cykler, siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet.

Han efterlyser større investeringer i cykelstier og anden infrastruktur samt lavere hastighed, som kan gøre skolevejene mere sikre og trygge.

– Vi ved, at i hvert fald hver 10. forælder er utryg ved at sende deres børn ud på skolevejen. Det betyder, at der er for mange steder, hvor det er usikkert eller føles utrygt. Det kan være forskellige omstændigheder på landet og i byen, der gør det. På landet kan det være en smal landevej med tung og hurtig trafik og manglende cykelsti, der holder børnene væk. I byen kan det også være manglende cykelsti, som bliver kombineret med for meget trafik og forældre, der sætter deres børn af i biler, der gør, at forældrene ikke tør sende børnene ud på ruten på cykel, fordi det simpelthen virker for kaotisk og utrygt. Det er ikke rimeligt for forældre, at det skal være sådan.

Magasinet CYKLISTER bringer blandt andet en reportage fra Fyn, hvor mor til tre børn, Kristine Amstrup, ikke tør sende sine børn ud på cykel på skolevejen. Der er for mange hurtigtkørende biler på den smalle, bakkede og snoede landevej og tung trafik og ingen cykelsti.

– Sigtbarheden er dårlig. Det føles bare ikke spor sikkert at sende hende ud at køre ruten selv, siger Kristine Amstrup til CYKLISTER om sin niårige datter.

– Når man ser de billeder, vores fotograf har taget fra vejen, forstår man hende godt. Jeg ville heller ikke sende mit barn ud på den vej, siger Kenneth Øhrberg Krag.

Borgmesteren i Assens Kommune, hvor vejen ligger, siger til CYKLISTER, at der er mange af den slags veje i kommunen, og at forældrene kunne have valgt en anden skole med en mere sikker skolevej.

– Det er jo helt urimeligt, at det er skolevejen, der bestemmer, hvilken skole ens barn kan gå på, siger Kenneth Øhrberg Krag.

I nogle kommuner er der behov for et andet syn på sikkerhed og tryghed, mener Kenneth Øhrberg Krag.

– Der er måske for mange steder, hvor man siger ’sådan er det jo herude på landet’. Assens Kommune er et eksempel. Men det er altså ikke en naturlov, at det skal være utrygt at cykle på landet. Hvis man ikke synes man har råd til cykelstier, kan man indføre andre tiltag – fx sætte fartgrænserne ned eller etablere 2 minus 1 veje. Og ved skoler – både i by og land – bør man etablere bilfri zoner ved skolen, så aflevering af elever ikke sker lige ved skolen, men et stykke derfra, siger direktøren, der uddyber:

– Det er jo også en ond cirkel. Hvis forældre oplever, det er utrygt, fordi der er for mange biler, tager de selv bilen til sidst – så det bliver endnu mere utrygt. Undersøgelser viser jo desværre, at færre og færre børn cykler til skole, mens flere er bagsædebørn, der bliver kørt i bil.

1...372373374...420Side 373 af 420
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER