18.4 C
Copenhagen
tirsdag 8. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Milliardfond etableres

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: AVISEN)

Regeringen er sammen med et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blevet enige om at etablere en Ukrainefond med en samlet ramme på ca. 7,0 mia. kr. i 2023.

Fonden målrettes Ukraines behov og ønsker til en samtænkt dansk indsats, der fokuserer på militær, civil og erhvervsmæssig støtte. Aftalepartierne er samtidig enige om, at Danmark fortsat skal være blandt de lande, der støtter Ukraine mest i forhold til størrelse.

Situationen i Ukraine er yderst alvorlig, og behovet for markant støtte er akut. Ukraines kamp for frihed er en kamp for de demokratiske værdier og samfund.

Regeringen er derfor gået sammen med et bredt flertal i Folketinget om at oprette en fond på ca. 7 mia. kr. i 2023.

I tillæg hertil afsættes midler i 2024-2027, der kan bidrage til at håndtere udgifter til genanskaffelser forbundet med militære donationer foretaget i 2022 og 2023. Fonden vil stå på tre ben:

Militær støtte til Ukraines kamp for frihed i form af blandt andet våben, øvrigt militært materiel og træningsindsatser. Der afsættes en ramme på ca. 5,4 mia. kr. i 2023 til militær støtte.

Civil støtte målrettet akutte, humanitære indsatser samt langsigtet genopbygning. Der afsættes en ramme på 1,2 mia. kr. i 2023 til civil støtte i Ukraine og øvrige østlige nabolande. Støtte til erhvervsindsatser, der giver danske virksomheder mulighed for at bidrage til genopbygningen af Ukraine. Der afsættes en ramme på 0,4 mia. kr. i 2023 til støtte til erhvervsindsatser.

– Sidste år gik vi sammen om et historisk nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Det var nødvendigt i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Med dagens aftale giver vi godt 7 mia. kr. yderligere til indsatsen i Ukraine, og det sker på fuldt ud økonomisk ansvarlig vis. Jeg er glad for, at et bredt flertal i Folketinget tager ansvar og viser, at Danmark står sammen med Ukraine. Danmark er allerede et af de lande, som – i forhold til vores størrelse – støtter Ukraine mest. Det er regeringen og aftalepartierne enige om at blive ved med at være, siger Finansminister Nicolai Wammen.

– Vi står ved en historisk skillevej. Ukrainerne kæmper ikke kun for deres egen frihed, men for hele Europas sikkerhed. Med Ukrainefonden tager vi den danske støtte til Ukraine til et nyt niveau. Det gælder ikke mindst på erhvervsområdet. Danske virksomheder kan levere meget af det, som Ukraine mangler, fx inden for drikkevand, fjernvarme og fødevarer. Derfor skal vi styrke indsatsen. Med fonden i ryggen vil vi bl.a. sætte mere kraft på Udenrigsministeriets indsats for at hjælpe danske virksomheder ind på det ukrainske marked og sætte flere penge af til at skabe bedre betingelser for danske virksomheders risikofyldte investeringer i Ukraine. Det er godt nyt for både Ukraine og for dansk erhvervsliv, siger Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen bliver suppleret af fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

– Danmark står bag Ukraines frihedskamp sammen med resten af den frie verden. Derfor kommer vi fortsat til at støtte ukrainerne med donationer af militært materiel, finansiering og træning, der kan understøtte deres kamp mod Rusland. Danmark har indtil nu støttet Ukraine militært med ca. 5 mia. kr., og med den nyetablerede Ukrainefond lægger vi op til at fastholde et højt niveau for den militære støtte til Ukraine. Det skal gøre en reel og mærkbar forskel for ukrainerne. Deres kamp er også vores kamp.

Aftalepartierne er enige om at lempe finanspolitikken med ca. 0,2 pct. af BNP i 2023, hvilket tilvejebringer 5,6 mia. kr. i 2023, der anvendes på militær og erhvervsmæssig støtte. Lempelsen af finanspolitikken vurderes at kunne ske inden for ansvarlige finanspolitiske rammer, og der er fortsat planlagt en markant stramning af finanspolitikken i 2023 målt ved den ét-årige finanseffekt.

Aftalepartierne er desuden enige om, at rammen til civil støtte finansieres inden for udviklingsbistanden.

Nyt studie vil gøre op med tabu om åndelighed

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SDU-forskere har gennemført verdens hidtil største undersøgelse af åndelige og eksistentielle behov. Studiet viser at danskere i høj grad har behov, som med fordel kunne tænkes ind i sundhedsvæsenet.

Tænker du nogle gange over, hvad der sker, når vi dør, om vi har en sjæl, eller hvad meningen med livet er? Dette – og meget mere – gør ny forskning os nu klogere på.

Mere end 100.000 danskere blev i 2021 inviteret til at deltage i den største spørgeskemaundersøgelse, der til dato er lavet i verden på området. De fik stillet 20 spørgsmål, alle omhandlende åndelige og eksistentielle behov. Over 80 procent af dem der svarede, tilkendegav at de i den sidste måned havde oplevet mindst ét stærkt eller meget stærkt åndeligt behov.

Det første studie baseret på undersøgelsen er netop publiceret i Lancet Regional Health – Europe.

– Vi lever i et samfund, hvor religion og spiritualitet er tabuiseret og noget vi sjældent snakker med hinanden om. Hvad vi tror på, hvorfor vi er her, hvad der mon sker, når vi skal dø. Og så kan man foranlediges til at tro at det ikke er vigtigt, eller noget vi ikke skal tage os af i sundhedsvæsnet. Men vores studie viser overbevisende, at de her emner er vigtige for danskere, fortæller Tobias Anker Stripp, læge og ph.d.-studerende, som er førsteforfatter på studiet.

Intuitivt vigtige behov

Deltagerne i undersøgelsen er blandt andet spurgt om behov for at finde indre fred og at gøre noget for andre, og netop disse to emner har flest vægtet højt.

– At opleve indre fred og at give noget af sig selv videre til andre er klassiske eksistentielle eller åndelige behov. Og selvom vi ikke altid italesætter det sådan, så mærker de fleste af os intuitivt, at dette er vigtigt. Cirka en femtedel danskere har også rapporteret et religiøst behov – det vil sige et behov relateret direkte til troen på noget større. Alt det har vi nu vist i tal.

– Når man tænker over, hvor sundt det er at tro på noget større og opleve mening i livet, så synes jeg jo, at det er vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle interesserer os for, om vores patienter har behov på de her områder, som vi kan afhjælpe, især når der er tale om alvorlig sygdom. Biomedicinsk behandling er ikke nok. Vi skal huske, at vi mennesker også er mere end bare vores fysiske krop, siger Tobias Anker Stripp.

Viden kan bruges i praksis

Det er Jens Søndergaard, professor i Forskningsenheden for Almen praksis og praktiserende læge, enig i.

– Dette studie understøtter den helhedsorienterede tilgang, som almen praksis ser som helt central og man i årevis har uddannet praktiserende læger i. Denne tilgang bør udbredes til og understøttes af det samlede sundhedsvæsen.

-Det er også et skift i den rigtige retning for den medicinske forskning, at et anerkendt tidsskrift som Lancet tager dette emne op, som ellers er atypisk, mener han.

Hvordan bliver vi bedre til at tale?

Professor Niels Christian Hvidt er sidsteforfatter på artiklen og den, der satte undersøgelsen i værk for snart en del år siden. Han forsker i netop omsorgen for de eksistentielle og åndelige behov, undersøgelsen afdækker, og ser meget positivt på meldingerne fra praktikerne, for:

– Danskere taler ikke meget om deres overbevisninger og personlige værdier, og har også en lav grad af religiøs praksis. Men som undersøgelsen viser, har vi i Danmark præcis de samme behov for indre fred, mening, tro og håb, som man ser i mere religiøse lande.

– Undersøgelsen rejser derfor spørgsmålet om, hvordan vi bliver bedre til at tale om disse behov, også i sundhedsvæsenet, især når livet bliver rigtig svært, for det kan have direkte betydning for, hvordan vi møder livet og de udfordringer, det kan give os.

Om studiet:
– 106.000 danskere modtog undersøgelsen i deres e-boks. 26.678 deltog (25,6%).
– Af de inkluderede deltagere rapporterede 19.507 (81,9%) mindst et stærkt eller meget stærkt åndeligt behov i den seneste måned.
– Danskerne scorede højest på behov for indre fred, efterfulgt af generativitet, derefter eksistentielle behov og sluttelig religiøse behov.
– At være tilknyttet en religiøs eller åndelig praksis, regelmæssigt at meditere eller bede samt selvrapporteret lav sundhed, lav livstilfredshed eller lav trivsel øgede sandsynligheden for at have åndelige behov.

Stort flertal er tilfredse med åbenheden i kommunens havneselskab

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Imens Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten ønskede aktindsigt og endnu mere åbenhed i byens havneselskab, mener de andre partier i Fredericia Kommunes Økonomi- og Erhvervsudvalg, at der er stor åbenhed i ADP A/S.

Det var havnesagen fra 2021, hvor AVISEN kunne afsløre et overforbrug i selskabet på vine, mad, rejser og sponsorater, der fik flertallet af fredericianske politikere til at ønske en større undersøgelse af ADP A/S. Den fik de, men også den blev kritiseret for manglende åbenhed, og så kostede det i øvrigt både havnen og Fredericia Kommune millioner i advokatsalær og konsulenthonorar. Nu er der derimod landet en løsning, som er spiselig for et stort flertal af byrødderne i Fredericia.

Populisme, allerede stor åbenhed, en god dialog og en vigtig virksomhed. Det er ordene, når samtalen falder på, hvorfor Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti stemte forslaget fra Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti ned i dag, da der blev afholdt udvalgsmøde i Økonomi- og Erhvervsudvalget i Fredericia Kommune.

Connie Maybrith Jørgensen (SF) Foto: Thomas Max – avisen.nu

– For det første har jeg stemt imod, fordi jeg mener, at de aftaler, vi indgår nu med åbenhed i forhold til ADP A/S er dækkende. Jeg kan ikke forestille mig, hvad der skulle være af større fordele ved en aktindsigt. Jeg synes, at det er en anelse populistisk. Dog vil jeg slå fast at skulle der opstå noget, så skal journalisterne kunne hente svar hos aktionærerne og i byrådet, siger gruppeformand for Socialistisk Folkeparti, Connie Maybrith Jørgensen.

Der skal altid være åbenhed, og skulle noget gå helt galt, så er hun villig til at se på setup igen:

– Vi skal altid svare på det, som medierne spørger om, hvis vi ikke kan svare, så skal vi gå til aktionæren og kræve svar. Hvordan det skulle hjælpe med en aktindsigt, det kan jeg ikke se, konstaterer hun og fortsætter:

– Skulle der blive problemer, så kan det være, at det er det, vi skal bede om, men der er vi ikke nu. Jeg forventer, at der er adgang til alt, hvad der måtte ønskes adgang til. Der vil være noget omkring handler og personaleforhold, hvor der kan være en begrænset adgang, men ellers forventer jeg åbenhed. Jeg synes, at der er åndsvagt at bruge en masse krudt på at lave nogle aftaler om åbenhed, og så ønske alt mulig mere med aktindsigt, så bliver det populistisk. Det er Fredericias borgeres aktier. Det er borgernes selskab; ADP, så det er fint for mig at vide, at vi kan få det at vide, vi skal, hvis vi skal.

Søren Larsen (S). Foto: AVISEN

Gruppeformand for Socialdemokratiet, Søren Larsen mener, at dialogen med ADP A/S altid har været god, og nu er den blevet endnu bedre, hvorfor han ikke finder det nødvendigt med en aktindsigt, der ville stille virksomheden dårligere i konkurrenceøjemed.

– Vi har samme tilgang, som vi hele tiden har haft. De nye vedtægtsændringer åbner selskabet op på en anden måde i forhold til byrådet. Dertil er der nogle konkurrenceparametre, der gør, at vi ikke skal åbne helt op, hvilket vi er store tilhængere af. I fremtiden tilgår byrådet meget mere information og får en større indsigt i, hvad der sker på havnen, hvilket vi også er tilhængere af. Hele omverdenen skal ikke nødvendigvis kunne kigge ind i et aktieselskab, men ejerne skal naturligvis hele tiden have fuld indsigt i, hvad der foregår, og det får vi mulighed for med de kommende vedtægtsændringer, siger Larsen og uddyber:

– Vi har ikke oplevet et problem med gennemsigtighed i forhold til ADP A/S, men jeg erkender, at vi kan gøre det bedre, og det gør vi nu med ændringer. Tidligere har det kun været byrådets repræsentanter, der havde indsigt. Det vindue åbner vi nu, så det er mere transparent for byrådet, hvor flere end hidtil får mulighed for indsigt. ADP A/S har også et ønske om, at ejerne skal have større indsigt og en interesse i at åbne selskabet mere op for offentligheden. Jeg synes, at de kommende ændringer meget velafbalanceret i forhold til åbenhed.

Susanne Eilersen. Arkivfoto: AVISEN

Viceborgmester Susanne Eilersen (O) mener, at dialogen med ADP A/S er blevet rigtig god, og hun ønsker ikke at stille virksomheden dårligere end andre virksomhed, og med den nye ejerstrategi er hun og partiet meget tilfredse, hvorfor hun ikke kunne stemme for Enhedslistens og Det Konservative Folkepartis forslag.

– Vi stemte nej, fordi vi har at gøre med et aktieselskab, der opererer internationalt, hvorfor de skal have samme spilleplade som andre aktieselskaber. Vi har dog bedt om mere åbenhed overfor os som byråd, og mere man kunne lægge ud i forhold til forskellige parametre, herunder nye tiltag, repræsentation, medarbejderudgifter og så videre. Det har vi fået sat på skinner. Vi får halvårligt en grundig indføring i det økonomiske perspektiv, derudover er dialogen mellem byråd og ADP blevet meget tæt, siger Eilersen og tilføjer:

– Vi har ikke brug for at stille ADP A/S som aktieselskab anderledes end andre aktieselskaber, hvorfor vi ikke har ændret holdning de sidste halvandet år. Jeg kan godt forstå forslaget, og var der ikke sket ændringer i dialogen, så kunne vi havde stemt for, men jeg oplever en god dialog, stor transparens og en ejerskabsstrategi, der peger i den rigtige retning, hvorfor vi ikke ser grund til at tage sådanne skridt. Dialogen er virkelig god, og vi er sikret, at hvis der skulle ske ændringer i virksomhedens sammensætning eller direktion, så er vi med undervejs. I de 14 år jeg har siddet i byrådet, har der aldrig været så stor åbenhed, og det gør mig tryg.

Venstres gruppeformand, Pernelle Jensen, frygter for forretningshemmelighederne, hvis der åbnes mere op, og samtidig stiller hun sig tilfreds med den store åbenhed, der bliver givet til byrådsmedlemmerne nu.

Peder Tind og Pernelle Jensen. Arkivfoto: AVISEN

 – Vi er kommet meget tættere på virksomheden, tættere end nogensinde før. Det har været en god proces, og åbenheden har aldrig været større mellem kommunen og ADP A/S. Vi ser ikke et behov for aktindsigt. Det er en stor virksomhed, der konkurrerer på markedsvilkår. Det er vigtigt for os at give dem den ro, der skal til for at udvikle virksomheden, hvilket også er vigtigt i forhold til den grønne omstilling. I øvrigt er de også meget åbne i forhold til, at man kan se mange ting på deres hjemmeside. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at støtte op om ADP A/S. Det er en virksomhed, der er vigtig for byen. ADP A/S er blevet et meget mere åbent selskab, siden jeg blev valgt i 2013. Nu kommer ADP A/S til møder i byråd og Økonomi- og Erhvervsudvalget. Jeg synes, at vi er et helt andet sted i dag, siger Jensen og slutter:

– Et af kritikpunkterne tidligere var, at der ikke var åbenhed mellem bestyrelsen og byrådet, men det har der været siden, vi tog dialogen, og med den nye ejerstrategi, så bliver åbenheden tydeliggjort. Vi kan tjekke op på vigtige ting. Det er derfor meget bedre end tidligere. Vi har tillid til den professionelle ledelse, der er ved ADP. Vi vil gerne være med til at understøtte denne.

Læs også:

Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti nedstemt

McDonald’s genvinder retten til varemærket ’Big Mac’

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Selvom de fleste mennesker verden over forbinder ’Big Mac’ med McDonald’s var det ikke nok til at vinde kampen om varemærket over den irske konkurrent, Supermac’s, tilbage i 2019. McDonald’s ankede afgørelsen, og nu er der truffet ny afgørelse i sagen.

Da den 20 år gamle registrering af varemærket ”Big Mac” blev ophævet af det europæiske varemærkekontor, EUIPO, kom det som en overraskelse for mange – og muligvis også for McDonald’s selv, der valgte at anke afgørelsen til Boards of Appeal, der er ankenævn for EUIPOs afgørelser.

– Det koster tid og penge at opbygge et stærkt brand, og derfor er det væsentligt, at man passer på det. Det gør man blandt andet ved at bruge sit varemærke aktivt og sørge for at gemme dokumentation for, at det bliver brugt, siger Henriette Vængesgaard Rasch, der er varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Det var netop dokumentationen, der var i spil for McDonald’s i forhold til et af deres mest ikoniske produkter.

– Når man har et varemærke, men ikke kan dokumentere, at det bliver brugt, kan man ende med at miste retten til det. Det vil være rigtig ærgerligt for enhver virksomhed at ende i sådan en situation. Derfor gælder det om at have dokumentationen i orden, siger Henriette Vængesgaard Rasch.

Boards of Appeal accepterede, at der blev fremlagt supplerende materiale for at bevise, at McDonald’s reelt havde brugt varemærket. Ankenævnet havde samtidig en række kommentarer til det materiale, der dannede baggrund for den første afgørelse. I afgørelsen fra 2019 blev det bemærket, at den medsendte Wikipedia artikel ikke kunne betragtes som en sikker informationskilde, mens Boards of Appeal lagde vægt på, at uddraget fra Wikipedia indeholdt referencer og links til velrenommerede kilder, og derfor ikke helt kunne tilsidesættes.

McDonald har nu Boards of Appeals ord for, at de har retten til ordmærket Big Mac for både burgere og restaurantvirksomhed. Det er som udgangspunkt muligt at anke Boards of Appeals afgørelser i to måneder fra sagens afgørelse.

Rokade hos Venstre giver nye roller

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Imens Stephanie Lose (V) skifter regionskontoret ud med et regeringskontor, bliver Bo Libergren (V) nu regionsrådsformand, men også Fredericias Pernelle Jensen (V) får en ny rolle i Regionen.

Jakob Ellemann-Jensens sygemelding og Stephanie Loses nye ministertitel medfører nu en større V-rokade, hvor blandt andet Pernelle Jensen bliver fungerende formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark.

Ellemann-Jensen og Lose under folketingsvalgkampen i 2022. Foto: AVISEN

Stephanie Lose, formanden for Regionsrådet, er blevet udnævnt til minister, indtil Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage. Som følge heraf overtager Bo Libergren formandsposten i Regionsrådet midlertidigt. Dette betyder, at Libergren midlertidigt fratræder som formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen. Derfor er formandsposten blevet ledig, og den vil blive overtaget af Pernelle Jensen, indtil Ellemann vender tilbage.

Bo Libergren. Arkivfoto: AVISEN

– Jeg er meget glad, at de viser den tillid med, at jeg skal varetage formandsposten i perioden. Området betyder meget for mig, og grunden til jeg stillede op var det område. Jeg har siddet i udvalget det seneste år, hvor vi har arbejdet med en masse spændende sager, siger Pernelle Jensen.

Jensen, der også sidder i Fredericia Byråd, hvor hun blandt andet er gruppeformand for Venstre, har tidligere fungeret som ordinært medlem af udvalget, men nu har hun overtaget formandsposten, og dette indebærer nogle yderligere opgaver.

– Man skal stadig samarbejde med de andre i udvlaget. Bo Libergren er respekteret og erfaren, så det vil jeg prøve at føre videre. Jeg er vikar i den her periode, så vi skal fortsætte i det spor, vi var i. Jeg har bare taget opgaven til Bo kommer tilbage, siger hun og slutter:

– Jeg har arbejdet meget med regionsstoffet i denne periode. Nu får jeg lidt flere opgaver, og det er jeg rigtig glad for.

Herdis Hanghøi vil blive indkaldt som stedfortræder i regionsrådet for Stephanie Lose, ved et ekstraordinært møde der finder sted på tirsdag.

Det hele startede med sygemeldingen af Jakob Ellemann-Jensen, hvor Troels Lund Poulsen hurtig overtog opgaverne, men idet der ikke er udsigt til Ellemann-Jensens tilbagevending lige foreløbig, er Lose blevet opgraderet, og det medfører nu en rokade i Regionsrådet.

Gavmilde danskere donerer 11 millioner kroner til mennesker i verdens brændpunkter

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Sol og forårsfornemmelser dannede rammen for Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling, der fandt sted søndag den 12. marts. Her blev der samlet 11 millioner kroner ind til organisationens arbejde i bl.a. Ukraine, Syrien og på Afrikas Horn.

Tusindvis af frivillige gik søndag på gaden for at samle ind til mennesker i verdens brændpunkter. I store dele af landet skinnede solen, og det samme gjorde giverviljen.

Rigtig mange valgte at donere til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling, der i år har fokus på jordskælv i Tyrkiet og Syrien, krigen i Ukraine og sultkatastrofen på Afrikas Horn.

I alt blev der samlet 11 millioner kroner ind, viser en prognose søndag aften.

– Det er et utroligt flot resultat! Jeg er så stolt. Tusind tak til de frivillige, der gik på gaden for at samle ind, og de frivillige der har arrangeret indsamlinger lokalt og ikke mindst til de mange mennesker, som har givet et bidrag, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og fortsætter:

– Jeg har selv tilbragt dagen på et indsamlingssted i Brorsons Kirke i København, hvor stemningen var helt i top. Her var FDF’ere, konfirmander, børnefamilier og pensionister. Der var både gengangere og førstegangsindsamlere, som stod i kø for at få en rute og en indsamlingsbøsse.

Det er 25. gang, at Folkekirkens Nødhjælps indsamling finder sted. Der har været indsamlingssteder cirka 600 forskellige steder rundt i hele Danmark, og op mod 10.000 indsamlere har valgt at bruge et par timer af deres kolde, solrige søndag på at samle ind til mennesker i nød.

En indsamler samler i gennemsnit 1000 kroner ind på en rute. De penge kan blandt andet blive til en nødhjælpspakke med mad og hygiejneartikler til en familie i Ukraine i to uger og til kontant nødhjælp til en familie i Etiopien, der lider under sultkatastrofen.

Folkekirkens Nødhjælps indsamling har i år fokus på tre højaktuelle kriser.

På Afrikas Horn dør et menneske af sult hvert 48. sekund, og her hjælper Folkekirkens Nødhjælp med både akutte og langsigtede løsninger, så familier står stærkere over for den ekstreme tørke. Det er blandt andet ved at give klimastærke frø, så høsten ikke går tabt.

I Ukraine hjælper Folkekirkens Nødhjælp i flygtningecentre og støtter værtsfamilier, der huser mennesker på flugt. Desuden hjælper organisationen med generatorer og varmeforsyning, minerydning og juridisk hjælp til ofre for at kunne dokumentere krigsforbrydelser. Arbejdet i Ukraine handler både om den akutte hjælp og de mere langsigtede indsatser.

I det nordlige Syrien uddeler Folkekirkens Nødhjælp akutte forsyninger som mad, rent vand, tæpper og hygiejneprodukter til mennesker, der har mistet alt i jordskælvet. Det er svært at få nødhjælp ind i de ramte områder, men Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med lokale organisationer, der i forvejen arbejder i det nordlige Syrien og derfor kunne rykke hurtigt ud.

Danmarksdemokraterne: Sekterisk eller nyvunden politisk samtale?

Af
Matthias Runge Madsen
-
0
Foto: AVISEN

Danmarks nyeste parti, Danmarksdemokraterne, var ikke mere end fire måneder gammelt, da der var valg til Folketinget d. 1. november 2022. Men ikke desto mindre fik Inger Støjberg med hendes parti sparket døren ind hos en gruppe, der måske ikke ellers brugte tid på den politiske samtale. Nu melder spørgsmålet sig så bare: Er det tættere på at være en sekt end en positiv nyvunden samtale om politik?

Hun har været i gamet i mange år. Rigtig mange år. Hun har betrådt de bonede gulve. Hun har siddet i de fineste kontorer midt på Slotsholmen i København. Hun har været bannerfører for den liberale ideologi i årtier. Hun har været en indgroet del, af den københavnske elite hun selv taler så meget om. Med en lejlighed tæt ved Skt. Annæ Plads, et godt stenkast fra Kongens Nytorv, kommer man vist ikke meget tættere på de saloner, hun nu foragter så meget.

Inger Støjberg er på mange måder et politisk studie værdigt. Hun har formået at arbejde sig til toppen af dansk politik, inden hun tog et fald fra tinderne. Men inden hun nåede jorden, ja vel faktisk før hun nåede helt til toppen, blev hun som båret af en folkelig medvind, der ikke blot gav hende en faldskærm, men vel nærmere gav hende vinger til at flyve endnu højere og længere.

Hun var minister på et svært område. Et område en efterfølger har beskrevet som ”Mordors ring”, med henvisning til Ringenes Herre, og ringen, der bringer ondskaben frem. Hun strålede, da hun var Udlændinge- og Integrationsminister. Den hårde linje bekom hende vel, og hun fik en hidtil uset platform som minister for Venstre, der ellers hidtil havde været tættere på en slapper-linje.

Men her skete det, der ikke måtte ske. Hun overtrådte sine beføjelser som minister, det har vi Rigsrettens ord for. Men i stedet for, at hun skulle trække sig som minister eller have en næse, holdt et politisk flertal hånden over hende. Det skulle vise sig, at blive rigtig dyrt. For havde man taget konsekvensen dengang, så var Rigsretten aldrig kommet på tale. Det er en ting, der er helt sikkert. Men Rigsretten viste sig ikke at være så skidt for Inger Støjberg, som man kunne forvente.

Hun fik nemlig en helt enorm opbakning. En opbakning fra mennesker, der ikke nødvendigvis deltog i den politiske samtale før. En opbakning, der mest af alt handler om personen, og mindst af alt handler om det politiske indhold. Ganske rigtigt kom de på grund af en politisk sag, men siden er det forduftet og kun mennesket i front er det samme.

Inger fremfor politik

Nogle har tidligere været medlemmer i Dansk Folkeparti. Nogle har været politisk engagerede før. Mange af dem har blot sympatiseret med partiet og dets holdninger, men uden nødvendigvis at være en del af den politiske samtale. Der er en bred følelse af marginalisering. Et fokus på storbyerne fremfor det jævne Danmark. Det er en følelse, der viser sig tydeligt i Danmarks Radios dokumentar om rejsen for Danmarksdemokraterne.

Det er en følelse, som Inger Støjberg taler lige ned i. Hun har tilmed tillagt sig en noget mere jysk dialægt end før. Ja, hun er næsten ikke til at kende, når man hører på hende. Men det er én ting. Noget andet er, at den politik som hun agter at føre nu, står i skærende kontrast til det, hun hidtil har lavet i dansk politik.

Det er her hele kernen kommer ind. Det handler nemlig slet ikke om det politiske indhold. Det handler om personen i front. Det gør det for medlemmerne og tilhængerne i det jyske. Men det gør det også for den store del af folketingsgruppen, der i mange år har været dyb modstander af ting, som de nu end ikke stiller sig kritiske overfor.

Det handler om Inger. Den gæve jyske kvinde, der har kæmpet for, hvad hun har kært. Hun er bogstaveligt talt gået i fængsel for det, hun tror på. Selvom jeg dog ikke tror på, at hun havde truffet de valg hun gjorde, hvis hun kendte konsekvensen. Men det er Inger, det handler om. Det er hendes retoriske evner. Hendes evne til at tale lige ind i sjælen på de danskere, som man fra Christiansborg ellers ikke får ramt. Dem som ikke lader sig smigre af penge, udflyttede uddannelser og lignende.

Det er ikke et problem, at det handler mere om Inger end om det politiske indhold. Ja, faktisk synes jeg, at vi skylder Inger Støjberg en tak. En tak for at brede den politiske samtale ud. En tak for at engagere mennesker, der ellers ikke var engageret. Det hun har gjort, har andre forsøgt sig på i årevis. Uden held. Inger har formået at samle folk. Få dem til at føle sig hørt. Det er hun eminent til.

Men det forplumrer også det politiske billede på Christiansborg. Særligt for de folk vi har været vant til altid stod på en stram udlændingepolitik, en hård retspolitik og deslige. De står nu og stemmer for statsborgerskab, de støtter EU og konventionerne skal også følges. Det er i stor kontrast til det, de kommer fra. Til gengæld har de fået en folkeforfører som formand. En formand man har svært ved at have noget imod, fordi hun er – eller i hvert fald fremstår som – en del af folket som de er flest. Så glemmer vi lejligheden midt i København og hendes politiske fortid. Hun har skiftet ham. Det skal der vel være plads til. Særligt fordi hun har udbredt en politisk samtale. Inger gør meget godt. Men det må gøre ondt på nogle af dem, hun har med sig.

Ny undersøgelse: Rekord få danskere frygter kriminalitet

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Danskernes bekymring for at blive udsat for kriminalitet er rekordlav – den har ikke været lavere de seneste omkring 50 år. Det viser en ny offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag i samarbejde med Københavns Universitet.

En netop offentliggjort offerundersøgelse viser, at danskerne ikke har været mere trygge i årtier. Kun 9 procent er ’ofte’ eller ’næsten hele tiden’ bekymret for personligt at blive udsat for kriminalitet. Tilsvarende er 13 procent af danskerne ’meget’ bekymret for vold og anden kriminalitet i samfundet. Det er det laveste niveau siden de første målinger for omkring 50 år siden.

– Danskerne er meget trygge; ganske få er bekymrede for at blive udsat for kriminalitet. På specifikke steder, fx S-togstationer, stier og udsatte boligområder, er der problemer med utryghed, og det skal vi som samfund tage seriøst og sætte målrettet ind, men det er afgørende, at samfundsdebatten tager afsæt i realiteterne. Trygheden er på et historisk højt niveau, siger Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen.

Selvom langt de fleste danskere er trygge, er der udfordringer på specifikke områder. Kvinder bekymrer sig oftere om at blive udsat for kriminalitet end mænd, og unge på 16-24 år er tilsvarende mere bekymrede end ældre aldersgrupper, viser offerundersøgelsen.

– Forholdsvis mange unge kvinder er utrygge efter mørkets frembrud, og der kan derfor være god grund til lokalt at lave målrettede indsatser; fx bedre lys på stier og i parker. Ny viden peger på, at gadelys ikke skal skrues op på fuldt blus for at skabe tryghed – det skal være dæmpet. Der kan også være behov for, at man lokalt undersøger, hvilke steder der skaber utryghed, siger Ingrid Soldal Eriksen, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

Også i Europa ligger Danmark i top, hvad angår tryghed. Forskning viser, at den danske velfærdsstatsmodel er særlig god til at mindske den utryghed, der kan opstå, hvis man bliver offer for kriminalitet. Det skyldes bl.a., at vi har høj tillid til politi og retsvæsen samt stor lighed økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt.

– Når vi som samfund vil højne trygheden, så handler det ikke kun om at bekæmpe kriminalitet eller fjerne utryghedsskabende personer fra gaden. Der er bl.a. brug for, at vi styrker borgernes tillid til politi og domstole og har fokus på, at fx unge trives, får en god skolegang og kommer med i fællesskabet, fx i foreningslivet, for det øger borgernes tryghed, siger Erik Christensen.

FAKTA
9 pct. af danskerne (16-74 år) er næsten hele tiden eller ofte bekymret for deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet. Det er det laveste niveau siden de første målinger i 70erne. 13 pct. bekymrer sig meget for vold og anden kriminalitet i samfundet. Det er det laveste niveau siden de første målinger i 80erne.

Kilde: Undersøgelsen ’Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, 2005-2021’, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag i samarbejde med Københavns Universitet.

I 2015 var 28 pct. af 18-29-årige kvinder utrygge ved at færdes ude efter mørkets frembrud. I 2021 var det vokset til 38 %. Samtidig er kvinders frygt for seksuelle overgreb steget fra 8 til 19 pct.

Kilde: TrygFondens tryghedsundersøgelse, 2021

88 pct. af danskerne er trygge i deres nabolag. De utrygge er især utrygge ved stationer og stoppesteder (21,2 pct.) og på stier i nabolaget (20,7 pct.).

Kilde: Tryghedsundersøgelse 2021, Justitsministeriets Forskningskontor

Hvordan øges trygheden – eksempler

– Man kan arrangere tryghedsvandringer i ens boligområde og udpege steder, der kan gøres mere trygge.
– Flere ’beskyttende øjne’ i bylivet (borgere, Natteravne, politi, dørmænd og vagter) kan øge trygheden.
– Byens rum kan indrettes via kriminalpræventive principper, så trygheden øges.

Retsordfører: Det svækker følelsen af retssikkerhed

Af
Matthias Runge Madsen
-
0
Karina Lorentzen Dehnhardt, SF, Socialistisk Folkeparti (Foto: AVISEN)

Danmarks Radio har efter lang research lavet en podcast, der hedder ”En beklagelig fejl”. Det er en podcast-serie, hvori der fremkommer en række uafhængige historier, der alle har ét til fælles: Administrative fejl i Politiet har gjort, at sagerne aldrig er kommet for retten. Det er ikke godt nok, forklarer retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt.

Voldtægtssager har i mange år været en udfordring for både politiet, forurettede og domstolene. Det er i mange tilfælde ord mod ord, hvor det kan være svært at bevise nogens skyld eller uskyld. Et flertal i Folketinget har vedtaget en samtykkelovgivning, der skulle gøre det lettere, at finde frem til skyld eller uskyld.

I en podcast-serie fra Danmarks Radio bliver der fortalt en række gribende og rørende fortællinger, om unge kvinder der, ifølge dem selv, har været udsat for overgreb. Og det er netop her problemstillingen opstår. For de har ikke kunnet få rettens ord for, at det de siger er sandt. Ej heller har de anklagede mænd kunnet få rettens ord for, at de har den uskyld de bedyrer. Alt sammen fordi der er sket ”beklagelige fejl” i politiet.

Ordfører: Jeg bliver vred

Karina Lorentzen Dehnhardt kender retsområdet bedre end de fleste. I mange år har hun arbejdet med det på Christiansborg som ordfører og medlem af Folketingets retsudvalg. Det gør hende vred, at Danmarks Radio har kunnet påvise så mange tilfælde af sager, hvor administrative fejl har gjort, at sagerne aldrig har set en dommer.

Hvilke tanker og følelser går gennem dig, når du hører DR’s podcast om ”En beklagelig fejl”?

– Først og fremmest bliver jeg vred. Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt over for de ofre, som bliver udsat for det her. Det er ikke dybt beklageligt – det er forfærdeligt og utilgiveligt. Når nu vi taler om, at vi i Danmark har verdens bedste retsstat, så synes jeg, det er frygteligt, at der er så mange kvinder, som står frem i podcastserien, og som er blevet glemt i politiets systemer. Og når de så er blevet fundet, så er det alt for sent. Det er bare ikke godt nok, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.

Da man i sin tid lavede lovgivningen med de nuværende klagefrister var en af overvejelserne, at den anklagede ikke skulle vente for længe med at blive sat foran en dommer. Særligt for anklagede der selv mener, at de er uskyldige, vil et langt spil være ødelæggende for deres liv. Karina Lorentzen Dehnhardt mener godt, at man kan udvide klagefristerne uden at ødelægge retssikkerheden for den anklagede.

Hvad vejer tungest, retssikkerheden for den forurettede eller for den anklagede?

– Jeg synes faktisk, det gælder for begge parter. For den forurettede er en afklaring vejen til at komme videre. Men det også de anklagede skal videre med deres liv, som for begge parter gælder, at de har behov for en afslutning. Det er uholdbart for retssikkerheden, og derfor vejer det mindst ligeså tungt hos gerningsmanden, som risikerer at blive frikendt og have siddet uberettiget fængslet, som hos offeret, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er som bekendt Folketinget der vedtaget love i Danmark, og derfor bærer de også et ansvar, når lovgivningen ikke er optimal. Derfor er Karina Lorentzen Dehnhardt klar til at se på reglerne.

Hvordan bør Folketinget forholde sig til, at der i en række tilfælde er sket “fejl” i en sådan grad, at flere voldtægtssager ikke kommer for en dommer?

– Vi har tidligere talt om, at vi skal udvide tidsfristen for at kunne klage over udfaldet af en sag, man har anmeldt. Det tror jeg vil kunne løse lidt af problemet. Og så tror jeg også, at en erstatning for det retstab, man som offer lider på grund af myndighedernes fejl vil virke præventivt i forhold til at holde hus med sagerne. Men grundlæggende handler det jo om igen at få styrket tilliden til politiet for de kvinder, der bliver voldtaget. Hver andet voldtægtsoffer føler sig dårligt behandlet, når de melder deres sag. Det er på alle måder skidt, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Da man i sin tid, for ikke så mange år tilbage, lavede samtykkelovgivningen var det med den baggrund, at flere voldtægtsofre skulle stå frem og at flere voldtægtsforbrydere skulle blive dømt. Men hvordan påvirker en dokumentar som denne befolkningens opfattelse af retssikkerheden? Kræver det egentlig mere psykisk at anmelde en voldtægt end selve voldtægten? Karina Lorentzen Dehnhardt forstå godt, hvis det skaber utryghed.

Med samtykkelovgivningen blev der sat et øget fokus på voldtægt og overgreb. Hvordan tror du, at en sådan dokumentar påvirker de kvinder, der måtte blive udsat for et overgreb?

– Det tærer på tilliden til retsstaten, når den slags sager kommer op. Og det giver jo ikke ligefrem tiltro til, at de sager, man anmelder bliver ordentligt behandlet. I sidste ende kan det være, at nogle opgiver at anmelde, og det er jo ikke i orden, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.

Menneskerettighedsdomstol beder om redegørelse

En af de medvirkende i Danmarks Radios podcast, Emma, har efter udtømte klagemuligheder i Danmark taget sagen skridtet videre. Hun har lagt sag an ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der allerede nu udtrykker bekymring. De har bedt den danske stat om en redegørelse.

Det drejer som om eventuelt brug på fire artikler i menneskerettighedskonventionen. Det er Artikel 3: Om at ingen må underkastes nedværdigende behandling, Artikel 6: Om at enhver har ret til en retfærdig rettergang, Artikel 8: Om at enhver har ret til respekt for sit privatliv, og Artikel 13: Om at enhver, der har fået krænket sine menneskerettigheder, skal have adgang til effektive retsmidler.

Hvad er kunstig intelligens – og hvilken betydning kan teknologien få i vores samfund?

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Det spørgsmål har vi stillet vores ekspert i kunstig intelligens, forsker og lektor Luís Cruz-Filipe, der også er uddannelsesleder af bacheloruddannelsen Kunstig intelligens på Syddansk Universitet i Odense.

De fleste mennesker har efterhånden hørt om kunstig intelligens – eller AI. Mediernes dækning af den kunstige intelligens ChatGPT siden efteråret 2022 har gjort begrebet til allemandseje, men hvad er det helt nøjagtigt begrebet dækker over?

Udover at være navnet på en ny bacheloruddannelse på SDU i Odense, så er kunstig intelligens også navnet på en teknologi, der bruger avancerede matematiske algoritmer og dataanalyse til at træne computersoftware til at tænke og lære nyt – på en måde der minder om mennesker måde at lære på.

– Det betyder, at systemer baseret på kunstig intelligens, såkaldte AI-systemer kan træffe beslutninger, løse problemer og fuldføre opgaver, der tidligere krævede menneskelig intelligens, tid og energi.

Det forklarer forsker i kunstig intelligens Luís Cruz-Filipe, der selv blev dybt fascineret af teknologien, da han første gang stiftede bekendtskab med den på et valgfag under sine bachelorstudier i Portugal.

– Jeg tog et valgfrit kursus i introduktion til kunstig intelligens og blev grebet af det. I samme periode fik jeg læst jeg nogle bøger, om hvad man eksperimenterede med på det tidspunkt, og så blev jeg endnu mere interesseret, siger Luís Cruz-Filipe.

I takt med at hans interesse for kunstig intelligens voksede, tog han i løbet af sin studietid flere specialiserede kurser og fag om emnet. I dag forsker og underviser han selv i kunstig intelligens.

– Efter min mening er det mest spændende ved kunstig intelligens den konstante refleksion over, hvad det egentlig betyder at være intelligent, siger han.

– Den oprindelig tanke var, at vi ville udvikle kunstig intelligens ved at skrive computerprogrammer, der nogenlunde kopierede den menneskelige tankegange. Nu oplever vi tit, at programmer, der opfører sig enormt klogt, faktisk “tænker” på en hel anden måde end mennesker. Det synes jeg, er både overraskende og enormt spændende.

De fleste AI-systemer vi møder er begrænsede af de data og input, de er trænet på. Selvom der ofte er tale om enorme datasæt, så er der ofte også tale om få aspekter og en snæver kontekst, mens mennesker kan trække på en meget bredere vifte af erfaringer og viden.

Det betyder, at kunstig intelligens kan have svært ved at træffe beslutninger eller forudsigelser i situationer, den ikke tidligere har stået over for.

Ligeledes har disse AI-systemer også en mere begrænset kreativitet. For selvom AI-systemer kan generere nye idéer og løsninger baseret på de data, den er trænet på, så kan de ikke “tænke ud af boksen” eller komme med helt originale idéer på samme måde, som mennesker kan.

Fremtidsperspektiver
Kunstig intelligens har allerede revolutioneret flere industrier, herunder sundhedsvæsenet, finanssektoren, detailhandelen og transportsektoren. Men potentialet strækker sig langt ud over disse områder.

– Vi bruger allerede kunstig intelligens inden for mange forskellige fagområder, og vi kommer til at gøre det mere og mere. Det er et ekstremt stærkt værktøj, da computere kan analysere meget mere data end mennesker og dermed træffe mere informerede beslutninger, end vi nogensinde kan drømme om at kunne selv, forklarer Luís Cruz-Filipe.

Teknologien kan også bidrage til at tackle nogle af samfundets største udfordringer, herunder klimaforandringer og folkesygdomme.

– Med kunstig intelligens kan man analysere store mængder sundhedsdata for at hjælpe med at diagnosticere sygdomme tidligt og forudsige, hvilke behandlinger der vil være mest effektive for en given patient, siger han.

– Ligeledes kan kunstig intelligens også hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer ved at analysere data om vejr, energiforbrug og forurening for at identificere de mest effektive måder at reducere CO2-udledninger og forbedre energieffektiviteten på.

AI-systemer med fordomme
Selvom potentialet for kunstig intelligens er enormt, er der stadig nogle udfordringer, som skal håndteres. En af de største bekymringer er, at teknologien vil overtage folks arbejde, da mange rutineprægede opgaver kan udføres af kunstig intelligens.

Derudover er der god grund til bekymring, når det kommer til databeskyttelse og privatlivets fred, fordi AI-systemer kan indsamle og analysere store mængder personlige data.

– Samtidig er der risiko for, at vi kommer til at stole for meget på teknologien, siger Luís Cruz-Filipe.

I såkaldte blackbox systems, kender man til det datainput, som et givent AI-system bearbejder. Man får også et output i form af et resultat, en beslutning eller en løsning. Men man ved ikke, hvordan systemet er nået frem til sin konklusion.

– Og det er en udfordring, fordi man ikke ved, hvilken bias og hvilke fordomme AI-systemet har udviklet i løbet af sin træning, siger han.

– Men hvis man håndterer disse udfordringer på en god måde, er potentialet for kunstig intelligens enormt. Og hvis man bruger teknologien konstruktivt, så kan den bidrage til at løse nogle af samfundets største udfordringer og forbedre livet for millioner af mennesker over hele verden.

Som samfund mener Luís Cruz-Filipe derfor, at vi bør intensivere indsatsen med at udforske og udvikle kunstig intelligens.

– Heldigvis er der en stigende interesse for såkaldt forklarlig kunstig Intelligens, der ikke kun kan træffe beslutninger, men som også kan forklare dem til mennesker, siger han.

Disse systemer kan begrunde og underbygge deres konklusioner, hvis man udfordrer deres konklusioner – og de kan lære fra deres fejl.

– Fordi man kan forstå deres tankegange, er de meget mere troværdige. Det er også nemmere at vurdere, om de udviser bias og fordomme. Og dermed kan man bedre modvirke dette, siger Luís Cruz-Filipe.

1...371372373...384Side 372 af 384
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER