7.9 C
Copenhagen
fredag 7. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Nyt udspil skal styrke kvaliteten i folkeskolen og sætte skolen fri

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Folkeskolen skal sættes fri, så der er ro og plads til mere fordybelse. Det mener regeringen, som onsdag lancerer et folkeskoleudspil, hvor der blandt andet lægges op til, at eleverne får større valgfrihed i udskolingen. Der lægges også op til at løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven.

De ældste elever skal have mere indflydelse på deres folkeskoletid. Det mener regeringen, som med et nyt folkeskoleudspil, Forberedt på fremtiden II, lægger op til, at elever i 7. til 9. klasse skal have dobbelt så meget valgfagsundervisning.

Konkret ønsker regeringen at indføre ét nyt valgfag i 8. og 9. klasse og at afsætte dobbelt så mange timer til nuværende lokale valgfag. De praktiske/musiske valgfag kan enten være musik, billedkunst, madkundskab, håndværk og design – eller som noget nyt – teknologiforståelse.

Ambitionen er, at valgfagene skal understøtte en mere varieret og praktisk undervisning og løfte motivationen blandt de ældste elever, som får mere frihed til at vælge fag efter deres ønsker og behov.

Regeringen vil som noget nyt også se på muligheden for, at alle elever i hele landet får ret til at komme i juniormesterlære én til to dage om ugen i udskolingen. Det indebærer, at alle elever fra 8.-9. klasse vil få mulighed for et praktisk orienteret forløb tilrettelagt med én til to dage ugentligt på en virksomhed, en erhvervsskole, FGU eller den kommunale ungdomsskole i stedet for at følge folkeskolens almindelige undervisning. Det kan være relevant for elever, der er kørt trætte i folkeskolen og har brug for en ny start, eller for elever, der allerede tidligt ved, at de vil gå en mere erhvervsfaglig vej efter folkeskolen. Der etableres en særskilt afgangsprøve for elever i juniormesterlære, som skal give adgang til erhvervsuddannelser.

Med udspillet lægger regeringen op til, at folkeskoleområdet tilføres 800 millioner kroner årligt fra centralt hold efter fuld indfasning.

Endelig vil regeringen prioritere 2,6 milliarder kroner til investeringer i bedre faglokaler på folkeskolerne, så skolerne har de nødvendige faciliteter til at understøtte særligt de praktisk/musiske valgfag.

Større tillid og frihed til lokale prioriteringer

Med udspillet lægger regeringen op til en markant frisættelse af folkeskolen, så skoledagen bliver mere varieret og spændende for alle. Det bunder i et ønske om, at beslutninger skal træffes tættere på skolens elever og deres forældre, som skal have mulighed for i højere grad at tilrettelægge skoledagen efter lokale behov. Der skal være mere respekt for lærerne og pædagogernes autoritet, faglighed og professionelle dømmekraft. Derfor vil regeringen løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven, give permanente frihedsgrader lokalt og styrke skolebestyrelsernes rolle.

Regeringen vil blandt andet afkorte den understøttende undervisning med i alt cirka 190 timer fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det svarer til cirka 0,5 timer i gennemsnit pr uge pr. klassetrin. Samtidig vil regeringen gøre det muligt lokalt at afkorte skoleugen ved at konvertere den resterende tid til understøttende undervisning til andre indsatser. Det svarer til cirka 4 timers understøttende undervisning i gennemsnit pr. uge pr. klassetrin.

Regeringen vil også indføre en række initiativer, som skal styrke klassens fællesskaber. Det skal skabe mere ro i klassen og bidrage til, at elevers forskellige behov i højere grad imødekommes. Elever med udfordringer skal tilbydes intensive undervisningsforløb i dansk og matematik. Og så skal der investeres i pædagogisk psykologisk rådgivning, så der sættes tidligere og forebyggende ind over for elever med vanskeligheder, og så fællesskaberne i klasseværelserne styrkes.

– Folkeskolen gør rigtig meget rigtig godt i dag. Men en af folkeskolens største udfordring er uro i klasserne, men kilderne til afbrydelser og støj i klasserne er forskellige. Derfor er løsningerne også forskellige, og det er derfor, regeringen i dag fremlægger et meget varieret udspil. Initiativerne i udspillet har det til fælles, at de skal sikre mere tid til fordybelse og kvalitetstid med dygtige lærere og pædagoger, så de får frihed og rammer til at løse kerneopgaven: At lære vores børn og unge at læse, skrive og regne og give dem lyst til at lære mere. Vi skal have tillid til, at lærerne og pædagogerne er de bedste til at vide, hvordan 2.b i Slagelse eller Holstebro lærer bedst, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Ministeren vil efter efterårsferien gå i dialog med praktikere, parter og interessenter i og omkring folkeskolen samt partierne i folkeskoleforligskredsen om kvalitetsprogrammet, og de første forhandlinger forventes at starte i begyndelsen af 2024

– For ti år siden gav vi folkeskolen en ny opgave uden at give de rette redskaber til at løse den. Derfor skal vi tænke os rigtig grundigt om, inden vi kaster vores fælles folkeskole ud i store forandringer. Det er afgørende, at processen ikke bliver forhastet. Jeg glæder mig derfor til at drøfte løsningerne med folkeskoleforligskredsen og ikke mindst de mange fagfolk, som har deres hverdag ude i klasselokalerne, siger Mattias Tesfaye.

Initiativer i Folkeskolens Kvalitetsprogram

Regeringen foreslår:

Frihed under ansvar

  • Mulighed for kortere skoledage til alle skoler
  • Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning
  • Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
  • Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet med folkeskolerne
  • Afskaffelse af minimumstimetal i historie
  • Samarbejdsprogram med KL om regel- og procesforenklinger
  • Frihedskampagne om eksisterende frihed og fleksibilitet i folkeskoleloven
  • Afskaffelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

  • Juniormesterlære i udskolingen
  • En markant investering i bedre faglokaler
  • Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
  • Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
  • Anbefalinger for skærmbrug i fritidstilbud og grundskole
  • Uddannelse og job som nyt fag i 7.-9. klasse og erhvervspraktik til alle
  • Forsøg med praktiske prøver og drøftelse af prøvetrykket

Mere indflydelse til skolebestyrelserne

  • Bedre praksis for brug af Aula
  • Afskaffelse af centralt krav om 45 minutters bevægelse
  • Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
  • Flere frihedsgrader til landdistriktsskoler
  • Ret til at deltage i skoleudviklingssamtaler
  • Repræsentation af det lokale erhvervsliv
  • Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelsernes arbejde

Et styrket lærerværelse

  • Bedre muligheder for meritlæreruddannelse og skolebaseret læreruddannelse, herunder Teach First-lignende ordninger
  • Bedre videreuddannelsesmuligheder for lærere
  • Bedre mulighed for at inddrage civilsamfundet og frivillige foreninger i skolen
  • Psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger
  • Kompetenceudvikling i specialpædagogik og klasseledelse

Stærkere fællesskab i klassen

  • Bedre og færre overgange i indskolingen og styrkelse af klassefællesskabet
  • Sænket klasseloft i 0.-2. klasse
  • Bedre mulighed for udsat skolestart
  • Intensive undervisningsforløb i små hold for de mest udfordrede elever
  • Drøftelser af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR)
  • Udarbejdelse af anbefalinger fra Vidensenhed for børn og unge med særlige behov
  • Uddannelse af flere elever som undervisningsmiljørepræsentanter
  • Etablering af en Trivselskommission

Inflationen i Danmark rammer laveste punkt siden februar 2021

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: Laura Hedegaard Holm og Jessica Fløe Nørgaard, Ullerup Bæk Skolen

September bragte positive økonomiske nyheder, da inflationen i Danmark faldt til 0,9% sammenlignet med samme måned sidste år.

Det viser de nyeste data fra Danmarks Statistik. Dette niveau af inflation er det laveste, vi har set siden februar 2021. August bød på en højere inflation på 2,4%, men september måneds tal repræsenterer en markant nedgang. Dette markante fald skyldes primært lavere energipriser.

Yderligere analyser viser, at kerneinflationen – der ser bort fra udsvingende energi- og råvarepriser – også er faldet. Den ligger nu på 3,7%, en nedgang fra 4,2% i den foregående måned.

Profil sad pludselig på bænken: Gudmundur endte med at få ret

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FHK tog en overraskende sejr på udebane mod GOG. I anden halvleg blev den tyske profil, Evgeni Pevnov, bænket. Det vidste sig at være en god beslutning.

Med fem mål på fem forsøg endte Pevnov med at spille en hovedrolle i sejren, der blev på 37-34 mod GOG, som fredericianerne besejrede for første gang på udebane i mange, mange år.

Af de tilgængelige statistikker fremgår der ingen sejre, men to uafgjorte kampe mod GOG i de opførte statistikker. En uafgjortkamp tilbage i 2004 og den uafgjorte kamp mellem de to mandskaber i slutspillet i sidste sæson. Ellers har FHK haft for vane at tabe på udebane til GOG, men det var ikke tilfældet søndag aften, hvilket Evgeni Pevnov ikke var klar over før, at AVISEN gjorde ham opmærksom på det. “Really?”,udbrød Pevnov.

– Det er første gang for mig, så det er fedt at være en del af det, og det vi viste var en god kamp, hvor vi kæmpede. I forsvaret gik vi til den, fordi de er meget hurtige. Det er virkelig hårdt at stå imod dem, men vi spillede klogt og udnyttede vores chancer. Måske var vi lidt heldige, men jeg synes, vi fortjente sejren, siger han.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I september fyrede GOG Ian Marko Fog som cheftræner. Ændringen i trænerteamet fik GOG tilbage på sporet efter en svingende sæsonstart. Derfor var der spekuleret i, om FHK mødte GOG på et dårligt tidspunkt.

– Det betyder intet for mig, det var en kamp som alle andre, forskellen er bare. hvem vi møder. Næste gang er det Kolding for os, siger Pevnov.

Så du er ligeglad med, hvem modstanderen er? 

– Jeg ser selvfølgelig video på modstanderen, men jeg tænker ikke: Oh my god, det er GOG vi møder. Jeg er virkelig ligeglad, hvem vi møder: Jeg vil vinde ligemeget, hvem det er mod, slår Evgeni Pevnov fast.

Stregspilleren nævner det selv: Næste modstander for FHK er KIF Kolding på onsdag, og med kun få dages restitution efter den hårde kamp i Gudme, bliver det hårdt.

– Det bliver hårdt med træningen mandag og tirsdag og så skal vi være klar til kampen onsdag. Dem, der kommer i arenaen onsdag vil se en fight og det vil jeg give dem, forklarer Evgeni Pevnov.

adp-as.dk

I omkring det 40. minut blev Pevnov pillet ud. Først med fire minutter igen af kampen kom han ind igen, og det var der en grund til.

– Jeg var på bænken, og “Gummi” (Gudmundur Gudmundsson, red.) sagde jeg skulle slappe af, så det gjorde jeg. Jeg tror, han valgte rigtig, da jeg kom ind og var klar til slutningen af kampen, slutter Pevnov.

Med en sejr til FHK på 37-34, efter at have været bagud 32-31, fik indskiftningen af Pevnov blandt andet indflydelse på kampens udfald, og dermed fik Gudmundsson disponeret stregspillerens kræfter rigtigt i opgøret.

Læg mobilen – politiet holder ekstra øje

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: Rådet for Sikker Trafik

I denne uge sætter politiet ind med kontroller af uopmærksomme trafikanter. Det er der brug for, hvis man spørger bilisterne. Over halvdelen af dem oplever uopmærksomhed på vejene som et stigende problem, viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.

En hånd på rattet og den anden på mobilen samtidig med at bilisten læser og skriver beskeder med 50, 80 eller 110 km/t. Det er desværre ikke et særsyn i trafikken.

I en nylig undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik svarer hver 7. bilist, at vedkommende meget ofte, ofte eller en gang imellem benytter håndholdt mobil bag rattet, når de kører i trafikken.

Derfor sætter politiet i den kommende uge ind med øget fokus på uopmærksomme trafikanter.

– Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter og skyld i mange ulykker. Derfor er det vigtigt, at alle som bevæger sig rundt i trafikken, også holder fokus på netop trafikken og ikke foretager sig noget, der kan aflede opmærksomheden. For at forebygge ulykker på grund af uopmærksomhed eller manglende orientering sætter politiet ind med kontrol i den kommende uge, siger Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Bilister: Et stigende problem
Politiet kontrol sker samtidig med at Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og 59 kommuner i de her uger gennemfører en landsdækkende kampagne mod uopmærksomhed i trafikken.

Og spørger man bilisterne, så er der brug for fokus på området. 53 % af bilisterne mener, at uopmærksomhed i trafikken er et stigende problem. Det viser en undersøgelse blandt 1.526 bilister, som Rådet for Sikker Trafik gennemførte i 2022.

Selv om flere og flere bilister over årene har lagt den håndholdte mobil fra sig, så er der stadig meget, der kan tage vores opmærksomhed.

Det kan fx være samtaler via håndfri mobil, som man skal koncentrere sig meget om at være med i. Det kan også være beskeder og opkald på et smartwatch, information på bilens touch- og infoskærm eller at man vil skifte lydbøger og podcast under kørslen. Alt sammen ting som betyder, at man er mentalt fraværende og ikke har øjnene på vejen.

– Selv om køretiden opleves som spildtid, hvor man gerne vil underholdes, så kræver det vores fulde opmærksomhed og sunde fornuft at være i trafikken, så flere kan komme sikkert hjem til dem, de elsker. Uheld sker ofte på et splitsekund, hvor man mindst forventer det, og skaderne kan blive voldsomme, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Fakta: Undersøgelser med REGIONALE TAL:

Så mange bilister bruger meget ofte, ofte eller engang i mellem håndholdt mobil under kørslen (fordelt på politikredse):

København og Bornholm: 17 %
Københavns Vestegn: 19 %
Nordsjælland: 12 %
Midt- og Vestsjælland: 13 %
Sydsjælland og Lolland-Falster: 11 %
Fyn: 12 %
Midt- og Vestjylland: 13 %
Sydøstjylland: 15 %
Syd- og Sønderjylland: 18 %
Nordjylland: 14 %
Østjylland: 13 %
Gennemsnit: 14 %

Fælles indsats får flere på fuldtid

Af
Mille Dyhrberg
-
0
(Foto: AVISEN)

Dialog, inddragelse og lokale løsninger. De værktøjer kan være med til at få flere kommunalt ansatte til at arbejde mere. Det viser midtvejsevaluering af det omfattende fuldtidsprojekt En Fremtid med Fuldtid.

For at sikre, at vi har medarbejdere nok til fremtidens kernevelfærd, skal flere kommunale medarbejdere arbejde flere timer, end de gør i dag. Det er blandt andet en af de erkendelser, der ligger bag projektet En Fremtid med Fuldtid. Projektet er en fælles indsats mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, der blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2018, og som tæt på halvdelen af landets kommuner er med i.

Og indsatsen betaler sig – kommunerne er lykkedes med at få flere medarbejdere op på fuldtid. Midtvejsevalueringen for projektet viser, at 26 procent af de kommunale medarbejdere inden for ældre-, social-, rengørings- og det pædagogiske område i dag arbejder fuldtid. Hvorimod, at det i maj 2018 kun var 23,7 procent.

Ekstra timer kan ofte lette arbejdspresset

Evalueringen viser også, at en af de store barrierer for at gå op i tid for medarbejderne er, at de frygter, at det vil være for hårdt med ekstra timer. Samtidig viser evalueringen dog også, at dem, som er gået op i tid, faktisk oplever, at det ofte letter arbejdspresset.

– Den helt afgørende nøgle til at lykkes med at få flere op i tid er, at man lytter til medarbejderne. De har en berettiget bekymring for, om de kan holde til flere timer, fordi de i forvejen løber alt for stærkt. Men faktisk er vores erfaring fra fuldtidsprojektet, at de, som går op i tid, oplever et bedre arbejdsmiljø. For med flere timer giver de sig selv og hinanden flere kolleger, de når bedre at udføre deres arbejdsopgaver, og de skal ikke gå hjem med ondt i maven, fordi de ikke har nået at tage sig af de mennesker, de er ansat til at drage omsorg for,´+ siger formand for Forhandlingsfællesskabet Mona Striib.

Ud over at medarbejderne får flere faste kollegaer, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet, oplever borgerne også en bedre velfærd som resultat af fuldtidsindsatsen. Borgerne møder i højere grad de samme medarbejdere, færre vikarer og mere uddannet personale – alt sammen noget, som er med til at skabe tryghed.

Prøvehandlinger giver flere mod på at gå op i tid

Projektet har også bidraget til, at antallet af medarbejdere, der arbejder mellem 31 og 36 timer, er steget med 7.500 siden 2018. Det skyldes blandt andet, at man har arbejdet med prøvehandlinger på de næsten 200 arbejdspladser, som har været en del af projektet. Det kan fx være ”drømmeskemaer”, hvor medarbejderne deltager i vagtplanlægningen, eller forbedret struktur i arbejdsopgaverne, som sikrer jævn opgavefordeling, hvor spidsbelastningstidspunkter undgås.

Kendetegnet ved prøvehandlingerne er, at de er midlertidige. Det har vist sig at øge modet hos langt de fleste medarbejdere til at afprøve en arbejdsuge med flere timer – og når først de har prøvet at gå op i tid, vil langt de fleste gerne fortsætte med det højere timetal.

– Det er rigtig godt, at vi nu kan se, at indsatsen bærer frugt. Vi er meget stolte af, at vi i samarbejde med kommunerne har fundet nogle metoder og løsninger til at ændre den deltidskultur, der i årtier har præget det kommunale arbejdsmarked. Vi kan se, at det virker godt, når der etableres løsninger, som imødekommer, at den enkelte fx ikke skal møde ind flere dage eller tage flere weekendvagter, men at de kan få flere timer de dage, hvor de er på arbejdspladsen i forvejen, siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Både han og Mona Striib glæder sig over potentialet i at udbrede de mange gode erfaringer.

– Vi er ikke i mål – vi har hele tiden vidst, at det ville blive et langt, sejt træk, når kultur og indgroet praksis skal ændres, og derfor fortsætter vi selvfølgelig arbejdet og har stort fokus på at få udbredt de gode løsninger og erfaringer, der er udviklet i fuldtidsindsatsen indtil videre, siger Michael Ziegler.

For Mona Striib er det afgørende, at det fortsat er muligt for den enkelte at arbejde deltid:

– Vi skal gøre det til normen at arbejde fuldtid. Men alle kan opleve tidspunkter i tilværelsen, hvor de kan få behov for deltid. Det skal vi værne om, at man fortsat har mulighed for, siger hun.

Mange af de mest udsatte unge tabes af uddannelsessystemet allerede som 18-årige

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

De mest udsatte 25-årige havde allerede en lav uddannelsesaktivitet, da de var 18 år, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen viser også, at gruppen i gennemsnit har været uden job og uddannelse i 61 måneder af deres ungdom.

43.000 unge er uden job og uddannelse, men nogle er længere væk fra uddannelse og beskæftigelse end andre.

I en ny analyse undersøger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i hvor høj grad 25-årige uden uddannelse har været uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i løbet af deres ungdom (15-24 år).

Analysen er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og fokuserer på de 10.150 25-årige, der per september 2022 stod uden anden uddannelse end grundskolen.

Den fjerdedel af de 25-årige, der har tilbragt flest måneder på sidelinjen, har i gennemsnit være uden job eller uddannelse i 61 måneder – svarende til halvdelen af tiden – fra de var 15 til 24 år.

Analysen viser også, at den samme gruppe af unge hurtigt bliver tabt af uddannelsessystemet efter grundskolen. Som 18-årige er deres gennemsnitlige uddannelsesaktivitet faldet til 35 procent af året. Det svarer til, at cirka to ud af tre af de unge fra den tunge gruppe ikke er i uddannelse som 18-årige.

Som 20-årige er deres uddannelsesaktivitet faldet til 13 procent af året.

– De unge, der har allermest brug for støtte og hjælp ryger ret hurtigt ud af uddannelsessystemet efter grundskolen. Det er almindeligt kendt, at 43.000 unge er uden job og uddannelse, men det er overraskende, at vi taber mange af dem så tidligt, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Vi har et problem med, at for få unge har en god skolegang, og at for mange forlader folkeskolen uden at få en ordentlig vejledning,” siger Emilie Agner Damm.

– Der er heldigvis bred politisk fokus på at hjælpe den her gruppe af unge, og regeringen har foreslået at investere i målrettede læringsforløb til de fagligt svageste elever i folkeskolen og en mere praktisk skole. Men det hjælper ikke alle dem, der har forladt grundskolen. For mange er FGU, den forberedende grunduddannelse, en rigtig god vej videre. Derfor bør regeringen også prioritere flere midler til netop FGU’en, hvis de mener det seriøst, at de vil hjælpe de unge, siger Emilie Agner Damm.

Analysens hovedkonklusioner

  • Ufaglærte 25-årige har i gennemsnit hverken været i job eller i gang med en uddannelse i 42 måneder i løbet af de seneste 10 år. Det svarer til 3,5 år eller lidt mere end en tredjedel af perioden. Til sammenligning har 25-årige med uddannelse haft 10-18 måneder uden job og uddannelse.
  • Den tungeste gruppe bliver tabt tidligt. Den fjerdedel af de ufaglærte 25-årige, der har været længst tiden uden job og uddannelse i deres ungdom, er således stort set uden både job og uddannelse allerede som 20-årige.
  • For en stor del af de unge ufaglærte har uddannelsessystemet, som vi kender det, ikke givet dem de nødvendige forudsætninger for at fuldføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor fornuftigt at tænke i nye ungdomsuddannelser, der hjælper denne gruppe unge bedre på vej. Det kunne f.eks. være med en styrkelse af den forberedende grunduddannelse (FGU) og den højere praktiske eksamen (HPX), som Reformkommissionen foreslår.

Gudmundsson: Jeg sagde, vi kunne vinde

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det kom ikke som en overraskelse for FHK-træner Gudmundur Gudmundsson, at fredericianerne vandt 37-34 på udebane mod GOG. Faktisk sagde han inden kampen til spillerne, at de skulle tro på, at de kunne vinde.

Tro kan flytte bjerge er der ordsprog, der hedder.

FHK har ikke vundet på udebane mod GOG i mange, mange år. Det lykkedes søndag aften i Gudme, og det var derfor en FHK-trup med stolthed, der gik ud ad omklædningsrummet.

– Hele holdet spillede fantastisk. Det startede godt i forsvaret og vi fik lavet mange kontramål, og det var en del af strategien at løbe kontra. jeg er glad for, at vi spillede seks mod seks godt, og spillede klogt og gav os god tid til at spille disciplineret. Vi spillede for hinanden. Til sidst var vi undertal, og stjal to bolde. Det var meget hektisk, men vi spillede klogt og trak tiden så meget vi kunne, og det er en meget positiv udvikling. Jeg har været i den situation før, hvor vi har smidt det til sidst, og det var et store skridt vi tog på udebane, sagde Gudmundsson efter kampen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

De fleste var overraskede. Der var euforiske scener blandt de medrejsende fans, som ikke har prøvet at vinde på Sydfyn før. Det samme gjalt den ene holdleder Klaus Bernhardt, som heller ikke kunne huske, hvornår FHK sidst har vundet på de kanter. Det gjorde, at sejren for mange var overraskende, men ikke for Gudmundur Gudmundsson. 

– Jeg sagde til spillerne, at vi skal tro på, at vi kan vinde – det kan du bare spørge dem om. Vi havde talt om, at vi skulle vinde og ikke kunne bruge andet end en sejr, jeg er glad, men jeg er ikke overrasket, forklarede Gudmundsson.

I stedet for at komme ind og “gøre det så godt som muligt”, har Gudmundur Gudmundsson i stedet valgt at være klar i mælet: Han vil vinde hver kamp, og det rykker holdet, mener han.

– Jeg tror, det er vigtigt, at går ind til kampen med sådan en tilgang. Det var som vi talte om, at vi skal tro på, at vi kan slå alle hold, sagde Gudmundur Gudmundsson.

adp-as.dk

Den islandske FHK-træner kan nu se frem mod en kamp igen allerede på onsdag, hvor KIF Kolding venter.

– Det bliver hårdt, da kampen mod GOG var meget svær og intens, så det kostede masser af energi, så nu skal vi kigge på, hvordan det set ud, sluttede Gudmundur Gudmundsson.

Sikkert er det, at Gudmundsson ikke har Jonas Langerhuus til rådighed i kampen mod KIF Kolding, da han døjer med en lægskade. Til gengæld er det uvist om Thorsten Fries er med, da han har døjet med en hovedskade, som han pådrog sig i hjemmekampen mod Ribe-Esbjerg for et par uger siden.

Nanna Ditzels univers udstilles på Trapholt

Af
Christian Runge Fris
-
0

Nanna Ditzel er en af de største danske designere i det 20. århundrede. For første gang nogensinde udfoldes hendes univers af inspiration og idéer, når Trapholt præsenterer hendes samlede værker i en sansemættet kontekst af møbeldesign, tekstil, smykker og totalinstallationer.

Nanna Ditzel kombinerede en gedigen håndværksmæssig tilgang med kunstnerisk og kulturel inspiration. Hun skabte derved unikke og universelle designikoner. Når man oplever Ditzels design og sanser sammenhængen mellem håndværk og inspiration, forstår man, at det nye ikke opstår, når man hovedløst gentager det kendte, men når man nysgerrigt lader sig inspirere til at udfordre det eksisterende fra mangfoldige og overraskende kilder.

– Hun en af de største designere i det 20. århundrede, og hun har skabt møbler, tekstil, brugskunst, smykker og er meget optaget af de genstande, der er nær vores krop, og derfor begrænser hun sig ikke kun til møbler som andre danske designere kan begrænse sig til fra den tidsperiode. nærheden i smykkerne og tekstilerne går hun op i, og spænder bredt og dybt, og har sat aftryk med ikoniske designgenstande, siger samlingsinspektør på Trapholt, Sara Staunsager og fortsætter:

– Man kan sige, at vi på Trapholt har koncept med store designudstillinger, projektet startede i 2017-18 med en mindre præsentation. Det var en afgrænset udstilling for at se om der var interesse for det, men også for at se om der er gods og materiale i det og se hvordan vi kan bruge hende i dag. vi vil ikke bekræfte designhistorien, og det kunne vi nikke ja til – gæsterne vil se mere og vi vil bedrive forskningen

– Jeg sidder faktisk i hendes sidste trappelandskab, det hedder caféinteniør til en udstilling på design udstilling Danmark. Konceptet startede fra Nanna og Jørgen Ditzel fra 1952, da de sad en aften og talte arbejde. de talte om de mange ben i deres hjem og stillede sig på spisebordet og fik et andet perspektiv, der oppefra. Der er over 50 ben. I 1952 var de inviteret til at lave en eksperimentel udstilling, da der var noget med de ben og lavede et trapperum der har den her plateau form og skabte en dagligstue, da indretningen er efter det, og laver runde cirkulære baljeformede møbler uden bund så man kan smide benene op. Det er en meget fotoristisk udstilling, og Nanna arbejder fortsat med de her trapperum i hele hendes karriere. Jørgen døde efter kort tids sygdom i 1961, og i ’62 fortsatte hun med det og sluttede med det i 2002 med det her.

– Det her interiør er formet som en lagkagesnitte. Hun fortæller selv, at hun er inspireret af rundetårnet og den trappeformation, og det kun er loftet / Trapholts loft, der er med til at rummet ikke bare fortsætter i det uendelige, da det kom op og ned og det hun vil med det er, at vi skal kunne sidde med dem vi er sammen med, men også sidde her selv. Det er tanker, som hun gør sig tilbage i 1952, som er meget fremtidsnære, fordi vi kan se, når vi kigger ud på træterrasserne derhjemme og se hvordan vi bygger dem med nichéformationer hvor man sidder og hygger sig, men vi kan også se det i det offentlige rum på fx biblioteker, eller på Israels Plads i København eller ved Dokken i Aarhus

– Det andet element i trappelandskabet er, at man slipper kroppen lidt mere fri, da det er med den rigtige måde at sidde på. Vi skal ligge lidt mere ned og prøve at være mere fleksible og mobile. det med at ligge ned i hinandens selskab gjorde de sig tanker om i 1952. I dag i dagligstuen har man flydessofaer og ligger ned i hinandens selskab, så på den måde har hun et fremtidssyn man kan tage med, og derfor er hun stadig relevant i dag

Det har dog ikke været lige til at lave trapperummene. Eksempelvis har Trapholt fået ekstern hjælp.

– Vi har valgt grebet og præsentere langt de fleste af hendes trapperum, og ved nogen er det svært at genskabe, og vi har været heldige at familien har mange elementer. Vi kan ikke bare bruge de ældre møbler., da de ikke kan holde til at der kommer så mange gæster, som kommer og prøver. Det første trapperum i bjerglandskab i tyrkisk har vi samarbejdet med Fredericia Furniture om, og de har sat møblerne i produktion kun til Trapholt – en lænestol har de selv lavet i en limited edition – ellers er resten kun til os på Trapholt, slutter Sara Staunager.

Udstillingen fejrer, at Nanna Ditzel i 2023 ville være blevet 100 år og bliver den mest omfangsrige udstilling om hende til dato. Det er historien om, hvordan man kan udfolde og udvikle sig, hvis man er i føling med den inspiration, som kunsten, kulturen, naturen og hverdagen tilbyder.

Sådan vandt FHK over GOG: Læs minut for minut

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

GOG er inde i en mindre krise, og fyrede for noget tid siden Ian Marko Fog som træner. Søndag klokken 20:00 møder de FHK, som på den anden side i den seneste tid har været en opadgående formkurve. Vi er til stede i Gudme og liveopdaterer fra kampen mellem de to hold.

DF er én stor familie igen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Dansk Folkeparti har afholdt årsmøde med 700 deltagere i Viborg Stadionhal. Susanne Eilersen mener, at det viser partiet igen er én stor familie.

DF har været i vælten, men det ved at vende. Op til sidste Folketingsvalg var der tale, om de kom over spærregrænsen, og det lykkedes de med. Med Morten Messerschmidt som ny formand er der kommet positive vibes over partiet igen.

– Hvis man kigger isoleret på årsmødet i Viborg, var det helt fantastisk, mødet var lavet efter en ny skabelon, grundet økonomien vi har i dag, da vi ikke fik så mange stemmer som de forrige valg, så vi skulle lave det på en anden måde, vi har en masse frivillige, der bakker op og hjalp til og vi har fået tilkendegivelser, om det var mere hyggeligt og afslappet, og det vil vores medlemmer gerne. Det skal ikke være på bonede gulve og med fint mad, vi var i Viborg i håndboldhallen, som var pyntet fint op og der var Grandprix musik og DJ bagefter så selv Pia fik svinget træbenet, siger Susanne Eilersen.

I forbindelse med formandsvalget i Dansk Folkeparti var der uro i partiet. En del meldte sig ud af partiet, men Susanne Eilersen gjorde ikke – og det var der en grund til.

– Det er her jeg hører hjemme. Jeg synes, at når det blæser og stormer omkring ørerne på en, og det ser skidt ud, og hvis man mener det inderst inde, skal man blive og holde ved og ikke smutte, og jeg kan se, at vi stadig har de samme værdier som jeg gik til valg med på med ældre og handicappede og dem der har det svært, og udlændinge, og EU, som jeg ikke er begejstret for, og de borgerlige dyder med at yde noget til samfundet, og ikke bare have og have, så alle de ting finder vi ind til kerne af, og Pia K. er stadig med, og det var hende som jeg dengang meldte mig ind for, og hun er der stadig og det er dejligt. Morten er ved at finde en god linje. Han er inddragende og skal lave et nyt arbejdsprog, fordi programmet fra i dag er helt fra Pia og der er ikke lavet noget nyt siden hun gik af som formand og verden har ændret sig og det skal vi følge med i. Jeg er glad for, at Morten til årsmødet sagde, at vi er medlem af blå blok, og at vi har det bløde hjerte, og kærer os om dem, der har det svært, forklarer Susanne Eilersen.

Eilersen mener, at Dansk Folkeparti er et godt sted i dag, og stadig kører på de dyder, der gjorde, at hun meldte sig ind i partiet.

– Det synes jeg, at jeg kune mærke. Vi var 700 som var et flot antal efter det vi har været ude i, så det viser Morten har fundet til rødderne og det dna DF blev skabt på i 1995, og den kerne skal vi arbejde ud fra og så vil man se DF bider sig fast på de forskellige mærkesager igen, siger Eilersen.

At der skete uroen i Dansk Folkeparti dengang, kan vendes til noget positivt i dag, da partiet ikke er splittet.

– Der har været det positive i det, at vi vil den sammen retning os der er mere i dag, og det var som om der var to retninger, nogen ville et og nogen ville andet, og det gav gnidningerne som vi er ovre over nu, og dem der er med vil Mortens linjer og den vej kigger vi alle. Så det er godt at lufte ud og se sig selv i øjnene, om man kan være med på rejsen, og hvis ikke, er det bedst man tager sit gode tøj og går. Der er ro og positiv stemning, og det er ligesom en stor familiefest, da jeg startede, og vi er en fætter-kusine fest der mødes en gang om året, siger Susanne Eilersen.

Susanne Eilersen mener, at Dansk Folkeparti ligner sig selv. Det er et parti, der fører borgerlig politik med kulturhistorier, kiger på skattepolitikken indenfor arveafgifter, samt at afgiften på biler skal sættes ned, men samtidig har fokus på ældrepolitiken med et godt sundhedsvæsen, og at der passes på de ældre. Det har ikke ænder sig, slår hun fast.

1...371372373...420Side 372 af 420
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER